BLOMSTRENDE SKOV WOODLAND IN BLOOM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BLOMSTRENDE SKOV WOODLAND IN BLOOM"

Transkript

1 BLOMSTRENDE SKOV 1

2 2

3 BLOMSTRENDE SKOV WOODLAND IN BLOOM Julie Foged Andersen, LAK point speciale i landskabsarkitektur 3 Vejleder: Jane Schul Bivejleder: Anders Busse Nielsen Afdeling for Parker og Urbane landskaber Institut for Skov & Landskab Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Juni 2010

4 4

5 FORORD Som landskabsarkitekt ser jeg det som min fornemste opgave at skabe oplevelser, der kan aflede vores tanker og sende os ind i en følelse af ro. Jeg er fuldt bevidst om, at landskabsarkitekturen er så meget andet også. Den skal medvirke til at skabe aktivitet og forholde sig til planlægning af fx cykelparkering og placering af bygninger ved havnefronter, men i dette speciale har jeg ønsket at indstille fokus på planteanvendelse. Det er efter min mening en nedprioriteret del af mit fag, som netop beriger oplevelsen, og sætter den op på et højere plan. Vækst og frodighed er symbol på liv, og det er efterhånden velkendt, at det virker rekreativt og restituerende på os som mennesker. Skov er fuld af vækst, men frodighed er ikke nødvendigvis en selvfølge. I skoven styres variation, dybde og frodighed direkte gennem planteanvendelsen. Derfor har skoven været et oplagt tema for mit speciale. Den bynære skov ligger naturligt indenfor vores fagområde, og her er det vores opgave at skabe oplevelse og fjerne fokus fra produktion. Træerne og skovens arkitektur danner rammerne, og heri ligger en værdifuld del af skovoplevelsen. Et fuldendt skovbillede inkluderer også en blomstrende skovbund, og i kontrasten mellem de store træer og de lysende blomster opstår eventyret. Udgangspunktet for specialet var oprindeligt at planlægge en blomstrende skov, men det blev hurtigt klart for mig, at et dybdegående studie var nødvendigt for at løse en sådan opgave. Dette studie udgør specialet, og herigennem har jeg opnået en værdifuld viden, som jeg ser frem til at viderebringe og bruge i mit fremtidige virke. 5 Jeg vil gerne sige tak til den række af personer, som jeg har talt med undervejs i forløbet. De har hjulpet mig til at forstå teoretiske sammenhænge eller bidraget ved at stille kritiske spørgsmål og komme med nye indfaldsvinkler til specialet. Her nævnes i alfabetisk rækkefølge: Ulla Rose Andersen, Anne-Marie C. Bürger, Poul Evald Hansen, Jørgen Jensen, J. Bo Larsen, Peter Milan Petersen, Gustav Richnau, Stephan Springborg og selvfølgelig mine to vejledere Jane Schul og Anders Busse Nielsen. Alle fotos er taget af Jane Schul med mindre andet er angivet. Nomenklaturen følger Arnklits et al. (2003;2007) anbefalinger for danske plantenavne. Grey-Wilsons Wild Flowers fra 1994 suppleret af The Plant Press - en webbaseret ordbog over plantenavne, er kilde til latinske oversættelser af engelske plantenavne. Anders Busse Nielsen og Den virtuelle floran et webbaseret planteindex af Naturhistoriska riksmuseet, er kilder til latinske oversættelser af svenske plantenavne.

6 6

7 INDHOLDSFORTEGNELSE ABSTRACT RESUMÉ 8 9 INTRO STUDIET Skovoplevelse Formål Metode Afgrænsning Begreber Specialets opbygning FORSTUDIE RAMMERNE Lys Naturnær skovdrift Stævningsskov PLANTESAMFUNDET Konkurrence Europæiske gammelskovsarter OPSUMMERING VIDENSSAMLING HVORFOR Isolering Eutrofiering Frøstørrelse Lys og næring HVORDAN Fortrængning af ukrudtsarter Alnarps landskabslaboratorium Frø eller planter Joanna Francis opskrift Stævningsskov DISKUSSION INTRODUKTION Artsbestemt Frø eller planter Ukrudsbekæmpelse en præmis STRATEGIER OG METODER Strategier -Punktnedslag eller flader -Artsrige eller fåartede -Kontraster Metoder -Konkurrencestyring -Forårsblomsterflor -Stævningsskov -Laboratoriet OUTTRO KONKLUSION VIDERE STUDIER Indvandring af kulturplanter Litteraturtips KILDER BILAG: SE VEDLAGT CD 85

8 ABSTRACT The urban forest is of great importance to the recreational life of the Danish people. It is different from mature forests because of its location on former arable land and its position between buildings and fields. For one thing this is expressed through a homogenous flora dominated by tall competitive species. The woodland field layer can be broadly defined as all herbs that live within the forest. In view of this the recreational value is not necessarily high. This is problematic for the value of the recreational woodland experience. As a planner it is essential to define the field layer, so it contributes to fulfilling the woodland experience. Close-to-nature forestry is a modern way of managing the forests. This method combines both economical and recreational values, but it lacks a clarification of ways to establish and promote the field layer in young urban forest established on former arable land. It is crucial to consider the limitations in the field layer and to find ways to change this. This thesis represents a collection of knowledge from relevant scientific work from the last two decades on the woodland field layer. It focuses on Northern European research, which investigates the problem in deciduous forests. 8 In this thesis the urban forest is regarded as a paraphrase of nature and the plants are seen as a tool to create experiences and are not limited by the Danish list of native species. On the basis of the collection of knowledge an understanding of why the problem occurs and studies of how to solve it are presented. The problems are connected to a very slow dispersal of the woodland field layer species regardless of distance to well-established vegetations, and to the nutrient-rich arable land, which supports the establishment of tall competitive species. Along with a dense layer of light demanding grasses in the young forest the establishment of certain woodland species is inhibited. Introduction is essential to establish and promote an enjoyable varying field layer in young urban forests. Introduction as a method requires that you consider the plants on a species level. Seed mass and number, dispersal and establishment vary according to species, and the performance of these three factors determines the distribution of each individual species and addresses which problems are to be taken into account. Weed control may be a premise for a successful introduction. Methods for weed control are typically expensive, but can be used selectively. Strategies to promote the woodland experience through introduction are presented. Spring blossom, Managing competition, Coppicing and The Laboratory represent methods for establishing and promoting the woodland field layer in young urban forests. Keywords: urban forest, woodland field layer, dispersal, establishment, competition, introduction, weed control.

9 RESUMÉ Den bynære skov har en vigtig betydning for danskernes rekreative liv. På grund af sin placering på tidligere landbrugsjord og den fysiske afgræsning mellem bebyggelse og marker adskiller den sig fra gamle skove. Dette kommer blandt andet til udtryk gennem en artsfattig skovbundsflora domineret af høje ukrudtsarter. Skovbundsfloraen kan defineres bredt som de urter, der vokser indenfor skoven. Oplevelsesværdien heraf er ikke nødvendigvis høj. Dette er problematisk i forhold til værdien af den rekreative skovoplevelse. Som planlægger er det nødvendigt at definere skovbundsfloraen, så den bidrager til at skabe den fuldendte oplevelse. Naturnær skovdrift er en moderne driftsform, som forener økonomiske hensyn med rekreative værdier, men der mangler en afklaring af mulighederne for at etablere og fremme skovbundsflora i unge bynære skove etableret på tidligere landbrugsjord. Det er afgørende at forholde sig til denne begrænsning af skovbundsfloraen og forsøge at finde metoder til at ændre den. Dette speciale behandler en videnssamling fra de seneste to årtier af relevant forskning indenfor skovbundsflora. Videnssamlingen er koncentreret om Nordeuropæisk forskning, der undersøger problemstillingen i løvfældende skove. I dette speciale betragtes den bynære skov som en parafrase på natur, og planteanvendelsen ses som et redskab til at skabe oplevelse og afgrænses ikke af oversigten over danske hjemmehørende arter. På baggrund af videnssamlingen præsenteres en forståelse af, hvorfor problemstillingen opstår og undersøgelser af, hvordan man kan løse den. 9 Problemerne knytter sig til en meget langsom indvandring af skovbundsarter uanset afstand til veletablerede plantesamfund og til den næringsrige landbrugsjord, som fremmer høje ukrudtsarter. Sammen med et tæt dække af lyskrævende græsser i den unge skov hæmmes etableringen af visse skovbundsarter. Introduktion er nødvendig for at etablere og fremme en oplevelsesrig og varieret skovbundsflora i unge bynære skove. Introduktion som metode kræver, at man forholder sig til planterne på artsniveau. Frøproduktion, spredning og etablering varierer fra art til art, og præstationsevnen indenfor disse tre faktorer bestemmer artens udbredelse, og hvilke problemer man skal tage højde for. Ukrudtsbekæmpelse kan være en præmis for en vellykket introduktion. Metoder til ukrudtsbekæmpelse er typisk omkostningsfulde, men kan anvendes i punktnedslag. Strategier til at forstærke skovoplevelsen via introduktion præsenteres. Forårsblomsterflor, Konkurrencestyring, Stævningsskov og Laboratoriet præsenteres som metoder til etablering og fremme af skovbundsflora i unge bynære skove. Nøgleord: bynær skov, skovbundsflora, spredning, etablering, konkurrence, introduktion, ukrudtsbekæmpelse.

10 10

11 INTRO 11

12 ..Rødhætte så sig om. Solstrålerne skinnede mellem bladene ned på de mange kønne blomster, og hun tænkte: Bedstemor ville sikkert blive glad for en buket blomster. Det er så tidligt, så jeg kan godt nå at plukke nogle. Hun gik nu ind mellem træerne og begyndte at plukke, men når hun havde plukket en, syntes hun, at der stod nogle meget kønnere længere borte, og på den måde kom hun dybere og dybere ind i skoven. (...)Rødhætte havde imidlertid plukket lige så mange blomster, hun kunne bære, og kom langt om længe hen til huset.. (citat: De brødrene Grimm, 2010) Da jeg som barn hørte eventyret om Rødhætte, drømte jeg mig hen til et fortryllende sted med høje mørke træer og blomster i bunden. Jeg har aldrig glemt den tætte buket af duftende blomster, som Rødhætte plukkede i skoven, og jeg har altid drømt om at finde den skov. Hvor bliver man bare så uendeligt skuffet, når man forventningsfuld drager af sted til Vestskoven; en bynær skov udenfor København og blot møder et uigennemtrængeligt dække af brændenælder og skvalderkål. 12 STUDIET Skovturen er absolut topscorer, når det kommer til danskernes foretrukne besøg i det danske landskab. Forskningscenteret for Skov & Landskab lavede i 1995 en undersøgelse, der viste, at danskerne i løbet af et år aflægger skoven flest besøg sammenlignet med stranden, engen og andre rekreative udflugtsmål (Tvedt og Jensen, 1999). Langt de fleste af besøgene foregår indenfor en radius på 10 kilometer fra hjemmet (ibid.). Eftersom langt størstedelen af befolkningen bor i byerne, får de bynære skove således en afgørende betydning for danskernes friluftsliv. I 1989 besluttede folketinget at fordoble skovarealet. Siden 1989 er der plantet en masse nye løvskove. Fra midten af 1990 erne og fremefter har skovrejsning stort set været fokuseret omkring bynære områder, ud fra en ambition om, at der skal findes skove i tilknytning til alle større byer. Derfor har vi i dag tusindvis af ha ung skov plantet på tidligere landbrugsjord, og denne udvikling vil fortsætte (Hansen et al., 2008; Skovog Naturstyrelsen, 2010c). Siden ændringen af loven er der dog sket en del, og der bliver blandt andet forsket i alternative dyrkningsmetoder og foretaget brugerundersøgelser for at klarlægge skovgæstens anvendelse af skoven. Ifølge Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside tilsigter man, at alle statsskovene omlægges til Naturnær skovdrift, som er et opgør med den traditionelle produktionsskovs drifts- og anlæggelsesformer (Skov- og Naturstyrelsen, 2010a). Denne driftsform beskrives nærmere i afsnittet Rammerne, men kort fortalt er det en metode, der forsøger at forene rekreative værdier med produktion i skovbruget. Hovedfokus ligger på beplantningstyper, træartsvalg og driftsform, idet det henvender sig til skovbrugere. Viden omkring skovbundsflora som et rent

13 13 stor nælde, Urtica dioica i Vestskoven Foto: Julie Foged Andersen

14 oplevelseselement er nedprioriteret eller ikke-eksisterende. Udvikling af skovbundsflora bliver typisk behandlet overfladisk, og der mangler derfor en undersøgelse eller klarlægning af dette område. Som et eksempel var det primære formål med etableringen af Vestskoven udenfor København at skabe et rekreativt rum for den voksende bybefolkning. Her mere end 30 år efter etableringen består skovbunden i Vestskoven stadig af næringskrævende grøftekantsarter og meget få arter knyttet til skov (Schmidt et al., 2008). Skoven rummer mange aktivitetsmuligheder og har et meget rigt dyreliv, men man kan stille spørgsmål ved oplevelsesværdien af skovbunden. Desværre viser alle erfaringer, at bynære skove oftest udvikler en artsfattig skovbund domineret af for eksempel stor nælde og skvalderkål, og at den flora, folk typisk associerer med skov, først indfinder sig naturligt efter år. 14 Den bynære skov har som sit primære formål, at skabe en rekreativ oplevelse for brugeren. Det er derfor vigtigt, at den allerede fra starten lever op til sit formål. En del af oplevelsen er skovbundsfloraen - oftest eksemplificeret ved det hvide tæppe af anemoner om foråret. Netop skovbundsfloraen er indenfor vores synsfelt, når vi besøger skoven, og vi har derfor mulighed for at skabe nogle stærke visuelle oplevelser i denne del af skoven. Det burde derfor spille en væsentlig rolle i forbindelse med anlæggelse og drift. To landskabsarkitektstuderende; Mogens B. Andersen og Curt Mikkelsen, lavede i 1983 et speciale, der havde til formål at undersøge mulighederne for at etablere en varieret skovbundsflora i den rekreative skov (Andersen & Mikkelsen, 1983). Metoden var en bearbejdning og analyse af indsamlet viden, der resulterede i en række etableringsmetoder, som kunne anvendes i praksis. Disse fokuserede på introduktion af arter kombineret med den rette drift (ibid.). `83-rapporten behandler delen omkring drift meget grundigt, men der mangler en mere dybdegående behandling af introduktionsdelen, bl.a. fordi Andersen og Mikkelsen manglede viden på daværende tidspunkt. De efterlyste forsøg og erfaringer, der kunne klarlægge metoder til introduktion. Når der henvises til denne rapport, er det fordi den giver et overblik over den viden og forskning, der er grundlaget for det videre arbejde med området op gennem 90érne og det seneste årti. Skovoplevelse Liv Oustrup udførte i 2007 en undersøgelse for Center for Skov & Landskab, der skulle undersøge og beskrive, hvad danskerne ønsker og forventer af deres besøg i skoven. Ud fra undersøgelsen kunne hun beskrive tre skovopfattelser, som man som bruger er præget af i mere eller mindre grad (Oustrup, 2007). Personer med en naturorienteret skovopfattelse fokuserer på og værdsætter naturens dynamik og processer. Disse personer går typisk udenfor stierne og ønsker ikke at møde andre mennesker. Naturen skal have frit spil, og

15 den skal ikke underlægges drift. Væltede træer fjernes ikke, da de afspejler en proces. De naturorienterede glædes såvel over gamle som helt unge træer, da det afspejler naturens cyklus (ibid.). Personer med en emotionelt funderet skovopfattelse ser skoven som et sceneri og tillægger den en afstressende og afslappende værdi. Den opleves som en modsætning til byen. Personer, der er præget af denne opfattelse, følger typisk stierne og sætter sig ofte på en bænk for at sanse skovens indtryk. De foretrækker variation mellem mørke og lyse parceller og lysninger. De ønsker på den ene side ikke at erkende den menneskelige påvirkning, men ønsker samtidigt et plejet udtryk (ibid.). Personer med en kulturorienteret skovopfattelse bruger skoven aktivt. De opholder sig kun på stierne og sætter sig sjældent på en bænk for at opleve skoven. De ser skoven som en arbejdsplads, og træernes storhed og økonomiske værdi giver dem nydelse (ibid.). I Vestskoven har man tilgodeset personer, der er præget af den kulturorienterede skovopfattelse, idet man har lagt stor vægt på at tilbyde et bredt spektrum af aktivitetsmuligheder for både store og små (Skov- og Naturstyrelsen, 2010d). I samtaler med biologerne Stephan Springborg, Anne-Marie Bürger og Poul Evald Hansen, fremgik det, at deres oplevelse af Vestskoven havde høj værdi for dem. De lagde vægt på værdien af at studere udviklingen af skoven og det rige dyreliv (Bürger & Springborg, 2010; Hansen, 2009). De repræsenterer dermed en naturorienteret skovopfattelse. Som landskabsarkitekt repræsenterer jeg den emotionelt funderede skovopfattelse, hvor man ser skoven som et sceneri. Jeg mener, at Vestskoven ikke tilgodeser behovene fyldestgørende hos personer præget af denne skovopfattelse. Blandt andet på grund af den ensartede og oplevelsesfattige flora som dominerer skovbunden. Dette er, som nævnt tidligere, en problemstilling, der generelt knytter sig til unge bynære skove etableret på tidligere landbrugsjord. En undersøgelse af, hvordan man kan fremme udviklingen af en attraktiv skovbundsflora i skove plantet på tidligere landbrugsjord, kan derfor bidrage til at udvikle de rekreative værdier i Danmarks unge skove heriblandt også i Vestskoven. 15 Formål Inden for faget landskabsarkitektur er det nærliggende at beskæftige sig med ovenstående problemstilling og tage ansvar for denne opgave, der ligger naturligt indenfor vores fagområde. Derfor udarbejdes dette speciale med det formål at skabe et overblik over den mest relevante forskning indenfor etablering eller fremme af skovbundsflora. Målet er ikke at skabe et fuldstændigt billede af, hvad der findes, men et indblik som kan give et solidt grundlag for en videre behandling af området.

16 Med baggrund i denne videnssamling besvares følgende: Hvilke strategier og metoder findes der til etablering og fremme af skovbundsflora i unge bynære skove på tidligere landbrugsjord? Besvarelsen af dette spørgsmål er et forstudie til en praktisk tilgang til etablering og fremme af skovbundsflora. Metode Som udgangspunkt var specialet ikke tænkt som et rent teoretisk studie af skovbundsflora, men det stod hurtigt klart, at et grundigt teoretisk udgangspunkt var bærende for en praktisk planlægningsopgave. En efterforskning af området var derfor påkrævet. 16 Min indsamling af litteratur har været omsiggribende, idet den i begyndelsen hvilede på en konstant brainstorm på emnet med henblik på at finde ny viden eller nye indgangsvinkler. Sideløbende studerede jeg skovens økologi for at styre litteratursøgningen og talte med relevante fagpersoner. Efterhånden lykkedes det mig at afgrænse opgaven og få sat form på den, så jeg kunne komme i gang med mit konkrete litteraturstudie. Studiet mundede ud i denne videnssamling og besvarelse af ovenstående spørgsmål. Afgrænsning Dette speciale præsenterer nyere forskning fra disse seneste to årtier, og driftsdelen vil ikke blive behandlet dybdegående, idet området allerede er dækket gennem tidligere studier og litteratur (jf. omtalen af Andersen og Mikkelsens rapport fra 83). I dag er skoven underlagt nye rammer (jf. Forstudie, Naturnær skovdrift), som støtter etablering og fremme af skovbundsflora. Driftsformen kan bare ikke stå alene i forhold til udbredelse af skovbundsflora i bynære skove. Videnssamlingen fokuserer på Nordeuropæisk forskning for at koncentrere sig omkring artikler, der behandler sammenlignelige klimatiske situationer. Videnssamlingen omhandler desuden artikler, der undersøger forholdene i løvfældende skove, idet den bynære skovrejsning primært består af løvfældende træer (se Forstudie, Naturnær skovdrift). Begreber I den række af videnskabelige artikler, som videnssamlingen henviser til, omtales to typer af skove. Det er forskelligt, hvordan disse to typer defineres og omtales, alt afhængigt af, hvilke faktorer der fokuseres på. I disse definitioner ligger også en konklusion, idet grupperingen af skovene afslører, hvad man tillægger en betydning. Eksempelvis anvender

17 man i en artikel fra Danmark begreberne ny skov og gammel skov. Ny skov er skove, der er etableret på tidligere landbrugsjord, og gammel skov er skove, der er etableret før fredskovsforordningen i 1805 (Graae et al., 2003). I denne definition ligger en konklusion eller i hvert fald en formodet konklusion om, at det er jordforholdene, der bestemmer floraens udvikling og ikke alderen. I dette speciale anvendes begreberne gammel skov og bynær skov, og de henviser til den problemstilling, som skal løses. De to begreber defineres som følgende: Bynær skov: i dette speciale er det et samlet begreb for de skove, der i artiklerne repræsenterer problemstillingen. Det er altid skove etableret på tidligere landbrugsjord, men ikke nødvendigvis isolerede fra andre skove og ikke nødvendigvis bynære. Alligevel anvendes denne term for at sammenkoble artiklerne med specialets problemformulering. Gammel skov: et begreb, der samler skove med en veletableret og varieret skovbundsflora. I denne definition ligger også en vurdering af skovbundsfloraen i henholdsvis bynære skove og såkaldte gamle skove. I dette speciale skal den flora, man finder i gamle skove, ikke ses som et decideret forbillede for skovbundsfloraen i bynære skove, men bruges til en forståelse af, hvorfor den ser ud, som den gør. 17 I en samtale med biolog Anne-Marie C. Bürger, som er tilknyttet Vestskoven, blev jeg gjort opmærksom på, at skovbundsflora også er stor nælde og græsser (Bürger & Springborg, 2010). Skovbundsflora må defineres helt overordnet som den flora, der vokser i skovbunden. Så længe Vestskoven defineres som skov, må det andet automatisk følge med som skovbundsflora. I modsætning hertil findes der en mere specifik afgrænsning af skovbundsflora. Det er den flora, man fx finder i den urørte skov Suserup skov, hvor vækstmiljøet er gammelt og stabilt og har et plantesamfund, der har udviklet sig frit over mange år uden markante menneskelige forstyrrelser (Hahn & Varming, 2007). Gammelskovsarter: det er helt afgørende at forstå vækstvilkårene i skoven for at forstå sammensætningen af skovens plantesamfund. I den modne skovs indre eksisterer der under naturlige forhold et stabilt, let fugtigt og vindstille miljø uden markante forstyrrelser. Træernes sluttede kronetag tillader kun meget lidt lysindfald, og de planter, der vokser og trives her, er fysiologisk tilpasset disse vækstforhold og adskiller sig fra andre planter i kraft af denne tilpasning. Denne gruppe af planter betegnes ofte som gammelskovsarter, Ancient Forest Species - eller AFS. Denne profil af skovbundsarter er ikke fuldstændig, fordi der i skoven også vokser planter, der har andre egenskaber. I skovbrynene, i lysstillede

18 områder og omkring vådområder trives en anden vegetation. Disse områder er en naturlig del af skoven, og disse planter hører derfor også ind under grupperingen af skovbundsarter. I den teoretiske gennemgang; Plantesamfundet uddybes dette yderligere. Gammelskovsarternes forekomst i en skov er en indikator for, at skoven er moden og har en veletableret flora. Forskerne bag artiklerne i videnssamlingen har alle et fælles forbillede, som de arbejder ud fra. De tillægger typisk gammelskovsarterne høj værdi og et gennemgående mål er at finde metoder til at etablere eller rekonstruere skovbundsflora i bynære skove. Dette speciale har en anden dagsorden, som forholder sig mere frit til artssammensætningen, men med et overordnet mål om at skabe oplevelse og attraktionsværdi i de bynære skove. En blomstrende skov: som landskabsarkitekt beskæftiger man sig helt overordnet med at skabe eller forstærke rekreative oplevelser for befolkningen. Denne opgave stiller krav om, at vi skal tage hensyn til brugerens oplevelser og ønsker kombineret med vores faglige forståelse. 18 Den bynære skov er en kulturskov, som har til formål at skabe et rekreativt rum for bybefolkningen. I modsætning til bynære skove og kulturskove findes ligeledes naturskovene, hvor træerne er selvsåede og direkte efterkommere af områdets oprindelige træer (Milan Petersen & Vestergaard, 2004). Her har bevaring og beskyttelse af plante- og dyreliv ofte en central betydning. Den bynære skov kan og skal ikke sidestilles med naturskovene. De er ofte placeret i og omkring bymæssig bebyggelse og er påvirket af nærheden til byen. Både hvad angår indvandring af planter fra haver og parker og i kraft af at de er stærkt præget af menneskelige forstyrrelser. Når man beskæftiger sig med etablering og fremme af skovbundsflora, kan man ikke komme udenom at tage stilling til sit standpunkt i diskussionen omkring anvendelsen af hjemmehørende arter overfor anvendelsen af kulturplanter og herunder også ikke-hjemmehørende arter. I den kontekst, som den bynære skov indgår i, er det efter min mening naturligt, at man forholder sig mere frit til planteanvendelsen. Det primære mål er at skabe oplevelse, og det er derfor stærkt begrænsende at lade sig diktere af oversigten over danske hjemmehørende plantearter, der afgrænses af de fysiske danske grænsebomme og ikke af de klimatisk bestemte grænser. At anvende kulturplanter er ikke et mål i sig selv, men kan være et redskab til at forstærke oplevelsen. Et af argumenterne mod at anvende kulturplanter udenfor byen er frygten for at indføre såkaldte invasive arter. Invasive arter er et begreb, der dækker over ikke-hjemmehørende planter, som påvirker de hjemmehørende arter negativt. De optræder naturligt et andet sted i verden, men der udgør de ikke en trussel, idet de holdes tilbage af klima, naturlige fjender o. lign. Problemet er, at de

19 19 Forvildet brun daglilje, Hemerocallis fulva Skov i Frankrig

20 i Danmark udkonkurrerer hjemmehørende arter og dermed truer den danske biologiske mangfoldighed. Truslen er virkelig, men det er langt fra alle indførte arter, der bliver invasive. Man siger, at 10 % af de arter, der introduceres til et område, etablerer sig i naturlige økosystemer. Ud af disse 10 % vil kun 10 % forventes at kunne optræde invasivt (Skov- og Naturstyrelsen, 2010b). Der findes talrige eksempler på introducerede arter, som ikke optræder invasivt, og som har eksisteret i Danmark i meget lang tid (se evt. Johan Langes liste over kulturplanternes indførselshistorie, (Lange, 1994)). Problemet er, at det er svært at forudsige, hvilke arter der vil blive invasive, men man kan se på, om de enkelte arter optræder invasivt i lande med samme klima og habitattyper, som vi har herhjemme; eksempelvis vores nabolande. NOBANIS er et europæisk samarbejde, som netop har til formål at dele viden om problemarter. Der henvises endvidere til Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside, hvor man kan finde en liste over invasive arter og arter, der er under overvågning (se Skov og Naturstyrelsen, 2010b). 20 Et andet argument mod at anvende kulturplanter er, at man forurener naturen og blander kulturplanterne med de rene danske plantesamfund. Dette er selvfølgelig en reel frygt, idet planternes genetiske materiale blandes, men man kan diskutere, om det er realistisk og strengt nødvendigt at renholde vegetationen i en bynær skov. Desuden kan man undre sig over, at det kan skabe modstand at blande hjemmehørende arter med kulturplanter i urtelaget, da det præcis er det, man gør i forhold til træartsvalget (se afsnit om Naturnær skovdrift). Et tredje argument mod anvendelsen af kulturplanter i bynære skove bygger på forestillingen om, at man så skaber en haveskov eller en masse staudebede. Brugerens oplevelse og forventninger om at opleve et stykke natur, der først og fremmest står som en kontrast til byen, skal selvfølgelig tages alvorligt. Ved at forholde sig mere frit til planteanvendelsen, kan man imidlertid forstærke denne oplevelse i modsætning til at ødelægge den og netop skabe en attraktiv overgang mellem by og land. I stedet for at betragte den kulturskabte og menneskestyrede bynære skov som et stykke natur, kan man betragte den som en parafrase på naturen. Hvis man vil skabe holdbare løsninger, skal man også tage hensyn til den virkelighed, som de bynære skove er underlagt. Plejenivaeuet er ikke højt, så i forbindelse med etablering af skovbundsflora bør man tage udgangspunkt i skovens vækstvilkår og bruge planternes naturlige udbredelsesmønstre som forbillede. Derfor er det også helt grundlæggende for dette speciale at studere de vækstvilkår, som dominerer i den bynære skov og forstå, hvilken betydning det har for plantesamfundet.

21 Specialets opbygning Specialet indledes med Forstudiet, hvor skovbundsfloraens vækstvilkår præsenteres og sættes ind i den bynære skov som kontekst. Forstudiet er opdelt i en del, der beskriver Rammerne og en del, der beskriver Plantesamfundet. Herefter følger en præsentation af Videnssamlingen, hvor der først gives en beskrivelse af Hvorfor skovbundsfloraen ser ud, som den gør i bynære skove, efterfulgt af en beskrivelse af eksperimentelle forsøg omkring, Hvordan man etablerer og fremmer skovbundsflora i bynære skove. Videnssamlingens resultater diskuteres herefter i Diskussionen ud fra forstudiet, og de forskellige resultater forholdes til hinanden. Endelig præsenteres Strategier og Metoder til etablering og fremme af skovbundsflora i unge bynære skove med udgangspunkt i videnssamlingen, men med en direkte landskabsarkitektonisk synsvinkel. Under Outtro opsummeres resultatet i en Konklusion, og der gives anvisninger til Videre studier, der kan afhjælpe en konkret planlægningsopgave. 21

22 22

23 FORSTUDIE 23

24 I den følgende gennemgang præsenteres forhold, der har en betydning for forståelsen af, hvorfor de bynære skove adskiller sig fra gamle skove. Følgende er opdelt i to dele. Først beskrives rammerne. Rammerne, herunder Lys, Naturnær skovdrift, Stævningsskov og Vækstvilkår i den bynære skov - som en præmis for etablering og fremme af skovbundsflora i bynære skove. I afsnittet, Plantesamfund beskrives, hvordan plantesamfundet opbygges ud fra planternes indbyrdes konkurrence. Gammelskovsarter præsenteres endvidere herunder som en modsætning til floraen i unge bynære skove. RAMMERNE Som nævnt i specialets afgrænsning omfatter dette speciale ikke et studie af, hvordan man via drift kan fremme skovbundsfloraens udvikling i bynære skove. Denne del behandles, som nævnt grundigt i anden litteratur, og der henvises hertil i en række kilder nedenfor. Selvom specialet ikke omfatter drift, gives der i den følgende tekst en kort gennemgang af Lys - herunder træartsvalg samt Naturnær skovdrift og Stævningsskov, idet disse parametre er relevante for opgavens problemstilling. Endvidere beskrives forhold, som er karakteristiske for den bynære skov i afsnittet Vækstvilkår i den bynære skov. 24 Lys Skovens arkitektur - med et eller flere kronetag - skaber et helt specielt vækstsamfund med en mere eller mindre begrænset lysgennemstrømning. Lyset har en helt afgørende betydning for skovbundsfloraens vækst, og de enkelte planter er tilpasset forskellige lysintensiteter. Derfor har netop lysindfaldet en helt afgørende betydning for skovbundsbilledet, som man kan styre gennem drift og træartsvalg. En skov har forskellige livsstadier, som i høj grad har en indvirkning på floraen i kraft af blandt andet lysforhold. Når skoven etableres, er kronerne meget små, og skovbunden er helt lysstillet. Derfor kan man endnu ikke tale om en egentlig skovbund. Som træerne vokser, tætnes kronelaget og lysgennemstrømningen bliver mere og mere sparsom afhængig af planteafstanden mellem træerne og træarten. Normalt tager det tre år med renhold af skovbunden, og ti år før der er massiv skygge. Herefter lysner skoven op igen (Nielsen, 2009). Den måde skoven drives på har, som nævnt, en betydning for de lys- og skyggeforhold, der veksles mellem i skoven. Renafdrift er en hugstform, som hører til det traditionelle skovbrug. Det er en driftsform, hvor man driver monokulturer op til, de når en vis alder for derefter at fælde dem alle. Dette lysstiller skoven fuldstændig (Petersen & Vestergaard, 2004). Ved plukhugst fælder man træer i grupper pletvis, hvilket skaber mindre lysåbne områder som, set i forhold til hele skoven, giver en varieret lysgennemstrømning (ibid.). Endelig er der lavskov eller stævningsskov, som typisk kombineres med græsning. Begge er historiske driftsformer. Ved stævning fældes små

25 træer og buske, så de danner stub- eller rodskud. Lysstillingen er som hos renafdriften i højskoven, men kronetaget sluttes meget hurtigere, og denne vekselvirkning har en positiv effekt på udviklingen af skovbundsfloraen (ibid.). Træarter opdeles i skygge- og lystræer efter hvor meget lysgennemstrømning, der når gennem kronelaget. En rødgran er et stedsegrønt skyggetræ, og en skov af graner vil derfor være meget mørk. I praksis betyder det, at lysgennemstrømningen er under 3 % af lysstyrken på åbent land. Bøg, lind og ædelgran hører til samme gruppe. Omvendt er et egetræ et klassisk løvfældende lystræ, hvilket giver meget lys til skovbunden. Dette betyder dog, at der vil være en kraftig undervækst af træer og buske, som stortrives under de lyse forhold. Derfor kan skovbunden også her være meget skygget, men til gengæld vil der være lyst, når bladene endnu ikke er sprunget ud. Lystræer defineres ved at have en lysgennemstrømning på mellem %. Andre lystræer er birk, ask, bævreasp og lærk (Petersen & Vestergaard, 2004). Nedenfor ses en tabel over skyggetolerancen hos træarter og buske. Tabellen kan bruges som et værktøj til opbygning af etagerne i en blandingsskov. I denne sammenhæng giver den også en forståelse af samspillet mellem de forskellige vedplanter i skoven, som har en indflydelse på lysforholdene i skovbunden. LYSTRÆER SKYGGETRÆER 25 bævreasp poppel skovfyr lærk alm. havtorn robinie seljepil pil slåen blomme mirabelle pære vortebirk dunbirk gråel rødel alm. ask navr stilkeg vintereg seljerøn vrietorn alm. benved ahorn snebær alm. avnbøg lind rødgran alm. bøg taks sødkirsebær alm. røn syren hyld skovæble alm. hæg hvidtjørn tørst kornel liguster dunet gedeblad ulvsrøn bærmispel alm. hassel spidsløn solbær, ribs fjeldribs Oversigt over vedplanters lys- og skyggetolerance. Indenfor grupperne er arterne ligeledes ordnet efter stigende skyggetolrance fra oven og ned. Tabellen er oversat fra dansk efter en tabel i det svenske videnblad Gröna Fakta udgivet af SLU (Wiström et al. 2009).

26 Naturnær skovdrift Tänk dig en promenad genom en mogen lövskog. Grova stammar skjuter upp mot himlen. Solljuset tränger ner genom krontakets lövverk och spelar på marken, där örter och ormbunkar söker sig mot ljusfläckarna. Däremellan bredar frodiga buskar ut sig tilsammans med nästa generations träd, beredda att ta övar då de åldrande träden börjar svikta. Fågelsången ljuder. Kan man verkligen uppleva något sådant i staden? (citat: Wiström et al., 2009). I Danmark lagde man i 2002 en ny strategi for skovbruget; Naturnær skovdrift. Gennem denne driftsform forsøger man at tilgodese både rekreative og økonomiske hensyn til et moderne skovbrug. Naturnær skovdrift bygger på naturens egne principper og dermed sikres et mere bæredygtigt skovbrug. Ovenstående citat beskriver det skovbillede, denne driftsform tilsigter, og er taget fra en svensk artikel om mulighederne for at opleve natur i en urban sammenhæng. De vigtigste principper for Naturnær skovdrift kan oplistes som nedenfor At skoven regenererer vha., at træernes egne frøsætninger får lov at spire - At træerne fældes individuelt eller i små grupper (plukhugst) - At man primært bruger hjemmehørende træarter evt. iblandet indførte arter - At man blander træarter (ingen monokulturer) - At man undgår brug af pesticider - At man undgår maskinel beskadigelse (The Danish Ministry of the Environment, Forest and Nature Agency, 2005). Det klassiske skovbrug, som har domineret op gennem 1900-tallet, bygger på metoder, der strider mod skovens naturlige succession. Her drives skoven typisk op som ensaldrende monokulturer, der fældes ved renafdrifter. Træerne plantes i rækker for at lette renholdelsen i etableringsfasen, og det skaber et monotont rum uden variation. Produktionen og den økonomiske vinding er styrende, og det kommer til udtryk i arkitekturen og påvirker skovoplevelsen (jf. Liv Oustrups tre skovopfattelser i Intro, Oplevelsen). Naturnær skovdrift kan ses som en modsætning til det klassiske skovbrug, men det er i virkeligheden blot en justering af værktøjskassen (Larsen, 2005b). I forhold til skovbundsfloraen har det klassiske skovbrug fortrængt mange af de gamle skovbundsarter. For eksempel forsøgte man at ensarte jordforholdene ved dræning, hvilket har betydet, at mange arter knyttet til vådområder er forsvundet. I Naturnær skovdrift værdsættes vådområder højt i kraft af deres høje rekreative værdi og som levested for flora og fauna (The Danish Ministry of the Environment, Forest and Nature Agency, 2005).

27 Tabellen viser forskelle mellem klassisk og naturnær skovdrift. +++bruges i udpræget grad, ++bruges ofte, +bruges sjældent, (+)bruges undtagelsesvist. (Kilde: Larsen 2005b, p. 19) Hugstformen har en positiv indvirkning på floraen, idet man til forskel fra renafdrift undgår store lysstillede områder, der tillader invasion af ukrudt (se afsnittet Plantesamfundet, Konkurrence). Dette betyder derfor også, at man kan minimere brugen af pesticider under etableringen af træerne, hvilket igen har en effekt på floraen. Den sarte skovbundsflora er følsom overfor sprøjtning, og det kan tage flere år, før den regenereres (Andersen, 2009). Anvendelse af plukhugst bakkes op af tidligere forskning omkring udvikling af skovbundsflora, hvor man fandt tegn på en større årstidsvariation og artsdiversitet i en plukhugst-skov sammenlignet med en traditionel højskov med renafdrift (Andersen & Jørgensen, 1995). I rapporten fra `83 konkluderede Andersen & Mikkelsen ligeledes, at plukhugst og stævningsskov skaber de mest optimale rammer for etablering af skovbundsflora. I forbindelse med indførslen af Naturnær skovdrift har man opstillet en række skovudviklingstyper, som skal fungere som modeller for sammensætningen af træarter med tilhørende muligheder for udviklingsog foryngelsesdynamik. Fælles for disse skovudviklingstyper er, at de alle består af blandinger af lystræer og skyggetræer eller træer af forskellige aldre for at skabe et varierende skovmiljø. De enkelte modeller er tilsigtet forskellige lokalitetsbestemte variationer (Larsen et al., 2005). 27

28 Disse skove skaber varierede vækstbetingelser for floraen (jf. foregående afsnit; Lys). Endvidere kan man indenfor skovene inddrage stævningsskov eller andre åbne skovtyper for at skabe rumlig variation og skabe levesteder for en flora, som man ikke finder i den lukkede skov (Larsen et al., 2005). Videre studier: For en bred gennemgang af Naturnær skovdrift henvises til: Naturnær skovdrift, redigeret af J. Bo Larsen 28 Ovenfor ses to profildiagrammer af henholdsvis skovudviklingstype 12 og 21. Begge er velegnede til god eller meget god jord, som typisk karakteriserer den landbrugsjord, mange bynære skove etableres på. Kilde: Anders Busse Nielsen Stævningsskov Stævningsskov er en af skovudviklingstyperne indenfor Naturnær skovdrift, og den fremhæves her, idet den har en værdifuld betydning for skovbundsfloraen. Ved stævningsskov skærer man træerne ned til jorden (stævner) og anvender træet til smådimensionerede produkter (eks. brændsel). I praksis opdeles skoven i delområder, som stævnes etapevis, dog med bevaring af enkelte overstandere. Når man er nået igennem alle delområderne, er der gået en årrække (omdriftstiden), og så er træerne i det første delområde klar til at blive stævnet igen. Omdriftstiden varierer fra træart til træart og afhænger af formålet (Nielsen & Larsen, 2006). Sammenligner man artsdiversiteten i gamle skove med samme i bynære skove, er den ikke nødvendigvis højere i de gamle skove. Derimod finder man en højere artsdiversitet i gamle skove, hvis man vurderer den i forhold til gammelskovsarter (Hermy & Verheyen, 2007). Hermy og

29 Ovenfor ses et profildiagram af stævningsskov, skovudviklingstype 91. Kilde: Anders Busse Nielsen Verheyen pointerer, at det er værd at overveje betydningen af, at langt de fleste gamle skove i Nordeuropa har været drevet som stævningsskov. Denne driftsform kan have haft en afgørende betydning for udbredelsen af gammelskovsarterne (ibid.). Man kan opdele stævningsskov i fire kategorier. Hasselskoven, Egekrattet, Ellesumpen og Energiskoven (pil og poppel). Hver skovtype får sin særegne karakter, blandt andet som en effekt af omdriftstiden. For at sikre en optimal lystilgang, bør der stævnes mindst 0,25ha og højst 1ha af gangen (ibid.). Lystilgangen har nemlig en betydning for skovbundsfloraen, idet der opstår en varieret og artsrig flora i den vekslen, der er mellem dyb skygge og lysstilling både indenfor samme område, imellem delområderne og i kraft af bevaringen af enkelte overstandere. Når skovbunden lysstilles, er der ligeledes mulighed for græsning, hvilket endvidere kan berige skovbundsfloraen (Buttenschøn & Klitgaard, 2002). Efter en stævning vil der ske en stigning i den mængde lys, der når skovbunden, og det giver en ny vækstkraft til allerede etablerede planter. Om foråret vil man se en fantastisk blomstring af hvid anemone, Anemona nemorosa eller andre forårsblomstrende skovbundsarter, mens arter som almindelig fingerbøl, Digitalis purpurea nyder godt af de ændrede forhold senere på året. Når kronerne igen sluttes, vil disse skyggetolerante arter stadig trives dog med en mindre spektakulær blomstring (Packham et al., 1992). 29 Hvis man ser på stævningsskoven i produktionsmæssig sammenhæng, og sammenligner den med højskoven, kan man få omtrent samme vedmasse i udbytte, men i meget mindre dimensioner (Buttenschøn & Klitgaard, 2002). Udbyttet kan i dag anvendes til CO²-neutral energiproduktion (Nielsen & Larsen, 2006), og skovtypen kan derfor få sin berettigelse. Vækstvilkår i den bynære skov Vækstforhold er lokalitetsbestemte og varierer fra sted til sted. Man kan derfor ikke opstille en fælles standard, men der er nogle fællestræk mellem bynære skove, der har en indflydelse på skovbundsfloraens vækstvilkår. Landskabet omkring byerne er typisk et landskab af opdyrkede marker. Disse landbrugsarealer har gennem århundreder fungeret som byernes spisekamre og er blevet påfyldt næringsstoffer for at få et større udbytte

30 af opdyrkningen. Eutrofieringen har skabt nogle jordbundsforhold, der adskiller sig fra de jordbundsforhold, som skovene typisk er etableret på. Skovene er ofte blevet rejst, fordi jorden ikke har været frugtbar, og fordi man har kunnet få et større udbytte ved at dyrke skov. Når man rejser en bynær skov, sker det på tidligere landbrugsarealer omkring byen (Hansen et al., 2008). Hvis man sammenligner jordbundsforholdene mellem landbrugsjord og skovjord, finder man væsentlige forskelle. Landbrugsjord kan sammenlignet med skovjord karakteriseres ved blandt andet at have en høj ph og et højt indhold af fosfor (ibid.) Den bynære skovs primære formål er, som nævnt, at skabe et rekreativt rum for bybefolkningen. I kraft af sin funktion er den placeret i tilknytning til byen; omgivet af de omkringliggende marker og veje og bebyggelse. Dette skaber en slags ø-effekt. I forbindelse med behandling af problemstillingen omkring fraværet af en varieret skovbundsflora i bynære skove, taler man om, at de bynære skove er isolerede fra gamle skove. Her henviser man til ø-effekten og isoleringen fra skovbundsarterne i de gamle skove. Vindspredte arter af orkidéer og bregner vil til gengæld forholdsvist hurtigt etablere sig i de isolerede skove (Hansen, 2009). 30 Den bynære skov åbner i kraft af sit formål og sin placering op for en intensiv anvendelse af skoven. Sportslige aktiviteter som løb, ridning og cykling, men også rollespil, børnehavebesøg og hundeluftning, er eksempler på den dagligdagsbrug, den bynære skov danner ramme om. Denne intensive brug forstyrrer skovmiljøet, og det får en betydning for plantelivet (Andersen, 2009). Det skal selvfølgelig understreges, at disse forstyrrelser ikke gør nær så meget skade som intensiv drift med udtynding, mekanisk rensning osv. Det er dog en væsentlig detalje at have med i sine betragtninger, når man sammenligner skovbundsfloraen i skove som Suserup skov og Vestskoven.

31 PLANTESAMFUNDET Man kan opdele skovbundsflora i to grupper; En gruppe af arter, som knytter sig til skovens interiør, og en gruppe af arter, som knytter sig til den øvrige del af skoven, men som man også finder i andre vækstsamfund udenfor skoven. Planternes indbyrdes konkurrence kan forklare denne opdeling, og en beskrivelse af gammelskovsarter fremhæver sammenhængen mellem vækstvilkår og plantesamfund yderligere. Konkurrence Hvis man skal forstå karakteristikken af de omtalte plantegrupper og forstå baggrunden for plantesamfundets sammensætning i bynære skove, må man sætte sig ind i John Philip Grimes model over planternes indbyrdes konkurrenceforhold. Konkurrence skal forstås som naboplanters konkurrence om at udnytte den samme mængde lys, vand og næring eller plads (Grime, 2001). Grime inddeler planterne i tre grupper efter deres strategi og tilpasningsevne til stress og forstyrrelse. Stress defineres som en tilstand med begrænset tilgængelighed af lys, vand og næring. Forstyrrelser defineres som ydre påvirkninger, der ødelægger dele af planten eller hele planten. Disse forstyrrelser kan være menneskeskabte eller en følge af naturfænomener, som eksempelvis oversvømmelser eller brand (ibid.). 31 Grimes skema over strategierne bestemt ud fra forstyrrelse (disturbance) og stress (productivity) Competitors: C-strateger eller konkurrencestrateger Stress-tolerators: S-strateger eller stress-tolerante arter Ruderals: R-strateger eller ruderal-strateger (Kilde: Grime, 2001, p. 8) C-strateger eller konkurrence-strateger har under vækstbetingelser med lav forstyrrelse og tilstrækkelig lys, vand og næring en høj konkurrenceevne. De er høje urter med udbredte kroner og rodnet og kan hurtigt overskygge og udkonkurrere naboerne. De spredes ved vindspredning og vegetativ formering og danner en frøbank i jorden (Andersen & Mikkelsen, 1983). S-strateger eller stress-tolerante arter har en lille konkurrenceevne, men klarer sig godt under stabile, men ressourcefattige miljøer (Petersen & Vestergaard, 2004). De er ofte vintergrønne, og blade og rødders livslængde er lang, så de kan udnytte ressourcerne optimalt. De spreder

32 sig vegetativt eller ved dyrespredning, men har typisk en lav frømængde. De klarer sig godt under skyggede forhold som i den etablerede skov, men deres genvækstevne er lav, så de er meget følsomme overfor slid og forstyrrelser (Andersen & Mikkelsen, 1983). R-strategerne eller ruderal-strateger kræver et næringsrigt, lysstillet vækstmiljø og tolererer forstyrrelser. De har en kort levetid (oftest enårige) og kan hurtigt genetablere sig. De spredes med vinden og danner ligesom konkurrence-strategerne en frøbank (ibid.). Ingen arter er knyttet til vækstvilkår med høj grad af forstyrrelse og lav tilgængelighed af lys, vand og næring. Til gengæld findes også planter med såkaldte sekundære strategier, der hver har forskellige niveauer af tolerance overfor forstyrrelser, stress og konkurrence eksempelvis C- S-R-strateger eller S-R-strateger. Alle arter, der forekommer i en moden skov, har mere eller mindre tolerance overfor stress, men kan samtidig have mere eller mindre tolerance overfor forstyrrelser samt en relativ høj konkurrenceevne (ibid.). Skyggen i den modne skov er ikke en forudsætning for, at skovbundsfloraen trives, men nærmere en faktor, der begrænser konkurrencen fra C- og R-strategerne. 32 Modellen beskriver de forskellige grader af tolerance overfor konkurrence, stress og forstyrrelse. Ic, relativ betydning af konkurrence; Is, relativ betydning af stress; Id, relativ betydning af forstyrrelse. (Kilde: Grime, 2001, p. 117)

33 I den bynære skov er der en høj koncentration af næring i jordbunden som et resultat af den tidligere landbrugsdrift (se Rammerne, Den bynære skov). Endvidere bidrager kvælsstofnedfaldet fra atmosfæren til en konstant påfyldning af næring. Graden af forstyrrelse er meget høj under skovrejsningen af bynære skove, og R-strategerne vil derfor dominere. Når skoven er etableret, vil der være mere stabile forhold, og R-strategerne vil blive afløst af konkurrencestærke arter, som elsker den næringsrige skovbund. Efter kronetaget sluttes, og der opstår skygge i skovens interiør, vil stress-niveauet hæves. C-strategerne vil blive hæmmet af skyggen, men de vil overleve i frøbanker under jorden, som vækkes ved lysåbninger i kronetaget. Stor nælde, Urtica dioica er en ren C-strateg, og den er meget stærk og næringskrævende og dominerer derfor i den bynære skov (ibid.). Skvalderkål, Aegopodium podagraria er ligeledes lyskrævende, men kan klare sig i skygge, såfremt den ikke er udsat for konkurrence. Skyggen i skoven er en stressfaktor for planterne. Planternes evne til at tolerere skygge eller stress er helt central for udviklingen af plantesamfundet i en skov, og skovens arkitektur og drift bestemmer hvilke planter, der lever hvor. Ud fra planternes individuelle skyggetolerance, kan man forudsige, hvilke planter, der kan leve sammen, og hvor de vil trives i skoven. Dette opdeler planterne groft i to grupper. En gruppe, som knytter sig til lysninger og skovbryn, og en gruppe som knytter sig til skovens indre. Tyskeren Heinz Ellenberg har lavet en oversigt over centraleuropæiske planters præference for forskellige vækstforhold. Han har beskrevet arternes skyggetolerance ved at give dem såkaldte indikatorværdier (tysk: Zeigerwerte) fra 1-9, hvor 1 er værdien for planter, der kan trives i dyb skygge, og hvor 9 er værdien for planter, der elsker fuld sol. Det bør understreges, at arter, der har en høj skyggetolerance, også trives i lys, men at de under disse forhold ofte udkonkurreres af de lyskrævende arter (jf. konkurrenceforholdene). 33 Videre studier: For en dybdegående gennemgang af Grimes CSR-model henvises til: Plant strategies, vegetation processes, and ecosystem properties af J. P. Grime. Ellenbergs oversigt over planternes indikatorværdier kan findes i hans tyske værker senest fra eller i en modificeret britisk udgave af Hill et al. fra 1999 (Ellenberg s indicator values for British plants). Europæiske gammelskovsarter Gammel skov defineres bredt i denne rapport som skove med en veletableret og varieret skovbundsflora, og som ikke er etableret på tidligere landbrugsjord. Mange af artiklerne i videnssamlingen arbejder med forbilledlige skove, hvor man anvender forekomsten af Ancient Forest Species eller gammelskovsarter, som en indikator for skovens værdi. Dette skyldes

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning 2 Titel: Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Udgave: 1. udgave august 2002 Oplag: 4.000 stk. Layout: Gitte Bomholt, Landbrugets

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x.

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x. Læbælter Læbælter - nr. 1 på demonstrationsarealet Der er en meget lang tradition for at plante læbælter i Danmark. Rundt omkring står der stadig rester af de første enkeltrækkede læbælter af sitka- eller

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

skovlandskabet ved Ishøj Landsby - udformning, arter, stisystem mm. landforce - Landscape and Forest Consult v. Prof. MDL Anders Busse Nielsen

skovlandskabet ved Ishøj Landsby - udformning, arter, stisystem mm. landforce - Landscape and Forest Consult v. Prof. MDL Anders Busse Nielsen skovlandskabet ved Ishøj Landsby - udformning, arter, stisystem mm. landforce - Landscape and Forest Consult v. Prof. MDL Anders Busse ielsen Landskabsarkitekt MDL ané Køllgaard Pedersen .. -. -. -.......

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET

Læs mere

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.

Læs mere

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov

Notat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Notat Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00004 Deltagere: BA Bjarke Abel, Greve Kommune HJ Heidi Evy Jørgensen, Greve Kommune PB Per Breddam, Danmarks

Læs mere

Besøg biotopen Løvskov

Besøg biotopen Løvskov Besøg biotopen Løvskov Skoven giver de blomstrende urter særlige vækstbetingelser. Saml og bestem skovens urter. Undersøg lysforholdene i løvskoven. Lær at iagttage forskellige jordbundsforhold og bestem

Læs mere

Gødningsbeholdere i landskabet

Gødningsbeholdere i landskabet Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Titel: Gødningsbeholdere

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Notat Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Østsjælland J.nr. NST-203-00035 Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk

Læs mere

STRUKTURRIGE BEVOKSNINGER

STRUKTURRIGE BEVOKSNINGER STRUKTURRIGE BEVOKSNINGER Den modne skovs kvaliteter kan skabes på relativ kort tid på begrænset plads. Det kan udnyttes i byens skove. Af Björn Wiström, Gustav Richnau, Anders Busse Nielsen, Roland Gustavsson

Læs mere

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov SKOVUDVIKLING VED Å BO -Fra bar mark til naturskov Mødenotat Møde med Socialdemokraterne vedr. Åbo Skov Til mødet deltog: Steen B. Andersen, byrådsmedlem (S), medlem af miljøudvalget (sba@byr.aarhus.dk

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

TROMPET 170 SKOVEN 4 2012

TROMPET 170 SKOVEN 4 2012 TROMPET 170 Skoven 4 2012 Drift af stævningsskove Af Julia Gram-Jensen og Jette Raal Stockholm Stævningsdrift er en ældgammel form for skovbrug. Stævningsskovene fortæller en vigtig historie om tidligere

Læs mere

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov NOTAT Referat fra møde den 21.10 2015 i skovrejsningsrådet for Hørup Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00022 Ref. KSL Den 29. oktober 2015 Mødedeltagere: Bent Kjær Hansen, Frederikssund Kommune Jan Petersen,

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010

Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 107 / 2010 1. Reviderede udgave - jan 2012 BSO i landskabsprogram/fp415

Læs mere

Drift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet:

Drift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet: Drift, miljø flora ved Rødding Sø Pumperne, der afdrænede et større landbrugsareal ved Rødding blev slukket i efteråret 2004. Her ligger den nu genskabte Rødding Sø på ca. 21 ha. De omkringliggende landbrugsarealer

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Plantetyper og plantevalg

Plantetyper og plantevalg Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 Århus, den 14. Sep. 2011 Plantearbejder, Ny motorvej mellem Brande og Give Beplantningen langs den nye motorvej spiller en stor rolle for trafikanterne.

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt FREDENSBJERGPARKEN GENEREL PLEJE Klipning af pur mellem boligblokke. Beskæring af beplantninger frem til renovering eller udskiftning. Vedligeholdelse af nyplantninger efter 3 års etableringspleje. 11.

Læs mere

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv?

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Søren Præstholm Specialkonsulent, Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, IGN Frank Søndergaard Jensen Professor, Forskergruppen

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Kultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen.

Kultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen. e er intensivt udnyttede, fugtige græsmarker, der jævnligt drænes og gødskes og er domineret af udsåede kulturgræsser og kløver. findes på intensivt udnyttede lavbundsjorder i hele landet. Arterne i kultureng

Læs mere

Naturindhold og biodiversitet i skove

Naturindhold og biodiversitet i skove Det Grønne Råd i Aalborg Kommune Temamøde om skov 26.06.2014 Skov i Aalborg Kommune drift benyttelse, beskyttelse Naturindhold og biodiversitet i skove Peter Friis Møller Skov- og Naturrådgivning Naturen

Læs mere

PARCELHUSHAVEN En del af byens grønne struktur

PARCELHUSHAVEN En del af byens grønne struktur MAJ 2014 PARCELHUSHAVEN En del af byens grønne struktur Lars Kjerulf Petersen, DCE & Miljøvidenskab, AU OM DCE DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø for

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010) 16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer

Læs mere

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have LOGO2TH_Lille_NEGrød Antistresshave Modelhave i Geografisk Have ANTISTRESSHAVEN I GEOGRAFISK HAVE Grønt er godt for sjælen! kunne være overskriften på den nye modelhave i Geografisk Have. Vi ved, at natur

Læs mere

Lokalplan HL10 for et nyt boligområde i Hvissinge Øst. Glostrup Kommune OXBJERGVEJ SORTEVEJ SKOVSLETTEN SORTEVEJ R DOVRE MOTORRING 3 BYSTIEN

Lokalplan HL10 for et nyt boligområde i Hvissinge Øst. Glostrup Kommune OXBJERGVEJ SORTEVEJ SKOVSLETTEN SORTEVEJ R DOVRE MOTORRING 3 BYSTIEN Glostrup Kommune OXBJERGVEJ SORTEVEJ SKOVSLETTEN SORTEVEJ BYSTIEN MOTORRING 3 R DOVRE BIRKESKOVEN BYSTIEN FRALIGSVEJ PAUL BERGS ES VEJ MOTORRING 3 Lokalplan HL10 for et nyt boligområde i Hvissinge Øst

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle.

Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle. Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle. Indledningsvis bemærkes, at vi som mangeårige medlemmer

Læs mere

Den rekreative værdi af udrensning i eg: Skovgaard, Jens Peter ; Jensen, Frank Søndergaard; Petucco, Claudio

Den rekreative værdi af udrensning i eg: Skovgaard, Jens Peter ; Jensen, Frank Søndergaard; Petucco, Claudio university of copenhagen University of Copenhagen Den rekreative værdi af udrensning i eg: Skovgaard, Jens Peter ; Jensen, Frank Søndergaard; Petucco, Claudio Published in: Skoven Publication date: 2014

Læs mere

P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup. maj 2014

P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup. maj 2014 P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup maj 2014 INDHOLD Formål 5 Intro - processen 6 Havens størrelse 8 Havens formsprog 10 Havens rammer 12 Bevægelse og flow i haven

Læs mere

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012 B01 Prydbuske. Prydbuske bruges solitært (= enkeltstående) eller i grupper. Oplevelsen sker primært i kraft af buskenes blomstring, løv, høstfarve, frugter eller anden særlig karakter. Den enkelte plantes

Læs mere

PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest

PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest 1/11 På sydsiden af eksisterende 2 beplantningsbælte etableres et ca.16 m bredt læbælte bestående af 10 rækker med 1,50 m mellem rækkerne og 1,25 m mellem planterne.

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

PLANTE INVASIONER I LYSÅBNE NATURTYPER

PLANTE INVASIONER I LYSÅBNE NATURTYPER 2011 PLANTE INVASIONER I LYSÅBNE NATURTYPER Ph.d. projekt: Vegetationsændringer i danske lysåbne økosystemer Allan Timmermann 1,2, Christian Damgaard 2, Morten Strandberg 2 og Jens-Christian Svenning 1

Læs mere

10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251

10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 DATO DOKUMEN T SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI BEPLANTNINGER BILAG 7.12 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk 5798000893450

Læs mere

Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet)

Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) jer@life.ku.dk Taastrup campus Main campus (Frederiksberg) Department

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000

Læs mere

Bilag 1. - Hårlev Byskov, historik Hårlev Byskov - det oprindelige

Bilag 1. - Hårlev Byskov, historik Hårlev Byskov - det oprindelige Bilag 1. - Hårlev Byskov, historik Hårlev Byskov - det oprindelige Hårlev Byskov blev plantet i 1977. Oprindeligt var skoven delt op i 3 store beplantningsområder med forskellige arts sammensætninger og

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark

Læs mere

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration

Læs mere

GRØN PARKERING IDEKATALOG TIL PLANLÆGNING OG UDVIKLING AF GRØNNE PARKERINGSPLADSER

GRØN PARKERING IDEKATALOG TIL PLANLÆGNING OG UDVIKLING AF GRØNNE PARKERINGSPLADSER GRØN PARKERING IDEKATALOG TIL PLANLÆGNING OG UDVIKLING AF GRØNNE PARKERINGSPLADSER INDLEDNING Visionen med dette katalog er at gøre kommunens parkeringsarealer grønnere, og integrere beplantning, så det

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

Certificering og Naturhensyn

Certificering og Naturhensyn Certificering og Naturhensyn Karina Seeberg Kitnæs Certificeringsleder Orbicon A/S I samarbejde med DNV Certification og Soil Association Woodmark Workshop om skovenes biodiversitet Eigtved Pakhus, d.

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Områderne er besigtiget af Peter Lange og Bente Sørensen d. 30. oktober

Læs mere

Natur - H.C. Andersen Haven

Natur - H.C. Andersen Haven Natur - H.C. Andersen Haven Park med ådal og bymæssigt præg Eventyrhaven er på 2,8 ha (28.000 kvm) og hovedindtrykket af en stille og frodig park er bevaret fra parkens tidligste år. En stor kvalitet ved

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Anlægsrapport - F392/FP405 skovæble (Malus sylvestris) vestanlæg - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jacobsen, Birgitte; Jensen,

Læs mere

Grøn strategi i Næstved Kommune

Grøn strategi i Næstved Kommune Grøn strategi i Næstved Kommune 1 Indhold 1. Formål:... 3 2. Vision:... 4 2.1. Bevarelse:... 4 2.2. Strategisk planlægning.... 5 2.3. Variation, oplevelser og sundhed:... 5 2.4. Samarbejde og information...

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Slagelse Næstvedbanen

Slagelse Næstvedbanen Fodsporet Slagelse Næstvedbanen Thomas B. Randrup Afdelingschef Mette G. Bahrenscheer Chefkonsulent Fokus Slagelse Fokus Næstved Vandet, naturen i det åbne land og de grønne områder i byerne Næstved er

Læs mere

Side 1 af 5 25. januar 2008. Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark

Side 1 af 5 25. januar 2008. Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark Side 1 af 5 25. januar 2008 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rosenkæret 39 2860 Søborg Att.: Vej- og Parkafdelingen Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark Først

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Ballerup Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Ballerup Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Ballerup Kommune 2017-2027 Forord Kæmpe-bjørneklo er den mest kendte af de invasive plantearter, hvilket desværre er et udtryk for, at den er vidt udbredt

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

Naturpleje og Invasive planter på Anholt:

Naturpleje og Invasive planter på Anholt: Naturpleje og Invasive planter på Anholt: Tanker omkring naturpleje og invasive planter på Anholt. Skrevet af: Steffen Kjeldgaard Ørkenvej 8 8592 Anholt E-mail: info@anholtpil.dk Marts 2008. Oplysningerne

Læs mere

Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove

Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove Natur Natur og og Miljø Miljø Teknik Teknik og og Miljø Miljø Århus Århus Kommune Kommune Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove Hjørret Skov Skødstrup Skov Hjortshøj Virup Skov Svinbo Skov Skæring

Læs mere

Landskabet er under stadig forandring

Landskabet er under stadig forandring Landskabet er under stadig forandring I det danske klima er løvskov den naturlige vegetation. Når landskabet ikke er skovklædt i dag, skyldes det, at jordbrug, plantager, bebyggelser og anlæg har fortrængt

Læs mere

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej Bilag Skema til miljøscreening Miljøscreeningen skal præcisere, om der er brug for en nærmere vurdering af miljøkonsekvenserne. Hvis der svares ja til ét af de to indledende spørgsmål, skal planen miljøvurderes.

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Certificering af statsskovene

Certificering af statsskovene Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering

Læs mere

Å-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU.

Å-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU. Plantesamfundet å-mudderbanke findes på mudret bund ved bredden af dynamiske vandløb og langs bredden af søer, hvor jordbunden er forstyrret, fx som følge af en svingende vandstand og/eller optrampning.

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse

Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse Baggrund og formål Brugere af plantemateriale (skovejere, landmænd, jægere m.fl.) mangler ofte den nødvendige baggrundsviden og erfaring til at kunne foretage et

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Materiale til fondsøgning

Materiale til fondsøgning Materiale til fondsøgning Indhold Vision/Mål 3 Oversigtskort 4 Beplantning 5 Skoven Hegnet mod nord Hvidtjørnssavanne Mod Ellehavevej Skulpturerne 10 Stierne 11 Belægning på hovedstierne Indgang 13 Belægning

Læs mere

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha) 1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,

Læs mere