INDEKLIMA OG ALLERGI HOS BØRN NYT OM ALLOMIN MODERMÆLK - EN FUNKTIONEL FØDEVARE BEAUVAIS BØRNEMAD BLIVER TIL SEMPER BREVKASSE
|
|
- Gustav Holmberg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NR. 1 / 21. ÅRGANG / VINTER 2012 INDHOLD I DETTE NUMMER INDEKLIMA OG ALLERGI HOS BØRN NYT OM ALLOMIN MODERMÆLK - EN FUNKTIONEL FØDEVARE BEAUVAIS BØRNEMAD BLIVER TIL SEMPER BREVKASSE
2 Kolofon Målgruppe: Redaktion, Semper: Udgiver: Distribution: Kontakt: Tidsskrift til sundhedsplejersker, sygeplejersker, læger, kliniske diætister m.fl., der arbejder professionelt med spæd- og småbørn Jim Frandsen og Mathilde Østergård Semper AB, Danmark Gammel Kongevej 1, 2. Sal 1610 København V Tel.: Web: Udsendes elektronisk 4 gange årligt Forslag til emner, meddelelse om adresseændring eller ønske om oprettelse af abonnement sendes til: mathilde.ostergaard@semper.dk Om spæd- & småbørn, vinter 2012 Side 1
3 Beauvais Børnemad bliver til Semper Der er sket meget spændende nyt i den danske børnemadsverden siden sidste udgivelse af Om spæd- og småbørn i Den 3. oktober 2011 solgte den danske fødevareproducent Beauvais foods A/S hele sit børnemadssortiment til Semper AB. Det giver endnu bedre mulighed for at tilbyde ernæringsrigtig mad og praktiske måltidsløsninger til børnefamilierne. Her i magasinet kan du læse nærmere om det nye og bredere sortiment. Mathilde Østergård, Cand. scient. i Human Ernæring. Produktchef hos Semper Du er altid velkommen til at kontakte mig eksempelvis vedr. spørgsmål til ernæring eller produkter Tlf mathilde.ostergaard@ semper.dk Indeklima og allergi hvad kan vi gøre for de små? Vintertiden kan indbyde til at være mere indenfor, og i denne udgave får du konkrete råd til hvordan indeklimaet kan forbedres til gavn for børnene. Læge Michael Callesen præsenterer helt nye forskningsresultater, som belyser indeklimaets betydning for udvikling af allergi samt allergiske symptomer hos små børn med allergi. Modermælkens unikke egenskaber I denne udgave sætter vi desuden fokus på modermælk. Der er ingen tvivl om, at modermælk har helt særlige egenskaber. I udviklingen af modermælkserstatning stræber vi efter en sammensætning, som er så tæt på som muligt. Her i magasinet kan du læse nærmere om nogle af disse funktionelle komponenter i modermælken. God læselyst med årets første udgave af Om spæd- og småbørn Mathilde Østergård Om spæd- & småbørn, vinter 2012 Side 2
4 Indeklima og allergi hos børn AF MICHAEL CALLESEN, CAND. MED., PH.D.-STUDERENDE VED PÆDIATRISK FORSKNINGSENHED, H. C. ANDERSEN BØRNEHOSPITAL, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL Indeklimaets betydning for udvikling af allergi og allergiske symptomer hos små børn med allergi har tidligere kun været genstand for få undersøgelser, og vores viden på dette område er sparsom. Med baggrund i et samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Odense Kommune og H. C. Andersen Børnehospital på Odense Universitetshospital, blev der i 2008 iværksat en spørgeskemaundersøgelse, der omfattede fynske familier med børn i alderen 1-5 år. Alle spørgeskemamodtagere var bosat på Fyn, forældrene blev bedt om at besvare spørgsmål om allergisk sygdom for det ældste barn i aldersgruppen. Spørgeskemaet bestod af 16 spørgsmål, hvor der var særlig fokus på to områder: For alle de 500 børn, som blev indbudt til en undersøgelse på børneafdelingen, blev det afklaret hvorvidt de havde astma, høfeber eller børneeksem. Børnene blev også tilbudt at få taget en blodprøve, der skulle vise om de var allergiske overfor forskellige fødevarer, pollen, støvmider, skimmelsvampe og pelsdyr. Omkring 70% af børnene fik taget en blodprøve. Som en sidste undersøgelse afleverede børnene en urinprøve, der skulle afsløre hvor store mængder af plastblødgørere (phthalater) de blev udsat for. Astma og symptomer på allergisk sygdom Boligens stand og specielt forholdene i og omkring barnets soveværelse Derudover var der spørgsmål rettet mod forhold der relateres til indeklimaet i boligen, og om familien havde eller tidligere havde haft husdyr/pelsdyr samt spørgsmål om ernæring/kost og rengøringsvaner. Over familier besvarede spørgeskemaet, og 500 familier med et barn i alderen 3-5 år blev ved lodtrækning udvalgt til en mere systematisk undersøgelse af barnet og familiens bolig. Uddannede inspektører fra DTU var ude i hjemmene og beskrev bolig og ventilationsforhold og tog støvprøver med henblik på undersøgelse for forekomst af allergener (husstøvmider, kat, hund og skimmelsvampe) og phthalater (plastblødgørere m.m.). Endvidere blev der foretaget målinger af luftfugtighed, temperatur, CO 2 (kultveilte) med henblik på beregning af luftskiftet (ventilationen) i barnets soveværelse. Om spæd- & småbørn, vinter 2012 Side 3
5 Figur 1. Prævalenser på spørgsmålene Har dit barn fået stillet diagnosen astma, høfeber eller børneeksem af en læge Forekomst af astma, høfeber og børneeksem Ved lægeundersøgelse af børnene på børneafdelingen, fandt man at 5% havde astma, 5% havde høfeber, mens 11% havde børneeksem. Ved lægeundersøgelse kombineret med mundtligt interview fandtes lavere forekomster af allergiske sygdomme end rapporteret ved spørgeskemaundersøgelsen, hvor forekomsten af forældrerapporteret lægediagnosticeret astma (se figur 1) var ca. 12% sammenlignet med ca. 5% ved lægeundersøgelse kombineret med mundtligt interview. At der rapporteres større sygelighed i spørgeskemaundersøgelser end ved lægeundersøgelse kombineret med mundtligt interview er ikke overraskende. Der kan være mange årsager hertil f.eks. at det kan være svært at huske, hvornår og hvad barnet tidligere har fejlet, hvis hændelsen ligger måneder/ år tilbage. Endvidere, har alle børn i første leveår ofte været syge pga. banale virusinfektioner med symptomer i form af forkølelse, besværet vejrtrækning og udslæt, hvor symptomerne ofte kan ligne det billede, man kan se ved astma, høfeber og børneeksem. Derfor kan det være vanskeligt at skelne mellem banale sygdomssymptomer og allergiske sygdomme i den tidlige barnealder. Indeklima Når der er dårligt luftskifte i en bolig, vil der ske en opkoncentrering af eventuelle allergener fra pelsdyr, støvmider og også af partikler fra støv, røg, mad os, CO 2 og afdampningsstoffer fra de materialer der omgiver os. Det kan have en irriterende effekt på vores luftveje og være årsag til astma, samt medvirke til generel koncentrationsbesvær. Derfor har man i Danmark fastsat et minimumskrav for hvor lavt luftskiftet bør være i de bygninger vi opholder os i. Det anbefales, at minimum 50% af luften udskiftes pr. time. Det kan ske ved brug af emhætte under madlavning, som suger op til 1000 kubikmenter i timen. Men også ved at vi åbner døre/ vinduer flere gange dagligt og benytter os af de forskellige ventilationssystemer der findes. Når man lufter ud, vil der være et varmetab og udgiften til opvarmning vil stige. Pga. stigende priser på olie/brændsel og pga. ønsket om at reducere CO 2 udslippet, har man i de seneste årtier isoleret huse/bygninger bedre og forsøgt at undgå utætheder, hvor kulde (frisk luft) kan slippe ind. I vores undersøgelse fandtes ved undersøgelse af indeklimaet i 500 boliger følgende: over 50% af hjemmene havde mindre udluftning end det anbefalede 50% (som det ses i figur 2) over 68% havde CO 2 værdier over 1000 ppm (parts per million) 23% havde CO 2 koncentrationer på over 2000 ppm. Sidstnævnte værdier ville på en arbejdsplads have ført til en midlertidig lukning! Figur 2. Den kumulative distribution af ventilationsraten (luftskifte) i de 500 børnesoveværelser Om spæd- & småbørn, vinter 2012 Side 4
6 Når man undersøger, om der er en sammenhæng mellem en sygdom og en faktor man mistænker for at påvirke udviklingen af en sygdom, er det vigtigt, at man tager højde for faktorer man i forvejen ved har en påvirkning. Hvad angår udvikling af astma ved vi, at man skal tage højde for, om man er dreng eller pige, længden af brysternæring, røg i hjemmet og om en af forældrene i forvejen har astma eller anden allergisk sygdom. I resultater fra spørgeskemaundersøgelsen fandt vi: Men også sammenlignet med prøver fra andre vesteuropæiske lande og USA lå de danske værdier meget lavere. at drenge havde en øget risiko for at have astma i alderen 1-5 år at børn, der var blevet rent brysternæret i mindst tre måneder havde en lavere forekomst af astma at der er øget risiko for astma, når barnet udsættes for røg i hjemmet at børn med astma oftere havde forældre med allergisk sygdom (arvelig disposition) Endvidere fandt vi en sammenhæng mellem nedsat ventilation og høj koncentration af husstøvmideallergener i soveværelser, ligesom der var en øget risiko for at udvikle allergiantistoffer (allergisk sensibilisering) hos børn, der bliver udsat for høje allergenkoncentrationer i husstøvet. Phthalater En af de miljøfaktorer, som har haft meget stor opmærksomhed det seneste årti er phthalaterne. En af årsagerne hertil er at personer, der har været udsat for høje koncentrationer af phthalat har en negativ påvirkning af stofskiftet, dannelsen af væksthormoner samt sædkvaliteten. Derfor fremsatte EU i 2004 et forbud mod brugen af de mistænkte phthalater (DBP, BBzP og DEHP) i kosmetiske produkter og i 2005 mod brugen af phthalater (DBP, BBzP og DEHP) i børnelegetøj. Specielt legetøj der bruges af børn under 3 år, da børnene i denne alder meget ofte tygger og sutter på legetøjet, med deraf følgende øget risiko for øget eksponering. I projektet målte vi koncentrationen af phthalater i støvprøver fra alle børnehaverne i Odense kommune og i støvprøver fra de 500 børns soveværelser. En så omfattende samling af prøver har ikke været foretaget tidligere. Modsat luftskiftet, indikerede prøverne at børn i Odense (som vi antager kan generaliseres til at gælde for alle danske børn) færdes i relativt rene omgivelser indendørs i forhold til phthalater. Værdierne var 2-30 gange lavere end tidligere fundet hos børn i samme aldersgruppe i DBH studiet i Sverige (Bornehag, C.G. et al.), hvor brugen af PVC gulve er meget mere udbredt. Figur 3. Opsamling af støvprøver i et af hjemmene Phthalater. Der findes flere forskellige slags phthalater afhængig af hvilken egenskab man ønsker. Phthalater er den mest brugte plastblødgører, specielt i PVC materialer, og der bruges årligt omkring tons i Vest Europa. En plastblødgører bruges til at forme de materialer, som vi i vores hverdag omgives af, og som giver materialerne den egenskab, som de har. Vi bruger forskellige phthalater, afhængig af hvilke egenskaber vores materiale skal have: Hudcremer, maling, PVC-gulve, skriveunderlag, vanddunke osv. Om spæd- & småbørn, vinter 2012 Side 5
7 I det svenske studie havde man påvist en sammenhæng mellem phthalater og astma, høfeber og børneeksem hos en gruppe udvalgte børn. I vores undersøgelse har vi ikke blot målt koncentrationen af phthalat i husstøv, men også i børnenes urin, der som udgangspunkt er et bedre udtryk for, hvor meget phthalat børnene totalt udsættes for. I disse analyser kunne vi ikke genfinde en sammenhæng mellem phthalater og allergisk sygdom. Vi fandt i stedet, at der hos danske familier med børn, der havde allergisk sygdom, var en øget opmærksomhed på rengøring og på brugen af allergivenlige rengøringsog madvareprodukter. Det er fortsat uafklaret om eksposition for phthalater i f.eks. husstøv kan have betydning for udvikling af allergiske sygdomme og symptomer hos børn. Der er behov for prospektive kohorteundersøgelser, hvor eksponering for phthalater og allergiske sygdomme/symptomer monitoreres kontinuerligt. Konklusion På baggrund af vores undersøgelse kan vi konkludere, at der generelt er dårlig ventilation i danske børns hjem. Den nedsatte ventilation kan medføre højere koncentrationer af allergener med en deraf følgende øget risiko for udvikling af allergi. Derfor er det vigtigt, at specielt familier med allergisk sygdom oplyses og rådgives om hvordan man relativt nemt kan øge ventilationen. Referencer Bornehag, C.G. et al., The association between asthma and allergic symptoms in children and phthalates in house dust: a nested case-control study. Environ Health Perspect, (14): p Clausen, G., Indoor environment and children s health - Final report, 31 March 2011, International Centre for Indoor Environment and Energy - Technical University of Denmark. Om spæd- & småbørn, vinter 2012 Side 6
8 Om spæd- & småbørn, vinter 2012 Side 7
9 Nyt om Allomin AF MATHILDE ØSTERGÅRD, SEMPER Allomin Extra Mange husker sikkert den gule Allomin med risstivelse fra Beauvais. Denne modermælkserstatning udgik fra markedet i 2008 på grund af nogle nye retningslinjer for varmebehandlingen under produktionen, som risstivelsen ikke kunne tåle. Nu er den gule Allomin tilbage. Denne gang med stivelse fra kartoffel og med navnet Extra. Allomin Extra 1 er en fuldgyldig modermælkserstatning, der kan anvendes som supplement eller som eneste erstatning for modermælk. Allomin Extra 1 kan anvendes fra fødslen, dog først når barnet er svarende til 37 fulde graviditetsuger, og dækker ernæringsbehovet hos spædbørn i alderen 0-6 måneder. Allomin Extra 1 har samme næringsindhold som Allomin 1, men er herudover tilsat kartoffelstivelse. På fagpersoners hjemmeside, kan du finde næringsdeklarationer og ingredienslisten. Allomin Extra 1 har samme energiindhold på 280 kj/100 ml som Allomin 1, men er lidt mere fyldig. Det er vigtigt at sikre, at barnet får dækket sit energibehov, men til de børn, som har rigtig god appetit, kan Allomin Extra være en god mulighed. Allomin Syrnet Allomin Syrnet modermælkserstatning er blevet opdateret med nukleotider med de samme niveauer som Allomin 1 modermælkserstatning. Nukleotider findes naturligt i modermælk og er byggeblokke til cellernes DNA og RNA. Når vi opdaterer formlerne, vil produktet altid blive lidt anderledes. Nogle maver kan reagere på selv små ændringer. Med den nye formel har Allomin Syrnet en tendens til at skumme lidt mere. Det nye pulver har en anden struktur, som gør at pulveret indeholder mere luft end tidligere. Det er samtidig denne struktur, der betyder at pulveret er letopløseligt. Læs mere om Allomin Extra: (Log ind: Allomin) Om spæd- & småbørn, vinter 2012 Side 8
10 Modermælk - en funktionel fødevare AF BO LÖNNERDAL, PROFESSOR, DEPARTMENT OF NUTRITION, UNIVERSITY OF CALIFORNIA Det er i dag populært med såkaldt funktionelle fødevarer. Med det mener vi fødevarer, som ud over at indeholde næringsstoffer og energi også giver en form for fysiologisk aktivitet hos den, som spiser fødevarerne. De kan f.eks. have evnen til at stimulere immunsystemet, forbedre tarmfloraen eller beskytte mod oxidationsprocesser i kroppen. Ifølge artiklens forfatter er modermælk urmodellen for en funktionel fødevare. Det ammede barn får en mængde positive komponenter gennem modermælken. Disse hjælper med at beskytte barnet mod infektioner, at fordøje (opløse) og optage næringsstofferne i mælken samt at udvikle immunsystemet og mave-tarmkanalens funktioner. Komponenter, som beskytter mod bakterieinfektioner Vi har længe vidst, at modermælk indeholder antistoffer (immunoglobuliner), som overfører moderens immunitet til barnet. Det betyder, at barnet får antistoffer mod de sygdomsfremkaldende bakterier, som moderen har været udsat for. Modermælk indeholder i særdeleshed en særlig type immunoglobin, som kaldes sekretorisk immunoglobulin A (siga). Mens flere typer antistoffer (som f.eks. IgG eller gammaglobulin) nedbrydes under fordøjelsesprocessen, er siga meget stabilt. Det modstår opløsning i maven og tarmen og kan tilmed findes i intakt form i barnets afføring. Disse antistoffer kan derfor binde bakterier og forhindre dem i at fæstne sig ved tyndtarmsslimhinden. I stedet følger bakterierne i neutraliseret form med ud i afføringen. Et protein, som kan beskytte det ammede barn mod bakterieangreb, er lysozym. Det er et enzym, som også findes i tårer og urin, og som formår at nedbryde cellevæggene på de fleste bakterier. Et andet protein, laktoferrin, er en hovedkomponent i modermælk og har vist sig både at kunne dræbe mange bakterier (kolera, Shigella, stafylokokker m.fl.) og hæmme væksten af andre bakterier. Sidstnævnte sker formodentligt for at laktoferrin, som er et jernbindende protein, kan binde dette så hårdt, at de fleste bakterier, som skal bruge jern til væksten, ikke er i stand til at optage tilstrækkelige mængder. Man har også kunnet påvise, at lysozym og laktoferrin kan arbejde sammen og dræbe bakterier mere effektivt end hver for sig. Et andet enzym i modermælk er laktoperoxidase. Sammen med brintperoxid, som findes i spyt, kan dette dræbe bakterier. At dette fungerer, er påvist bl.a. i Indien, hvor kommercielt laktoperoxidase er blevet anvendt til at bevare den bakteriologiske kvalitet af komælk. Enzymet er meget aktivt, og der skal kun bruges små mængder for at opnå en antimikrobiel effekt. Haptocorrin er et protein, som binder vitamin B 12 i modermælk. Proteinet har en høj bindingskapacitet og er relativt umættet i mælken. Derfor kan det optage vitamin B 12 fra omgivelserne og forhindre, at bakterier kan udnytte dette vitamin til væksten. Laboratorieforsøg viser, at haptocorrin fra modermælk kan stoppe væksten af bakterier, men der findes endnu ingen studier af børn, som viser, at proteinet kan forhindre infektioner. Om spæd- & småbørn, vinter 2012 Side 9
11 Komponenter, som kan beskytte mod virusinfektioner Der findes altså mange komponenter i modermælk, som kan forhindre bakterieinfektion hos barnet. Der findes også komponenter, som kan forhindre virusinfektion. Et af proteinerne i membranen, som omgiver fedtkuglerne i modermælk, laktadherin, kan dræbe rotavirus, der er en af de mest almindlige årsager til diarré hos børn i vinterhalvåret. Et studie i Mexico viste, at andelen af børn med rotavirusinfektion var markant lavere hos mødre, som havde et højt indhold af laktadherin i modermælken end hos mødre med lavt indhold af proteinet. Der findes også komponenter i modermælk, som hæmmer virus som HIV og CMV, men vi ved endnu ikke nøjagtigt, hvilke komponenter, det drejer sig om med hensyn til dette forsvar. Komponenter, som hjælper barnet med at optage næringsstoffer Laktoferrin, som er beskrevet tidligere, binder en stor del af det jern, som findes i modermælk. Ligesom siga er dette protein meget stabilt og er også blevet fundet intakt i betydelige mængder i brystnærede børns afføring. Det betyder, at laktoferrin kan udføre sine biologiske funktioner i mave-tarmkanalen. Ud over denne antibakterielle effekt har proteinet vist sig at kunne binde sig til specielle strukturer i tarmvæggen, de såkaldte laktoferrinreceptorer, og det hjælper på den måde til at jern optages effektivt. Kasein, som er en gruppe af proteiner og den væsentligste proteingruppe i komælk, indeholder beta-kasein. Dette protein er i stand til at binde kalcium og har vist sig at lette optagelsen af kalcium i tarmceller. Det er formodentlig en medvirkende årsag til, at kalcium i modermælk udnyttes så godt af det ammede barn. Fedtfordøjelsen og dermed optagelsen af fedtsyrer lettes af et specielt enzym i modermælken, en såkaldt galdesalt-stimuleret lipase. Dette er specielt effektivt for nedbrydningen af modermælkens fedt, som hovedsageligt udgøres af triglycerider. Det er formodentlig mest betydningsfuldt i den første tid efter fødslen samt hos for tidligt fødte børn. Vitamin B 12 i modermælk er så godt som udelukkende bundet til haptocorrin, og det har vist sig, at dette protein effektivt leverer vitamin B 12 til tyndtarmscellerne. Det hjælper på den måde barnet til at optage dette vitamin, samtidigt med at det har en antibakteriel aktivitet. Det er tydeligt, at en del proteiner i modermælk ikke bare har en, men flere funktioner. Det er muligt, at disse funktioner kan udføres på grund af, at de er relativt svære at nedbryde og derfor kan udøve deres aktivitet i mave-tarmkanalen. Denne overlevelse lettes sandsynligvis af, at modermælk indeholder relativt høje koncentrationer af alfa-1-antitrypsin. Det er et protein, som mindsker aktiviteten hos trypsin, der er en hovedkomponent i fordøjelsen af proteiner. En mindsket trypsinaktivitet fører formodentligt til, at en del sejlivede proteiner kan overleve fordøjelsen, i det mindste i en vis tid. Så efterhånden nedbrydes også disse, ligesom de andre proteiner i modermælk, hvis opgave i højere grad er at tilføre barnet deres bestanddele, dvs. aminosyrer. Komponenter, som bidrager til udviklingen af barnets immunfunktion Immunsystemet hos børn, som ammes, er anderledes end hos børn, som ikke ammes. Antallet af celler i forskellige grupper af immunceller er forskellige, og deres evne til at reagere på forskellige former for stimulering er også anderledes. Vi ved endnu ikke nøjagtigt, hvilke komponenter i modermælk, der forårsager disse forskelle. Men såkaldte cytokiner, små signalmolekyler, som kan påvirke immunceller, findes i uventet høje koncentrationer i modermælk, men ikke i modermælkserstatninger. Det har vist sig, at en del af disse stimulerer visse komponenter af immunsystemet, som beskytter mod infektioner. Andre modererer inflammatoriske reaktioner og holder på den måde den del af immunsystemet i skak. Der findes også proteiner i modermælk, som kan kommunikere med immunsystemet. Laktoferrin, som blev omtalt tidligere, kan optages af tyndtarmscellerne via dets receptor og påvirke cellens cytokinproduktion. Det får på sin side effekt på immuncellerne. Der findes også mange vækstfaktorer (IGF, EGF, GH) i modermælk, som stimulerer tyndtarmscellerne og på den måde indirekte påvirker immunsystemet. Påvirkningen sker delvist kvantitativt ved påvirkning af vækst og udvikling af tyndtarmen, men også ved påvirkning af cellernes aktivitet. Det er altså tydeligt, at modermælk indeholder mange komponenter, som hjælper barnet i den første tid efter fødslen. En del af disse kender vi, andre skal karakteriseres bedre og en del er sikkert endnu ikke blevet opdaget. Fra et udviklingsbiologisk synspunkt er det imponerende, at så mange komponenter i modermælk udfører flere funktioner for barnet, udover at de som proteiner også tilfører tilstrækkeligt med aminosyrer for at sikre barnets vækst og udvikling. Om spæd- & småbørn, vinter 2012 Side 10
12 Om spæd- & småbørn, vinter 2012 Side 11
13 Beauvais Børnemad bliver til Semper AF CAMILLA THOMSEN OG MATHILDE ØSTERGÅRD, SEMPER To gange 30 års erfaring inden for børnemad bliver nu til det nye nordiske køkken for de mindste. Den 3. oktober 2011 solgte Beauvais foods A/S hele sit børnemadssortiment til Semper AB. En sammenlægning af to af de mest dedikerede udviklere af babymad i Norden er nu en realitet. Beauvaisnavnet vil i de kommende uger blive afløst af vores røde Semper logo på de velkendte æsker som hirse-, havre og fuldkornsgrød i landets supermarkeder. Beauvais modermælkserstatning udgår - og Semper Allomin fortsætter. Bemærk at den eneste syrnede modermælkserstatning således vil være Allomin Syrnet. Profylac videreføres med samme recept og bliver også en del af Semper. Ring og få svar Udover nyt navn og videreudvikling i sortimentet, vil forældre og børn ikke mærke meget til de to køkkeners fusion. Har du spørgsmål omkring navneskiftet fra Beauvais Børnemad til Semper eller hvad der sker af ændringer på de forskellige produkter, har vi forsøgt at give dig svar på Du er også velkommen til at kontakte os på telefon: Et ernæringsfagligt team af specialister i Human ernæring sørger for rådgivning og information til både familier og fagpersoner. Det er her, man kan konsultere Katja, Sarah og Mathilde, der svarer på alle spørgsmål vedrørende produkter og ernæring. Om spæd- & småbørn, vinter 2012 Side 12
14 Brevkasse Spørgsmål Svar Vækstkurver og overvægt i første leveår En diskussion der igen og igen optager os i sundhedsplejerskegruppen er spørgsmålet om, hvorvidt børn under 1 årsalderen kan betragtes som overvægtige, når de ligger 2-3 standarddeviationer over gennemsnitskurven. Hvornår kan man tale om overvægt i første leveår? Hvilke vækstkurver skal vi betragte som pålidelige, WHO har een og vi arbejder med en anden, nordisk udgave af Else Andersen (1982). Med venlig hilsen En sundhedsplejerske Børn under 1 års alderen skal ikke betragtes som overvægtige, når de ligger på 2-3 standard deviationer over gennemsnitskurven. Danske børn er ofte velnærede i det første leveår blandt andet pga. brysternæring og senere rigelig tilskudskost. Først efter 2-3 års alderen skal man være opmærksom på, om der er en øget tilvækst i vægten, som i øvrigt altid skal sammenholdes med længden. Velproportionerede store børn skal ikke betragtes som overvægtige. Hvis børn efter 2-3 års alderen er overvægtige med stigende vægtøgning i forhold til længdetilvæksten, skal man være opmærksom på risikoen for overvægt og fedme, specielt hvis der er familiære tilfælde af overvægt og fedme. Vedr. valg af vækstkurver afspejler Else Andersens kurver jo danske børns vækst, mens WHO-kurverne er et gennemsnit af væksten hos spæd- og småbørn fra seks forskellige nationer. De danske børn er som nævnt ovenfor noget tungere i første leveår, uden at det har nogen praktisk betydning. Det vigtige er, at man følger barnets vægt og vækstkurve, og er opmærksom på tiltagende abnorm vægtøgning. Med venlig hilsen Arne Høst Ledende overlæge, dr. med. H. C. Andersen Børnehospital Odense Universitetshospital Om spæd- & småbørn, vinter 2012 Side 13
15 Brevkasse Spørgsmål Børn og passiv rygning Findes der dokumentation for passiv rygnings skadelige virkning på børn (og evt. hudkontakt til en ryger)? Med venlig hilsen En sundhedsplejerske Svar I den medicinske faglitteratur er der overbevisende dokumentation for passiv rygnings skadelige virkning på børn. Det starter allerede i graviditeten. Der er dokumentation for at børn født af mødre, der har røget i graviditeten har: Dobbelt så stor risiko for at blive født for tidligt Lavere fødselsvægt i gennemsnit gram mindre end børn af ikke-rygere Større risiko for sygdom ved fødslen især vejrtrækningsproblemer og infektioner Mindst 50% større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis de første leveår Kendsgerningen er, at børn bliver syge af røgen. Derfor er der alt mulig grund til at rygere stopper med at ryge i graviditeten og at der slet ikke ryges, hvor især små børn opholder sig, da de små børn ikke kan flytte sig fra røgen. Mht. om hudkontakt til en ryger kan være skadelig, er der naturligvis ingen dokumentation for en sådan mulig sammenhæng med mindre den pågældende ryger selv er aktiv ryger og ryger, hvor barnet opholder sig. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har konkluderet, at passiv rygning er den enkeltfaktor, som potentielt kan forebygges/undgås, som har størst betydning for små børns sygelighed! Med venlig hilsen Arne Høst Ledende overlæge, dr. med. H. C. Andersen Børnehospital Odense Universitetshospital Endvidere er der en mængde fakta vedr. børn udsat for passiv rygning sammenlignet med andre børn: Større risiko for vuggedød Nedsat lungefunktion 2-4 gange større risiko for luftvejssygdomme Øget forekomst af mellemørebetændelse, lungebetændelse og kolik Dobbelt så mange små børn får astmatisk bronkit, heraf udvikler ca. 1/3 senere astma Større risiko for at udvikle astma, især indtil 6 års alderen Større risiko for hospitalsindlæggelser, især pga. luftvejssygdom For astmabørn betyder passiv rygning hyppigere og kraftigere symptomer og større sygelighed og øget medicinforbrug Om spæd- & småbørn, vinter 2012 Side 14
16
Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste
Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller
Læs mere10. nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team november
10. nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team november 2014 Hermed fremsendes nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team. Nyhedsbrevet sendes til alle institutioner og dagplejen
Læs mereAllergiforebyggelse. Information, som skal gives af sundhespersonale
Allergiforebyggelse Information, som skal gives af sundhespersonale Indhold Hvem får allergi?... 3 Hvad er allergi?... 3 Hvor kommer allergien fra?... 3 Arvelige risikofaktorer...4 Hvor stor er risikoen
Læs mereRen luft til ungerne
Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange
Læs mereRen luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning
Ren luft til ungerne Beskyt børn mod passiv rygning Børn og passiv rygning Man ryger passivt, når man indånder røgen fra andres rygning. I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og
Læs mereRen luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg
Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte
Læs mereForskningen som lagde grunden til den nye modermælkserstatning
Historien om Forskningen som lagde grunden til den nye modermælkserstatning Resultatet af TUMME-studiet inspiration til den nye Allomin NYHED! Information forbeholdt sundhedsfagligt personale Der var engang
Læs mereInformation til forældre om astma
Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne
Læs mereBørnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma
Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder
Læs mereRebilds dagplejere. November 2018
Rebilds dagplejere November 2018 Sund mad i dagplejen- programmet Holdninger/interesse/forvirring Fremtidens forældre Økologi, bæredygtighed, særlige lejligheder, religioner, vegetar m.m. Sundhedsstyrelsens
Læs mereAllergiforebyggelse. Samarbejder omkring allergi og forebyggelse
Allergiforebyggelse Samarbejder omkring allergi og forebyggelse www.allergiforebyggelse.dk Indhold Hvem får allergi?... 3 Hvad er allergi?... 3 Hvor kommer allergien fra?... 3 Arvelige risikofaktorer...4
Læs mereAmning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Amning og rygning - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Amning og Rygning Amning er godt
Læs mereRedskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget
Redskaber Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Kort og godt - Derfor skal dagplejen være helt røgfri De vigtigste budskaber Problemet I dag kan små børn blive udsat for tobaksrøgens giftige
Læs mereFlaskeernæring til børn
Flaskeernæring til børn Information til forældre Juliane Marie Centret Rigshospitalet At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre er det en nødvendighed,
Læs mereGode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3
April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige
Læs mereInformation til patienten Flaskeernæring til børn
Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn udmalket modermælk, og/eller modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle
Læs mereIndeklima og børns sundhed
Indeklima og børns sundhed Geo Clausen 17 september 2010 Center for Indeklima og Energi Børnene bliver født. 2 Luftskifte i 500 børneværelser 3 Børnene kommer i daginstitution... 4 Kontinuerte målinger
Læs merebørnekohorte * Projektet Odense Børnekohorte skal følge 4.000 børn fra fosterstadiet til de fylder 18 år.
Odense børnekohorte * Projektet Odense Børnekohorte skal følge 4.000 børn fra fosterstadiet til de fylder 18 år. Alle kvinder, der er bosat i Odense Kommune, og som er gravide i perioden den 1. januar
Læs mereInformation til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.
Læs mereMODERMÆLKSERSTATNINGER
Producent Produktnavn Anvendelses tidsrum Beauvais Modermælkserstaning Fra fødslen 1 (blå) Beauvais Modermælkserstatning 2 (blå) Kan anvendes fra fødslen, er dog tænkt til efter 4-6 mdr. MODERMÆLKSERSTATNINGER
Læs mereAllergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse
Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens
Læs mereInformation til patienten Flaskeernæring til børn
Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre
Læs mereBørn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen
Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn
Læs mereNaturmedicinsk lindring og behandling af refluks Af Rikkeliva Holm, Holistisk Naturopat
Naturmedicinsk lindring og behandling af refluks Af Rikkeliva Holm, Holistisk Naturopat Der findes forskellige naturlige tilgange til behandlingen af refluks hos babyer. Indenfor naturmedicin og Functional
Læs mereInformation til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige
Læs mereVelkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane
Velkommen Probiotika og Præbiotika Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Hvem er vi? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvem er I? 3 DTU
Læs mereEksempler på spørgsmål Generelle spørgsmål til den kommende mor Spørgsmål om menstruation, fertilitetsbehandling og tidligere graviditeter
Eksempler på spørgsmål Generelle spørgsmål til den kommende mor Civilstatus Fødselsland Mor's fødselsland Spørgeskema 1 Far's fødselsland Spørgeskema 2 Spørgsmål om menstruation, fertilitetsbehandling
Læs mereTil patienter og pårørende. Flaskeernæring. Forældreinformation. Vælg farve. Vælg billede. Neonatalafdelingen
Til patienter og pårørende Flaskeernæring Forældreinformation Vælg billede Vælg farve Neonatalafdelingen At give sit barn modermælkserstatning på flaske er for nogen det rigtige valg. For andre kan det
Læs mereSUNDT INDEKLIMA PAS GODT PÅ DIG SELV OG DIN BOLIG
SUNDT INDEKLIMA PAS GODT PÅ DIG SELV OG DIN BOLIG INDHOLD Kære beboer Hvad betyder indeklimaet for dig? Hold din bolig fri for fugt og skimmelsvamp Luft ud flere gange dagligt Luk lyset ind Undlad at ryge
Læs mereAstma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.
Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle
Læs mereHvor mange timer om ugen opholder du dig indendørs på din arbejdsplads?
Hvor gammel er du? år Er du kvinde...1 mand...2 Hvad er navnet på din nuværende arbejdsplads? Hvornår blev du ansat på din nuværende arbejdsplads? Måned år Hvad er din stillingsbetegnelse? Hvor mange timer
Læs mereLuftvejslidelser, hoste og nedsat præstation
Luftvejslidelser, hoste og nedsat præstation Det er vigtigt at vide som hesteejer, at det som udgangspunkt altid er unormalt for hesten at have hoste eller bilyde i forbindelse med vejrtrækning, enten
Læs merePrøve i Naturfag Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10
Prøve i Naturfag Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 1. Hvad hedder den proces der foregår i planternes blade når energi fra solen omdannes til glukose? Fotosyntese 2. Hvorfor er cellemembranen afgørende for
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereHygiejne i daginstitutionerne
Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være
Læs mereDUKA e-learning. Derfor skal du ventilere din bolig
DUKA e-learning Derfor skal du ventilere din bolig Hvorfor skal en bolig ventileres? Mange bygninger er i dag så velisolerede og tætte, at de ikke kan ånde. Mennesket opholder sig indendørs i snit 90%
Læs mereHvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn
En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden
Læs mereEkstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det
Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer
Læs mereKæledyr er søde og nuttede, men de kan også give dig og dine børn høfeber- og astmasymptomer, hvis I har allergi over for dyr
Allergener DYR II Dyr Kæledyr er søde og nuttede, men de kan også give dig og dine børn høfeber- og astmasymptomer, hvis I har allergi over for dyr Eksisterer der allergivenlige katte og hunde? Får jeg
Læs mereASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE
ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE Astma - en folkesygdom Astma er en kronisk sygdom, hvor der er en betændelseslignende tilstand i lungerne. Det giver hævede slimhinder og slim i luftvejene. Astma behandles
Læs mereSammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling
Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for
Læs mereEr det allergi? Information om allergi og priktest
Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret
Læs mereDiaphragma Hernie. Forældreinformation. Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok
Forældreinformation Diaphragma Hernie Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok Kirurgisk Afdeling A H.C. Andersen Børnehospital 1 Hvad er et diaphragma hernie? Et diaphragma hernie
Læs merePARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring
PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes
Læs merePollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September
Høfeber HØFEBER Høfeber er en form for allergi, der opstår, hvis du er blevet overfølsom over for for eksempel pelsdyr, træpollen, græspollen, skimmelsvampesporer eller husstøvmider. Op mod en million
Læs mereSundt indeklima sådan gør du
Sundt indeklima sådan gør du Indeklimaet er vigtigt for din families sundhed Vi opholder os indendøre mange timer om dagen og derfor er indeklimaet vigtigt for vores sundhed. Rygning og fugt, men også
Læs mereEKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.
Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.
Læs mereHygiejne - håndhygiejne.
Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer
Læs mereAstma-Allergi Danmark
Merudgifter til modermælkserstatning Astma-Allergi Danmark Økonomisk hjælp Sygesikringen giver, ifølge Bekendtgørelse 268 af 11/5 1998 og Fødevaredirektoratets liste over tilskudsberettigede ernæringspræparater,
Læs mereInterventionsstudier:
Interventionsstudier: Hvordan kan indeklimateknologi hjælpe beboerne til at opretholde et godt indeklima Hvordan kan vi skabe et bedre samspil mellem beboerne og teknologien? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut
Læs mereKender du din lungefunktion?
Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere
Læs mereTEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften
TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften af Pia Knudsen, farmaceut og Holger Mosbech, overlæge dr.med. Endelig kom foråret - men for nogle betyder det en lang sæson med høfeber. For allerede tidligt i foråret
Læs mereRygning, graviditet og fødsel
Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder
Læs mereKapitel 6. Børns sygelighed
Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er
Læs mereBørneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job
Eksem Børneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job Kapitlet handler om atopisk eksem/børneeksem hos børn og voksne samt om kontakteksem
Læs mereDER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!
TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG
Læs mereSpørgeskema. vedr. indeklima og trivsel
Løbenummer: Spørgeskema vedr. indeklima og trivsel Virksomhed XXX måned og år Sådan udfylder du skemaet. Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved
Læs mereVed du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det
Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,
Læs mereIndeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler
Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi
Læs mereNR. 2 / 21. ÅRGANG / DECEMBER 2012 INDHOLD I DETTE NUMMER
NR. 2 / 21. ÅRGANG / DECEMBER 2012 INDHOLD I DETTE NUMMER Funktionelle mave-tarmproblemer hos spæd- og småbørn hvilken sygdom er det? Laktoseintolerance - overdiagnosticeret og forvirret! Tror du, at der
Læs mereProjektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.
Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken
Læs mereVedrørende H-B-2008-093 04-06-2009 Revideret Samtykkeerklæring INFORMATION TIL FORÆLDRE TIL DELTAGERE. Asthma Begins in Childhood, ABC
INFORMATION TIL FORÆLDRE TIL DELTAGERE Asthma Begins in Childhood, ABC Et kohortestudie under Dansk BørneAstma Center, Gentofte Hospital, Region Hovedstaden. Vi henvender os til jer for at spørge, om I
Læs mereBørn og passiv rygning
Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv
Læs mereMette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital
Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede
Læs mereVelkommen. Mødegang 5
Velkommen Timerne lige efter fødslen, og den første amning Det nyfødte barns sanser og signaler. Samspil med barnet og amning den første tid derhjemme Trivsel hos hele familien Tilbud fra regionen og sundhedspleje
Læs mereBIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl
STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2001 2001-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 13. august 2001 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.
Læs mereLærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt
Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer
Læs mereKender du din lungefunktion?
Kender du din lungefunktion? En pjece fra Lungeforeningen www.lunge.dk Sundere lunger - livet igennem Lungeforeningen arbejder for, at flere danskere lever med sundere lunger livet igennem. Din støtte
Læs mereDenne lovgivning ligger forud for 41 i Lov om Social Service.
Merudgifter til modermælkserstatning 6. udgave 2015 Astma-Allergi Danmark Økonomisk hjælp Sygesikringen giver, ifølge Bekendtgørelse 268 af 11/5 1998 og Fødevaredirektoratets liste over tilskudsberettigede
Læs mereSpørgsmålsark til aktiviteten Spil om tobak
Spørgsmålsark til aktiviteten Spil om tobak Find mere inspiration på www.op-i-roeg.dk Note til underviseren: Herunder finder du spørgsmålsark til de faglige udfordringer med spørgsmål om tobak. Der er
Læs mereFakta om flaskeernæring
Fakta om flaskeernæring 1 Modermælkserstatning Modermælkserstatning indeholder alle de næringsstoffer barnet har behov for, og produkterne er sammensat sådan, at de ernæringsmæssigt er optimale for barnet
Læs mereAstmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn
Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene
Læs mereAmmepolitik for Regionshospitalet Randers
Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Information til forældre Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Ammepolitik Regionshospitalet Randers har en ammepolitik, der tager udgangspunkt i De
Læs mereManglende endetarmsåbning
Forældreinformation Manglende endetarmsåbning Information for forældre til piger med anal atresi Kirurgisk Afdeling A H C Andersen Børnehospital Anal atresi I det efterfølgende gives en kort beskrivelse
Læs mereNeothermVentilation. Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY BROCHURE
NeothermVentilation Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY 2 Hvorfor er ventilation nødvendig? Moderne huse er velisolerede og helt
Læs mereForebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening
Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/
Læs mereVærd at vide om hudpriktest
3 Hvad er allergi? Allergi er den hurtigst voksende folkesygdom. Omkring 20 % af befolkningen i Danmark lider af allergisk høfeber. De mest almindelige symptomer på høfeber er gener fra øjne og luftveje
Læs mereFOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre
FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved Til forældre 2011 Sundhedsstyrelsen Island Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 sst@sst.dk www.sst.dk Pjecen kan bestilles hos: Rosendahls
Læs mereTjek bleen. den viser, hvordan jeres barn har det
Tjek bleen den viser, hvordan jeres barn har det Har jeres barn det godt? Får det nok at spise? I de første dage efter fødslen kommer man let i tvivl. I kan på en meget enkel måde tjekke, at jeres barn
Læs mereTJEK BLEEN. den viser, hvordan jeres barn har det
TJEK BLEEN den viser, hvordan jeres barn har det Har jeres barn det godt? Får det nok at spise? I de første dage efter fødslen kommer man let i tvivl. I kan på en meget enkel måde tjekke, at jeres barn
Læs mereASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.
Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og
Læs mereDe livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19
Læs mereSundt indeklima sådan gør du
Sundt indeklima sådan gør du Indeklimaet er vigtigt for din families sundhed Vi opholder os indendøre mange timer om dagen og derfor er indeklimaet vigtigt for vores sundhed. Rygning og fugt, men også
Læs mereKosttilskudsguide til ammende
Kosttilskudsguide til ammende Din baby bygges af byggesten, som den får fra din ammemælk! Derfor har du som ammende de allerbedste muligheder for at give din baby en god start på livet. Først og fremmest
Læs mereHvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereBestil et sundt indeklima én gang for alle
Bestil et sundt indeklima én gang for alle Lad os installere et sundt og behageligt indeklima i dit hus Og så skal du aldrig tænke mere over det Nu kan du komme alle indeklimaproblemer til livs én gang
Læs mereVelkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn.
Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Evaluering Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces
Læs mere1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje
1. praktik Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Begynderniveau Eleven kan løse en opgave og udføre
Læs mereEnfamil* AR en enkel og effektiv løsning, nu med Lipil*
med AA og DHA for optimal udvikling Reflux og gylp hos børn et hyppigt problem Enfamil* AR en enkel og effektiv løsning, nu med Lipil* Indeholder praktiske råd Hvad er reflux? Reflux er det medicinske
Læs mereBørnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/
HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger
Læs mereHVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?
42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på
Læs mereCOPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD
COPSAC Copenhagen Studies on Asthma in Childhood Astma og immundefekt hos børn Klaus Bønnelykke Læge, PhD Dansk BørneAstma Center, Gentofte Hospital Program Sammenhængen mellem astma og immundefekt Hvordan
Læs mereAstmamedicin. lungesygdommen KOL.
Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?
Læs mere8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem.
8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1 Sådan hamler du op med allergi i dit hjem. 8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 2 Allergi - et voksende problem Allergi er en af de
Læs mereResultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima
Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima Denne undersøgelse bygger på resultater fra spørgeskemaundersøgelser der omhandler indeklima før- og efter luftrensningsanlæg blev installeret. Tidsrummet
Læs mereVærd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.
Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen
Læs mereBemærkninger til mad og måltider
Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 15/16 Anette Johansen 19.1.17 National Institute of Public Health Baggrund Børns ernæring, mad- og måltidsvaner
Læs mereHIV, liv & behandling. Behandlingsstart
HIV, liv & behandling Behandlingsstart Denne folder er beregnet til personer, som overvejer at begynde på medicinsk behandling mod deres hiv-infektion. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,
Læs mereFlaskeernæring til børn - en pjece til forældre
Flaskeernæring til børn - en pjece til forældre Regionshospitalet Randers 2 Flaskegivning er mere end mad! Pjecen er til dig, der både ammer og giver flaske og til dig, som kun giver flaske. Det er vigtigt,
Læs mere