Bidrag til en ny. sundhedspolitik

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bidrag til en ny. sundhedspolitik"

Transkript

1 Bidrag til en ny sundhedspolitik

2 Bidrag til en ny sundhedspolitik I Danmark har borgerne ret til fri og lige adgang til sundhedsydelser. Det er også kendetegnende, at sundhedsvæsenet finansieres solidarisk over skatten og derfor er ejet af borgerne. Men det er ikke en selvfølge. Den økonomiske krise kombineret med nye teknologiske muligheder og et øget behandlingsbehov betyder, at der skal tænkes nyt, hvis der fortsat skal være et tilgængeligt sundhedsvæsen med ydelser af høj kvalitet. Derfor skal der nu, og i de kommende år, tages store beslutninger om, hvordan det somatiske og psykiatriske sundhedsvæsen skal se ud i fremtiden: Hvordan kan borgere, patienter og sundhedsprofessionelle sammen skabe mest mulig sundhed for danskerne og mest mulig livskvalitet for den enkelte patient? Hvordan skabes sammenhængende patientforløb og organisationsformer, der leverer forebyggelse og behandling, der passer til den enkelte borgers ressourcer, præferencer og hverdagsliv? Hvordan skal forskellige tilbud og indsatser prioriteres, og hvordan kan vi skabe nye innovative løsninger og tage nye metoder og teknologier i brug for at fremme den ønskede udvikling? Det kræver en grundig, åben og fordomsfri debat. Det er den debat, regionerne lægger op til med dette bidrag til ny sundhedspolitik. Der skal træffes beslutning om den overordnede indretning af sundhedsvæsenet i Danmark, men der vil også fremover være brug for løbende at træffe store og små beslutninger om prioritering, placering og indretning af sundhedstilbuddene. Det er afgørende for befolkningens tillid til sundhedsvæsenet, at disse beslutninger også fremover er demokratisk forankret i folkevalgte organer på nationalt, regionalt og lokalt niveau. Hvor er vi i dag? Der har i de senere år været en positiv udvikling i den aktivitet, produktivitet og kvalitet, som leveres af de danske sygehuse. En udvikling, der har betydet et fald i ventetiderne til behandling, og en udvikling, som høster anerkendelse uden for Danmark. Den udvikling skal naturligvis fortsætte. De kommende år vil den faglige kvalitet få endnu bedre vilkår med den samling af specialer, som betyder, at flere patienter vil få adgang til de bedste fagfolk med det bedste og mest avancerede udstyr. Samtidig vil en række af de gamle og nedslidte hospitalsbygninger over de næste 10 år blive erstattet af nye sygehuse, der med ny og bedre logistik og moderne fysiske rammer vil give patienterne kortere forløb og bedre patientoplevelser. Med de nye sygehuse, den faglige specialisering og et fortsat fokus på kvalitet og effektive patientforløb er der udsigt til forbedringer for patienterne og deres pårørende. Men borgernes stigende forventninger og mulighederne for nye behandlingsmetoder betyder, at det slet ikke er nok. Der er brug for at tænke nyt, hvis vi skal løfte danskernes sundhed og matche forventningerne til fremtidens sundhedsvæsen. Det kræver samarbejde og samspil på flere niveauer: Forebyggelse, diagnose og behandling skal hænge sammen, patienter, pårørende og sundhedsvæsenets medarbejdere skal spille sammen, og regioner, kommuner og praksissektor skal samarbejde, hvis vi også i fremtiden skal kunne levere sundhedsydelser af høj og ensartet kvalitet til borgerne. 2 / BIDRAG TIL EN NY SUNDHEDSPOLITIK / DANSKE REGIONER 2013

3 Hvor skal vi hen? Regionernes bidrag til en ny sundhedspolitik tager afsæt i fem politiske målsætninger: 1. En sund befolkning Sundhedsvæsenet skal have fokus på borgernes sundhed, og regionerne vil tage et større medansvar for at fremme dette mål. Der skal opsættes konkrete målsætninger for forbedring af danskernes sundhedstilstand og levetid og for nedbringelse af uligheden i sundheden. Indsatserne skal tilrettelægges på baggrund af eksempelvis befolkningsundersøgelser og analyser af sygdoms- og behandlingsmønstre, der gør det muligt at prioritere og målrette indsatsen for en sundere befolkning. 2. Sundhed på nye måder I fremtiden vil en større del af behandlingen bl.a på grund af nye medicinske og teknologiske muligheder kunne foregå som ambulant behandling. Samtidig vil en række sundhedsindsatser kunne foregå uden for sygehusene. Understøttet af sygehusets ekspertise vil borgerne, patienterne, hjemmesygeplejen og de praktiserende læger kunne forebygge og behandle, så indlæggelser og genindlæggelser i større omfang forebygges. Det kræver nye rammer. For at fremme udviklingen vil regionerne investere i ny samarbejds- og organisationsformer. Sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise understøtter en sammenhængende indsats og sikrer kvaliteten i den indsats, som ydes i de nære sundhedstilbud. 3. Patienten som partner Der skal tages udgangspunkt i patientens behov og fokuseres på, hvordan sundhedsvæsenet kan mindske de besværligheder, der er ved at være syg. Patienterne skal afhængigt af deres ressourcer og muligheder tage ansvar for egen sundhed og have afgørende indflydelse på beslutninger om indholdet i og tilrettelæggelsen af deres behandling. 4. Mere sundhed og kvalitet for pengene Der skal være fokus på kvalitet. På den høje faglige kvalitet, på tidlig opsporing og indsats, på at gøre det rigtige første gang og på at reducere spild og øge patientsikkerheden. Det er indsatser, der medfører et løft i kvaliteten - uden at det koster mere. De økonomiske incitamenter skal understøtte arbejdet med kvalitet, og sundhedsvæsenet skal måles på de resultater, der leveres. Derfor skal det ensidige fokus på aktivitet og produktivitet erstattes af rammefinansiering og tillid, kombineret med fortsat dokumentation af sundhedsvæsenets resultater og effekten af den samlede sundhedsindsats. 5. Et lærende sundhedsvæsen Et lærende sundhedsvæsen er afgørende for, at de politiske visioner og målsætninger kan blive til virkelighed. Der skal derfor sættes ind i forhold til at opbygge forandringskapacitet, som kan understøtte innovation, læring og videnspredning på alle niveauer, f.eks. gennem ledelse, samarbejde, uddannelse og forskning. Der skal systematisk følges med i og drages nytte af internationale erfaringer. 3 / BIDRAG TIL EN NY SUNDHEDSPOLITIK / DANSKE REGIONER 2013

