Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743, , ,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28.

Transkript

1 Sagsnr. Ref. MHI Den 28. februar 2003 $UEHMGVQRWDW,)RNXVSnEHVN IWLJHOVHOHGLJKHGRJDUEHMGVVW\UNH 1RWDWHWEHO\VHUGHQJHQQHPVQLWOLJHnUVXGYLNOLQJLQ JOHWDOOHQHIRUDUEHMGVPDUNHGHW Siden 1994 og frem til 2001 er vi næsten uafbrudt blevet mødt med arbejdsmarkedstal, der stort set alle pegede i en positiv retning. Beskæftigelsen og arbejdsstyrken var stigende samtidig med, at ledigheden var faldende. Alle grupper på arbejdsmarkedet mærkede til den positive udvikling mod slutningen af 1990 erne var ledigheden faldet markant for både unge, ældre og udlændinge, som i årene mellem midten af 1980 erne og midten af 1990 erne var blandt de grupper, der var mest trængt på arbejdsmarkedet. Men året 2001 skulle vise sig at være et vendepunkt både for økonomien og for arbejdsmarkedet. Efter en forholdsvis svag økonomisk vækst på 1,4 pct. i 2001 var det ventet, at dansk økonomi sammen med den internationale økonomi ville komme tilbage på et spor med mere normale vækstrater. Gennem 2002 blev det dog langsomt tydeligere, at vores samhandelspartere, specielt Tyskland, havde svært ved at komme ud af lavkonjunkturen. Ved indgangen til 2003 er de internationale konjunkturer kun i langsom bedring, og den stigende internationale uro, som bl.a. presser olieprisen meget højt op, svækker de økonomiske vækstmuligheder på kort sigt. En foreløbig opgørelse viser, at den økonomiske vækst i Danmark blev 1,6 pct. i Den forholdsvis beskedne vækst, skyldes især en langsommere vækst i andet halvår af Med en svag økonomisk udvikling i gennem flere år er det svært for arbejdsmarkedsmarkedet helt at gå ram forbi. Det har også vist sig, at ledigheden steg måned for måned i næsten hele 2002, således at der gennem 2002 blev omkring flere ledige. For året som helhed var der dog stort set uændret gennemsnitligt antal ledige i forhold til Foreløbige tal viser, at beskæftigelsen i samme periode er faldet med omkring personer, MIWDEHO. 7DEHO8GYLNOLQJHQLDUEHMGVVW\UNHEHVN IWLJHOVHQRJOHGLJKHG Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743, , ,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3 $UEHMGVVW\UNHSHUV 1) Tallene for 2002 er foreløbige nationalregnskabstal.

2 Når beskæftigelsesfaldet er større end stigningen i ledigheden, betyder det, at arbejdsstyrken er blevet reduceret. Hvis man ikke er i beskæftigelse, og heller ikke er registreret som ledig, regnes man ikke længere for at være erhvervsaktiv. Isoleret set betyder det, at arbejdsstyrken er faldet med næsten personer i Dette fremgår tydeligt af figur 1 nedenfor, men samtidig ses, at den nedadgående udvikling i arbejdsstyrken allerede tog fart i Ifølge den nyeste opgørelse toppede arbejdsstyrken i 2000 med personer. I de foreløbige opgørelser for 2002 udgør arbejdsstyrken personer. Arbejdsstyrken er således faldet med næsten personer siden toppen i )LJXU8GYLNOLQJHQLDUEHMGVVW\UNHQ Arbejdsstyrke (kvartalstal) Arbejdsstyrke (årstal) Anm.: Tallene for 2002 bygger på foreløbige nationalregnskabstal Som det fremgår, er der forholdsvis store kvartalsvise udsving i arbejdsstyrken, hvilket kan henføres til lige så store udsving i beskæftigelsesopgørelsen. Man skal derfor være varsom med for håndfaste konklusioner på baggrund af enkelte store udsving. Omvendt viser figur 1, at den faldende tendens i arbejdsstyrken ikke kan tilskrives enkelte udsving, tværtimod synes der at være en klar nedadgående profil siden toppen i Indtil januar 2003 viste alle opgørelser, at arbejdsstyrken toppede sammen med beskæftigelsen i 2001, og først var faldende i En omlagt opgørelsesmetode for beskæftigelsen har dog ændret dette. Niveauet i beskæftigelsen er hævet i den nye opgørelsesmetode, men samtidig er den nedadgående tendens fremrykket, således at beskæftigelsen var faldende allerede i 2001, MIILJXU. 2

