Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas!

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas!"

Oscar Ravn
8 år siden
Visninger:

1 Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Af Lajla Kristiansen og Hanne Fosgerau, pædagoger og uddannede motorikvejledere 20 TEMA: Børn, motorik, sansning, bevægelse

2 Fortællingen om Nicklas I motorikrummet trives Nicklas bedst, når der er få børn og en voksen tæt på ham. Han nyder at kravle op i ribben. Han er næsten helt oppe på øverste trin, og derefter hopper han ned med lyd på. Det foregår i højt tempo. Vi fornemmer, at han ikke ser farer ved noget. Når Nicklas ser andre laver puslespil, løber han ofte hen og snupper en brik. Han løber sin vej og vender flere gange om. Møder han nogen på sin vej, får de et ordentligt skub. Det går mest ud over de mindre børn, de falder og bliver kede af det. Nogle giver udtryk for, at de er bange for ham. Vi ser Nicklas smile i situationen. Nicklas nyder at lege ude. Han vil gerne sammen med en voksen grave i sandkassen og bygge Spider Man slot. Han bruger bakkerne til at løbe op ad og trille ned ad han gentager gerne, på trods af, han bliver meget svimmel. De 3 fortællinger er en del af den screening, vi har lavet på Nicklas. Han er 3,5 år og senadopteret fra Kina. Da han starter i vores daginstitution, har han været i Danmark i ni måneder. Vi ser for via screeningen, at han har udfordringer på de primære sanser. Hans temperament kan være voldsomt Som motorikvejledere kan vi teste et barn sansemotorisk, men inden vi tester, må vi have oplysninger om, hvordan barnets liv har formet sig hidtil. Dét kan være med til at synliggøre, hvorfor barnet har sansemotoriske udfordringer. Fortællinger fra forældrene fra anamnesen: Nicklas, med sansemotoriske udfordringer Nicklas falder af og til. Det er som om, at han bevæger sig så hurtigt, at benene ikke kan følge med. Han falder ofte ned af stolen. Nicklas vil gerne blive berørt, men ikke lang tid ad gangen. Mor og far har aldrig kunnet ae ham på kinden. Han er kilden, med fast hånd, reagerer han ikke så voldsomt, han siger selv stop. Nicklas har et stort temperament, han er til tider hidsig, meget udholdende og viljestærk. Han er begyndt at sparke, slå og spytte på mor og far, når han får et nej. TEMA: Børn, motorik, sansning, bevægelse 21

Når Nicklas ser andre laver puslespil, løber han ofte hen og snupper en brik. Han løber sin vej og vender flere gange om. Møder han nogen på sin vej, får de et ordentligt skub.

3 Hvis fundamentet ikke er i orden, bliver alt det andet derefter Vi tester efterfølgende på de tre grundlæggende sanser, labyrintsansen, taktilsansen og kinæsthesisansen. en velstimuleret labyrintsans. Det ses i hverdagen, hvor Nicklas bevæger hovedet i alle retninger uden at blive svimmel og utilpas. Vi laver en samlet vurdering på de tre sanser ud fra screeningen, anamnesen og testene for at se, hvor Nicklas har sine største udfordringer. Den motoriske træning skabte ro i ham Nicklas er et godt eksempel på, at hvis fundamentet ikke er i orden, bliver alt det andet derefter. Han er også et godt eksempel på, at det ikke kommer af sig selv. Derfor har vi udarbejdet et træningsprogram til Nicklas for forældrene og institutionen i en tre måneders periode for at forbedre Nicklas forudsætninger. Efter de tre måneder bliver Nicklas igen testet på labyrint og taktilsansen. Og yes, den intensive træning betyder, at Nicklas nu har 22 TEMA: Børn, motorik, sansning, bevægelse

Vi laver en samlet vurdering på de tre sanser ud fra screeningen, anamnesen og testene for at se, hvor Nicklas har sine største udfordringer.

4 Fodbad kan fremme den taktile sans Han gynger, står på hovedet, triller og nyder at sidde i hængekøje. Der er sket fremskridt i forhold til den taktile sans. Han kan nu sidde afslappet med Mor til Nicklas siger: Sansetræningen har helt klart betydet, at Nicklas nu sover mere rolig om natten. Han har fået mere ro og balance i kroppen. Vi oplever, at han kan sidde og koncentrere sig i længere tid. Nicklas er nu modtagelig for berøring, han kan li at blive aet. Jo, indsatsen har klart en positiv effekt for Nicklas` trivsel. Grundmotorik giver grundlag for barnets kropslige udvikling, tale/sproglige udvikling og psykosociale udvikling. Grundmotorik er de bevægelser i udviklingen, som er fælles for alle børn uanset race, geografi, social status, kulturkreds og tidsalder. Grundmotorik har en regelbunden rækkefølge. Den kommer inde fra barnet og skal ikke læres. Grundmotorik deles op i tre lag: 1. lag De primære sansers udvikling 2. lag De refleksstyrende bevægelser 3. lag De automatiserede, grundmotoriske bevægelser For eksempel øvede vi at stå på et ben med børnene; nu sørger vi for, at balancen er i orden, inden vi stiller krav om at stå på et ben Nicklas har fået mere ro og balance i kroppen begge fødder i fodspa. Massage (hudberøring) på kroppen er han godt på vej til at tage imod. Sansetræningen er helt klart med til skabe bedre forudsætninger for Nicklas` trivsel i hverdagen. Når et barn har motoriske udfordringer eller er bagud i normal udvikling, går man tilbage til 1. lag og arbejder med de primære sanser. Når barnets primære sanser derefter er genoptrænet, rykkes det videre til næste lag. På den måde optimeres barnets grundmotorik. For at illustrere barnets motoriske udvikling har Anne Brodersen og Bente Pedersen udviklet motoriktræet. Roden er grundmotorikken Stammen er grundlegene Kronen er færdighederne For at kunne bruge kronen skal roden og stammen være i orden. For at komme ind i legens land skal grundmotorikken være i orden. Motoriktræet viser, at hvis roden (barnets grundmotorik) ikke er i orden, vil det skabe problemer TEMA: Børn, motorik, sansning, bevægelse 23

Vi oplever, at han kan sidde og koncentrere sig i længere tid. Nicklas er nu modtagelig for berøring, han kan li at blive aet. Jo, indsatsen har klart en positiv effekt for Nicklas` trivsel.

5 Motoriktræet, Brodersen og Pedersen for resten af udviklingen. Grundmotorikken skal forstås som barnets kropslige fundament. Det er grundmotorikken, der skal give grobund for resten af barnets kropslige udvikling. Man træner altid barnets forudsætninger Derfor træner man aldrig det, barnet ikke kan, men i stedet de forudsætninger der skal til for at barnet kan. For at hjælpe Nicklas bedst, går vi tilbage til de primære sanser på 1. lag, og påbegynder træningen. Andre eksempler fra Skovbrynet: En 5-årig har i cirka 4 mdr. fået daglig træning taktilt og labyrint, som har formindsket hans konflikter med de andre børn samt givet ham mere ro til at kunne være i sociale samspil. En 4-årig som ikke kunne lide at gynge, gynger nu med sine kammerater efter træning både i hjemmet og hos os. En 4 ½ årig dreng har rykket sin sproglige udvikling 9 mdr. på et halvt år ved daglig træning på de 3 grundlægende sanser. Det er jo fantastisk at kunne gøre en forskel og så er det jo forebyggende arbejde. Før vi blev uddannet som motorikvejledere, arbejdede vi meget med barnets færdigheder. For eksempel øvede vi at stå på et ben med For at kunne bruge kronen skal roden og stammen være i orden Moralen er: Flyt fokus fra færdigheder til grundmotorik før skolestart! Vi træner barnet på 1. lag passivt: den voksne stimulerer barnet og barnet tager imod. For eksempel at barnet får fodbad, hvor det stimuleres passivt af vandet og varmen, efterfølgende får det fodmassage af den voksne, igen udefra kommende stimuli, hvor barnet tager imod. Når vi træner et barn passivt, oplagrer hjernen denne erfaring, som kan tages frem i andre sammenhænge. Eksempel: Nicklas på 3 år går op ad en bakke, han triller ned med løftet hoved. Drejer rundt om sig selv i meget svimmel tilstand, prøver i alt 6 gange i meget højt tempo. Han føler ubehag ved at få jord på fingrene, han gnider konstant hænderne i regntøjet, og regntøjet sidder heller ikke tilfredsstillende. børnene; nu sørger vi for, at balancen er i orden, inden vi stiller krav om at stå på et ben. Vores vision fremadrettet er, at alle fagpersoner omkring børn får indsigt i vigtigheden omkring de primære sanser og deres betydning. Fagpersoner skal kunne skabe rum, tid, rammer og miljøer, hvor barnet sansemotorisk kan udfolde sig. Vi ser gerne, at vi som fagpersoner tør flytte fokus fra færdigheder hos barnet til at arbejde med grundmotorikken fra 0 6 år - så bliver barnet nemlig skoleparat igennem denne læring. Video med Nicklas på bakken kan ses på Dansk Pædagogisk Forums hjemmeside se efter 0-14 nr. 2, TEMA: Børn, motorik, sansning, bevægelse

Man træner altid barnets forudsætninger Derfor træner man aldrig det, barnet ikke kan, men i stedet de forudsætninger der skal til for at barnet kan.

Relaterede dokumenter

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik