SYGEPLEJE & HISTORIE DSHS 7. ÅRG. NR. 21 MARTS ISSN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SYGEPLEJE & HISTORIE DSHS 7. ÅRG. NR. 21 MARTS 2004. ISSN 1600-7727"

Transkript

1 SYGEPLEJE & HISTORIE DSHS 7. ÅRG. NR. 21 MARTS ISSN INDHOLD Leder Fagligt stof Den gode sygepleje af Elisabeth O.C. Hall Glimt af barselperiodens historie af Lisbeth Sørensen Museumshjørnet Den gode sygepleje - ideer og idealer i dansk sygepleje af Inger-Marie Børgesen Nyt fra Dansk Sygeplejehistorisk Selskab Medlemsmøde 1. april 2004 Generalforsamling 16. september 2004 Nye bøger Møder, foredrag og udstillinger Dansk Sygeplejehistorisk Selskab Foto på forside: Sygeplejerske drager omsorg for barn på kirurgisk afdeling Slagelse Sygehus 1951 (DSHM arkiv)

2 LEDER Som diskuteret og vedtaget på Dansk Sygeplejehistorisk Selskabs generalforsamling september 2003, trængte vort medlemsblad efterhånden til en lille ansigtsløsning efter at have bestået i uændret form siden første udgivelse i Hermed er første eksemplar af SYGEPLEJE & HISTORIE på gaden og det forhåbentlig til glæde for selskabets medlemmer. Som det vil fremgå er indholdssiden ikke ændret i det nye layout, men vi håber det vil fremstå mere overskueligt og læsevenligt, samt at læserne vil nyde at forsiden nu er prydet med et billede. Fotografiet denne gang er fra 1951 og viser lille Ib, der plejes af en sygeplejerske. Ib var en aktiv dreng, der var så uheldig at falde ned fra et kastanjetræ og pådrage sig et brud på underbenet. Han fik derfor brug for en sygeplejerske, der forstod sig på god sygepleje. Men hvad er god sygepleje egentlig? Hvordan dette begreb er forstået gennem tiden har lektor Elisabeth O.C. Hall fokus på i sin artikel Den gode sygepleje. I denne fører hun læseren ind i omsorgsteoriernes teoretiske univers - historisk såvel som nutidigt. Disse teorier har haft stor betydning for, hvordan sygeplejen har kunnet synliggøre og udvikle fagets vigtigste dimension - omsorgen for den anden. I artiklen belyses ikke alle, men væsentlige omsorgsteorier, der historisk har haft og stadig har stor betydning. De omsorgsteoretikere der belyses strækker sig fra de internationalt kendte som Florence Nightingale og Virginia Henderson til dem fra vor egen kulturkreds såsom Kari Martinsen og Katie Eriksson. Omsorgsteorierne eksistere jo ikke for teoriernes skyld. For en fællesnævner for dem er og har altid været, som også Elisabeth Hall pointerer, at de er udviklet med det eneste formål: At den gode sygepleje omsorgen for patienten - er det allervigtigste i det praktiske sygeplejearbejde. Den gode sygepleje følges op af Inger-Marie Børgesen i Museumshjørnet. Dansk Sygeplejehistorisk Museum har for tiden en lille udstilling om, hvilke ideer og idealer dansk sygepleje har haft om den gode sygepleje i perioden Som det fremgår har kampen om og udviklingen af en teoretisk, og ikke kun praktisk velfunderet sygeplejeuddannelse, haft stor betydning. Teorierne om den gode sygepleje har nemlig været med til at kvalificere de nødvendige praktiske kompetencer, der skal til for at udøve god sygepleje. Et konkret eksempel på udviklingen af praktiske og teoretiske kompetencer er Lisbeth Sørensens artikel om barselsperiodens historie fra renæssancen frem til vor tid. Her ser hun på, hvordan kvinder og professionelle har defineret sig selv og deres opgaver i forbindelse med barselperioden. En tilstand der historisk har skiftet mellem en opfattelse af at være en normal henholdsvis en sygelig tilstand. Susanne Malchau Formand

3 FAGLIGT STOF Den gode sygepleje af lektor Elisabeth O.C. Hall, Ph.D. Sygeplejen befinder sig i skæringspunktet mellem natur-, samfunds- og humanvidenskaberne (1). Dette har gennem årene medført både handlingsmæssige og etiske dilemmaer i sygeplejepraksis. På den ene side står en teknisk-instrumentel fornuftstænkning og målrationalitet, på den anden side ses en omsorgsrationalitet, som historisk er kvindelig og derigennem per se underlegen en mandsdominerende fornuftstænkning. Forbundet med begge rationaliteter står imidlertid i den gode sygepleje omsorg som etisk ideal, en forpligtigelse til at respektere hvert enkelt menneskes værdighed og integritet i enhver sygeplejehandling (2). Denne definition genfindes i ICN s kodeks for sygeplejersker, hvor det står: Behovet for sygepleje er generelt. Uløseligt forbundet med al sundheds- og sygepleje er respekten for menneskets liv, værdighed og rettigheder. Den er uafhængig af begreber som nationalitet, race, tro, hudfarve, alder, køn, politiske anskuelser eller social status (3). Den gode sygepleje med omsorg som etisk ideal og respekt for menneskets værdighed kan i dag synes selvfølgeligt i et fag som sygeplejen, hvis genstandsområde er pleje af mennesket i sundhed og sygdom. Imidlertid kan den let blive tilsidesat, undertrykt eller glemt. Som eksempel kan nævnes Virginia Henderson som i sin bog The nature of nursing fortæller, at i hendes grunduddannelse i begyndelsen af det 20. århundrede, lagde man først og fremmest vægt på teknisk dygtighed, evne til at få tingene fra hånden og en professionel og upersonlig optræden (4). At tale med patienten kunne derfor medføre irettesættelse. Sygeplejeundervisningen var hovedsagelig en række isolerede procedurer. Man startede med sengeredning og lærte successivt mere avancerede teknikker og procedurer. At kunne kateterisere en patient, var tilsyneladende nok til at kvalificere en sygeplejeelev til nattevagt, hvor hun uden forudgående erfaring i at lede patientpleje kunne få overdraget hele ansvaret for op til tredive lidende sjæle og legemer, skriver Virginia Henderson. At handle godt En teoretisk forståelse af omsorgens betydning i sygeplejen har imidlertid vokset frem gennem årene. Den gode sygepleje med respekt for menneskets værdighed er sat på dagsorden hos mange nutidige sygeplejeteoretikere. Blandt dem er norske Kari Martinsen, finske Katie Eriksson og amerikanske Jean Watson, alle pionerer indenfor omsorgstænkningen i sygeplejen (5-7). I de sidste 30 år har de tre vedvarende fremhævet omsorgens betydning for sundhed, og omsorgen som sygeplejens kerne. Deres hensigter har været at fremhæve den gode sygepleje, at profilere sygeplejen som et humanistisk fag og at få sygeplejersker til at opprioritere omsorgstænkningen i deres virksomhed. Den gode sygepleje er for Martinsen, inspireret af den danske teolog og filosof Knud Ejler Løgstrup, en skabelsesfænomenologisk omsorgsontologi i grænsefladen mellem lidelse og livsmod. Hovedbudskabet er, at livet er os givet, og at det gode i livet er der før os. I denne omsorgsontologi ser Martinsen sygeplejen som en samtidig pleje af krop og ånd, og som en agtelse og respekt af mennesket og ikke blot som en behovstilfredsstillelse af enkelte kropslige behov. Omsorgstænkningen bygger på kristen næstekærlighed og barmhjertighed og viser sig i mødet mellem patient og sygeplejerske. Etik, livsfilosofi og metafysik er ledende for Martinsens sygepleje, med et menneskesyn bygget på relationer. Det bærende i relationen er det som er os givet, det Løgstrup kalder

