Hajer. på Kattegatcentret og i verden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hajer. på Kattegatcentret og i verden"

Transkript

1 Hajer på Kattegatcentret og i verden

2 Forord Dette hæfte er lavet til dig, der skal arbejde med hajer i skolen. I hæftet kan du lære om hajer - hvordan de er skabt fra naturens side, hvordan de lever, og selvfølgelig om hvor farlige de er. Der findes ca. 500 forskellige hajarter i verden (i Danmark har vi forskellige hajarter). Langt de fleste af verdens hajarter trives ikke i fangenskab, af forskellige årsager - såsom at de lever for dybt, spiser special kost eller skal bruge meget plads at svømme på. På Kattegatcentret har vi ca. 20 forskellige hajarter. Den mindste bliver ca. ½ meter lang og den største omkring 4 meter. Vi har hajer, der lever i troperne og subtroperne, hvor der er varmt det meste af året, og vi har hajer, der lever i tempereret vand, hvor temperaturen svinger lidt mere med årstidens skiften. Det er forskelligt, hvordan vi får fat i vores hajer. De danske hajer får vi gennem fiskere eller andre akvarier i Danmark og Europa. De tropiske hajer har vi enten selv været ude at fange fx. i USA eller købt ved udenlandske firmaer, der eksporterer dem til akvarier rundt om i verden. Vi kan godt forstå, hvis du synes, det er synd at fange en haj bare for at sætte den i et akvarium. Så hvorfor gør vi det så på Kattegatcentret? Jo - vi synes, at hajer er nogle fantastiske skabninger, og at det er en skam, at vi mennesker ikke kan opleve dem lige så nemt, som når vi går en tur i skoven eller et andet sted i naturen. Heldigvis er der dog indimellem nogen, der dykker ned i havet, og bagefter viser os andre deres oplevelser og forskning. Men vi mener ikke, det helt er nok, for det er nu engang sådan, at man bedre forstår det, man selv oplever, end ved at få andres oplevelser vist. Og det er derfor, at vi holder hajer i fangenskab på Kattegatcentret. Vi vil gerne, at alle kan få deres egen forståelse af disse flotte dyr, der har eksisteret i millioner af år, men nu desværre ofte er truede dyrearter. Ved at give indsigt i hajernes liv, håber vi på, at Kattegatcentret kan være med til at redde hajarter fra udryddelse på grund af fx. overfiskeri og i stedet gøre os mennesker bedre til at passe på hajerne.

3 Indhold Hvad er hajernes historie? Side 1 Hvordan er hajerne bygget? Side 3 Hvordan lever hajerne? Side 6 Er hajangreb fup eller fakta? Side 9 Kilder: Sharks, Michael Bright, The Natural History Museum, London, c 2008 Kattegatcentret tekst: Lars Hagelskjær Wieland layout: duusdesign Sharks of the world FAO species catalougue Vol 4, part 2, Compagno, L.J.V., 1984 Sharks of the world an innotated and illustrated catalogue og shark species known to date vol. 2, Compagno, L.J.V., 2001 Sharks of the world FAO species catalogue Vol 4, part 1, Compagno, L.J.V., 1984 Sharks of the world, L. Compagno, M. Dando and S. Fowler, Princeton University press, 2005 Danske hajer, Jørgen Lund Møller og Allan Gudio Nielsen, NATUR OG MUSEUM 39. årg. nr. 3, 2000

