Beton. Stort behov for redimensionering af infrastruktur Beton vil få en hovedrolle, når Danmark skal tilpasse sig nye klimakrav

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beton. Stort behov for redimensionering af infrastruktur Beton vil få en hovedrolle, når Danmark skal tilpasse sig nye klimakrav"

Transkript

1 Beton 4 November 2009 Beton & klimaet Tema: Beton & klimaet Stort behov for redimensionering af infrastruktur Beton vil få en hovedrolle, når Danmark skal tilpasse sig nye klimakrav Voksende ønske om specialprodukter Klimakrav til afløbssystemer kræver skræddersyede løsninger Femern-fokus på fejlfri udførelse Vejen til 120 års levetid går via færre udførelsesfejl

2 Tættere på klimamål med beton Aalborg Portlands klimamålsætning Det er Aalborg Portlands mål at udnytte de positive miljøegenskaber ved cement og beton for dermed at bidrage aktivt til at løse den globale klimaudfordring. Klimavenlig cementproduktion Gennemføre energibesparelser Øge anvendelse af biobrændsler Udvikle nye cementtyper med lavere CO 2 emission Klimavenlig brug af beton Klimavenlige betonprodukter og udførelsesmetoder Betons klimafordele i driften af bygninger Udvikling og dokumentation af betons klimafordele Aalborg Portlands Miljøredegørelse og Grønt regnskab 2008 kan downloades via under fanen Værd at vide

3 Beton Nr. 4 November årgang Bedre end dårlig Beton & klimaet Beton har til formål at orientere om den betonteknologiske udvikling i Danmark, at udbrede kendskabet til betons anvendelses muligheder samt at medvirke til, at beton anvendes optimalt teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. Udkommer 4 gange årligt i februar, maj, august og november. Distribueret oplag Udgivere Redaktion Abonnement, produktion og administration Annoncer Abonnementspris DANSK BETONFORENING Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) Beton, Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby Tlf Prinfoparitas Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby, Poul B. Eriksen, Tlf Media-People ApS Landskronagade 56B, 2100 København Ø Ole Bolvig Hansen Tlf , fax Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre) Udland, kr. 260,- (4 numre) Løssalg, kr. 65,00 excl. moms NORDISK MILJØMÆRKNING Lad os skrue tiden tilbage til november Et nyt nummer af Beton (dengang Dansk Beton) kommer på gaden med en række artikler, som det kan være interessant at følge op på i dag. På side 18 begynder en større artikel om den kommende Øresundsforbindelse, hvor trafikministeren netop har taget først spadestik til de danske landanlæg, og hvor de store licitationer er forestående. Er der sket noget i de forløbne 16 år? Ja, bestemt forbindelsen blev indviet i 2000, og i dag er erfaringerne fra Øresund en væsentlig del af grundlaget for arbejdet med Femernforbindelsen. På side 10 møder læseren en artikel med budskabet, at den danske forskning på betonområdet er fragmenteret, indelukket og uden koordinering i øvrigt fremsat at en institutleder fra DTH, i dag DTU. Også på dette område vil de fleste nok være enige i, at der er sket fremskridt. På side 8 bringer bladet et interview med den daværende formand for Kommunernes Landsforening, Hilmar Sølund, som erkender, at det står sløjt til med det danske kloaknet. Det vil nok tage 20 år, før nettet er i forsvarlig stand, siger han. ISSN Behov for massiv redimensionering for infrastruktur.. 4 Institution som passivhus med betonelementer Voksende behov for specialprodukter til afløbssystemer 8 Beton er kernen i fremtidens energiproducerende huse 10 Betondag i klimaets tegn Beton sparer energi i passivhus Fremtidens energikrav er en udfordring for byggesektoren 14 Betonopfindelse med klimafordele Fokus på fejlfri udførelse skal sikre Femern Bælt-forbindelsens levetid Facadens puslespil af sandwichelementer Med normer i blodet Unikke betonkonstruktioner får et stort skub fremad.. 22 Stor interesse for betonprodukter på havemesse Julesange Viden om energieffektiv letbeton viser sig slagkraftig.. 28 Højisolerende facadeelementer med minimeret vægtykkelse BEF vil sætte fokus på betonelementer til anlæg Nyt fra Betoncentret Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark Mødekalender Forår Det er i 2013 altså om fire år! Her går det helt galt. I 2008 udsendte FRI således rapporten State of the Nation, som på kloakområdet konkluderer: Den samlede tendens er negativ, fordi indsatsen er mindre end behovet med hensyn til renovering, samtidig med at det vides, at behovet vil stige i de kommende år. Den aktuelle tilstand af kloaksystemet er dog bedre end dårlig. Klimaændringer forventes at ramme sektoren i væsentligt omfang, hvorfor fremtidssikringen med den nuværende indsats er negativ. Det taler vel for sig selv, at vi i et fremmeligt land som Danmark må glæde os over det lille lyspunkt, at kloaknettets tilstand er bedre end dårlig. Ikke mindst når behovet for renovering har været velkendt i op mod 20 år, og der i mellemtiden er kommet ekstremregn og andre klimaudfordringer til. jbn Forside Computergrafik med et bud på den kommende forbindelse over Femern Bælt. Illustration: Femern Bælt A/S.

4 Beton & klimaet En én meter højere vandstand er problematisk mange steder. Behov for massiv redimensionering af dansk infrastruktur Stormfloder, ekstreme nedbørsmængder og stærkere storme stiller nye krav til samfundets infrastruktur så som afløbssystemer, kystsikring og broer. Beton er det materiale, som kommer til at mærke konsekvenserne af de forudsagte klimaforandringer mest. For uanset, om det gælder ekstreme nedbørsmængder, højere vandstand i havene eller voldsomme vinde, er det næsten altid beton, som er i frontlinjen for at forebygge oversvømmelse, sammenstyrtning, underminering af veje, vand i kældre eller andre skader relateret til et voldsommere klima. På en klimaworkshop på DTU den 1. september 2009 fortalte Jan Rasmussen fra Center for Park og Natur i Københavns Kommune om, hvordan kommunen allerede nu forholder sig til, hvad infrastrukturen kan blive udsat for om 100 år. Udgangspunktet er de internationale rapporter fra The Intergovernmental Panel of Climate Change, IPPC, hvis data bearbejdes til de konkrete forhold i Øresund. Herefter udarbejder forvaltningen klimaplaner, der skal indgå i såvel kommuneplan som lokalplaner, spildevandsplanlægning og administration af kommunens egne bygninger. Nedbør største problem i København "Den centrale problemstilling i København har vist sig at være mere nedbør med højere intensitet," fortalte Jan Rasmussen. Den forudsagte højere vandstand er en mindre udfordring under normale forhold, om end konsekvenserne af stormflod bliver større." Københavns første prioritet er derfor håndtering af regnvand, hvilket i praksis vil sige opsamlingsbassiner og separering af regnvand og spildevand, så regnvandet kan udledes udvalgte steder uden miljøproblemer. Kommunen er samtidig ved at udarbejde et metodekatalog for håndtering af regnvand lokalt. Fx ved hjælp af små, grønne lommeparker, grønne tage, kanaler som i Ørestad og porøse belægninger. Men vi mangler stadig masser af viden om fx om betydningen for luftkvalitet, grundvandsspejl og drikkevandskvalitet. Vi er på ingen måde færdige endnu, og omkostningerne er stadig det, man kalder et godt spørgsmål, sagde han. Oversvømmelse i Aalborg Men vandstanden kan også være en udfordring. Fx i Aalborg, hvor der er øget risiko for oversvømmelser, når kraftigere og hyppigere storme presser vand ind i fjorden. I forbindelse med udvikling af havnefronten i Aalborg har kommunen derfor besluttet, at kanten af kajen skal hæves til 1,90 meter over dagligt vande for generelt at give en passende beskyttelse. Til gengæld er det så ikke nødvendigt at stille særlige krav til byggeri i området. Ved opførelse af Utzon Center i Aalborg valgte bygherren dog alligevel en ekstra sikring ved at forhøje 4

5 Dyckerhoff SULFADUR Doppel CEM I 42,5 R-HS/NA Specialcement til beton med høj sulfatbestandighed, C 3 A-fri og med et særdeles lavt alkaliindhold anvendt med succes i mere end 50 år! Dyckerhoff NANODUR for UHPC Ultra High Performance Concrete without Silica fume Dyckerhoff AG Postboks Wiesbaden, Tyskland telefon fax

