OBM 6271ff, Nr. Broby-Fåborg. Kloaktracé

Transkript

1 OBM 6271ff, Nr. Broby-Fåborg. Kloaktracé - Forundersøgelse af kogestensgruber (1000 f.kr 400 e.kr) og spredte bopladsspor (500 f.kr-1300 e.kr) samt udgravning af gravplads (700 f. Kr-400 f.kr) Af Arkæolog mag art Jakob Bonde Arkæologisk Rapport nr.433, 2013

2 Indledning 3 Udgravningens forhistorie 3 Udgravningens hovedresultater og perspektiver 3 Landskabet 8 Udgravningens metode 8 Tidstavle 9 2

3 Indledning I forbindelse med anlæggelse af kloakledning i det åbne land mellem Broby i nord og Fåborg i syd har Odense Bys Museer forundersøgt dele af den berørte strækning. Herved registreredes flere koncentrationer af jordfaste fortidsminder i det to meter brede tracé. På grund af tracéets ringe bredde var det ikke muligt, at undersøge større sammenhængende områder. Ikke desto mindre lykkedes det, at registrere flere spor efter forhistoriske aktiviteter. Fundene omfatter både kogegrubefelter fra bronze jernalder (1000 f.kr - 0), bopladsspor fra såvel jernalder (500 f.kr-500 e.kr) som middelalder ( e.kr) samt en enkelt gravplads med brandgrave fra yngre bronzealder/ ældre jernalder (700 f. Kr-400 e.kr). OBM6293). Budgetmæssigt hører hele forundersøgelsesetapen dog under OBM 6271ff. Baggrunden for at området blev indstillet til forundersøgelse var, at det som udgangspunkt forventedes, at der ville kunne påtræffes jordfaste fortidsminder indenfor af det af anlægsarbejde berørte areal. Sådanne er omfattet af Museumsloven. Derudover foregik kloaklægningen i et område, hvor der i forvejen kun er foretaget få arkæologiske registreringer, hvorfor det formodedes, at herværende forunderøgelser ville kunne give en indledende oversigt over fundintensiteten i et af de mere underbelyste arkæologiske områder på Fyn I den forbindelse udgør et kloaktracé en velegnet mulighed for at etablere et overordnet snit gennem landskabet og tilbyder dermed et indtryk af frekvensen af bevarede jordfaste fortidsminder og deres fordeling i det aktuelle landskab. Efter godkendt budget af Kulturstyrelsen og bygherre (Fåborg-Midtfyn Kommune) iværksattes forundersøgelsen d og afsluttedes samme år. Daglig leder under forundersøgelsen samt udgravningen af gravpladsen OBM 6273 var arkæolog mag art Jakob Bonde. Museumsinspektørerne Jesper Hansen, Mogens Bo Henriksen og Mikael Holdgaard Nielsen har skiftevis haft det administrative ansvar for undersøgelserne. Figur 1. Placeringen af nogle af de vigtigste lokaliteter på den forundersøgte strækning. Udgravningens forhistorie På foranledning af Fåborg-Midtfyn Kommune har Odense Bys Museer foretaget forundersøgelser på dele (ca 14 km) af strækningen i et 2 meter bredt tracé. På grund af den lange strækning blev det fundet mest hensigtsmæssigt, at opdele forundersøgelsen i flere journalnumre (OBM6271- Udgravningens hovedresultater og perspektiver Med udgangspunkt i de ca 2 meter brede søgegrøfter fordelt over ca 14 kilometer i det til kloaknedlægning indstillede tracé, viste området sig at indeholde en ganske betragtelig mængde hidtil ukendte jordfaste fortidsminder, der antalsmæssigt fordelte sig på mindst 18 lokaliteter af varierende størrelse og interesse (fig 1). Nedenfor gennemgås lokaliteterne, deres placering i landskabet og deres betydning for forståelsen af de forhistoriske aktiviteter i området, regionalt og lokalt. 3

