Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for kandidatuddannelsen i Religionshistorie 2008-ordningen

Transkript

1 Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for kandidatuddannelsen i Religionshistorie 2008-ordningen Faculty of Humanities Curriculum for Master s Programme in History of Religions The 2008 Curriculum Justeret 2011, 2013, 2014 og 2015 Rettet 2011, 2013 og 2015 Det Humanistiske Fakultet Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Københavns Universitet Faculty of Humanities Institute for Cross-cultrural and Regional Studies University of Copenhagen

2 Kapitel 1 Hjemmel Studieordningen for kandidatuddannelsen i Religionshistorie, 2008-ordningen er fastsat med hjemmel i 67 i bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004, 33 i bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004, 37 i bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 og 30 i bekendtgørelse nr af 16. december Kapitel 2 Formål og struktur 1. Normering Kandidatuddannelsen i Religionshistorie er et 2-årigt fuldtidsstudium normeret til 120 ECTS-point. Den består af det centrale fag, 90 ECTS-point konstituerende fagelementer inkl. specialet, og kandidattilvalget, 30 ECTS-point. Stk. 2. Den kandidatuddannelse i Religionshistorie, der giver den studerende faglig kompetence til at opnå undervisningskompetence i gymnasieskolen (den gymnasierettede profil), består af det centrale fag, 75 ECTS-point konstituerende fagelementer inklusive specialet, og kandidatsidefaget, 45 ECTS-point inden for bacheloruddannelsens gymnasierettede tilvalg. Stk. 3. For studerende med et gymnasierettet BA-tilvalg svarende til 60 ECTS-point gælder, at den kandidatuddannelse i Religionshistorie, der giver den studerende faglig kompetence til at opnå undervisningskompetence i gymnasieskolen (Gymnasieprofilen), består af det centrale fag, 90 ECTS-point konstituerende fagelementer inklusive specialet, og kandidatsidefaget, 30 ECTS-point inden for bacheloruddannelsens gymnasierettede tilvalg. Der tillægges i dette tilfælde Speciel religionshistorie B (15 ECTS-point) som det yderligere modul der indgår i den gymnasierettede profil. Stk. 4. Ligger sidefaget uden for Det Humanistiske Fakultet, forlænges uddannelsen med 30 ECTSpoint efter Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings godkendelse, dog med visse undtagelser. Stk. 5. ECTS-point (European Credit Transfer System-point) angiver den arbejdstid, som gennemførelsen af et uddannelsesforløb er normeret til. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier svarende til 1650 arbejdstimer. 2. Formål Formålet med kandidatuddannelserne er at udbygge den studerendes faglige viden og færdigheder samt øge de teoretiske og metodiske kompetencer i forhold til bacheloruddannelsen. Den studerende skal opnå en større selvstændighed og faglig fordybelse gennem de videregående elementer i fagområdets discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode. Den studerende skal have mulighed for at udvikle og målrette sine kompetencer med henblik på specialiserede erhvervsfunktioner, herunder til at blive optaget på en forskeruddannelse. 2

3 Kapitel 3 Adgangskrav og indskrivning 3. Adgangskrav Studerende med en bestået eller forventet bestået bacheloruddannelse i Religionsvidenskab fra Københavns Universitet har ret til optagelse på kandidatuddannelsen i Religionshistorie i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse i Religionsvidenskab. Stk. 2. Øvrige direkte adgangsgivende bacheloruddannelser fremgår af Stk. 3. Fakultetet kan optage andre ansøgere end de i stk. 1 og 2 fastsatte. Optagelse sker, hvis ansøgeren efter studienævnets vurdering har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles med den direkte adgangsgivende bacheloruddannelse, og fakultetet vurderer, at ansøger kan gennemføre uddannelsen. Se nærmere på Stk. 4. Studerende med udenlandsk adgangsgrundlag og udenlandske studerende, som ønsker at følge uddannelsen på dansk, skal inden studiestart have bestået Studieprøven. Stk. 5. Fakultetet kan betinge en optagelse på en kandidatuddannelse af, at den studerende skal deltage i og bestå et suppleringsforløb på op til 15 ECTS-point. Stk. 6. Suppleringsforløbet skal bestås enten inden semesterstart eller senest ved førstkommende eksamenstermin efter den studerendes studiestart. Stk. 7. Studienævnet fastsætter årligt optagelseskapaciteten på kandidatuddannelsen i Religionshistorie. Optagelseskapaciteten offentliggøres hvert år senest 1 år før den gældende ansøgningsfrist på Stk. 8. Såfremt der er flere kvalificerede ansøgere end studiepladser, prioriteres ansøgere efter fastsatte kriterier, der fremgår af 4. Indskrivning Studerende, der indskrives på en kandidatuddannelse i Religionshistorie pr. 1. september 2008 eller senere, skal studere efter denne ordning. Stk. 2. En studerendes indskrivning på en uddannelse bevirker, at vedkommende er omfattet af de rettigheder og pligter, der gælder på den pågældende uddannelse. Det er den studerendes indskrivning, der giver ret til at gå til eksamen på uddannelsen. Den studerende er selv ansvarlig for at være indskrevet korrekt. Kapitel 4 Studietekniske forhold 5. Læsning af tekster på fremmedsprog Ud over tekster på dansk vil der under studiet skulle læses faglitteratur og andre tekster på engelsk og evt. andre hovedsprog. 6. Normalsidebegrebet En normalside i forbindelse med tekstopgivelser (af moderne, vestlige tekststykker) og aflevering af hjemmeopgaver/speciale svarer til typeenheder inkl. mellemrum. Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, litteraturliste og bilag. Stk. 2. Ved opgivelse af audiovisuelt materiale omregnes 1 minuts spilletid til 1 normalside. Stk. 3. Ved beregning af billedmateriale vil den enkelte faglærer vurdere hvor mange normalsider materialet kan indgå med i pensum.i hvert konkret tilfælde. 3