4 1. En sund befolkning En sund befolkning bør være en hovedmålsætning for sundhedspolitikken. Det er en udfordring, at middellevetiden i Danmark stadig ligger markant under middellevetiden i vores nabolande, jf. figur 1: Figur 1: Middellevetid i Danmark og vores nabolande, 2010 Antal år ,5 81,2 80,6 80,5 80,2 79,3 78 SverigeN enorge Storbritannien Tyskland Finland Danmark Det skal være et mål at få middellevetiden op. For at nå målet skal vi tænke sundhedspolitik på en ny måde, som blandt andet betyder, at der skal være fokus på sundhed i stedet for sygdom, og at der skal handles langt mere aktivt, systematisk og målrettet i forhold til at forebygge, opspore og behandle sygdom så tidligt som muligt. Det regionale sygehusvæsen er hvert år i kontakt med næsten halvdelen af alle danskere, som enten er indlagt eller går til ambulant undersøgelse/behandling. Og mere end 90 procent af danskerne er i kontakt med den praktiserende læge. Det potentiale skal udnyttes, og som den ansvarlige myndighed for både sygehuse, almen praksis og den øvrige praksissektor, er det oplagt, at regionerne anlægger et helhedssyn og påtager sig et bredere ansvar for danskernes sundhed, herunder for de sammenhænge og det samarbejde, der skal skabes mellem kommuner, sygehuse og praksissektor. Det er i den sammenhæng en udfordring, at de økonomiske incitamenter i dag er indrettet, så sygehuse og ydere på praksisområdet belønnes, når der opstår sygdom, og patienter har brug for behandling. I fremtiden bør incitamenter i højere grad understøtte, at borgerne holdes raske. En sund befolkning forudsætter, at der ikke er grupper, der på grund af uddannelse, køn, etnicitet eller social baggrund har ringere muligheder for et sundt liv og for at komme sig efter sygdom. På figur 2 ses et eksempel på, hvordan sociale forhold har en betydning for levetiden. Figur 2: Middellevetid i Danmark fordelt på indkomstgrupper, 2009 Antal år ,8 78,3 80,3 82,9 LavindkomstL tlavere... Højere... Højindkomst Kilde: Erbejderbevægelsens Er hvervsråd og Statens I nstitur for Folkesundhed (SDU) 4 / BIDRAG TIL EN NY SUNDHEDSPOLITIK / DANSKE REGIONER 2013

5 Eksempler på ulighed i sundhed i Danmark Social ulighed: Overlevelsen på kræftområdet er bedre for højtuddannede uanset kræftform. Etnisk ulighed: Nogle etniske grupper har flere dødfødsler og højere spædbarnsdød end andre. Ulighed mellem kønnene: Der er markante forskelle i behandlingen af mænd og kvinder med hjertesygdomme. Ulighed for patienter med psykisk sygdom: Psykisk syge får halvt så mange hjerteoperationer, som den øvrige befolkning. Eksempler på, hvordan der kan arbejdes med at mindske uligheden Arbejdet med at mindske ulighed kan blandt andet ske gennem målrettede og differentierede tilbud mod særligt udsatte grupper f.eks. differentieret fødselsforberedelse og differentieret hjerterehabilitering, projekter med socialsygeplejersker og de regionale familieambulatorier for misbrugere. Endvidere kan ulighed i sundhed indgå som emne i sundhedsaftalerne. Konkrete indsatsområder Der skal opstilles konkrete målsætninger for en forbedring af middellevetiden, f.eks. et mål om at middellevetiden skal op på niveau med de lande, vi normalt sammenligner os med. Ulighederne i sundhed skal identificeres, blandt andet gennem relevant forskning, og opgøret med ulighed skal tænkes ind som et kerneområde i alle regionale indsatser, både når det gælder behandling og forebyggelse. Der skal opstilles konkrete målsætninger for at nedbringe uligheden på udvalgte områder, som efterfølgende kan indgå i sundhedsaftalerne. Indsatser og interventioner i forhold til ulighed skal målrettes borgernes forskellige behov. Det kræver, at tilbuddene differentieres. Ulighed i sundhed hos børn kan være et særligt fokusområde. Målsætningerne for befolkningens sundhed skal udarbejdes på baggrund af viden og data, f.eks. befolkningsundersøgelser/sundhedsprofiler og målrettede analyser af sygdoms- og behandlingsmønstre. Sundhedsprofilerne skal udbygges med nye fokusområder, f.eks. børns sundhedstilstand, eller der kan sættes særligt fokus på sundhedstilstanden hos befolkningsgrupper af anden oprindelse end dansk. Der er behov for en mere målrettet og systematisk indsats på flere niveauer i sundhedsvæsenet. Derfor skal der - i et samarbejde mellem regioner, kommuner og praksissektor - udvikles værktøjer og metoder til blandt andet aktiv forebyggelse og tidlig opsporing. 5 / BIDRAG TIL EN NY SUNDHEDSPOLITIK / DANSKE REGIONER 2013

