Tidlig stimulering af blinde småbørns interesse for bogstaver, ord og betydning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tidlig stimulering af blinde småbørns interesse for bogstaver, ord og betydning"

Transkript

1 jeg skriver med prikker Tidlig stimulering af blinde småbørns interesse for bogstaver, ord og betydning Jette Hasselström, synskonsulent for småbørn i Københavns Kommune

2 INDHOLD Side 3 Indledning Side 4 Kort introduktion til punktskrift Side 6 Redskaber til at lære og skrive punktskrift Side 8 Grundlæggende forudsætninger hos det blinde barn og hos de voksne omkring det blinde barn Side 10 Ideer til punktfornøjelser Side 11 Kort introduktion til 8-punkt punktskrift med otte punkter af Svend Thougaard Side 12 Litteratur Side 12 Adresser 2

3 Indledning Punktskriften har været det mest effektive skriftlige kommunikationsmiddel for blinde, siden det blev udviklet af franskmanden Louis Braille omkring Punktskriften er baseret på følbare punkter, som repræsenterer bogstaver, tal og andre symboler; i daglig tale omtales det både som braille og punktskrift. Denne skriftform er forudsætningen for, at blinde kan tilegne sig en komplet læse- og skrivekultur. Retten til at lære at læse og skrive sættes der overhovedet ikke spørgsmålstegn ved i de seendes verden. Det er lidt i stil med at lære at cykle det lærer blinde børn sig i øvrigt også som en helt naturlig ting og ikke mange fravælger aktivt nogle af delene i vores samfund!! Seende børn møder hele tiden og alle vegne skilte, bogstaver og ord et begreb vi kalder global læsning. Det medfører, at de hurtigt får erfaring med, hvor man kan købe is, legetøj eller andre stærkt motiverende sager. De spørger og får svar af en ældre, mere vidende person, der kan læse. Der finder således læring sted i barnets eget tempo med udgangspunkt i barnets særlige interesser. Her er vi fremme ved betydningen og nødvendigheden af, at vi voksne gør os nogle overvejelser over, hvordan vi får tilvejebragt tilnærmelsesvis samme vilkår for blinde småbørn i hjem og daginstitutioner. Hvordan introducerer og tilrettelægger vi et inspirerende punktskriftmiljø, der giver et blindt barn mulighed for at øge sin sproglige opmærksomhed, lege med bogstaver og lyde og selv producere punktskrift? De seende børns forudsætninger for at lære tegn understøttes som ovenfor nævnt af den globale læsning. De blinde børns forudsætninger skal relateres til andre sanser og understøttes gennem erfaringer og oplevelser, der fører til øget omverdensbevidsthed. Denne publikation skal handle om, hvilke grundlæggende færdigheder der skal være til stede hos et blindt barn, før vi kan introducere punktskriften, og hvordan vi naturligt skaber et punktskriftmiljø i hjem og daginstitution. Det kræver, at de voksne begge steder tager ansvar for dette. Inklusion af et blindt barn i en almindelig, kommunal daginstitution omfattes nu af Bekendtgørelse om temaer og mål i pædagogiske læreplaner, givet af Socialministeriet d. 25. juni 2004 med ikrafttræden d. 1. august

4 Kort introduktion til punktskrift 1 4 Punktalfabetet fremkommer ved forskellige kombinationer af seks punkter samlet i et grundtegn, hvor hver prik kendetegnes af et tal fra 1 til 6, som igen svarer til de tre første fingre på hver hånd. På venstre hånd talsættes pegefinger, langfinger og ringfinger således 1, 2, og 3, mens de tilsvarende på højre hånd benævnes 4, 5 og 6. Den voksne bør være opmærksom 2på at barnet fra begyndelsen bruger den finger, der svarer til tasten med samme tal fx skrives et a altid med venstre hånds pegefinger, og et n altid ved hjælp af pegefinger og ringfinger på venstre hånd og pege- og langfinger på højre. Se side 5. Grundtegnets seks punkter er positioneret i to lodrette rækker, som tælles fra oven og ned 1, 2, 3 i den første og fra oven og ned 4, 5, 6 i den anden. Hvis man drejer de to kolonner ud til hver sin side til vandret position, kommer punkterne til at ligge i denne rækkefølge: 3, 2, 1 4, 5, 6 og vil her svare til tastaturet på Perkinsmaskinen. De første ti bogstaver i alfabetet dannes af forskellige kombinationer af punkterne 1, 2, 4 og 5. Til de næste ti føjes punkt 3, og i de sidste ni optræder punkt 6. Tal skrives ved hjælp af de første ti bogstaver med et særligt taltegn foran. Se side 5 Der er også kombinationer til brug for tegnsætning, men dem behøver man ikke bekymre 3sig om i punktskrift for førskolebørn, hvor det handler om at lege med bogstaver og lyd. Det oprindelige punktskriftalfabet, som blev udviklet af Louis Braille, byggede som nævnt på seks punkter. Senere er man i flere og flere sammenhænge gået over til såkaldt 8-punkt, som består af to rækker med fire punkter i hver. Se mere om 8-punkt i afsnit 6, side 11. Det danske punktskriftnævn udgav i 1993 vejledningen Den danske punktskrift, hvor den voksne underviser kan dygtiggøre sig i takt med barnets udvikling og interesser og tillige finde svar på egne spørgsmål. Et uundværligt hjælpemiddel, 5som bør forefindes i flere eksemplarer i både børnehave og hjem, er arket med alfabetet i 6-punkt, 8-punkt og prenpunkt (se beskrivelsen af prentavlen på side 6). Alfabetet ophænges strategiske steder, fx på køleskabet og over barnets foretrukne værested derhjemme. I skole og daginstitution bør det hænge over den indrettede punktskriftkrog, hvor barnet læser punktbøger, og andre steder i skole eller daginstitution, fx på badeværelset. Dette gøres for at give den voksne mulighed for at svare hurtigt og sikkert på barnets nysgerrige spørgsmål om, hvordan det nu lige er, at et k skrives. Det svar har vi på rede hånd over for et seende barn, og det samme bør gælde for det blindfødte. Da punktalfabetet i langt de fleste tilfælde er underviserens andet alfabet, kan tilegnelsen til at begynde med virke besværlig, og det kan være en stor hjælp for den seende hjælper at talsætte hvert enkelt bogstav i punktalfabetet. Både Den danske punktskrift og punktalfabeter kan fås ved henvendelse til Synscenter Refsnæs. 6 4