4 Stk. 4. Fagets procedurer for godkendelse af pensumopgivelser ( petitum ) beskrives under punktet Eksamen på instituttets hjemmeside. 7. Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver og speciale skrevet såvel på dansk som på et fremmedsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. Kapitel 5 Betegnelse og kompetenceprofil 8. Titel Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.mag. i Religionshistorie. På engelsk bruges Master of Arts in History of Religions. Stk. 2. Udgøres kandidattilvalget af et i en studieordning på forhånd beskrevet studieforløb på 30 ECTS-point inden for ét andet fagområde, giver det ret til titlen cand.mag. i Religionshistorie med tilvalg (Elective Studies) i fx Kulturformidling. 9. Kompetenceprofil for den færdige kandidat. En kandidat i Religionshistorie er i besiddelse af bred og generel humanistisk, sproglig og tværkulturel kompetence, herunder mere fagspecifikt: Evne til analytisk og kritisk at identificere og behandle væsentlige religionsfilosofiske, etiske og ideologiske problemer og positioner. Evne til analytisk at anvende komparative ritual- og praksisteoretiske perspektiver og tilgange på et religionshistorisk kildemateriale Evne til kildekritisk, tekstanalytisk og billedanalytisk at anvende væsentlige typer af religionshistorisk kildemateriale Evne til at formulere og diskutere religionshistoriske problemer i forhold til større, komplekse datamængder Evne til selvstændigt at gennemføre en videnskabelig undersøgelse på grundlag af kilder på originalsprog En kandidat i religionshistorie vil nærliggende kunne ansættes som underviser på gymnasiale uddannelser, ved seminarier og andre uddannessesinstitutioner, som konsulent og lignende i internationalt arbejde, ved museer og andre kulturinstitutioner, ved forlag eller til udredningsarbejde i offentligt eller privat regi. Kapitel 6 Uddannelsens struktur 10. Kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsens normalstudieplan har det første semester et modul inden for det centrale fag. Stk. 2. Uddannelsens andet semester består udelukkende at moduler inden for kandidattilvalget. Stk. 3. Uddannelsen indeholder 30 ECTS-point valgfag inden for det centrale fag. Stk. 4. Kandidattilvalget kan ligge uden for det centrale fag. Kandidattilvalget indenfor det centrale fag udgøres af modul 2: Religionsvidenskabelig formidling 4

5 Stk. 5. Specialet, der skal udgøre 30 ECTS-point, afslutter uddannelsen. Specialet skal udarbejdes inden for Religionshistorie. Stk. 6. Den studerende skal have indsigt i det kritisk analytiske religionshistoriske arbejde med tekster på et fremmed originalsprog, dvs. et sprog omfattet af bestemmelserne om propædeutik i Studieordning for grundfagsuddannelsen på BA-niveau i Religionsvidenskab ved Københavns Universitet. Dette krav skal opfyldes enten i Specialet eller ved opgivelse af mindst 40 sider tekster på et fremmed originalsprog under Speciel religionshistorie A eller B. Stk. 7. Specialet kan efter Studienævnets afgørelse udvides til 60 ECTS-point, hvis det er af eksperimentel karakter. Stk. 8. Af uddannelsens strukturerede forløb fremgår et mobilitetsvindue på 30 ECTS-point, som den studerende ved ansøgning kan benytte til studieophold, projektorienterede forløb og lignende. Stk. 9. Kandidatuddannelsens strukturerede forløb fremgår af følgende oversigt: HRHK0362 1E HRHK0363 1E Ritual og praksis / Ritual studies Tekst og metode / Text and method HRHK0364 1E HRHK0365 1E Museer og udstillinger / Museums and exhibitions Artikler, film og foredrag / Articles, films and lectures preperation 10 Første Bunden mdtl. prøve, med forberedelse / Set oral exam, with preperation 10 Første Bunden skriftlig hjemmeopgave / Set written take-home assignment Ekstern Intern 30 Andet Andet Fri skriftlig hjemmeopgave / Free written take-home assignment 15 Andet Fri skriftlig hjemmeopgave / Free written take-home assignment Ekstern Speciel religionshi- Storie A / Area study A 15 Tredje Fri skriftlig hjemmeopgave / Free written take-home assignment Speciel religionshistorie B / Area study B 15 Tredje Fri skriftlig Hjemmeopgave / Free written take-home 7-trinsskalaen Ekstern Mobilitetsvindue assignment 4 Speciale 30 Fjerde Ekstern HRHK0369 1E Speciale / Thesis 30 Fjerde Fri skriftlig hjemmeopgave / Free written take-home assignment Intern Modul Titel ECTS Semester Prøveform Bedømmelse Censur Fagtype -point 1 Metoder og 30 Første problemstillinger HRHK0361 1E Religionsfilosofi / Philosophy of religion 10 Første Bunden mdtl. prøve, med forberedelse / Set oral exam, with 7-trinsskalaen Ekstern Konstituerende 7-trinsskalaen Konstituerende 7-trinsskalaen Konstituerende Tilvalg Tilvalg 2 Religionsvidenskabelig formidling 7-trinsskalaen 7-trinsskalaen Mobilitetsvindue HRHK0367 1E 3 Valgfag 30 Tredje - HRHK0366 1E 7-trinsskalaen Intern Konstituerende og valgfag Konstituerende og valgfag 7-trinsskalaen Konstituerende og obligatorisk 10 b. Kandidatuddannelsen (Gymnasierettet profil), anbefalet studieforløb Den gymnasierettede profil består af 75 ECTS-point indenfor Religionshistorie og har således plads til et kandidatsidefag. 5

6 Stk. 2. Uddannelsens andet semester består udelukkende at moduler inden for kandidatsidefaget. Den resterende del af kandidatsidefaget på 15 ECTS-point aflægges på tredje semester. Stk. 3. Uddannelsen indeholder 15 ECTS-point valgfag inden for det centrale fag. Der kan ikke indgå praktik. Stk. 4. For studerende med et gymnasierettet BA-tilvalg svarende til 60 ECTS-point omfatter det centrale fag yderligere følgende fagelement svarende til 15 ECTS-point: Speciel religionshistorie B - HRHK03671E. Stk. 5. Specialet, der skal udgøre 30 ECTS-point, afslutter uddannelsen. Specialet skal, så vidt det er muligt, forbinde Religionshistorie og kandidatsidefaget. Stk. 6. Specialet kan ikke udvides til 60 ECTS-point i den gymnasierettede profil. Stk. 7. Denne profil indeholder ikke et mobilitetsvindue. Stk. 8. Den gymnasierettede profils strukturerede forløb fremgår af følgende oversigt: Modul Titel ECTSpoint Semester Prøveform Bedømmelse Censur Fagtype 1 Metoder og 30 Første problemstillinger HRHK03 611E 7-trins-skalaen Ekstern Konstituere nde HRHK03 621E HRHK03 631E 3a HRHK03 661E Religionsfilosofi / Philosophy of religion Ritual og praksis / Ritual studies Tekst og metode / Text and method 10 Første Bunden mdtl. prøve, med forberedelse / Set oral exam, with preperation 10 Første Bunden mdtl. prøve, med forberedelse / Set oral exam, with preperation 10 Første Bunden skriftlig hjemmeopgave / Set written take-home assignment 7-trins-skalaen Ekstern Konstituere nde 7-trins-skalaen intern Konstituere nde Sidefag 30 Andet - Sidefag / Master s minor 30 Andet Afhænger af det valgte sidefag Depends on Master s minor chosen Sidefag 15 Tredje - Sidefag / Master s minor 15 Tredje Afhænger af det valgte sidefag Depends on Master s minor chosen Speciel religionshi- 15 Tredje - Storie A Speciel religionshistorie 15 Tredje Fri skriftlig 7-trins- skalaen intern Konstituere A / Area hjemmeopgave / nde og study A Free written take-home valgfag assignment 4 Speciale 30 Fjerde HRHK03 691E Speciale / Thesis 30 Fjerde Fri skriftlig hjemmeopgave / Free written take-home assignment 7-trins-skalaen Ekstern Konstituere nde og obligatorisk 6

7 11. Uddannelsens moduler: Modul 1: Religionshistoriske metoder og problemstillinger (30 ECTSpoint) History of Religions. Methods and problems Kompetencemål for modulet Modulet udvikler og bygger videre på BA-uddannelsen i Religionsvidenskab, især fagelementerne Religionshistorie I og II, Forskningshistorie, Kristendomshistorie og Idehistorie eller tilsvarende uddannesesforudsætninger og bibringer den studerende de nødvendige forudsætninger for videre religionshistoriske studier på kandidatniveau, nemlig: - Evne til analytisk og kritisk at identificere og behandle væsentlige religionsfilosofiske, etiske og ideologiske problemer og positioner - Evne til analytisk at anvende komparative ritual- og praksisteoretiske perspektiver og tilgange på et religionshistorisk kildemateriale - Evne til kildekritisk, tekstanalytisk og billedanalytisk at anvende væsentlige typer af religionshistorisk kildemateriale. Religionsfilosofi (konstituerende) - HRHK03611E Philosophy of religion 10 ECTS-point Indholdsbeskrivelse Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Religionsfilosofi er den filosofiske refleksion over og analyse af religiøse udsagn, forestillinger og handlemåder. Faglelementet omfatter indføring i og behandling af religionsfilosofiske, etiske og ideologiske problemstillinger og emner. Eksaminanden kan - indplacere tekster, begreber og ideer i deres idehistoriske og religionsfilosofiske sammenhænge - analysere tekster og problemstillinger, der berører væsentlige religionsfilosofiske tilgange og emner - diskutere religionsfilosofiske problemstillinger og emner med anvendelse af relevant fagterminologi. Holdundervisning med samtaler på baggrund af kildemateriale. Til prøven opgiver eksaminanden normalsider, heraf mindst 150 sider religionsfilosofiske/religiøse tekster som kildemateriale. Den opgivne faglitteratur består af grundbogsstof, monografisk stof og artikler. Pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget lærer. 7

8 Prøvebestemmelser Prøveform: Mundtlig bunden sagsfremstilling med forberedelse. Prøven består i en besvarelse af et spørgsmål, der er skriftligt formuleret af eksaminator, og udleveres til eksaminanden ved forberedelsestidens begyndelse. Eksaminanden begynder med en mundtlig sagsfremstilling af ikke under 10 minutters varighed, der efterfølges af en samtale mellem eksaminator og eksaminand. Censur: Ekstern censur Omfang: Prøven varer 45 minutter inklusive votering, og der gives 45 minutters forberedelsestid. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve Hjælpemidler: Eksaminanden kan anvende alle hjælpemidler til forberedelsen, til selve prøven dog kun det opgivne kildemateriale samt notater taget i forberedelsestiden. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen Eksamenssprog: Dansk/skandinavisk. Eksaminander, der ikke taler dansk, norsk eller svensk kan ved ansøgning opnå, at eksamen afholdes på engelsk. Ritual og praksis (konstituerende) - HRHK03621E Ritual studies 10 ECTS-point Indholdsbeskrivelse Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Fagelementet består i analytiske og komparative tilgange til ritualer og anden formaliseret religiøs praksis. Det omfatter ritual- og praksisteori og et tværkulturelt udvalgt kildemateriale. Eksaminanden kan - identificere ritual- og praksisteoretiske perspektiver og problemstillinger i forhold til et konkret (opgivent) kildemateriale - anvende disse i en analyse af det pågældende kildemateriale - opstille og diskutere komparativt baserede modeller for analyse af ritualer og religiøse praksisformer. Holdundervisning med samtaler på baggrund af kildemateriale. 8

9 Pensum Prøvebestemmelser Til prøven opgiver eksaminanden normalsider, heraf mindst 150 sider kildemateriale. Kildematerialet kan bestå af religiøse tekster, der indgår i ritualer og anden religiøs praksis, og af beskrivelser af ritualer o.l. Den opgivne faglitteratur består af grundbogsstof, monografisk stof og artikler. Pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget lærer. Prøveform: Mundtlig bunden sagsfremstilling med forberedelse. Prøven består i en besvarelse af et spørgsmål, der er skriftligt formuleret af eksaminator og udleveres til eksaminanden ved forberedelsestidens begyndelse. Eksaminanden begynder med en mundtlig sagsfremstilling af ikke under 10 minutters varighed, der efterfølges af en samtale mellem eksaminator og eksaminand. Censur: Ekstern censur Omfang: Prøven varer 45 minutter inklusive votering, og der gives 45 minutters forberedelsestid. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve Hjælpemidler: Eksaminanden kan anvende alle hjælpemidler til forberedelsen, til selve prøven dog kun det opgivne kildemateriale samt notater taget i forberedelsestiden. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen Eksamenssprog: Dansk/skandinavisk. Eksaminander, der ikke taler dansk, norsk eller svensk kan ved ansøgning opnå, at eksamen afholdes på engelsk. Tekst og metode (konstituerende) - HRHK03631E Text and method 10 ECTS-point Indholdsbeskrivelse Faglige mål Fagelementet består i analytiske og kildekritiske tilgange til religionshistorisk kildemateriale. Det omfatter analyse af religiøse tekster og billeder og historisk-kildekritisk håndtering af forskellige kildetyper, eksemplificeret ved et tværkulturelt udvalgt kildemateriale. Eksaminanden kan - anvende religionshistoriske og tværfaglige tekst- og billedanalytiske metoder og perspektiver i forhold til et konkret (opgivet) kildemateriale 9

10 - identificere forskellige typer af religionshistorisk kildemateriale - diskutere et konkret kildemateriales værdi i forhold til en bestemt historisk problemstilling. Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Holdundervisning med samtaler og studenterfremlæggelser på baggrund af kildemateriale. Til prøven opgiver eksaminanden normalsider, heraf mindst 150 sider kildemateriale. Kildematerialet kan bestå af religiøse tekster og billeder samt primære beskrivelser af religiøse forhold. Den opgivne faglitteratur består af grundbogsstof, monografisk stof og artikler. Pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget lærer. Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave. Prøven består i besvarelse af et spørgsmål, der er skriftligt formuleret af eksaminator. Censur: Intern. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: normalsider. Pensum- og litteraturlisten, der skal ledsage opgaven ved afleveringen, tælles ikke med. Der gives fem døgn til besvarelsen. Bedømmelsesform Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk/skandinavisk. Eksaminander, der ikke taler dansk, norsk eller svensk, kan ved ansøgning opnå, at eksamen afholdes på engelsk. Modul 2: Tilvalg: Religionsvidenskabelig formidling (30 ECTS-point) Communicating Religious Studies 10

11 Kompetencemål for modulet Modulet sætter den studerende i stand til - at formidle religionsvidenskabelige temaer og problemstillinger i tilknytning til et kildemateriale og/eller til begivenheder til personer uden religionsvidenskabelig uddannelse - selvstændigt at tilrettelægge udstillinger og omvisninger med religionsvidenskabeligt tema - at bidrage instruktivt til offentlig debat og almindelig oplysning med religionsvidenskabeligt stof. Religionsvidenskabelig formidling A: Museer og udstillinger (konstituerende & tilvalg) - HRHK03641E Communicating religious studies A: Museums and exhibitions 15 ECTS-point Indholdsbeskrivelse: Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Fagelementet består i udarbejdelse af en katalog over en udstilling eller et færdigt manuskript til en omvisning i en samling med religionsvidenskabeligt tema. Den publikumsrettede del må være ledsaget af en teoretisk del, hvori der redegøres for den religionsvidenskabelige problematik, der skal belyses, målgruppen og den valgte formidlingsstrategi. Eksaminanden kan - selvstændigt tilrettelægge en udstilling eller omvisning, evt i digital form, med religionsvidenskabeligt tema - på instruktiv måde fastholde et religionsvidenskabeligt tema i en gennemgang af enkeltobjekter - udmønte religionsvidenskabelig teori i en udstillings eller en omvisnings temaer og kommentarer til enkeltobjekter. I semestrets begyndelse træffer den studerende aftale med en faglærer om vejledning, formidlingsformer, tema og arten af kildemateriale. Pensum Eksaminanden opgiver normalsider, heraf mindst 100 og højst 300 sider kildemateriale. Pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget underviser. Prøvebestemmelser Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave Bedømmelsesform: Opgaven bedømmes efter 7-trins-skalaen Eksamenssprog: Dansk, norsk, svensk eller engelsk efter den studerendes eget valg. Censur: Ekstern censur Omfang: Opgavens teoretiske del skal udgøre højst 7 normalsider. Opgavens praktiske, 11

12 publikumsrettede del skal svare til højst 20 normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler må anvendes Gruppeprøve: Indtil 3 personer kan aflevere en opgave med fælles teoretisk del på højst 7 sider. Hver deltager må bidrage til den praktiske, publikumsrrettede del med mindst 15 og højst 20 sider tekst, og hvor det enkelte bidrag tydeligt kan identificeres. Religionsvidenskabelig formidling B: Artikler, film og foredrag (konstituerende & tilvalg) HRHK03651E Communicating religious studies B: Articles, films and lectures 15 ECTS Indholdsbeskrivelse: Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Fagelementet består i udarbejdelse af to formidlingsopgaver, der kan være artikler, film og/eller foredragsmanuskripter med religionsvidenskabeligt tema. Disse publikumsrettede dele skal være ledsaget af en teoretisk del, hvori der redegøres for de religionsvidenskabelige emnevalg, målgruppen og den valgte formidlingsstrategi. Eksaminanden kan - skriftligt, filmisk og/eller mundtligt formidle religionsvidenskabelige kundskaber i en gennemgang af konkret kildemateriale eller konkrete begivenheder - på instruktiv og publikumstilpasset måde formulere et religionsvidenskabeligt tema eller problem - udmønte religionsvidenskabelig teori i emnevalg og problematisering af et konkret materiale. I semestrets begyndelse træffer den studerende aftale med en faglærer om vejledning, formidlingsformer, tema og arten af kildemateriale. Pensum Eksaminanden opgiver normalsider, heraf mindst 100 og højst 600 sider kildemateriale. Pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget lærer. Prøvebestemmelser Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave, bestående af to artikler/film/foredragsmanuskripter og en teoretisk del Bedømmelsesform: Opgaven bedømmes efter 7-trins-skalaen Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Eksamenssprog: Dansk, norsk, svensk eller engelsk efter eksaminandens eget valg Censur: 12

13 Intern censur Omfang: Opgavens teoretiske del skal udgøre højst 7 normalsider. Opgavens praktiske, publikumsrettede dele skal svare til højst 20 normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler må anvendes Modul 3: Valgfag (15 ECTS-point) Elective subject Modul 3a består kun af Speciel religionshistorie A, men er ellers identisk med modul 3. Modul 3a indgår i den gymnasierettede profil. Kompetencemål for modulet Modulet videreudvikler den faglige og metodiske kompetence, der er tilegnet i modul 1, i en anvendelse på et grundigere studeret område. Derved opnår den studerende - uddybet forståelse af metodernes ydeevne - evne til at håndtere et større materiale under en samlet synsvinkel - evne til at formulere og undersøge et religionshistorisk problem. Speciel religionshistorie A (konstituerende & valgfag) - HRHK03661E Area study A 15 ECTS-point Indholdsbeskrivelse: Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Fagelementet forudsætter kundskaber og færdigheder svarende til modul 1 og består i et grundigere studium af et emne eller en mindre kreds af emner, bestemt ved en historisk periode, en trosretning, en religiøs institution, et religiøst fænomen, en befolkningsgruppe, en religiøs tekst eller tekstgruppe el. lign. Eksaminanden kan - metodisk analysere et konkret (opgivent) kildemateriale i forhold til dets historiske kontekst - identificere og diskutere religionshistoriske problemstillinger i et konkret kildemateriale - formulere og belyse et religionshistorisk problem inden for rammerne af den valgte emnekreds. Holdundervisning med samtaler og studenterfremlæggelser. Til prøven opgiver eksaminanden normalsider, heraf mindst 150 sider kildemateriale. Kildematerialet kan bestå af religiøse tekster og billeder samt 13

14 af primære beskrivelser af religiøse forhold. Den opgivne faglitteratur består af monografisk stof og artikler. Pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget underviser. Prøvebestemmelser Prøveform: Fri, skriftlig hjemmeopgave Censur: Intern censur Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Opgavens omfang er sider Bedømmelsesform Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen Eksamenssprog: Dansk, norsk, svensk eller engelsk efter eksaminandens eget valg. Særlige bestemmelser Den studerende skal have indsigt i det kritisk analytiske religionshistoriske arbejde med tekster på et fremmed originalsprog, dvs. et sprog omfattet af bestemmelserne om propædeutik i studieordning for grundfagsuddannelsen på BA-niveau i Religionsvidenskab på Københavns Universitet. Dette krav skal opfyldes enten i Specialet eller ved opgivelse af mindst 40 sider tekster på et fremmed originalsprog under Speciel religionshistorie A eller B. Speciel religionshistorie B (konstituerende & valgfag) - HRHK03671E Area study B 15 ECTS-point Indholdsbeskrivelse: Faglige mål Modulet forudsætter kundskaber og færdigheder svarende til modul 1 og består i et grundigere studium af et emne eller en mindre kreds af emner, bestemt ved en historisk periode, en trosretning, en religiøs institution, et religiøst fænomen, en befolkningsgruppe, en religiøs tekst eller tekstgruppe el. lign. Eksaminanden kan - metodisk analysere et konkret (opgivent) kildemateriale i forhold til dets historiske kontekst - identificere og diskutere religionshistoriske problemstillinger i et konkret kildemateriale - formulere og belyse et religionshistorisk problem inden for rammerne af den valgte emnekreds. 14

15 Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Holdundervisning med samtaler og studenterfremlæggelser. Til prøven opgiver eksaminanden normalsider, heraf mindst 150 sider kildemateriale. Kildematerialet kan bestå af religiøse tekster og billeder samt af primære beskrivelser af religiøse forhold. Den opgivne faglitteratur består af monografisk stof og artikler. Pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget underviser. Prøveform: Fri, skriftlig hjemmeopgave Censur: Ekstern censur Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Opgavens omfang er sider Bedømmelsesform Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen Eksamenssprog: Dansk, norsk, svensk eller engelsk efter eksaminandens eget valg. Særlige bestemmelser Den studerende skal have indsigt i det kritisk analytiske religionshistoriske arbejde med tekster på et fremmed originalsprog, dvs. et sprog omfattet af bestemmelserne om propædeutik i studieordning for grundfagsuddannelsen på BA-niveau i Religionsvidenskab på Københavns Universitet. Dette krav skal opfyldes enten i Specialet eller ved opgivelse af mindst 40 sider tekster på et fremmed originalsprog under Speciel religionshistorie A eller B. Projektorienteret forløb (konstituerende og valgfag) - HRHK03681E Academic Internship 15 ETCS-point Faglige mål Undervisnings- og Eksaminanden kan redegøre for organisations- og kommunikationsteoretiske elementer redegøre for det projektorienterede forløb og reflektere over egne arbejdsfunktioner redegøre for arbejdspladsens beslutningsprocesser fremlægge og diskutere en udvalgt arbejdsopgave eller opgavetype reflektere over egen rolle på arbejdspladsen under inddragelse af relevant teori. Den studerende skal gennemføre et projektorienteret forløb ved en institution, 15

16 arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser der er godkendt af studienævnet på baggrund af en kontrakt indgået mellem institutionen og den studerende. Opholdet skal være af en varighed svarende til 3 måneders fuldtidsbeskæftigelse. Det faglige indhold og den studerendes funktion på arbejdspladsen skal defineres i kontrakten vedlagt en arbejdsbeskrivelse. Ved kontraktens underskrivelse tildeler studienævnet den studerende en vejleder blandt fagets lærere. Ved opholdets afslutning skal arbejdspladsen skriftligt attestere, at opholdets varighed opfylder kravet om 3 måneders fuldtidsbeskæftigelse. Attesten er en forudsætning for, at prøven kan bestås. Når det projektorienterede forløb er afsluttet, skal den studerende udarbejde en skriftlig rapport over opholdet. Eksaminanden opgiver 200 normalsider. Denne litteratur skal bl.a. omfatte organisations- og kommunikationsteoretiske elementer, der tillader en diskussion af arbejdspladsen med hensyn til dens kommunikationsmønster, virksomhedskultur og interne organisation med særligt henblik på de krav, der stilles til de arbejdsfunktioner, eksaminanden har stiftet bekendtskab med. Pensum godkendes af eksamensberettiget underviser. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave (rapport). Rapporten udarbejdes dels på baggrund af det projektorienterede forløb, dels på baggrund af pensum. Den skal indeholde en redegørelse for hovedfaser i forløbet, herunder de arbejdsfunktioner, eksaminanden har udført, samt en redegørelse for beslutningsprocesser i forbindelse med de processer, eksaminanden har kendskab til. Ydermere skal en udvalgt arbejdsopgave, eller opgavetype, fra opholdet diskuteres i dybden med henblik på, hvordan løsningen af den har trukket på eksaminandens baggrund og kvalifikationer, herunder foruden specifikke faglige kvalifikationer tillige personlige kompetencer og humanistiske generalistkvalifikationer. Bedømmelsesform: Bestået/ikke bestået. Gruppeprøvebestemmelser: Denne prøve kan aflægges som individuel prøve eller som gruppeprøve med op til tre deltagere, i det omfang omstændighederne gør det naturligt. I så fald øges antal af rapportens sider med 6 ekstra sider per medlem af gruppen. Ved gruppeprøve skal hver enkelt deltagers bidrag være en afrundet helhed, der kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 40 %. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk efter eksaminandens eget valg. Censur: Intern. Omfang: normalsider Modul 4 Speciale (30 ECTS-point) Thesis 16

17 Kompetencemål for modulet Modulet sætter den studerende i stand til selvstændigt at gennemføre en religionshistorisk undersøgelse på grundlag af kilder på originalsprog, evne til at håndtere større komplekse datamængder samt evne til kritisk vurdering af forskningsresultater og videnskabelig litteratur. Speciale (konstituerende og obligatorisk) HRHK03691E Thesis 30 ECTS-point Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Faglige mål Prøvebestemmelser Der gives ingen skemalagt undervisning, men den studerende modtager vejledning af en dertil udpeget faglærer. Den studerende tager selv initiativ til vejledningsmøder, som må aftales med vejlederen Der opgives ikke et bestemt pensum, men kandidaten må i rimeligt omfang selv gøre sig fortrolig med de kilder og den litteratur, der er af relevans for specialeemnet. Eksaminanden kan: - metodisk og selvstændigt gennemføre en religionshistorisk undersøgelse på grundlag af et primært kildemateriale og med sikker beherskelse af relevant fagterminologi - identificere og afgrænse et religionshistorisk problem og et kildemateriale, der kan belyse dette - formulere en tilgang til problem og kildemateriale på baggrund af en kritisk vurdering af eksisterende forskning på området og relevante faglige diskussioner - føre en faglig og videnskabelig argumentation for gyldigheden af undersøgelsens betragtningsmåder, analyser og resultater - dokumentere argumentationens forudsætninger ved præcise henvisninger til såvel kildemateriale som videnskabelig litteratur - sammenfatte specialets indhold og resultater i et dækkende og præcist resumé. Prøveform: Prøven aflægges som fri, skriftlig hjemmeopgave Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen Eksamenssprog: Dansk, norsk, svensk, engelsk efter eksaminandens eget valg Censur: Ekstern Omfang: normalsider. Ved gruppeprøve med to deltagere har specialet et omfang af normalsider og ved tre deltagere normalsider. 17

18 Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges som en gruppeprøve med indtil tre deltagere. Hver enkelt deltagers bidrag være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 40 %. Særlige bestemmelser Studielederen for uddannelsen godkender emnet for specialet og en plan for vejledningen, samt fastsætter en tidsfrist for aflevering. Specialet skal forsynes med et resumé på ½ til 1 normalside.hvis specialet er skrevet på dansk, skal resumeet være på engelsk, tysk, fransk eller latin. Hvis specialet er skrevet på engelsk eller et andet fremmedsprog (dog undtaget norsk og svensk), skrives resumeet på dansk eller latin. Kapitel 7 Merit og ækvivalensbestemmelser 12. Studienævnet kan efter ansøgning godkende, at beståede fagelementer fra en anden uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i kandidatuddannelsen i Religionshistorie Stk. 2. Fagelementer, der ønskes aflagt ved andre uddannelser på samme niveau, skal forhåndsgodkendes af Studienævnet forinden. Stk. 3. Specialet kan ikke meritoverføres fra anden afsluttet uddannelse eller fra uddannelser, som ikke har det samme sigte som kandidatuddannelsen i Religionshistorie. Stk. 4. Den studerende har pligt til at oplyse om og søge om merit for tidligere beståede uddannelseselementer for uafsluttede uddannelser på samme niveau. Stk. 5. Ved forhåndsmerit til fag ved andre uddannelsesinstitutioner forpligter den studerende sig til at søge merit for de pågældende fag samt sende dokumentation, når fagene er bestået. Den studerende forpligter sig desuden til at oplyse om ændringer i forhåndsmeritten. 13. Prøver aflagt efter tidligere studieordninger for Religionshistorie ækvivalerer med nærværende studieordning som anført nedenfor. Beståede prøver kan overføres til den nye kandidatstudieordning, og den studerende afslutter uddannelsen i henhold til reglerne i denne ordningen for Religionshistorie Komparativ religionshistorie samt tekst og metode Mindre emnekreds A Mindre emnekreds B 1998-ordningen for Kristendomshistorie Israelitisk-jødisk religionshistorie, Ny testamente på grundsproget, Middelalder og reformationstid, Dansk kirkehistorie i 19. Århundrede samt Systematik 2008-ordningen for Religionshistorie Modulet Religionshistoriske Metoder og Problemstillinger Speciel Religionshistorie A Speciel Religionshistorie B 2008-ordningen for Religionshistorie Speciel religionshistorie A og / eller B. Kapitel 8 18

19 Prøver og bedømmelseskriterier 14. Reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser finder anvendelse ved prøverne på kandidatuddannelsen. 15. Regler om prøver, herunder om tilmelding og afmelding, fremgår af fakultetets hjemmeside Prøverne skal aflægges på samme sprog, som undervisningen er foregået på, medmindre andet er fastsat af Studienævnet. 17. Der afholdes syge- og omprøve i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens regler. Stk. 2. Studienævnet fastsætter nærmere regler for syge- og omprøver og kan beslutte, at syge- eller omprøven afholdes som en anden prøveform end den ordinære prøve. 18. Ved bedømmelsen gives karakterer efter 7-trins-skalaen eller Bestået/Ikke bestået. De faglige mål for de enkelte fagelementer beskriver karakteren 12 (tolv). Stk. 2. En prøve er bestået, når bedømmelsen 02 (to) er opnået, eller når bedømmelsen Bestået er opnået. Stk. 3. Alle prøver inden for rammen af 120 ECTS-point skal bestås, for at kandidatgraden opnås. 19. Studienævnet kan fastsætte nærmere regler om særlige prøvevilkår til studerende, der kan dokumentere behov herfor, fx på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Kapitel 9 Studieaktivitet og afslutning af uddannelsen 20. Studerende, som er mere end et ½ år forsinkede i uddannelsen, tilbydes vejledning. Stk. 2. Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået prøver i et omfang af 30 ECTS-point i en sammenhængende periode på 2 år, jf. adgangsbekendtgørelsens 37. Stk. 3. Krav til studieaktivitet følger af universitetets regler herom. 21. Den studerende skal senest have afsluttet kandidatuddannelsen, herunder kandidattilvalget/- sidefaget, 3 år efter studiestart. Stk. 2. Hvis en studerende ikke opfylder betingelsen i stk. 1, bringes den studerendes indskrivning til ophør. Stk. 3. Studienævnet fastsætter nærmere regler for afslutning af uddannelsen. Kapitel 10 Dispensation og andre regler 22. Studieordningen og regler samt mål og rammer udstedt med hjemmel i denne offentliggøres på fakultetets hjemmeside Studienævnet kan dispensere fra de regler i studieordningen, som er fastsat af Studienævnet, når der foreligger usædvanlige forhold. 19

20 24. Studerende, der frit sammensætter kandidatuddannelsen, er selv ansvarlig for, at 2/3 af uddannelsen (80 ECTS-point) er bedømt med karakter og mindst 1/3 (40 ECTS-point) er bedømt med ekstern censur. Stk. 2. Studerende, der frit sammensætter kandidatuddannelsen, er endvidere selv ansvarlig for, at de opfylder kravene til uddannelsens sammensætning af fagtyper, jf. 1. Kapitel 11 Tilmelding til fag og prøver 25. Fakultetet sikrer, at den studerende er tilmeldt fag og prøver svarende til 30/60 ECTS-point henholdsvis hvert halve/hele studieår på det relevante studietrin, uanset om den studerende mangler at bestå prøver fra tidligere studieår. Tilmelding til fag og prøver sker på baggrund af uddannelsens strukturerede forløb, jf. 10, stk. 10, og 10 b, stk. 9. Fakultetet sikrer desuden tilmelding til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, hvis den studerende ikke består den ordinære prøve. Stk. 2. Såfremt der er flere ansøgere end ledige pladser til et fagelement, anvender fakultetet lodtrækning. Fakultetet har ansvar for at sikre, at ingen studerende bliver studietidsforlænget på grund af en afvist tilmelding. Stk. 3. Fakultetet kan dispensere fra stk. 1, såfremt der foreligger usædvanlige omstændigheder. Stk. 4. Tilmelding til valgfag og tilvalg er bindende. Stk. 5. Den studerende tilmelder sig selv til 3. prøveforsøg, med mindre fagelementet er en forudsætning for et efterfølgende fagelement. I dette tilfælde tilmelder fakultetet til 3. prøveforsøg. Kapitel 12 Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser 26. Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2008 og gælder for studerende, der er optaget på kandidatuddannelsen den 1. september 2008 eller senere, jf. 4, stk. 1. Stk træder i kraft 1. september Prøver på studieordningerne udstedt i henhold til bekendtgørelse om humanistiske uddannelser (1995) afholdes sidste gang ved sommerterminen 2011, for konferensuddannelser dog Stk. 2. Studerende på de nævnte kandidatstudieordninger i stk. 1, som ikke har bestået kandidatuddannelsen ved sommerterminen 2011, overflyttes til 2008-studieordningen. Stk. 3. Studerende, der har bestået prøver i henhold til tidligere studieordninger, kan meritoverføre disse prøver, jf. 13, stk. 2. Godkendt af Studienævnet for Tværkulturelle og Regionale Studier, København d. 1. februar Godkendt af Dekanen for det Humanistiske Fakultet d. 18. august Kirsten Refsing Dekan /Annette Moe Studiechef 20

21 Justeret og godkendt af Studienævnet for Tværkulturelle og Regionale Studier, København d. 23. november Justeret udgave godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet d. 29. november Ulf Hedetoft Dekan /Annette Moe Studiechef Justeret og godkendt af Studienævnet for Tværkulturelle og Regionale Studier, København d. 28. marts Justeret udgave godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet d. 15. november Justeret udgave godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet d. 29. august Justeret og godkendt af studienævnet for Tværkulturelle og Regionale Studier, København d. 1. december Justeret udgave godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet d. 12. december Justeret og godkendt af studienævnet for Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier den 15. december Justeret udgave godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet den 2. juli Ulf Hedetoft Dekan /Annette Moe Studiechef 21