6 2. Sundhed på nye måder Presset på sundhedsvæsenet i form af stram økonomi, nye behandlingsmuligheder og øget behandlingsbehov gør det nødvendigt at tænke nyt i forhold til organiseringen af sundhedsvæsenet. Samtidig gør den medicinske og teknologiske udvikling det muligt at indføre nye behandlingsmetoder og tiltag, der bidrager til, at behandlingen kan flyttes ud af de traditionelle rammer. I fremtiden skal mere fokus rettes mod tidlig indsats og forebyggelse. Flere patienter vil kunne modtage behandling i deres nære miljø f.eks. i sundhedshuse eller almen praksis, eller i deres eget hjem ved hjælp af telemedicinske løsninger eller udgående funktioner/teams, der samarbejder med den kommunale hjemmesygepleje og egen læge. Der er således brug for at styrke og udvikle mekanismer, som sikrer, at patienterne bliver diagnosticeret og behandlet på det rette niveau, og at den rette faglighed er til stede, så kvaliteten i sundhedstilbuddet er på plads. Tilbud og indsatser uden for sygehusene skal nytænkes og styrkes. Sygehusenes rolle udvikles til både at kunne varetage sygehusbaseret behandling, men også til at kunne levere tilbud og ydelser i andre organisatoriske modeller. Og endelig til at kunne understøtte tilbud i f.eks. almen praksis med viden og rådgivning. Sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges til at understøtte sammenhæng og styrke kvaliteten i de regionale nære sundhedstilbud samt i kommuner og almen praksis. Samtidig skal sygehusene fortsat fokusere på det, de er gode til: Den specialiserede behandling, udvikling af ny forskning og uddannelse af højt kvalificeret personale. Når en del af den behandling, der i dag foregår på sygehusene, skal foregå andre steder, vil der samtidig blive bedre muligheder for at opdyrke ny viden og indføre nye behandlinger. Det er en forudsætning for udviklingen, at de praktiserende læger er i besiddelse af de rette generalistkompetencer, så de kan tage hånd om nogle af de patienter, der ikke har et fagligt begrundet behov for at blive behandlet i det specialiserede sundhedsvæsen. De praktiserende læger kan også i nogle tilfælde have behov for hjælp til udredning fra det specialiserede niveau. For at fremme udviklingen vil regionerne investere i nye samarbejds- og organisationsformer. Det skal ske med henblik på at styrke de nære sundhedstilbud og udvikle nye samarbejdsmodeller i forhold til konkrete patientgrupper som sårbare ældre medicinske patienter, udvalgte grupper af patienter med kroniske sygdomme og personer, som lider af visse psykiske sygdomme. Investeringerne kan både anvendes til regionale behandlingstilbud, til fælles regionale-kommunale initiativer, og til praksissektoren. Det er afgørende, at de økonomiske incitamenter understøtter sygehusenes nye rolle. Med rammefinansiering altså en fast budgetramme vil regionerne kunne gennemføre nye initiativer, der gavner både patienterne og samfundsøkonomien, som f.eks. at etablere udgående eller ambulante funktioner, uden at beslutningerne påvirkes af, hvilken pris de enkelte aktiviteter afregnes til. 6 / BIDRAG TIL EN NY SUNDHEDSPOLITIK / DANSKE REGIONER 2013

