MIL efterår 2016: Kernemodul 3: Ikt og læring i organisationer

Transkript

1 MIL efterår 2016: Kernemodul 3: Ikt og læring i organisationer Undervisere: Mette Wichmand, ekstern lektor, Roskilde Universitet Ditte Kolbæk, adjunkt, Aalborg Universitet Jørgen Lerche Nielsen, lektor, Roskilde Universitet Lars Birch Andreasen, lektor, Aalborg Universitet (modulansvarlig) Kursusperiode: 5. september 18. oktober 2016 (med tilstedeværelsesseminar på AUB, Aalborg, september 2016) ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning i alt Beskrivelse Formål og indhold Kernemodul 3 på MIL om Ikt og læring i organisationer sætter fokus på ikt som redskab til videndeling og videnledelse i organisationer. Det omfatter intra og interorganisatoriske læreprocesser, ikt som samarbejdsværktøj, ikt i organisationskommunikation, ikt i livslang læring, erfaringsudveksling, forandringsledelse og videns- og kompetenceudvikling. Formålet er, at de studerende tilegner sig indsigt i og tager kritisk stilling til teoretiske forståelser af videndeling og læring i organisationer, og til implikationer af forskellige teknologiske valg og strategier. Der arbejdes med at integrere teoretiske og praktiske vinkler på feltet, dels gennem inddragelse af egne erfaringer fra forskellige typer af organisationer, dels gennem kritisk brug af og refleksion over forskellige ikt værktøjer og deres betydning for udviklingen af videndeling og organisatorisk læring. Læringsmål Målet for den studerendes tilegnelse af viden inden for modulet ikt og læring i organisationer er, at den studerende efter deltagelse i modulet skal: have tilegnet sig viden om og forståelse af teori og metoder inden for feltet ikt, læring og videndeling i organisationer, og praksis knyttet hertil. have tilegnet sig viden om og forståelse af planlægning, design og evaluering af empiriske undersøgelser af ikt, læring og videndeling i organisationer. 1

2 kunne identificere, forholde sig til og reflektere over det videnskabelige grundlag inden for feltet ikt, læring og videndeling i organisationer. Målet for den studerendes udvikling af færdigheder inden for modulet ikt og læring i organisationer er, at den studerende skal kunne: anvende videnskabelige metoder og redskaber inden for feltet ikt, læring og videndeling i organisationer. analysere og vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger ud fra teorier og metoder om organisation, kommunikation, samarbejde og ikt. formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller, der knytter sig til ikt, læring og videndeling i organisationer. Målet for den studerendes erhvervelse af kompetencer inden for modulet ikt og læring i organisationer er, at den studerende skal kunne: selvstændigt planlægge, igangsætte, gennemføre, styre og evaluere komplekse processer inden for feltet ikt, læring og videndeling i organisationer, herunder at skabe sig erfaring med udvikling af organisatoriske processer, og implementering og brug af adækvate samarbejds- og kommunikationsværktøjer. deltage aktivt i kollaborative ikt-baserede processer. Forløb Modulet lægger vægt på interaktion mellem de studerende, i grupper og på hele holdet, i online diskussioner og i udarbejdelse af refleksionsopgave. Modulet er struktureret i et forløb med: Forberedelse til seminar Aktiviteter på seminar Forberedelse af diskussionsoplæg (gruppevis) Online diskussionsperiode Udarbejdelse af refleksionsopgave : Forberedelse til seminar Beskriv forud for seminaret en kort historie (ca. 1 A4-side) ud fra hvordan du har oplevet, at ikt har befordret eller hindret læring/videndeling på din arbejdsplads e.l. Historien skal bruges til en fælles øvelse på seminaret og skal skrives i 3. person. De præcise krav til form og indhold finder du i Moodle. Upload din historie i Moodle senest d. 7. september kl. 13. Orientér dig desuden i modulets litteratur : Seminar, AUB, Aalborg På seminaret introduceres modulets problemstillinger gennem oplæg, diskussioner, øvelser/afprøvninger og fremlæggelser. På seminaret dannes også grupper til modulets gruppeaktiviteter; diskussionsoplæg og refleksionsopgave. 2

3 : Gruppevis forberedelse af oplæg Ugen efter seminaret er afsat til videre fordybelse i modulets litteratur og til gruppevis at diskutere og formulere et oplæg til diskussionsperioden: - Skriv et kort diskussionsoplæg (omfang ca. et skærmbillede), hvor I rejser et spørgsmål, I gerne vil diskutere. Det kan være et dilemma eller paradoks, I har oplevet i jeres praksis. Det kan være en problematik, I undrer jer over. Motivér spørgsmålet. Hvorfor er det relevant at diskutere? Hvad er udfordringen? Hvad vil I gerne finde ud af? Relatér gerne til en pointe eller et begreb fra litteraturen, I har hæftet jer ved. Skriv det ikke som et færdigt essay med alle svar, men skriv det som en kort, åben tekst, der lægger op til diskussion. - Læg diskussionsoplægget i et forum i Moodle pr. 19. sept : Online diskussionsperiode Til hvert diskussionsoplæg åbnes et forum i Moodle, og i den følgende halvanden uge er aktiviteten på modulet, at I hver især deltager i at diskutere de rejste spørgsmål. Målet er at åbne for nye ideer og perspektiver og at få rum til at reflektere over dem. Inddrag gerne eksempler fra praksis, eller pointer fra modulets litteratur. Tilføj gerne ny viden til diskussionen. Reflektér og svar på hinandens indlæg. Saml gerne op og sammenkæd på tværs af flere indlæg. Hver studerende deltager individuelt i diskussionerne og bidrager med indlæg, svar, kommentarer, ideer og refleksioner. Vi lægger ikke op til lange essays, hellere kortere åbne indlæg, der lægger op til dialog. Minimumskriteriet for at være aktivt deltagende i diskussionsperioden er, at man bidrager i mindst tre af de rejste diskussioner. Indtil : Refleksionsopgave Formålet med refleksionsopgaven er at reflektere over, hvordan udvalgte teoretiske begreber og metoder kan anvendes inden for modulets felt. Opgaven drejer sig om, hvordan en empirisk undersøgelse af en problematik, I selv vælger, om ikt og læring i organisationer kan gennemføres. Der skal således ikke gennemføres en empirisk undersøgelse; i stedet skal I reflektere praktisk, metodisk og teoretisk over, hvordan en undersøgelse vil kunne gennemføres, og hvilke udfordringer, der vil rejse sig. Byg gerne videre på indsigter fra online diskussionsperioden. Opgaven bør indeholde overvejelser over: hvilken problemformulering, den planlagte undersøgelse skal kunne give svar på (begrund og præcisér) hvilken organisation, undersøgelsen skal gennemføres i, og hvilke(n) teknologi(er), der er på spil hvordan de teoretiske begreber, I inddrager, kan anvendes i undersøgelsen, herunder hvordan de kan operationaliseres, og hvilken betydning den teoretiske forståelse vil have for tilrettelæggelse af undersøgelsen? hvilke metoder, I foreslår at anvende til den påtænkte empiriske 3

4 undersøgelse, og hvilke fordele og udfordringer, de vil give. Omfang: For grupper må opgaven fylde max. 5 sider pr. studerende, dog højst 20 sider i alt pr. gruppe. Ved en individuelt udarbejdet opgave er max. 6 sider. 1 side = anslag. De angivne sidetal er ekskl. litteraturliste. Opgaven afleveres i et forum i Moodle senest d. 18. okt Litteratur/ressourcer Litteraturen til modulet er tilgængelig online, enten i Moodle (mærket *) eller via AUB (mærket #), hvor de studerende selv skal logge ind og hente teksterne. Listen herunder er ikke endelig; yderligere litteratur vil fremgå i Moodle; ligesom de studerende er velkomne til at inddrage yderligere kilder. * Holdt Christensen, Peter (2007). Videndeling og den personlige dimension. Ledelse og erhvervsøkonomi, nr. 1/2007, p (10 s.) * Dewey, John (2005 *1916+). Erfaring og tænkning. I: Demokrati og uddannelse, s Forlaget Klim. (11 s.) # Brandi, Ulrik & Elkjær, Bente (2011). Organizational Learning Viewed from a Social Learning Perspective. In: Easterby-Smith, Mark, and Lyles, Marjorie A., (Eds.). Handbook of Organizational Learning and Knowledge Management, 2nd ed., p Hoboken, NJ: John Wiley & Sons. (19 s.) # Shipton, Helen & DeFillippi, Robert (2011). Psychological Perspectives in Organizational Learning: A Four-Quadrant Approach. In: Easterby-Smith, Mark, and Lyles, Marjorie A., (Eds.). Handbook of Organizational Learning and Knowledge Management, 2nd ed., p Hoboken, NJ: John Wiley & Sons. (15 s.) # Engeström, Yrjö (2001). Expansive Learning at Work: toward an activity theoretical reconceptualization. Journal of Education and Work, vol. 14, no. 1, p (24 s.) * Wenger, Etienne. (2004). Fællesskab. I: Praksisfællesskaber: Læring, mening og identitet. København: Hans Reitzel, p (16 s.) * Wenger, Etienne, White, Nancy & Smith, John D. (2009). Technology stewardship: an emerging practice. I: Digital habitats. Stewarding technology for communities. Portland: CPsquare, p (11 s.) # Nonaka, Ikujiro, Toyama, Ryoko & Byosière, Philippe (2001). A Theory of Organizational Knowledge Creation: Understanding the Dynamic Process of Creating Knowledge. In: M. Dierkes, A. B. Antal, J. Child & I. Nonaka (eds.). Handbook of Organizational Learning and Knowledge. Oxford: Oxford University Press, p (27 s.) # Nortvig, Anne-Mette (2014). E-learning in poly-topic settings. The Electronic Journal of e-learning, vol. 12, no. 2, pp (9 s.) # Onyx, Jenny & Small, Jennie (2001). Memory-Work: The Method. Qualitative Inguiry, vol. 7, no. 6, p (14 s.) 4

5 Teknologiintegration/iktværktøjer Moodle er det fælles kommunikationsrum gennem modulet. I gruppernes arbejde inddrages selvvalgte digitale samarbejdsplatforme og -værktøjer til videndeling og interaktion. Vejledning Hver gruppe får tilknyttet en vejleder til ca. to online møder i forhold til udarbejdelsen af refleksionsopgaven. Prøveform og krav til beståelse og/eller karaktergivning Modulet afsluttes med en skriftlig opgave og bedømmes med en karakter efter 7-trinsskalaen. Ved tilfredsstillende, aktiv deltagelse i den udbudte undervisning, herunder deltagelse i online diskussionsperioden som specificeret ovenfor, kan emnet for opgaven (Refleksionsopgaven) reduceres til kun at dække ét afgrænset undervisningsfelt. Emnet aftales på forhånd mellem den fagansvarlige og den/de studerende. Fremstillingen må da være på højst 5 sider pr. studerende, ved grupper dog højst 20 sider i alt og ved en individuelt udarbejdet fremstilling højst 6 sider. Såfremt der ikke opnås tilfredsstillende, aktiv deltagelse kan den studerende gå til prøve efter studieordningens retningslinjer, dvs. en intern skriftlig prøve: Bedømmelsesform: karakter efter 7-trinsskalaen. Prøven består i udarbejdelse af en mindre skriftlig fremstilling inden for et emne, der omfatter den udbudte undervisning i relation til modulet. Emnet aftales på forhånd mellem den af studienævnet udpegede fagansvarlige og den/de studerende. Prøven tager udgangspunkt i en af én eller flere studerende udarbejdet fremstilling på højst 7 sider pr. studerende i gruppen dog højst 30 sider i alt; ved en individuelt udarbejdet fremstilling højst 8 sider. Jf. Studieordning for Masteruddannelsen i IKT og Læring (MIL). Evaluering Når modulet er afsluttet, udsendes elektronisk evalueringsskema via de studerendes AAU-mail. 5