4 Kogegrubefelter En af de hyppigst forekommende anlægstyper i forundersøgelsen er såkaldte kogestensgruber (se faktaboks s.4 ). Sådanne anlæg fandtes i varierende antal på stort set hele strækningen. Nogle steder som spor efter tilsyneladende enkeltstående aktiviteter og andre steder som mere regulære kogegrubefelter, hvor antallet af kogestensgruber fandtes i så stort antal, at der må være tale om samlingspladser af en vis størrelse. Alle områder med kogestensgruber kunne udgraves allerede i forundersøgelsesfasen. Nedenfor beskrives de vigtigste kogegrubefund fordelt på den forundersøgte strækning. OBM 6272, Bøgebjerg I et let bølget terræn nord og øst for Odense Å fandtes flere kogegrubefelter i det 2 meter brede tracé (se fig.). Kogegruberne samler sig her overordnet i to velafgrænsede områder. Kombineret med den topografiske placering på bagkanten af et vestvendt næs ned mod Odense å tyder det på, at der kan være tale om en samlingsplads - muligvis med religiøse undertoner. Sådanne kendes fra flere lignende fund i hele Danmark og normalt dateres de til perioden ca 1500 f. Kr f. Kr. Kogestensgruberne har tilsyneladende tjent som jordovne på samlingspladser man har vendt tilbage til år efter år igennem en længere periode. Ofte er kogegrubefelterne placeret nær vådområder og ofte findes ofrede genstande fra flere perioder af forhistorien i disse vådområder. Figur 2. En af kogestensgruberne ved OBM Bemærk det mørke brændte trækulsholdige lag i bunden af gruben. Herover ses flere ildpåvirkede sten af forskellig størrelse Også ved OBM6272 er der i nærområdet tidligere opsamlet formodede ofrede genstande i tilknytning til Odense å. Således er der fundet flintesegl og flintdolke på modsatte side af åen og ca meter fra nærværende lokalitet er der opsamlet en guldring fra jernalderen (0-400 e. Kr) samt en økse af hjortetak fra bronzealder (ca 1500 f. Kr f. Kr.). Begge må antages at stamme fra offerfund. Det samme gør sig gældende for fundet af to hjortetak-økser fra yngre stenalder, der er fundet i åen ca 800 meter syd for OBM6272. I lange perioder af forhistorien var vådområder som åer, søer og moser knyttet til datidens religiøse forestillingsverden og det var en naturlig del af religionsudøvelsen, at ofre værdifulde genstande til de højere magter, man mente beboede disse områder. Derfor kan kogegrubefelterne meget vel have været en del af en slags religiøse tilbagevendende fester. Fester, hvor man måske også foretog disse ofringer. Kogegrubefelterne på OBM6272 var de mest markante, der blev fundet under forundersøgelserne, men flere steder blev der fundet mindre samlinger af kogestensgruber. Det kan ikke udelukkes, at nogle af dem kan have haft samme funktion som ovenstående. I disse tilfælde er det dog sværere, at bevise. Det skyldes, at kogestensgruber også forekommer på bopladser og i det arealmæssigt begrænsede tracé kan det være svært at påvise om de tilhører en boplads i nærheden, der ikke er blevet berørt af det to meter brede kloaktracé. 4