7 Konkrete indsatsområder Regionerne vil investere i nye organisationsformer og samarbejdsmodeller, f.eks. forebyggelses- og behandlingstilbud uden for sygehusene. Den ekspertise, der findes på sygehusene, skal komme patienterne til gode i hele forløbet. Derfor skal sygehusenes rådgivningsforpligtigelse på forebyggelsesområdet udbygges og gøres bredere, så sygehusene også i forhold til andre indsatser end forebyggelse, skal rådgive kommunerne og praksissektoren. Sygehusene og de enkelte sygehusafdelinger skal aktivt bidrage med den nødvendige sparring, rådgivning og uddannelse, så behandling i alle de tilfælde hvor det giver mening og er økonomisk og fagligt effektivt kan flyttes væk fra sygehusene. Ligeledes vil det være relevant, hvis sygehusene kan stille diagnostisk kapacitet til rådighed for f.eks. almen praksis. Læring og faglig videnspredning skal understøttes på alle niveauer og over sektorgrænserne. Det skal blandt andet ske gennem fælles uddannelsesforløb og forpligtende kliniske retningslinjer, der sikrer en ensartet kvalitet. De teknologiske muligheder skal bruges til at udbrede tilgængeligheden af de specialiserede ydelser, der normalt foregår på et sygehus. Det kan f.eks. være telemedicinske løsninger rettet mod patienterne eller målrettet IT-baseret information og rådgivning rettet mod praktiserende læger, hjemmesygeplejersker osv. 3. Patienten som partner I fremtiden skal patienterne i langt højere grad inddrages og have indflydelse på deres eget behandlingsforløb. Samtidig skal der fokuseres på, at patienterne har et medansvar for egen sundhed og behandling. Patienterne bliver hurtigere raske, har højere livskvalitet og oplever en større kvalitet i mødet med sundhedsvæsenet, hvis de og deres pårørende får medansvar, inddrages i beslutninger om behandlingen og i tilrettelæggelse af patientforløbet. Der skal i den forbindelse tages hensyn til den enkelte patients ressourcer og mulighed for at deltage aktivt i sit eget behandlingsforløb. Der skal øget fokus på den enkelte patients ønsker og behov, og på hvordan sundhedsvæsenet kan mindske de besværligheder, der er ved at være syg og have behov for undersøgelse og behandling. Inddragelse af patientens viden om egen livssituation er en forudsætning for at komme individuelle behov i møde. Det handler f.eks. om at tilrettelægge behandling, så patienten kan bevare kontakten til arbejdsmarkedet. Her vil telemedicin i mange tilfælde kunne gøre stor gavn. I de tilfælde, hvor behandlingen flytter væk fra sygehusene og i stedet foregår i patientens eget hjem, kræver det en ny tilgang fra sundhedspersonalets side, hvor patienternes privatsfære respekteres. I forhold til at skabe sammenhængende behandlingsforløb er det vigtigt at inddrage patienternes viden og præferencer. Patienten er den eneste, der er med hele vejen gennem det konkrete behandlingsforløb og bærer derfor rundt på information og viden om eget forløb, som er nødvendig for at sikre sammenhæng i behandlingen. 7 / BIDRAG TIL EN NY SUNDHEDSPOLITIK / DANSKE REGIONER 2013

8 Når patienterne skal have større indflydelse, vil de blive stillet over for flere valg i forbindelse med deres behandlingsforløb. Derfor er det vigtigt, at sundhedsvæsenet er forberedt på at hjælpe patienterne og de pårørende med at træffe valg om deres behandlingsforløb og at respektere deres valg. Patientinddragelse og muligheden for at vælge For at illustrere i hvilke situationer, det giver god mening, at patienterne selv træffer valg om deres behandlingsforløb, kan der tages udgangspunkt i John Wennbergs forskning om variationer i klinisk praksis. Her tales om tre typer behandling (klinisk praksis): 1. Effektiv behandling er behandling, som patienten skal have, fordi der er klar evidens for det, eksempelvis livreddende hjertemedicin. Her vil patienten typisk ikke have nogen valgmulighed. 2. Præferencefølsom behandling er kendetegnet ved, at der er flere muligheder for behandling. Hvis valget står mellem ligeværdige alternativer, eksempelvis mellem konservativ og kirurgisk behandling, bør patienten selv være med til at træffe valget omkring behandlingsform. Her vil lægens rolle i stedet være som rådgiver eller konsulent, der hjælper patienterne til at forstå situationen og valgmulighederne. 3. Udbudsfølsom behandling er behandling, der afhænger af, om muligheden er til stede, her har sundhedsvæsenets organisation en afgørende betydning. Kilde: Sund Ledelse, p. 125, udgivet af Danske Regioner og Dansk Selskab for Ledelse i Sundhedsvæsenet (2012) Forudsætningen for et bedre og mere inddragende samspil med patienterne er, at sundhedspersonalet rådgiver patienter og pårørende om, hvordan de kan holde sig sunde, og hvordan de selv kan påtage sig et ansvar for deres sygdom og patientforløb. Konkrete indsatsområder Der skal udvikles gode rammer for samspil, dialog og inddragelse af patienter og pårørende i tilrettelæggelsen af behandlingen. Sundhedspersonalet og patienterne skal lære at dele viden, så patienternes erfaringer og viden om egen livssituation indgår som en naturlig del i forhold til planlægningen af behandlingsforløbet. Patienterne skal have tilbud om vejledning og undervisning, så de kan tage hånd om deres egen behandling. Der skal udvikles nye og mere serviceorienterede funktioner og rutiner, som gør det lettere for patienterne at få indflydelse på deres eget behandlingsforløb. Det kan være retningslinjer for fælles beslutningstagning, hvor patient og læge deler information og træffer beslutninger i fællesskab. Det kan også være elektroniske løsninger, som e-journal, patientens rum og elektronisk tidsbestilling, der kan være til stor gavn for patienterne. 8 / BIDRAG TIL EN NY SUNDHEDSPOLITIK / DANSKE REGIONER 2013