3 )LJXU8GYLNOLQJHQLEHVN IWLJHOVHQ Beskæftigelse (kvartalstal) Beskæftigelse (årstal) Anm.: Tallene for 2002 er foreløbige nationalregnskabstal. Den faldende tendens efter 2000 kan dog ikke ses i fx ATP-opgørelsen, hvor beskæftigelsen først begyndte at falde i 4. kvartal Med forskellig profil i de to væsentligste beskæftigelsesopgørelser, ventes spændt på revision af den nye beskæftigelsesopgørelse i udgangen af marts Det er især den private beskæftigelse, der har været faldende. Siden 2000 er den private beskæftigelse faldet med personer, og alene i 2002 faldt den private beskæftigelse med personer, MI WDEHO. I samme periode er den offentlige beskæftigelse steget med godt personer. Samlet set er beskæftigelsen faldet med personer siden den toppede i Faldet i 2002 udgjorde personer. 7DEHO8GYLNOLQJHQLEHVN IWLJHOVHQ - Privat Offentlig ,DOW 1) Tallene for 2002 er foreløbige nationalregnskabstal. Men det er ikke alle erhverv i den private sektor, der oplever en faldende beskæftigelse. Beskæftigelsen har været stigende i finansieringsvirksomhed mv., boligbenyttelse, udlejning og forretningsservice, MIILJXU. 3

4 )LJXU8GYLNOLQJHQLEHVN IWLJHOVHQLXGYDOJWHEUDQFKHU,QGHNV,QGHNV Fremstilling & energi Handel, transport og kommunikation Finansieringsvirksomhed mv. Bygge- og anlæg Offentlige tjenesteydelser Anm.: Tallene for 2002 er foreløbige nationalregnskabstal. I 2001, hvor den samlede beskæftigelse begyndte at falde, steg beskæftigelsen inden for finansieringsvirksomhed mv., boligbenyttelse, udlejning og forretningsservice med i alt personer. I 2002 var stigningen på personer. Samlet set er beskæftigelsen i disse serviceerhverv således steget med personer siden På trods af den positive beskæftigelsesudvikling i de private serviceerhverv er den samlede private beskæftigelse som nævnt faldet siden Det er specielt fremstillingserhvervene, der har oplevet en markant tilbagegang i beskæftigelsen, MIWDEHO. I alt er der omkring færre beskæftigede i fremstillingserhvervene siden DEHO8GYLNOLQJHQLEHVN IWLJHOVHQLXGYDOJWHEUDQFKHU - Fremstilling og energi Bygge- og anlæg Handel, transp. og komm Personlige tjenesteydelser Finan., udlejn.og ejd.form Offentlige tjenesteydelser ,DOW 1) Tallene for 2002 er foreløbige nationalregnskabstal. Anm: De viste erhverv er udvalgte, og summer derfor ikke til i alt-kategorien. 4

5 Beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren er steget siden midten af 1990 erne og toppede ligesom den samlede beskæftigelse i Siden er der blevet omkring færre beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen. I 2002 faldt beskæftigelsen i branchen med ca personer. Handel og restaurationsvirksomhed er sammen med transport, post og telekommunikationsbranchen faldet med personer i Siden 2000 er beskæftigelsen i disse servicebrancher faldet med omkring personer. Beskæftigelsen i branchen, der producerer personlige tjenesteydelser, er ligesom de øvrige servicebrancher faldet, i alt med personer siden Den faldende beskæftigelse har skabt stigende ledighed. Men det har først kunne observeres i statistikken med en vis forsinkelse. Mens beskæftigelsen som nævnt allerede var faldende siden 2000, fortsatte ledigheden sin nedgang frem til slutningen af 2001, og først i januar 2002 begyndte ledigheden at stige svagt, MIILJXU. I gennemsnit var der næsten registrerede ledige i )LJXU8GYLNOLQJHQLDQWDOOHGLJHRJOHGLJKHGVSURFHQWHQ 170 3FW Ledighed Ledighedsprocent (højre akse) Det samme gør sig gældende for ledighedsprocenten. Det gennemsnitlige antal ledige i procent af arbejdsstyrken bundede på 5 pct. i slutningen af 2001, men i april 2002 blev en større og større del af arbejdsstyrken registreret som ledige. I december af 2002 krøb procenten op på 5,4 pct. Det må dog fortsat betegnes som en relativ lav ledighedsprocent. Som gennemsnit over året 2002 var ledighedsprocenten 5,2 pct. Den stigende ledighedsprocent skyldes dels det stigende antal registrerede ledige, men den faldende arbejdsstyrke trækker samtidig ledighedsprocenten op. 5