5 Kort introduktion til punktskrift 6-punkt Grundtegn a n Taltegn 1(a) 2(b) 3(c) Taltegn 9(i) 8(h) 7(g) 5

6 Perkinsmaskinen Perkinsmaskinen udlånes af Synscenter Refsnæs via synskonsulenten i ét eksemplar til brug i hjem og daginstitution. Den placeres som regel først i daginstitutionen, fordi der her er bevilget ekstra timer, der bl.a. kan bruges til at introducere det blinde barn til dets kommende læse- og skrivemedie, ligesom vi tilbyder de seende børn adgang til papir og blyant. Perkinsmaskinen introduceres nærmere nedenfor. Prentavle, pren og slettepen Redskaber til at lære at skrive punktskrift Dymotape Fra Synscenter Refsnæs kan daginstitutionen for et mindre beløb rekvirere en såkaldt Huseby-ramme også kaldet en tapeholder til Perkinsmaskinen, så det bliver muligt at fremstille Dymotapestrimler med punktskrift. Disse kan bruges til afmærkning fx på børnenes garderobepladser, dørkarme, legetøjskasser og skuffer. Alle de afmærkninger med punktskrift, der sættes op i daginstitutionen, skal barnet have været med til at fremstille. Når Perkinsmaskinen udlånes til daginstitutionen er det en god ide samtidig at søge om en Dymotang med punkttegn til hjemmet. Dymotangen forudsætter ikke kendskab til punktskrift og kan anvendes til hurtig, nem afmærkning af fx barnets egne cd er, legetøjskasser og tuberne med mayonnaise og remoulade, så barnet selv kan hente dem i køleskabet. Prentavle Prentavle med pren og gulerod bruges af voksne blinde til noter og postkort og kan udlånes eller købes på Synscenter Refsnæs. Prenen er et skriveredskab, og guleroden er en slettepren til at rette fejl. Det er en oplagt ide for fx bedsteforældre at have disse ting, der gør det muligt at kommunikere skriftligt med deres barnebarn. Punktskriften prikkes spejlvendt fra højre mod venstre på prentavlen, så den bliver læsbar, når papiret vendes om. 6 Blommebrædt Blommebræt Der findes også et såkaldt blommebræt, en træplade med otte kugler, der svarer til grundtegnet i 8-punkt. Hvis man fjerner to af kuglerne, har man grundtegnet for 6-punkt, som er det system, vi beskæftiger os med, når det handler om punktlæsere på begynderstadiet, der skriver på Perkinsmaskinen. For nogle børn skaber det forståelse og sammenhæng at blive præsenteret for hvert enkelt element i et bogstav et ad gangen, selv om størrelsen ikke er sammenlignelig, når de skal afkode det skrevne. En anden måde kan være at lave små kartonbrikker, hvor bogstaverne er skrevet med glaslim og altså også fremstår i en slags Magnaprint, så det er nemt at føle de enkelte prikkers placering i forhold til hinanden. Samarbejdet mellem forældre og daginstitution/skole kan bestå i en udveksling af redskaber og produkter af forskellig art samt information om de landvindinger, barnet gør begge steder. Jo flere voksne, søskende og kammerater, der viser interesse og lærelyst sammen med barnet, jo hurtigere vil barnet opleve fornøjelsen ved at være nysgerrig over for denne nye færdighed. Nærmere introduktion til Perkinsmaskinen Punktskriftmaskinen Perkins Brailler er det redskab, man bruger til at skrive punktskrift på papir med. I daglig tale kaldes den Perkinsmaskinen. Denne maskine udlånes i et eksemplar til brug i henholdsvis hjem og daginstitution, når barnet nærmer sig fire år, hvor det erfaringsmæssigt begynder at interessere sig for bogstaver. Perkinsmaskinen er mekanisk og kan producere 6-punkt. Den er belagt med slidstærk emalje, men tåler ikke slag og voldsom behandling. Papirvalsen består af gummi og vil derfor blive påvirket af direkte varme fra stærkt sollys eller en radiator, så det bør den beskyttes imod. Når den ikke er i brug, bør den dækkes med plastikovertrækket, idet den også er følsom over for støv. Hvis den går i stykker, skal den sendes til reparation på Synscenter Refsnæs. Det er for det meste muligt at låne en anden imens.

