Prioritering af klimatilpasningen af regnvands- og vandløbssystemer i Greve Kommune
|
|
- Simon Hald
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Januar 2009 Prioritering af klimatilpasningen af regnvands- og vandløbssystemer i Greve Kommune I denne rapport beskrives forslag til prioritering af klimatilpasningen af Greve Kommunes regnvands- og vandløbssystem. Det er besluttet at klimatilpasse regnvandssystemerne i henhold til serviceniveauet på regnvand og vandløb, så byens borgere ikke skal opleve en øget hyppighed af oversvømmelser fra regnvandssystem og vandløb i fremtiden ved klimaændringer. Da ikke alle byområder kan tilpasses samtidig prioriteres byområderne på baggrund af oversvømmelserne i 2007, som primært skyldtes ekstreme vandføringer i vandløb. Udgangspunktet for denne prioritering er: de byområder der er potentielt hårdest ramt skal klimatilpasses først og jo flere oversvømmelser der kan forebygges hurtigst muligt jo bedre Rapporten er udarbejdet af Forsyningsvirksomheden og kvalitetssikret af DHI Vand Miljø Sundhed, ved Forretnings- og Udviklingschef Ole Mark
2 Prioritering af klimatilpasning i Greve Kommune baseret på erfaringer fra oversvømmelserne i 2007 og terrænforhold i byen INDHOLD 1. Baggrund Diskussion og konklusion Datagrundlag for prioriteringen Beskrivelse af metoden for prioriteringen Det videre arbejde med klimatilpasning Klimatilpasning af hovedregnvandssystemerne på tværs af de prioriterede områder Klimatilpasning af de enkelte byområder Tidsplan Relationer FNs internationale klimapanel (IPCC) Staten Forslag til Kommuneplan Nabokommunerne Fremtiden/Visionen Grundvandsmodel Hav Referencer...11 BILAG 1. Registreringer af oversvømmelser i Pointgivning af byområderne. 3. Placering og antal af bygninger større end 50m 2, som ligger i et hul indenfor hvert byområde. 4. Erhverv og offentlige bygninger (større end 50m 2, som er beliggende i et hul). 5. Tabel med samtlige data anvendt til prioriteringen. Herunder: Navne på klimatilpasningsbyområder (i det følgende kaldet byområderne, bemærk byområderne har navne efter større kvarterer eller veje i byområdet som ikke beskriver alt areal som er med) og særlige bemærkninger til byområder i relation til rangordningen 6. Prioriteringen af byområderne. Rapporten er udarbejdet af Forsyningsvirksomheden og kvalitetssikret af DHI Vand Miljø Sundhed, ved Forretnings- og Udviklingschef Ole Mark. Prioritering af klimatilpasning_final2_by.doc/bpa Side 1 af 17
3 1. BAGGRUND Greve Byråd har besluttet et nyt serviceniveau for afledning af regnvand via regnvandssystem og vandløb, som omfatter hensynet til øget nedbør og vandstand i Køge bugt pga. klimaændringer, se reference 1. I det følgende anvendes betegnelsen: Klimatilpasning af afstrømningssystemerne. Når afstrømningssystemerne (regnvandsledninger, vandløb, regnvandsbassiner osv.) i et byområde er klimatilpasset, betyder det, at der kan garanteres imod oversvømmelser for en 5-10 års nedbørshændelse i dette område i henhold til serviceniveauet (reference 1). Byrådet har dertil besluttet, at ikke kun kommende systemer, men også de eksisterende afstrømningssystemer i Greve Kommune skal klimatilpasses, dvs. skal opnå det nye serviceniveau. Der skal derfor foretages en analyse af samtlige afstrømningssystemer, og hvor de nye servicekrav ikke er opfyldt skal der etableres anlæg som sikrer det nye niveau. Som en konsekvens heraf er spildevandstaksten hævet i 2008, se reference 2. Spildevand og regnvand er separeret i størstedelen af kommunen, dog er byområderne mellem strandvejen og Køge Bugt på strækningen mellem Lille vejle Å og Mosede Havn ikke kloakeret til at aflede regnvand. Kun i Tune findes der et fælleskloakeret system hvor regnvands og spildevand blandes i de samme ledninger. Prioriteringen af klimatilpasningen, som beskrives her, omfatter derfor kun regnvandssystemet i alle byområder og fællessystemet i Tune. Håndteringen af indsatsen imod kælderoversvømmelser fra spildevandssystemet behandles i andre projekter (herunder etableringen af en aflastning af spildevandssystemet ved renseanlægget). En gennemførelse af en fuld klimatilpasning af afstrømningssystemerne i kommunen med tilhørende analyser af de eksisterende systemer kan ikke gøres alle steder på én gang. Det er derfor nødvendigt at prioritere klimatilpasningen mellem de forskellige byområder. I første omgang foretages en prioritering af byområderne baseret på erfaringer og højdekort. Prioriteringen foretages ved, at de områder som bliver oversvømmet først prioriteres først. Metoden er helt i tråd med beskrivelserne i EU s oversvømmelsesdirektiv. Prioriteringen som er beskrevet her kvalitetssikres ved hjælp af en overordnet model af afløbssystemet, en hydraulisk model, (strategimodellen se reference 3), der simulerer vandstande i byområderne, når der forekommer hhv. store vandføringer fra baglandet og ekstreme nedbør. Ved denne metode sammenlignes de simulerede vandstande med højderne i terræn og potentielle oversvømmelser identificeres og sammenlignes med erfaringer. Metoden sikrer at de borgere, som blev ramt af oversvømmelserne i 2007, får deres afløbssystemer tjekket først. Selve klimatilpasningen gennemføres i henhold til Klimakogebogen, som Greve har været med til at udarbejde i samarbejde med Odense, DHI og PH-Consult for Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA). Prioritering af klimatilpasning_final2_by.doc/bpa Side 2 af 17
4 2. DISKUSSION OG KONKLUSION Samtlige byområder i Greve vil blive hydrauliske vurderet, og alt efter behov blive klimatilpasset, men prioriteringen af klimatilpasningen foretages i første omgang kun på områder, hvor der er vandløb eller regnvandssystem. En relativt stor del af kystområderne har ikke regnvandssystem og medtages derfor ikke i klimatilpasningen. På et senere tidspunkt vil der evt. blive udarbejdet politisk grundlag for beslutning om der skal etableres et regnvandssystem. Øget vandstand i Køge Bugt som følge af klimaændringer kan vise sig at give højere grundvandsspejl i byområdet langs kysten, hvilket kan betyde, at muligheden for nedsivning af regnvand reduceres i dette område og oversvømmelsesrisikoen måske øges. Analyser vha. grundvandsmodellen vil kunne afdække dette spørgsmål. De registrerede oversvømmelser i 2007 er foretaget ved indberetninger fra byens borgere og ud fra Forsyningsvirksomhedens observationer og erfaringer fra oversvømmelserne i Det er derfor ikke 100 % sikkert, at alle oversvømmede områder er med i den her foretagne prioritering. Ligeledes kan det ikke udelukkes, at enkelte oversvømmelser kan have skyldtes tilstanden af regnvandssystemet. Regnvandssystemets funktion og vedligeholdelsesstand er pt. ved at blive gennemgået ved hjælp af TV-inspektioner. Hvor der konstateres uregelmæssigheder foretages der oprensning og/eller renovering. Dette arbejde afsluttes i Da tilstanden af regnvandssystemet endnu ikke er fuldt gennemgået og da alle oversvømmelser ikke nødvendigvis er registreret, er en vurdering af prioriteringen med den hydrodynamiske model (strategimodellen) meget vigtig Det foreslås, at når de hydrodynamiske modeller er færdige vil den her foreslåede prioritering blive vurderet ved hjælp af Strategimodellen. Hvis det viser sig, at prioriteringen ændrer sig væsentlig ved anvendelse af modellerne, vil der blive foretaget detaljerede vurderinger af det enkelte område, og først derefter vil prioriteringen evt. blive foreslået ændret. Lovmæssige hensyn vil også kunne give et behov for omprioriteringer, herunder de kommende vandplaner. Resultatet af prioriteringen af klimatilpasningen betyder, at regnvandssystemet i nogle af Greves byområder og fællessystemet i Tune, vil blive udvidet med større ledninger, nye bassiner osv., men i andre områder vil det kunne vise sig, at systemerne allerede kan aflede de fremtidige 30 % mere vand pga. klimaændringer, og der vil derfor ikke blive etableret nye anlæg i de pågældende områder. Andre steder vil det kunne vise sig, at klimatilpasningen i ét byområde også får gavnlig effekt i et andet byområde, som derfor ikke behøver yderligere anlæg. Disse sammenhænge vil løbende blive afdækket, i takt med at Strategimodellen bliver forbedret med målinger og ved erfaringsopsamling lokalt. Det er således ikke nødvendigvis et problem/en svaghed for et områder at være prioriteret til klimatilpasning sent, men afspejler snarere at afløbssystemet er i god funktion. I alle byområder vil der blive udarbejdet beredskabsplaner, som vil sikre, at der er en plan for hvad der skal gøres, når systemet udsættes for regnmængder, som ligger ud over det fastlagte klimasikrede serviceniveau (se beskrivelsen af serviceniveauet i reference 1). Det gælder såvel ekstrem nedbør som høj vandstand i Køge Bugt. Prioritering af klimatilpasning_final2_by.doc/bpa Side 3 af 17
5 Når beredskab bliver nævnt i det følgende er der kun tale om beredskab specifikt imod vand på terræn. Beredskabsplanerne for samtlige byområder vil blive prioriteret i en samlet beredskabsplan. Det gælder derfor for områder som ligger sidst i prioriteringen, at de også hurtigt får glæde af klimatilpasningen i Greve, idet hovedregnvandssystemer og vandløb optimeres, der udarbejdes midlertidige beredskabsplaner for alle områder, der udarbejdes en grundvandsmodeller for hele byen og der gennemføres en analyse af havvandsstandsstigningers effekt på oversvømmelsesrisikoen for hele Greves kystområde. Greve Kommune vil, med det foreliggende materiale kombineret med beregningerne med Strategimodellen, have implementeret EU s Oversvømmelsesdirektiv (se reference 4) i Greve for vandløb (og regnvandssystemet) og med havprojektet også for havet. Dertil vil planlægningen af indsats imod oversvømmelser fra regnvandssystemet være implementeret med samme retningslinier, som det forventes, at staten vil kræve for oversvømmelser fra vandløb og hav. Prioritering af klimatilpasning_final2_by.doc/bpa Side 4 af 17
6 3. DATAGRUNDLAG FOR PRIORITERINGEN Det er valgt at opdele byområderne så de stort set følger opdelingen af regnvandsoplandene, så det sikres at der kan gennemføres hensigtsmæssige hydrauliske analyser ved klimatilpasningen af afstrømningssystemet. Til prioriteringen anvendes: Erfaringer fra oversvømmelserne i juli 2007, som er oplyst direkte fra borgere eller grundejerforeninger. Forsyningen har undersøgt om der er satellitbilleder af oversvømmelsen i 2007, men der er desværre ikke nogen satellitbilleder fra de dage oversvømmelsen stod på. Prioriteringen er ikke baseret på oversvømmelserne i 2002, da denne nedbør var ulige fordelt over kommunen med ekstrem nedbør i den centrale del af kommunen. Der er en vis usikkerhed på indsamlingen af data, da den er baseret på borgeres henvendelser og Forsyningens erfaringer. Vand i Greve har gennemført en spørgeskemaundersøgelse hos grundejerforeningerne i Greve som er inkluderet i materialet. Digitaliseringen af regnvandssystemet. Indtastningen af regnvandsledningerne så de findes i digital form foretages i Forsyningsvirksomheden. Digital terrænmodel for Greve Kommune som er anvendt til at beregne dybden af fordybninger i terrænoverfladen. I det følgende kaldet Hulkortet. Hulkortet er udarbejdet af rådgiver for Forsyningsvirksomheden på baggrund af terrænmodellen leveret af BlomInfo i Gis-temaer over bygninger i kommunen samt tema for erhverv og offentlige bygninger, som er udarbejdet af Center for IT & Digitalisering. Prioritering af klimatilpasning_final2_by.doc/bpa Side 5 af 17
7 4. BESKRIVELSE AF METODEN FOR PRIORITERINGEN Teknik og Miljøudvalget har bedt administrationen prioritere klimatilpasning ud fra devisen: de der er potentielt hårdest ramt skal klimatilpasses først og jo flere der kan hjælpes hurtigst mulig jo bedre. Denne politiske udmelding kan implementeres i praksis ved følgende ingeniørmæssige fremgangsmåde: Klimatilpasningsområderne udvælges som de hydraulisk mest hensigtsmæssige. På bilag 5 ses klimatilpasningsbyområderne med navne. Byområderne inddeles i følgende kategorier ved hjælp af erfaringerne fra oversvømmelsen 2007 efter følgende princip: 10: der har været oversvømmelse i stueplan 5: kælderoversvømmelser (primært med regnvand på terræn) 2.5: oversvømmelser på terræn nær bygninger 0-2: Huldybden hvor der ligger huse bestemmer et områdes karakter (potentielle problemer med højintens regn) På bilag 1 er oversvømmelserne fra 2007 præsenteret. Der gives bemærkninger til områder som ligger i samme kategori og evt. differentieres pointgivningen indenfor kategorien. Point i et område kan ændres hvis: Der er få/flere huse der har været oversvømmet (10 til 7: oversvømmelser i stueplan i enkeltbolig og vand på terræn) Der er delvist klimatilpasset (pumper, jordvolde osv.) (f.eks. 10 til 9 da der er gennemført hurtige tiltag) Point for et område vil aldrig ændre sig mere end at de ligger i samme kategori. På bilag 2 ses pointgivningen for byområderne. Bemærkningerne er givet i bilag 5. Antallet af bygninger større end 50m 2 som ligger i et hul optælles, se bilag 3. Det er valgt at anvende bygninger der er større end 50m 2, da der ellers medregnes carporte, garager, udhuse m.v. Prioritering: Højest point prioriteres først Flest huse med samme point prioriteres højst Se en illustration af princippet i nedenstående tabel: Prioritering af klimatilpasning_final2_by.doc/bpa Side 6 af 17