9 4. Mere sundhed og kvalitet for pengene Sundhedsvæsenet har i de senere år fokuseret på kvantitet på at behandle flere og flere patienter. Nu rettes fokus i stedet mod kvalitet og på de resultater, der skabes for patienterne. Regionernes arbejde med kvalitet i sundhed hviler på et fundament af seks værdier: Effekt, omkostningseffektivitet, patientfokus, patientsikkerhed, lighed og rettidighed. Regionernes kvalitetsdagsorden Regionerne har sat en kvalitetsdagsorden, som betyder, at seks overordnede værdier er de pejlemærker, der skal holde sundhedsvæsenet på rette spor og sikre høj kvalitet for patienterne: Effekt: Patienterne får den behandling, der virker bedst. Omkostningseffektivitet: Samfundet får mest mulig sundhed for pengene. Patientfokus: Patienten og de pårørende er i fokus og inddrages. Patientsikkerhed: Behandlingen er sikker for patienterne. Lighed: Der er lighed i pleje og behandling for alle borgere. Rettidighed: Behandlingen foregår til rette tid. Det betyder, at målsætningen ændres fra at behandle mest muligt til at behandle bedst muligt. Det handler om at identificere de områder, hvor kvaliteten i behandlingen kan øges, uden at det koster mere. Det kan være at øge patientsikkerheden ved at forebygge komplikationer og lave færre fejl. Derudover handler det også om at strukturere arbejdet på nye måder og opnå effektiviseringer gennem fælles indkøb, it-understøttede arbejdsprocesser og effektive logistiksystemer. Patientsikkert Sygehus Fem danske sygehuse er i gang med en indsats for at optimere patientsikkerheden, idet de deltager i projektet Patientsikkert Sygehus. Projektsygehusene har sat sig som mål at reducere antallet af dødsfald med 15 procent og utilsigtede skader med 30 procent ved f.eks. at reducere antallet af hjertestop, eliminere en række sygehusinfektioner, reducere forekomstens af tryksår og forebygge medicineringsfejl. En væsentlig drivkraft er, at både sygehusene og de enkelte afdelinger sætter konkrete og ambitiøse mål, som det efterstræbes at nå i løbet af projektet. F.eks. konkrete mål for reduktion af hjertestop, sygehusinfektioner og medicineringsfejl. Det kræver ingen ny sundhedsfaglig viden, men det kræver, at eksisterende viden tages i brug. Det nye fokus på at tage ansvar for at fremme befolkningens sundhed indebærer, at man skal lægge sine indsatser og investeringer på områder, der har størst potentiale for at påvirke sundhedstilstanden. Prioriteringer bør ske ud fra, hvad der har størst effekt og dermed giver mest værdi for pengene. Typisk vil den største effekt af indsatser være at sætte ind så tidligt som muligt. 9 / BIDRAG TIL EN NY SUNDHEDSPOLITIK / DANSKE REGIONER 2013

10 Den økonomiske styring skal i højere grad understøtte omlægning af aktivitet fra indlæggelse til ambulant behandling, fælles regionale og kommunale initiativer til at forebygge indlæggelser, åbning af ekspertisen på sygehusene for praksisområdet og kommunerne og i det hele taget indsatser, der skaber mere kvalitet i sundhedsvæsenet. Det er afgørende, at den økonomiske styring ændres, så den understøtter den nye måde at arbejde på i sundhedsvæsenet. Det naturlige alternativ til de nuværende finansieringssystemer er rammefinansiering. Det vil sige, at midlerne til regionerne tildeles per indbygger ligesom bloktilskuddet, og ikke på baggrund af omfanget og sammensætninger af de eventuelle ydelser. Rammefinansiering giver i direkte forlængelse af det nye rammestyringsprincip i budgetloven ideelt set optimal understøttelse af, at man overholder de økonomiske rammer, samtidig med at der gives et stærkt incitament til at vælge de mest effektive løsninger, også når det eksempelvis indebærer en lavere registrerbar aktivitet på sygehusene. En fast budgetramme skal naturligvis kombineres med fuld gennemsigtighed og dokumentation af sundhedsvæsenets aktivitet, produktivitet, kvalitet og effekt på befolkningens sundhed. Aktivitetsstyring af regionerne har haft en positiv effekt i 00 erne, hvor den har medvirket til at nedbringe ventelisterne gennem øget aktivitet og produktivitet. Den har desuden haft den effekt, at økonomiske rationaler gennemsyrer sygehusvæsenet helt ud til de udførende led. Udviklingen i sundhedsvæsenet også internationalt peger nu på en bevægelse mod andre finansieringsformer. Der ses således en international trend, hvor flere lande herunder Holland, USA og England gør op med aktivitetsstyring og bevæger sig over mod rammefinansiering og forsøg med forløbsafregning. Det er udtryk for, at den økonomiske situation sætter sundhedsvæsenet under pres, men også for en naturlig udvikling og modenhed i systemet, der muliggør en ny type finansieringsstruktur. Konkrete indsatsområder Arbejdet med at leve op til de seks værdier, der udgør kvalitetsdagsordenen, skal fortsætte. Det sker blandt andet ved at arbejde med konkrete projekter, som f.eks. Sikre Fødsler og anvendelse af Sikker Kirurgi Tjekliste. Statens finansiering af regionerne, som i dag giver incitamenter til øget produktion af sygehusydelser, skal erstattes af rammefinansiering kombineret med styring efter patientrettigheder og kvalitetsmål. Regionerne skal inden for rammen selv tilrettelægge styringen af sygehuse og praksissektor, og har således et stort ansvar for at sikre, at de ønskede mål gennemføres. Med rammefinansiering vil regionerne samtidig til enhver tid have incitament til at anvende de økonomisk og kvalitetsmæssigt mest hensigtsmæssige løsninger, herunder at opgaverne udføres der, hvor det er bedst og billigst. Der skal fortsat arbejdes på at forbedre omkostningseffektiviteten i alle dele af sundhedsvæsenet: Det handler om fortsat optimering af processerne internt på sygehusene og om samarbejdet med almen praksis og den øvrige praksissektor samt kommunerne. Regionerne skal anvende analyser til at identificere de patienttyper, hvor en indsats vil have størst afkast i forhold til opstillede mål og økonomi. 10 / BIDRAG TIL EN NY SUNDHEDSPOLITIK / DANSKE REGIONER 2013