7 Perkinsmaskinens enkelte dele, deres betegnelser, formål og betjening Tastaturet består af ni tangenter der taget fra venstre er tangent for linjeskift, punkt 3, punkt 2, punkt 1, mellemrumstast, punkt 4, punkt 5, punkt 6 og returtast. Oven over tasterne sidder returknappen for skrivehovedet. Ved hjælp af tre fingre trykkes det ned og kan da føres mod højre. Mod venstre behøver man ikke at trykke knappen ned her kan den umiddelbart flyttes med én finger. Returknappen er forbundet med skrivehovedet og stiftpladen, der løber i åbningen på maskinens overside. Ud for hver ende af åbningen på maskinens overside sidder et papirudløserhåndtag. Føres de tilbage imod den skrivende, løftes valsen, og papiret kan frit føres ind eller ud. I den modsatte position bort fra den skrivende sænkes valsen, papiret låses og kan indføres. På hver side af maskinen sidder en valseknap, som bruges, når man skal sætte papir i. Disse valseknapper har én arbejdsgang, således at de skal være drejet i bund væk fra den skrivende, når papiret sættes ind. Derefter drejes de imod den skrivende, indtil arket automatisk stopper, når dets øverste kant er nået omtrent ind til skrivehovedet. Herefter trykkes én gang på linjeskiftertasten, og arket er indstillet til korrekt linjeafstand. På bagsiden af maskinen sidder tre marginstoppere. Øverst til venstre sidder en skrue, der kan gøre margin i venstre side af papiret en til to centimeter bred. I rillen på maskinens bagside sidder en højre og en venstre marginstopper, der kan forskydes vandret imod hinanden til den ønskede marginindstilling i begge sider af papiret. Betjening af tasterne: De taster, der tilsammen danner det ønskede bogstav, skal trykkes ned samtidig. Efter anslaget skal tasterne tilbage til udgangspositionen, før næste anslag påbegyndes. Mellemrumstasten bevæger sig i takt med de seks punkttaster. Når klokken lyder, er der syv anslag tilbage på linjen. Der skiftes linje ved tryk på linjeskifteren. Skrivehovedet føres tilbage ved hjælp af håndtaget over tastaturet og man kan skrive næste linje. Når linjeskifteren gør modstand og ikke kan aktiveres, er arket skrevet ud. Papirudløserhåndtagene løftes, og papiret kan tages ud, hvorefter et nyt ark kan indføres. Når maskinen ikke er i brug, er det hensigtsmæssigt, at valseknapperne er skruet så langt bagud som muligt, så der er forberedt til at indsætte papir, at papirudløserhåndtagene er lagt helt tilbage, og at maskinens håndtag står i højre side. Dette formindsker spændingen i maskinens fjedre og forhindrer den rillede indføringsvalse i at øve et konstant, beskadigende tryk på gummivalsen. Rettelse af slåfejl Hvis papiret er korrekt indført, og man har brugt linjeskifteren, vil det være muligt at genindføre papiret for at rette eventuelle slåfejl. Det er dog bedst at læse hver linje eller hvert bogstav eller ord efterhånden og rette med det samme. Det ønskede bogstav skrives oven i det forkerte, og de overflødige punkter fjernes efterfølgende ved hjælp af en gulerodsformet pren også kaldet en slettepren. Det kan også gøres, efter at arket er taget ud af maskinen på et hårdt, glat underlag. Skematisk oversigt over Perkinsmaskinen Venstre papirkant Venstre margin Skriftplade Skrivehoved Højre margin Papiropruller Papirstøtteplade Papirindføring Papirudløser Håndtag til at flytte skrivehovedet Linieskift Returtangent Mellemrum 7