4 Hvad er hajernes historie? Jorden er ca. 4,6 milliarder år gammel, og der har levet hajer i ca. 400 millioner år. Hajerne havde altså allerede levet i ca. 150 millioner år, da dinosaurerne kom til for omkring 250 millioner år siden. Hajerne stammer oprindeligt - som alle andre hvirveldyr (inklusiv os mennesker) - fra små fiskelignende dyr, der levede i verdenshavene for ca. 500 millioner år siden. De havde ingen øjne, finner eller knogler og lå gravet ned i bunden. De nærmeste nulevende eksempler på disse fiskelignende dyr er lancetfiskene - også kendt som trævlemundene. De første hajer var noget anderledes end de hajarter, vi kender i dag. De skiftede fx. ikke tænder så tit som nutidens hajer. Nutidens hajarter er kun ca. 200 millioner år gamle. Det ved man, fordi man kan undersøge forsteninger og fastslå, hvor gamle forsteningerne er. Forstenet hajbrusk og hajtænder. Kilde: Henrik Madsen - Molérmuseet, Mors. Lancetfisk eller trævlemunde som de også hedder lever i sandbunden, hvor de æder små partikler. Hajer, rokker, skader og havmus tilhører den samme klasse af fisk, nemlig bruskfisk. På latin hedder de Chondrichthyes. Klassen Chondrichthyes er igen inddelt i to underklasser. Den ene underklasse består af hajerne, rokkerne og skaderne og hedder Elasmobranchii på latin. Den anden underklasse består af havmusene og hedder Holocephali. To havmus - Øverst: Hydrolagus Pallidus og nederst Småøjet havmus. Begge lever ved Grønland. Kilde: Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum/ Zoologisk Museum 1

5 Hvad er hajernes historie? Hajernes udviklingshistorie er svær at arbejde med i forhold til andre dyregrupper. Det er fordi, hajernes skelet er lavet af brusk, som nedbrydes, inden det forstener. I meget sjældne tilfælde har man fundet forsteninger af hele hajskeletter, men oftest finder man kun de hårde dele fra fortidshajerne, såsom tænder og pigge. Man kan være heldig at finde en forstenet hajtarm. Hvis hajen lige havde spist en fisk med et skelet lavet af ben, inden den døde, har de hårde benstumper i tarmen forsinket nedbrydelsen af den længe nok til, at den er blevet dækket af diverse materialer (sand eller mudder), og dermed har den været uden for nedbrydernes rækkevidde. Den mest berømte fortidshaj hedder Carcharodon Megalodon på latin. Den levede for ca. 30 millioner år siden, og den menes at være den hvide hajs forfader. I mange år mente man, at den kunne blive meter lang, men nu tror man, at den kun blev meter og havde tænder på op til 18 cm - ret imponerende alligevel. Ryghvirvler fra forstenet haj. Kilde: Henrik Madsen - Molérmuseet, Mors. Model af gebis fra fortidshajen Carcharodon Megalodon. Modellen kan ses på Kattegatcentret.. Forstenede hajtænder fundet i Danmark. Alder ca. 22 millioner år. 2

6 Hvordan er hajerne bygget? Tænder Hajhud Sandheden bag hajers udviklingsmæssige succes er deres tænder og kæber. Fordi hajers kæber kun er løst ophængt på resten af kraniet, kan især overkæben skydes frem og få et rigtig godt tag i byttet, når hajen angriber. Skulle en haj miste en tand under et angreb, spiller det ingen rolle. For det første har den mange rækker af tænder i munden, og for det andet dannes der hele tiden nye tænder i hajens kæbe. Det varierer meget fra hajart til hajart, hvor ofte de skifter tænder. Nogle hajarter får nye tænder hver dag, medens andre måske kun får det en gang hver anden måned. Hajtænder består som mennesketænder af dentin og er dækket af et ydre lag stærk emalje. Det er årsagen til, at de ofte kan findes som forsteninger. Forsteninger nedbrydes ikke så nemt af små dyr og bakterier i havbunden. Hajtænder varierer meget i form og udseende. Man siger, at tændernes udformning er artsspecifik, hvilket betyder, at det ofte er muligt for en ekspert at artsbestemme en haj alene på tænderne. Hudtænder. Hajer er dækket af et tykt lag skind, hvorpå der sidder tusindvis af små hudtænder. Hudtænder er et levn fra fortidshajerne, som var dækket af beskyttende panserplader. I dag har hudtænderne stadig den beskyttende funktion, men man har fundet ud af, at de også mindsker gnidningsmodstanden mellem hajen og vandet. Hudtænderne har, som tænderne i munden, forskellig udformning ved de forskellige hajarter. De er lavet af dentin, og de udskiftes også som tænderne i munden.stryger man en haj fra halen mod hovedet kan man mærke, at den er ru som sandpapir, og netop derfor sømmede fiskere i gamle dage hajhud fast under deres sko, så de bedre kunne stå fast på skibsdækket i dårligt vejr. Gebisset har været sat op foran et spejl, så man også kan se indersiden af gebisset med de flere lag af nye tænder.. På Scripps Institut for Oceanografi i USA, har man omregnet og sammenlignet en blåhajs energiforbrug med en ubåds. Hvis de to var lige store, ville blåhajen skulle bruge 6 gange mindre drivkraft end ubåden for at sejle lige så stærkt som ubåden. Hajtænder kan have forskellig udformning i hajens overog undermund, men de kan også skifte form efter hajens alder. Som lille kan hajen have små og spidse tænder til at spise småfisk med, og som stor kan den få mere savtakkede og fladere tænder, som den kan bruge til at skære lunser af større byttedyr med. 3