4 livsytringer, tillid, åbenhed, håb, barmhjertighed, oprigtighed og medfølelse. Typisk for Martinsens skabelsesfænomenologi er desuden, at sansningen er overordnet fornuften. Tydeligst er denne tanke udviklet i det faglige skøn, en handling baseret på viden, fornuft og følelse som forudsætning for en etisk god omsorg. Det faglige skøn har to hovedkomponenter, skriver Martinsen. Det handler om ud fra en følsom åbenhed at se appellen om livsmod i den andens lidelse. Derefter at bruge sin faglighed for at forstå patienten og handle godt for og sammen med ham. Omsorg som etisk ideal begynder for Watson, når sygeplejersken møder et andet menneske og i sin krop fornemmer, at dette menneske har noget på hjerte, som tynger. Vedkommende gives mulighed for at udtrykke følelser og tanker, som han/hun ønsker at dele med nogen, men har holdt tilbage. I dette møde kommer personen af med mindre harmoniske tanker og følelser og kan derefter bruge sin energi i harmoni med sig selv. Dette er en på én gang enkel og kompleks omsorgsproces, som for Watson er både sygeplejens begyndelse og grundlag. Watson fokuserer som Martinsen på relationen mellem patient og sygeplejerske og ser mennesket som en udelelig helhed. Hun taler om omsorgshelbredende øjeblikke, hvor både patient og sygeplejerske overskrider tid og rum, og hun trækker paralleller mellem omsorgsprofessioner og kunst i en forståelse af meningen med livet, enten det er lidelse eller glæde. Omsorgen er tæt knyttet til lidelse, og den er intersubjektiv i den forstand, at både omsorgsgivere og omsorgstagere oplever lidelse. Såvel Martinsen som Watson har et konkret, situationsbestemt forhold til omsorg, forstået som, at følelser gives plads gennem kropslige fornemmelser og åbenhed. Eriksson har derimod et abstrakt forhold til omsorg. Eriksson beskriver omsorgen ud fra begreberne pleje, leje og lære, i en overordnet kristen forståelse af tro, håb og kærlighed. Samtlige begreber er grundvilkår i alle former for omsorg og bidragende til sundhed. At pleje er et udtryk for kærlighed og venskab, det er tegn på, at man virkelig vil den andens bedste, at man vover gå udenfor sig selv og med forskellige små handlinger vise, at man virkelig tænker på den anden. En forudsætning er imidlertid, at mennesket har fred med sig selv og drager omsorg for, plejer (svensk: ansar), også sig selv. Først derefter, kan mennesket drage omsorg for den anden. Ethvert menneske ønsker nemlig at blive bekræftet på det hun er og gør, mener Eriksson, et ønske som er mere end bare at få feedback eller konstruktiv kritik på sine handlinger. I dette ønske ligger dybest set ønsket om at blive bekræftet som menneske, at blive lyttet til og derigennem få kraft til at gå videre og klare dagen i morgen så godt som muligt. Mennesket længes efter at gå videre, mener Eriksson. Det er et indre, dybt liggende begær i ethvert menneske, og det kan kun realiseres i kraft af relationer. Hvis et andet menneske har lyttet og bekræftet mig. Martinsen, Watson og Eriksson hviler i deres tænkning på tidligere sygeplejeteoretikere bl.a. Virginia Henderson og Florence Nightingale. Respekten for patientens værdighed og integritet er tydeligt fremhævet hos dem alle, dog med forskellige fortegn afhængig af historisk tid og kulturelt tilhørsforhold. Overordnet Hendersons grundlæggende principper for sygepleje står hendes filosofi om sygeplejerskens unikke funktion at, bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre de aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden (eller til en fredelig død), som han ville udføre på egne hånd, hvis han havde den fornødne styrke, vilje, eller viden, og at gøre dette på en måde, der hjælper ham til så hurtigt som muligt at blive selvhjulpen (8: 15).

5 Ordet omsorg nævnes ikke, alligevel ses hensynet til patientens værdighed og integritet utvetydigt. At bistå en patient gøres udfra hans behov og udfra et ideal, som virkeligheden desværre ikke altid kan leve op til. I den henseende var Henderson, såvel som Nightingale, både idealist og realist. For Nightingale var omsorgens etiske ideal et kvindeligt kald fra Gud om i næstekærlighedens navn at tjene menneskeligheden. Sygepleje bestod i at observere den syge og tilrettelægge forholdene, i særdeleshed den syges omgivelser så naturen selv kunne virke med genopbyggende og helbredende kraft. Jeg bruger ordet sygepleje i mangel af bedre, selvom det er blevet indsnævret til stort set kun at betegne tildeling af medicin og lægning af grødomslag. Men sygepleje burde også omfatte at sørge for frisk luft, lys, varme, renlighed, ro og for den rigtige sammensætning og gennemførelse af diæten alt sammen på en måde, der er mindst belastende for patientens livskraft (9: 122). Martinsens, Watsons og Erikssons omsorgstænkning er ligeledes bidrag i debatten om den kvindelige omsorgsrationalitets betydning i faget og samfundet, som komplement til mandlig mål- og nytterationalitet. En erkendelse af at sygepleje er et kvindefag, og at kvinder til alle tider har været underlagt mænd i samfundsmæssige forhold. Samtidig ses en erkendelse af, at den kvindelige omsorgsholdning ikke kun er biologisk, men også socialt og historisk konstrueret. Martinsen er i sin omsorgstænkning kritisk overfor plejetyngdemålinger, sygeplejeprocessen og kvalitetssikringsprojekter, som opdeler og reducerer helheden og ikke viderefører en lang kvindelig mundtlig sygeplejetradition. For, reducerer vi helheden er det noget andet end omsorg vi taler om, siger Martinsen. Watson sammenligner den voksende forståelse af omsorg med tavshedens brøl, den åbenbaring der sker når kvinder, der tidligere har oplevet sig selv som sjælløse og uden stemme, og som offer for ydre autoriteters luner, udvikler sig, bliver modtagende, accepterer deres subjektivitet og bliver kreative. Viden i den gode sygepleje Parallelt med en voksende forståelse for omsorg som etisk ideal i den gode sygepleje og en kvindelig omsorgsrationalitet, udvikledes en ny vidensforståelse af betydning for den gode sygepleje. Den amerikanske sygeplejeteoretiker Barbara Carper bidrog, som den første til denne udvidede vidensforståelse (10). Carper ønskede ligesom Henderson, at dokumentere sygeplejens kundskabsfelt som mere omfattende end blot viden om de gøremål, sygeplejersker udfører. Hun formulerede fire sygeplejefaglige kundskabsområder; "det empiriske", udlagt som en beskrivende forklaringsviden; "det æstetiske", omfattende sygeplejekunsten og den viden som læres via sansning og oftest i praksis under vejledning; "det personlige", en eksistentiel og subjektiv viden omfattende summen af, hvad man lært og udviklet gennem livet og grundlaget for at beskæftige sig med helhed og integritet; og "det etiske", læren om den rette handlemåde, om kodekser og normer, men også en indre overbevisning om det forsvarlige, rigtige og forkerte og ikke mindst om ansvar. Senere er Carpers fire vidensformer udvidet til at indbefatte også en feministisk dimension med den begrundelse, at det politiske og personlige ikke kan adskilles i det kvindelige omsorgsfelt. Sygeplejersker, mødre og andre kvindelige omsorgsgivere bidrager gennem deres hverdagsaktiviteter i et politisk liv og i samfundets udvikling. I lyset af 1990ernes omsorgsbølge i sygeplejen er Carpers kundskabsformer kritiseret for at være for kategoriske, men tænkningen har også vundet anerkendelse som basis for en evidensbaseret sygepleje. Carper satte respekten for patientens værdighed og integritet som overordnet værdi, og som