8 Voksne og barn i samspil Fra den første dag har rådgivning og vejledning det sigte at opkvalificere forældrene i samspil med deres blindfødte barn. De skal have hjælp til at tyde barnets anderledes kropssprog og signaler og til selv at byde ind via de intakte sanser, så tilknytningsfasen kan forløbe så optimalt som muligt. Barnet skal mødes på sit aktuelle bevidsthedsniveau og stemningsleje den voksne skal danne de trygge rammer for samvær og møde barnet i et felt, hvor begge parter bidrager til kommunikationen. Når der er etableret sunde interpersonelle relationer, skal de voksne lære at tage det blinde barns perspektiv for at kunne støtte barnets egne bestræbelser på at tilegne sig omverdensbevidsthed. Det sker via ren fysisk tilgang til omgivelserne gennem brug af de intakte sanser. Det, som barnet erfarer gennem føle-, bevæge-, høre-, smags- og lugtesans, bringer indsigt og viden. Dette danner senere grundlag for kategorisering og systematisering gennem sproget, efterhånden som det udvikles. Det er en besværlig vej at gå seende børn får mængder af informationer foræret gennem synet, gentagelserne er mangfoldige og kan opsøges igen og igen uden restriktioner og uden, at barnet er afhængigt af informationsformidling fra den voksne. Det vil sige, at den vidtgående specialundervisning (den undervisning, der gives ifølge 20.2 i folkeskoleloven) begynder fra dag ét og omfatter opkvalificering af såvel forældre, bedsteforældre og anden familie som pædagoger i barnets daginstitution. Den vigtigste specialpædagogiske ressource er tid, som tildeles daginstitutionen efter individuel beskrivelse, ansøgning og vurdering hvert halve år igennem hele opvæksten. Hele tiden skal der være fokus på det blindfødte barns perspektiv, nærvær i kontakten, den sproglige formidling, tempoet, niveausvarende krav og interesseområder kun når man er motiveret, kan man lære sig noget! Grundlæggende forudsætninger hos det blinde barn - og hos de voksne omkring det blinde barn Følesansen (den taktile sans) I forhold til indlæring af punktskrift er brugen af følesansen også kaldet den taktile sans meget vigtig. Udvikling af skelneevnen i fingerspidserne bør helt bevidst indgå som en naturlig del af stimulationen af det blinde barn. I praksis betyder det, at barnet får lov til at udforske sin omverden ved hjælp af hænder og fingre, og at den voksne også byder ind med egne hænder i et taktilt samarbejde. Den taktile sans er en overfladesans, der modtager stimuli gennem huden, som er vores største sanseorgan. Fingerspidser, mund, tunge og læber er de mest følsomme i forhold til berøring. Følesansens samspil med bevægesansen den kinæstetiske sans kaldes den taktil-kinæstetiske sans (Britta Holle: (1972): Normale og retarderede børns motoriske udvikling). Denne sans danner grundlag for haptisk perception, dvs. hjernens opfattelse og bearbejdning (fortolkning og forståelse) af taktil information gennem den kinæstetiske sans1. Gennem træning og mangfoldige oplevelser bliver skelneevnen i fingerspidserne skærpet og forfinet, og huden bliver mere følsom over for temperatur- og lydsvingninger. Vejen til at blive en god punktlæser går over mange og gentagne oplevelser og erfaringer med materialers forskellige egenskaber såsom overfladekvalitet, temperatur, vægt og størrelse. Afkodning og identifikation af de fysiske omgivelser og allehånde genstande ned til mindste detalje er en forudsætning for, at man når tiden er inde kan fatte interesse for de små prikker i punktalfabetet og deres betydning. Fingerstyrke og finmotorik Alderssvarende finmotorik og fingerstyrke er færdigheder, som man må give aktiv opmærksomhed hos blindfødte småbørn. Det ses ikke sjældent, at de mangler kræfter i hænder og fingre, fordi udviklingen af taktil skelneevne forudsætter lette, forsigtige berøringer, så alle detaljer opfattes derved forsømmes styrketræningen, som skulle resultere i et fast håndtryk, et kraftfuldt greb og gode fingerkræfter. 8