11 5. Det lærende sundhedsvæsen Et lærende sundhedsvæsen er afgørende for, at de politiske visioner og målsætninger kan blive til virkelighed. Det handler om at lære af variationer på tværs af landet og på tværs af sektorgrænser, men også om at lære af internationale erfaringer. Der skal derfor sættes ind i forhold til at opbygge forandringskapacitet, som kan understøtte læring og videnspredning på alle niveauer og på tværs af sektorer, f.eks. gennem ledelse, samarbejde, uddannelse og forskning. Konkret er der brug for, at alle ledere og medarbejdere i sundhedsvæsenet erhverver de kompetencer, der skal til for at gennemføre de kulturelle og strukturelle forandringer, der lægges op til med de nye målsætninger. Konkrete indsatsområder Der skal systematisk følges med i og drages nytte af internationale erfaringer på sundhedsområdet, så gode erfaringer fra andre lande også kan komme danske patienter til gavn. Videndelingen på tværs af regioner, sygehuse og kommuner skal styrkes, blandt andet gennem fælles kompetenceudviklings- og uddannelsesaktiviteter. Kompetencerne til at arbejde systematisk med e-data, have blik for variation og have evne til at analysere og forbedre indsatsen skal styrkes på såvel institutionelt som individuelt niveau. Der skal udarbejdes en strategi for udviklingen af kompetencer hos ledelse og sundhedspersonale, så de kan gå forrest og drive forandringsprocesserne. Det handler blandt andet om kompetencer til samarbejde på tværs af sektorer, kompetencer i forhold til innovation og metodeviden i forhold til at omsætte viden fra f.eks. befolkningsundersøgelser til planlægning og udvikling af sundhedstilbud. Innovation og nyudvikling er afgørende for fortsat udvikling af et sundhedsvæsen til gavn for borgere og patienter. Der skal samarbejdes om fælles innovation på tværs af sektorgrænser. Vejen videre Med bidraget til ny sundhedspolitik er opstillet målsætninger og indsatsområder for fremtidens sundhedsvæsen. Det er vigtigt at arbejde med udviklingen af sundhedsvæsenet og med at fremme befolkningens sundhed, fordi en sund befolkning er nøglen til en bedre samfundsøkonomi og et velfungerende arbejdsmarked. Målene er ambitiøse, og de kræver, at aktørerne i sundhedsvæsenet anlægger et samlet blik på hele sundhedsområdet. Regionerne har den demokratiske legitimitet, ekspertisen og den tværgående viden om befolkningens sundhed og sygdom, der er nødvendig for at anskue sundhed mere bredt, og vi vil gerne tage ansvaret på os og vil samarbejde med kommunerne og praksissektoren om opgaven. 11 / BIDRAG TIL EN NY SUNDHEDSPOLITIK / DANSKE REGIONER 2013

12 Med dette bidrag ønsker regionerne at spille ind til debatten om danskernes sundhed og udviklingen af et sundhedsvæsen, der er kendetegnet ved høj kvalitet, effektivitet og patientinddragelse. Regionerne vil gerne tage et medansvar for, at sundhedsvæsenet i fremtiden kendetegnes ved målrettede indsatser for en sundere befolkning, at patienten ses som partner, at behandling og forebyggelse foregår på nye måder og at vi får mere sundhed og kvalitet for pengene. En udvikling, som handler om at give rum for nye muligheder og udvikle nye rammer. 12 / BIDRAG TIL EN NY SUNDHEDSPOLITIK / DANSKE REGIONER 2013

Bidrag til en ny. sundhedspolitik

Bidrag til en ny. sundhedspolitik Bidrag til en ny sundhedspolitik Bidrag til en ny sundhedspolitik Danske Regioner 2013 Layout: UHI, Danske Regioner Tryk: Danske Regioner ISBN trykt:978-87-7723-825-3 ISBN elektronisk: 978-87-7723-826-0

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategi for Region Midtjyllands rolle i Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategien er blevet til i en proces med input fra en række samarbejdsparter

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010 Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN

ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SUNDHEDSPOLITIK En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Grafisk

Læs mere

Nye incitamenter og en forbedret økonomisk styring i sundhedsvæsenet

Nye incitamenter og en forbedret økonomisk styring i sundhedsvæsenet N O T A T 01-03-2013 Sag nr. 12/2064 Nye incitamenter og en forbedret økonomisk styring i sundhedsvæsenet I dette notat argumenteres for, at der er behov for en ny incitamentsmodel på sundhedsområdet med

Læs mere

Dato: 11. august 2014. Forord

Dato: 11. august 2014. Forord Dato: 11. august 2014 Forord Sundhedsvæsenet udvikler sig hastigt og vil være forandret i 2018, når aftaleperioden udløber. Vi kan forudse et stigende behov for sundhedsydelser med blandt andet flere ældre

Læs mere

Vejen mod en bedre psykiatri

Vejen mod en bedre psykiatri Vejen mod en bedre psykiatri Mennesker med psykisk sygdom skal have den rette hjælp og de samme rettigheder som andre patienter i danmark. det er desværre langt fra tilfældet i dag Psykiatrien er økonomisk

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version )

Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version ) Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version 260514) I Nordjylland er der gode traditioner for at samarbejde om at borgeren får det bedst mulige forløb i sundhedsvæsenet. Med nuværende sundhedsaftale

Læs mere

vejen mod en Bedre psykiatri

vejen mod en Bedre psykiatri vejen mod en Bedre psykiatri mennesker med psykisk sygdom skal have den rette hjælp og de samme rettigheder som andre patienter i danmark. det er desværre langt fra tilfældet i dag Psykiatrien er økonomisk

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne Tal med om det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne 1 Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer - tal med om det! Denne folder skal give inspiration til dialog i regionernes

Læs mere

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Den Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Høringssvar: Udkast til Sundhedsplan

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.