8 Point Antal bygninger i huller Prioritering Tabel med illustration af princippet for prioriteringen vha. pointgivningen På bilag 5 og bilag 6 ses den foreslåede prioritering af byområderne For at give et indtryk af oversvømmelsesrisici for erhverv og offentlige bygninger er antallet af disse, som er beliggende i hullerne, angivet for hvert byområde. Se bilag 4. De hydrauliske modeller vil blive udviklet og forbedret gennem måleprogrammer og erfaringer i de næste par år. Hvis lovmæssige hensyn eller modelberegningerne viser, at der er grund til at prioritere anderledes end det er gjort her, vil det blive præsenteret politisk og administrationen vil give en indstilling til en omprioritering. Økonomiske aspekter kan tilsvarende give anledning til at det kan vise sig nødvendigt at omprioritere. F.eks. hvis det viser sig at et relativt let og billigt tiltag vil have stor positiv effekt på klimatilpasningen (som f.eks. det er gjort med etableringen af en udløbspumpe i Karlslunde). Resultatet af den gennemførte prioritering ses på figur 6. Sammenlignes prioriteringen med oversvømmelsesbilledet på bilag 1, ses der en klar sammenhæng: der hvor der har været flest oversvømmelser klimatilpasses der først. Dog er der afvigelser, f.eks. er Godsparken ikke prioriteret først, men som nr. 8, hvilket skyldes (som beskrevet i bemærkningerne bilag 5), at der allerede er etableret en vold, kontraklapper m.m. som giver en væsentlig beskyttelse af område. Prioritering af klimatilpasning_final2_by.doc/bpa Side 7 af 17
9 5. DET VIDERE ARBEJDE MED KLIMATILPASNING 5.1. Klimatilpasning af hovedregnvandssystemerne på tværs af de prioriterede områder Regnvandssystemerne i byen hænger sammen i hovedledninger og vandløb (hovedsystemer), dvs. store ledninger og kanaler, som transporterer regnvand fra oplandene bag byen og fra byen til kysten. Disse hovedsystemers kapacitet er naturligvis afgørende for, om der kan afvandes 30 % mere nedbør fra hvert enkelt byområde (i de tilfælde hvor der ikke kan etableres anlæg der tilbageholder den ekstra vandmængde i oplandet). Første skridt i klimatilpasningen bliver derfor at vurdere den hydrauliske kapacitet i alle disse hovedsystemer. Der opstilles derfor vandførings-, vandstands- og nedbørsmålere i disse systemer som det første. Målerne i hovedsystemerne vil blive anvendt til en overordnet kalibrering af hovedsystemerne i Strategimodellen. Baseret på dette etableres grundlaget for klimatilpasningen af hovedsystemerne kapacitet i alle byområder. Hovedsystemerne må klimatilpasses fra by til hav hvis det viser sig, at vand skal ledes væk fra byområderne i stedet for at vandet tilbageholdes i områderne. Det betyder, at det i nogle tilfælde vil være nødvendigt at etablere løsninger i form af anlæg, som er beliggende i et andet byområde end det som klimatilpasses da opstrøms indgreb også har en stor betydning nedstrøms. Målerne i hovedsystemerne vil blive anvendt til en overordnet kalibrering af hovedsystemerne i Strategimodellen. Strategimodellen vil derefter blive anvendt til at etablere midlertidige beredskabsplaner for samtlige byområder. Beredskabsplanerne vil foreligge i De vil i overordnede træk beskrive de sårbare områder i byområderne, og vil give forslag til, hvad der kan gøres i tilfælde af ekstrem regn Klimatilpasning af de enkelte byområder Når alle områder er prioriteret, og når hovedledningerne er gennemgået, starter arbejdet med den hydrauliske vurdering af regnvandssystemet i det enkelte byområde. Første skridt er en lokal detaljering af strategimodellen i det enkelte område, så den afspejler de korrekte fysiske forhold (alle øvrige byområder simplificeres i modellen). Sideløbende (eller inden) indsamles målinger, så det sikres, at den hydrauliske model svarer til virkeligheden. Når modellen er kalibreret påtrykkes den de i servicekravet definerede randbetingelser i form af nedbør og havvandstand. Er det nye serviceniveau ikke opfyldt, findes der løsninger for de største ledninger og derefter de mindre ledninger, som fører vand fra relativt få bygninger og veje. Udvidelse af regnvandsledningerne vil blive foretaget i tæt samarbejde med renoveringsarbejdet af regnvandssystemet. Strategimodellen opdateres med løsningerne og påtrykkes en ekstrem nedbør, der overskrider serviceniveauet. Hermed bliver det klart og visualiseret, hvor evt. ekstremsituationer vil vise deres Prioritering af klimatilpasning_final2_by.doc/bpa Side 8 af 17
10 effekt i form af oversvømmelser. På baggrund af disse modelresultater udarbejdes der beredskabsplaner. Beredskab kan etableres enten som blivende anlæg, dvs. anlæg som etableres i systemet og som optimerer afløbssystemet (hvilket giver et højere serviceniveau som volden ved Godsparken er et eksempel på). Eller som instrukser til hvad der skal gøres under ekstrem regn, som er kraftigere end serviceniveauet foreskriver. Dvs. en beskrivelse af hvor sandsække bør placeres, hvorfra og til der kan pumpes m.m. (som f.eks. beredskabsplanen ved Greve Midt). Forslagene til løsninger og beredskabsplaner behandles politisk og der iværksættes detailprojektering. Detailprojekteringen godkendes politisk inklusive frigivelse af nødvendig anlægsbevilling. Klimatilpasningen gennemføres i henhold til Klimakogebogen som Greve har været med til at udarbejde i samarbejde med Odense, DHI og PH-Consult for Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA). Klimatilpasningen af de enkelte byområder starter med tilpasning af de store systemer som gavner flest mulig. Når disse systemer er etableret for hele kommunen etableres klimatilpasningen af de små ledninger, der afvander få bygninger og veje, efter den her gennemførte prioritering. Ændringer indenfor regnvandssystemet er en administrativ/politisk beslutning, men næsten enhver ændring i vandløbssystemet er desuden reguleringssager med deraf følgende offentlighedshøring og myndighedsbehandling. Klimatilpasning af vandløb vil derfor foregå med en langt større træghed. 6. TIDSPLAN Prioriteringen af klimatilpasningen er opdelt i 42 byområder. Det er besluttet, at klimatilpasningen skal foregå over de kommende år. Det forventes alt efter størrelsen af byområdet at der kan gennemføres klimatilpasning af ét byområde på 2 år: ét år til målinger og analyse og ét år til den fysiske implementering. Det betyder at der i det år der måles skal falde relativt meget regn for at modellerne kan kalibreres tilfredsstillende. I praksis vil kalibreringen foregå på nedbør som er observeret. Er de for små med følgende usikkerhed på modelresultaterne vil det blive oplyst i den politiske behandling af de enkelte sager og det vil kræve en politisk beslutning af om klimatilpasningen alligevel skal gennemføres på det foreliggende grundlag. Det forventes, at der kan gennemføres klimatilpasning af 4 områder per år. I 2009 gennemføres der 3 klimatilpasninger og de i prioriteringen efterfølgende områder gennemføres derefter i rækkefølge. Som tidligere beskrevet kan der være områder hvor der ikke skal etableres deciderede anlæg i et byområde fordi serviceniveauet allerede er opfyldt. I disse områder vil klimatilpasningen i form af etablering af beredskabsplaner blive gennemført hurtigere og tidsplanen vil derfor gå hurtigere. I år hvor der er relativt små nedbør kan det blive nødvendigt at vente på mere regn og tidsplanen kan blive forsinket. Prioritering af klimatilpasning_final2_by.doc/bpa Side 9 af 17
11 7. RELATIONER 7.1. FNs internationale klimapanel (IPCC) IPCC står for globale beregninger af klimaændringer og melder ud hvilken effekt vi kan forvente af udledningen af CO 2. Det må forventes, at der i løbet af den periode hvor Greve Kommune klimatilpasses vil komme nye meldinger fra IPCC. Nye udmeldinger fra IPCC kan både komme til at opjustere eller nedjustere forventninger til kommende ekstrem regn og Danmark. Det foreslås, at disse udmeldinger fra IPCC, når de er omsat til praksis tages i ind i betragtningerne af afløbssystemet i Greve. Det forventes dog, at de systemer, som opgraderes i Greve er robuste for nye IPCC prognoser, idet der ved beregningerne af klimatilpasningen i Greve tages hensyn til både øget nedbør og en gennemsnitlig havvandstandsstigning på 65 cm og endelig lægges der en sikkerhedsfaktor til beregningerne. Næste IPCC rapport forventes om 4-5 år Staten I arbejdet med klimatilpasningen vil der være påkrævet et tæt samspil med implementering af vandplanerne som er en del af Vandrammedirektivet. Dette er helt i tråd med formuleringerne i EU's oversvømmelsesdirektiv. Greve Kommune følger implementeringen af EU's oversvømmelsesdirektiv i lovgivningen tæt. De kommende statslige vandplaner, vil indeholde overordnede mål og retningslinier for vandmiljøet og kan muligvis ændre på de prioriteringer der er fremsat i rapporten 7.3. Forslag til Kommuneplan Under den igangværende kommuneplanrevision vil der være flere områder, som efter de viste datagrundlagskort vil være i farezonen for at blive oversvømmet. Forsyningsvirksomheden er i samarbejde med Teknik & Miljø, Plan og Beredskabet i gang med at belyse denne problematik. Arbejdet vil givetvis medføre udpegning af områder, som det vil være uhensigtsmæssigt at bebygge og områder, som det vil være nødvendigt at udpege til vandstuvning og branddamme. Disse arealreserveringer skal skrives ind i kommuneplanens rammeområder for at sikre, at de nødvendige arealer er til rådighed, når der skal sikres mod oversvømmelse jf. prioriteringslisten Nabokommunerne Klimatilpasningen af og nær Lille Vejle Å og Karlstrup Mosebæk vil blive gennemført i tæt samarbejde med hhv. Ishøj og Solrød pga. de fælles interesser i disse områder. Prioritering af klimatilpasning_final2_by.doc/bpa Side 10 af 17
12 8. FREMTIDEN/VISIONEN I henhold til fremgangsmåden ved klimatilpasningen af regnvandssystemet og vandløbene vil Strategimodellen, som arbejdet skrider frem, blive mere og mere korrekt (afspejle virkeligheden) og veldokumenteret. Således bliver modellerne bedre og bedre de næste 3-15 år. Det betyder, at der løbende etableres bedre og bedre beredskabsplaner og at der med tiden vil kunne etableres et detaljeret varslingssystem for ekstremnedbør og evt. for vandstanden i Køge Bugt. Varsling for store afstrømninger i vandløbene og til dels også i regnvandssystemet kræver naturligvis kendskab til forholdene i grundvandszonen og til dels i havet Grundvandsmodel Grundvandsmodellen for Olsbæksystemets opland er ved at blive etableret. Modellen skal anvendes til at give information om afstrømningerne fra grundvandszonen til vandløbene og give informationer om vandstanden i grundvandszonen og deraf følgende overfladisk afstrømning. Modellen for Olsbæksystemet vil blive anvendt i kombination med målinger i grundvandszonen til at give erfaringer med i hvor høj grad der i fremtiden vil kunne varsles i situationer som juni-juli Erfaringer med anvendelse af grundvandsmodellen for Olsbæksystemet vil blive anvendt når der skal tages stilling til om der skal opstilles grundvandsmålere for de øvrige vandløbssystemer Hav Oversvømmelsesrisikoen fra havet vil blive behandlet særskilt i projektet der er i gang om kortlægning af oversvømmelsesrisikoen fra havet ( implementering af EU's Oversvømmelsesdirektiv i Greve ). 9. REFERENCER 1. Serviceniveau på regnvandssystemet og vandløbene i Greve Kommune. BY Spildevandstakst beslutning. BY Strategimodellen i strategibeskrivelsen TMU EU s Oversvømmelsesdirektiv kan findes på Prioritering af klimatilpasning_final2_by.doc/bpa Side 11 af 17
13
14 Bilag 2 Pointgivning af alle byområder baseret på oversvømmelseserfaringerne og huldybden
15 Bilag 3 Antal bygninger større end 50 m2, som ligger i et hul, indenfor hvert byområde.
16 Bilag 4 Antal erhverv og offentlige bygninger, større end 50 m2, som ligger i et hul, indenfor hvert byområde.
17 OMRÅDENAVN Oversvømmelseserfaring og huldybde Rang Bemærkning Antal huse i huller Prioritering Antal erhvervs- og off. bygninger i hul Greve Streget Birkedalen (A01) Oversvømmelse 2007 husoversvømmelser regnvand Karlslunde Syd kanalen Oversvømmelse 2007 Terræn/husoversvømmelser Hundige Nord Udløb Lille Vejle Å (A78) Oversvømmelse 2007 husoversvømmelser vandløb Greve Landsby Ø Oversvømmelse 2007 husoversvømmelser vandløb 10 Klimatilpasning i gang (2008/2009) Lundemosen (A19) Oversvømmelse 2007 Kælderoversvømmelser regn+spv 10 Projekt i gang Kildebrønde Landsby Oversvømmelse 2007 husoversvømmelser vandløb Greve Landsby V Oversvømmelse 2007 oversvømmelser gentagne 10 Klimatilpasning i gang (2008/2009) Nedgraderes pga. at der allerede er etableret vold (2007) Hundige Godsparken (A36, A37, A39) Oversvømmelse 2007 husoversvømmelser vandløb 9 og pumpe(pga. pumpe) Relativt få skadesvoldende oversvømmelser derfor 7 Mosede mose (A23, A24) Oversvømmelse 2007 hus/kælderoversvømmelser 7 (Langagergårproj red. risikoen betragteligt) Karlslunde Landsby Oversvømmelse 2007 husoversvømmelser vandløb 7 Relativt få skadesvoldende oversvømmelser derfor Greve NØ Streget og Jerismosevej (A21, A01) Oversv 2007 Terræn og kælder regnv (opstr Streget) Opgraderes fra 5 til 6 pga. området ligger omkring 6 bassin og langt fra udløbet i Streget HundigeEriksmindekvarteret N (A82) Oversvømmelse 2007 kældre spildevand og regnvand Hundige Lillevangsvej (A41, A39) Oversvømmelse 2007 kælderoversvømmelser vandløb Greve Midt V (A19) Oversvømmelser terræn 2007, kælder 2002, hul 1.2 Områdemålinger i gang i Lundemosen 4 (resten opgrad 3 til 4) Hundige Håndværkerbyen (A46, A45, A43, A42) Oversvømmelse 2007 kælderoversvømmelser vandløb 3 Henvendelser fra rækkehuskvarter - opgrad fra 2.5 til Karlslunde søen (A05) Hul dybde op til 0.6 m (terrænoversv 2007) Hundige Jerismosevej N (A38, A40) Oversvømmelse 2007 Terrænoversvømmelser Karlslunde NØ Oversvømmelse 2007 Terræn/husoversvømmelser Karlslunde Midt S (A05) Oversvømmelse 2007 Terrænoversvømmelser regnvand? Tune Ø Hul dybde 1m 1 Ledningssystemet skal registreres Karlslunde vest Hul meget lokalt 1m Karlslunde Midt N (A06) Hul meget lokalt 1m Greve Midt NV (A47) Hul dybde op til 1m Greve Midt C (A18) Hul 0.9m Greve Streget Udløb Syd (A01) Hul (op til 1m) 0.9 Nedgraveret til 0.9m pga nærliggende pumpe Hundige Olsbækeng (A44) Hul dybde optil 0.8m 0.8 Ingen problemer i området tidligere Hundige Nord kyst (A77) Hul småt Opgraderet fra 0.6 til 0.7, da flere boliger er udsatte 0.7 ved at de ligger i hullet Greve Streget Udløb Nord (A01) Hul dybde (oversv 2002?) Rankes højest (øges fra 0.6 til 0.7) pga. 0.7 oversvømmelsesmønstret i Mosede Havn (A02) Hul dybde 0.6m Hundige Gersagerparken (A35, A34) Huldybde 0.6m Hundige Tejstgården Huldybde 0.6m Hundige Industri (A83, A84) Hul dybde m 0.5 Industri Hundige NordØst (A79, A80, A81) Hul småt Hundige Rytterbakken (A34) Hul dybde op til 0.6m Relativt få påvirkede på trods af ekstremsituationen Olsbækken er oprenset Hundige Gudekvarter (A81, A79, A77) Huldybde 0.3m Greve Main (A27) Hul dybde 1m Nedgraderes fra Huldybde 1m, da Greve Main er 0.2 designet som "våd eng" og ikke så tæt by Tune V Ingen mistanke 0.01 Ledningssystemet skal registreres Mosede Havn vest (A02) Ingen mistanke Rørmoseløbet vest ( Ingen mistanke Karlslunde landsby S (forsænkning i terræn kan give mulighed for terrænoversv ind i omr) Øst for banen vil området blive opgraderet i forbindelse Greve Midt (A21, A20, A01) Klimatilpasset 2008/ med etableringen af havledningen Langagergård (A03, A07) Klimatilpasset Bilag 5 Tabel med samtlige data anvendt til prioriteringen
18 Bilag 6 Prioritering af byområderne baseret på pointgivning og antal bygninger (større end 50 m2), beliggende i huller.
Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser
Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har
Læs mereKlimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,
Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Indhold 1. Udfordringen - Fremtidig nedbør 2002, 2007, 2009 og 2010 2. Klimatilpasningsstrategien
Læs mereKlimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker
Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen
Læs mereIndhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning
Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:
Læs mereHåndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010
Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Annette Brink-Kjær, Vandcenter Syd Jens Jørgen Linde, PH-Consult Nanna Høegh Nielsen, PH-Consult Lina Nybo Jensen, Lina Nybo
Læs mereOversvømmelserne i Greve Kommune Juli 2007
20. september 2007 Oversvømmelserne i Greve Kommune Juli 2007 Samlet strategi for indsats imod oversvømmelser både på de skatte- og brugerfinansierede områder. Samlet strategi for indsats imod oversvømmelser
Læs mereKlimatilpasningsstrategi for Glostrups afstrømningssystem
Klimatilpasningsstrategi for Glostrups afstrømningssystem - Handleplan for klimatilpasningen 16-08-2011 I denne rapport beskrives hvordan der kan udarbejdes en helt konkret klimatilpasningsstrategi for
Læs mereKlimatilpasningsstrategi for Solrød Kommune
Klimatilpasningsstrategi for Solrød Kommune November 2011 Klimatilpasningsstrategi for Solrød Side 1 Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Oversvømmelser... 3 Klimaændringer... 4 Status... 4 Strategi...
Læs mereTeknisk redegørelse for nedbøren 8. 27. august 2010
Teknisk redegørelse for nedbøren 8. 27. august 2010 Indhold Indledning... 3 Nedbør... 3 Generelle hydrauliske forhold... 5 Tune... 5 Olsbæksystemet... 7 Hydrauliske forhold... 7 Greve Landsby... 10 Greve
Læs mereWorkshop om teknologier til beredskab - Introduktion til beredskabsmetodik og beredskabserfaringer fra Greve
Workshop om teknologier til beredskab - Introduktion til beredskabsmetodik og beredskabserfaringer fra Greve Birgit Krogh Paludan Greve Solrød orsyning Højintens nedbør Tegning fra oversvømmelsesdirektivet
Læs mereSamarbejde mellem kommunerne og forsyningen om at forebygge oversvømmelser Fra planlægning til projekter
Samarbejde mellem kommunerne og forsyningen om at forebygge oversvømmelser Fra planlægning til projekter Indhold Udfordringen Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:
Læs mereIDA-miljø Vandet på landet
IDA-miljø Vandet på landet X Robuste løsninger for klimatilpasning af byer i det åbne land med eksempler fra Greve og Solrød 27. november 2014 Indhold Baggrund 2 x nedbør Målinger vandføring nedbør og
Læs mereEkstrem regn og oversvømmelser ATV Jord og Grundvand Århus d. 12. september 2012
Ekstrem regn og oversvømmelser ATV Jord og Grundvand Århus d. 12. september 2012 Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker. Indhold 1. Baggrund ekstremregn og oversvømmelser 2. En køreplan for klimatilpasning
Læs mereBorgermøde 28. maj Forslag til risikostyringsplan for stormflod
Forslag til risikostyringsplan for stormflod 2015-2021 Velkomst v/henrik Stuckert, Formand for Teknik- og Miljøudvalget Risikostyringsplanens overordnede perspektiv v/louise Grøndahl, Naturstyrelsen og
Læs mereEksempel på et kommunalt/ forsynings beredskab Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød
Eksempel på et kommunalt/ forsynings beredskab Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod
Læs mereFORSLAG TIL TILLÆG TIL SPILDEVANDSPLAN
2013-06-14 1. INDLEDNING 2 2. BAGGRUND 2 3. LOV- OG PLANGRUNDLAG 3 4. EJERSKAB OG ANSVAR 3 5. PROJEKTBESKRIVELSE OG AFVANDINGSFORHOLD 3 6. Forslag til opdateringer/ændringer til spildevandsplanen 5 Ændring
Læs mereKlimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon
Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt
Læs mereNOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen
NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen
Læs mereIshøj Kommune Tillæg 3 til Spildevandsplan
Ishøj Kommune Tillæg 3 til Spildevandsplan 2014-2022 Klimatilpasning af Det Lille Erhvervsområde samt det grønne område mod syd 1. INDLEDNING 2 2. BAGGRUND 3 3. LOV- OG PLANGRUNDLAG 3 4. EJERSKAB OG ANSVAR
Læs mereI det følgende præsenteres forslag til separeringsprojekter til kommende spildevandsplansperiode, , i Faxe Kommune.
Teknisk notat til Faxe Kommune Sendt per e-mail den 21.9.2016 Til Poul Jensen og Jacob Hald, Faxe Kommune. Fra Faxe Forsyning. Faxe Spildevand A/S CVR-nr. 31 49 83 41 Jens Chr. Skous Vej 1 4690 Haslev
Læs mereVand & klimatilpasning Det skal ske i
Vand & klimatilpasning Det skal ske i 2014-2017 Version marts 2015 1 Vand & Klimatilpasning 2014-17, Geografisk indsatsområde Ansvar 2015 2016 2017 senere Konkrete områder udpeget og prioriteret efter
Læs mereAllerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser
Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Bilag 1: Andre kommers serviceniveau Revision 1 8. september 2009 Indhold Hvidovre Kommune 2 Greve Kommune 2 Herlev kommune 3 Gribskov kommune
Læs mereHALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb
HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 6 Regnbetingede udløb Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 Generelt 4 2 Regnvandsudløb fra separatkloakerede oplande 4 2.1 Regnvandsudledning
Læs mereSTRATEGI FOR AFLØBSSYSTEMET PÅ VESTERMARKEN INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Anbefaling og resumé 2. 3 Området 3. 4 Eksisterende forhold 3
FORSYNING BALLERUP STRATEGI FOR AFLØBSSYSTEMET PÅ VESTERMARKEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk POLITISK NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1
Læs mereTeknik- og Miljøudvalget
Teknik- og Miljøudvalget Ekstraordinær referat Torsdag den 20. september 2007 kl. 16:30 i mødelokalet på 4. sal Medlemmer: Henrik Gliese Pedersen (B) Brian Hemmingsen (A) Preben Husted (A) Lars Kilhof
Læs mereKlimatilpasning i Odense Kommune
Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger
Læs mereHandleplan for Klimatilpasning 2015-2017
Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen
Læs mereSpildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...
Læs mereSTATUSNOTATET BESKRIVER FØLGENDE: 1 INDLEDNING... 2 2 SPILDEVANDSSYSTEMET... 2 AFSLUTTEDE AKTIVITETER... 2
Teknisk Forvaltning TU5/03.05.05 Statusnotat nr. 9 om indsats mod oversvømmelser STATUSNOTATET BESKRIVER FØLGENDE: 1 INDLEDNING... 2 2 SPILDEVANDSSYSTEMET... 2 AFSLUTTEDE AKTIVITETER... 2 IGANGVÆRENDE
Læs mereNOTAT. 1. Baggrund. 2. Beskrivelse af nuværende forhold
NOTAT Projekt Ændret afledning til Gentofterenden fra kommende projekt ved Mosegårdskvarteret Kunde Novafos A/S Notat nr. 2 Dato 22-06-2018 Til Fra Kopi til Jacob Dyrby Petersen, Novafos AOH, Rambøll 1.
Læs mereStrategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.
Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,
Læs mereIDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by
Regnudvalget IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by Fortidens, nutidens og fremtidens nedbør. Dimensionering af afstrømningssystemer i et klima der varierer Indhold Højintens
Læs mereKlimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen
Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål
Læs mereBilag 9 Dimensionering af kloakanlæg
Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Dimensionering af regn- og spildevandsledninger og bassiner 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger
Læs mereIndholdsfortegnelse. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune
Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2013-2016. Mulighed for at ophæve tilslutningsretten og pligten for afledning af overfladevand fra kloakopland Q007A, Risvangen/Vorrevangen. Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereKlimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder.
Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013 Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen Sandsynlighedskort Risikoområder Forslag til indsatsområder Nr. 1. Stampmøllebæk Nr. 21. Assedrup
Læs mereTeknisk Forvaltning. Status på indsats imod oversvømmelser TU1/07.02.06
Teknisk Forvaltning TU1/07.02.06 Status på indsats imod oversvømmelser INDHOLD 1 BAGGRUND... 2 2 STATUS PÅ IGANGVÆRENDE AKTIVITETER... 2 2.1 REGNVANDSSYSTEMET... 2 2.1.1 Screening af tiltag på regnvandssystemet
Læs mereFoto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?
Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,
Læs mereINDHOLDET AF MØDET I DAG
VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende
Læs mereReferat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm
Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen
Læs mereNOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835
NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835
Læs mereSTORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK
STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright
Læs mereKøbenhavn. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012
Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.
Læs mereTillæg nr. 7 til. Spildevandsplan Skybrudssikring af Kastellet September 2017
Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2008 Skybrudssikring af Kastellet September 2017 Fo l s r g a Indhold Indledning... 3 Plangrundlaget for tillægget... 4 2.1 Lovgrundlaget... 4 2.2 Københavns Kommunes Spildevandsplan
Læs mereKloaksystemets opbygning og funktion
Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen
Læs mereBallerup Forsyning. Måløvhøj
1/04 2014 Udarbejdet af: Kontrolleret af: ANO CRJ Udgave/dato: [0] Ordrenummer: [xxxx] Krüger A/S ISO 9001 CERTIFIED www.kruger.dk Gladsaxevej 363 DK-2860 Søborg T +45 3969 0222 Indkildevej 6C DK-9210
Læs mereSTRATEGI FOR AFLØBSSYSTEMET I DEN ØSTLIGE DEL AF BALLERUP BYMIDTE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Anbefaling og resumé 2.
FORSYNING BALLERUP STRATEGI FOR AFLØBSSYSTEMET I DEN ØSTLIGE DEL AF BALLERUP BYMIDTE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk POLITISK NOTAT
Læs mereHåndtering af regnvand i Nye
Resume: Håndtering af regnvand i Nye Grønne tage og bassiner Jasper H. Jensen (jhje08@student.aau.dk) & Carina H. B. Winther (cwinth08@student.aau.dk) I projektet fokuseres der på, hvordan lokal afledning
Læs mereOversvømmelser og klimatilpasning i Danmark
Oversvømmelser og klimatilpasning i Danmark Ole Mark Forsknings- og Udviklingschef, DHI Hvorfor en ny klimatilpasningsstrategi? 1. Selvom verdenssamfundet i dag fastfrøs/stoppede dets udledning af drivhusgasser,
Læs mereKlimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.
Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i
Læs mereBlå Plan Kolding Kolding Kommunes Spildevandsplan. Kolding Kommune
Blå Plan Kolding s Spildevandsplan Hvad er spildevandsplanen for en størrelse? Formalia: (Miljøbeskyttelseslovens 32) Kommunen skal udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand! Konkrete krav til
Læs mereBeregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse
Beregningsforudsætninger Her beskrives hvilke beregningsforudsætninger NK-Spildevand A/S anvender ved dimensionering af nye kloakanlæg eller renovering af eksisterende anlæg. NK-Spildevand A/S vil løbende
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning
Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet
Læs mereSpildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 1 Funktionspraksis og serviceniveau Indhold 1 Indledning... 2 2 Funktionspraksis og designkriterier... 2 3 Serviceniveau... 2 4 Sikkerhedstillæg...
Læs mereMetoder til bestemmelse af serviceniveau for regnvand på terræn
Metoder til bestemmelse af serviceniveau for regnvand på terræn Skrift 31 Metoder til bestemmelse af serviceniveau for vand på terræn + vand på terræn + Serviceniveau for vand på terræn, Formand for regnudvalget
Læs mereTillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.
Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold
Læs mereSPILDEVANDSPLAN. Tillæg 7 til Spildevandsplan Nicolinelund Opland FORSLAG I HØRING FRA XX. XXX 2018 TIL XX.
SPILDEVANDSPLAN Tillæg 7 til Spildevandsplan 2012-2020 Nicolinelund 3.1-3.2. Opland 940.15 FORSLAG I HØRING FRA XX. XXX 2018 TIL XX. XXX 2018 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 1.1 Eksisterende plangrundlag...3
Læs mereWILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE
WILLIS Konference Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI 1 Disposition Udfordringer Kortlægningstyper Case: Screening af ejendomsportefølje
Læs mereNatur og Miljø Februar 2018 sag nr Tillæg 3 til Spildevandsplan Svendborg Kommune
Natur og Miljø Februar 2018 sag nr. 17-27344 Tillæg 3 til Spildevandsplan 2013 2024 Svendborg Kommune for boligområde øst for Gambøtvej og syd for Søndervej, Thurø. 1 Indholdsfortegnelse A. Indledning...
Læs mereEVA temamøde 23. juni 2016
EVA temamøde 23. juni 2016 Metode til risikobaseret design af ekstrem regnvandsafstrømning (Funktionskrav for vand på terræn) med eksempler fra Greve, Glostrup og Helsingør Skrift 31 Metode for opnåelse
Læs mereVAND & KLIMATILPASNING
SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNE OG FORSYNING hvordan sikres det i strategien for klimatilpasning? DANVA Temadag om vandhandleplaner Den 4. oktober 2012 Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune Plan-
Læs mere»Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte?
»Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte? ATV-vintermøde 2015 10-11 marts 2015 Ulla Ladekarl, ALECTIA Aabenraa, Køge og Solrød kommuner »Udfordring: » Hvornår kan det betale
Læs mereKlimatilpasning i byggeriet
Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,
Læs mereKøge Kommune. Tillæg til Køge Kommunes Spildevandsplan Bassin i Algestrup
Tillæg til Køge Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Vedtaget i Byrådet den 29.4.2014 Udarbejdet af: Kontrolleret af: Lotte Juul Hansen Mette Kajhøj og Alex Torpenholt Jørgensen Udgave/dato: 15. maj 2014
Læs mereSPILDEVANDSPLAN. Tillæg 7 til Spildevandsplan Nicolinelund 3.1. Opland VEDTAGET AF STEVNS KOMMUNALBESTYRELSE D. XX.
SPILDEVANDSPLAN Tillæg 7 til Spildevandsplan 2012-2020 Nicolinelund 3.1. Opland 940.15 SPILDEVANDSPLANTILLÆG VEDTAGET AF STEVNS KOMMUNALBESTYRELSE D. XX.XXX 2019 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 1.1
Læs mereKloakfornyelse i Voldum
Kloakfornyelse i Voldum Informationsmøde 23. januar 2017 Program Præsentation og indledning Baggrund for kloakeringen - Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Voldum Hvor langt er vi nået med undersøgelser
Læs mereHandleplan for klimatilpasning
Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere
Læs mereKlimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan
Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?
Læs mereHåndtering af regnvand i Lyngby-Taarbæk Kommune - Mølleå og Furesø som aktive elementer ved klimasikring. Jakob H. Hansen, COWI
Jakob H. Hansen, COWI 1 Mølleå og Furesø/Lyngby Sø 12.600 ha afstrømningsopland heraf ca. 8.500 ha opstrøms for Lyngby Mølle Opstrøms Kommuner Rudersdal Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Mølle 2 20
Læs mereTillæg 5 til Spildevandsplan
Ishøj Kommune Forslag Tillæg 5 til Spildevandsplan 2014-2022 Separatkloakering og klimatilpasning af kloakopland H6 Pilemølle Erhvervsområde Syd Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Planlægningsgrundlag
Læs mere7. Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense
7. Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense Indledning På baggrund af de ekstreme nedbørshændelser, der i de senere år har ramt Danmark, har Region Syddanmark vurderet at det er nødvendigt at få undersøgt,
Læs mereAnalysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.
Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring
Læs mereSkrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer
Nordfyns Kommune Spildevandsplan Skrift 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Rådgiver Orbicon A/S Munkehatten 9 5220 Odense SØ Telefon 6315 5313 Telefax 6615 4899 Email bda@orbicon.dk REV.
Læs merewww.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns
Læs mereServiceniveau for regnvand på terræn (SVK31)
Serviceniveau for regnvand på terræn (SVK31) Temadag om skybrudsplaner, 31. august 2017 v. Birgit Paludan Regnudvalget Projektgruppen SVK31 Indhold Indholdet i skrift 31 kort Fokus på de 3 principper for
Læs mereGedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!
Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet
Læs mereFORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING
FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN 2014-2020 BILAG 4: MILJØVURDERING GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR MILJØ & PLAN 03-09-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund... 3 2 Scenarier... 3 3 Miljømål... 4 4. Foranstaltninger
Læs mereKlimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff
Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?
Læs mere16. august 2007. Oversvømmelserne i Greve Kommune Juli 2007
16. august 2007 Oversvømmelserne i Greve Kommune Juli 2007 Oversvømmelser i Greve Kommune i juni juli 2007 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING 3 2. ÅRSAGER TIL OVERSVØMMELSEN EFTER 5. JULI 2007 3 2.1. REGNVANDSSYSTEMERNE
Læs mereTillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013
Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning
Læs mereEn tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer
En tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer Århus Kommune Notat November 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...1 1.1 Baggrund...1 2 INDHOLDET AF OVERSVØMMELSESDIREKTIVET...1
Læs mereDet positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune
Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune Ulla Lyngs Ladekarl, Bryan Ingholt Borum ALECTIA Hans Odgaard, Aabenraa Kommune
Læs mereMiljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.
Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan
Læs mereBilag 9.5. Skitseforslag for regnvandshåndtering - Sydhavnskvarteret
Bilag 9.5 Skitseforslag for regnvandshåndtering - Sydhavnskvarteret MAJ AARHUS KOMMUNE SKITSEFORSLAG FOR REGNVANDSHÅNDTERING SYDHAVNSKVARTERET ADRESSE COWI A/S Åboulevarden 21 8000 Aarhus C TLF +45 56
Læs mereDATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE
DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse
Læs mereStrategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S
Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af
Læs mereSeparatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt.
NOTAT Projekt Mike Urban beregning i Rønne Projektnummer 3631200019 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Bornholm Forsyning A/S Tevandsbækken - Hydrauliske beregninger John W. Hansen, Per Martlev Hansen
Læs mereGodkendelse af åbning af Østerå, medfinansiering og omprioritering af kloakindsatser
Punkt 3. Godkendelse af åbning af Østerå, medfinansiering og omprioritering af kloakindsatser 2014-5159 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der udarbejdes en ny spildevandsplan,
Læs mereDer er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.
1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed
Læs mereKloakfornyelse i Ulstrup
Kloakfornyelse i Ulstrup Borgermøde 18. juni 2013 Program Præsentation og indledning Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Ulstrup Hvor langt er vi nået med undersøgelser og planlægning Hvad skal Favrskov
Læs mereKlage over sagsforløb klimatilpasning Bregnerødvej 140 i Birkerød
Statsforvaltningen Tilsynet Storetorv 10 6200 Aabenraa Kommunalbestyrelsen Kommunalbestyrelsen Øverødvej 2 2840 Holte Redegørelsen er sendt digitalt til Tilsynet Klage over sagsforløb klimatilpasning Bregnerødvej
Læs mereDimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner
Bilag 1 Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner i Furesø Kommune 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt
Læs mereOpgavebeskrivelse for Konkretisering af Skybrudsplanen, Vesterbro og Ladegårdså oplande
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Park og Natur 03-10-2012 Opgavebeskrivelse for Konkretisering af Skybrudsplanen, Vesterbro og Ladegårdså oplande Baggrund Københavns Kommune
Læs mereKlimatilpasning Spildevandsplanen som redskab
Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab Spildevandsplanens regelsæt Mbl. 32: Eksisterende og planlagt kloak og rensning Ophævning af tilslutningsret Nedsivningsområder i det åbne land Renseniveauer
Læs mereSeparatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt.
NOTAT Projekt Mike Urban beregning i Rønne Projektnummer 3631200019 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Bornholm Forsyning A/S Tevandsbækken - Hydrauliske beregninger John W. Hansen, Per Martlev Hansen
Læs mereKlimatilpasning af Tranegilde Landsby
Klimatilpasning af Tranegilde Landsby Idékatalog og skitseprojekt April 2012 Udgivelsesdato : 27. april 2012 Projekt : 30.6666.79 Udarbejdet : Uffe Gangelhof, Rikke Hedegaard Jeppesen, Anne Hansen og Camilla
Læs mereTværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa
Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Ulla Lyngs Ladekarl Dansk Kyst Konference Køge 11. og 12 september 2013 Klimatilpasning Aabenraa by Baggrund for klimatilpasningsprojekt Oversvømmelsesdirektivet
Læs mereUDFORDRINGER MED STIGENDE GRUNDVAND RELATERET TIL NEDBØR OG TÆTNING AF KLOAKLEDNINGER SAMT LØSNINGSMODELLER
UDFORDRINGER MED STIGENDE GRUNDVAND RELATERET TIL NEDBØR OG TÆTNING AF KLOAKLEDNINGER SAMT LØSNINGSMODELLER DEN 23. AUGUST 2018 Benny Nielsen, Afdelingschef, Plan og Projekt ben@herningvand.dk Tlf.: 3016
Læs mereBillund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan
Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:
Læs mere