5 Figur 3. Placeringen af kogegrubefelterne ved Bøgebjerg set på kort fra 1800-tallet. Gravpladser I sagens natur er sandsynligheden for at støde på gravpladser i et to meter bredt tracé ikke overvældende stor. Ikke desto mindre viste herværende forundersøgelse, at det godt kan betale sig at lede alligevel. Således blev der afdækket en regulær gravplads (OBM 6273) samt en enkelt grav (OBM 6279). OBM 6273 blev fundet umiddelbart syd for Sandholtvej ved Sandholt-Lyndelse og beskrives nærmere nedenfor. OBM 6279 blev fundet ved Øster Hæssinge. På en flad terrasse på en nordvestvendt skråning ned mod et vådområde registreredes her et cirkulært anlæg med mørk fyld og enkelte stykker af hvidbrændt knogle samt spredte keramikfragmenter. Det vurderes, at der er tale om en meget dårligt bevaret grav fra bronze eller jernalder (1000 f. Kr-400 e. Kr). Der blev ikke fundet andre spor efter forhistorisk aktivitet i området i det to meter brede tracé, men det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at der kan findes flere grave i området uden for tracéet. Figur 4. Placeringen af gravpladsen ved Bavnehøj Syd.. I alt fremkom otte brandgrave, der fremstod som mørke trækulsholdige pletter indeholdende spredte hvidbrændte knoglefragmenter og keramik (Fig. 5). På baggrund af forundersøgelsen indstilledes området med gravene til en egentlig udgravning. Ved udgravning af anlæggene stod det klart, at der var tale om brandpletgrave, der via keramikmaterialet foreløbig placeres i yngre bronzealder/ældre jernalder (ca 700 f. Kr f. Kr). En nærmere datering af gravene afventer i skrivende stund to C14-dateringer (se info). OBM 6273, Bavnehøj Syd De to nordligste anlæg bestod hver især af to På en stærkt hældende SSØ-vendt skråning ned grave. Det totale antal registrerede grave var mod et større lavtliggende fugtigt engområde, dermed 8. hvorigennem der løber en å, blev der i forbin- På grund af det smalle tracé kan gravpladsen delse med forundersøgelsen afdækket flere ikke anses for afgrænset mod øst og vest, men brandgrave (fig. 4). det forekommer overordentlig sandsynligt, at 5

6 denne undersøgelse kun har afdækket en lille del af det oprindelige antal grave. Gravenes placering antyder desuden at de bevidst er anlagt lige dér, hvor faldet på skråningen intensiveres og at yderligere grave måske skal søges i samme kote (kote 41). Gravene var placeret inden for et meget lille område på 3,5x2 meter, hvilket understreger den formodede vigtighed af at gravene skulle ligge hér på skråningen. Bopladser Under forundersøgelser blev der gjort relativt mange fund af spor efter bopladser og formodede bopladser fra flere forskellige perioder af forhistorien. På grund af det smalle tracé var der dog oftest tale om en enkelt affaldsgrube eller enkelte stolpehuller, der kun i sjældne tilfælde kunne sammenstykkes til konstruktioner og udelukkende viser tilstedeværelsen af en boplads i nærområdet. Nedenfor præsenteres de vigtigste bopladsfund på den forundersøgte strækning. Figur 5. En af gravene som den så ud efter gennemgravningen. I profilen af graven ses et skår fra et lerkar. Den mørke fyld i graven var meget trækulsholdig og indeholdt desuden rester af helt itubrændte menneskeknogler. I flere af gravene blev der fundet skår af nu helt ødelagte lerkar. Deres udformning viser, at de med al sandsynlighed skal dateres til yngre bronzealder eller ældre jernalder. Ud over lerkarrene blev der ikke gjort fund af gravgaver i gravene. I gravene blev der desuden registreret forekomster af små hvidbrændte ødelagte menneskeknogler i varierende mængde. Oftest var der kun en lille håndfuld helt ødelagte knogler tilbage af det oprindelige skelet - et resultat af ligbålets ødelæggende virkning. Som nævnt falder terrænet kraftigt mod syd ned mod et lavere liggende tilnærmelsesvis fladt område omkring et mindre å-løb. Syd for å-løbet er der på østsiden af en mindre forhøjning registreret gruber og stolpehuller. Muligvis er det her bopladsen med tilhørsforhold til gravpladsen skal søges. Samlet set må det konkluderes, at herværende udgravning har afdækket en lille del af et formentlig større gravfelt fra yngre bronzealder/ ældre førromersk jernalder (ca 700 f. Kr f.kr) beliggende på et markant knæk på en stejl sydvendt skråning med udsigt mod å-løb mod syd og en mulig tilhørende boplads på sydsiden af samme å. OBM 6280, Østergaard Øst for den eksisterende landsby Øster Hæssinge blev der i forundersøgelsens to meter brede tracé fundet flere stolpehuller, der efter al sandsynlighed stammer fra mindst to hustomter. Stolpehullernes karakter og placering tyder på, at der kan være tale om en bebyggelse med tilknytning til en tidlig fase af Øster Hæssinge (fig. 6). På baggrund heraf formodes det som udgangspunkt, at landsbyen kan have strakt sig i denne retning i vikingetid/middelalder. Lignende fund kendes efterhånden flere steder på Fyn og meget taler for, at flere af de eksisterende landsbyer, der ligger i landskabet i dag, har direkte rødder tilbage til vikingetid og middelalder (ca e.kr). Et lignende scenarie kan meget vel være tilfældet for Øster Hæssinges vedkommende. I skrivende stund afventes resultatet af to C14-dateringer, der forhåbentlig kan helt eller delvist afklare dette spørgsmål. Figur 6. Placeringen af bebyggelsen, der blev fundet i forundersøgelsen set i forhold til placeringen af Øster Hæssinge på kort fra 1800-tallet. I hele området øst for Øster Hæssinge blev der desuden fundet spor efter middelalderlige marksystemer, de såkaldte agerrener eller højryggede agre. De fremstod som brede grøfter med en indbyrdes afstand på meter. Imellem 6

7 grøfterne har middelalderens marker været placeret og det underbygger formodningen om, at Øster Hæssinge kan føres tilbage til middelalderen. Huset på Thorslundsvej virker isoleret set som relativt ubetydeligt, men hvis man ser området i et lidt større perspektiv får det straks en anden og mere interessant karakter. OBM 6285, Hellebjergvej Nord På skrånende terræn ned mod Arreskov sø blev der i forbindelse med forundersøgelsen fundet et bopladsområde med flere dybe massive stolpehuller placeret over en strækning på ca 10 meter (fig. 7). Sandsynligvis er der tale om stolpehuller efter tagbærende stolper i større huskonstruktioner. Der blev ikke gjort fund, der kunne datere bopladsområdet ligesom der ikke er gjort fund i nærområdet, der indikerer en datering. Figur 7. Placeringen af bopladsen på Hellebjergvej nord som den tager sig ud på kort fra 1800-tallet. Bemærk det meget skrånende terræn ned mod Arresø. Sandsynligvis stammer stolpehullerne fra et enkelt hus måske i flere faser. Det smalle tracé betyder dog, at det ikke kan afgøres, hvorvidt der er flere konstruktioner i området ligesom det ikke kan afgøres, hvor langt bopladsområdet strækker sig mod nord og syd. OBM 6275, Thorslundsvej Nord for Thorslundsvej blev der på en lille forhøjning i landskabet fundet flere stolpehuller, hvor en del med overvejende sandsynlighed stammer fra et hus fra yngre romersk jernalder eller ældre germansk jernalder (ca e.kr). Både stolpehuller efter de store tagstolper, der har stået midt ned gennem huset samt de mere spinkle vægstolpehuller kunne således erkendes (se fig. 8). På figuren er vist den formodede oprindelige størrelse på huset. Om der har ligge flere huse på stedet kan ikke siges med sikkerhed, men lignende fund fra samme periode andre steder på Fyn viser at muligheden absolut er til stede. Figur 8. Formodet udstrækning af huset fra Thorslundsvej. 500 meter nord for huset ved Thorslundsvej er der nemlig fundet en omfattende værkstedsplads fra ældre germansk jernalder til middelalder ( e. Kr) med fund af flere værdifulde metalsmykker og lignende. Hertil kommer, at der ca 300 meter nord for OBM 6275 er fundet en symmetrisk spidsoval ildslagningsten vest for et tidligere vådområde Ellemose. Stykket kan dateres til ældre germansk jernalder. Det synes derfor overvejende sandsynligt, at fundene ved Thorslundsvej enten skal ses som en forløber for bebyggelserne mod nord eller som en sydlig udløber af samme. Samlet Samlet set har forundersøgelserne og udgravningen i det planlagte kloaktracé givet en stor mængde information om spredningen af jordfaste fortidsminder i området. På grund af det lange snit gennem landskabet har det desuden været muligt at se, hvilke områder der typisk forekommer jordfaste fortidsminder og hvordan fundene generelt fordeler sig i landskabet. På trods af det smalle tracé har forundersøgelserne givet en stor tilvækst i lokaliteter i et område, hvor der ikke i forvejen er foretaget mange arkæologiske undersøgelser. Ikke overraskende har det vist sig, at man har udnyttet de muligheder landskabet har tilbudt i forhold til placering af bopladser, gravpladser og andre aktivitetsområder. Det kan således ikke ses som en tilfældighed, at gravpladsen ved Bavnehøj syd (OBM 6273) blev placeret på den markante bakkeskråning vest for Sandholt-Lyndelse med den fine udsigt ud over ådalen mod sydøst. Her har man øn- 7