Læs mere

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Virksomhed Lidt om mig Vicedirektør Den Præhospitale Virksomhed,

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Fællesskab, sammenhæng og forenkling

Fællesskab, sammenhæng og forenkling Strategi 2018 Fællesskab, sammenhæng og forenkling Region Nordjylland skal sikre borgerne bedre kvalitet, øget faglighed og driftsøkonomisk bæredygtighed inden for alle tre sektorer; Sundhed, Specialsektoren

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Layout:

Læs mere

Strategispor vedr. Region Midtjyllands rolle i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Klyngerne juni 2016

Strategispor vedr. Region Midtjyllands rolle i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Klyngerne juni 2016 Strategispor vedr. Region Midtjyllands rolle i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Klyngerne juni 2016 Region Midtjyllands Sundhedsplan Fælles ansvar for sundhed På patientens præmisser Sundhed og

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Visionen. Patient, pårørende og sundhedsvæsen. Et stærkt og udviklende partnerskab

Visionen. Patient, pårørende og sundhedsvæsen. Et stærkt og udviklende partnerskab Visionen Patient, pårørende og sundhedsvæsen - Et stærkt og udviklende partnerskab Vores fælles sundhedsvæsen Visionen er et sundhedsvæsen, som borgerne i regionen opfatter som deres. Det gør de, fordi

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab

Patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab Vision for patienten som partner Patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab 2 Forord Med visionen»patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab«vil

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling PATIENTEN SOM PARTNER 2 Indledning 4 Patientens egne ressourcer skal sæt tes i spil 6 Det sundhedsfaglige personale skal være patientens guide

Læs mere

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx? Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

Strategisk indsats Ventet & Velkommen

Strategisk indsats Ventet & Velkommen Strategisk indsats Ventet & Velkommen FOR Vi gør rigtig meget rigtig godt, men der er plads til forbedringer. Vi har en fælles oplevelse af, at patienter og pårørende bliver unødigt utrygge, bekymrede

Læs mere

Mission Værdier Visioner

Mission Værdier Visioner Mission Værdier Visioner 2 MISSION VÆRDIER VISIONER Udgivet af: Psykiatrien i Region Nordjylland, juni 2009 Illustrationer: Marianne Lipschitz Jørgensen Layout/Tryk: PrinfoAalborg/Vester Kopi 3 INDHOLD

Læs mere

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020

Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020 Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020 Endnu flere skal overleve kræft Ældre patienter og borgere med kroniske sygdomme skal have bedre behandling og pleje Nye lægemidler

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen

Et sammenhængende sundhedsvæsen Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling. Et sammenhængende sundhedsvæsen Civilsamfund Sygehuse Arbejdsmarked Privatklinik Borger/ patient Kommuner Praksissektoren Sundhedshuse De store udfordringer på sundhedsområdet

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner

KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner sammen om borgernes sundhedsvæsen 2025 INDLEDNING De syddanske borgere skal i fremtiden opleve et endnu stærkere nært og sammenhængende sundhedsvæsen, som de

Læs mere

Region Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013

Region Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013 Region Midtjylland Høringssvar Sundhedsplan 2013 Danske Fysioterapeuter takker for muligheden for at afgive høringssvar på Sundhedsplan 2013. Sundhedsplanen indeholder mange gode takter mod at optimere

Læs mere

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Side 1 af 1 Beskrivelse af sundheds- og forebyggelsesområdet: Rammebetingelser Rammer og målsætninger for monitorering og opfølgning af indsatser på sundhedsområdet tager udgangspunkt i 5 hovedområder:

Læs mere

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland FORORD... 3 BAGGRUNDEN FOR STRATEGI FOR SYGEPLEJEN I PSYKIATRIEN I REGION NORDJYLLAND... 4 Nationale og regionale politiske strategier

Læs mere

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er

Læs mere

- uddannelse - udvikling - samarbejde

- uddannelse - udvikling - samarbejde Vision Nyt OUH Mennesket først Gennem - forskning - uddannelse - udvikling - samarbejde Visionen bygger på et overordnet fokus på mennesket/patienten. Mennesket først Hospitalets fokus skal være bredere

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Fælles Fremtidsbillede

Fælles Fremtidsbillede Fælles Fremtidsbillede (Den korte udgave) 1 Sundhedskoordinationsudvalgets møder med kommunerne April juni 2014 Formål At beskrive særlige syddanske kendetegn, muligheder og udfordringer på sundhedsområdet

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

STRATEGISKE SIGTELINJER

STRATEGISKE SIGTELINJER STRATEGISKE SIGTELINJER For uddannelsesområdet 2017-2019 Hospitalsenhed Midt FORORD I det daglige arbejde påvirker vi, hver især og i samværet med andre, mulighederne for læring. Læringsmiljøet er afgørende