7 Hvordan er hajerne bygget? Skelet Hajers skelet er lavet af brusk. Brusk er et meget stærkt materiale, der samtidig ikke vejer ret meget. Dermed skal hajen ikke bruge så meget energi på at svømme, som hvis den havde et skelet lavet af ben. En anden fordel ved at have et bruskskelet er, at det er meget smidigt og giver hajerne en fordel i jagten på bytte. Nogle hajer, fx. hvalhajer, er kendt for at kunne vende vrangen ud på deres mave. For hvalhajen er det særligt vigtigt at kunne dette, fordi de er planktonædere, der svømmer rundt med åben mund i jagten på føde, og dermed risikerer at spise noget uønsket. Sygdom Makohajgebis. Hajers kæber består også af brusk, men er belagt med en hård overflade, så de er mere modstandsdygtige. På dette billede kan du også se indersiden af gebisset. Fordøjelse Hajer har været blandt de første skabninger til at udvikle et immunforsvar, og deres blod har i dag et meget højt indhold af antistoffer, som cirkulerer rundt i blodet, klar til at gøre deres job. Derfor er de modstandsdygtige overfor sygdomme. Hajer lever med et stort antal af parasitter på og i sig, alligevel ser de ofte ikke ud til at være generet af dem. Men i modsætning til den almindelige forståelse får hajer faktisk kræft, det sker bare ikke ret ofte. Hajernes fordøjelse er tilpasset deres liv. De (såkaldte) pelagiske hajer, der svømmer rundt på åbent hav, kan risikere at der går lang tid imellem hvert måltid. Derfor kan de udvide deres mavesæk, så den kan indeholde ekstra meget. Spiraltarm fra haj. Kilde, Naturhistorisk museum Århus, Charlotte Clausen. Mange hajer har en kort spiralformet tarm, hvor selve fordøjelsen foregår. Maden bevæger sig langsomt igennem tarmen, medens næringen fra maden overføres til hajen. I grønlandshajens øje sidder der ofte en lille parasit, som lyser op under vand. Man mener, den tiltrækker byttefisk til hajen. 4

8 Hvordan er hajerne bygget? Gæller Alle hajer har gællespalter, hvor det vand, som de har haft inde i munden og presset hen over gællerne, løber ud. De fleste af de nulevende hajarter har 5 gællespalter på hver side af hovedet. Nogle få af de mere primitive hajer har 6 eller 7 gællespalter på hver side af hovedet. I gællerne optages ilten fra vandet, hvorefter blodårerne transporterer ilten rundt i kroppen til hajens muskler og organer. Mange tror, at hajer skal svømme for at kunne ånde, men det er ikke rigtigt. Nogle få arter skal dog. Det er fx. blåhajen, som er en såkaldt tvangsånder. Blåhajen optager også ilt igennem gællerne, men den kan ikke selv suge vand ind i munden, så den svømmer rundt med åben mund, og lader vandet passerer hen over gællerne. Svømning Hajer svømmer ved at lade kroppen bevæge sig i en bølgelignende bevægelse. Det starter med hovedet, der skubbes svagt fra side til side, hvorefter bevægelsen bliver kraftigere og kraftigere ned langs hajens krop. Til sidst er det hajens hale, der bevæger sig mest fra side til side. Revlehajen er kendt som en stærk svømmer.. Blåhajen er et eksempel på en haj, der svømmer hele livet. En meget vigtig tilpasning for hajer er deres store olieholdige lever, der kan veje op til 1/4 af dyrets vægt. Olie er lettere end vand, og derfor skal hajen ikke bruge så mange kræfter på at holde sig selv oppe i vandet. Sandtigerhajer har som andre hajer en stor lever, men derudover har de også plads til at gemme luft i maven. Luften sluger de i overfladen. På Kattegatcentret kan du være heldig at opleve vore sandtigerhajer gøre dette. De sluger luften for at kunne svømme endnu langsommere igennem vandet uden at synke. Hajer er vekselvarme dyr, der normalt har samme kropstemperatur som det omgivende vand. Men den hvide haj har fundet ud af at udnytte varmen, der opstår, når musklerne forbrænder energi, så den kan have en kropstemperatur, der ligger 3-5 grader over det omkringliggende vand. Den højere kropstemperatur gør hajen mere hurtig og eksplosiv i sine bevægelser. En af Kattegatcentrets sandtigerhajer.. 5

9 Hvordan lever hajerne? Sanser Hajer har meget veltilpassede sanser. Man kan fristes til at sammenligne dem med moderne krigsskibe. Høresansen er den sans, de bruger på de længste afstande. De plaskelyde, som fx. en udmattet fisk eller sæl udsender, kan hajer høre mere end 1000 meter væk. Lugtesansen er også vigtig for hajer. Hvis strømmen er rigtig, og der er blod nok i vandet, kan hajer lugte sig frem til byttet på mere end 100 meters afstand. Hajer kan lugte en koncentration af blod, der svarer til 1: , men kun hvis det fortyndede blod rammer deres lugtesans. En haj, der har fået færten af et bytte, svømmer fra side til side, mens den svømmer fremad, så den sikrer sig, i hvilken retning koncentrationen af byttets blod er størst. Hajer har også et sidelinieorgan. Det er en særlig sans, de bruger til at registrere trykbølger i vandet, der fx. kan stamme fra en stime fisk, en fjende eller dem selv. Sidelinieorganet består af små åbninger i hajens hud på hovedet og ned langs dens krop. Disse små åbninger leder ind til et væskefyldt kanalsystem. Inde i kanalsystemet sidder der nogle små sanseceller, der registrerer trykbølgen. Sansecellerne giver hajen besked om, at der sker noget. Lidt på samme måde som når vi opdager, at nogen prikker os på ryggen. 100 m - sideliniesansen 0,5 km - lugtesansen 25 m - synssansen føle- og smagssansen få cm - den elektriske sans +1 km - høresansen Sansetegning 6

10 Hvordan lever hajerne? Synet er meget forskelligt fra haj til haj. Den natlevende nursehaj, som også kan opleves på Kattegatcentret, har meget små og dårlige øjne, hvorimod hurtigsvømmende hajer typisk har store øjne, som de ser godt med. Hajer har ligesom katte en særlig tilpasning til at kunne se i mørke. Den smule lys, der om natten trænger ind igennem hajens øje, rammer et skinnende lag bagest i øjet. Dette lag virker som et spejl og kaster lyset frem i øjet igen, så det udnyttes bedst muligt. Inde i pighajhannens parringsorgan sidder der ved kønsmodne hanner en veludviklet krog, som bruges til at fastholde hunnen under parringen. På billedet herunder ved siden ses en ikke færdigudviklet krog hos en yngre han. I klart vand kan hajer bruge deres syn til at jage med fra omkring 50 meter. Forplantning Parringsorgan fra pighaj. På snuden af denne blåhaj ses lorenzini ampullerne tydeligt som mørke huller i hajens hud. Den mest specielle sans hajer har, er den elektriske sans. Ligesom med sidelinieorganet består den elektriske sans af små huller i hajens hud, der fører ind til et geléfyldt kanalsystem. Disse huller hedder lorenziniampuller. I hvert hul eller ampul sidder der sanseceller, der er forbundet med hajens hjerne gennem nervetråde. Sansecellerne kan opfatte de meget svage elektriske signaler, der fx. udsendes fra fladfiskens pumpende hjerte. Hajen kan også finde fladfisken, selvom den har gravet sig selv ned i havbunden. En rødhaj kan registrere en fladfisk, der ligger nedgravet i sandet på op til 30 centimeters afstand, selv om den kun udsender strøm, der svarer til 0,1 mikrovolt hvilket er meget lidt, hvis du skulle være i tvivl. Hajer er bruskfisk, og bruskfisk har udviklet en måde at forplante sig på, som minder om pattedyrenes, men det gør dem ikke til pattedyr. Hajer har det, der hedder indvendig befrugtning, præcis som vi mennesker har det. Indvendig befrugtning går ud på, at hannen stikker sit parringsorgan ind i hunnen, og derigennem overfører sæden til hunnen. Inden selve parringen finder der ofte en voldsom parringsdans sted mellem hanhajen og hunhajen. Hannen bider og napper hunnen. Til sidst, lige inden parringen, bider nogle hajarters hanner sig helt fast i hunnens ene brystfinne eller side. Derfor har hunhajer oftere tykkere hud end hanhajer. I sjældne tilfælde er hannen så voldsom mod hunnen, at hun dør af sine kærlighedsbid. Kattegatcentrets revlehajhun med kærlighedsbid fra en han. 7