6 betonfundamentet med én meter. Kombineret med, at centret er opført uden kælder, burde det sikre tørre gulve, uanset uvejrs rasen. Regn og blæst over Femern Bælt På klimaworkshoppen fortalte projektchef Ian Sehested Hansen fra DHI om de klimaovervejelser, man gør sig for den kommende Femern-forbindelse. Der er ingen tvivl om, at de projekterende ingeniører får mere at regne på, når designet skal tilpasses klimaprognoserne, sagde han. I maj 2009 blev der således afholdt en særlig klimaworkshop med Risø og DMI for at få det nyeste grundlag at arbejde på. Workshoppens anbefalinger blev, at ingeniørerne skal regne med vandstandsstigninger på op til 1 meter, en 4 grader højere temperatur, en 10 procent kraftigere 50-årsvind og en 20 procent kraftigere 10-årsregn. jbn Kanaler som i Ørestad vil i stigende grad præget bybilledet fremover til afledning af ekstremregn. ConCrete ConneCtions NYHED, PETRA UDVEKSLINGSBJÆLKE, NU MED EUROCODE Deltabjælken & Peikko ProDukter Peikko konsoljern skjult konsolløsning høj bæreevne store tolerancer nem installation på elementfabrik Deltabjælken Mere end 100 referenceprojekter i Danmark nem installation af fugearmering kort leveringstid attraktive priser nemme at udstøbe Hestehaven Odense S Tlf Fax

7 Børnehuset Dragen er en af landets første institutioner, der opføres som passivhus. Energiforbruget holdes nede med varmeakkumulerende betonelementer og 400 mm isolering. 40 procent af vinduesfladerne vender mod syd og har store udhæng, der skærmer for overophedning fra sommersolen. Institution som passivhus Beton & klimaet Betonelementer var et bevidst valg fra arkitektens side ved projektering af Børnehuset Dragen som passivhus. "Der er primært to årsager til, at vi har valgt at bygge huset af betonelementer. For det første er betonen varmeakkumulerende, hvilket har betydning for, at vi kan holde os inden for energirammen og dermed opnå certificering som passivhus. For det andet sikrer betonelementerne, at vi får et statisk stærkt hus, siger arkitekt Mette Nymann Nielsen fra C.F. Møller, der har tegnet børnehuset, mens Expan A/S har detailprojekteret betonkonstruktionen og leveret elementerne. Vores erfaring er endvidere, at det er meget nemmere at undgå kuldebroer og udføre en tæt samling ved fundamentet, når vi benytter betonelementer, fortsætter Mette Nymann Nielsen. Også indeklimamærkningen af de anvendte betonelementer fra Expan A/S har haft betydning i projektet. Børnehuset Dragen bliver nemlig ikke alene en af de allerførste institutioner, der opføres som passivhus byggeriet vil også forsøge at leve op til det nordiske miljømærke, Svanemærket. Børnehuset Dragen opføres i Sanderum nær Odense. jbn Solindfald og varmen fra børn og pædagoger opvarmer huset, der også har et solcelleanlæg, som medvirker til at minimere husets strømforbrug. Beton 4 november

8 Beton & klimaet Voksende behov for specialprodukter til afløbssystemer Især de større kommuner er i gang med at håndtere klimaudfordringerne til deres afløbssystemer. Det skaber behov for specialfremstillede betonprodukter. Fleksibilitet og mulighed for at opfylde konkrete kundeønsker i beton bliver i stigende grad en konkurrenceparameter for producenter af afløbsprodukter. Det viser erfaringen fra de kommuner, der har taget klimaudfordringen alvorligt og er i færd til at tilpasse afløbssystemerne til de kommende opgaver. Ud over større kapacitet satser kommunerne også på bedre udnyttelse og mere intelligent styring af afløbssystemerne. Det skaber behov for en lang række specialprodukter, siger formanden for Dansk Betons Afløbsgruppe, direktør Martin Rosendahl fra Grindsted Betonvarefabrik. Fx efterspørger de kommuner, der går foran, i stigende omfang specialfremstillede overløbsbygværker, udløbsbygværker og vandbremser. Klimaudfordring Behovet for renovering af det danske kloaknet har været velkendt siden 80 erne uden at blive taget rigtigt alvorligt fra politisk side. Senere er klimaudfordringerne kommet til med blandt andet ekstreme regnskyl og en hævet vandstand, som også har betydning for kystnære afløbssystemer. Derfor er der nu ikke alene brug for renovering, men også en betydelig udvidelse af kapaciteten kombineret med separering af spildevand og regnvand, så vandet fra ekstreme regnskyl kan ledes ud på fx engarealer. "Man kan gøre mange gamle ledninger tætte med en strømpeforing, men man kan ikke udvide deres kapacitet. Det vil fremover skabe en betydelig efterspørgsel efter betonrør, fordi de tunge betonrør oftest er den bedste løsning, når systemet skal kunne transportere store vandmængder. Det skyldes, at betonrør ikke har problemer med opdrift, hvis der forekommer grundvand", siger Martin Rosendahl. I dag leverer afløbsproducenterne vådstøbte, armerede betonrør på op til 2,5 meter i diameter. I kraft af naturlovene påvirkes rør med så stort volumen af betydelige opdriftskræfter, men på grund af betonens tyngde er der ingen risiko for, at opdriften skubber rørene op af jorden, som det kan være tilfældet med lettere rør. Levetiden væsentlig Men fremtidssikringen af det danske kloaknet afhænger også af andre faktorer end rørenes størrelse. En af de vigtigste faktorer er rørenes levetid. I forhold til andre materialer har beton en lang holdbarhed, der gør betonrør til en bæredygtig løsning. Når man undersøger afløbsledninger af beton fra 30 erne eller 40 erne, er betonen som regel næsten som ny. Beton er den eneste løsning, der gennem praktisk erfaring og levetidsanalyser kan eftervise en levetid på minimum 100 år. Men med det nuværende udskiftningstempo er vi håbløst bagefter, og man skulle tro, at politikerne har helt urealistiske forventninger om en endnu længere levetid. Med andre ord er det tid til at tage realiteterne til efterretning og investere i fremtiden", fastslår Martin Rosendahl. Efterslæb Det stigende pres på kloaksystemerne har betydet, at flere kommuner i løbet af de seneste år har sat tryk på at renovere og afdække systemernes tilstand. Alligevel halter en tilpasning til de nye klimaforhold fortsat efter, ikke mindst i de mindre kommuner. Den nuværende indsats rækker muligvis til at renovere mange af de udskiftningsmodne ledninger, der blandt andet stammer helt tilbage fra 1930'erne. En egentlig fremtidssikring, som tager hensyn til fremtidens ekstremregn, kræver dog flere midler og en betydeligt større indsats. jbn 8

9 Producenterne mærker i stigende omfang specialfremstillede overløbsbygværker, udløbsbygværker og vandbremser. Hyppigere ekstremregn skaber behov for en betydelig udvidelse af afløbssystemerne kapacitet. Her ø1600 mm rør og bygværk i forbindelse med motorvejen Brande Nord. Building the Best Team in Industry Som en del af verdens største kemikoncern er BASF Construction Chemicals den førende inden for tilsætningsstoffer. Vores markedsopdelte struktur gør, at du i os altid har en lokal partner med global opbakning. BASF Construction Chemicals Denmark A/S Hallandsvej Rødekro Tlf Adding Value to Concrete Beton 4 november

10 Beton & klimaet EnergyFlexHouse består af to huse til henholdsvis udvikling af energieffektive løsninger og beboelse af en familie, der afprøver de nye løsninger. Beton er kernen i fremtidens energiproducerende huse Fremtidens huse skal være plusenergihuse og ikke blot nulenergihuse. Men før en bygning bliver nettoleverandør af energi, skal bygningens eget energibehov sænkes meget. Fremtidsforsker Maria-Therese Hoppe fra Trends and Changes er ikke i tvivl: "Fremtidens bæredygtige byggeri kan producere energi. Derfor skal byggebranchen fremover levere løsninger frem for råmaterialer," spår hun. Det sætter ikke mindst fokus på brug af beton. For før en bygning får overskud på energibalancen, skal varmeforbruget reduceres meget. Faktisk er det i dag sådan, at 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug går til opvarmning af boliger. Ifølge centerchef Mette Glavind fra Betoncentret på Teknologisk Institut giver byggeri med tunge materialer som fx beton en besparelse i bygningens energibehov på cirka 10 procent. Det skyldes, at jo tungere et byggemateriale er, desto større er evnen til varmeakkumulering. "Derudover er vi på Teknologisk Institut i gang med at forfine varmeakkumuleringsevnen, blandt andet ved at øge overfladearealet med riller og lignende, så betonen i endnu højere grad hjælper til med opvarmningen. Energiforbruget kan mindskes meget, når betonen bruges rigtigt", siger Mette Glavind. Teknologisk Institut har også startet et nyt projekt under Højteknologifonden, hvor et faseskiftende materiale skal blandes i betonen for derved at gøre materialet endnu bedre til at opbevare og afgive energi. Teknikken skal afprøves i praksis i Teknologisk Instituts EnergyFlexHouse, blandt andet i betongulve.. "Det er meget interessant, at et byggemateriale som beton kan gøres aktivt. Det er en robust løsning, og jeg er derfor ikke i tvivl om, at beton vil spille en stor rolle i fremtidens bæredygtige og energiproducerende boliger," fastslår Mette Glavind. EnergyFlexHouse består af to huse. Et Energy- FlexLab, hvor der foregår udvikling og test af en række energieffektive løsninger, og et EnergyFlexFamiliy, hvor nye løsninger testes af en familie. Formålet er at vise, at de tekniske muligheder er til stede for at sikre et årligt energiforbrug på nul. jbn 10

11 Betons potentiale for at nedsætte bygningers energiforbrug bliver mere og mere åbenbart. Senest på Dansk Betondag i Helsingør. Betondag i klimaets tegn Beton & klimaet Dansk Betondag den 3. september 2009 på LO-skolen i Helsingør slog igen og igen fast, at beton som byggemateriale har store klimafordele, der medfører en markant lavere energiregning og dermed lavere CO2- udslip. Dermed tyder alt på, at viden om tunge konstruktioners energifordele er ved at sprede sig fra de mere indviede kredse til den øvrige byggebranche og resten af samfundet. Kort forklaret ligger klimafordelen i, at beton er god til at optage, oplagre og atter afgive varme til luft med en så passende hastighed, at varme kan gemmes fra om dagen til om natten. Det betyder gratis varme om natten og måske endnu vigtigere gratis køling om dagen i fx kontorbygninger med varmeoverskud. Dermed kan man på én gang opnå en lavere energiudgift og et mere behageligt indeklima. Professor Per Heiselberg fra Aalborg Universitet arbejder med, hvordan man bedst kan udnytte betonens termiske fordele i bygninger. På Dansk Betondag konkluderede han, at det kan gøre en betydelig forskel at aktivere den termiske masse i bygninger men at der endnu mangler løsninger og teknologier for at optimere udbyttet. Jeg ser ikke mindst et stort potentiale for at bruge den termiske masse i forbindelse med bygningskøling i Nord- og Centraleuropa, hvor kulden kan tages fra den kølige natteluft, forklarede Per Heiselberg, som desuden pegede på, at betonens termiske egenskaber vil kunne optimeres på flere måder. Det kan fx være ved at fokusere på varmeudveksling mellem luft og beton ved hjælp af stråling, ved at øge betonens overfladeareal med fx riller, ved at fjerne varme fra konstruktionens kerne og ved at øge betonens varmekapacitet ved hjælp af faseskiftende materialer (PCM). Køling uden energiforbrug Arkitekt Hans Bruun-Nissen fra Hi-Con A/S satte tal på fordelene. Optimal udnyttelse af termisk masse kan reducere energiforbruget til opvarmning med op til 10 procent og energiforbruget til køling med op til 100 procent, sagde han og sammenlignede energimæssigt set gode bygninger med et termitbo. Et termitbo er genialt udformet med høj termisk masse og naturlig ventilation, så temperaturen i boet kun svinger en enkelt grad, selv om dagtemperaturen udenfor måske er over fyrre grader og nattemperaturen bare tre grader. Derfor er en af de arkitektoniske udfordringer at skabe bygninger med store eksponerede betonflader og effektiv, naturlig ventilation, sagde han. Den enkleste måde at udnytte betonens gode termiske egenskaber på er i form af, hvad Flemming Hoff Jakobsen fra Hundsbæk & Henriksen kaldte termopassive betonkonstruktioner. Det vil sige konstruktioner, hvor betonen virker alene i kraft af sin tilstedeværelse Beton 4 november

12 i modsætning til termoaktive konstruktioner med indstøbte slanger. Flemming Hoff Jakobsen har beregnet energibehovene i en ekstralet og en middeltung bygning, når bygningerne skal overholde henholdsvis Bygningsreglementets nuværende energiramme, kravene til klasse 2 og klasse 1 lavenergibyggeri samt de passivhuskrav, som sandsynligvis bliver indført i I alle fire tilfælde falder sammenligningen ud til den middeltunge (læs letbetonelementer) bygnings fordel, idet energibehovet i den ekstralette bygning er fra 7 til 10 procent højere. Sagt på en anden måde kræver lette konstruktioner på grund af den manglende varmekapacitet kraftigere isolering end tunge konstruktioner, hvis bygningen skal have samme energibehov, sagde Flemming Hoff Jakobsen, som også understregede det store energimæssige og komfortmæssige potentiale i letbetonbygningen. Gulvvarme og køleloft i ét Med termoaktive konstruktioner kan betonens termiske egenskaber udnyttes i endnu højere grad. Det fortalte teknisk chef Lars A. Reimer fra Spæncom A/S med udgangspunkt i Spæncoms TermoMax, som er et huldækelement med indstøbte slanger. Derfor kan dækket levere gulvvarme om vinteren og fungere som køleloft om sommeren. De termoaktive dæk anvendes i det ny hovedsæde for Middelfart Sparekasse, som er under opførelse. COWI, DTU og Indeklimacentret ICIEE står efterfølgende for et omfattende måleprogram, som skal dokumentere elementernes energipræstation. Beregningerne viser, at det kun bliver nødvendigt at indkoble køleanlægget, når dagens sluttemperatur er over 25,5 grader, hvilket er forholdsvis sjældent. Derfor regner vi med at spare cirka 80 procent af elforbruget til køling, fortalte Lars A. Reimer. Endelig fortalte Peter Holberg-Jørgensen fra Wessberg A/S om en speciel løsning til Harbour House II, som får termoaktiv køling fra slanger indstøbt oven på de bærende TT-elementer. Med Kim Utzon som arkitekt er der ingen vej uden om nedhængte plader af træbeton mellem elementernes lodrette ribber hvilket nedsætter køleeffekten. Derfor er det nødvendigt at montere ventilatorer under elementerne for at fordele den kølige luft rundt langs loftfladen gennem udsparinger i TT-elementernes ribber. Blæserne starter automatisk ved behov for køling. jbn 12

13 Beton sparer energi i passivhus Beton & klimaet Husets betonkerne udnyttes målrettet til at akkumulere og afgive varme. Beton spiller en central rolle i et af Komfort Husene, som er Danmarks største udviklingsprojekt inden for enfamiliehuse uden traditionel opvarmning. Huset er tegnet og opført af konsortiet Kuben Byg A/S. Arkitekten har i samarbejde med den rådgivende ingeniør og Unicon målrettet udnyttet betonens evne til at akkumulere og afgive varme. Husets kerne er støbt i beton. Kernen er husets omdrejningspunkt og skaber en naturlig adskillelse mellem husets offentlige rum (opholdsrum og køkken) og de mere private rum (værelser og soveværelse). Betonoverfladerne fremstår karakterfulde og rustikke i stuen og i de rum (vådrum og teknikrum), der ligger i kernen. Ved at fokusere på betonens termiske egenskaber er det samtidig lykkedes at realisere en energibesparelse på 5-6 procent samtidig med en forbedret komfort i boligen. Unicon kalder løsningen UNI- Energy. Komfort Husene ligger i Skibet vest for Vejle. Husene er passivhuse, hvor den årlige varmeregning er på cirka tusind kroner. I løbet af de kommende tre år bliver husene ramme om et stort anlagt forskningsprojekt, som skal dokumentere energieffektivitet og indeklima i husene. jbn Lavt energiforbrug og god komfort er resultatet af målrettet brug af beton i huset beliggende på Stenagervænget 37. Beton 4 november

14 Erhvervs- og Byggestyrelsen overvejer, hvordan lavenergi- og plusenergibyggeri bedst fremmes Beton & klimaet Fremtidens energikrav er en udfordring for byggesektoren "Vi ved det godt. Samfundets kommende krav til bygningers energiforbrug er meget ambitiøse og bliver en udfordring for erhvervslivet." Det erkendte specialkonsulent Marie Louise Hansen fra Erhvervs- og Byggestyrelsen på konferencen Byggeri for milliarder på Sjælland, som fandt sted på Teknologisk Institut den 9. september Fremtiden vil dels byde på strammere krav til bygningers energiramme, som nedsættes i 2010, 2015 og Hver gang med en solid haps på 25 procent af energirammen i dag, så resultatet i 2020 (sandsynligvis) er, at energiforbruget skal være 75 procent lavere end Bygningsreglementets nugældende krav. Erhvervs- og Byggestyrelse forventer, at BR10 kommer til høring i slutningen af november i år, så det første hold nye krav vil træde i kraft i andet halvår Samtidig er der nu overvejelser i gang om at stramme kravene til eksisterende bygningers energiforbrug, fordi de ældre bygninger i sagens natur er de største energislugere for, og fordi kun cirka én procent af danske bygninger udskiftes om året. De påtænkte stramninger følger tre spor. For det første skærpede krav til komponenter, der bruges ved ombygning og renovering. Kravene vil sandsynligvis også komme til at gælde ved mindre udskiftninger. For det andet skærpede krav til eksisterende bygningers klimaskærm, og for det tredje skærpede krav til installationer. Det er ikke nødvendigvis let at bygge energirigtigt. Derfor arbejder vi også på, hvordan vi kan fremme lavenergi- og plusenergibyggeri fx i form af et innovationsprogram med fokus på helhedsløsninger. Samtidig vil vi styrke uddannelse og videnformidling, oplyste Marie Louise Hansen. På kontrolsiden har styrelsen ingen planer om at indføre særlige foranstaltninger. Men det er planen at skærpe bygherreansvaret, så bygherrer kan holdes civilretligt ansvarlig for byggeri, der ikke overholder energikravene. Desuden er energimærkningsordningen for bygninger under revision. jbn Også eksisterende bygninger kan se frem til strammere energikrav. 14

15 Noter C. C. Brun Betonelementer måtte give op Den økonomiske krise har trukket tæppet væk under C. C. Brun Betonelementer A/S, der i oktober 2009 indgav konkursbegæring. Virksomheden har været et selvstændigt aktieselskab siden 1978 og er især kendt for sit arbejde med filigranelementer. Søsterselskabet C. C. Brun Entreprise A/S er ikke berørt af konkursen. Store kontrakter til Pihl Pihl har i sommerperioden vundet fire nye anlægskontrakter i Norge, Sverige og USA til en samlet værdi af knapt 500 millioner kroner. Kontrakterne består af udvidelse af Stamsund Fiskerihavn i Lofoten, Norge, vej-, bro- og tunnelarbejder i Bergen, en ny jernbanebro ved Göteborg i Sverige og renovering af en historisk bro i Boston, USA. Betonopfindelse med klimafordele En ny opfindelse gør det muligt at erstatte traditionelle beton- og stålkonstruktioner med billigere og mere miljøvenlige betonkonstruktioner. Superlette konstruktioner, som den nye teknologi hedder, er udviklet på Danmarks Tekniske Universitet, og vejer op mod 50 procent mindre end nuværende stål- og betonkonstruktioner. Derved kan såvel byggeomkostningerne som CO 2 - emissionen reduceres betragteligt i forbindelses med produktion, transport og opførelse. Ideen bag den nye teknologi er inspireret af opbygningen af det menneskelige legeme. I stedet for at benytte massive betonkonstruktioner opføres et skelet af stærk beton i form af elementer, der samles med forspændte wirer eller stænger. Dette skelet omsluttes derefter af et stabiliserende lag af en ekstremt let beton på samme måde som kroppens knogler omsluttes og stabiliseres af kroppens væv. Foreløbige beregninger viser ifølge en pressemeddelelse fra DTU, at der ved opførelse af et kvadratmeter stort indkøbscenter kan spares op mod ton CO 2 ved at anvende superlette konstruktioner i stedet for konventionelle beton- og stålkonstruktioner. Den nye teknologi, som er udviklet af docent Kristian Hertz, vil ikke alene reducere materiale- og energiforbruget til gavn for miljøet og samfundsøkonomien. Den kan også ændre fremtidens arkitektur, fordi naturlige konstruktionsformer som buer og hvælv bliver billigere end firkantede. Desuden isolerer de nye konstruktioner godt på grund af den lette beton og er mere modstandsdygtige over for brand, jordskælv og eksplosioner end de nuværende. I forbindelse med udviklingen af de nye konstruktionsprincipper skal der etableres et nyt forsknings- og udviklingscenter ved Institut for Byggeri og Anlæg på DTU. Centret skal tage sig af den videre udvikling og internationale lancering af den nye teknologi. Beton & klimaet Såkaldt perlekæde-armering er et af de patentanmeldte principper i superlette konstruktioner. Teknikken gør det muligt at skabe avancerede 3D-konstruktioner ved hjælp af præfabrikerede kerneelementer af beton, der samles med forspændte wirer eller stænger. På den måde kan der på byggepladsen opbygges selvbærende konstruktioner, som kan bære formene for den meget lette beton, kerneelementerne indstøbes i. Illustration fra Beton 4 november

16 Fokus på fejlfri udførelse skal sikre Femern Bælt-forbindelsens levetid Femern A/S er i fuld gang med at udarbejde kravene til beton for den kommende faste forbindelse. De 120 års levetid skal i høj grad opnås gennem færre udførelsesfejl og minimering af defekter. Hverken linjeføring eller den konkrete udformning af den faste forbindelse over Femern Bælt er kendt endnu. Men alligevel står én ting så urokkeligt fast som de kommende konstruktioner: Der bliver brug for masser af beton. Derfor har Femern A/S siden april 2009 været i gang med at udarbejde kravene til betonen for den kommende forbindelse, fortalte projektchefen for tunnelen, Steen Lykke på Dansk Betondag i Helsingør. Det sker i en betongruppe med både interne og eksterne eksperter, og med et par garvede betongutter som omdrejningspunkt - Ulf Jönsson fra Femern A/S og Christian Munch-Petersen fra Emcon. Begge har erfaringer fra Malmøs Citytunnel og Øresundsforbindelsen. Christian Munch-Petersen også fra Storebælt. Overordnede rammer De kommende betonkrav skal anvendes uanset om valget falder på en bro eller en sænketunnel. Formålet er at skabe de overordnede rammer for at sikre betonens kvalitet og konstruktionernes levetid. Herefter er det entreprenørens opgave at finde de konkrete løsninger, idet projektet bliver udbudt som design & build. I første omgang er en række betoneksperter ved at udarbejde state-of-the-art rapporter, som skal danne grundlag for de endelige krav. Rapporterne skal være færdige inden jul, så funktions- og minimumskravene til betonerne kan foreligge til maj Vi kommer i høj grad til at bygge videre på erfaringerne fra Øresundsforbindelsen, hvor der ikke er nævneværdige problemer med betonkvaliteten. Men selv- Fortsættes side 18 16

17 Fakta om Femern Bælt-forbindelsen Den faste forbindelse fra Rødbyhavn til Puttgarden bliver cirka 19 kilometer lang med motorvej og en tosporet jernbane. Forbindelsen tages efter planen i brug i Den udføres enten som en (skråstags)bro (den foretrukne løsning) eller en sænketunnel (det foretrukne alternativ). Danmark gennemfører projektet og ejer efterfølgende broen. Den endelige linjeføring og udformning af forbindelsen afsluttes i Anlægsarbejdet begynder i Opførelse af en bro og de danske landanlæg skønnes at koste mia. kroner i 2008-priser. En sænketunnel vil formentlig være væsentligt dyrere. Femern-forbindelsen finansieres efter samme model som Storebæltsforbindelsen med statsgaranterede lån, der betales tilbage af trafikanterne. Den foretrukne bro vil være det største broprojekt nogen sinde i Europa og formentlig den største bro af sin art i verden. Gennemsejlingshøjden bliver 65 meter som på Storebælt. Pylonerne forventes at få en højde på 281 meter, hvilket er 27 meter højere end Storebæltsbroen. Broen forventes udformet som Øresundsbron med jernbane og motorvej i to etager. De enkelte brofag til Femernbroen vil veje ton, hvilket er det dobbelte af Øresundsbrons fag. I parentes bemærket findes der i dag ikke en flydekran i hele verden, der alene kan klare opgaven. Den alternative løsning en sænketunnel vil, hvis den bliver konstrueret, repræsentere verdens største tunnel af sin art. Tværsnittet vil indeholde to rør til hver sin tosporede motorvej, to rør til hvert sit jernbanespor samt en eller flere indre rør til brug for installationer samt flugtveje. Det forventes at elementerne bliver større end elementerne der blev brugt til Øresundstunnelen med en bredde på op imod 40 meter, en dybde på mere end 9 meter samt en længde på ca. 180 meter. Det vil kræve cirka 1,5 mio. ton beton at opføre broen og cirka 4 mio. ton at opføre en sænketunnel. Skråstagsbro eller sænketunnel beslutningen er ikke taget endnu, og det er i sidste ende entreprenøren, der skal designe konstruktionerne. Illustrationen er således kun et bud på, hvordan broen eventuelt kan komme til at tage sig ud. Det samme gælder de øvrige illustrationer til denne artikel, idet linjeføringen dog ligger fast. Alle illustrationer: Femern Bælt A/S. Beton 4 november

18 forsat fra side 16 følgelig er der noget, som kan gøres bedre. Det gælder ikke mindst på udførelsessiden, hvor vi vil stramme en del op, siger Ulf Jönsson. Sagt på en anden måde skal Femern Bælt-forbindelsens levetid på 120 år i højere grad sikres ved at undgå fejl i udførelsen og minimere defekter end ved at anvende endnu bedre materialer og yderligere avancerede tilsætningsstoffer. Samtidig vil kravene forlange en meget præcis produktionsstyring ved fremstilling af betonen. Det handler meget om organisation, kvalitetsstyring og holdninger hos entreprenøren, hvilket er lidt af en udfordring at arbejde med for os, fordi betonkonstruktionerne i princippet kan blive fremstillet hvor som helst i verden og sejlet til Danmark, fortsætter Ulf Jönsson. Ingen eksperimenter Grundlaget for kravene til beton bliver den europæiske betonnorm EN 206-1, udførelsesstandarden EN og et særligt nationalt dokument for projektet med de stramninger, der er nødvendige, når betonen skal holde 120 år i stedet for de 50 år, der er grundlaget for euronormen. Samtidig skal beskrivelsen tage højde for nyskabelser som fx SCC, der har vundet indpas siden arbejdet med Øresundsbetonkravene blev afsluttet for cirka 15 år siden. Men det er vigtigt at slå fast, at et projekt som Femern aldrig må blive et eksperiment. Når man taler 120 års holdbarhed og en investering på omkring 40 mia. kroner er en vis konservatisme på sin plads, så vi vil kun ændre på det velkendte, når vi er helt sikre på, at det virkelig kan gøres bedre, siger Chr. Munch-Petersen, som fx peger på, at den for tiden meget omtalte sulfatbestandige lavalkalicement nok vil blive foretrukket som en god og gennemprøvet cement til anlægsprojekter i et hårdt miljø. Måske nogen vil betragte os som gamle og sure, men faktisk er Femern en af de største drivkræfter for udvikling på betonområdet i Danmark, fortsætter han Femern A/S deltager således aktivt i flere forskningsprojekter og har netop indgået aftale med Teknologisk Institut om at etablere en eksponeringsplads for beton i Rødbyhavn, hvor det bliver muligt at følge og analysere de potentielle og direkte anvendte betoner over en længere årrække i et realistisk miljø. Desuden skal eksponeringspladsen skaffe tidlige data om de påtænkte betontyper og i det hele taget være en platform for betonforskning. jbn KROGHS A/S, Klim Strandvej Fjerritslev -Tlf Tørbeton Sand og sten til beton Elementmontagemørtler Til renovering eller nybygning af betonkonstruktioner: Plastiskbeton Pumpebeton Flydebeton (SCC) Understøbningsbeton Sammenstøbningsbeton Katodisk beskyttelsesbeton Sprøjtebeton (tør- og vådmetoden) Certificerede tilslagsmaterialer: Søsten fra Jyske Rev (Klasse A) Strandsten (Klasse M) Bakkesten (Klasse P og M) Vasket betonsand (Klasse A og E) Tørharpet betonsand (Klasse P) Lodrette fuger udstøbt uden forskalling v.h.a. fugemaskiner. Vandrette fuger under elementer. Lodrette sammenstøbninger i form. Sammenlimning af letbetonelementer. Spartling af betonelementer. 18

19 Noter Citytunnelen planmæssigt fremad I Malmø er Citytunnelens største entreprise, to parallelle, seks kilometer lange tunneler og det store bergrum til stationen Triangeln, formelt afsluttet. Nu fortsætter arbejdet med at udruste stationerne og installere skinner samt anden jernbaneteknik. Entreprisen var den største og mest komplicerede i hele Citytunnel-projektet med en samlet pris på 2,3 mia. svenske kroner. Opgaven blev løst af Malmø Citytunnel Group, som består af Per Aarsleff A/S, E Pihl & Søn A/S og tyske Bilfinger Berger AG. Citytunnelen indvies i december Digitalt bygningsarkiv kan spare formue Hvis alle oplysninger om dansk byggeri fra vugge til grav bliver tilgængelige i et sammenhængende digitalt bygningsarkiv, vil samfundet kunne spare udgifter svarende til næsten en halv Femernforbindelse om året! Det viser en rapport, som er udarbejdet af COWI for Erhvervs- og Byggestyrelsen. Rapporten konkluderer, at en fuld digitalisering af alt nybyggeri samt kendte oplysninger om eksisterende bygninger vil kunne betyde en gevinst for samfundet på 17 milliarder kroner om året. Det offentlige alene vil kunne spare 1,3 milliarder kroner. Rapporten vurderer, at det vil tage år at opbygge det digitale bygningsarkiv. Beton med makrofibre af plast Unicon tilbyder nu beton tilsat makro plastfibre. Makro plast-fibrene er velegnede til svindarmering i gulve og belægninger, specielt i landbrugsbyggeri. Makro plast-fibre er cirka 50 mm lange plastfibre med en diameter på cirka 1 mm. Der tilsættes typisk 4 6 kg makro plast-fibre pr. kubikmeter beton. Ved tilsætning af makro plast-fibre øges sejheden og bøjningstrækstyrken. Makro plast-fibre kan ikke erstatte traditionel konstruktiv armering. Ny anvisning om fugt i bygninger BR08 stiller skærpede krav om, at bygninger opføres fugtsikre. Derfor er den nye SBi-anvisning 224, Fugt i bygninger nu kommet på gaden. Anvisningen afløser SBI-anvisning 178, Bygningers fugtisolering. "Fugt er den væsentligste årsag til skader i byggeriet, idet det anslås, at fugtskader udgør cirka to tredjedele af alle bygningsskader. Fugtskader koster hvert år samfundet langt over en milliard kroner", siger seniorforsker Erik Brandt fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet. Nem rengøring betyder større effektivitet. Det er baggrunden for, at Haarup har udviklet sit eget spulesystem, der sikrer bedre rengøring og hurtigere blandeproces. Effektiv, præcis og robust Skal der tjenes penge i dag, kræves der effektivt udstyr, og Haarups blander er sandsynligvis den mest effektive blander på markedet. Dette skyldes den robuste, præcise konstruktion, som kendetegner alle de 11 forskellige størrelser fra 300 l til 4500 l. Blanderen produceres på egen fabrik, og dette er blot en af grundene til, at Haarups kraftigt dimensionerede gearkasse leveres med 5 års garanti. Haarup Maskinfabrik a/s Haarupvej 20 DK-8600 Silkeborg Fax: Tlf.: Web: Beton 4 november

20 Fremragende Arkitektur Kollegiefakta Bygherre: Hedorfs Holding A/S Arkitekt: KHR Arkitekter Ingeniør: Leif Hansen Engineering Entreprenør: Brdr. Andersen Facadeelementer: Betonfertigteilwerk Rostock GmbH Facadens puslespil af 64 trekantede vinduer i 64 trekantede karnapper præger facaden på det splinterny Hedorf Kollegium på Frederiksberg. Kollegiet er tegnet af KHR Arkitekter. Afhængigt af lys og synsvinkel skifter facaden udtryk fra åben til lukket, fra flad til kuperet. Bølgemønstre opstår, og den hårde beton bliver pludselig organisk og næsten blød at se på. Facaderne er opbygget af sandwichelementer, hvis samlede vægtykkelse tydeligt ses gennem vinduerne. Elementerne fletter sig ind i hinanden som puslespilbrikker, der er med til at skabe en dynamisk facade. Indvendigt giver karnapperne lys på en spændende måde - uden indkig til de 52 etværelses lejligheder for studerende med eget bad, toilet og trinettekøkken. jbn Foto: Laura Stamer Foto: Laura Stamer 20

21 Foto: Laura Stamer sandwichelementer Beton 4 november

22 Med normer i blodet Bjarne Chr. Jensen forlader nu normudvalget for beton efter veludført dåd. Men helt slippe normarbejdet kan han nu ikke, så nye udfordringer venter. Opgaven fuldført. Det er ikke ord, man hører hver dag i forbindelse med standardisering og normarbejde. Men om end han ikke selv udtrykker sig helt så firkantet, passer de godt på situationen for Bjarne Chr. Jensen, der nu forlader normudvalget for beton, S- 1992, som han første gang indtrådte i i 1986, dengang normarbejdet lå i Dansk Ingeniørforening. Endnu tidligere faktisk siden har Bjarne Chr. Jensen været med i forskellige arbejdsgrupper under betonnormen, og han var bl.a. medforfatter til betonnormen fra Egentlig havde jeg tænkt mig at stoppe for nogle år siden, men jeg blev opfordret til at fortsætte indtil Eurocodes var introduceret i Danmark. Jeg mener nu at have fulgt Eurocode 2 til dørs, så jeg kan forlade udvalget uden at rende af gårde, siger Bjarne Chr. Jensen, ingeniørdocent emeritus ved Institut for Industri og Byggeri på Syddansk Universitet. Rådgivere på omgangshøjde Eurocodes afløste de tidligere danske konstruktionsnormer som beregningsregler for bærende konstruktioner fra nytår Siden har Bjarne Chr. Jensen undervist på over 50 efteruddannelseskurser om Eurocode 2. I begyndelsen var interessen meget stor, men nu er den ved at være udtømt. Vi måtte aflyse et kursus i september. Det tolker jeg sådan, at de danske rådgivende ingeniører nu er på højde med situationen og har taget Eurocodes til sig. Det kan man også udlede af, at mange virksomheder er langt fremme med at implementere Eurocodes i deres beregningssoftware, siger Bjarne Chr. Jensen. 22

23 Parallelt har Bjarne Chr. Jensen ud over arbejdet med Eurocode 2 og det tilhørende nationale anneks - fundet tid til at forfatte og udgive bøger om henholdsvis beton- og stålkonstruktioner efter Eurocodes. Desuden har han været hovedmanden bag den største opdatering af Teknisk Ståbi siden 1986, så den praktiske ingeniørhåndbog nu også baserer sig på Eurocodes. Danmark foran Europa I det hele taget er Danmark langt fremme med Eurocodes. Alle europæiske lande skal senest 1. april 2010 gå over til det fælleseuropæiske normgrundlag, men ingen er på højde med Danmark, og forskellen mellem landene er stor. Jeg kan ikke vurdere, om det har givet os en fordel at være tidligt ude. Men jeg kan se i dag, at vi allerede har løst noget af de praktiske problemer, som andre lande nu beklager sig over. Det gælder fx på armeringsområdet, hvor der nærmest er kaos på europæisk plan. Det har vi klaret herhjemme med et par tilføjelser i det nationale anneks samt DS-INF 165, fastslår Bjarne Chr. Jensen, der tager det forholdsvis roligt, at det europæiske system så langt fra er perfekt endnu. Forventningen til de kommende år er derfor løbende rettelser og tilføjelser på baggrund af de praktiske erfaringer. Samtidig forhandler den europæiske standardiseringsorganisation CEN med EU-kommissionen om økonomi til at vedligeholde, revidere og udvide systemet af Eurocodes. Måske er Eurocodes ikke det allermest underholdende emne, men derfor kan der godt blive plads til et smil på kurserne.. Revision realistisk i 2016 Formanden for CEN TC 250 satser på, at de første revisioner kan udsendes i Men det finder Bjarne Chr. Jensen hverken realistisk eller hensigtsmæssigt er et mere realistisk bud. For det første kan det næppe lade sig gøre, når pengene tidligst bevilges i løbet af For det andet skal virksomhederne have mere tid til at vænne sig til Eurocodes, så vi får et stærkere grundlag for de revisioner, som jeg er enig i er nødvendige, siger han og indrømmer, at han finder normarbejdet så interessant, at det ikke er lige til at slippe. Bjarne Chr. Jensen fortsætter således med normarbejde på et koordinerende niveau som formand for udvalget S-1900 Eurocode Forum, hvor han også deltager i møderne i CEN TC 250. Desuden repræsenterer Bjarne Chr. Jensen Erhvervs- og Byggestyrelsen i en koordineringsgruppe i EU-kommissionen. jbn Bjarne Chr. Jensen aktiv i dansk normarbejde siden 1976 og netop færdig med en omfattende rækker kurser i Eurocodes. Beton 4 november

24 Unikke betonkonstruktioner får et stort skub fremad TailorCrete er et 65 mio. kroner stort, europæisk forsknings- og udviklingsprojekt, der bygger videre på det danske projekt Unikabeton. Dansk initiativ og dansk betonviden er grundlaget for et nyt, europæisk forskningsprojekt med et samlet budget på ikke mindre end 65 mio. kroner over fire år. Projektet hedder TailorCrete, og det bygger i vidt omfang videre på det rent danske projekt Unikabeton, som afsluttes med udgangen af Formålet med TailorCrete er at komme endnu tættere på en industrialiseret og automatiseret produktion af skræddersyet og spændende betonbyggeri til en fornuftig pris. Eller sagt på en anden måde: Arkitektonisk visionært betonbyggeri, som ikke koster mere end de standardiserede løsninger. Unikabeton påviste mulighederne for at fremstille forskalling via robotteknologi. Nu skal TailorCrete opskalere indsatsen og favne endnu bredere ved at fokusere på hele betonkonstruktionen, hvilket blandet andet også indbefatter armering. Stærke partnere Betoncentret på Teknologisk Institut har i to år arbejdet på at få TailorCrete op at stå. Vi har fået en række stærke projektpartnere med, så der er potentiale til gode resultater, siger konsulent Thomas Juul Andersen fra Betoncentret, som ved opstarten af Unikabeton etablerede Det Højteknologiske Betonværksted. Kredsen af projektpartnere omfatter blandt andre den store, spanske entreprenør Dragados, det tyrkiske arkitektfirma Superpool, der har fokus på digital 24

25 Fakta om Tailorcrete Tailorcrete er et fireårigt forsknings- og udviklingsprogram, som medfinansieres af EU s 7. rammeprogram. Det samlede budget er på cirka 65 mio. kroner. Projektets hovedformål er at udvikle og demonstrere industrialiseret produktion af unikke, skræddersyede betonkonstruktioner på en ny og omkostningseffektiv måde. Tailorcrete arbejder både med in-situ beton og betonelementer til såvel bærende som ikke-bærende konstruktioner. Indsatsen finder sted i otte delprojekter: Fremtidens digitale betonarkitektur Armering til unikabeton Optimere og automatiseret produktion Livscyklusvurdering, standarder og normer Udvikling af nye typer forme og forskalling Udvikling af et designværktøj baseret på produktionsteknikker udviklet i projektet Simulering af fyldning af komplekse forme med SCC Udførelse af prototyper i fuld skala. Teknologisk Institut er overordnet koordinator og projektleder. De øvrige deltager er: Bekaert, Chalmars, Czezh Technical University, DesignToProduction, Dragados, El Caleyo Technologías, ETH Zürich, Gibotech A/S, Grace, Paschal Danmark A/S, Superpool, Unicon A/S og Syddansk Universitet. arkitektur, og den schweiziske teknologivirksomhed DesignToProduction, der har ekspertise i at sammenkoble digitale medier med selve byggeprocessen. En række af de danske deltagere i Unikabeton fortsætter desuden indsatsen i TailorCrete. Udover Teknologisk Institut er det Paschal Danmark A/S, Unicon, A/S, Gibotech A/S og Syddansk Universitet. Den digitale arkitektur EU-projektet fokuserer meget på konkrete resultater. Vi begynder med at afdække fremtidens digitale arkitektur. Dermed kan vi arbejde med løsninger, der kan levere netop det, som arkitekterne gerne vil designe. Samtidig vil vi udvikle et designværktøj, der er skræddersyet til de produktionsløsninger, vi når frem til, siger Thomas Juul Andersen, som ikke mindst ser frem til mulighederne for at automatisere brugen af armering i beton. Det kan fx være i form af fiberarmeret SCC, eventuelt suppleret med en mindre, traditionel armering. Både fiberarmering og tekstilarmering har spændende perspektiver, siger Thomas Juul Andersen, som samtidig understreger, at dokumentation af sådanne løsninger i sammenhæng med standardisering og byggenormer har stor betydning for, at resultaterne kan anvendes i praksis på markedet. jbn Noter CO2-neutral Beton Bladet Beton bliver fremover trykt som klimakompenseret tryksag på miljømærket og CO 2 - neutralt papir. Klimakompenseringen er baseret på en opgørelse af CO 2 -udledningen ved produktion og transport af papiret. Kompenseringen sker ved træplantning i nationalparken Gorongosa i Mozambique. Nyt temablad om vakuumløft af fliser Belægningsgruppen i Dansk Beton har udgivet et nyt temablad med titlen Vakuumløfteudstyr - vejledning i valg og brug af vakuumløftere. Temabladet giver vejledning i hvilke typer vakuumløftere, der er egnet til løft af betonfliser. Desuden gives der vejledning i, hvorledes typiske problemer med løft af fliser løses. Se mere på under Belægningsgruppen. Beton 4 november

26 Stor interesse for betonprodukter på havemesse Masser af betonprodukter blev set af potentielle kunder på messen Have & Landskab 09, som fandt sted i Slagelse de sidste dage i august Belægningssten, fliser, betoninventar og sågar L-elementer til støttemure var med på messen, som med besøgende og 242 udstillere satte ny rekord. På messen slog Belægningsgruppen under Dansk Beton desuden et slag for branchen og bæredygtige betonprodukter med en meget besøgt quiz. jbn 26

27 Julesange med tyngde Julen nærmer sig, og hvad giver så bedre julestemning end de gode, gamle julesange. Beton bringer her et par stykker til fri afbenyttelse juleaften. Sangene er sakset absolut uden tilladelse fra en samling, udgivet af Cemsuisse, som selv kalder den A collection of unattractive jingles written for inappropriate occasions but always sung with vigour. Sangene er enten skrevet eller videreformidlet af Jim Stevenson, tidligere chef for British Cement Association. White Concrete Mel.: White Christmas I m dreaming of a white concrete Just like the ones we always show Where the owners glisten Whenever they listen To people comparing it with snow I m dreaming of a white concrete That makes our hearts all fill with pride Let us all be merry and bright And make all our concrete buildings white Silent night Mel.: Stille nat, hellige nat Silent night, quiet night Concrete road, Always right Quiet and safe From morning till night Lasting forever No spray in the light Whispering onward in peace Whispering onward in peace Jim Stevenson tilskriver sangen the Danes (men tilføjer, at han selv har forbedret den) og oplyser, at den første gang blev sunget til en julefrokost i 1992 i British Cement Association to the accompaniment of Bing Crosby spinning in his grave. Beton 4 november

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Flemming Hoff Jakobsen

Flemming Hoff Jakobsen Termopassive Betonelementer af Flemming Hoff Jakobsen HUNDSBÆK & HENRIKSEN A/S Overvejelser i forbindelse med byggeriet 1. Krav til lavenergibyggeri? 2. Akit Arkitektur kt og komfort 3. Energiforbrug 4.

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation bliver forbillede for huse med passiv opvarmning i Danmark I løbet af 2007 sættes spaden i jorden til Danmarks hidtil største

Læs mere

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med

Læs mere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere 10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at

Læs mere

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Byens Netværk 14.01.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Hvordan bygger man ægte CO2 neutralt? Det får vi svar på i Vassingerød, hvor høreapparatproducenten Widex nu

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

September 2003. Faglig sekretær: Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton Telefon: 72 20 22 05

September 2003. Faglig sekretær: Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton Telefon: 72 20 22 05 September 2003 Faglig sekretær: Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton Telefon: 72 20 22 05 E-mail: dansk.betonraad@teknologisk.dk www.danskbetonraad.dk Forord Inspireret af den amerikanske betonbranche

Læs mere

Dansk Betondag. 3. sept. 2009. Lars A. Reimer

Dansk Betondag. 3. sept. 2009. Lars A. Reimer Dansk Betondag Termoaktive dæk 3. sept. 2009 Lars A. Reimer Termoaktive dæk Termoaktive konstruktioner imidd Middelfart Sparekasse Baggrund Projektet Forventning Produktion Montage Installation Opfølgning

Læs mere

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-ventilatorer hjælper dig med at spare energi, penge, tid og plads. Dertil kommer integreret trinløs, støjsvag hastighedskontrol, lang

Læs mere

50% på varmeregningen OP TIL. Din autoriserede Papiruldsisolatør:

50% på varmeregningen OP TIL. Din autoriserede Papiruldsisolatør: 10 gode grunde til at ISOLERE MED PAPIRULD SPAR OP TIL 50% på varmeregningen Din autoriserede Papiruldsisolatør: Hvad er Papiruld? Isoleringsmaterialet Papiruld er et granulat, der kan anvendes til nybyggeri

Læs mere

KOMFORTHUSET. bygget af Murer- og Entreprenørfirma W. Buch Andersen ApS

KOMFORTHUSET. bygget af Murer- og Entreprenørfirma W. Buch Andersen ApS us ivh Pass bet i k S i jle e V ed v Et hus b ygget af Murer- o g Entrep renørfirm a W. Buc h Anders en ApS KO O F M U R TH T E S Komforthuset 150x297_8 sidet.indd 1 W. Buch Andersen ApS 12-09-2008 15:20:46

Læs mere

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2 Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 185 Offentligt Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2 udleder I Danmark såvel som andre industrialiserede lande. Af de

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Termoaktive betonkonstruktioner

Termoaktive betonkonstruktioner 1 6. December 2006 Termoaktive betonkonstruktioner, Projektleder, COWI Energi i bygninger 1 Skærpede energirammekrav i Bygningsreglementet Typiske gamle værdier for brutto energiforbrug: Rumopvarmning

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. BYGGERI Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. Chefkonsulent Marie Louise Hansen Disposition Baggrund for 2020-arbejdet Bærende principper En gennemgang af klassens hovedelementer

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Da der blev indført nye og strammere Regler for varmetab i BR10, blev det unægteligt vanskeligere

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

Energi i bygningsplanlægning

Energi i bygningsplanlægning Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation

Læs mere

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-TEKNOLOGI D EC-ventilatorer hjælper dig med at spare energi, penge, tid og plads. Dertil kommer integreret trinløs, støjsvag hastighedskontrol,

Læs mere

Afløbsinstallationer DS 432 Norm for afløbsinstallationer

Afløbsinstallationer DS 432 Norm for afløbsinstallationer Temadag om Afløbsinstallationer DS 432 Norm for afløbsinstallationer taastrup TIrsdag den 14. SEPTEMBER 2010 Regnbed ved EnergyFlexHouse på i Taastrup Klimamæssige udfordringer til afløbsinstallationer

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

lindab ventilation ehybrid

lindab ventilation ehybrid lindab ventilation ehybrid Design en bæredygtig fremtid Hvorfor bruger vi værdifuld energi, når det egentlig ikke er nødvendigt? Alle ved, at et øget energiforbrug påvirker vores miljø og er en af de faktorer,

Læs mere

Vi er ikke et typehusfirma. men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS

Vi er ikke et typehusfirma. men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS Vi er ikke et typehusfirma men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS VELKOMMEN TIL ALBOHUS Hvilken type er du? Der er mange nødvendige valg at træffe, før man påbegynder et

Læs mere

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage.

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage. -HUS KONCEPT MED TTS-ELEMENTER 2 ELEMENTER DER MATCHER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS Nyt koncept med TTS-elementer Nogle af de væsentligste krav til et parkeringshus er en hensigtsmæssig indretning, lavt

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Tjen penge på energirenovering

Tjen penge på energirenovering Tjen penge på energirenovering Videncenter for energibesparelser i bygninger er til for dig Vil du gerne slå to fluer med ét smæk? Vil du gerne ha mere at lave og samtidig sænke CO 2 -udslippet? Hvis du

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Sekretariat. +45 5783 0909 Wilstersvej 6 E-mail: dansk.vent@mail.tele.dk 4180 Sorø www.danskventilation.dk 1. Dansk Ventilation, der repræsenterer

Læs mere

Tænk grønt det betaler sig

Tænk grønt det betaler sig Tænk grønt det betaler sig I årtier er bygninger blevet opvarmet og ventileret uden hensyntagen til energiforbrug og CO2-udledning. I dag står verden over for klimaudfordringer, som gør, at måden, hvorpå

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din virksomhed Kontakt med omtanke for miljø og økonomi En slukket stikkontakt kan mærkes på bundlinjen I dag stilles der mange krav til lysstyring i erhvervsbygninger gennem lovgivningen.

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Materialevalg i en energimæssig strategi

Materialevalg i en energimæssig strategi Materialevalg i en energimæssig strategi Mette Glavind, Teknologisk Institut Varmeakkumulering i byggematerialer Eksempler på betydningen af varmeakkumulering for energibehovet Livscyklusbetragtninger

Læs mere

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi Samarbejde Netværk Bæredygtighed Velkommen til InnoBYG Byggebranchens nye innovationsnetværk

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN

Læs mere

Bygningsreglementet 2015

Bygningsreglementet 2015 Bygningsreglementet 2015? BR15 Hvad sker der, hvad betyder det Peter Noyé Ekspertisechef, Bæredygtighed, Indeklima og Energi NIRAS Hvad laver vi indenfor indeklima og energi April 2015 Nyt BR15 2 STATUS

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

mod en 2020-lavenergistrategi

mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi Arkitektur mod og en energi 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Historisk

Læs mere

Invitation til samarbejde

Invitation til samarbejde Samarbejdsmuligheder SBi s forskning gennemføres i samarbejde med danske og internationale parter i den private og den offentlige sektor: Virksomheder, brancheorganisationer og oplysningsråd Ministerier,

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Større bygge- og renoveringsprojekter

Større bygge- og renoveringsprojekter Større bygge- og renoveringsprojekter Mini-Byggekonference 18. august : Byggeriet i Bevægelse Jens Abildgaard, Grontmij Carl Bro 1 Omdrejningspunktet Omdrejningspunktet i dagens tema er at iværksætte udgiftsneutrale

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der

Læs mere

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør

Læs mere

hansen facadeentreprenøren Hansen UnitAl modulsystem for facader

hansen facadeentreprenøren Hansen UnitAl modulsystem for facader hansen facadeentreprenøren HSHansen Hansen UnitAl modulsystem for facader Hansen UnitAl modulsystem for facader Referencer Word Trade Center, Malmø, Sverige 16-39 Forum Jären, Stavanger, Norge 42-51 Novozymes,

Læs mere

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse 2007 2009 Leverandør af»hjertet«til vinderprojektet i Solar Decathlon 2007. I 2007 leverede Nilan A/S teknologi til vinderprojektet

Læs mere

BBR-nr.: 580-003419 Energimærkning nr.: 100120457 Gyldigt 5 år fra: 14-05-2009 Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-003419 Energimærkning nr.: 100120457 Gyldigt 5 år fra: 14-05-2009 Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jaruplundvej 14 Postnr./by: 6330 Padborg BBR-nr.: 580-003419 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Baggrunden for fremtidens betonkrav

Baggrunden for fremtidens betonkrav Baggrunden for fremtidens betonkrav Dansk Betondag 22. september 2016 v/ Christian Munch-Petersen Formand for S 328 Kort præsentation DTU, Bygge & Anlæg 1976 1976-1988 hos Rambøll 1988-1991 Storebæltsbeton

Læs mere

Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro

Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro 24. nov 2014 Link: http://ing.dk/artikel/storstroemsbro-kan-blive-opfoert-som-falsk-skraastagsbro-172459 Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro Arkitektfirmaet Dissing+Weitlings illustration

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Arnakkegårds Alle 46 Postnr./by: 4390 Vipperød BBR-nr.: 316-008220 Energikonsulent: Stig Tange Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: factum2

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer efteruddannelse HørsHolm, lyngby, odense & Vejle Vinter/forår 2012 bygningers

Læs mere

Komfort Husene i Skibet

Komfort Husene i Skibet Komfort Husene i Skibet 27. oktober 2008 Susanne Højholt Saint-Gobain Isover a/s Indhold Projektet Byggeriet Passivhus-konceptet Komfort Udfordringer Tre eksempler Renovering Domea Komfort Husene er ét

Læs mere

Klima og energibesparelser i bygninger

Klima og energibesparelser i bygninger November 2009 Klima og energibesparelser i bygninger Energiforbruget i bygninger, boliger og erhvervsbyggeri udgør i dag mere end 40 pct. af det samlede danske energiforbrug og koster godt 45 milliarder

Læs mere

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre Livsstil 20.02.2016 kl. 11:10 Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre AF Anita Jensenius Hos familien Simonsen i Albertslund har en ambitiøs energirenovering ført til forbedret indeklima, æstetisk

Læs mere

1. UBST arbejde med kravspecifikationerne/revision af vejledninger 2. Inspirationskatalog 3. Basiskrav 4. Udbud af stinkskabe 5.

1. UBST arbejde med kravspecifikationerne/revision af vejledninger 2. Inspirationskatalog 3. Basiskrav 4. Udbud af stinkskabe 5. DUA seminar 5. oktober 2010 1. UBST arbejde med kravspecifikationerne/revision af vejledninger 2. Inspirationskatalog 3. Basiskrav 4. Udbud af stinkskabe 5. Spørgsmål Bygherrerådgiver Erik Krøll, NNE Pharmaplan

Læs mere

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger

Læs mere

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad 4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Passivhuse & renovering

Passivhuse & renovering Passivhuse & renovering - afgørende brikker! Troels Kildemoes Passivhus Nordvest Passivhus Nordvest Danmarks største erhvervsnetværk indenfor superlavenergihuse Den ultimative drøm selvforsyning! Alene

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes Teknologisk Institut, december 2010 Vodafone Headquarters UK Arkitekt: Fletcher

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kildeagervej 14 Postnr./by: 2690 Karlslunde BBR-nr.: 253-051639 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 7 Adresse: Bakkedraget 17 Postnr./by: 6040 Egtved BBR-nr.: 621-262482-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton

Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton Dansk Betondag 2004 Hotel Svendborg, Fyn 23. september 2004 Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton Ingeniørdocent, lic. techn. Bjarne Chr. Jensen Niels Bohrs Allé 1 5230

Læs mere

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009 Notat om krav til lavenergibebyggelse Udarbejdet med baggrund i Enhedslistens dagsordenforslag om generelt krav om lavenergi i nybyggeri i Svendborg Kommune Enhedslisten har til byrådets dagsorden til

Læs mere

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen 12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til

Læs mere

Fra sund fornuft til god forretning. Realdania ErhvervsForum

Fra sund fornuft til god forretning. Realdania ErhvervsForum Fra sund fornuft til god forretning Realdania ErhvervsForum Den 9. november 2011 Aktivt ejerskab ATP Koncernen arbejder med samfundsansvar på flere niveauer Kunder og samfund Medarbejdere Miljø og klima

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Udvikling og opdaterin

Udvikling og opdaterin Udvikling og opdaterin af EC2 Bjarne Chr. Jensen Ingeniørdocent, lic. techn. Syddansk Universitet Hvad har vi nået? For byggeri er Eurocodes gældende fra februar 2008 For byggeri er Eurocodes alene gældende

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Fædresmindevej 28 Postnr./by: 5250 Odense SV BBR-nr.: 461-129072-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Energy Renovation of Existing Buildings Diskussionsoplæg om Klimaløsninger i Workshop Gruppe 2 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Tre drivende faktorer for energibesparelser Klima Det er værre, end vi

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Miljørigtigt byggeri i praksis

Miljørigtigt byggeri i praksis Miljørigtigt byggeri i praksis Præsentation ArkitektGruppen Hvorfor gik AG ind i lavenergibyggeri? Erfaringer lavenergibyggeri Stenløse Syd AGs holdning til lavenergibyggeri NU! Hvordan sikres lavenergibyggeris

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

BETON Produktion & Potentiale Byens Netværk 20.1.2010 Tekst & Foto: Nanna Jardorf

BETON Produktion & Potentiale Byens Netværk 20.1.2010 Tekst & Foto: Nanna Jardorf BETON Produktion & Potentiale Byens Netværk 20.1.2010 Tekst & Foto: Nanna Jardorf Verdens mest anvendte bygningsmateriale Sand, sten, vand og cement. Det er grundingredienserne i en god klassisk beton.

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD

GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD ENERGIRENOVERING OG OMBYGNING AF BOLIGFLØJEN FRA 33 UTIDSSVARENDE VÆRELSER TIL 24 MODERNE ALMENE BOLIGER I forbindelse med omdannelsen af Nybrogård Botilbud fra utidssvarende

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

RATIONELT MILJØRIGTIGT LANDBRUGSBYGGERI

RATIONELT MILJØRIGTIGT LANDBRUGSBYGGERI RATIONELT MILJØRIGTIGT LANDBRUGSBYGGERI DEN INTELLIGENTE LØSNING TIL MODERNE LANDBRUGSBYGGERI ENKLE OG ANERKENDTE PRODUKTER EXPAN Byggesystem består af skræddersyede væg- og facadeelementer, der er støbt

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Jernbanealle 4B 3050 Humlebæk BBR-nr.: 210-001691 Energikonsulent: Ole Søndergaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RIOS

Læs mere

Nyt nationalt skovprogram

Nyt nationalt skovprogram Nyt nationalt skovprogram Trends i anvendelsen af træ til byggeri 3. marts 2014 1 Markedsledende inden for industrielt fremstillet modulbyggeri (Modulbyggeri med træ som bærende konstruktion) 2 Modulproduktion

Læs mere