6 Som tidligere nævnt har alle grupper på arbejdsmarkedet mærket til den faldende ledighed siden midten af 1990 erne. Opdeler man på a-kassegrupper ses, at andelen af forsikrede ledige i HK, byggefagene, KAD, Metal, SiD og akademikerne er faldet støt siden midten af 1990 erne, MIILJXU. )LJXU8GYLNOLQJHQLOHGLJKHGVSFWLXGYDOJWHDNDVVHJUXSSHU 3FW 20 3FW HK Byggefag KAD Metal SID AC Det er dog værd at bemærke, at andelen af forsikrede ledige i KAD og SiD er stagneret på et niveau på henholdsvis ca. 10 pct. og 9 pct. Det er omtrent samme ledighedsniveau som forsikrede ledige i Metal og byggefagene oplevede, da ledigheden var på det højeste. Andelen af ledige blandt forsikrede i Metals a-kasse og byggefagene har ligeledes været faldende, men selv da ledighedsprocenten var høj i disse kasser, lå den ganske pænt under de øvrige gruppers ledighedsprocent. Ledigheden faldt kraftigt de første år efter 1996, men siden slutningen af 1998 har andelen af ledige i Metal og byggefagene ligget ret stabilt omkring et niveau på 5-5½ pct. Andelen af ledige i HK s a-kasse faldt, som i de øvrige a-kasser, siden midten af 1990 erne, men i 2. halvår af 1999 har ledighedsprocenten også her ligget stabilt omkring et niveau på godt 6 pct. Det fremgår tydeligt af tabel 3 nedenfor, at akademikerne blev relativt hårdt ramt af den stigende ledighed i Ledighedsprocenten har været stigende og er nu på niveau med metalarbejdere og forsikrede i byggefagene det er dog relativt set en lav ledighedsprocent. Staten har gennem en længere periode været en af hovedaftagerne af nye kandidater, men med VK-regeringens personalenedskæringer og ansættelsesstop har nye kandidater 6

7 fået sværere ved at finde deres første job. Ledigheden blandt nye kandidater er således nærmest eksploderet siden slutningen af Relativt set er andelen af forsikrede ledige i SiD, KAD og HK s a-kasser faldet mest, men det er fortsat disse a-kassegrupper, der har højest ledighedsprocent. Niveaumæssigt er det også blandt disse a-kasser, der er flest ledige medlemmer. I slutningen af 2002 var der henholdsvis omkring og ledige medlemmer i SiD s og HK s a-kasser, MIWDEHO. 7DEHO*HQQHPVQLWOLJHDQWDOOHGLJHIRUGHOWSnDNDVVHJUXSSHU /HGLJKHGV SFW Selvstændige ,4 Akademikere ,4 Funk. og tj.mænd ,5 HK s a-kasse ,4 Tekniske funk ,5 Byggefag ,6 KAD s a-kasse ,3 Metalarbejdere ,0 SiD s a-kasse ,1 Fremstillingsfag ,4 Off. ansatte ,9 Øvrige a-kasser ,5 Forsikrede i alt ,7 Ikke-forsikrede ,5,DOW Antallet af forsikrede ledige blandt funktionærer og tjenestemænd er ligeledes højt, men det samme er antallet af medlemmer, hvilket betyder, at funktionærer og tjenestemænd er den lønmodtagergruppe med lavest ledighedsprocent. Kun selvstændige og ikkeforsikrede har lige så lav ledighedsprocent. Ligesom ledigheden rammer skævt blandt a-kassegrupper, er der også stor forskel på ledighedsrisikoen afhængig af, hvor i landet man bor. De højeste ledighedsprocenter kan findes i landets geografisk set yderlige amter, Bornholm og Nordjyllands Amter. Omvendt er de laveste ledighedsprocenter at finde i de mere centralt liggende, typiske pendlerregioner, Frederiksborg og Roskilde Amter, MIWDEHO. Ledighedsprocenten ligger ligeledes væsentligt under landsgennemsnittet i de traditionelle højaktivitets amter, Københavns Amt samt trekantsområdet i Jylland. Der er således ikke ændret væsentligt på ledighedsbilledet, når man betragter de regionale forskelle. 7

8 7DEHO*HQQHPVQLWOLJHDQWDOOHGLJHIRUGHOWSnUHJLRQHU /HGLJKHGV SFW København og Fr.berg ,7 Københavns Amt Frederiksborg Amt ,6 Roskilde Amt ,7 Vestsjællands Amt ,2 Storstrøms Amt ,2 Bornholms Amt ,2 Fyns Amt ,9 Sønderjyllands Amt ,2 Ribe Amt ,4 Vejle Amt ,9 Ringkøbing Amt ,1 Århus Amt Viborg Amt ,2 Nordjyllands Amt ,7 +HOHODQGHW Landets større kommuner, København og Frederiksberg samt Århus Kommune har generelt haft højere ledighedsprocent end landsgennemsnittet, hvilket blandt andet hænger tæt sammen med befolkningssammensætningen i de store kommuner. Det er samtidig også disse kommuner, der har været forholdsvis hårdt ramt af den stigende ledighed gennem På trods af en faldende ledighed også blandt de ældre, er det fortsat gruppen af årige, der er hårdest ramt af ledighed. På landsplan er ledighedsprocenten for disse grupper godt 8 pct. I København, Frederiksberg og Århus Kommuner er der i gennemsnit over 9 pct. af arbejdsstyrken over 54 år, der er ledige. Ledighedsrisikoen er, hvis man ser bort fra de unge under 20 år, lavest for de årige. I 2002 var der i gennemsnit 4 pct. af arbejdsstyrken blandt de årige, der var ledige. På trods af en generel stigende ledighed i 2002 faldt ledighedsprocenten med næsten ½ pct. fra 2001 til Ledigheden blandt gruppen af årige ligger lidt over det samlede gennemsnit på 5,2 pct. Men i landets større kommuner, København, Frederiksberg og Århus, er ledighedsprocenten væsentligt højere for de årige. I 2002 steg ledighedsprocenten for de årige med op mod 1 pct.point. Man kan ikke umiddelbart opdele denne gruppe på uddannelseskategorier, men idet de årige er den gruppe i København og Frederiksberg Kommuner med størst stigning i ledighedsprocenten, tyder det på, at man kan genfinde det tidligere billede af en markant stigning i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Beskæftigelsesfaldet på personer siden toppen i 2000 har som nævnt ikke givet anledning til samme stigning i ledigheden. Tværtimod var der i gennemsnit næsten

9 færre ledige i 2002 i forhold til i Arbejdsstyrken er faldet med omkring personer siden Det skal dog bemærkes, at den ændrede metode til at opgøre beskæftigelsen i nationalregnskabet først skal revideres, før man med større sikkerhed kan konkludere, at beskæftigelsen og dermed arbejdsstyrken allerede faldt i begyndelsen af Som nævnt viser ATPopgørelsen, at beskæftigelsen først begyndte at falde i 4. kvartal På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at registrere, hvorfor arbejdsstyrken er faldet. Som det fremgår af nedenstående WDEHO, er den samlede tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet i form af overgangsydelse og efterløn ikke steget siden 2000, hvilket skyldes, at afgangen fra overgangsydelse svarer til tilgangen til efterløn. 7DEHO$QWDOOHWDISnRYHUJDQJV\GHOVHRJHIWHUO Q Overgangsydelse Efterløn ,DOW 1) Primo december er seneste offentliggjorte tal for 2002, hvilket derfor ikke er fuld årsopgørelse. Faldet i arbejdsstyrken det seneste år var på personer. En større tilgang til efterløn kan forklare ca. 10 pct. af faldet, idet nettoeffekten af de aldersbetingede tilbagetrækningsordninger var på godt personer i Ændret adfærd blandt studerende kan heller ikke forklare faldet i arbejdsstyrken. Hvis de studerende har erhvervsarbejde vil de typisk allerede være registreret som beskæftigede og dermed indregnet i arbejdsstyrken. Længere studietid med samme omfang af erhvervsarbejde påvirker ikke antallet af personer i arbejdsstyrken. Studerende uden erhvervsarbejde har ikke på noget tidspunkt været registreret i arbejdsstyrken, hvorfor forlænget studietid for denne gruppe heller ikke påvirker arbejdsstyrken. Antallet af personer på orlov fra beskæftigelse var ifølge nationalregnskabet omkring i Året efter var dette tal faldet med ca personer til omkring personer. I 2002 var der ingen ændring i forhold til Faldet i arbejdsstyrken skyldes således heller ikke et stigende antal personer på orlov fra beskæftigelse. Orlov fra ledighed har ikke ændret sig væsentligt i perioden. Det er endnu for tidligt at gisne om andre årsager til den faldende arbejdsstyrke, idet tilgangen i 2002 til folkepension, førtidspension mv. endnu ikke er opgjort for hele