11 Hvordan lever hajerne? Efter selve parringen er det forskelligt fra art til art, hvordan ungerne udvikles. Nogle hajer lægger æg. Hajæg kan se meget forskellige ud. De hajæg, vi kender fra fx. den småplettede rødhaj, er firkantede og har lange spiralsnoede tråde i hjørnerne. Trådene snor rødhajen rundt om tangplanter eller lignende, når den lægger sine æg. Det betyder, at disse hajer føder meget få unger (max. 2), som til gengæld både er store og trænede rovdyr på ca. 1 m., når de fødes. De fleste hajer føder dog levende unger, men det er stadig forskelligt, hvordan ungerne udvikles. Nogle unger får kun mad fra en blommesæk, medens andre hajer (for eksempel hammerhajer) har en moderkage, hvor ungerne får mad fra. En tredje måde er søskendekannibalisme. Hos fx. sandtigerhajerne lever de største og stærkeste unger af de mindste og svageste. Kattegatcentrets nursehajer udfører et parringsforsøg. Det ses tydeligt, hvordan hannen bider sig fast i hunnens ene brystfinne.. Æg fra småplettet rødhaj. Ungen ses inde i ægget.. 8

12 Er hajangreb fup eller fakta? Det er et faktum, at hajer angriber mennesker, men hajernes rygte er meget værre end hajerne selv. Risikoen for at blive angrebet af en haj er meget lille. Årligt registreres der i hele verden omkring 60 hajangreb på mennesker. I 2006 var 4 af de i alt 62 registrerede hajangreb dødelige. Kun 3 af verdens ca. 500 hajarter står for langt de fleste angreb. Det er den hvide haj, tyrehajen og tigerhajen. Når en haj angriber et menneske, sker der ofte det, at hajen spytter mennesket ud igen, når den opdager, at det ikke er dens normale føde. Desværre kan det være dødeligt at blive bidt af en stor haj. Når man taler om hajangreb, taler man hovedsageligt om 4 forskellige typer af angreb. Første type angreb er ofte ikke så alvorlig, og kaldes for hit and run. Det kan fx. være surfere eller svømmere, der udsættes for et mindre bid i en arm eller et ben. Ved hit and run er der ofte tale om en fejltagelse, der kan skyldes dårlig sigtbarhed i vandet for hajen eller glimtende genstande på personens dragt, som har tiltrukket hajen. Anden type angreb involverer dykkere, der er kommet for tæt på hajen. Hajen vil ikke æde dykkeren, men bare få dykkeren til at svømme væk, da han er kommet for langt ind på dens territorium. Tredje type hajangreb er mere alvorlig og kaldes for bump and bite. Hajen cirkler ofte rundt om ofret og giver det et bump med kroppen eller hovedet, før den sætter det virkelige angreb ind. Flygt, hvis du kan! Fjerde type og sidste type angreb - bagholdsangrebet - er den farligste slags. Den hvide haj eller tigerhajen svømmer typisk om bag en klippe eller en skrænt, når de fx. jager sæler, søløver eller havskildpadder. Hajen svømmer hurtigt frem og smadrer med ekspresfart ind i sit bytte, der kan blive slynget flere meter ud af vandet. Det siger sig selv, at sådan et angreb ofte er livsfarligt. Hajens bid er ikke så hårdt som man skulle tro. Forsøg har vist, at hajer kun bider 50% hårdere end mennesker. Den afgørende forskel på biddets farlighed ligger i antallet af tænder og tændernes udformning. Silhuét af søløve, surfer og havskildpadde. 9

Hajer og deres sanser

Hajer og deres sanser Hajer og deres sanser Af Tue Skovga rd Larsen, biolog og naturvejleder, Fjord&Bælt/Naturama Hajer er et dyr, som langt de fleste mennesker har et forhold til, ogsa selv om det kun er de færreste, der har

Læs mere

Quiz og byt Spættet Sæl

Quiz og byt Spættet Sæl Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

Fjord&Bælt. Danske hajer. En ekskursion på Fjord&Bælt - Danske hajer. Forberedelsesmateriale (til læreren)

Fjord&Bælt. Danske hajer. En ekskursion på Fjord&Bælt - Danske hajer. Forberedelsesmateriale (til læreren) En ekskursion på Fjord&Bælt - Nedenstående mål for materialet er fundet på EMU, Danmarks læringsportal, ved at klikke på linket Biologi - FFM jan2016.pdf under Relaterede filer. Målene kan også findes

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Magiske blæksprutter

Magiske blæksprutter Magiske blæksprutter del 2 VELKOMMEN Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler. Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr.

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

SKELETTET. Kroppens knogler kaldes for

SKELETTET. Kroppens knogler kaldes for Kroppens knogler kaldes for SKELETTET Læs om skeletter I Statens Naturhistoriske Museums samlinger er der millioner af knogler. I flere hundrede år har man indsamlet knogler fra alverdens dyr. Her er kæmpeknogler

Læs mere

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt i

Læs mere

Hvordan er det gået til?

Hvordan er det gået til? Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner

Læs mere

Magiske blæksprutter

Magiske blæksprutter Magiske blæksprutter del 1 VELKOMMEN Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler. Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr.

Læs mere

Carsten Hjorth Pedersen

Carsten Hjorth Pedersen Carsten Hjorth Pedersen LogosMedia Indhold Forord... 8 Grib det evige liv!... 10 Gud har skabt dig... 12 Du er kendt og elsket af Gud... 14 Jesus har været 10 år... 16 Hvem er den rigeste mand?... 18 Gud

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Klar dig selv. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse

Klar dig selv. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse Klar dig selv Indholdsfortegnelse Patruljen... 2 Folde tørklæde... 3 Binde tørklæde... 3 Fold et krus... 4 Personlig udrustning... 5 Rygsækken... 5 Personlige mål... 6 Dolken... 7 Saven... 8 Øksen... 9

Læs mere

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl Indhold Den spættede sæl 3 Hvordan ser den spættede sæl ud 4 Hvordan kan sælerne holde varmen?

Læs mere

Min far omfavner mig. Vi klarede den, Bobby, vi klarede den. Jeg vrister mig fri af hans tag, og vi bevæger os langsomt ind mod den amerikanske bred.

Min far omfavner mig. Vi klarede den, Bobby, vi klarede den. Jeg vrister mig fri af hans tag, og vi bevæger os langsomt ind mod den amerikanske bred. Rio Grande Jeg sidder ved siden af min far. Vi har kørt på ladet af en lastbil hele dagen, og der stinker af sved, bræk og pis under den tykke presenning. Jeg stikker forsigtigt min hånd ud mellem ladet

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Flyt undervisningen ud af skolen

Flyt undervisningen ud af skolen Flyt undervisningen ud af skolen Odense ZOOs Skoletjeneste tilbyder i det nye skoleår, en unik mulighed for at flytte undervisningen ud i et eksternt læringsmiljø, i særudstillingen Planet Shark på Odense

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

KKKK, Sikkerhedskursus. Juni 2012

KKKK, Sikkerhedskursus. Juni 2012 KKKK, Sikkerhedskursus Juni 2012 Dagens program 1. Sikkerhed før tur 2. Kuldepåvirkning 3. Søfartsregler 4. Vind og bølger 5. På vandet 1. Makkerredning 1 og 2 2. Selvredning 3. Svømning med kajak 4. Bugsering

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

BFO Rosenlund. fælleslege

BFO Rosenlund. fælleslege BFO Rosenlund fælleslege Indhold 1.Det gyldne skind... 2 2.Fangelege... 3 3.Stjæl æg... 4 4.Høvdingebold... 5 5.Katten efter musen... 5 6.Rundbold... 6 7.Fang fanen... 7 8.Jord... 8 9.Stik bold... 8 10.Alle

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering.

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering. GEPARD-DRENGEN Opgaveark # Side /6 Dyrekort I dette opgaveark finder du dyrekort med fakta-oplysninger samt dyrebilleder, der hører til kortene. I lærervejledningen under vejledningen til natur/teknik-forløbet

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske

Læs mere

E n p l a d s i s o l e n Ve l p a n s r e t U r g a m l e

E n p l a d s i s o l e n Ve l p a n s r e t U r g a m l e Ve l p a n s r e t Truer faren, trækker skildpadden hoved og lemmer ind og stoler på det beskyttende skjold, mens den venter på at faren driver over. For en skildpadde har god tid. E n p l a d s i s o

Læs mere

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Byens Netværk 19.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 5. februar 2013 åbnede København Zoos nye og helt unikke anlæg til isbjørne,

Læs mere

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å

Læs mere

stiller sig op for at blive nusset sig op ad tremmerne dels for at vurdere om jeg er ven eller fjende og dels for at blive nusset

stiller sig op for at blive nusset sig op ad tremmerne dels for at vurdere om jeg er ven eller fjende og dels for at blive nusset Kaninens kropssprog Når kaninen gerne vil have kontakt. Der er meget forskel på hvordan kaniner beder om opmærksomhed. De lidt tilbageholdende kaniner er mere afventende og diskrete, end kaninerne på disse

Læs mere

Kan I blande farver på computeren?

Kan I blande farver på computeren? Kan I blande farver på computeren? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver, Optisk farveblanding Digital øvelse ½ lektion Det handler

Læs mere

I denne tekst skal du lære om:

I denne tekst skal du lære om: TILBAGE TIL FORTIDEN Tekst, layout og opsætning: Tania Lundberg Lykkegaard Redigering: Karsten Elmose Vad Illustrationer: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Billede side 2: Birgitte Rubæk Billedserie

Læs mere

The right fit should be part of your kit

The right fit should be part of your kit The right fit should be part of your kit Hvorfor er sports-bh er vigtige? Brystet er desværre ikke indrettet så smart i forhold til løb og hop, så derfor er det vigtigt at bruge en god sports-bh. Der er

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine.

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. I dag blev Marius og jeg vækket tidligt, klokken 7 kom Arne ind i teltet til Marius og jeg og sagde at vi skulle skynde os lidt for vi

Læs mere

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45 2. Det første anfald»hvor er det ubehageligt at føle, at jeg har en gift indeni. Pludselig begynder min krop at sitre, jeg bliver bange, og tankerne kværner og kører derudad. Pludselig kan jeg ikke kontrollere

Læs mere

Indtil du skal starte i kommunen, skal du selv udføre daglige øvelser se de næste sider.

Indtil du skal starte i kommunen, skal du selv udføre daglige øvelser se de næste sider. Vejle og Give Sygehuse Du har fået foretaget en operation mod kollisionssmerter i skulderen og skal nu i gang med genoptræningen. Du vil blive kontaktet af din hjemkommune hurtigst muligt. Det vil være

Læs mere

Steen Dorumlu Christensen. Noget i Klemme. Børnekrimi

Steen Dorumlu Christensen. Noget i Klemme. Børnekrimi Steen Dorumlu Christensen Noget i Klemme Børnekrimi Kapitel 1 onsdag aften BUMP! Klemme er alene hjemme. Med husets egne lyde og sms erne fra mor. Hej Klemme-mus. Mødet er snart slut. Jeg skriver når vi

Læs mere

Hvirveldyr og skeletter

Hvirveldyr og skeletter Kapitel 1 side 3 En underlig fisk Fiskeri handler om at fange fisk. Men før man giver sig i kast med at fange fisken, vil det være en god idé at vide lidt om, hvad fisk er for en størrelse. Ikke kun fordi

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

1 cm information til BORGEREN. 2cm

1 cm information til BORGEREN. 2cm 1 cm information til BORGEREN 2cm HVAD ER ET SUNDHEDSTJEK: Et sundhedstjek er en undersøgelse, som din læge udfører for at se, om du er sund og rask. At være sund og rask handler ikke bare om, at du er

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Man kan have en hund eller en kat, men man kan også have en gna-ver, som mar-svin, ham-stre eller ka-ni-ner. Et kæledyr er et dyr, som man holder af. Man

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com 1 Copyright: Eventyrligvis Spillepladen ligger her: www.eventyrligvis.dk Man kan gå ind på min facebook side og der printe eller downloade spillepladen via

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Jeg kunne dagen om den gode effekt på både meridianer og chakras, men jeg lader det være op til dig at opleve

Jeg kunne dagen om den gode effekt på både meridianer og chakras, men jeg lader det være op til dig at opleve Ansigtsyoga Ansigtet er kroppens spejl udadtil Her har jeg samlet nogle af de øvelser og teknikker, som jeg holder mest af. Du behøver ikke at lave dem alle, blot et par stykker, gerne 2-3 gange om ugen.

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Danske padder H312 SVÆRHEDSRAD Middel (4. - 6. klasse) HVOR LØSES OPAVEN? På 1. sal, montre 67,69 og 71 PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Inge-Marie

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Dyr har en anden måde at bevæge sig på end mennesker. Det vil sige,

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Astrid Falk. Terrariet. - en grundbog ATELIER

Astrid Falk. Terrariet. - en grundbog ATELIER Astrid Falk Terrariet - en grundbog ATELIER Forord Kornsnoge er populære beboere i terrariet og opdrættes forholdsvis ofte. Billedet viser en unge, som kun er et par måneder gammel. Ide senere år er antallet

Læs mere

Julemandens arv. Kapital 13

Julemandens arv. Kapital 13 Kapital 13 Klimaet var behageligt på Galapagos på denne tid af året. Der var 23 grader og en lille hvid sky strøg ind foran solen nu og da og gav lidt skygge. Johnny så op mod toppen af plateauet på midten

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Eksperimenter om gyroer og flyvning. Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE. Mere om Lav en cykelhjulsgyro

Eksperimenter om gyroer og flyvning. Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE. Mere om Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE Eksperimenter om gyroer og flyvning Lav en cykelhjulsgyro Du kan fremstille en gyro af et gammelt cykelhjul: Montér håndtag på begge sider af et cykelhjul. Sæt dig i en

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11. Uge 21 Emne: Dyr Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.39 Uge 21 l Dyr Det er tidligt om morgenen og stadig mørkt. Hipp

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Kapitel 7. 7.december 965

Kapitel 7. 7.december 965 Kapitel 7 7.december 965 Fra Fruen vågnede af sine sælsomme drømme måske i går nat, Fruen var ikke sikker på at hendes tidsfornemmelser var i orden i dette rum hvor det var vanskeligt at holde styr på

Læs mere

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm. Tekst, nogle foto og tegninger (Eva Wulff) er venligst udlånt af Malene Bendix www.skoven-i-skolen.dk Om fjer Har du nogensinde prøvet at holde en fjer i hånden? At skille strålerne ad og samle dem igen

Læs mere

Kan I blande farver med lys?

Kan I blande farver med lys? Kan I blande farver med lys? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver Fysisk øvelse - NB! kræver særlig forberedelse - 3 dioder (rød,

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen

Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheden hos kat kan varer mellem 54-71 dage, mens normalen ligger mellem 61-66 dage. Ægløsningen foregår først ca. 24 timer efter parringen, katten har

Læs mere

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

27. December 2001. Ifølge den dato vil milepælene undervejs i graviditeten være således: Uge 0 er tidsrummet fra sidste menstruations første dag.

27. December 2001. Ifølge den dato vil milepælene undervejs i graviditeten være således: Uge 0 er tidsrummet fra sidste menstruations første dag. Første dag i sidste menstruation var: 27. December 2001 Ifølge den dato vil milepælene undervejs i graviditeten være således: Uge 0 27. December til 1. Januar, 2002 Uge 0 er tidsrummet fra sidste menstruations

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere