og som - hvis hun ikke var blevet nonne velsagtens i dag havde siddet som professor pa et universitet. Med alle de sprog og akademiske fardigheder,

Transkript

1

2 Sgster Abrahams erindringer Unitas Forlag har udgivet en fascinerene erindringsbog, skrevet af Kirsten Stoffregen Pedersen - eller Soster Abraham - bosat p6 Oliebjerget i Jerusalem og kendt af mange i Danmark - bl. a. gennem foredragsvirksomhed, ikon-udstillinger og dansk radio og TV. Vi f6r en skildring af en kpbenhavnerpige, der v6d, hvad hun vil, og i gymnasietiden konverterer til den katolske kirke og er fast besluttet p6 at blive nonne efter sin studentereksamen, hvilket hun ogs6 bliver. Men vi fir ogsi en skildring af en kvinde, som oprpres over forholdene i fx klosteret i Vadstena og bryder op, indtil hun finder sit blive sted i Jerusalem fra midten af 60'erne dog lagtfra uden fast bopel og problemer. Hun folger sin overbevisning og er grundfastet i sin tro pa Gud. ntodo es nada. Dios solo basta*, dvs.: Altsammen er ingenting. Gud alene er nok. Basta! Uden foragt, men med indignation og harme, moder vi ogsi en kvinde, som i sig har noget rodstrompeagtigt, og som - hvis hun ikke var blevet nonne velsagtens i dag havde siddet som professor pa et universitet. Med alle de sprog og akademiske fardigheder, Soster Abraham behersker, ville den vestlige universitetetsverden have ligget 6ben for hende. Hun valgte at bruge sine flygtige 6r anderledes. Starkest for undertegnede st6r de mange vidnesbyrd offi, at Soster Abraham har Ki.rsten Stoffregen Pedersen, De flggtige dr - Soster Abrahams eri.ndringer, Unitas Forlag 1996, 192 siden pris kr. 175, Forhandles ogsd gennem Forlaget Sauanne taget sig tid til det enkelte menneske og har hjulpet mange p6 vej - ogs6 selv om det gik p6 bekostning af egne skriverier eller ikonmaling, dvs. egen karriere. Nedenfor bringer vi hendes skildring af, hvordan hun oplevede sin fars sygdom, dod og begravelse pi afstand - en oplevelse, som hun vender tilbage til et par andre gange i bogen, selvkritisk og kirkekritisk. kk-h

3 Jeg er aldrig holdt op med at harmes overooo Det er forlr Et par mlneder ttdltgere har Klrsten Stoffregen Pedersen allagt de fsrste lofter som btrgltttnernonne i klosteret i Vadstena. Hendes far og bror, Laugie, oververede dette. Herefter skrlver Kirsten Stoffregen Pedersen: Sa rejste de tilbage til Danmark. En morgen tidligt p6 foraret kom moder Mechtildis ind i min celle med et ibent brev i hinden. Hun s6 meget alvorlig ud, og jeg vidste straks, hvad hun havde at fortelle mig. Jeg var glad for, at jeg 16 ned, jeg var bange for, at jeg ellers ville vere besvimet. Budskabet var, at far var kommet p6 hospitalet i Kobenhavn. Det var hjertet, det var galt med, og hans tilstand var alvorlig, idet hans lunger fyldtes med vand. Jeg fandt ikke noget at sige. B6de far og jeg vidste, at det ikke var skik og brug inden for ordenen, at vi kunne rejse hjem og bist6 vores foreldre, n6r de var syge. Det havde ellers veret let nok sidan rent praktisk - der var bare seks timers togrejse mellem Vadstena og Kobenhavn. Moder Mechtildis sagde, at jeg skulle tage telefonen og indtelefonere et telegram til far. Det gjorde jeg. Og takket vere det telegram dode han ikke helt alene. En sygeplejerske kom ind med det og gav ham det i h6nden f6 minutter inden han ud6ndede. Lauge 16 selv syg og kunne ikke v re til stede. Da budskabet niede mig, varede det flere timer, inden jeg begyndte at grede. Det var midt i vesperen, da jeg kom til at tenke p6, at doden fik lov til at Odelegge ogs6 hans dejlige Ojne. Heller ikke ved fars begravelse kunne jeg vare til stede. Jeg stod ved den lejlighed og var ved at vise en gruppe svenske turister vores kapel. ooch hur 6r det, Syster fir Ni ibland lov att resa hem och besoka Er familj?n spurgte en herre mig. Jeg si pa mit ur og svarede: ojust nu h6ller dom pi att begrava min far. Kanske det kan vara ett tillrtickligt svar p6 Er fr6ga.n Jeg havde svert ved at holde mine tanker hos turisterne - de ville hele tiden vere hos min bror, som kun var tyve 6r gammel og stod alene med at ordne boet. Og hvordan skulle det nu gi med hans uddan- Soster Abraham i fa,rd med at male en ikon. nelse? Han leste til civilingenior - kunne han fortsatte? Heldigvis var moster Martha tr6dt til og havde hjulpet ham med de umiddelbare behov. Og hun skaffede ham ogsa et arbejde. Jeg har ingen person at bebrejde. Men jeg er aldrig holdt op med at harmes over den behandling, som far - og Cud alene ved - hvor mange andre stakkels foreldre fik af det kirkelige etablissement, der skyldte dem sa meget, siden de havde givet det deres egne born. Men det daglige liv i klosteret fortsatte...

4 4 Den danske Israelsmiss ion NR DECEIV1BER 1996 Jgders mission Almindeligvis siges det, at jodedommen ikke driver mission. Langt p6 vej er det rigtigt i dag. Og alligevel ikke helt rigtigt. Med jodist< mission menes her ikke njodemissisnr, rrr D at joder driver mission blandt med-joder og ikke-joder. Forst kan det konstateres, at der er nogle joder i dag, der driver en slags oindre missiod(r alts6 joder, der driver mission blandt med-joder. Til dem horer Habad-bevagelsen, af hvilke en del mener, at rabbi Schneerson, der dode i 1994, er Messias, hvilket vil vise sig hevder de nir han engang i fremtiden oprejses fra de dode. Habad-bevegelsen har deres ntorahtanks* ude i sekulariserede jodiske omr6der for at fa deres med-joder til at opfylde de minimumskrav, som de mener, der m6 stilles til joder. I ovrigt mener Habad-bevegelsen ogs6, at hvis hedninger - os kristne medregnet - opfylder de s6kaldte noakitiske bud (bud som kan fores tilbage til Noa), ville det fremskynde Messias' komme. Men hermed er ikke alt sagt. Fra tid til anden fremsettes fra jodisk side forslag om en mere aktiv jodisk mission blandt ikke-joder. I 1978 foreslog saledes rabbi Alexander Schindler, president for Unionen af Amerikanske Hebraiske Menigheder, at man fra jodisk side skulle 96 i gang med mission blandt ikke-joder, dvs. ikke-kirkelige okristne({ amerikanere. og for en fem-seks 6r siden foreslog man fra reformjodedommens side i USA, at man malbevidst skulle arbejde for at fa ikkejoder til at konvertere til jodedommen. Det interessante i denne sammenheng er, at nogle joder gik imod disse forslag med den begrundelse, at huis joder gik ind i aktiv mission over for ikke-joder, havde man ikke lengere et argument imod kristen mission over for joder! Blandt danske joder - eller blandt danske overrabbinere - synes der at kunne spores forskellige i nuancer vedrorende sporgsmalet om at byde kristne velkomne til den jodiske tro. Den nyindsatte overrabbiner Bent Lexner ser ud til at anlegge en stengere linje end forhenvarende overrabbiner Bent Melchior, hvad ang6r konverteringer (se Israelsmissionens Avis, september 1996, s. 4). Melchior siger, at n6r man i dag ikke driver mission, skyldes det, not den kristne kirke pi et givet tidspunkt forbgd os det.o Melchior har givetvis mere at sige til dette sporgsmal end det, han er citeret for i p6geldende interview. For hvis jodedommen i dag skulle indrette sig efter, hvad kristendommen i fortiden forb@d dem - kristendommen til skam! - ville jodedommen se helt anderledes ud i dag, end den 96r. Det kan ikke v re rigtigt, at jodedommen i dag skal vere styret af, hvad kristendommen i fortiden forbod den! SporgsmAlet er igen blevet aktuelt, fordi en af de mest Habadbeuagelsen drtuer en slags jodisk,lndre rnissiono. prominente rabbinere inden for den konservative jodedom i USA, rabbi Harold Schulweis, Los Angeles, nu i utvetydige vendinger har sagt, at jodedommen aktivt bor arbejde for at f6 ikke-joder til. at omvende sig til jodedommen. Ifolge Jerusalem Report (14. november 1996) siger Schulweis bl.a.: njeg vil gerne gare det klart, at min holdning ikke er opportunistisk. Jeg opfatter ikke konvertitter som en erstatning for joder, vi har mistet enten pi grund af Holocaust eller assimilation. De mennesker, vi taler om, er Andeligt sogende. Og som regel er det ikke Onsket om at fa en bestemt jodisk egtemage, der motiverer dem. De tiltrekkes af en tradition, der opmuntrer folk til at stille sporgsm6l, en tradition som ikke bebyrder dem med nedarvet skyld (i form af laren om arvesynd), og som verdsetter gerninger og ord, ikke blot blind tro.n Egentlig kan jeg godt lide rabbi Schulweis' synspunkt. Hvis man nemlig mener noget med det, man tror, m6 man da ogsa Onske, at andre skal fa del i denne tro. Det gelder s6vel joder som messianske joder og kristne. Kai Kjar-Hansen

5 Det nye tidsskrift Faklen, udsendt af nogle studenter ved Arhus Universitet, har veret meget omdebateret i efterirsm6nederne. Ikke mindst den artikel, som berer overskriften DBibel-forfalskning?u I den artikel forsoger et par studerende at kritisere den nye danske bibeloversettelse af 7992 spnder og sammen. Det er de i deres gode ret til, selv om de skyder forbi. De synes at have et meget naivt syn p6 oversattelsesmetoder og intet syn for folkelighed og kirkelighed, n6r det drejer sig om bibeloversattelse. Hertil kommer, at de har et overordentligt radikalt syn p6 forholdet mellem Det Gamle og Det Nye Testamente. Dette kommer klarest frem ved folgende citat:,- der er ikke 6t sagligt spor af Jesus Kristus i det Camle Testamente, og der er s6 godt som intet konsistent fellestrek mellem den gammeltestamentlige Jahwe og den nytestamentlige Gud Fader - og hans SOn - imellem.n Dette er radikalitet, s6 det batter. Sagt p6 menneskesprog: Faklens folk mener, at der er to guder, den gammeltestamentlige og den nytestamentlige; og dette burde man som oversattere have vedkendt sig; og dette burde have sat sit pr g p6 oversettelsen. Og efter dette syn kan der overhovedet ikke v re tale om, at en bibeloversetter skal holde den mulighed 6ben, at der i Det Gamle Testamente er profetier om fx den kommende Messias. At de nytestamentlige forfattere forstod det s6dan, anfegter dem ikke. P6 baggrund af denne radikalitet, kan man vere glad over, at det ikke er Faklens synspunkter, der ligger til grund for den nye bibeloversettelse. Serlig nye er Faklens radikale synspunkter dog ikke. De er set for i kirkehistorien. Det nye ville vere, hvis den kristne kirke gav Faklens folk ret. Det er Abrahams, lsaks og Jakobs Gud, der er den evige og levende Cud. Han er Jesu - og vor - himmelske fader. Han gav ved profeterne lofter om sin Salvede. De blev opfyldt i Jesus Kristus. Derfor fejrer vi jul. Det kan Faklens folk ikke g6re i sandhed. Vi siger: gledelig jul i Jesu navn og takker Israels Gud for, at han i Jesus ogs6 er,gud med os* hedninger. Kai. Kjar-Hansen tulen Herren pil selo gfuie jer et tegn: Se, den unge kutnde slcal bliae med barn og f6de en sgn, og hun skal giue ham nat)net Immanuel (Es T,tll ' i Se, jomfruen skal btiue med, barn og f&e en s4n, og de skat gioe ham naufi t *Irmma,.rtttalll-'- det betgder: Gud med os, (tvlatt,z3)