9 Lær fingre, krop og omverden at kende Kropsbevidsthed og -kendskab er ligeledes nødvendige forudsætninger for at kunne forstå en verbal anvisning om den korrekte fingersætning på Perkinsmaskinen. Barnet bør være vidende om begreberne højre/venstre, korrekt benævnelse af hver enkelt finger samt talangivelse i forbindelse med punkttegnene og skal på opfordring kunne lægge egne fingre korrekt oven på den voksnes på maskinens tastatur. Det er således nødvendigt gennem en periode at øve disse ting med det blinde barn. At tale om håndryg og håndflade, tælle fingre på begge hænder og tale om, hvad fingrene hedder. Lege fingerlege og skiftes til at lægge egne hænder over den andens og skrive punktbogstaver på bordet eller i luften med samme fingersætning, som anvendes på Perkinsmaskinen. Man kan tegne barnets hænder med en sort tusch på hvidt papir og få synskonsulenten til at sende tegningen til Synscenter Refsnæs, hvor den kan overføres til svulmepapir og blive følbar. Tegningen kan efter aftale returneres med talangivelse i punktskrift ud for hver finger. Her får det blinde barn en oplevelse af, at noget tredimensionelt bliver til noget todimensionelt. Vær beredt! De voksne omkring det blinde barn må være forudseende! Seende børns tegninger ændrer pludselig karakter og får et andet udtryk, nemlig når de begynder at tegne skrifttegn. Det udvikler sig som regel til en epidemi blandt de store børn, der snart skal i skole, og på det tidspunkt skal Perkinsmaskinen være på plads i daginstitutionen. Hvis den ikke er det, så GLEM DET! for så er toget kørt for denne gang. Inden Perkinsmaskinen bliver bestilt og fremsendt, er epidemien drevet over, og andre lege har vundet indpas, så de voksne skal sørge for, at timingen er i orden. Brug af Perkinsmaskinen i daginstitutionen Det er nødvendigt med en meget bevidst politik omkring brugen af Perkinsmaskinen i daginstitutionen, både af pædagogiske årsager og for at sikre, at maskinen ikke beskadiges. Der må være mindst to voksne på stuen der påtager sig ansvaret for brugen af den. Den bør have sin faste plads uden for børnenes rækkevidde, så man skal bede om lov til at bruge den. Det skal helst foregå i et roligt hjørne af stuen og med deltagelse af maksimalt to børn ad gangen. Alle børn på stuen skal have adgang til at skaffe sig erfaringer med punktskrift, så alle bør have lov til at bruge Perkinsmaskinen. Der skal produceres punktskrift, og den voksne er ansvarlig for at hjælpe med fingersætning og bogstaver i nødvendigt omfang. Alt, hvad der skrives på Perkinsmaskinen, bør dateres og oversættes med blyant ovenover, så alle umiddelbart er i stand til at læse det skrevne. Dette er ikke mindst vigtigt for det blinde barn, der skal have nogle oplevelser af, hvad et læse- og skrivemedie kan bruges til. Frembringelserne gemmes i barnets mappe, så det bliver muligt at følge udviklingen over tid. Man kan bruge flere former for papir i Perkinsmaskinen, men skriften bliver tydeligst og mest holdbar på punktpapir, som kan købes på Synscenter Refsnæs. Det er min erfaring, at en enkelt pakke med 500 ark rigeligt rækker til tiden inden skolestart. Herudover findes der forskellige typer af plast med selvklæbende bagside, som kan bruges til mærkning af forskellig art også disse fås ved henvendelse til Synscenter Refsnæs. 9

10 Ideer til punktfornøjelser Det giver os visse fordele at introducere punktskriften allerede i børnehavealderen. Her er intet pensum vi er i legens land, og al magt går til fantasien og det vigtigste er, at vi klart fornemmer barnets interesse og motivation for selv at producere punktskrift, lydere (at lege og eksperimentere med de mindste lydenheder i stavelserne) og lege med ord og bogstaver. Skriv barnets navn Jeg anbefaler, at Perkinsmaskinen sættes ud i daginstitutionen, når barnet er omkring 4 år, og at den voksne går i gang med selv at lære den at kende og lader barnet deltage i det omfang, det selv giver udtryk for at have lyst til at være med. Ofte stifter det blinde barn bekendtskab med Perkinsmaskinen første gang, ved at den voksne foreslår, at de sammen skriver barnets navn på det stykke papir, som barnet har tegnet eller klistret på og ønsker at give til sin mor eller far. Det er en god ide at tage udgangspunkt i barnets eget navn, fordi det er vedkommende og personligt, og de to begreber er efter min mening centrale, når det gælder motivation til at tilegne sig viden om læse- og skrivemediet. Vendespil Man kan fremstille et vendespil med brikker med de bogstaver, som barnet har kendskab til, og blot bruge det til snak og sammenligning, indtil barnet er sikker i afkodningen. Bogstavjagt Sammen med barnet skriver man fx en hel side fuld af grundtegn med enkelte bogstaver indimellem. Så kan barnet få en opgave med at følge linjer og tælle, hvor mange anderledes tegn han eller hun støder på. Rim og remser Hvis barnet er glad for rim og remser, kan man fremstille en bog med yndlingsrimene og udstyre den med både taktile illustrationer og punktskrift, fx titel og sidetal. Det giver barnet mulighed for selv at finde frem til det ønskede rim. sammen med barnet. Der kan sættes sidetal på, illustrationerne kan beskrives med taktile begreber gerne barnets egne og et enkelt ord kan antyde, hvad der er eller sker på siden. Foruden Dymostrimler kan man på Synscenter Refsnæs bestille forskellige former for gennemsigtigt selvklæbende materiale, som er meget holdbart over for dagligt fingerslid og såmænd også tåler adskillige ture i opvaskemaskinen. Kalender En kalender med dato, ugedag, måned, år og årstid, hvor teksten står på lapper med både punktskrift og sortskrift, så alle kan lære sig ordbillederne. Lapperne forsynes med velcrobånd på bagsiden, så de kan skiftes. Ur Et ur med tallene i punktskrift kan fremstilles i plast med selvklæbende bagside på Perkinsmaskinen. Plasten klæbes på et stykke stift karton, hvoraf der også fremstilles en stor og en lille viser, der sættes fast ved hjælp af en soldat som den, der bruges til at lukke postkuverter med. Margareta Agélii fra Sverige har lavet et punktmateriale for begyndere, som for mig at se vil være yderst anvendeligt i børnehaveklassen, når de seende børn tegner, fordi det blinde barn kan sidde med det selv. Det hedder Lyt og skriv og Læs og skriv og består af to små bøger og et bånd. Det forsøges oversat til dansk. Billedbøger Find egnede billedbøger fx med taktile illustrationer og ganske kort tekst, og tilrettelæg dem 10