8 sket at begrave sine afdøde slægtninge på et visuelt iøjenfaldende sted, der kunne ses vidt omkring. På samme måde falder placering af kogegrubefelterne ved Bøgebjerg (OBM 6273) helt naturligt ind i datidens religiøse forestillingsverden. Efter alt at dømme er der nemlig tale om samlingspladser, der skal ses i sammenhæng med de ofrede genstande der tidligere er fundet omkring Odense Å i dette område og som knytter sig til forestillingen om vådområder som et vigtigt element i datidens religionsudøvelse. Bopladserne placering er næsten i alle tilfælde karakteriseret ved at være placeret på veldrænede forhøjninger i terrænet af varierende størrelse. Her har man også været opmærksom på de muligheder landskabet har tilbudt. Med de arkæologiske undersøgelser føjes dermed flere brikker til forståelsen af, hvordan fortidens mennesker har levet i det sydfynske område og samlet set har undersøgelserne givet indtryk af et veludnyttet landskab i store perioder af forhistorien. Landskabet Som det fremgår ovenfor,har landskabet spillet en vigtig rolle i forhold til aktiviteterne i fortidens samfund. Derfor vil landskabet i det undersøgte område blive kort beskrevet. Fra Broby i Nord til Svaneke bakker i syd forløber landskabet i et let bølget terræn, der visse steder brydes af vådområder og vandløb af varierende størrelse. Mod syd, ned mod Svaneke bakker bliver terrænet gradvist mere bakket med flere markante bakker og mellemliggende vådområder. Længere mod syd bliver terrænet igen mere blidt bølget i retning af Fåborg, medens det syd for Fåborg får mere karakter af kystnært miljø med flade bakker. Her er undergrunden meget sandet og stenfyldt, medens den længere mod nor er leret, afløst af spredte grus og sandlommer. Da tracéet for den planlagte kloakledning ikke overstiger 2 meter, anlagdes en enkelt grøft i det af bygherre afsatte tracé. Tracéet var velafmærket med nedhamrede markeringspæle. Som udgangspunkt anlagdes søgegrøfterne mellem markeringspælene. Ved hver markeringspæl anlagdes således en ny søgegrøft med et ophold på ca 10 meter til den næste. Hvis områder stod under vand eller var præget af lavninger, moderne forstyrrelser eller andet, blev disse områder fravalgt til forundersøgelse ud fra en konkret vurdering i det pågældende tilfælde af den daglige udgravningsleder. På grund af det lange tracé blev det desuden valgt, at opdele undersøgelsen på flere forskellige journalnumre. I alt blev strækningen opdelt i I søgegrøfterne fjernedes muldlaget med gravemaskine og eventuelle jordfaste fortidsminder som fx kogestensgruber, stolpehuller, gruber eller grave herunder indridsedes med skovl og blev registreret med en unik bogstavkombination. Alle anlæg blev løbende målt ind med GPS og blev så vidt muligt undersøgt umiddelbart efter afdækning. Hvis der fremkom større anlægskoncentrationer eller anlæg af særlig karakter (som fx grave) blev disse indstillet til yderligere undersøgelse. Efter endt registrering blev søgegrøfterne tildækket. Udgravningens metode 8

9 9