6 en af de første fremlagde hun tanker om kundskabsformer med hensigten at vise sygeplejens omfang og kompleksitet. Carpers kundskabsformer synes også at hvile på tidligere teoretikere. Nightingale for eksempel er en stor fortaler for det æstetiske. For Nightingale var omgivelserne centrale, de var nøglen til at forebygge sygdom og genvinde sundhed. Blandt omgivelsesfaktorer af betydning for patientens velvære omtaler hun det æstetiske. Patienten skal have kønne ting omkring sig, han skal have lidt luksus i sin tilværelse, når han er syg. Musik, en af de æstetiske udtryksformer, beskrives som meget væsentlig for at patienten skal blive rask. Ikke al musik har imidlertid positiv effekt på sygdommen. Klavermusik kan være skadelig, men strygemusik derimod har ofte god effekt. Ligeledes har blomster en positiv indvirkning på den syge, særlig røde blomster. Derimod bliver patienter udmattede af at betragte blå blomster, siger Nightingale, som også mener, at det er sygeplejerskens opgave at sikre, at patienten er omgivet af denne æstetiske luksus (11). Den gode sygepleje med omsorg som etisk ideal og respekt for menneskets værdighed og integritet er her beskreven i sygepleje- og kundskabsteoretiske perspektiver. Beskrivelsen er forfatterens fortolkning af, hvad udvalgte sygeplejeteoretikere gennem tiderne har ment, at god sygepleje bør være: En praksisnær omsorgs- og kundskabsforståelse, hvor faglighed, relationer, erfaringer, kunst, æstetik og etik spiller med og viser sig i en styrkende og harmonisk samhandling med patienten. I den gode sygepleje er omsorgen for patienten central - ikke bare i teorierne, men først og fremmest i det praktiske arbejde. Elisabeth O.C. Hall er lektor ved Institut for Sygeplejevidenskab, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Litteratur 1. Scheel M.E. (1994). Interaktionel sygeplejepraksis. Vidensgrundlag - etik og sygepleje. Munksgaard, København. 2. Hall E.O.C. (1999). Fra afdeling til afdeling. En fænomenologisk undersøgelse af indholdet i sygeplejen ved et lille barns overflytning til eller fra intensiv afdeling. Ph.d.-afhandling. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. 3. Dansk Sygeplejeråd (1986). ICN s kodeks for sygeplejersker. Etiske retningslinjer anvendt i sygeplejen. København, Dansk Sygeplejeråd. 4. Henderson V. (1995). The nature of nursing. Overvejelser efter 25 år. Munksgaard, København. 5. Martinsen K. (1993). Fra Marx til Løgstrup. Om etikk og sanselighet i sykepleien. Tano, Oslo. 6. Eriksson K. (1987). Vårdandets idé. Almquist & Wiksell, Stockholm. 7. Watson J. (1999). Omsorg og videnskab. En sygeplejeteori. Munksgaard, København. 8. Henderson V. (2000). Sygeplejens grundlæggende principper. ICN/Dansk Sygeplejeråd, København.

7 9. Nightingale F. (1995/1859). Notes on nursing. What it is and what it is not. Munksgaard, København. 10. Carper B.A. (1978). Fundamental patterns of knowing in nursing. Advances in Nursing Science 1(1), Wikström B.-M. (1997). Estetik och omvårdnad. Studentlitteratur, Lund.

8 Glimt af barselperiodens historie af sygeplejerske Lisbeth Sørensen, MPH. Den korte vej fra vugge til grav Livslandskabet i Danmark var i 1700-tallet kendetegnet ved, at hen ved 90 procent af befolkningen boede på landet på gårde og i småhuse placeret tæt omkring landsbyens gadehær. Det var et samfund præget af tro, overtro og en stærk social kontrol. Kirken og sognepræsten stod som centrum for et dagligliv, hvor man kendte hinanden på godt og ondt og tog aktivt del i hinandens sorger og glæder. "Livet var kort. Der var intet at vente på. Man levede stærkt og kontant i nuet, og altid med døden inde på livet." (Bøgh 1988:15). Tiden var præget af høj spædbarnsdødelighed og vejen mellem vugge til grav var kort. Inden for det første leveår døde ca. 30 procent af børnene, og fra det første til femte år døde yderligere 15 procent. Også mødrenes liv var ofte i stor fare i forbindelse med fødsel og barselperiode. Når en gravid kvinde ventede sit første barn, syede hun hele børneudstyret, som blev lagt til side i en kurv. Nederst anbragtes små lagner, pudevår og en lille ligskjorte, og over det lagdes det rigtige børnetøj. Ligskjorten beholdt kvinden, så længe hun kunne forvente at få flere børn, hvis den da ikke kom snarlig i brug. (Bøgh 1988). Fødslerne foregik i alkovesengen hjemme i gårdens eneste stue, som også tjente som opholdsrum for resten af husholdet. Når tiden nærmede sig, blev mænd og børn sendt væk, og der blev sendt bud efter de ældre gifte kvinder fra nabogårdene, som bistod ved fødslen, varmede vand og sørgede for mad til hele familien. Mange unge kvinder led store kvaler og døde til sidst i barselsengen, enten uforløst af en streng fødsel eller af barselfeber. Mange børn var dødfødte og nogle kvinder fik år efter år et dødfødt barn, inden de sluttelig selv endte med at dø i barselsengen. (Bøgh 1988). Når barnet var født, fik moderen den lille op til sig i alkoven for at skærme det spæde liv mod fugt, træk og kulde. Barnet blev ammet og var derved nogenlunde beskyttet mod de almindeligste infektionssygdomme. De fleste børn blev ammet til de var et par år, men dets liv hang i en tynd tråd i den helt spæde alder, hvis moderen af en eller anden grund ikke havde mælk nok. Det var dog sådan, at kvinderne i den fødedygtige alder nærmest uafbrudt fik børn, så der var næsten altid nogen i landsbyen, der i nødstilfælde kunne træde til som amme. I hvert fald om dagen, men natten var lang. (Bøgh 1988). Moderen var den primære person for det mindste barn, men så snart næste barn var på vej blev pasning og opdragelse af den lille overladt til de øvrige på gården. Det kunne fx være søskende, aftægtsfolk eller tjenestefolk. På den måde var det alle inden for husholdet, som tog sig af børnene og ikke blot de biologiske forældre. I denne tidsperiode, hvor der ikke var et offentligt forsorgssystem, var styrken for kvinderne på landet, at de hjalp og sikrede hinanden. Anderledes betingelser havde de socialt dårligt stillede kvinder i byen. De var ikke part af et tæt socialt netværk og derfor var det langt sværere for en nybagt mor at få hjælp. Det har medført at specielt ugifte ulykkelige og desperate kvinder skaffede deres såkaldte uægte børn af vejen. Fund af døde spædbørn i byens brønde fortæller sin egen historie om dette. Hvad angik ammer i byen, så var det fint at have amme, men kun det bedre borgerskab havde råd til en sådan luksus, der var udenfor rækkevidde for en fattig arbejderkvinde eller en ugift mor. (Bøgh 1988).

9 Moderkærlighed og disciplinering I 1800-tallet fortælles det, at mødrene ikke var særligt interesserede i deres småbørn, selvom moderkærlighed sagtens kunne opstå, men det var ikke nogen absolut betingelse for at være en god mor. Ofte var det sådan, at overklassens kvinder overlod børnene til ammer eller stuepiger, eller sendte dem til fjerne slægtninge, hvor de blev opdraget (Bonde 1994). Omkring år 1900 skete der et brud med denne tradition. Her opstod en dyrkelse af fænomenet moderlighed, som understregede børnenes kolossale betydning for kvindelivet og moderens store betydning for barnet. Det var en pligt for enhver kvinde at føle og praktisere moderkærlighed. Samtidig begyndte der at udkomme lærebøger om sundhed og sygdom, herunder også om fødsel og barsel. En af disse var Lægen som Husven, skrevet af lægen Georg Lütken i Af denne fremgår det tydeligt, at det nu var en gave eller en hellig pligt at være moder". "[D]en unge Kvinde bør også under denne hårde Fødselskamp erindres om den uendelige Lykke, hun inden kort Tid vil komme til at føle, naar hun har erhvervet sig Retten til det skønneste og flotteste Navn, Moder!". (Lütken 1901:500) I bogens afsnit om Barselseng" stod der bl.a.: Den Periode, der kaldes Barselsengen, varer i reglen 9-10 dage. [..] For at denne Periode skal forløbe heldigt og uden Sygdom, er det nødvendigt, at Barselkonen iagttager stor Forsigtighed. Vi skulle her samle de vigtigste Forskrifter i saa henseende. Der maa holdes strengt paa Ro og Stilhed i barselstuen; man maa holde alt borte, hvad der kunde sætte Konens Sind i bevægelse; Besøg burde helt forbydes i alt Fald i de første 6-7 dage. Barselkonens Kost skal være enkel og let fordøjelig og gives regelmæssigt til bestemt Tid. (Lütken 1901:501). Derpå følger en opremsning af de forskellige grynsupper og mælkeretter, som barselkonen må få. Renlighed understreges også som meget meget vigtigt, idet [d]er maa anvendes den mest gennemgaaende Renlighed både med Konens Legeme og Beklædning og med hendes Seng og Værelse. (Lütken 1901:501). Nøje anvisninger gives på hvordan dette skal foregå med understregning af, at man for at undgå smitte med barselfeber endelig ikke må låne sygeplejerekvisitter fra andre (Lütken 1901). Amning blev i bogen gjort til et indiskutabelt emne: "Spørgsmålet, om Moderen selv skal amme sit Barn eller ikke, maa afgøres af Lægen, hvis der hos hende skulde være Sygdomme eller Svækkelsestilstande, der mulig maatte forbyde det. Paa den anden Side maa enhver Moder vide, at det er hendes hellige Pligt at give sit Barn Die, hvis ikke Sygelighed hos hende selv lægger hindringer i Vejen." (Lütken 1901: 501). Perioden i barselseng blev beskrevet på følgende måde: "Det afhænger af Aarstid og Vejrlig, naar Barselkonen kan begynde at være oven senge; i reglen kan hun, som sagt, hvis alt går vel, den 9. eller 10. Dag være lidt oppe, men før den Uge bør hun ikke forlade hjemmet og spadsere ud. I hele denne Tid maa hun vedblive at føre en meget forsigtig Levevis; Forsyndelser herimod kunne fremkalde meget alvorlig Skade. Det er dog saa langt fra, at Barselsengen er sygeligt eller har noget som helst med Sygdom at gøre, at man tværtimod kan sige, at der i denne Periode er en forøget Sundhed, under alle omstændigheder træffe vi her en forøget Livskraft eller Vitalitet, men netop denne disponerer til, at enhver, selv en ubetydelig Sygdom i denne Tid kan antage en farlig Karakter, selv det lettere Ildebefindende kan udvikle sig til en alvorlig, endog Livsfarlig Sygdom." (Lütken 1901:501).

10 Om barnets pleje pointeres at streng renlighed er overordentligt vigtigt. Dertil at barnet bør have sin egen faststående seng fx en kurv, men aldrig en vugge, idet det er tåbeligt at vænne barnet til en sådans bevægelse. Barnet kender ikke til det forud og kan dermed heller ikke savne det. Resultater af en vugges bevægelser er blot, at moderen eller barnepigen gøres til slaver af den unge fordringsfulde Herre eller Dame", som efterfølgende nok skal få lært at sætte sin vilje igennem gennem sine skrig. Lad De blot Barnet skrige sig een Gang ud, hvis De ulykkeligvis har forvænt det; det har rigtig godt af den Motion. (Lütken 1901:501). Sat på spidsen synes det som om, at tidligere normer om fysisk nærhed mellem mor og barn i 1900-tallet, afløses af en norm om begrænset fysisk kontakt mellem moder og barn. Dette forstået sådan, at i det 16. og 17. årh. havde moderen det nyfødte barn hos sig i sin seng for at beskytte det mod træk og kulde, men omkring år 1900 er det slut med denne idyl, det spæde barn bør nu ligge i sin egen seng. Skiftet skyldes, at 1900-tallets lægevidenskab foruden sit fokus på renligheden også fortolkede den nyintroducerede moderkærlighed som en konsekvent disciplinering af barnet i kærlighedens navn. For at skabe et sundt menneske måtte barnet nemlig ikke forkæles ikke vugges ikke være i hænder. En forståelse af moderkærlighed, der ligger langt fra vor tids idealer. Ro, Renlighed og Regelmæssighed I midten af 1900-tallet undergik den af lægevidenskaben anbefalede barsel- og barnepleje flere ændringer. I 1940 udgav lægen Ebbe Brandstup bogen En begivenhed ventes med oplysninger og råd om tiden før fødslen. Af forordet fremgik det: "vel er svangerskab og fødsel naturlige fænomener, forbundet med meget ringe risiko, men kun under den bestemte forudsætning, at den svangre bliver omhyggeligt undersøgt, lever fornuftigt og faar god og rettidig hjælp under fødslen. Hvis bogen kan bidrage til forstaaelsen heraf, vil formaalet med dens udsendelse være nået." (Brandstrup 1940:5) I bogen anbefales det at moderen skal ligge dage i barselsseng efter en normal fødsel, altså en forlængelse på op til fire dage i forhold til tidligere. Grunden var, at fødslen foruden en stor legemlig anstrengelse også var en stærk belastning for nerver og sind. Derfor foregik der i barselsengen yderst vigtige processer i legemet" og ro og hvile var en nødvendighed. Endelig var sengeleje under absolut renlige forhold anset som det allerbedste middel til at undgå barselfeber. Hvad angik diegivning og kunstig ernæring fremgik det: "Enhver ved nutildags, at det er sundest for barnet at faa ernæring ved brystet, saa hvis det paa nogen maade er muligt, skal barnet have bryst. Men også for moderen frembyder brysternæringen store fordele: det er billigere og det er lettere og yderligere foregaar tilbagedannelsen af livmoderen til dens normale størrelse hurtigere, end det ellers ville være tilfældet. (Brandstrup 1940:37). Det anbefales at barnet lægges til første gang når moderen har hvilet ud efter fødslen og efter et par dage vil mælkeafsondringen være kommet i gang og barnet have lært at patte rigtigt. Amningen skulle struktureres sådan, at der ammes hver tredje time om dagen og en enkelt gang om natten. Og barnet skulle kun lægges til et bryst ved hvert måltid og ikke længere end 20 minutter. Det pointeres: Diegivningen er en kunst, der må læres, hvilket i begyndelsen kan kræve flid og taalmodighed. (Brandstrup 1940:38). Noget nyt er, at barnets faders så småt er begyndt at blive synlig ved barselsengen dog kun som en blandt flere besøgende. Brandstrup inddrager ham således i sine anbefalinger vedrørende barselbesøg: "Ja, barnets fader må naturligvis komme og f.eks een person til om dagen, og for denne sidstes vedkommende kun ganske kort tid, og ikke mens moderen ammer.

11 Mange besøg hos en barselkvinde kan gøre meget stor skade baade for moder og barn. Selv om fødslen er gaaet godt og patienten føler sig vel, kan det hele ødelægges ved den uro og forstyrrelse, som er forbundet med mange besøg af venner og slægtninge. Resultatet bliver let, at den unge moder er nervøs, grædende og deprimeret paa et tidspunkt, der burde være et af de lykkeligste i hendes liv. [..] og barnets ernæring bliver daarlig, fordi en træt, nervøs moder ikke kan yde mælk nok." (Brandstrup 1940:40). Ud fra ovenstående kan det siges, at Ro, Renlighed og Regelmæssighed - de tre R er - nu for alvor var introduceret i barselplejen. Disse tre R'er, der så ofte refereres til, blev introduceret i begyndelsen af 1900-tallet (muligvis før) og i stigende grad stadfæstet i første halvdel af århundredet. Renligheden ses at have haft tydelig prioritet, også selvom man ikke anså fødsel og barsel som en sygelig tilstand. Men skrækken for barselfeber var af gode grunde stor. Så barselkvindens dage i ro og stilhed uden barselgæster og ikke mindst renligheden var velbegrundet. Man var bange for smittefaren. Som vist og alment kendt var faderen stort set forment adgang til fødsel og barsel til langt op i 1900-tallet. Det var et rent kvindeanliggende, hvor lægerne som de eneste mænd i stigende grad havde legitim adgang. Meget kom til at ændre sig på dette punkt i 1970erne og fremefter. Hospitalisering og sygeliggørelse Fødsel og barsel blev i løbet af 1960erne hospitaliseret og barselkvinden blev med dette patient. Hun blev sygeliggjort og frataget ansvaret for sig selv og sit barn. Før den tid var det jordemoderen, der varetog hele fødselsforløbet i hjemmet, fra svangerskab til barselseng. Med hospitaliseringen blev barselplejen overladt til sygeplejerskerne. En væsentlig grund hertil var opfattelsen af, at jordemoderen let kunne blive inficeret ved plejen af barselpatienter og det skulle undgås, at hun bragte denne infektion videre til nye fødekvinder. Umyndiggørelsen af barselkvinden ses af, at barselsygeplejersken overtager kvinden fra jordemoderen og skal overgive opsynet med mor og barn til sundhedsplejersken (Lange et al. 1970). En moderne barselpleje udvikles En dansk undersøgelse foretaget af sundhedsplejerskerne Guldager og Thorup i blev skelsættende for barselplejens udvikling i Danmark. De undersøgte sygeplejen på to meget forskellige barselafdelinger (Guldager og Thorup 1977) Den ene barselgang var meget traditionel og almindelig på den tid. Dens pleje byggede på en sygdoms- og behandlingsmodel. Afdelingen havde mange regler om, hvad moderen måtte og ikke måtte. Hun måtte for eksempel ikke selv løfte barnet fra vuggen og over til sig selv i sengen. Moderen måtte heller ikke have barnet hos sig udenfor de faste ammetider og hun måtte ikke gå på børnestuen og se til sit barn. Børnene blev kørt ind til mødrene på faste ammetider. De første fire dage var det overvejende personalet, der passede barnet. I den tid fik moderen undervisning i barnepleje og derefter fik hun selv lov til at varetage dele af barnets pasning. Den anden barselafdeling, som indgik i undersøgelsen, var den gang en meget utraditionel og moderne barselgang. Dens sygepleje byggede på en indlærings- og ansvarsmodel. Mor og barn var på denne afdeling sammen det meste af døgnet. Moderen passede selv sit barn, så meget hendes tilstand tillod det, og barnet blev ammet eller fik flaske til individuelle tider. Allerede den første formiddag moderen var på afdelingen blev hun vejledt af personalet i barnepleje.

12 I løbet af 1980erne gik flere og flere barselafdelinger over til at arbejde efter principperne i sidstnævnte model. Hvad angår førstnævnte model, tager jeg det for givet, at der i dagens Danmark ikke længere eksisterer barselafdelinger som denne. Afslutningsvis vil jeg skitsere hovedtrådene i trenden indenfor vor tids barselpleje. Det drejer sig primært om, at mor og barn er sammen døgnet rundt og der er stort fokus på amning. Barnets far har fået en betydelig rolle i forhold til det nyfødte barn, allerede på hospitalet. Endelig har besparelser sammenholdt med vægtning af det ikke sygelige ved at gennemgå et ukompliceret fødselsforløb nedsat indlæggelsestiden på barselgangen. Nogle steder i form af tvungne ambulante fødsler andre steder med barselophold på patienthoteller. Denne moderne barselpleje blev afsættet for min undersøgelse af Barselperioden efter ukompliceret fødsel hvor der ses på hvilke ressourcer barselkvinden har og hvordan hun bruger disse (Sørensen 1995 og 2001, Sørensen og Hall 2004). Lisbeth Sørensen er afdelingsleder ved Sygeplejeskolen i Viborg Amt. Hendes artikel er baseret på det historiske baggrundsafsnit i hendes MPH-afhandling fra 2001 Barselhvile efter ukompliceret fødsel. Artiklen skal ikke ses som en fyldestgørende præsentation af barselperiodens historie, men som glimt af en historie der gav forfatteren grundlag for at forstå og undersøge nutidens praksis, traditioner og myter. Litteratur Bonde H, Carlsen S, Jensen Green B, Mousten L, Vittrup H og Aarslev P (1994) Når du bli'r FAR. Aschehoug Fakta, København. Brandstrup E (1940) En begivenhed ventes. Oplysninger og Raad om Tiden før Fødslen. Gyldendalske Boghandel. Nordisk Forlag, København. Bøgh C (1988) Pattebarn i 1600-tallet - en brik i småbørnenes historie. In Man starter som lille. (Fasting U, Michelsen N, Sommer D), Munksgård, København, s Guldager E og Thorup H (1977) Barseldage. Dansk Sygeplejeråd, København. Lange P, Rohde KV, Branth Pedersen E (1970) Gynækologi og Obstetrik. Lærebog for sygeplejeelever. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København. Lütken G (1901) Lægen som Husven. Kortfattet populær Haandbog over Sundhed og Sygdom. Udgivet og forlagt af Carl Aller, København. Sørensen L (1995) Barselhvile efter ukompliceret fødsel. Den Medicinske Forskningsenhed i Ringkøbing Amtskommune, Ringkøbing. Sørensen L (2001) Barselperioden efter ukompliceret fødsel, en kvalitativ undersøgelse af hvilke ressourcer barselkvinden har, hvordan hun bruger sine ressourcer, samt hvordan barselgangens indsats matcher disse. MPH-afhandling 2001:13. Nordiska Hälsovårdshögskolan, Göteborg. Sørensen L, Hall EOC (2004) Resources among New Mothers early discharged multiparous women. Vård i Norden. (in press ).

13 MUSEUMSHJØRNET Den gode sygepleje - ideer og idealer i dansk sygepleje af museumsleder Inger-Marie Børgesen I øjeblikket vises udstillingen Den gode sygepleje på Sygeplejehistorisk Museum. Udstillingen følger skiftende tiders opfattelse af, hvad den gode sygepleje er fra de personlige dyders epoke til efterkrigstidens prioritering af de faglige kvalifikationer I 1868 begyndte overlæge L.I. Brandes ved Almindelig Hospital i København at tage Damer til oplæring i Sygepleje. Inspirationen hentede han blandt andet i engelske Florence Nightingales bog Notes on Nursing udgivet Den blev blot to år efter sin udgivelse oversat til dansk og med titlen: Om Sygepasningen, hvad den er, og hvad den ikke er. Da Københavns Komunehospital stod færdigt i 1876 blev en systematisk undervisning i sygepleje etableret. Undervisningstiden varede 1 år og blev varetaget af læger, der lagde vægt på, at deres elever lærte lydighed og ærbødighed. Ved stiftelsen af Dansk Sygeplejeråd i 1899 blev det en mærkesag for sygeplejerskerne, at forbedre uddannelsen med et krav om eksamen efter tre fulde år og en elevtid hvor både de teoretiske og praktiske færdigheder blev trænet. For at sætte fart på udviklingen opfordrede Sygeplejerådet sine medlemmer til at rejse til udlandet for at søge inspiration og få supplerende uddannelse. Den daværende formand Henny Tscherning havde selv opholdt sig på Nightingale-skolen i London i en periode. Skønt foreningen var nystartet og kun havde beskedne midler til rådighed, blev det en del af Sygeplejerådets politik at uddele rejsestipendier til studieformål. Studierapporter fra danske sygeplejersker under fremmede himmelstrøg blev løbende offentliggjort i Tidsskrift for Sygepleje. Med et rejsestipendium i hånden kunne en ung sygeplejerske f.eks. vælge at studere i England, hvor organiseringen af sygeplejen var længere fremme end i Danmark eller tage til Tyskland, hvor viden om hygiejne var mere omfattende end herhjemme. Amerika var også en mulighed. Forstanderinde ved Danmarks første sygeplejeskole på Bispebjerg Hospital, Charlotte Munck, fik 1909 uddannelsesbevis fra en amerikansk hospitalsskole (Presbyterian School of Nursing i New York). Charlotte Munch lagde stor vægt på udvælgelsen af sine elever. Hun krævede ikke en bestemt skoleuddannelse af sine elever, men de praktiske anlæg anså hun for uundværlige: En ung Kvinde burde aldrig begynde på Sygepleje uden først at have taget del i husligt Arbejde [..] (Munck 1926: 8). Sygeplejersken skulle pleje patienten samvittighedsfuldt. Patienten selv skulle forholde sig passiv og afventende. Sygeplejen var en gerning, som ikke lod sig sammenligne med andre arbejdsområder, og eleverne måtte forstå, at den var et kald. Patienten og opgaverne omkring sygesengen fordrede en opofrende og uegennyttig sygeplejerske, der var villig til at opgive egen familie med mand og børn til fordel for patientens ve og vel. I slutningen af 1930 erne efterspurgte veluddannede og berejste sygeplejersker fremtidens sygeplejersker. Bl.a. Ellen Broe og Eli Magnussen, der begge havde været på studieophold i Amerika, talte for, at uddannelsen skulle forbedres, så sygeplejersken kunne blive den

14 centrale figur i det moderne sundhedsprogram. Hun skulle ikke alene pleje syge, men også undervise, vejlede og opdrage. I den gode sygepleje skulle der nu lægges mere vægt på faglige kvalifikationer end de personlige dyder. Teoretisk kunnen blev fremhævet! Kærlighed til næsten var fortsat det bærende i sygeplejen, men det var ikke længere tilstrækkeligt. Med Lov om Autorisation af Sygeplejersker fra 1933 blev det Sundhedsstyrelsen som statslig myndighed, der skulle autorisere sygeplejersker. Grundlaget for autorisation var en egnethed til sygeplejen, en treårig uddannelse med opnåelse af dygtighed som sygeplejerske, kendskab til sygeplejens teori samt hæder og sædelig vandel. I perioden fra 1933 til uddannelsesreformen i 1957 blev sygeplejerskernes livs- og arbejdsforhold forbedret. Arbejdstiden blev nedsat til 8-9 timer daglig, skønt mange mente, at det var uforeneligt med plejen som et kald. Bopligten på hospitalerne blev lempet, ligesom kravet om at hospitalssygeplejerskerne ikke kunne indgå giftermål. Endelig blev det muligt for mænd at uddanne sig til sygeplejersker. I 1956 blev Lov om Sygeplejersker vedtaget, og den afløste loven fra For at opnå autorisation var det nu et krav, at en sygeplejerske skulle have gennemgået forskole og en 3- årig uddannelse. Bedre forhåndskundskaber blev stillet som krav for optagelse som sygeplejeelev, derimod ikke en højere skoleeksamen. Boglig viden var nødvendig, den rette indstilling vigtig. Med den ny lov og uddannelsesreform blev der oprettet 34 selvstændige sygeplejeskoler heraf 10 med forskole. Stigende specialisering inden for sygeplejen og brug af ny teknologi fordrede flere færdigheder og teknisk dygtighed. Sygeplejens indhold og mål blev diskuteret og forsøgt defineret. Med inspiration fra den amerikanske sygeplejerske Virginia Henderson blev sygeplejens grundlæggende principper indført i dansk sammenhæng. Teknisk dygtighed i sygeplejen skulle anskues som en faktor af flere. Patienten måtte plejes ud fra et helhedssyn, hvor der blev taget hensyn til både det åndelige, sjælelige og fysiske helbred. I Virginia Hendersons tænkning skulle sygeplejersken som medlem af det medicinske team hjælpe patienten frem mod helbredelsen. Patienten selv skulle samarbejde og efter kyndig pleje og vejledning være i stand til at træffe de rigtige valg for at opretholde det gode helbred. Sygeplejersken skulle nu arbejde med patienten ikke for patienten, som var tidligere tiders ide om den gode sygepleje. Litteratur Nightingale F (1861). Om Sygepasningen, hvad den er, og hvad den ikke er. Kjøbenhavn: Forlagt af den Gyldendalske Boghandel. Malchau S (1998). Kærlighed er tjeneste. Søster Benedicte Ramsing en biografi. København: Dansk Sygeplejeråd. Munck C (1926). Almindelig Sygepleje. I: Munck C og Rydgaard F (red.). Lærebog og Haandbog i Sygepleje. Kjøbenhavn: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Pedersen E (1990). Over grænser om danske sygeplejerskers arbejde og studier i udlandet København: Dansk Sygeplejeråd.

15 Pedersen E (1998). Sygeplejesagens pioner. Henny Tscherning København: Dansk Sygeplejeråd. Sigvaldsen B (1993). De Kvindeligste Kvinder. En undersøgelse af sygeplejens historie i mellemkrigstiden. Århus: Danmarks Sygeplejerskehøjskole. Dansk Sygeplejehistorisk Museum Dansk Sygeplejehistorisk Museum ved Koldingfjord, Fjordvej 152, 6000 Kolding Åbningstider: Onsdag 11-18, torsdag og fredag 11-16, lørdag og søndag (tlf ). Billetpriser: Fri adgang for enkeltmedlemmer af DSHS Øvrige: Voksne 30 kr., grupper over ti 20 kr., pensionister og studerende 20 kr., børn under16 samt skoleklasser gratis. Kaffe og hjemmebag til reduceret pris på Hotel Koldingfjord mod aflevering af entrebillet dog ikke søn- og helligdage (gælder ikke gruppebilletter). Der tages forbehold for eventuelle ændringer.

16 DANSK SYGEPLEJEHISTORISK SELSKAB Medlemsmøde Den 1. april 2004 kl afholdes der medlemsmøde i Dansk Sygeplejehistorisk Selskab på Dansk Sygeplejehistorisk Museum. På mødet vil narkosesygeplejerske og neuropsykolog Lise Ehlers holde foredrag om sin bog: Store mænd og syge kvinder (Gyldendal 2002). Heri giver Lise Ehlers et vue over de syge kvinders historie fra Aristoteles og frem til vor tid og på grundlag heraf fremføres bl.a.: Historien har klart vist, at kvinden stort set kun har haft enkelte begrænsede og ofte groteske måder at være kvinde på. Sygerollen har måske ikke altid været den værste. Deltagelse er gratis for medlemmer, gæster kan deltage for kr. 30 eller gennem indmeldelse i DSHS. Under mødet serveres en forfriskning. Adresse: Dansk Sygeplejehistorisk Museum ved Koldingfjord, Fjordvej 152, 6000 Kolding. Tilmelding til museet på tlf Generalforsamling DSHS Generalforsamling i Dansk Sygeplejehistorisk Selskab afholdes i København den 16. september 2004 kl. 16. Indkaldelse og oplysning om sted vil blive annonceret i Sygepleje og Historie nr. 22, der udkommer august 2004.

17 NYE BØGER Kari Martinsen og Trygve Wyller (red.). Etikk, disiplin og dannelse Elisabeth Hagemanns etikkbok nye lesinger. Oslo: Gyldendal Akademisk, 2003, 143 sider, 198 NKR. Baggrunden for denne nyudgivelse af den norske sygeplejerske og diakonisse Elisabeth Hagemanns etikbog fra 1930 er, den betydning diakonissetraditionen har haft, fortolkningen af samme tradition samt dens indflydelse. Med en stærk forankring i den luthersk evangeliske morallære var diakonissernes med til at bane kvindernes vej ud i det offentlige rum og med dette var de også med til at etablere den faglærte sygepleje. Bogen, der kan læses som en dannelsesbog, hvor disciplin og dannelse er nøgleord, indeholder Hagemann s originaltekst Sykepleiens etikk. Dertil en række artikler som belyser og supplerer teksten. Bidragyderne er professor dr. theol. Trygve Wyller, førsteamanuenses dr. theol. Aud V. Tønnesen, professor dr. philos. Kari Martinsen, efteruddannelseskonsulent kandidat i sygeplejevidenskab Aud Nøttveit og professor dr. theol Karstein M. Hansen. Bestilling: Kirsten Beedholm. Forandring og træghed i den sygeplejefaglige diskurs. Viborg: PUC, 2003, 331 sider. Bogen er litteraturhistorikeren Kirsten Beedholms Ph.D,-afhandling, der blev forsvaret den 15. september 2003 ved Humanistisk Fakultet, Københavns Universitet. Kort resumeret er afhandlingen en idéhistorie om udviklingen i dansk sygepleje i det 20. årh. på baggrund af skriftligt materiale. Undersøgelsen er inspireret af Michel Foucault og drives frem af to interesser: 1) At undersøge det tekstkorpus der opstår omkring 1980 i forbindelse med, at faget i stigende grad italesættes som en videnskabelig disciplin. 2) At undersøge hvordan en epokal inddeling på baggrund af en Foucault-inspireret analyse kan etableres. Einer Kringlen. Psykiatriens samtidshistorie oversat fra norsk af Knud Michelsen. København: Hans Reitzels Forlag, sider, 375 kr. I bogen gives først et hurtigt tilbageblik på psykiatrien fra begyndelsen af 1800-tallet og frem til tiden før Anden Verdenskrig. Efterfølgende er der en omfattende skildring af faget frem til årtusindskiftet. (Anmeldt i Tidsskrift for Sygeplejersker nr. 6, 2004). Heidi Inger Gøtz og Henning Gøtz (red.). Oringe der var en gang. FOA Sydsjælland, kr. I bogen fortælles Oringe Hospitals historie gennem fortællinger fra medarbejdere og andre. Bogen sælges via lokale boghandlere fx Vordingborg Willerups boghandel. Som beskrevet i Salmonsens Leksikon var Oringe et sindssygehospital liggende på halvøen Oringe ved Vordingborg. Det blev åbnet 1857 og kunne rumme ca. 600 patienter. Til den interesserede læser kan det fra Sygepleje &Histories redaktion også tilføjes, at baggrunden for oprettelsen af de danske sindssygehospitaler først og fremmest var, at man i begyndelsen af 1800-tallet blev klar over, at sjælens sygdomme var noget, der klart kunne adskilles fra en medfødt idiotisme eller svagsindighed, og man mente, at de store hospitaler udgjorde gode samfundsøkonomiske løsninger både på samfundets problemer med de sindssyge og på de sindssyges problemer med samfundet. Omkring midten af 1800-tallet, hvor 3 hospitaler fungerede (Sct. Hans, Jydske Asyl (Risskov) og Oringe) troede man på helbredeligheden. Senere i århundredet forsvandt denne tro så godt som fuldstændigt, og man var tilbøjelig til at koncentrere sine anstrengelser om de få patienter, som man mente havde en chance for at blive helbredt, mens et flertal nærmest kom til at opholde sig i "psykiatrisk pleje", ofte livslangt. (Uddrag af kronik af etnolog, mag.art, ph.d. Edith Mandrup Rønn s i Fyens Stiftstidende 10. januar 2001).

18 MØDER, FOREDRAG OG UDSTILLINGER Dansk Sygeplejehistorisk Selskab Den kl afholdes der medlemsmøde i Dansk Sygeplejehistorisk Selskab på Dansk Sygeplejehistorisk Museum (se meddelelse side?). Jysk Medicinhistorisk Selskab Tirsdag den 11. maj 2004, kl : Generalforsamling og foredrag ved fhv. Overlæge Bent Langfeldt:"Lægen og forfatteren Anton Tjekov i 100-året for hans død og foredrag ved museumsinspektør Hanne Teglhus: "Nye gamle bøger på Steno Museet" Mødet holdes på: Steno Museet, C.F. Møllers Allé, bygning 100, Universitetsparken, 8000 Århus C. Nærmere oplysninger om selskabet ved registrator Hanne Teglhus - Dansk Medicinsk-historisk Selskab Onsdag den 21. april kl i Medicinsk-historisk Museum: Medicinsk Museion: Visioner og mål. (Fællesarrangement for Medicinsk-historisk Museums Venner og Dansk medicinskhistorisk Selskab). Foredrag ved professor Thomas Söderqvist: Forskning og undervisning og museumsleder Frank Allan Rasmussen: Kulturarv og formidling. Onsdag den 12. maj, kl i Medicinsk-Historisk Museum: Medlemmer af Dansk Dermatologisk Selskab er indbudt til mødet. Speciallæge, dr. med. Anne-Marie Worm, Frederiksberg: Moulager unikke voksaftryk af tidligere tiders svære hudsygdomme. Lørdag den 29. maj. Forårsudflugt til Botanisk Have arrangeret af Lektor Jette Dahl Møller, Botanisk Have og Lektor Peter Wagner, Botanisk Centralbibliotek. Mødetid og -sted: Kl i Botanisk Laboratorium Gothersgade 140, København K. Medicinsk Historisk Selskab for Fyn Mandag den 19.april. Ove A. Nedergaard: Kurare -. den flyvende død. Historien om den sydamerikanske pilegift og dens introduktion i medicinsk terapi og Bent Harvald: Et dansk tandlægedynasti. Selskabet arrangerer en rejse til Berlin til på vegne af de tre medicinhistoriske selskaber i Danmark. Opholdet i Berlin vil bl.a. omfatte besøg på Det medicinhistoriske Museum (Virchowmuseet), Chariteen, Humboltuniversitetet, Pergamonmuseet samt evt. andre Kunst- eller kulturhistoriske museer efter eget valg.

19 DANSK SYGEPLEHISTORISK SELSKAB Selskabets adresse: Dansk Sygeplejeråd Vimmelskaftet 38, Postbox København K Bestyrelsen: Formand: Susanne Malchau, Skolevej 18 F, 8250 Egå (e-post: Næstformand: Bente Sigvaldsen, Bernstorfflund Allé 25, 2920 Charlottenlund Sekretær: Kirsten Stallknecht, Tunet 31, 3450 Allerød Kasserer: Bodil Jacobsen, Nørre Alle 3, 4400 Kalundborg Birthe Mortensen, Sønder Alle 9, Strib, 5500 Middelfart Seniorsammenslutningen i DSR: Ruth Christensen, Katrinevej 14, 7800 Skive Dansk Sygeplejeråd: 2.næstformand Aase Langvad, Dansk Sygeplejeråd Suppleanter: Marianne Mahler, Ahlefeldtsgade 29, 3th, 1359 København k Karen Buhl, Stenstrups Allé 7 3tv, 1924 Frederiksberg C Lis Suhr, Udbakken 27, 2750 Ballerup Merete Thorsén, Dansk Sygeplejeråd (suppl. Dansk Sygeplejeråd) Revisor: Benny Andresen, Odense Revisorsuppleant: Hanne Schytte, København Nyhedsbrevets redaktion: Susanne Malchau, Århus (ansv. red.) Inger Marie Børgesen, Kolding Nete Balslev Wingender, København Marianne Mahler, København

20 Indmeldelsesblanket til Dansk Sygeplejehistorisk Selskab Navn:... Adresse:... Postnr./by... Dato:... Underskrift:... Som (sæt kryds) Enkeltmedlem:... Forening, organisation eller firma:... Enkeltmedlemmer: Kr. 150,00 pr. år. Forening, organisation eller firma: Kr. 500,00 pr. år. Sendes til: Dansk Sygeplejehistorisk Selskab, Dansk Sygeplejeråd, Vimmelskaftet 38, Postbox 1084, 1008 København K

Billeder af Charlotte Munck: Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Copyright Dansk Sygeplejeråd. Alle rettigheder forbeholdes

Billeder af Charlotte Munck: Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Copyright Dansk Sygeplejeråd. Alle rettigheder forbeholdes Charlotte Muncks instrukser En gengivelse af et kladdehæfte med indklæbede instrukser fra Bispebjerg Hospital ca. 1913 1915 Kladdehæftet tilhører Dansk Sygeplejehistorisk Museum Billeder af Charlotte Munck:

Læs mere

Kærlighed er tjeneste

Kærlighed er tjeneste Kærlighed er tjeneste Søster Benedicte Ramsing - En biografi Ph.D.-afhandling Susanne Malchau Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Danmarks Sygeplejerskehøjskole Indhold Kapitel 1: Afgrænsning,

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen Bryd ud af skallen Sygeplejen i 2020 -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020 Katrine Jørgensen SA 11 2 a, modul 10 Via University College Århus Efterår 2013 Katrine Jørgensen SA 11 2 a,

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Sygeplejeskolen ved Rigshospitalet 100 år

Sygeplejeskolen ved Rigshospitalet 100 år Sygeplejeskolen ved Rigshospitalet 100 år Sygeplejebolig og sygeplejeskole De første f to forstanderinder Judith Vang & Eli Magnusson undervisning, arbejde og festlig samvær 25. November 2010 100 års jubilæum

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab 12. September 2013 Program 09.30-09.50 Hvorfor videreuddanne sig og hvordan kan

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

Sygeplejekonference. Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske!

Sygeplejekonference. Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske! Sygeplejekonference Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker 3. 4. juni 2015 på Hotel Koldingfjord Tema: Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske!

Læs mere

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen, sygeplejerske, cand.mag. ph.d.-stipendiat,aalborg Universitet Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi 1 Oversigt Fortælling fra et konkret kursus som eksempel

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Hummelvoll. Se mere: Revstedt, Per - Motivationsarbejde 3. udgave 4. oplag Hans Reitzels Forlag 2004. www.revstedt.se/dk

Hummelvoll. Se mere: Revstedt, Per - Motivationsarbejde 3. udgave 4. oplag Hans Reitzels Forlag 2004. www.revstedt.se/dk Hummelvoll Se mere: Hummelvoll, Jan Kåre - Helt ikke stykkevis og delt - 3. udgave 2005 Se mere: Strand, Liv - Fra kaos mod samling, mestring og helhed - Gyldendahl Akademisk 2002 Se mere: Tomey, Ann Marriner

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet Til forældre der mister et spædbarn på Rigshospitalet Indholdsfortegnelse Opfølgende samtale 2 Svangreafdelingen 2 Neonatalklinikken 2 Socialrådgiver 3 Psykolog 3 Præst 3 Sundhedsplejerske 3 Fysiske forhold

Læs mere

Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo

Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo 30. oktober 2013 Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo Indledning (knap 10 min.) (GC): Rigtig hjertelig

Læs mere

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl.

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. Som borger i Københavns Amt er de nærmeste fødesteder Amtssygehuset

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

SYGEPLEJEFAGLIG REFERENCERAMME for ÆLDREOMRÅDET 2010/32869

SYGEPLEJEFAGLIG REFERENCERAMME for ÆLDREOMRÅDET 2010/32869 SYGEPLEJEFAGLIG REFERENCERAMME for ÆLDREOMRÅDET 1 2 Indholdsfortegnelse Forord 4 Formålet med referencerammen 4 Teoretisk referenceramme 6 Virginia Henderson 7 Kari Martinsen 10 Aaron Antonovsky 16 3 Forord

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling

Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling Social- og sundhedsassistentprofil for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling At bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme eller

Læs mere

Ernst C. K. Gelardi. Blot et liv. John Lykkegaard. Erindringer. Skrevet af. Forlaget mine erindringer

Ernst C. K. Gelardi. Blot et liv. John Lykkegaard. Erindringer. Skrevet af. Forlaget mine erindringer Ernst C. K. Gelardi Blot et liv Erindringer Skrevet af John Lykkegaard Forlaget mine erindringer Ernst C. K. Gelardi Blot et liv udgivet marts 2008 e-bog udgivet september 2011 Forside: Maleri af af det

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Program 2015-2016 Foredragene holdes normalt i Sædden kirkes mødesal Fyrvej 30, 6710 Esbjerg V

Program 2015-2016 Foredragene holdes normalt i Sædden kirkes mødesal Fyrvej 30, 6710 Esbjerg V Program 2015-2016 Foredragene holdes normalt i Sædden kirkes mødesal Fyrvej 30, 6710 Esbjerg V Grundtvigsk Foredragsforening - Sædding Den 26. april 1983 blev den grundtvigske foredragsforening i Sædding

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c

Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c Vi har været i praktik i 10 uger på statshospitalet Katatura hospital i Windhoek, Namibias

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

SUSANNE MALCHAU DIETZ. Diakonissestiftelsens kvindefællesskab og omsorgsuddannelser 1863-1955. UNIVERSITÅTSBIBLiOTHrTK KiO.l - ZENTRALBIBUOTHEK.

SUSANNE MALCHAU DIETZ. Diakonissestiftelsens kvindefællesskab og omsorgsuddannelser 1863-1955. UNIVERSITÅTSBIBLiOTHrTK KiO.l - ZENTRALBIBUOTHEK. SUSANNE MALCHAU DIETZ,KALD 6 KOMPETENCER Diakonissestiftelsens kvindefællesskab og omsorgsuddannelser 1863-1955 UNIVERSITÅTSBIBLiOTHrTK KiO.l - ZENTRALBIBUOTHEK. - NYT NORDISK FORLAG ARNOLD BUSCK INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Dimissionstale til nyuddannede sygeplejersker på University College Lillebælt, 19. juni 2015:

Dimissionstale til nyuddannede sygeplejersker på University College Lillebælt, 19. juni 2015: 1 Dimissionstale til nyuddannede sygeplejersker på University College Lillebælt, 19. juni 2015: Kan vi selv bestemme? Jens Rasmussen, hospitalspræst, ph.d., OUH. Kære alle, nyuddannede sygeplejersker,

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

Fremme af mental sundhed i et psykiatrihistorisk perspektiv. Jette Møllerhøj, cand.mag., ph.d.

Fremme af mental sundhed i et psykiatrihistorisk perspektiv. Jette Møllerhøj, cand.mag., ph.d. Fremme af mental sundhed i et psykiatrihistorisk perspektiv Jette Møllerhøj, cand.mag., ph.d. Mental sundhed i et psykiatrihistorisk perspektiv HVORFOR et historisk blik? Hjælpe til at forstå psykiatriens

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Studie 18. Kristen adfærd

Studie 18. Kristen adfærd Studie 18 Kristen adfærd 98 Åbent spørgsmål Enig/uenig Kristne bør skille sig ud i vores verden på grund af deres principper for påklædning, underholdning og sundhed. Hvorfor svarede du, som du gjorde?

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

Rejsebeskrivelse. 6 sem. udveksling på G4 i Tórshavn

Rejsebeskrivelse. 6 sem. udveksling på G4 i Tórshavn Rejsebeskrivelse 6 sem. udveksling på G4 i Tórshavn Jeg har længe drømt om at bruge sygeplejeuddannelsen i udlandet, det var blandt andet også derfor jeg valgte uddannelsen i sin tid. Dette både for at

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Fag. Grundbog i sygepleje MUNKSGAARD. Kirsten Frederiksen og Birte Glinsvad (red.)

Fag. Grundbog i sygepleje MUNKSGAARD. Kirsten Frederiksen og Birte Glinsvad (red.) Fag Grundbog i sygepleje Kirsten Frederiksen og Birte Glinsvad (red.) MUNKSGAARD Indholdsfortegnelse Introduktion.... 15 Grunduddannelsen...16 Bogens struktur....16 Del 1 Det senmoderne samfund... 19 Kapitel

Læs mere

NYHEDSBREV NYT FRA FORMANDEN JANUAR 2015 NYT FRA FORMANDEN

NYHEDSBREV NYT FRA FORMANDEN JANUAR 2015 NYT FRA FORMANDEN NYHEDSBREV JANUAR 2015 NYT FRA FORMANDEN GENERALFORSAMLINGEN NY CAFÈ +35 I ÅRS NY PÅRØRENDEGRUPPE FACEBOOKGRUPPER BØRN/UNGEGRUPPER HALVÅRLIGT PROGRAM NYT FRA FORMANDEN Kære medlemmer. Godt nytår til jer

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Information Sygeplejefaglig referenceramme Kvalitet og udvikling Hvorfor en sygeplejefaglig referenceramme? Plejepersonalet har gennem længere tid efterspurgt: Synliggørelse af sygepleje i Sydvestjysk

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Bagåen ved Rolfsted Mølle 2006 2007/1 Middelaldervandmølle fundet i Rolfsted Under Fyns Amts arbejde med at lave en fiskepassage og dermed fjerne den sidste hindring

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Livskvalitetssamtalen. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates. Lægen er den bedste medicin.

Livskvalitetssamtalen. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates. Lægen er den bedste medicin. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates Lægen er den bedste medicin. I sin konsultation møder den holistiske læge sin patient sjæl til sjæl. Din holistiske læge vil spørge dig: Hvad ønsker

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Information til forældre Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Ammepolitik Regionshospitalet Randers har en ammepolitik, der tager udgangspunkt i De

Læs mere

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Introduktion...15 Grunduddannelsen...16 Bogens struktur...16

Introduktion...15 Grunduddannelsen...16 Bogens struktur...16 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion....15 Grunduddannelsen....16 Bogens struktur....16 DEL 1 Det senmoderne samfund...19 Kapitel 1 Sygeplejersken på arbejde....21 AF ANNE HYTTEL AGERHOLM OG TANJA CHRÆMMER

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje. Evidensbaseret praksis konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke,

Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje. Evidensbaseret praksis konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke, Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke, Vision for evidensbaseret praksis på BBH Empiriske og teoretiske kundskaber Patientens præferencer

Læs mere

Eksistentiel krise og åndelig omsorg

Eksistentiel krise og åndelig omsorg Eksistentiel krise og åndelig omsorg Ved Jens Rasmussen Se Livsanskuelser, 2012, s. 102-126. Jens Rasmussen Side 1 Sundhedsstyrelsens definition af åndelig omsorg: eksistentielle og religiøse problemstillinger.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Far. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålet: 1. Hvorfor vil Henrik ikke være far?

Far. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålet: 1. Hvorfor vil Henrik ikke være far? Opgaver til Far Navn: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålet: 1. Hvorfor vil Henrik ikke være far? OPGAVE 2 Instruktion: Kig på billedet på forsiden

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Værdighed den røde tråd i ældreplejen

Værdighed den røde tråd i ældreplejen Værdighed den røde tråd i ældreplejen Gerontologisk Selskabs Årsmøde 2015 Summemøde 2 min. Hvad er værdig ældrepleje for dig? Opsamling i plenum 1 Se nærmere til Hvad ser du søster her i min stue? En gammel,

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Thailand. Navn: Grith Walløe E-mail: Tlf. nr. Evt. rejsekammerat: Hjem-institution: Slagelse sygeplejeskole Holdnummer:Sep05C Rejsebrev fra udvekslingsophold Værts-institution/Universitet:

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Etiske spørgsmål og refleksion

Etiske spørgsmål og refleksion Etiske spørgsmål og refleksion INDHOLDSFORTEGNELSE Sygeplejeetik Sygeplejeetik... 3 Etiske spørgsmål... 4 Etisk omtanke i sygeplejen... 5 En sygeplejefortælling... 6 Fra etisk dilemma til konkret valg

Læs mere

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 Spørgsmål: Hvorfor er din krop (form, vægt, udseende, almen sundhed

Læs mere

Aktivitetsoversigt for medlemsåret 2009-2010

Aktivitetsoversigt for medlemsåret 2009-2010 Aktivitetsoversigt for medlemsåret 2009-2010 Pjece Ved livets afslutning på plejehjem et oplæg til medarbejderne Da vi sidste år udsendte tilsvarende brev, var pjecen Ved livets afslutning på plejehjem

Læs mere

Sygeplejefaglig profil

Sygeplejefaglig profil Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Sygeplejefaglig profil September 2007 Revideret sept 2008 Journal nr 7-00-86-02-08/7691 1 Sygeplejefaglig Profil ved Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Introduktion I løbet

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Formandens sidste beretning

Formandens sidste beretning LEDER Da kunstmuseet i Tønder for ca. 8 år siden fik stiftet sin venneforening fik den betegnelsen Sønderjyllands Kunstmuseums Venner. Senere måtte foreningen, som følge af den store museumsfusion Museum

Læs mere