Læs mere

Ny overenskomst for almen praksis

Ny overenskomst for almen praksis Ny overenskomst for almen praksis - Det væsentligstei et kommunalt perspektiv Center for Sundhed og Omsorg Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm horsholm.dk Ny overenskomst for almen praksis. Regioner og praktiserende

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Sundhedsaftale 2011-2014

Sundhedsaftale 2011-2014 Koncern Plan & Udvikling Sundhedsaftale 2011-2014 V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden Oplæg til møde i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Hovedstaden 28. februar 2011 Sundhedsaftalens formål Sundhedsaftalen

Læs mere

Videreudvikling af styringen på sundhedsområdet kommissorium for et styringseftersyn

Videreudvikling af styringen på sundhedsområdet kommissorium for et styringseftersyn Sundheds- og Ældreministeriet Finansministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Videreudvikling af styringen på sundhedsområdet kommissorium for et styringseftersyn 27. juni 2017 Regeringen ønsker et

Læs mere

P O L I T I K. Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

P O L I T I K. Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland P O L I T I K Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken udtrykker vores fælles holdning til,

Læs mere

REGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK

REGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK REGION SJÆLLANDS REGION SJÆLLANDS 1 Introduktion til Region Sjællands Kvalitetspolitik I Region Sjælland arbejder vi struktureret og målrettet med kvalitet og sikrer, at vi leverer ydelser af høj kvalitet

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Forord Sundhedsdatastyrelsen blev dannet i 2015 for at fastholde og udvikle den styrkeposition, Danmark har på digitalisering og nationale data på sundhedsområdet.

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

2. Sundhedsområdet. "Aftale om strukturreform"

2. Sundhedsområdet. Aftale om strukturreform "Aftale om strukturreform" 2. Sundhedsområdet Forligspartierne ønsker at understøtte og fremme et stærkt offentligt sundhedsvæsen, der skal tilbyde patienterne fri, lige og gratis adgang til forebyggelse,

Læs mere

KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016

KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 Har sundhedsvæsenet brug for praktiserende læger? Og har det brug for patientinddragelse? - et regionalt perspektiv, v/mads Koch Hansen, lægelig direktør

Læs mere

Sundhedsaftaler 3. generation ( )

Sundhedsaftaler 3. generation ( ) Sundhedsaftaler 3. generation (2015-2018) For Skanderborg Kommune kunne et slogan - også på dette område være -: Nemt at samarbejde om gennemtænkte løsninger Generelt Regeringens sundhedspolitiske udspil

Læs mere

Strategi for Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen

Strategi for Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen Strategi for Hospitalsenheden Horsens 2017-2020 Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen FORORD Udgangspunktet for 'Strategi 2017-20 for Hospitalsenheden Horsens' er det fælles, regionale målbillede,

Læs mere

Koncern HR MidtSim Region Midtjylland

Koncern HR MidtSim Region Midtjylland Koncern HR MidtSim Region Midtjylland Strategi Mission, vision, værdier og strategiske indsatsområder 2017-2019 Koncern HR MidtSim Træning i Virkeligheden Udarbejdet juli 2016 Koncern HR MidtSim Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland

Læs mere

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje Gør tanke til handling VIA University College Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje - hvordan uddanner vi til det? 1 Frem mod en justeret sygeplejerskeuddannelse. Udfordringer, muligheder

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Holbæk Sygehus. et ambitiøst og veldrevet akutsygehus Pixi_Holbæk Sygehus_(hal).indd 1

Holbæk Sygehus. et ambitiøst og veldrevet akutsygehus Pixi_Holbæk Sygehus_(hal).indd 1 Holbæk Sygehus et ambitiøst og veldrevet akutsygehus 01660 - Pixi_Holbæk Sygehus_(hal).indd 1 22-06-2015 14:34:09 På Holbæk Sygehus er patienten vores partner Patienter skal kende os for høj faglig kvalitet

Læs mere

NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET

NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET 2 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET VI LØFTER KVALITETEN MED PATIENTEN I CENTRUM Vi har de seneste 10-15 år oplevet et markant løft i kvaliteten i det danske sundhedsvæsen.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Kvalitet for og med patienten

Kvalitet for og med patienten Kvalitet for og med patienten Region Syddanmarks Kvalitetsprogram Region Syddanmarks Kvalitetsprogram er en fælles ramme for de fem sygehus i regionen. Ambitionen med programmet er at skabe større værdi

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning Det nære sundhedsvæsen sammenfatning Forord Hvordan skal vi indrette vores sundhedsvæsen, så vi får mest sundhed for pengene? Det er et spørgsmål, som flere og flere er optagede af, ikke mindst i en situation

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

KAN DE AMBITIØSE KVALITETSMÅL NÅS MED DE EKSISTERENDE RAMMER FOR SUNDHEDSVÆSENET? Organisation, Opgavedeling, Styring

KAN DE AMBITIØSE KVALITETSMÅL NÅS MED DE EKSISTERENDE RAMMER FOR SUNDHEDSVÆSENET? Organisation, Opgavedeling, Styring KAN DE AMBITIØSE KVALITETSMÅL NÅS MED DE EKSISTERENDE RAMMER FOR SUNDHEDSVÆSENET? Organisation, Opgavedeling, Styring Kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet 2016-2025 16. januar 2016 DSKS årsmøde 2016 1

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis

Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis Praktiserende læger og afdelinger på OUH Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis 2015-18 Udarbejdet af Praksiskonsulentordningen OUH Odense Universitetshospital Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere