6. Klima og bæredygtighed

Transkript

1 6. Klima og bæredygtighed 149

2 6.1 trategiske udviklingsmål Vision Byrådet vil fastholde Greve som foregangskommune på klima- og energiområdet. Byrådet vil arbejde for at fremme en bæredygtig udvikling og samtidig nedsætte risikoen for yderligere klimaændringer. Indsatsen har både fokus på forebyggelse af klimaændringer og tilpasning til klimaændringer, herunder begrænsning af skader fra de mere ekstreme vejr- og vindforhold, der vil give flere og kraftigere oversvømmelser og stormflod i Greve. Byrådet vil arbejde for at finde passende løsninger i dialog med borgere, erhvervsliv og myndigheder og på en sådan måde, at borgere og erhvervsliv er en del af løsningerne gennem energieffektiv adfærd og forbrug. Målsætninger I planperioden vil Greve : udvikle og anvende bæredygtige løsninger, der både økonomisk, naturmæssigt og visuelt er hensigtsmæssige, og som dynamisk kan tilpasses ny viden og behov i takt med klimaændringer, i samarbejde med borgere, virksomheder og myndigheder beskytte natur- og samfundsværdier mod oversvømmelser fra både regnvand, havvand og spildevand, og de skader det medfører, arbejde helhedsorienteret og innovativt med vandressourcerne, så det naturlige vandkredsløb bevares til fordel for grundvand, vandløb, natur og rekreative interesser, i samarbejde med myndigheder, borgere og erhvervsliv arbejde for at sikre vandføring i vandløb. Handlinger I de næste 4-5 år vil Greve : amarbejde med relevante myndigheder, borgere og virksomheder om at fremme bæredygtig fysisk planlægning og klimaeffektive løsninger, Gå forrest og på egne ejendomme og offentlige arealer, fx veje og parker, undersøge muligheder for, hvordan arealet kan klimatilpasses og bidrage til klimamål om energieffektiv drift og øget nedsivning til grundvand Indhente og anvende ny viden i dialog og samarbejde med borgere og virksomheder om udvikling, afprøvning og anvendelse af bæredygtige løsninger, fx klimalokalplanlægning i forbindelse med byudvikling af Greve Midtby, Arbejde for at adskille og anvende vandets kvaliteter på vej gennem kommunens arealer, herunder udnytte regnvand som værdifuld ressource, der både kan medvirke til sikring af fremtidig grundvandsressource (gennem nedsivning) og indgå som et synligt dynamisk og rekreativt element i de fysiske omgivelser, fx regnbede og vandtrapper, ikre relevant kapacitet og vandføringsevne ad kommunens vandveje, dvs. både naturlige og kunstige anlæg til håndtering af vand i form af vandløb og regnvandsledninger, Udarbejde og implementere Risikostyringsplan, Havvandsstigning i 2015, Gennemføre tiltag i Handlingsplan for klimatilpasning, herunder tilpasse spildevandssystemet, Gennemføre tiltag i Greve s Klimaplan Bæredygtig udvikling - forebyggelse og tilpasning Bæredygtig udvikling blev introduceret som begreb i FN s Brundtlandsrapport i 1987 og drejer sig om at bruge naturens ressourcer på en sådan måde, at de næste generationer kan have samme levestandard som den nuværende. Begrebet rummer tre dimensioner: Den sociale, den økonomiske og den miljømæssige. Der skal være balance imellem de tre dimensioner. 150

3 Figur 6.2.1: Ordforklaring Ordforklaring, anvendte udtryk og begreber: e også statens vejledning: Klimatilpasning: Fysiske tiltag, der begrænser klimaændringers virkning på det fysiske miljø. Klimaændring: De kendte virkninger af ændringer i klimaet, dvs. højere temperaturer, stigende vandstand i havene og mere ekstreme vejrforhold. Vandets naturlige føringsvej: Der hvor vandet løber af sig selv, dvs. vandløb, åer, mose m.v. Vandets kunstige føringsvej: Byggede anlæg for at føre vandet væk og hen til fx rensning. Byggede anlæg er fx vandledninger, vandrør i jord, kloakker, men også regnvandsbassiner, grøfter m.v. Afløbssystemer: Kloaksystemer og lignende byggede anlæg til at styre vandet. tuve op: Vandet hobes op. Det kan ofte give oversvømmelse, fordi vandet ikke kan løbe frit. Opstuvning sker fx når havvand skubbes op på land af storm, men kan også ske, når regnvand fx holdes kunstigt tilbage i afløbssystemet, fx ved hjælp af en vandbremse, fra at løbe ind til rensningsanlægget. Opstuvning på terræn: Oversvømmelse på jorden. erviceniveau: Den i 2008 politisk accepterede risiko for oversvømmelse i Greve, se figur (gældende beslutning, serviceniveau). Vandkvalitet: Vand har forskellige renhedsgrader og krav til kvalitet, f.eks. for at blive tilladt som drikkevand, se figur I de senere år er de menneskeskabte klimaforandringer og påvirkning af det globale miljø gennem menneskeskabt opvarmning af atmosfæren blevet endnu mere åbenbare og videnskabeligt dokumenterede. I maj 2013 erklærede FN s klimapanel, at atmosfærens indhold af drivhusgasser nu har oversteget den kritiske grænse på 400 ppm (parts per million) og dermed er det ikke længere realistisk at kunne holde de menneskeskabte temperaturstigninger under 2 grader Celsius, som det ellers bl.a. var målet for klimaforhandlingerne i Danmark under COP15 i Den største kilde til klodens opvarmning er afbrændingen af fossil energi, dvs. olie, kul og gas. Miljømæssig Bæredygtighed ocial Økonomisk Klimaændringerne vil betyde, at temperaturen på kloden vil stige med 2-4 grader Celsius frem til 2100 dermed øges afsmeltning fra polerne og der vil være mere vand i flydende form på kloden. Det vil regne kraftigere, fordampningen vil øges, og vandstanden i de indre danske farvande vil stige. I Køge Bugt forventes en generel havvandsstigning på 70 cm frem til år Der forventes ligeledes mere kraftig regn og mere vind. Figur 6.2.2: Bæredygtighedens tre elementer som introduceret af FN i

4 Konsekvenserne er oversvømmede veje og fyldte kloakker, en begrænset grundvandsressource til drikkevand og for lidt vand i vandløbene om sommeren. Greve får mere vand fra oven end tidligere og samtidig er der ikke nok drikkevand - udfordringerne i Greve er til at få øje på. Der skal derfor øget fokus på klimaindsatsen i Greve. Det drejer sig både om: forebyggelse: dvs. undgå at bruge fossil energi og fremme brugen af energieffektive teknologier og vedvarende energikilder, og om tilpasning til det ændrede miljø: finde måder at håndtere mere vand og stærkere vinde. Lokal Agenda 21 dialog og nye måder at samarbejde på tværs i samfundet Opgaven er globalt set enorm og kræver helt nye måder at samarbejde mellem myndigheder, videnskab, borgere og virksomheder. Allerede i 2009 oprettede Byrådet i Greve fx et særligt Klima- og Energipolitisk udvalg, der siden har stået i spidsen for Greve s indsats på klima- og energiområdet. Greve ønsker fortsat at være foregangskommune, der løbende afsøger, udvikler og anvender nye bæredygtige løsninger. om foregangskommune er det naturligt at være velorienteret, dele ny viden og løbende tilpasse opgaveløsningen til de fremtidige klimaændringer. Men også at gøre det på den mest optimale måde, så løsningerne er økonomisk, naturmæssigt og visuelt hensigtsmæssige for borgere og virksomheder i Greve. Denne opgave er en stor og kompleks udfordring, der kun kan løses i dialog og samarbejde på tværs af myndigheder, borgere og virksomheder både inden for og uden for Greve s geografiske område. ærligt klimatilpasningsopgaven, hvor fokus er på at begrænse skader fra ekstrem regn og stormflod, er en stor teknisk og økonomisk udfordring for Greve. Løsningen af denne opgave skal også spille sammen med bl.a. den statslige miljølovgivning, der har som mål at værne om vand, jord og luft. 152 Figur 6.2.3: Bæredygtighed i det byggede miljø (bygninger og bydele) ifølge DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen), 2013.

5 Der er brug for i fællesskab at udvikle nye løsninger, der kan imødekomme de massive udfordringer og der er brug for, at løsninger udvikles og afprøves i et tværfagligt samarbejde og i dialog mellem borgere, virksomheder og myndigheder om serviceniveau, indsats og omkostning. De nye udfordringer med klimatilpasning kræver nye måder at samarbejde på. Nye løsninger handler fx om systematisk at genåbne offentlige vandløb, sikre afløb af regnvand gennem nedsivning på stedet, aflastning af spildevandssystemet (kloakker) så rensningskapacitet ikke overbelastes ved regnskyl og andre tiltag så grundvandsdannelsen sikres m.v. Nye offentlige og private samarbejdsprojekter må forventes udviklet. I dag kender vi mest til udfordringerne og mindre til de lokale løsninger de skal nu findes gennem tæt samarbejde og dialog mellem myndigheder, borgere og virksomheder. Borgere og virksomheder skal sammen med myndigheder skabe nye tekniske, juridiske og organisatoriske løsninger, hvor idéudvikling, projektering, drift og vedligehold af anlæg kan håndteres. Nye frivillige foreninger og organisationer vil måske se dagens lys, fx omkring drift og vedligeholdelse af lokale klimaløsninger i grundejer- og boligforeninger. Forebyggelse fokus på energi Energi er en naturressource og anvendelsen af de forskellige energikilder har forskellig indflydelse på jordens klima. Anvendelse af fossil energi er en central årsag til opvarmning af kloden og de igangværende klimaforandringer. Derfor har verdenssamfundet de sidste 20 år arbejdet på at nedbringe anvendelsen heraf og øge brug af vedvarende energi, som fx vind og sol. Greve ønsker at gå forrest i reduktion af CO 2 -udledning. Derfor har Greve sammen med flere andre kommuner i Region jælland tiltrådt et frivilligt EU-initiativ, der kaldes Borgmesterpagten. Greve har i Klimaplan fastsat mål og anvist handlemuligheder inden for indsatsområderne Energi, Transport og Klimatilpasning. De overordnede målsætninger er: EU s og Danmarks Klima- og energipolitik Greve har som medunderskriver på borgmesterpagten påtaget sig at overopfylde EU s målsætninger. EU s klimapolitik: Dansk klimapolitik er baseret på, at Danmark skal bidrage til at begrænse den globale opvarmning, leve op til sine internationale forpligtelser og at den danske klimaindsats skal være omkostningseffektiv. EU har forpligtet sig til en samlet reduktion af drivhusgasudledninger på 20 %. i 2020 i forhold til niveauet i Den nationale indsats efter 2012 vedrører de sektorer, der ikke er omfattet af kvotesystemet. Det drejer sig om landbrug, transport, opvarmning af bygninger og boliger, affald mv. Danmarks reduktionsmål for disse sektorer er på 20 %. i 2020 i forhold til Dermed er Danmark ét af de lande i EU, der har påtaget sig den højeste reduktionsforpligtelse. Vedvarende energi i Danmark I 2020 skal en andel på mindst 30 %. af det endelige energiforbrug bestå af vedvarende energi. Dette mål er fastlagt i EUs klima- og energipakke fra december Danmark er desuden forpligtet til, at mindst 10 %. af energiforbruget i transportsektoren kommer fra vedvarende energi i Energieffektivisering Energieffektivisering er en helt central del af Danmarks energipolitik. Vi skal bruge mindre energi i vores boliger, i erhvervsvirksomhederne, og der skal gøres en særlig indsats i de offentlige institutioner. I den energipolitiske aftale fra 2008 er det bl.a. fastlagt, at bruttoenergiforbruget skal reduceres med 4 %. i 2020 i forhold til Forsyningssikkerhed Reserverne af fossile brændsler tømmes med stigende hast, og de tilbageværende fossile ressourcer koncentreres på ganske få lande. Alt imens Danmarks egen produktion af olie og gas i Nordsøen falder. Det betyder, at Danmark skal gøre en indsats for at fastholde et højt forsyningssikkerhedsniveau. Derfor har Danmark også af forsyningssikkerhedsmæssige grunde målsætninger med hensyn til vedvarende energi og et lavere energiforbrug. Figur 6.2.4: Klima- og energipolitikker, kilde: 153

6 Mulige positive effekter ved kommunens klimaindsats Energibesparelser og mere miljøvenlig transport Klimatilpasning Mindre CO 2 undere nærmiljø Økonomiske besparelser undere og grønnere bymiljøer Omdannelse af oversvømmelser til en naturlig del af landskabet En indsats på energi-, transport- og klimatilpasningsområdet kan give mange positive afledte effekter. Tilpasning fokus på vand Vand er en naturlig ressource, der i sit livsforløb antager forskellig karakter og kvaliteter i forhold til anvendelse: Havvand, regnvand, drikkevand, overfladeog vejvand, sort og gråt spildevand. Forskellige vandkvaliteter skal håndteres forskelligt og med sigte på at holde vandets naturlige økologiske balance: Grundvand dannes af nedsivning af regnvand. Jo større asfalterede og uigennemtrængelige overflader i byerne, jo længere skal regnvandet løbe, før det kan sive ned. Og vand løber altid derhen, hvor der er lavest. Der er flere forskellige parter, der undervejs håndterer vandet. Greve olrød Forsyning er ansvarlig for håndtering af spildevand, herunder regnvand og uvedkommende, dvs. indtrængende vand i kloaksystemerne. Vejmyndighederne er ansvarlige for håndtering af vejvand, ligesom kommunen også er miljømyndigheden, dvs. skal påse at relevant lovgivning overholdes, herunder EU s vandrammedirektiv og de statslige vandplaner for sikring af god vandkvalitet. Vandets naturlige veje nye udfordringer for en helhedsorienteret klimatilpasningsindsats Med de ændrede nedbørsmønstre må vi også begynde at ændre vores måde at anvende og hånd- Figur 6.2.5: Klimaplan for Greve Over 20 % mindre udledning af CO 2 i 2020 gennem energieffektiv bygningsdrift og transport for kommunen som geografisk område, Forbedring af infrastrukturen for anvendelse af energieffektive transportmidler, bl.a. elbiler, kollektiv trafik, cykel og gang, Toiletskyl Tøjvask Rekreativt element /forsinkelse Vanding Nedsivning til grundvand Vandløb Køling Regnvand Tilpasning til klimaforandringer. Gråt spildevand ort spildevand Overfladevand Klimaplanen er dynamisk og revideres løbende, både for at justere og tilføje tiltag, og for at vise, hvor langt Greve er i bestræbelserne på at opfylde målet. Havvand Køkken/bad Grundvand Drikkevand Industri Vandløb Kloak Figur 6.2.6: Vandkvaliteter. Vandets naturlige cyklus giver mulighed for anvendelse af regn- og grundvand til forskellige formål med forskellige kvalitetskrav, hvor vandet til sidst bliver til spildevand. pildevandet indgår igen i vandets naturlige cyklus efter rensning. 154

7 tere vand på i virksomheder, husholdninger, byer og sektormyndigheder. I dag er der øget og stigende fokus på, at vandet undervejs i sin færden fra regnvand til spildevand har forskellige kvaliteter og renhedsgrader, der kan bruges til forskellige formål. Vandet kan dermed bruges forskelligt. Den stigende knaphed på drikkevand har allerede afspejlet sig i stigende vandpriser og sandsynligheden for yderligere prisstigninger er stor, især i Hovedstadsregionen, der har et større drikkevandsforbrug end der er grundvandsressource. I dag begynder vandpriser mange steder at blive et salgsargument ligesom billig varmeforsyning. I Danmark har vi været vant til at bruge samme kvalitet vand - rent grundvand - til stort set alle formål herunder som transportør af affald fra husholdningerne - dvs. spildevand. Det kan tænkes, at muligheden for at anvende forskellige vandkvaliteter til forskellige formål fremover i stigende grad vil blive standard i nye by- og boligområder, fx muligheden for at bruge regnvand til tøjvask og brugt køkken - og badevand til havevanding og lokal nedsivning. Når regnvandet skal forsinkes for at dampe af på sin vej tilbage til grundvand, kan det f. eks. bruges som et svalende eller rekreativt element i by- og naturområder. Vand er i sig selv også en vigtig transportør af forskellige stoffer både fra atmosfæren til jordoverfladen, men også fra jordoverfladen til vandmiljøet. Mange stoffer fra jordoverfladen, fx fra vejoverflader, er uønskede direkte i vandmiljøet. Det kan både være næringsstoffer, der er med til at gøre vandet for næringsrigt, eller andre stoffer, der kan forurene vandet. Idé: Regnvand kan, i samarbejde mellem myndigheder og grundejere, blive opsamlet og afprøvet anvendt til havevanding, tøjvask, toiletskyl m.v. e også Derfor er det vigtigt at disse stoffer i videst muligt omfang undgås, så stofferne ikke ender i vandmiljøet. Dette kan fx gøres ved at bruge rene materialer til overfladebelægninger, således at potentialet for udvaskning af problematiske stoffer fra fx kunststofgræsbaner er lavt. Hvis vandet håndteres lokalt, kan det også undgås, at stofferne bliver spredt i miljøet i samme udstrækning. Lokalt kan der derudover arbejdes med at forsinke og begrænse mængden af vand, der afledes via kloaknettet, dvs. både regn- og spildevand. Det kan fx være efter principper om: 1. at forsinke vandets vej på grunden, så en del kan nå at fordampe eller nedsive 2. dernæst bruge regnvandet lokalt til fx tøjvask, toiletskyl og havevanding, dernæst 3. nedsive vandet på egen grund, og endelig 4. aflede det resterende regnvand via kloaknettet, separeret fra spildevand. Disse og andre muligheder skal løbende undersøges, muligheder prioriteres og løsninger udvikles og forankres i en fortsat dialog mellem borgere, virksomheder og myndigheder. 6.3 Klimatilpasningsplan - redegørelse Klimatilpasningsplanens vigtigste mål er at beskytte nutidens og fremtidens borgere og virksomheder i Greve mod uønskede typer af oversvømmelser og de skader, det medfører på ejendomme, natur- og andre samfundsværdier. Greve ønsker fortsat at imødegå konsekvenserne af klimaændringer med rettidige og bevidste valg af tiltag, der sikrer en helhedsorienteret indsats i forhold til vands cyklus, bl.a. sikring af grundvandsressourcen. Greve vil dermed både sikre offentlige og private bygninger, virksomheder og boliger og Greves infrastruktur mod oversvømmelser og samtidig sikre natur- og grundvandsressourcerne m.v. Byrådet har i de senere år gennemført flere tiltag, som skal beskytte særligt udsatte byområder mod 155

8 oversvømmelser (se figur ). Der arbejdes videre på at gennemføre den aftalte klimatilpasning af de prioriterede byområder, herunder udbygge og tilpasse kloaksystemet og udvikle beredskabsplaner for hele kommunen, så der kan handles rettidigt i tilfælde af ekstrem regn og/eller høj vandstand og derved mindske skader på både private og offentlige ejendomme i kommunen i forhold til det fastsatte serviceniveau om højst 1 oversvømmelse (opstuvning til terræn) hvert 10. år. iden 2002 er der gennemført en række klimatilpasninger. Metoder/strategier (klimakogebog mv.) er udviklet for at få de økonomisk mest fordelagtige løsninger. Det er således sikret, at der dimensioneres i forhold til det besluttede serviceniveau. I perioden er der investeret i regnvandssystemer, spildevandssystemer herunder pumpestationer og renseanlæg, herunder investeringer vedrørende overvågning og beredskab og også medfinansiering af vandløbsreguleringer. ærlige udfordringer og målsætninger i Greve s geografiske område tort set hele Greve er udlagt som Område med ærlige Drikkevandsinteresser (ODområde), dvs. at der produceres rigtig meget grundvand i Greve. Grundvandsressourcerne i Greve bringer også drikkevand til andre kommuner i Hovedstadsområdet fra flere kildepladser. Grundvandsressourcerne er generelt under pres i Danmark, og også i Greve. Alle aktiviteter, der påvirker vandets vej gennem kommunens arealer skal derfor vurderes nøje i forhold til fortsat at sikre rent og godt grund- og dermed drikkevand af høj kvalitet. Dette reguleres bl.a. af EU s vandrammedirektiv og Greve s Vandforsyningsplan. Klimaændringerne vil i Greve bl.a. påvirke: afstrømningsmønstre i vandløb, hyppigheden af vand i de øvre jordlag, øge risikoen for oversvømmelser i de bebyggede områder og byerne langs med kysterne, og for kysternes vedkommende også være årsag til erosion. Det er derfor vigtigt fortsat, at kende og anerkende vandets naturlige veje konkret i Greve og udnytte denne viden proaktivt og positivt i den måde vandløb og spildevandssystemer projekteres, anlægges og vedligeholdes på. Et delmål er at få etableret et stadigt mere omkostningseffektivt samspil mellem vandets naturlige Det bærende princip for klimatilpasning i Greve er: FØRT at forebygge og reducere risikoen for oversvømmelser og DERNÆT at afhjælpe skader fra oversvømmelser Vi samarbejder med vandets naturlige veje Et klimatilpasningsprojekt er fysiske tiltag, der resulterer i én eller flere af nedenstående effekter: separere vandkvaliteter, øge kapacitet i systemers vandføringsevne og tilbageholde vand, hvor det gør mindst skade renovering og anlæg af tekniske installationer og fysiske anlæg vand bruges som ressource for at værne om by- og landskabsarkitektoniske kvaliteter Figur 6.3.1: Princip for klimatilpasning i Greve. 156

9 (f.eks. vandløb) og kunstige (f.eks. regnvandsledninger) veje gennem kommunens areal, både over og under jorden. Da vand bevæger sig, er det ikke altid, at et eventuelt problem med vand skal findes inden for det område, der oplever problemer med vand nogle gange ligger løsningen uden for det givne geografiske område. Håndtering af vand skal derfor tænkes ind i en bredere kontekst end blot det aktuelle areal, og at der f.eks. skal samarbejdes med grundejere og relevante myndigheder i et større område, f.eks. projekt Olsbækken som Greve gennemførte allerede i 2007 og i forhold til etablering af f.eks. nye regnvandsbassiner. Fremtidens ekstreme regnhændelser og vandstand i Køge Bugt Mere specifikt forventes det, at klimaet i Greve ændrer sig således, at den totale mængde regn om sommeren bliver mindre, men at der oftere kommer skybrud, og at de bliver kraftigere. Dette vil sætte afløbssystemerne (kloakker) og vandløb under yderligere pres. Den regnmængde, som afløbssystemer skal dimensioneres for, forventes at blive ca. 30% større i år 2100 i forhold til år Derfor bruges en klimafaktor på 1,3 ved planlægning af kloaksystemer, dvs. at eksisterende afløbssystemer opgraderes med faktor 1,3 så rørdimensioner forøges. Greve ligger relativt lavt og har flere vandløb, hvor igennem havet kan løbe tilbage til byen, dvs., stuve op, og i værste fald oversvømme lavtliggende områder nær ved disse vandløb. Havvandsstigning risikostyringssplan klar i 2015 Effekten af klimaændringer på vandstanden i Køge Bugt er analyseret af Kystdirektoratet. Analysen viser meget kraftige ændringer i forekomsten af ekstreme vandhændelser og dermed en meget høj risiko for oversvømmelser som følge af kraftigere vind- og vandhændelser. Der kan ses en stigning af antallet af ekstreme vandstande på 75%. Denne stigning af vandstanden er betydelig. Det betyder, at risikoen for en gen- Redegørelseskort 6.3.3: Oversvømmelsesrisikozone ved Køge Bugt, kilde: Kystdirektoratet 157

10 tagelse af den veldokumenterede stormflod i 1872, hvor vandet nåede et niveau på 2,8 m i Køge Bugt, allerede fra år 2100 kan forventes at ske hvert 2. år i stedet for det hidtidige interval på 1000 år. Den maksimale vandstandshændelse i Køge Bugt i de sidste 1000 år er vurderet til 3,7 m. Greve er blandt de 22 kommuner som er udpeget af staten som værende i oversvømmelsesrisikozonen for oversvømmelser fra havet (Køge Bugt), anvist på redegørelseskort Udpegningen er sket i henhold til oversvømmelsesdirektivet af Kystdirektoratet i om følge heraf gennemfører Kystdirektoratet p.t. nye og mere detaljerede analyser af sådanne oversvømmelser, og Greve skal senest i 2015 have udarbejdet risikostyringsplan for, hvordan skader af de stigende stormfloder kan modvirkes. Eksempel på havvandstigning, Hundige Havn og Lille Vejle Å I det følgende antages det, at kontraklappen ved underføringen af Lille Vejle Å og Havnen fungerer, dvs. at den lukker, når vandstandsforskellen mellem åen og havet er større end 30 cm. Husene på havneområdet ser ud til at kunne tåle en vandstand i Køge Bugt på 1,9 m. Ved 2 m sker der oversvømmelser af husene i havneområdet. Ved vandstande på 2,3 m sker der ingen skadesvoldende oversvømmelser omkring havnen eller Lille Vejle Å, men vandstande i Køge Bugt mellem 2,3 m og 2,4 m giver oversvømmelser af et stort opland i Hundige (og Ishøj), ca. 145 parcelhuse og 50 kolonihaver. For at sikre Hundige mod oversvømmelser ved vandstande større end 2.3 m, må der eksempelvis etableres 1) diger omkring havnene: Hundige, Ishøj, Vallensbæk og Brøndby og 2) sikres, at der er tilbageløbsstop på såvel regnvandsudløb som vandløb. Erfaring med klimatilpasning i Greve siden 2002 ns byer og boligområder skal også fremover udvikles i sammenhæng med kommunens klimatilpasningsplan. Der arbejdes målrettet med håndtering af regnvand i kommunens by- og bolig- Redegørelseskort 6.3.1: tatus på klimatilpasningen i Greve, kilde: Greve olrød Forsyning. Vallensbæk Ishøj Roskilde 37 Høje-Taastrup Tune NØ Tune 20 Kildebrønde Landsby Kildebrønde Lille Vejle Å 2 Hundige 35 Greve Landsby 27 Bassin Regulering af Tune Y2 Grevebækken 7 Tværhøjgård Dæmning omkring Godsparken Hundige trand Greve Midt Bassiner 41og rør Nyt pumpeudløb 5 Greve Centervej Greve MC Greve trand Mosede 9 Pumpe Karlslunde Landsby tregets udløb Langagergård Hævning 10af brønd 38 Mosede trand Byggemodninger Karlsunde Karlslunde Pumpe 16Karlslunde Klimatilpasning af Karlslunde trand eksisterende by Karlslunde 3 olrød Karlstrup Mosebæk Klimatilpasningsplanlægning pågår 40 Teknisk afgrænsning af forskellige regnvandsoplande 158

11 Redegørelseskort 6.3.2: Greve olrød Forsynings ønsker ønsker til nye til nye regnvandsbassiner Vallensbæk Ishøj Høje-Taastrup Kildebrønde Landsby Greve Landsby Hundige Tune Greve Hundige trand Roskilde Karlslunde Landsby Mosede Greve trand Mosede trand Karlslunde Karlslunde trand olrød Beskyttede naturtyper: Overdrev trandeng Eng Hede Mose ø Vandløb Eksisterende skov Grønne områder Idræt og fritidsanlæg Ønsker til nye regnvandsbassin områder, så oversvømmelser forårsaget af ekstrem regn søges undgået i fremtiden. Indsatsen i klimatilpasningsplan bygger på de erfaringer Greve har gjort siden den første større oversvømmelse i Igen i 2007, 2009, 2010 og 2011 har kommunens byer og boligområder været ramt af oversvømmelser og ekstreme regnhændelser til stor gene for mange borgere og virksomheder. amtidig har det givet anledning til udvikling af relevante klimatilpasningsprojekter og beredskab, så oversvømmelser blev reduceret væsentligt. Byrådet har som følge heraf allerede i 2008 fastsat et skærpet serviceniveau, hvor der maximalt må ske opstuvning af vand på terræn (dvs. oversvømmelser) hvert 10. år. I forbindelse med den politiske fastsættelse af serviceniveau i 2008, blev det besluttet, at byområder først klimatilpasses. Dette serviceniveau har været retningsgivende for klimatilpasningsindsatsen lige siden, jf. figur Gældende beslutning om serviceniveau for klimatilpasning i Greve, (besluttet i 2008): I områder med store skader som følge af oversvømmelser: Mål: Maksimalt opstuvning til terræn (oversvømmelse) hvert 10. år I områder med mindre skader som følge af oversvømmelser: Mål: Maksimalt opstuvning til terræn hvert 5. år. kadevoldende oversvømmelser maksimalt hvert 10. år Der anvendes en klimafaktor på 1,3 dvs. der forventes 30 % mere regn i 2100 i forhold til i dag Der udarbejdes beredskabsplaner, som supplerer opstuvningskravet Figur 6.3.2: Beslutning om serviceniveau for klimatilpasning i Greve 159

12 Udbygning og tilpasning af regnvandssystemer i et givet byområde tager erfaringsmæssigt op til 5 år fra planlægningen begynder til anlægget er bygget. Greve vil fortsat arbejde med at være i stand til at håndtere regnvandet på den mest hensigtsmæssige måde i forbindelse med ekstreme hændelser. Greve olrød Forsyning kører f.eks. en bagvagtsfunktion, som betyder, at der døgnet rundt er en medarbejder, som modtager alarmer og overvåger alle målestationer og på den baggrund umiddelbart kan sætte beredskabsplaner i værk. Greve vil have stigende fokus på at udvikle og anvende klimarelevante løsninger, bl.a. gennem en intensiveret arealanvendelse (fortætning), åbning af rørlagte vandløb, adskille vandkvaliteter i vandsystemerne (kloakker) samt undgå at aflede regnvand til kloak. Dette kan blandt andet ske ved at øge anvendelsen af forskellige vandkvaliteter til forskellige formål (køling, tøjvask, toiletskyl) og øge lokal nedsivning af regnvand ved f.eks. at anlægge gennemtrængelige (permeable) belægninger. Oversvømmelseskort baseret på hydraulisk modellering Greve olrød Forsyning har udarbejdet en såkaldt strategimodel, som er en numerisk hydraulisk beregningsmodel, som beregner vandstande og flow i regnvands- og vandløbssystemer. Modellen anvendes til at beregne den fremtidige årlige sandsynlighed for oversvømmelser fra vandløb og regnvandssystemer, se retningslinjekort Der arbejdes løbende med forbedring af modellen, herunder opdatering i forhold til ledningsregistreringer, bl.a. i Tune. Ledningsregistreringen i Tune er ikke afsluttet endnu, men forventes færdig primo Retningslinjekort viser udbredelser af oversvømmelser ved forskellig nedbør. om et samlet Retningslinjekort 6.4.1: Oversvømmelsesrisiko i Greve. Udbredelse af oversvømmelse med sandsynligheder (i promille): 160

13 billede er vist oversvømmelser for vandstande større end 10 cm. Kortet viser, at der også fremover vil være oversvømmelser i de områder som er klimatilpasset siden Det skyldes, at det er valgt kun at medtage gennemførte klimatiltag i modelberegningerne, mens effekten af de planlagte klimatiltag endnu ikke fremgår af oversvømmelseskortet. Oversvømmelseskortet viser alene risiko for ekstreme regnvandshændelser i kombination med stigende vandstand i Køge Bugt, dvs. en beregnet havvandstandsstigning på 70 cm i år 2100 i forhold til år Værdikortlægning For at kunne vurdere, hvordan klimatilpasningsindsatsen prioriteres fremover, skal relevante samfundsmæssige værdier kortlægges. Greve s kvalitative værdikortlægning, jf. redegørelseskort Natur og redegørelseskort Kulturhistorie. Badevandskvalitet er en kombineret natur- og kulturværdi, der påvirkes betragteligt af såvel klimaændringer, som af den konkrete måde klimatilpasningsløsninger udformes på. e redegørelseskort Badevandskvalitet. De natur- og kulturhistoriske værdier fremgår af redegørelseskort og Værdierne af natur og kultur kan ikke, på samme måde som bygningsskader, opgøres i kr., men indgår alligevel som et væsentligt kvalitativt hensyn i risikovurderingen. Udover skader på bygninger sker der også skade på andre værdier, f.eks. veje, kulturmiljøer og naturværdier. ådanne værdisæt indgår derfor også i Redegørelseskort Værdikort 6.3.4: Naturværdier Vallensbæk Ishøj Høje-Taastrup Kildebrønde Landsby Greve Landsby Hundige Tune Greve Hundige trand Roskilde Karlslunde Landsby Mosede Greve trand Mosede trand Karlslunde olrød Karlslunde trand Beskyttede naturtyper Overdrev trandeng Eng Hede Mose ø Vandløb Eksisterende skov kovrejsningsområder Grønne områder 161

14 Redegørelseskort Kulturhistorie Redegørelseskort : Kulturhistorie Vallensbæk Kappelevgårde Ishøj Høje-Taastrup Gjeddesdal Benzondal Kildebrønde Landsby Kildebrønde ejerlaug Hundige Greve Landsby Tune Landsby Tune Tune Kursuscenter Greve Hundige trand Fløjterup Roskilde Mosede Landsby Greve trand Karlslunde Landsby Mosede Mosede trand Karlslunde Jorde Karlslunde Mosede Fort noldelev-hatrup ejerlaug m.m. olrød Karlslunde-Karlstrup Mose Karlslunde trand Ældre Landsbykirker Tunestillingen, bevaret anlæg Kulturarvsareal Kirkens fjernvirkning ærligt bevaringsværdigt kulturmiljø Bevaringsværdigt kulturmiljø Bevaringsvædigt kulturmiljø - uden for kommunen Kulturarvsareal - uden for kommunen Redegørelseskort 6.3.5: Badevandskvalitet. Vallensbæk Ishøj Høje-Taastrup Kildebrønde Landsby Greve Landsby Hundige Tune Greve Hundige trand Hundige trandpark Roskilde Karlslunde Landsby Mosede Greve Badehotel Greve trand Granhaugen Mosede trand Karlslunde Karlslunde trand Mosede Fort olrød Karlstrup trandpark Udmærket God Tilfredsstillende Badestrandene i Greve er vurderet ud fra EU s normer. Den bedste karakter er udmærket (tre stjerner) efterfulgt af god (to stjerner) og tilfredsstillende (en stjerne). Den dårligste karakter er ringe (ingen stjerner) hvor badning frarådes. Den bedste vandkvalitet i Greve kan man finde i Hundige trandpark lige nord for Hundige Havn. Her har stranden de fleste år kunnet hejse det blå flag som tegn på godt badevand. Denne status er nu under pres pga. manglende kapacitet i spildevandsystemerne, manglende rensning og adskillelse af regn og spildevand. 162

15 kadesrisiko på bygninger Opgørelserne af erfaringstal fra Forsikring & Pension kan bruges til at værdisætte skader på bygninger. De viser, at det er meget samfundsøkonomisk tungt med skader som følge af oversvømmelser på bygninger. I redegørelsestabel ses de årlige skadesomkostninger på bygninger i Greve opgjort af Forsikring & Pension. kaderne ved oversvømmelserne har ifølge opgørelserne fra Forsikring og Pension været markante. Alene i 2007 er skaderne på private og erhvervsforsikringer i kommunen opgjort til 88 mio. kr. I redegørelsestabel ses de udbetalte forsikringer under de kraftige nedbørshændelser: På denne baggrund og sammenlignet med forskningsrapporter på området er skadeskortlægningen gennemført ved en opgørelse af skader på bygninger og løsøre med enhedspriserne: 0,5 mio. kr. pr. husoversvømmelse ved vandstand mellem 20 cm - 40 cm, 1,25 mio. kr. ved vandstande over 40 cm og 0,1 mio. kr. for oversvømmelser af kældre, defineret som en skade, hvis der kommer vand på terræn på en matrikel, der har en kælder. For offentlige ejendomme anvendes en faktor 2 på skadesværdien, da offentlige bygninger typisk indeholder flere invsteringstunge installationer og løsøre, f.eks. skoler, institutioner og plejecentre. Risikovurdering og typer af indsatser om følge af de oversvømmelser, der har været i Greve, har der været meget stort fokus på håndtering af regnvand og i mindre omfang fokus på skader, der fremkommer gennem kombinationer af regnvandshændelser og stormflod (havvand). Fremover skal disse forhold i stigende omfang indgå. om grundlag for prioritering af rækkefølge af projekterne er der taget udgangspunkt i en klassisk risikoanalysemodel, hvor risikofaktor (R) fremkommer gennem en beregnet vurdering af sandsynlighed () ganget med en vurdering af konsekvens (K). åledes kan en hændelse, der i sin konsekvens er stor, men hvor sandsynligheden er lille i det samlede risikobillede blive en lille brik. Omvendt kan en hændelse, der i sig selv er mindre, men hvor sandsynligheden for at den indtræffer er meget stor blive en stor risikofaktor, som skal håndteres. Af redegørelseskortene Naturværdier, Kulturhistorie, Badevandskvalitet samt kadesrisiko fremgår de prioriterede værdier, der indgår i risikoanalysen. Redegørelseskort kadesrisiko er beregnet som økonomisk værdi af erfarede bygningsskader i forhold til de forskellige sandsynligheder for regnvandshændelse i Greve. Redegørelsestabel 6.3.2: kadesværdier i Greve, kilde: Forsikring & Pension 163

16 Redegørelseskort 6.3.6: kadesrisiko målt i kroner gennemsnitligt per bykvarter i Greve. (Kilde: Greve olrød Forsyning) Formålet med risikoanalysen er netop at få dannet et geografisk billede af risici og på denne baggrund blive i stand til at udforme strategier og handlingsplaner for forebyggelse, håndtering og afbødning. Indsatsen for at begrænse risikoen er inddelt i tre typer: a) Forebyggelse, dvs. dialog, etablering og renovering af fysiske anlæg og infrastruktur, b) Begrænsning af konsekvenser ved regnvejrs- og stormflodssituationer, f.eks. akut-/beredskabsplaner samt c) Afhjælpning af konsekvenser efter regnvejrs- og stormflodssituationer, f.eks. oprydnings- og afværgeindsats. I Greve er målet netop at undgå oversvømmelser, dvs. projekter inden for indsatsområde a. Forebyggelse er derfor meget højt prioriteret. Dernæst kommer indsatsen med begrænsning og afhjælpning, dvs. projekter inden for indsatsområderne b og c. Prioritering og rækkefølge af indsatsen På baggrund af analyse og vurdering af risikokortet er følgende kategorier for Greve s indsats defineret: Kategori 1: Højeste prioritering: omfatter projekter i de geografiske områder, der både er oversvømmelsestruede (dvs. har en signatur på oversvømmelseskort, både regn- og havvand) og har en høj skades-, kultur- eller naturværdi, bliver højst prioriteret. Indsats påbegyndt/gennemført inden for de næste 4 år ( ). Kategori 2: Høj prioritering: omfatter projekter i de geografiske områder i kommunen, der har mellemrisiko for oversvømmelse i kombination med høje skades-, kultureller naturværdier. Disse geografiske områder vil 164

17 blive højt prioriteret i klimatilpasningen, dvs. både tilfælde af regnvands- og havvandsændringer, herunder stormflod. Indsats gennemført inden for kommuneplanens tidshorisont ( ). Kategori 3: Laveste prioritering: projekter i områder med lav oversvømmelsesrisiko og lille skades-, kultur- eller naturværdi vil have den laveste prioritering. Indsatser udføres efter 2025 eller undervejs, såfremt andre fysiske tiltag af andre grunde finder sted i områderne, f.eks. akut opretning af infrastruktur eller lignende. For at imødekomme målsætninger, krav til serviceniveau og ambitioner om forebyggelse frem for oprydning er det centralt, at udvikle og tilpasse lokale løsninger i dialog og samarbejde med borgere og virksomheder i de forskellige byer og lokalsamfund i Greve. Idéer og forslag til projekter forventes derfor løbende revideret. Projekter og prioritering er beskrevet i redegørelsestabel Projektoversigt for klimatilpasning En række større fysiske anlægsprojekter vurderes på denne baggrund at skulle gennemføres de kommende år. Projekterne er oplistet i stikordsform nedenfor, sorteret efter om de er tværgående eller geografisk afgrænsede. Projekterne er skematisk angivet i redegørelsestabel 6.3.3, hvor bogstav a q henviser til beskrivelsen i oversigten. Projektoversigten er en minimumsliste, idet nye idéer, viden og behov vil vise sig undervejs. Projektoversigten gennemgås og revideres derfor årligt i forbindelse med den almindelige budgetlægning. Geografisk tværgående projekter: A) Eksisterende måleprogram vedr. overvågningsog alarmsystemer på opstillede målestationer vedligeholdes og udbygges (kategori 1). B) Tilvejebringe opdateret viden og data om kapacitet og vandføringsevne i de offentlige vandløb, og på den baggrund undersøge, om der er behov for revision af beregningsmodel og evt. udvidelse af vandløb. (kategori 1). C) Tilvejebringe viden og udforme strategi for reduktion af uvedkommende vand i spildevandssystemet. Der arbejdes henimod en halvering af uvedkommende vand i Geografisk stedsbundne projekter: D) Færdiggørelse af Karlstrup Mose projekt, der indgår i klimatilpasning af Karlslunde yd. Projektet medfører etablering af nyt vandløb, bassiner og dæmninger (kategori 1). E) Færdiggørelse af en hydraulisk model for Karlslunde Landsby på baggrund af måleprogram. Etablering af klimatilpasningsløsninger kommer efter 2017 (kategori 1). F) Undersøge muligheder for omlægning af Hulbækken/Karlslundebækken, herunder føring af regnvand fra bassin over i Hulbækken, etablering af ny sø vest om Karlslunde samt genåbning af den rørlagte strækning i Karlslunde til regnvandsbassin, herunder finde placering til flere/større bassiner. Flere bassiner og større ledninger forventes etableret i 2016 og 2017 (kategori 1). G) Undersøge mulighed for omlægning af Hulbækken/Karlslundebækken ved øhøj (Karlslunde Nord) samt etablering af regnvandsbassin (kategori 1). H) Koordinere klimatilpasningen af Karlslunde Industri med udvidelse af motorvejen og med etablering af den nye bane København - Ringsted, herunder undersøge muligheder for at regnvand afledes til Karlslundebækken (kategori 2). I) Undersøge muligheder for at beskytte Greve Vandværk tation 4 og HOFOR kildeplads ved Karlslunde mod oversvømmelser. (kategori 1). J) Klimatilpasning af kloakker i Tune, (kategori 1), herunder: færdiggørelse af ledningsregistrering, udarbejdelse af projekt for etablering af ny løsning for afledning af regnvand fra separatkloa- 165

18 keret område i Tune til Hulbækken / Karlslundebækken, udarbejdelse af spildevandsplan for udvidelse af kapacitet på spildevandsledningen fra Tune til Mosede Renseanlæg og fjernelse af vandbremse, der begrænser fuld udnyttelse af ledningskapacitet, samt kloakseparering (adskillelse af regnvand fra spildevand) i Tune By. K) Mosede. Der er opstillet hydraulisk model for Mosede og oplandet til regnvandssystem, der afvander område mellem Langagergård og treget. På baggrund af måleprogram skal modellen færdiggøres. Etablering af klimatilpasningsløsninger kommer efter 2019 (kategori 2). L) Oplandet til Birkedalen. Planlægningen af udbygningen af regnvandssystemerne er færdig. Der skal i løbet de næste 3-4 år etableres 3 nye bassiner og nye hovedledninger til treget. Arbejdet er opdelt i tre projekter, der følger efter hinanden (kategori 1). M) I gennemføres et mindre arbejde med at forhøje tregets brinker samt etablering af ny havudløbsledning ved Granhaugen, herved reduceres risikoen for oversvømmelse af de nærliggende ejendomme (kategori 1). N) Kildebrøndebækken. Der er opstillet hydraulisk model for oplandet til Kildebrøndebækken. På baggrund af måleprogram skal modellen færdiggøres. Etablering af klimatilpasningsløsninger kommer efter 2016.(kategori 1). O) Olsbækken. Der er opstillet hydraulisk model for hele Olsbækken. Etablering af klimatilpasningsløsninger kommer efter (kategori 2). P) Ll. Vejleå. Planlægningen af klimatilpasningen af Hundige er i gang. Der er opstillet måleprogram, som danner baggrund for den endelige hydrauliske model. Det forventes, at der er fundet løsninger på klimatilpasning i 2014, som kan etableres efter Der skal formentlig etableres mere bassinkapacitet som forsinker vandet inden det udledes til vandløbet. (kategori 1). Q) pildevand. Der gennemføres i 2014 flere afskæringer i spildevandssystemet for at opnå, at spildevandet løber mere direkte til Renseanlægget. Redegørelsestabel 6.3.3: Projektoversigt for klimatilpasning, Handlingsplan Projektnr. Beskrivelse Indsats Prioritering A) Måleprogram a 1 B) Forundersøgelse, kapacitetsanalyse, a 1 vandføringsevne C) Analyse og handlingsplan, b 1 uvedkommende vand D) Færdiggørelse af Karlstrup Mose-projekt, a 2 samarbejde med olrød E) Hydraulisk model, Karlslunde a 1 F) Omlægning af Hulbækken/ a 1 Karlslundebækken v. Karlslunde G) Omlægning af Hulbækken/ a 1 Karlslundebækken v. øhøj (Karlslunde Nord) H) Klimatilpasning Karlslunde Industri a 2 I) Beskytte kildepladser b 1 J) Klimatilpasning i Tune b 1 K) Klimatilpasning i Mosede b 2 L) Bassiner og ledninger, treget/ b 1 Birkedalen (Greve by) M) Brinker og havvandsudledning, b 1 Granhaugen N) Kildebrøndebækken b 1 O) Olsbækken b 2 P) Ll. Vejleådal/Hundige, bassiner og forsinkelse Q) pildevand, afskæringer for at forkorte stræk til rensningsanlægget i Mosede b 1 a 1 Især i Hundigeområdet er der gevinster at hente. (kategori 1). Handlingsplan - finansiering og konsekvens De prioriterede projekter iværksættes og udføres i overensstemmelse med allerede gældende samarbejdsaftaler, sektorplaner m.v. Alle projekter i projektoversigten er enten forankret i forsyningsselskaber eller hos kommunen som myndighed. Derfor kan projekterne realiseres i overensstemmelse med gældende arbejdsopgaver, samarbejdsaftaler m.v. Finansiering skal skabes i et samspil Der er i overenstemmelse med det besluttede serviceniveau allerede forudsat investeringer på ca. 25 mio. kr. årligt i år, regnet fra 2008, dvs. frem til ca Yderligere finansiering af gennemførelse af projekter skal efter behov skabes. Der er flere forskellige finansieringskilder: 166

19 Redegørelseskort 6.3.7: 6.3.7: Projektoversigt for for klimatilpasning klimatilpasning i i Vallensbæk Ishøj Høje-Taastrup N Kildebrønde Landsby P Tune J Greve Landsby Greve I O Hundige Q Hundige trand Roskilde I E,F Karlslunde Landsby H G Karlslunde Mosede K L,M Mosede trand Greve trand olrød D Karlslunde trand Beskyttede naturtyper: Overdrev trandeng Eng Hede Mose kovrejsningsområder Grønne områder Vandløb Eksisterende skov Områder med biologiske værdier - kerneområder og spredningskorridoror ø Vandløb, ikke beskyttede naturtyper D Projektoversigt over klimatilpasning afgiftsfinansieret, Greveolrød Forsyning investerer allerede ca. 25 mio. kr. pr. år, der alle understøtter klimatilpasningsplanens mål og prioritering, forhøjelse af vandafgifterne, administreres af vandforsyningsselskaberne, der er via regeringsaftalen afsat en del takstfinansierede midler til medfinansiering af kommunernes klimaindsats de kommende år heraf 2,5 mia. allerede i 2013, fundraising, forsøgs- og udviklingsmidler, øget offentlig-private-partnerskaber, herunder fx byudviklingsaftaler med offentlige og private bygherrer, og endelig gennem almindelig skattefinansiering i overensstemmelse med kommunernes aftale med staten. Konsekvenser for borgere og virksomheder De beskrevne projekter vurderes samlet set både at åbne op for yderligere dialog og samarbejde med borgere, virksomheder og myndigheder for at håndtere klimatilpasningsopgaven og at kunne være den afgørende forskel, når de store katastrofer truer og samtidig holde sig inden for målet om, at løsningerne skal være rimelige i forhold til risikoen. Klimatilpasningen i Greve anlægger et helhedsorienteret perspektiv og ser først og fremmest vand som en sparsom ressource, der skal værnes om i overensstemmelse med gældende vand- og miljøplanlægning, hvor fokus netop er ren 167

20 jord, vand og luft. Oversvømmelser og mere ekstreme vand- (og vind-)hændelser er de nye vilkår, der skal integreres i den eksisterende vandinfrastruktur (regn- og spildevandssystemer) og i den løbende planlægning og myndighedsbehandling på en samfundsøkonomisk effektiv måde. Det har været en kendsgerning i Greve siden de første ekstreme regnhændelser i Det har betydet, at der er udviklet nye måder at gøre tingene på. Det må forventes, at fremtiden vil bringe endnu flere bud på, hvordan Greve kan begrænse virkningerne af klimaændringer. Konkret skønnes konsekvenser for borgere og virksomheder at være: At der, regnet fra 2008, er forventning om, at det besluttede serviceniveau på regnvandssystemet og vandløbene er nået inden for planperioden (2025), således at skadesvirkningerne fra oversvømmelseshændelser begrænses markant. At nye projekter og løsninger løbende udvikles og realiseres i samarbejde med borgere, virksomheder og myndigheder At vandløb og lukkede regnvandssystemer, dvs. separat rørføring (kloak) under terræn, i stigende omfang åbnes og indgår som aktive by- og landskabsrum og som reservoir ved ekstreme regnhændelser. At badevandskvaliteten i kystområdet forbedres og fastholdes på et godt niveau gennem øget fokus på vandkvalitet. At grundvandsressourcerne værnes, bl.a. gennem beskyttelse og øget nedsivning af regnvand. 6.4 Retningslinjer Ved fortætning i byområder skal statslige interesser og kommunens serviceniveau for regnvandssystemer og vandløb være opfyldt. Fortætningen må ikke give øget risiko for oversvømmelser i eller uden for lokalområdet Ved byggemodning skal arealet udformes så der ikke er risiko for skadesvoldende oversvømmelser, når der kommer vand på terræn. Dette skal suppleres med en beredskabsplan, der beskriver tiltag og ansvarsforhold ved oversvømmelser i en ekstremsituation erviceniveauet for regn-, vandløbs- og fællessystemer kan suppleres med private LAR-anlæg. Ved etablering af infiltrationsanlæg gennemføres detaljerede jordbundsundersøgelser for at fastslå egnethed for nedsivning. Kapaciteten i disse anlæg medregnes ikke i kloakforsyningens anlæg for at nå det fremtidige serviceniveau Ved nybyggeri, renoveringer og anden byomdannelse i et risikoområde (jvnf. oversvømmelseskort) skal bygningsmæssige værdier sikres mod øget vandstand (både regnvand og havvandstigning) på en sådan måde, så det tilfører nye bymæssige kvaliteter Regnvand fra tage og befæstede arealer skal som udgangspunkt begrænses til naturlig afstrømning ved udledning til vandløb, og vandløbenes kapacitet må ikke overskrides, jvnf. Miljømålsloven Overløb af regnvand og drænvand til spildevandssystemet skal begrænses mest muligt og afledning skal adskilles fra spildevand Der må ikke opføres bebyggelse eller foretages ændringer af terræn, der kan hindre vandets strømningsveje eller øge risiko for oversvømmelse på omkringliggende arealer ved kraftig nedbør (jf. retningslinjekort 6.4.1), med mindre der kan udføres afværgeforanstaltninger Befæstelse af ubebyggede arealer skal begrænses mest muligt, idet der skal ske størst mulig lokal anvendelse og nedsivning af regnvand. 168

21 6.4.9 Ved befæstelse af ubebyggede arealer skal overflader være gennemtrængelige (permeable) og tage bør udformes som grønne tage. Nye stier og veje skal desuden anlægges, så de kan anvendes til kontrolleret afstrømning af vand ved kraftig nedbør Nye byområder skal indrettes med overfladevand som et dynamisk og synligt rekreativt element Ved ændring af eksisterende områder skal brug af overfladevand som synligt rekreativt element fremmes mest muligt, eksempelvis ved åbning af eksisterende regnvandsledninger eller etablering af rekreative anlæg, der kan bruges som regnvandsbassiner ved kraftig nedbør Ved nyt byggeri og ved fortætning skal der fastsættes bestemmelser om installation af anlæg til opsamling af regnvand og anvendelse af regnvand, bl.a. fra tage. Regnvand kan f.eks. anvendes til toiletskyl, havevanding og tøjvask Ved nyt byggeri og ved fortætning skal der stilles krav om: At bebyggelse dimensioneres efter det til enhver tid gældende bygningsreglements strammeste energiklasse At områdets biofaktor (dvs. andelen af grønne overflader i forhold til bebygget areal) fastholdes, fx gennem anvendelse af forskellige dimensioner (grønne tage, grønne gavle, grøfter m.v.) Øge biodiversiteten i regnvandshåndteringen, sådan at der skabes blå/grønne løsninger, eksempelvis udformning af regnvandsbassiner, der kan blive til regnvandsbiotoper, forbundet med åbne kanaler eller grøfter Der udpeges stationsnære bolig- og centerområder i Karlslunde, Greve og Hundige til fortætning, jf. retningslinjekort