11 punkt a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t af Svend Thougaard, Synscenter Refsnæs Synscenter Refsnæs tog i begyndelsen af 1990 erne initiativ til at udvikle et 8-punktsystem. De otte punkter fremkommer ved at sætte to nye punkter under henholdsvis punkt 3 og punkt 6 i 6-punktfiguren Ved hjælp af de otte punkter er man i stand til at repræsentere 256 forskellige tegn (255 egentlige tegn og mellemrum), og man har således et tegnsæt, som i omfang svarer til de tegnsæt, man anvender i den seende verden i Vesten. Dermed er man i stand til at løse to væsentlige problemer fra 6-punktsystemerne: 1. Den manglende konsistens mellem almindelig tekst og forkortet punktskrift. 2. Den omfattende anvendelse af styretegn, som benyttes til at signalere forskellige betydninger af de samme tegn. Ved at udnytte 8-punktsystemet er det altså muligt at skrive oversættelsessystemer, som kan oversætte direkte mellem almindelig tekst og forkortet punktskrift uden informationstab, og samtidig undgår man at anvende særlige styretegn hver gang man skal angive eksempelvis tal, store bogstaver eller fremmede bogstaver. Nedenstående tabel illustrerer anvendelsen af 8-punkt: Punkt Tegn Betydning a a a eller at A A A eller At DSB DSB DSB Eksempler på 8-punkt Modstandere af det nye 8-punktsystem fremførte (og fremfører) på den anden side to primære argumenter: For det første, at 8-punkt er svær at læse og dermed nedsætter læsehastigheden, og for det andet, at 8-punkt fylder (25 %) mere, når det udskrives på papir. Synscenter Refsnæs (og andre) har gennemført undersøgelser, som viser, at 8-punkt ikke har indflydelse på læsehastigheden. Den refererede undersøgelse konkluderer således, at der ikke er grund til at antage, at læserne foretrækker det ene system over det andet, at der ikke er nævneværdig forskel mellem de to systemer på læsehastigheden blandt langsomme og hurtige læsere, og at læserne i øvrigt ikke bemærker hvilket system de anvender. Den anden anke, at 8-punkt fylder mere, når det udskrives på papir, er naturligvis korrekt. På den anden side distribueres den altovervejende mængde punktskrift elektronisk og læses på et punktskriftdisplay, og i disse situationer har størrelsen ingen betydning. 11

12 Litteratur Jette Hasselström Hænder der ser, lytter og taler. Kan rekvireres fra Synscenter Refsnæs. Interesserede læsere kan selv søge litteratur om punktskrift og andre emner vedrørende synshandicap i biblioteksdatabasen. Dette hæfte bygger på den tidligere publikation Kortfattet vejledning i behandling og brug af Perkins punktskriftmaskine, som er udgivet af Synscenter Refsnæs. Adresser Synscenter Refsnæs Rådgivning Kystvejen 112 C 4400 Kalundborg Tlf Fax Socialstyrelsen Edisonsvej Odense C Tlf.: Fax: Syndanmark Hjemmeside med artikler, adresseoversigt over den landsdækkende rådgivning for børn samt link til andre relevante hjemmesider: Layout, billeder og tryk: Materialelaboratoriet, Synscenter Refsnæs, Kystvejen 112, 4400 Kalundborg, , www. synref.dk 12 C

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde.

Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde. September 2010 Kære forældre Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde. Det er noget stort at

Læs mere

IT i dagtilbud. Begynder manual VIFIN. Af Elin B. Odgaard

IT i dagtilbud. Begynder manual VIFIN. Af Elin B. Odgaard IT i dagtilbud Begynder manual Af Elin B. Odgaard VIFIN Indholdsfortegnelse IPad'en og dens dele Sådan ser ipad'en ud - Forsiden Sådan ser ipad'en ud - Bagsiden For at komme igang Hjemmeskærm som funktion

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Børn med synshandicap i daginstitution

Børn med synshandicap i daginstitution Børn med synshandicap i daginstitution Udarbejdet af: Lis Ourø Hansen Synskonsulent/talepædagog Synscenter Refsnæs 2008 Indboldsfortegnelse Børn med synshandicap i daginstitution side 03 Synscenter Refsnæs

Læs mere

Ledsageteknik med mindre børn

Ledsageteknik med mindre børn Ledsageteknik med mindre børn ANNE NORDSKOV, Synscenter Refsnæs C 143 1 Forord Kendskab og viden omkring ledsageteknik er en vigtig disiplin, når man følges med synshandicappede personer. På Refsnæsskolen

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

stimulering i Valhalla

stimulering i Valhalla Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Temaer og Personlige kompetencer I Krogården skal børn kunne opleve mange relevante invitationer til, at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.

Læs mere

At læse sammen med børn

At læse sammen med børn At læse sammen med børn Udarbejdet af: Marianne Minke Synskonsulent/talepædagog Synscenter Refsnæs 2008 Indboldsfortegnelse At læse sammen med børn side 03 Småbørn der er svagsynede side 04 Småbørn der

Læs mere

Før-skoleskak Undervisningsbog

Før-skoleskak Undervisningsbog Før-skoleskak Undervisningsbog Dansk Skoleskak - leg og læring Før-skoleskak - undervisningsbog Dansk Skoleskak 1. udgave, 1. oplag 2013 ISBN: 978-87-87800-88-4 Udgiver Dansk Skoleskak - Skoleskak.dk Før-skoleskak

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Når syn og hørelse svigter

Når syn og hørelse svigter Når syn og hørelse svigter Råd til hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og andet personale, der arbejder med ældre. Copyright 1996, 3. oplag 2001: Videncenter for Synshandicap, VidensCentret for DøvBlindBlevne

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Årsplan for 0. klasse 2014/2015

Årsplan for 0. klasse 2014/2015 Årsplan for 0. klasse 2014/2015 Børnehaveklassens formål Det er børnehaveklassens formål at lette barnets overgang fra børnehave til skole og at forberede det til den egentlige skolegang. Vi prøver at

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udrednin

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udrednin Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udrednin 0 Den motoriske udvikling Barnet bliver ikke født med en forståelse for verden eller sig selv. Med omgivelsernes kærlige og

Læs mere

Guns and Roses Brain Break

Guns and Roses Brain Break FANGET!! Formål: At prøve at fange en anden persons finger på den ene side, imens man på samme tid forsøger at undgår at ens finger bliver fanget af personen på den anden side. 1. Stå i rundkreds i mindre

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Punktskrift eller Tale Via e-mail

Punktskrift eller Tale Via e-mail Punktskrift eller Tale Via e-mail Send et dokument via e-mail og få det retur som forkortet punktskrift eller syntetisk tale. Det er ideen bag Sensus Braille Mail Robotten, en e-mail baseret tjeneste som

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas!

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Af Lajla Kristiansen og Hanne Fosgerau, pædagoger og uddannede

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

LORM-let. Et kommunikationssystem. og streger

LORM-let. Et kommunikationssystem. og streger LORM er en alternativ vej til at modtage kommunikation. Det er et taktilt system af prikker og streger, som angiver bogstaver i håndfladen. LORM er udviklet til kommunikation med ældre personer, der har

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Rumforståelse som basis for ruteindlæring

Rumforståelse som basis for ruteindlæring Rumforståelse som basis for ruteindlæring Mobilityinstruktør Anne Nordskov Mobility Målrettet aktivitet mod objekter i rum Objekter: Genstande og personer Definition på mobilityrute: 1. Den vej, eleven

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er:

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er: LÆSEPOLITIK Samuelsgaardens læsepolitik er den lokale implementering af Københavns kommunes læsepolitik, og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Af Københavns kommunes læsepolitik fremgår det overordnet

Læs mere

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Nøgle-tegn... og et par gode råd... 2. Vokaler A E I O U... 4 Å Æ Ø... 5

Nøgle-tegn... og et par gode råd... 2. Vokaler A E I O U... 4 Å Æ Ø... 5 Indhold Nøgle-tegn... og et par gode råd... 2 Vokaler A E I O U... 4 Å Æ Ø... 5 Konsonanter T B D G H... 6 F J... 6 L P Q... 7 S R K... 8 C V W N M... 9 X Y Z... 10 Tegnsprogs-lån... 11 Udbyg dit LORM...

Læs mere

Fire nemme og effektive elastikøvelser til kontoret

Fire nemme og effektive elastikøvelser til kontoret Fire nemme og effektive elastikøvelser til kontoret Oplever du i forbindelse med dit arbejde muskelspændinger i skulder og nakke? Vi har på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø gode resultater

Læs mere

Læreplan for Selmers Børnehus

Læreplan for Selmers Børnehus Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i praksis

Pædagogiske læreplaner i praksis Pædagogiske læreplaner i praksis Personlig udvikling: Børnene får en alderssvarende udvikling og de lærer ansvarlighed og tolerance, så de er istand til at stifte venskaber. - Tager udgangspunkt i det

Læs mere

Ideer til IT og ipad i dagtilbud

Ideer til IT og ipad i dagtilbud Ideer til IT og ipad i dagtilbud Konkrete forløb sorteret efter læreplanstemaer Samlet og redigeret af Lone Adamsen, ITleg.dk Indhold Forord hvordan bruges denne publikation... 9 Del I Læreplanstemaerne...11

Læs mere

DesignPro III Side 21. Hent på nettet

DesignPro III Side 21. Hent på nettet DesignPro III Side 21 Hent på nettet På Averys hjemmeside www.avery.dk kan der findes meget godt. Bemærk at Avery Wizard og Pre-designede Templates benyttes sammen med tekstbehandlingsprogrammet Word.

Læs mere

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n INTRODUKTION FORORD Det er svært at finde materialer til målmandstræning, men efter selv at have søgt på Internettet,

Læs mere

Efterskolen på Refsnæs

Efterskolen på Refsnæs For blinde og svagsynede 14-18 år/8.-10. kl. E F TE SR N ÆS SYN S Parat til fremtiden Kommuner og sagsbehandlere TER RE F SN Efterskolen på Refsnæs C EN RSKOL E Efterskolen på Refsnæs - Derfor! Et efterskoletilbud

Læs mere

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER Stestrup Børnegård Stestrupvej 45-47 4360 Kr. Eskilstrup INTRODUKTION TIL STESTRUP BØRNEGÅRD OG LÆREPLAN 2010. Læring har intet fast startpunkt

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret.

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Af Lars L. Andersen Oplever du i forbindelse med dit arbejde muskelspændinger i skulder og nakke? Vi har på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion

Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap 1 Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy 1 Denne pjece er skrevet

Læs mere

En god samling idéer til aktiviteter i rundkreds

En god samling idéer til aktiviteter i rundkreds Linda Bäckström og Inga Horstmark En god samling idéer til aktiviteter i rundkreds Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Jette Schytte Linda Bäckström og Inga Horstmark En god samling idéer til aktiviteter

Læs mere

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

At lære at læse er et fælles ansvar!

At lære at læse er et fælles ansvar! Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden

Læs mere

Guldsmeden en motorikinstitution

Guldsmeden en motorikinstitution Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,

Læs mere

4. august 2011 Temasession B

4. august 2011 Temasession B 4. august 2011 Temasession B Hvilke it kompetencer har børn med sig når de begynder i 0. klasse og hvordan udnytter vi dem. Fællesmål og it. Multiemedieforløb med funktionel skrivning og læsning. Digitale

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Forberedelse: 4 temakufferter: Eventyr, Natur, Familie og Kæledyr. Gennemførelse (fase 1 4 kufferter):

Forberedelse: 4 temakufferter: Eventyr, Natur, Familie og Kæledyr. Gennemførelse (fase 1 4 kufferter): Forberedelse: Vi startede med at indkøbe små kufferter og tasker med vidt forskelligt udseende og så vidt muligt med et udseende i tråd med de udvalgte temaer:eks. Mariehønekuffert til naturemne, Kuffert

Læs mere

Oversigt trin 1 alle hovedområder

Oversigt trin 1 alle hovedområder Oversigt trin 1 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4...4 Kommunikation...5...5 Computere og netværk...6...6 It- og mediestøttede

Læs mere

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild s dagpleje Gunhilds dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild Rask Jensen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men

Læs mere

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til, at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer

Personlige og sociale kompetencer Udkast til læringsmål ved overgang fra vuggestue / dagpleje til børnehave (ca. 3 år) Personlige og sociale kompetencer De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestue/

Læs mere

Efterskolen på Refsnæs

Efterskolen på Refsnæs Kommuner og sagsbehandlere Parat til fremtiden Efterskolen på Refsnæs For blinde og svagsynede 14-18 år/8.-10. kl. SYNSCENTER REFSNÆS SR E F T E R S K O L E N Efterskolen på Refsnæs - Derfor! Et efterskoletilbud

Læs mere

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende.

Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende. 10 år med motorisk træning på Østervangsskolen Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende. Dagsorden 1.Hvilke børn møder jeg?

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune

Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune Røde kinder og snavsede fingre Oplæg: Rend og hop i naturen, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe KOSMOS, Nationalt

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Klar, parat, læsestart...

Klar, parat, læsestart... Klar, parat, læsestart... 1 SKOLEOMRÅDET Kom godt i gangmg... Nogle af de vigtigste færdigheder, vi skal lære i skolen, er at læse og stave. At kunne læse og skrive har stor betydning for alle ikke kun

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole Kære forældre Om cirka ½ år skal jeres barn starte i børnehaveklassen på V. Hassing Skole. I denne pjece kan I læse lidt om, hvad I selv kan gøre

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

Børnehaven Grønnegården

Børnehaven Grønnegården Børnehaven Grønnegården 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Når dit barn skal lære at læse

Når dit barn skal lære at læse Når dit barn skal lære at læse Gode råd til forældre Ishøj Kommune PPR 1 2 Velkommen til skolen Når dit barn begynder i skole, er det allerede godt i gang med at lære at læse og skrive. Det har måske gået

Læs mere

Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap

Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Byg og stav. Materialet består af i alt 5 niveauer og kan bruges i 0.-2.klasse og specialundervisningen.

Byg og stav. Materialet består af i alt 5 niveauer og kan bruges i 0.-2.klasse og specialundervisningen. Byg og stav - At farvekode (Lego), lydkode (instrumenter) og kroppen (håndfonemer) understøtter forståelsen af analysen-syntesen. - At eleverne kan klappe stavelser. - At eleverne kan stave til korte lydrette

Læs mere