BLOMSTRENDE SKOV WOODLAND IN BLOOM

Transkript

1 BLOMSTRENDE SKOV 1

2 2

3 BLOMSTRENDE SKOV WOODLAND IN BLOOM Julie Foged Andersen, LAK point speciale i landskabsarkitektur 3 Vejleder: Jane Schul Bivejleder: Anders Busse Nielsen Afdeling for Parker og Urbane landskaber Institut for Skov & Landskab Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Juni 2010

4 4

5 FORORD Som landskabsarkitekt ser jeg det som min fornemste opgave at skabe oplevelser, der kan aflede vores tanker og sende os ind i en følelse af ro. Jeg er fuldt bevidst om, at landskabsarkitekturen er så meget andet også. Den skal medvirke til at skabe aktivitet og forholde sig til planlægning af fx cykelparkering og placering af bygninger ved havnefronter, men i dette speciale har jeg ønsket at indstille fokus på planteanvendelse. Det er efter min mening en nedprioriteret del af mit fag, som netop beriger oplevelsen, og sætter den op på et højere plan. Vækst og frodighed er symbol på liv, og det er efterhånden velkendt, at det virker rekreativt og restituerende på os som mennesker. Skov er fuld af vækst, men frodighed er ikke nødvendigvis en selvfølge. I skoven styres variation, dybde og frodighed direkte gennem planteanvendelsen. Derfor har skoven været et oplagt tema for mit speciale. Den bynære skov ligger naturligt indenfor vores fagområde, og her er det vores opgave at skabe oplevelse og fjerne fokus fra produktion. Træerne og skovens arkitektur danner rammerne, og heri ligger en værdifuld del af skovoplevelsen. Et fuldendt skovbillede inkluderer også en blomstrende skovbund, og i kontrasten mellem de store træer og de lysende blomster opstår eventyret. Udgangspunktet for specialet var oprindeligt at planlægge en blomstrende skov, men det blev hurtigt klart for mig, at et dybdegående studie var nødvendigt for at løse en sådan opgave. Dette studie udgør specialet, og herigennem har jeg opnået en værdifuld viden, som jeg ser frem til at viderebringe og bruge i mit fremtidige virke. 5 Jeg vil gerne sige tak til den række af personer, som jeg har talt med undervejs i forløbet. De har hjulpet mig til at forstå teoretiske sammenhænge eller bidraget ved at stille kritiske spørgsmål og komme med nye indfaldsvinkler til specialet. Her nævnes i alfabetisk rækkefølge: Ulla Rose Andersen, Anne-Marie C. Bürger, Poul Evald Hansen, Jørgen Jensen, J. Bo Larsen, Peter Milan Petersen, Gustav Richnau, Stephan Springborg og selvfølgelig mine to vejledere Jane Schul og Anders Busse Nielsen. Alle fotos er taget af Jane Schul med mindre andet er angivet. Nomenklaturen følger Arnklits et al. (2003;2007) anbefalinger for danske plantenavne. Grey-Wilsons Wild Flowers fra 1994 suppleret af The Plant Press - en webbaseret ordbog over plantenavne, er kilde til latinske oversættelser af engelske plantenavne. Anders Busse Nielsen og Den virtuelle floran et webbaseret planteindex af Naturhistoriska riksmuseet, er kilder til latinske oversættelser af svenske plantenavne.

6 6

7 INDHOLDSFORTEGNELSE ABSTRACT RESUMÉ 8 9 INTRO STUDIET Skovoplevelse Formål Metode Afgrænsning Begreber Specialets opbygning FORSTUDIE RAMMERNE Lys Naturnær skovdrift Stævningsskov PLANTESAMFUNDET Konkurrence Europæiske gammelskovsarter OPSUMMERING VIDENSSAMLING HVORFOR Isolering Eutrofiering Frøstørrelse Lys og næring HVORDAN Fortrængning af ukrudtsarter Alnarps landskabslaboratorium Frø eller planter Joanna Francis opskrift Stævningsskov DISKUSSION INTRODUKTION Artsbestemt Frø eller planter Ukrudsbekæmpelse en præmis STRATEGIER OG METODER Strategier -Punktnedslag eller flader -Artsrige eller fåartede -Kontraster Metoder -Konkurrencestyring -Forårsblomsterflor -Stævningsskov -Laboratoriet OUTTRO KONKLUSION VIDERE STUDIER Indvandring af kulturplanter Litteraturtips KILDER BILAG: SE VEDLAGT CD 85

8 ABSTRACT The urban forest is of great importance to the recreational life of the Danish people. It is different from mature forests because of its location on former arable land and its position between buildings and fields. For one thing this is expressed through a homogenous flora dominated by tall competitive species. The woodland field layer can be broadly defined as all herbs that live within the forest. In view of this the recreational value is not necessarily high. This is problematic for the value of the recreational woodland experience. As a planner it is essential to define the field layer, so it contributes to fulfilling the woodland experience. Close-to-nature forestry is a modern way of managing the forests. This method combines both economical and recreational values, but it lacks a clarification of ways to establish and promote the field layer in young urban forest established on former arable land. It is crucial to consider the limitations in the field layer and to find ways to change this. This thesis represents a collection of knowledge from relevant scientific work from the last two decades on the woodland field layer. It focuses on Northern European research, which investigates the problem in deciduous forests. 8 In this thesis the urban forest is regarded as a paraphrase of nature and the plants are seen as a tool to create experiences and are not limited by the Danish list of native species. On the basis of the collection of knowledge an understanding of why the problem occurs and studies of how to solve it are presented. The problems are connected to a very slow dispersal of the woodland field layer species regardless of distance to well-established vegetations, and to the nutrient-rich arable land, which supports the establishment of tall competitive species. Along with a dense layer of light demanding grasses in the young forest the establishment of certain woodland species is inhibited. Introduction is essential to establish and promote an enjoyable varying field layer in young urban forests. Introduction as a method requires that you consider the plants on a species level. Seed mass and number, dispersal and establishment vary according to species, and the performance of these three factors determines the distribution of each individual species and addresses which problems are to be taken into account. Weed control may be a premise for a successful introduction. Methods for weed control are typically expensive, but can be used selectively. Strategies to promote the woodland experience through introduction are presented. Spring blossom, Managing competition, Coppicing and The Laboratory represent methods for establishing and promoting the woodland field layer in young urban forests. Keywords: urban forest, woodland field layer, dispersal, establishment, competition, introduction, weed control.

9 RESUMÉ Den bynære skov har en vigtig betydning for danskernes rekreative liv. På grund af sin placering på tidligere landbrugsjord og den fysiske afgræsning mellem bebyggelse og marker adskiller den sig fra gamle skove. Dette kommer blandt andet til udtryk gennem en artsfattig skovbundsflora domineret af høje ukrudtsarter. Skovbundsfloraen kan defineres bredt som de urter, der vokser indenfor skoven. Oplevelsesværdien heraf er ikke nødvendigvis høj. Dette er problematisk i forhold til værdien af den rekreative skovoplevelse. Som planlægger er det nødvendigt at definere skovbundsfloraen, så den bidrager til at skabe den fuldendte oplevelse. Naturnær skovdrift er en moderne driftsform, som forener økonomiske hensyn med rekreative værdier, men der mangler en afklaring af mulighederne for at etablere og fremme skovbundsflora i unge bynære skove etableret på tidligere landbrugsjord. Det er afgørende at forholde sig til denne begrænsning af skovbundsfloraen og forsøge at finde metoder til at ændre den. Dette speciale behandler en videnssamling fra de seneste to årtier af relevant forskning indenfor skovbundsflora. Videnssamlingen er koncentreret om Nordeuropæisk forskning, der undersøger problemstillingen i løvfældende skove. I dette speciale betragtes den bynære skov som en parafrase på natur, og planteanvendelsen ses som et redskab til at skabe oplevelse og afgrænses ikke af oversigten over danske hjemmehørende arter. På baggrund af videnssamlingen præsenteres en forståelse af, hvorfor problemstillingen opstår og undersøgelser af, hvordan man kan løse den. 9 Problemerne knytter sig til en meget langsom indvandring af skovbundsarter uanset afstand til veletablerede plantesamfund og til den næringsrige landbrugsjord, som fremmer høje ukrudtsarter. Sammen med et tæt dække af lyskrævende græsser i den unge skov hæmmes etableringen af visse skovbundsarter. Introduktion er nødvendig for at etablere og fremme en oplevelsesrig og varieret skovbundsflora i unge bynære skove. Introduktion som metode kræver, at man forholder sig til planterne på artsniveau. Frøproduktion, spredning og etablering varierer fra art til art, og præstationsevnen indenfor disse tre faktorer bestemmer artens udbredelse, og hvilke problemer man skal tage højde for. Ukrudtsbekæmpelse kan være en præmis for en vellykket introduktion. Metoder til ukrudtsbekæmpelse er typisk omkostningsfulde, men kan anvendes i punktnedslag. Strategier til at forstærke skovoplevelsen via introduktion præsenteres. Forårsblomsterflor, Konkurrencestyring, Stævningsskov og Laboratoriet præsenteres som metoder til etablering og fremme af skovbundsflora i unge bynære skove. Nøgleord: bynær skov, skovbundsflora, spredning, etablering, konkurrence, introduktion, ukrudtsbekæmpelse.

10 10

11 INTRO 11

12 ..Rødhætte så sig om. Solstrålerne skinnede mellem bladene ned på de mange kønne blomster, og hun tænkte: Bedstemor ville sikkert blive glad for en buket blomster. Det er så tidligt, så jeg kan godt nå at plukke nogle. Hun gik nu ind mellem træerne og begyndte at plukke, men når hun havde plukket en, syntes hun, at der stod nogle meget kønnere længere borte, og på den måde kom hun dybere og dybere ind i skoven. (...)Rødhætte havde imidlertid plukket lige så mange blomster, hun kunne bære, og kom langt om længe hen til huset.. (citat: De brødrene Grimm, 2010) Da jeg som barn hørte eventyret om Rødhætte, drømte jeg mig hen til et fortryllende sted med høje mørke træer og blomster i bunden. Jeg har aldrig glemt den tætte buket af duftende blomster, som Rødhætte plukkede i skoven, og jeg har altid drømt om at finde den skov. Hvor bliver man bare så uendeligt skuffet, når man forventningsfuld drager af sted til Vestskoven; en bynær skov udenfor København og blot møder et uigennemtrængeligt dække af brændenælder og skvalderkål. 12 STUDIET Skovturen er absolut topscorer, når det kommer til danskernes foretrukne besøg i det danske landskab. Forskningscenteret for Skov & Landskab lavede i 1995 en undersøgelse, der viste, at danskerne i løbet af et år aflægger skoven flest besøg sammenlignet med stranden, engen og andre rekreative udflugtsmål (Tvedt og Jensen, 1999). Langt de fleste af besøgene foregår indenfor en radius på 10 kilometer fra hjemmet (ibid.). Eftersom langt størstedelen af befolkningen bor i byerne, får de bynære skove således en afgørende betydning for danskernes friluftsliv. I 1989 besluttede folketinget at fordoble skovarealet. Siden 1989 er der plantet en masse nye løvskove. Fra midten af 1990 erne og fremefter har skovrejsning stort set været fokuseret omkring bynære områder, ud fra en ambition om, at der skal findes skove i tilknytning til alle større byer. Derfor har vi i dag tusindvis af ha ung skov plantet på tidligere landbrugsjord, og denne udvikling vil fortsætte (Hansen et al., 2008; Skovog Naturstyrelsen, 2010c). Siden ændringen af loven er der dog sket en del, og der bliver blandt andet forsket i alternative dyrkningsmetoder og foretaget brugerundersøgelser for at klarlægge skovgæstens anvendelse af skoven. Ifølge Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside tilsigter man, at alle statsskovene omlægges til Naturnær skovdrift, som er et opgør med den traditionelle produktionsskovs drifts- og anlæggelsesformer (Skov- og Naturstyrelsen, 2010a). Denne driftsform beskrives nærmere i afsnittet Rammerne, men kort fortalt er det en metode, der forsøger at forene rekreative værdier med produktion i skovbruget. Hovedfokus ligger på beplantningstyper, træartsvalg og driftsform, idet det henvender sig til skovbrugere. Viden omkring skovbundsflora som et rent

13 13 stor nælde, Urtica dioica i Vestskoven Foto: Julie Foged Andersen

14 oplevelseselement er nedprioriteret eller ikke-eksisterende. Udvikling af skovbundsflora bliver typisk behandlet overfladisk, og der mangler derfor en undersøgelse eller klarlægning af dette område. Som et eksempel var det primære formål med etableringen af Vestskoven udenfor København at skabe et rekreativt rum for den voksende bybefolkning. Her mere end 30 år efter etableringen består skovbunden i Vestskoven stadig af næringskrævende grøftekantsarter og meget få arter knyttet til skov (Schmidt et al., 2008). Skoven rummer mange aktivitetsmuligheder og har et meget rigt dyreliv, men man kan stille spørgsmål ved oplevelsesværdien af skovbunden. Desværre viser alle erfaringer, at bynære skove oftest udvikler en artsfattig skovbund domineret af for eksempel stor nælde og skvalderkål, og at den flora, folk typisk associerer med skov, først indfinder sig naturligt efter år. 14 Den bynære skov har som sit primære formål, at skabe en rekreativ oplevelse for brugeren. Det er derfor vigtigt, at den allerede fra starten lever op til sit formål. En del af oplevelsen er skovbundsfloraen - oftest eksemplificeret ved det hvide tæppe af anemoner om foråret. Netop skovbundsfloraen er indenfor vores synsfelt, når vi besøger skoven, og vi har derfor mulighed for at skabe nogle stærke visuelle oplevelser i denne del af skoven. Det burde derfor spille en væsentlig rolle i forbindelse med anlæggelse og drift. To landskabsarkitektstuderende; Mogens B. Andersen og Curt Mikkelsen, lavede i 1983 et speciale, der havde til formål at undersøge mulighederne for at etablere en varieret skovbundsflora i den rekreative skov (Andersen & Mikkelsen, 1983). Metoden var en bearbejdning og analyse af indsamlet viden, der resulterede i en række etableringsmetoder, som kunne anvendes i praksis. Disse fokuserede på introduktion af arter kombineret med den rette drift (ibid.). `83-rapporten behandler delen omkring drift meget grundigt, men der mangler en mere dybdegående behandling af introduktionsdelen, bl.a. fordi Andersen og Mikkelsen manglede viden på daværende tidspunkt. De efterlyste forsøg og erfaringer, der kunne klarlægge metoder til introduktion. Når der henvises til denne rapport, er det fordi den giver et overblik over den viden og forskning, der er grundlaget for det videre arbejde med området op gennem 90érne og det seneste årti. Skovoplevelse Liv Oustrup udførte i 2007 en undersøgelse for Center for Skov & Landskab, der skulle undersøge og beskrive, hvad danskerne ønsker og forventer af deres besøg i skoven. Ud fra undersøgelsen kunne hun beskrive tre skovopfattelser, som man som bruger er præget af i mere eller mindre grad (Oustrup, 2007). Personer med en naturorienteret skovopfattelse fokuserer på og værdsætter naturens dynamik og processer. Disse personer går typisk udenfor stierne og ønsker ikke at møde andre mennesker. Naturen skal have frit spil, og

15 den skal ikke underlægges drift. Væltede træer fjernes ikke, da de afspejler en proces. De naturorienterede glædes såvel over gamle som helt unge træer, da det afspejler naturens cyklus (ibid.). Personer med en emotionelt funderet skovopfattelse ser skoven som et sceneri og tillægger den en afstressende og afslappende værdi. Den opleves som en modsætning til byen. Personer, der er præget af denne opfattelse, følger typisk stierne og sætter sig ofte på en bænk for at sanse skovens indtryk. De foretrækker variation mellem mørke og lyse parceller og lysninger. De ønsker på den ene side ikke at erkende den menneskelige påvirkning, men ønsker samtidigt et plejet udtryk (ibid.). Personer med en kulturorienteret skovopfattelse bruger skoven aktivt. De opholder sig kun på stierne og sætter sig sjældent på en bænk for at opleve skoven. De ser skoven som en arbejdsplads, og træernes storhed og økonomiske værdi giver dem nydelse (ibid.). I Vestskoven har man tilgodeset personer, der er præget af den kulturorienterede skovopfattelse, idet man har lagt stor vægt på at tilbyde et bredt spektrum af aktivitetsmuligheder for både store og små (Skov- og Naturstyrelsen, 2010d). I samtaler med biologerne Stephan Springborg, Anne-Marie Bürger og Poul Evald Hansen, fremgik det, at deres oplevelse af Vestskoven havde høj værdi for dem. De lagde vægt på værdien af at studere udviklingen af skoven og det rige dyreliv (Bürger & Springborg, 2010; Hansen, 2009). De repræsenterer dermed en naturorienteret skovopfattelse. Som landskabsarkitekt repræsenterer jeg den emotionelt funderede skovopfattelse, hvor man ser skoven som et sceneri. Jeg mener, at Vestskoven ikke tilgodeser behovene fyldestgørende hos personer præget af denne skovopfattelse. Blandt andet på grund af den ensartede og oplevelsesfattige flora som dominerer skovbunden. Dette er, som nævnt tidligere, en problemstilling, der generelt knytter sig til unge bynære skove etableret på tidligere landbrugsjord. En undersøgelse af, hvordan man kan fremme udviklingen af en attraktiv skovbundsflora i skove plantet på tidligere landbrugsjord, kan derfor bidrage til at udvikle de rekreative værdier i Danmarks unge skove heriblandt også i Vestskoven. 15 Formål Inden for faget landskabsarkitektur er det nærliggende at beskæftige sig med ovenstående problemstilling og tage ansvar for denne opgave, der ligger naturligt indenfor vores fagområde. Derfor udarbejdes dette speciale med det formål at skabe et overblik over den mest relevante forskning indenfor etablering eller fremme af skovbundsflora. Målet er ikke at skabe et fuldstændigt billede af, hvad der findes, men et indblik som kan give et solidt grundlag for en videre behandling af området.

16 Med baggrund i denne videnssamling besvares følgende: Hvilke strategier og metoder findes der til etablering og fremme af skovbundsflora i unge bynære skove på tidligere landbrugsjord? Besvarelsen af dette spørgsmål er et forstudie til en praktisk tilgang til etablering og fremme af skovbundsflora. Metode Som udgangspunkt var specialet ikke tænkt som et rent teoretisk studie af skovbundsflora, men det stod hurtigt klart, at et grundigt teoretisk udgangspunkt var bærende for en praktisk planlægningsopgave. En efterforskning af området var derfor påkrævet. 16 Min indsamling af litteratur har været omsiggribende, idet den i begyndelsen hvilede på en konstant brainstorm på emnet med henblik på at finde ny viden eller nye indgangsvinkler. Sideløbende studerede jeg skovens økologi for at styre litteratursøgningen og talte med relevante fagpersoner. Efterhånden lykkedes det mig at afgrænse opgaven og få sat form på den, så jeg kunne komme i gang med mit konkrete litteraturstudie. Studiet mundede ud i denne videnssamling og besvarelse af ovenstående spørgsmål. Afgrænsning Dette speciale præsenterer nyere forskning fra disse seneste to årtier, og driftsdelen vil ikke blive behandlet dybdegående, idet området allerede er dækket gennem tidligere studier og litteratur (jf. omtalen af Andersen og Mikkelsens rapport fra 83). I dag er skoven underlagt nye rammer (jf. Forstudie, Naturnær skovdrift), som støtter etablering og fremme af skovbundsflora. Driftsformen kan bare ikke stå alene i forhold til udbredelse af skovbundsflora i bynære skove. Videnssamlingen fokuserer på Nordeuropæisk forskning for at koncentrere sig omkring artikler, der behandler sammenlignelige klimatiske situationer. Videnssamlingen omhandler desuden artikler, der undersøger forholdene i løvfældende skove, idet den bynære skovrejsning primært består af løvfældende træer (se Forstudie, Naturnær skovdrift). Begreber I den række af videnskabelige artikler, som videnssamlingen henviser til, omtales to typer af skove. Det er forskelligt, hvordan disse to typer defineres og omtales, alt afhængigt af, hvilke faktorer der fokuseres på. I disse definitioner ligger også en konklusion, idet grupperingen af skovene afslører, hvad man tillægger en betydning. Eksempelvis anvender

17 man i en artikel fra Danmark begreberne ny skov og gammel skov. Ny skov er skove, der er etableret på tidligere landbrugsjord, og gammel skov er skove, der er etableret før fredskovsforordningen i 1805 (Graae et al., 2003). I denne definition ligger en konklusion eller i hvert fald en formodet konklusion om, at det er jordforholdene, der bestemmer floraens udvikling og ikke alderen. I dette speciale anvendes begreberne gammel skov og bynær skov, og de henviser til den problemstilling, som skal løses. De to begreber defineres som følgende: Bynær skov: i dette speciale er det et samlet begreb for de skove, der i artiklerne repræsenterer problemstillingen. Det er altid skove etableret på tidligere landbrugsjord, men ikke nødvendigvis isolerede fra andre skove og ikke nødvendigvis bynære. Alligevel anvendes denne term for at sammenkoble artiklerne med specialets problemformulering. Gammel skov: et begreb, der samler skove med en veletableret og varieret skovbundsflora. I denne definition ligger også en vurdering af skovbundsfloraen i henholdsvis bynære skove og såkaldte gamle skove. I dette speciale skal den flora, man finder i gamle skove, ikke ses som et decideret forbillede for skovbundsfloraen i bynære skove, men bruges til en forståelse af, hvorfor den ser ud, som den gør. 17 I en samtale med biolog Anne-Marie C. Bürger, som er tilknyttet Vestskoven, blev jeg gjort opmærksom på, at skovbundsflora også er stor nælde og græsser (Bürger & Springborg, 2010). Skovbundsflora må defineres helt overordnet som den flora, der vokser i skovbunden. Så længe Vestskoven defineres som skov, må det andet automatisk følge med som skovbundsflora. I modsætning hertil findes der en mere specifik afgrænsning af skovbundsflora. Det er den flora, man fx finder i den urørte skov Suserup skov, hvor vækstmiljøet er gammelt og stabilt og har et plantesamfund, der har udviklet sig frit over mange år uden markante menneskelige forstyrrelser (Hahn & Varming, 2007). Gammelskovsarter: det er helt afgørende at forstå vækstvilkårene i skoven for at forstå sammensætningen af skovens plantesamfund. I den modne skovs indre eksisterer der under naturlige forhold et stabilt, let fugtigt og vindstille miljø uden markante forstyrrelser. Træernes sluttede kronetag tillader kun meget lidt lysindfald, og de planter, der vokser og trives her, er fysiologisk tilpasset disse vækstforhold og adskiller sig fra andre planter i kraft af denne tilpasning. Denne gruppe af planter betegnes ofte som gammelskovsarter, Ancient Forest Species - eller AFS. Denne profil af skovbundsarter er ikke fuldstændig, fordi der i skoven også vokser planter, der har andre egenskaber. I skovbrynene, i lysstillede

18 områder og omkring vådområder trives en anden vegetation. Disse områder er en naturlig del af skoven, og disse planter hører derfor også ind under grupperingen af skovbundsarter. I den teoretiske gennemgang; Plantesamfundet uddybes dette yderligere. Gammelskovsarternes forekomst i en skov er en indikator for, at skoven er moden og har en veletableret flora. Forskerne bag artiklerne i videnssamlingen har alle et fælles forbillede, som de arbejder ud fra. De tillægger typisk gammelskovsarterne høj værdi og et gennemgående mål er at finde metoder til at etablere eller rekonstruere skovbundsflora i bynære skove. Dette speciale har en anden dagsorden, som forholder sig mere frit til artssammensætningen, men med et overordnet mål om at skabe oplevelse og attraktionsværdi i de bynære skove. En blomstrende skov: som landskabsarkitekt beskæftiger man sig helt overordnet med at skabe eller forstærke rekreative oplevelser for befolkningen. Denne opgave stiller krav om, at vi skal tage hensyn til brugerens oplevelser og ønsker kombineret med vores faglige forståelse. 18 Den bynære skov er en kulturskov, som har til formål at skabe et rekreativt rum for bybefolkningen. I modsætning til bynære skove og kulturskove findes ligeledes naturskovene, hvor træerne er selvsåede og direkte efterkommere af områdets oprindelige træer (Milan Petersen & Vestergaard, 2004). Her har bevaring og beskyttelse af plante- og dyreliv ofte en central betydning. Den bynære skov kan og skal ikke sidestilles med naturskovene. De er ofte placeret i og omkring bymæssig bebyggelse og er påvirket af nærheden til byen. Både hvad angår indvandring af planter fra haver og parker og i kraft af at de er stærkt præget af menneskelige forstyrrelser. Når man beskæftiger sig med etablering og fremme af skovbundsflora, kan man ikke komme udenom at tage stilling til sit standpunkt i diskussionen omkring anvendelsen af hjemmehørende arter overfor anvendelsen af kulturplanter og herunder også ikke-hjemmehørende arter. I den kontekst, som den bynære skov indgår i, er det efter min mening naturligt, at man forholder sig mere frit til planteanvendelsen. Det primære mål er at skabe oplevelse, og det er derfor stærkt begrænsende at lade sig diktere af oversigten over danske hjemmehørende plantearter, der afgrænses af de fysiske danske grænsebomme og ikke af de klimatisk bestemte grænser. At anvende kulturplanter er ikke et mål i sig selv, men kan være et redskab til at forstærke oplevelsen. Et af argumenterne mod at anvende kulturplanter udenfor byen er frygten for at indføre såkaldte invasive arter. Invasive arter er et begreb, der dækker over ikke-hjemmehørende planter, som påvirker de hjemmehørende arter negativt. De optræder naturligt et andet sted i verden, men der udgør de ikke en trussel, idet de holdes tilbage af klima, naturlige fjender o. lign. Problemet er, at de

19 19 Forvildet brun daglilje, Hemerocallis fulva Skov i Frankrig

20 i Danmark udkonkurrerer hjemmehørende arter og dermed truer den danske biologiske mangfoldighed. Truslen er virkelig, men det er langt fra alle indførte arter, der bliver invasive. Man siger, at 10 % af de arter, der introduceres til et område, etablerer sig i naturlige økosystemer. Ud af disse 10 % vil kun 10 % forventes at kunne optræde invasivt (Skov- og Naturstyrelsen, 2010b). Der findes talrige eksempler på introducerede arter, som ikke optræder invasivt, og som har eksisteret i Danmark i meget lang tid (se evt. Johan Langes liste over kulturplanternes indførselshistorie, (Lange, 1994)). Problemet er, at det er svært at forudsige, hvilke arter der vil blive invasive, men man kan se på, om de enkelte arter optræder invasivt i lande med samme klima og habitattyper, som vi har herhjemme; eksempelvis vores nabolande. NOBANIS er et europæisk samarbejde, som netop har til formål at dele viden om problemarter. Der henvises endvidere til Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside, hvor man kan finde en liste over invasive arter og arter, der er under overvågning (se Skov og Naturstyrelsen, 2010b). 20 Et andet argument mod at anvende kulturplanter er, at man forurener naturen og blander kulturplanterne med de rene danske plantesamfund. Dette er selvfølgelig en reel frygt, idet planternes genetiske materiale blandes, men man kan diskutere, om det er realistisk og strengt nødvendigt at renholde vegetationen i en bynær skov. Desuden kan man undre sig over, at det kan skabe modstand at blande hjemmehørende arter med kulturplanter i urtelaget, da det præcis er det, man gør i forhold til træartsvalget (se afsnit om Naturnær skovdrift). Et tredje argument mod anvendelsen af kulturplanter i bynære skove bygger på forestillingen om, at man så skaber en haveskov eller en masse staudebede. Brugerens oplevelse og forventninger om at opleve et stykke natur, der først og fremmest står som en kontrast til byen, skal selvfølgelig tages alvorligt. Ved at forholde sig mere frit til planteanvendelsen, kan man imidlertid forstærke denne oplevelse i modsætning til at ødelægge den og netop skabe en attraktiv overgang mellem by og land. I stedet for at betragte den kulturskabte og menneskestyrede bynære skov som et stykke natur, kan man betragte den som en parafrase på naturen. Hvis man vil skabe holdbare løsninger, skal man også tage hensyn til den virkelighed, som de bynære skove er underlagt. Plejenivaeuet er ikke højt, så i forbindelse med etablering af skovbundsflora bør man tage udgangspunkt i skovens vækstvilkår og bruge planternes naturlige udbredelsesmønstre som forbillede. Derfor er det også helt grundlæggende for dette speciale at studere de vækstvilkår, som dominerer i den bynære skov og forstå, hvilken betydning det har for plantesamfundet.

21 Specialets opbygning Specialet indledes med Forstudiet, hvor skovbundsfloraens vækstvilkår præsenteres og sættes ind i den bynære skov som kontekst. Forstudiet er opdelt i en del, der beskriver Rammerne og en del, der beskriver Plantesamfundet. Herefter følger en præsentation af Videnssamlingen, hvor der først gives en beskrivelse af Hvorfor skovbundsfloraen ser ud, som den gør i bynære skove, efterfulgt af en beskrivelse af eksperimentelle forsøg omkring, Hvordan man etablerer og fremmer skovbundsflora i bynære skove. Videnssamlingens resultater diskuteres herefter i Diskussionen ud fra forstudiet, og de forskellige resultater forholdes til hinanden. Endelig præsenteres Strategier og Metoder til etablering og fremme af skovbundsflora i unge bynære skove med udgangspunkt i videnssamlingen, men med en direkte landskabsarkitektonisk synsvinkel. Under Outtro opsummeres resultatet i en Konklusion, og der gives anvisninger til Videre studier, der kan afhjælpe en konkret planlægningsopgave. 21

22 22

23 FORSTUDIE 23

24 I den følgende gennemgang præsenteres forhold, der har en betydning for forståelsen af, hvorfor de bynære skove adskiller sig fra gamle skove. Følgende er opdelt i to dele. Først beskrives rammerne. Rammerne, herunder Lys, Naturnær skovdrift, Stævningsskov og Vækstvilkår i den bynære skov - som en præmis for etablering og fremme af skovbundsflora i bynære skove. I afsnittet, Plantesamfund beskrives, hvordan plantesamfundet opbygges ud fra planternes indbyrdes konkurrence. Gammelskovsarter præsenteres endvidere herunder som en modsætning til floraen i unge bynære skove. RAMMERNE Som nævnt i specialets afgrænsning omfatter dette speciale ikke et studie af, hvordan man via drift kan fremme skovbundsfloraens udvikling i bynære skove. Denne del behandles, som nævnt grundigt i anden litteratur, og der henvises hertil i en række kilder nedenfor. Selvom specialet ikke omfatter drift, gives der i den følgende tekst en kort gennemgang af Lys - herunder træartsvalg samt Naturnær skovdrift og Stævningsskov, idet disse parametre er relevante for opgavens problemstilling. Endvidere beskrives forhold, som er karakteristiske for den bynære skov i afsnittet Vækstvilkår i den bynære skov. 24 Lys Skovens arkitektur - med et eller flere kronetag - skaber et helt specielt vækstsamfund med en mere eller mindre begrænset lysgennemstrømning. Lyset har en helt afgørende betydning for skovbundsfloraens vækst, og de enkelte planter er tilpasset forskellige lysintensiteter. Derfor har netop lysindfaldet en helt afgørende betydning for skovbundsbilledet, som man kan styre gennem drift og træartsvalg. En skov har forskellige livsstadier, som i høj grad har en indvirkning på floraen i kraft af blandt andet lysforhold. Når skoven etableres, er kronerne meget små, og skovbunden er helt lysstillet. Derfor kan man endnu ikke tale om en egentlig skovbund. Som træerne vokser, tætnes kronelaget og lysgennemstrømningen bliver mere og mere sparsom afhængig af planteafstanden mellem træerne og træarten. Normalt tager det tre år med renhold af skovbunden, og ti år før der er massiv skygge. Herefter lysner skoven op igen (Nielsen, 2009). Den måde skoven drives på har, som nævnt, en betydning for de lys- og skyggeforhold, der veksles mellem i skoven. Renafdrift er en hugstform, som hører til det traditionelle skovbrug. Det er en driftsform, hvor man driver monokulturer op til, de når en vis alder for derefter at fælde dem alle. Dette lysstiller skoven fuldstændig (Petersen & Vestergaard, 2004). Ved plukhugst fælder man træer i grupper pletvis, hvilket skaber mindre lysåbne områder som, set i forhold til hele skoven, giver en varieret lysgennemstrømning (ibid.). Endelig er der lavskov eller stævningsskov, som typisk kombineres med græsning. Begge er historiske driftsformer. Ved stævning fældes små

25 træer og buske, så de danner stub- eller rodskud. Lysstillingen er som hos renafdriften i højskoven, men kronetaget sluttes meget hurtigere, og denne vekselvirkning har en positiv effekt på udviklingen af skovbundsfloraen (ibid.). Træarter opdeles i skygge- og lystræer efter hvor meget lysgennemstrømning, der når gennem kronelaget. En rødgran er et stedsegrønt skyggetræ, og en skov af graner vil derfor være meget mørk. I praksis betyder det, at lysgennemstrømningen er under 3 % af lysstyrken på åbent land. Bøg, lind og ædelgran hører til samme gruppe. Omvendt er et egetræ et klassisk løvfældende lystræ, hvilket giver meget lys til skovbunden. Dette betyder dog, at der vil være en kraftig undervækst af træer og buske, som stortrives under de lyse forhold. Derfor kan skovbunden også her være meget skygget, men til gengæld vil der være lyst, når bladene endnu ikke er sprunget ud. Lystræer defineres ved at have en lysgennemstrømning på mellem %. Andre lystræer er birk, ask, bævreasp og lærk (Petersen & Vestergaard, 2004). Nedenfor ses en tabel over skyggetolerancen hos træarter og buske. Tabellen kan bruges som et værktøj til opbygning af etagerne i en blandingsskov. I denne sammenhæng giver den også en forståelse af samspillet mellem de forskellige vedplanter i skoven, som har en indflydelse på lysforholdene i skovbunden. LYSTRÆER SKYGGETRÆER 25 bævreasp poppel skovfyr lærk alm. havtorn robinie seljepil pil slåen blomme mirabelle pære vortebirk dunbirk gråel rødel alm. ask navr stilkeg vintereg seljerøn vrietorn alm. benved ahorn snebær alm. avnbøg lind rødgran alm. bøg taks sødkirsebær alm. røn syren hyld skovæble alm. hæg hvidtjørn tørst kornel liguster dunet gedeblad ulvsrøn bærmispel alm. hassel spidsløn solbær, ribs fjeldribs Oversigt over vedplanters lys- og skyggetolerance. Indenfor grupperne er arterne ligeledes ordnet efter stigende skyggetolrance fra oven og ned. Tabellen er oversat fra dansk efter en tabel i det svenske videnblad Gröna Fakta udgivet af SLU (Wiström et al. 2009).

26 Naturnær skovdrift Tänk dig en promenad genom en mogen lövskog. Grova stammar skjuter upp mot himlen. Solljuset tränger ner genom krontakets lövverk och spelar på marken, där örter och ormbunkar söker sig mot ljusfläckarna. Däremellan bredar frodiga buskar ut sig tilsammans med nästa generations träd, beredda att ta övar då de åldrande träden börjar svikta. Fågelsången ljuder. Kan man verkligen uppleva något sådant i staden? (citat: Wiström et al., 2009). I Danmark lagde man i 2002 en ny strategi for skovbruget; Naturnær skovdrift. Gennem denne driftsform forsøger man at tilgodese både rekreative og økonomiske hensyn til et moderne skovbrug. Naturnær skovdrift bygger på naturens egne principper og dermed sikres et mere bæredygtigt skovbrug. Ovenstående citat beskriver det skovbillede, denne driftsform tilsigter, og er taget fra en svensk artikel om mulighederne for at opleve natur i en urban sammenhæng. De vigtigste principper for Naturnær skovdrift kan oplistes som nedenfor At skoven regenererer vha., at træernes egne frøsætninger får lov at spire - At træerne fældes individuelt eller i små grupper (plukhugst) - At man primært bruger hjemmehørende træarter evt. iblandet indførte arter - At man blander træarter (ingen monokulturer) - At man undgår brug af pesticider - At man undgår maskinel beskadigelse (The Danish Ministry of the Environment, Forest and Nature Agency, 2005). Det klassiske skovbrug, som har domineret op gennem 1900-tallet, bygger på metoder, der strider mod skovens naturlige succession. Her drives skoven typisk op som ensaldrende monokulturer, der fældes ved renafdrifter. Træerne plantes i rækker for at lette renholdelsen i etableringsfasen, og det skaber et monotont rum uden variation. Produktionen og den økonomiske vinding er styrende, og det kommer til udtryk i arkitekturen og påvirker skovoplevelsen (jf. Liv Oustrups tre skovopfattelser i Intro, Oplevelsen). Naturnær skovdrift kan ses som en modsætning til det klassiske skovbrug, men det er i virkeligheden blot en justering af værktøjskassen (Larsen, 2005b). I forhold til skovbundsfloraen har det klassiske skovbrug fortrængt mange af de gamle skovbundsarter. For eksempel forsøgte man at ensarte jordforholdene ved dræning, hvilket har betydet, at mange arter knyttet til vådområder er forsvundet. I Naturnær skovdrift værdsættes vådområder højt i kraft af deres høje rekreative værdi og som levested for flora og fauna (The Danish Ministry of the Environment, Forest and Nature Agency, 2005).

27 Tabellen viser forskelle mellem klassisk og naturnær skovdrift. +++bruges i udpræget grad, ++bruges ofte, +bruges sjældent, (+)bruges undtagelsesvist. (Kilde: Larsen 2005b, p. 19) Hugstformen har en positiv indvirkning på floraen, idet man til forskel fra renafdrift undgår store lysstillede områder, der tillader invasion af ukrudt (se afsnittet Plantesamfundet, Konkurrence). Dette betyder derfor også, at man kan minimere brugen af pesticider under etableringen af træerne, hvilket igen har en effekt på floraen. Den sarte skovbundsflora er følsom overfor sprøjtning, og det kan tage flere år, før den regenereres (Andersen, 2009). Anvendelse af plukhugst bakkes op af tidligere forskning omkring udvikling af skovbundsflora, hvor man fandt tegn på en større årstidsvariation og artsdiversitet i en plukhugst-skov sammenlignet med en traditionel højskov med renafdrift (Andersen & Jørgensen, 1995). I rapporten fra `83 konkluderede Andersen & Mikkelsen ligeledes, at plukhugst og stævningsskov skaber de mest optimale rammer for etablering af skovbundsflora. I forbindelse med indførslen af Naturnær skovdrift har man opstillet en række skovudviklingstyper, som skal fungere som modeller for sammensætningen af træarter med tilhørende muligheder for udviklingsog foryngelsesdynamik. Fælles for disse skovudviklingstyper er, at de alle består af blandinger af lystræer og skyggetræer eller træer af forskellige aldre for at skabe et varierende skovmiljø. De enkelte modeller er tilsigtet forskellige lokalitetsbestemte variationer (Larsen et al., 2005). 27

28 Disse skove skaber varierede vækstbetingelser for floraen (jf. foregående afsnit; Lys). Endvidere kan man indenfor skovene inddrage stævningsskov eller andre åbne skovtyper for at skabe rumlig variation og skabe levesteder for en flora, som man ikke finder i den lukkede skov (Larsen et al., 2005). Videre studier: For en bred gennemgang af Naturnær skovdrift henvises til: Naturnær skovdrift, redigeret af J. Bo Larsen 28 Ovenfor ses to profildiagrammer af henholdsvis skovudviklingstype 12 og 21. Begge er velegnede til god eller meget god jord, som typisk karakteriserer den landbrugsjord, mange bynære skove etableres på. Kilde: Anders Busse Nielsen Stævningsskov Stævningsskov er en af skovudviklingstyperne indenfor Naturnær skovdrift, og den fremhæves her, idet den har en værdifuld betydning for skovbundsfloraen. Ved stævningsskov skærer man træerne ned til jorden (stævner) og anvender træet til smådimensionerede produkter (eks. brændsel). I praksis opdeles skoven i delområder, som stævnes etapevis, dog med bevaring af enkelte overstandere. Når man er nået igennem alle delområderne, er der gået en årrække (omdriftstiden), og så er træerne i det første delområde klar til at blive stævnet igen. Omdriftstiden varierer fra træart til træart og afhænger af formålet (Nielsen & Larsen, 2006). Sammenligner man artsdiversiteten i gamle skove med samme i bynære skove, er den ikke nødvendigvis højere i de gamle skove. Derimod finder man en højere artsdiversitet i gamle skove, hvis man vurderer den i forhold til gammelskovsarter (Hermy & Verheyen, 2007). Hermy og

29 Ovenfor ses et profildiagram af stævningsskov, skovudviklingstype 91. Kilde: Anders Busse Nielsen Verheyen pointerer, at det er værd at overveje betydningen af, at langt de fleste gamle skove i Nordeuropa har været drevet som stævningsskov. Denne driftsform kan have haft en afgørende betydning for udbredelsen af gammelskovsarterne (ibid.). Man kan opdele stævningsskov i fire kategorier. Hasselskoven, Egekrattet, Ellesumpen og Energiskoven (pil og poppel). Hver skovtype får sin særegne karakter, blandt andet som en effekt af omdriftstiden. For at sikre en optimal lystilgang, bør der stævnes mindst 0,25ha og højst 1ha af gangen (ibid.). Lystilgangen har nemlig en betydning for skovbundsfloraen, idet der opstår en varieret og artsrig flora i den vekslen, der er mellem dyb skygge og lysstilling både indenfor samme område, imellem delområderne og i kraft af bevaringen af enkelte overstandere. Når skovbunden lysstilles, er der ligeledes mulighed for græsning, hvilket endvidere kan berige skovbundsfloraen (Buttenschøn & Klitgaard, 2002). Efter en stævning vil der ske en stigning i den mængde lys, der når skovbunden, og det giver en ny vækstkraft til allerede etablerede planter. Om foråret vil man se en fantastisk blomstring af hvid anemone, Anemona nemorosa eller andre forårsblomstrende skovbundsarter, mens arter som almindelig fingerbøl, Digitalis purpurea nyder godt af de ændrede forhold senere på året. Når kronerne igen sluttes, vil disse skyggetolerante arter stadig trives dog med en mindre spektakulær blomstring (Packham et al., 1992). 29 Hvis man ser på stævningsskoven i produktionsmæssig sammenhæng, og sammenligner den med højskoven, kan man få omtrent samme vedmasse i udbytte, men i meget mindre dimensioner (Buttenschøn & Klitgaard, 2002). Udbyttet kan i dag anvendes til CO²-neutral energiproduktion (Nielsen & Larsen, 2006), og skovtypen kan derfor få sin berettigelse. Vækstvilkår i den bynære skov Vækstforhold er lokalitetsbestemte og varierer fra sted til sted. Man kan derfor ikke opstille en fælles standard, men der er nogle fællestræk mellem bynære skove, der har en indflydelse på skovbundsfloraens vækstvilkår. Landskabet omkring byerne er typisk et landskab af opdyrkede marker. Disse landbrugsarealer har gennem århundreder fungeret som byernes spisekamre og er blevet påfyldt næringsstoffer for at få et større udbytte

30 af opdyrkningen. Eutrofieringen har skabt nogle jordbundsforhold, der adskiller sig fra de jordbundsforhold, som skovene typisk er etableret på. Skovene er ofte blevet rejst, fordi jorden ikke har været frugtbar, og fordi man har kunnet få et større udbytte ved at dyrke skov. Når man rejser en bynær skov, sker det på tidligere landbrugsarealer omkring byen (Hansen et al., 2008). Hvis man sammenligner jordbundsforholdene mellem landbrugsjord og skovjord, finder man væsentlige forskelle. Landbrugsjord kan sammenlignet med skovjord karakteriseres ved blandt andet at have en høj ph og et højt indhold af fosfor (ibid.) Den bynære skovs primære formål er, som nævnt, at skabe et rekreativt rum for bybefolkningen. I kraft af sin funktion er den placeret i tilknytning til byen; omgivet af de omkringliggende marker og veje og bebyggelse. Dette skaber en slags ø-effekt. I forbindelse med behandling af problemstillingen omkring fraværet af en varieret skovbundsflora i bynære skove, taler man om, at de bynære skove er isolerede fra gamle skove. Her henviser man til ø-effekten og isoleringen fra skovbundsarterne i de gamle skove. Vindspredte arter af orkidéer og bregner vil til gengæld forholdsvist hurtigt etablere sig i de isolerede skove (Hansen, 2009). 30 Den bynære skov åbner i kraft af sit formål og sin placering op for en intensiv anvendelse af skoven. Sportslige aktiviteter som løb, ridning og cykling, men også rollespil, børnehavebesøg og hundeluftning, er eksempler på den dagligdagsbrug, den bynære skov danner ramme om. Denne intensive brug forstyrrer skovmiljøet, og det får en betydning for plantelivet (Andersen, 2009). Det skal selvfølgelig understreges, at disse forstyrrelser ikke gør nær så meget skade som intensiv drift med udtynding, mekanisk rensning osv. Det er dog en væsentlig detalje at have med i sine betragtninger, når man sammenligner skovbundsfloraen i skove som Suserup skov og Vestskoven.

31 PLANTESAMFUNDET Man kan opdele skovbundsflora i to grupper; En gruppe af arter, som knytter sig til skovens interiør, og en gruppe af arter, som knytter sig til den øvrige del af skoven, men som man også finder i andre vækstsamfund udenfor skoven. Planternes indbyrdes konkurrence kan forklare denne opdeling, og en beskrivelse af gammelskovsarter fremhæver sammenhængen mellem vækstvilkår og plantesamfund yderligere. Konkurrence Hvis man skal forstå karakteristikken af de omtalte plantegrupper og forstå baggrunden for plantesamfundets sammensætning i bynære skove, må man sætte sig ind i John Philip Grimes model over planternes indbyrdes konkurrenceforhold. Konkurrence skal forstås som naboplanters konkurrence om at udnytte den samme mængde lys, vand og næring eller plads (Grime, 2001). Grime inddeler planterne i tre grupper efter deres strategi og tilpasningsevne til stress og forstyrrelse. Stress defineres som en tilstand med begrænset tilgængelighed af lys, vand og næring. Forstyrrelser defineres som ydre påvirkninger, der ødelægger dele af planten eller hele planten. Disse forstyrrelser kan være menneskeskabte eller en følge af naturfænomener, som eksempelvis oversvømmelser eller brand (ibid.). 31 Grimes skema over strategierne bestemt ud fra forstyrrelse (disturbance) og stress (productivity) Competitors: C-strateger eller konkurrencestrateger Stress-tolerators: S-strateger eller stress-tolerante arter Ruderals: R-strateger eller ruderal-strateger (Kilde: Grime, 2001, p. 8) C-strateger eller konkurrence-strateger har under vækstbetingelser med lav forstyrrelse og tilstrækkelig lys, vand og næring en høj konkurrenceevne. De er høje urter med udbredte kroner og rodnet og kan hurtigt overskygge og udkonkurrere naboerne. De spredes ved vindspredning og vegetativ formering og danner en frøbank i jorden (Andersen & Mikkelsen, 1983). S-strateger eller stress-tolerante arter har en lille konkurrenceevne, men klarer sig godt under stabile, men ressourcefattige miljøer (Petersen & Vestergaard, 2004). De er ofte vintergrønne, og blade og rødders livslængde er lang, så de kan udnytte ressourcerne optimalt. De spreder

32 sig vegetativt eller ved dyrespredning, men har typisk en lav frømængde. De klarer sig godt under skyggede forhold som i den etablerede skov, men deres genvækstevne er lav, så de er meget følsomme overfor slid og forstyrrelser (Andersen & Mikkelsen, 1983). R-strategerne eller ruderal-strateger kræver et næringsrigt, lysstillet vækstmiljø og tolererer forstyrrelser. De har en kort levetid (oftest enårige) og kan hurtigt genetablere sig. De spredes med vinden og danner ligesom konkurrence-strategerne en frøbank (ibid.). Ingen arter er knyttet til vækstvilkår med høj grad af forstyrrelse og lav tilgængelighed af lys, vand og næring. Til gengæld findes også planter med såkaldte sekundære strategier, der hver har forskellige niveauer af tolerance overfor forstyrrelser, stress og konkurrence eksempelvis C- S-R-strateger eller S-R-strateger. Alle arter, der forekommer i en moden skov, har mere eller mindre tolerance overfor stress, men kan samtidig have mere eller mindre tolerance overfor forstyrrelser samt en relativ høj konkurrenceevne (ibid.). Skyggen i den modne skov er ikke en forudsætning for, at skovbundsfloraen trives, men nærmere en faktor, der begrænser konkurrencen fra C- og R-strategerne. 32 Modellen beskriver de forskellige grader af tolerance overfor konkurrence, stress og forstyrrelse. Ic, relativ betydning af konkurrence; Is, relativ betydning af stress; Id, relativ betydning af forstyrrelse. (Kilde: Grime, 2001, p. 117)

33 I den bynære skov er der en høj koncentration af næring i jordbunden som et resultat af den tidligere landbrugsdrift (se Rammerne, Den bynære skov). Endvidere bidrager kvælsstofnedfaldet fra atmosfæren til en konstant påfyldning af næring. Graden af forstyrrelse er meget høj under skovrejsningen af bynære skove, og R-strategerne vil derfor dominere. Når skoven er etableret, vil der være mere stabile forhold, og R-strategerne vil blive afløst af konkurrencestærke arter, som elsker den næringsrige skovbund. Efter kronetaget sluttes, og der opstår skygge i skovens interiør, vil stress-niveauet hæves. C-strategerne vil blive hæmmet af skyggen, men de vil overleve i frøbanker under jorden, som vækkes ved lysåbninger i kronetaget. Stor nælde, Urtica dioica er en ren C-strateg, og den er meget stærk og næringskrævende og dominerer derfor i den bynære skov (ibid.). Skvalderkål, Aegopodium podagraria er ligeledes lyskrævende, men kan klare sig i skygge, såfremt den ikke er udsat for konkurrence. Skyggen i skoven er en stressfaktor for planterne. Planternes evne til at tolerere skygge eller stress er helt central for udviklingen af plantesamfundet i en skov, og skovens arkitektur og drift bestemmer hvilke planter, der lever hvor. Ud fra planternes individuelle skyggetolerance, kan man forudsige, hvilke planter, der kan leve sammen, og hvor de vil trives i skoven. Dette opdeler planterne groft i to grupper. En gruppe, som knytter sig til lysninger og skovbryn, og en gruppe som knytter sig til skovens indre. Tyskeren Heinz Ellenberg har lavet en oversigt over centraleuropæiske planters præference for forskellige vækstforhold. Han har beskrevet arternes skyggetolerance ved at give dem såkaldte indikatorværdier (tysk: Zeigerwerte) fra 1-9, hvor 1 er værdien for planter, der kan trives i dyb skygge, og hvor 9 er værdien for planter, der elsker fuld sol. Det bør understreges, at arter, der har en høj skyggetolerance, også trives i lys, men at de under disse forhold ofte udkonkurreres af de lyskrævende arter (jf. konkurrenceforholdene). 33 Videre studier: For en dybdegående gennemgang af Grimes CSR-model henvises til: Plant strategies, vegetation processes, and ecosystem properties af J. P. Grime. Ellenbergs oversigt over planternes indikatorværdier kan findes i hans tyske værker senest fra eller i en modificeret britisk udgave af Hill et al. fra 1999 (Ellenberg s indicator values for British plants). Europæiske gammelskovsarter Gammel skov defineres bredt i denne rapport som skove med en veletableret og varieret skovbundsflora, og som ikke er etableret på tidligere landbrugsjord. Mange af artiklerne i videnssamlingen arbejder med forbilledlige skove, hvor man anvender forekomsten af Ancient Forest Species eller gammelskovsarter, som en indikator for skovens værdi. Dette skyldes

34 arternes økologiske profil, som gør dem afhængige af stabile vækstmiljøer og giver dem en lav konkurrenceevne. Deres forekomst i en skov står som en kontrast til det plantesamfund, man finder i bynære skove. I en artikel fra 1999 defineres denne plantegruppe. Artiklen er udarbejdet af forfattere fra Belgien, Storbritannien, Holland og Danmark, og metoden hertil var et litteraturstudie af plantelister fra otte europæiske lande. Konklusionen blev, at man ikke kan lave en fælles europæisk planteliste, idet den varierer regionalt og lokalt. Eksempelvis er der arter, som i andre dele af Europa er knyttet til naturskov eller urørt skov, som optræder i et bredt spektrum af skove i Danmark. Arter, som defineres som gammelskovsarter i andre lande end Danmark, er: hvid anemone, Anemona nemorosa; liljekonval, Convallaria majalis; enblomstret flitteraks, Melica uniflora.; almindelig bingelurt, Mercurialis perennis.; fladkravet kodriver, Primula elatior og almindelig sanikel, Sanicula europaea (Hermy et al. 1999). 34 I stedet lavede ovennævnte forfattere en økologisk profil af disse arter. En regional artsliste er interessant i forhold til beskyttelse af naturtyper og truede plantesamfund og har ikke nogen betydning i forhold til dette speciales problemstilling. Nedenfor ses en liste over den økologiske profil. Meget skyggetolerante Tørre og våde lokaliteter undgås Foretrækker lokaliteter med middel ph Geofytter (jordstængler, rodknolde, løg, stængelknolde) og hemikryptofytter (rosetplanter) Ofte vintergrønne Typisk s-strateger (Hermy et al. 1999).

35 OPSUMMERING Skoven adskiller sig først og fremmest fra andre vækstsamfund ved at være helt eller delvist skyggelagt store dele af året. Skovens alder, træartssammensætningen og driftsformen bestemmer lysgennemstrømningens størrelse, og herigennem styrer disse faktorer indirekte plantesamfundet sammensætning i skovbunden. Lys er næring for planterne, og stress defineres blandt andet af begrænsning i lys. På den måde skaber en varieret lystilførsel muligheden for en varieret skovbundsflora, idet planternes individuelle strategi og evne til at konkurrere med andre under forskellige vækstforhold varierer. Næringsrig jord knytter sig direkte til den bynære skov. Derfor har skovbunden et meget lav stressniveau under høj lysgennemstrømning fx ved skovrejsning eller hugst. Naturnær skovdrift giver til forskel fra den klassiske skovdrift med renafdrifter efterfulgt af total lysstilling mindre forstyrrelse i skoven. Dette er en fordel for S-strategerne, som knytter sig til høje niveauer af stress fx ved dyb skygge, men omvendt har en lav tolerance overfor forstyrrelse. Gammelskovsarter repræsenterer S-strategerne, og deres lave konkurrenceevne under næringsrige forhold giver dem en præference for gamle stabile skovsamfund, som en kontrast til den bynære skov. 35

36 36

37 VIDENSSAMLING 37

38 Denne videnssamling er primært en samling af videnskabelige artikler, der alle problematiserer fraværet af en varieret skovbundsflora i bynære skove i Nordeuropa. Samlingen er en nedkogning af et større materiale til de mest relevante artikler, der danner overblik over den tilgængelige viden og forskning omkring emnet de seneste to årtier. Det bør i denne sammenhæng nævnes, at metoder, der knytter sig til flytning af skovmuld/translokation, ikke er medtaget i videnssamlingen, da det er en dyr og ikke særlig bæredygtig metode, som åbner op for en række nye problemer. Artiklerne er primært fra Belgien, Storbritannien, Danmark og Sverige, og nøglepersonerne bag er Martin Hermy og Kris Verheyen fra Belgien, Eleanor Cohn, J. R. Packham og Joanna Francis fra Storbritannien og Jörg Brunet fra Sverige. 38 Udbredelsen af en art afhænger af tilgængeligheden af optimale vækstmiljøer, evnen til at sprede sig hertil og evnen til at etablere sig og overleve (Ehrlén & Eriksson, 2000). Videnssamlingen forholder sig til disse tre faktorer og vurderer dem enkeltvis i forhold til to grundlæggende problemer; isoleringen af de bynære skove og eutrofieringen af den tidligere landbrugsjord, som de etableres på. Videnssamlingen inddeles i to dele. En del som behandler problemstillingen ud fra, hvorfor den opstår, og en del, som behandler problemstillingen ud fra, hvordan man kan løse den. HVORFOR Når man skal forsøge at løse en problemstilling, må man først og fremmest forstå, hvorfor problemet er opstået. Man kan forholde sig teoretisk til problemstillingen og anvende den basisviden, der findes omkring emnet, men hvis man vil forsøge at løse problemet, må man gå grundigere til værks og forholde sig mere eksperimentelt hertil for at få alle detaljer med. I denne sammenhæng må man altså spørge, hvorfor bynære skove ikke har en varieret og attraktiv flora. Isolering Under Bilag findes en oversigt over artikler, der alle bidrager til at klarlægge betydningen af isoleringen af bynære skove. Artiklerne omhandler observationer af skovbundsflora i skove af forskellige aldre, historie og placering i landskabet. Nedenfor følger en gennemgang af disse artikler, og der henvises derudover til Bilag 1. Jörg Brunet, fra SLU i Sverige, lavede i 2002 en undersøgelse af et større skovlandskab i det sydlige Sverige. Indvandringen af skovbundsarter blev vurderet i forhold til problemerne knyttet til isolering og tidligere langbrugsanvendelse. Undersøgelsen indeholdt områder af forskellige

39 aldre, forskellige træarter, forskellige afstande fra gamle skove og med forskellige forhistorier (Brunet, 2007). Brunet observerede, at indvandringen af skovbundsarter skete efter 10 år i forbindelse med, at kronetaget sluttedes. Herefter skete der en hurtig indvandring af vindspredte arter. I de isolerede skovpartier stod indvandringen herefter stille. Mellem 20. og 80. år skete der til gengæld en fortsat, men noget langsom indvandring af skovbundsarter til de skove, der stødte op til gamle skove (ibid.). Brunet konkluderede, at skove etableret på tidligere landbrugsjord var udmærkede habitater for skovbundsarterne, så snart kronetaget var sluttet, og skyggen kontrollerede konkurrencen fra højere urter. Derudover konkluderede han, at bynære skove, som støder op til gamle skove, vil få en flora, der kan sidestilles med den, vi finder i gamle skove efter år uanset tidligere anvendelse af jorden. Denne flora kan karakteriseres som et tæppe af forårsblomstrende arter efterfulgt af en mangfoldig sommervegetation (ibid.). Undtagelsesvis var hvid anemone, Anemona nemorosa og lundfladstjerne, Stellaria nemorum langt bedre repræsenteret i de gamle skove end de skove, der var anlagt på tidligere landbrugsjord (ibid.). Brunet konkluderede ud fra materialet, at spredningsvanskeligheder er stærkt begrænsende for indvandringen af skovbundsarter til isolerede skovområder. Desuden at skove etableret på tidligere intensivt eutrofieret landbrugsjord kan have en næringskrævende vegetation, der forhindrer etableringen af visse skovbundsarter (ibid.). Denne konklusion behandles mere dybdegående i det efterfølgende afsnit omkring Etablering. En artikel fra Danmark indeholder en konklusion, som kæder problematikken omkring dette vegetationsdække sammen med problematikken omkring isolering. 39 De danske forskere; Graae, Sunde og Fritzbøger, undersøgte fem isolerede skovpartier og et større skovområde på Sjælland. Den mest interessante observation var, at vegetationen i de unge isolerede skove var artsfattig og domineret af et tæt lag af konkurrencestærke arter. I de nye skove etableret direkte op til gamle skove var dette ikke tilfældet. Dette indikerer, at spredningsafstand og dermed isoleringen har en helt afgørende betydning. Forekomsten af stor nælde, Urtica dioica var eksempelvis højere i de isolerede skove, men i det store skovparti forekom den både i de nye partier og i de gamle. Dette indikerer, at dominansen af stor nælde er knyttet til manglende konkurrence i de isolerede skove og ikke til det høje fosforindhold og den høje ph i kraft af den tidligere landbrugsanvendelse. Dette blev yderligere bekræftet af, at skovmærke, Galium odoratum dækkede store områder i de nye isolerede skove, og at den var begrænset i sin udbredelse i det store sammenhængende skovområde (Graae, Sunde & Fritzbøger, 2003). Graae, Sunde & Fritzbøger konkluderede, at den tidligere landbrugsjord

40 som sådan ikke er et problem for udbredelsen af skovbundsarter. Dette er helt i tråd med Brunets resultater. De konkluderede endvidere, at det tætte vegetationsdække i bynære skove af eksempelvis stor nælde skyldes manglende konkurrence, som altså kan relateres til problematikken omkring isoleringen fra frøkilderne (ibid.). Isoleringen fra frøkilderne har en betydning, men selv når de bynære skove støder direkte op til gamle skove, har man i en række artikler konkluderet, at indvandringen sker meget langsomt (Brunet, 2007; Brunet & Von Oheimb, 1998; Verheyen & Hermy, 2001a). Skovbundsflora i tempererede skove er tilpasset forhold med små forstyrrelser. Efter storm kan enkelte træer eller små grupper af træer vælte, og dyr kan rode jorden op. Skovbundsarterne retableres under disse naturlige forhold hurtigt ved vegetativ formering eller frøspredning. De er bare ikke tilpasset spredning over længere afstande, og den ineffektive spredning får derfor en betydning, når skovene er isolerede fra frøkilderne (Brunet & Von Oheimb, 1998). 40 Brunet bekræfter gennem sin forskning, at isoleringen fra frøkilderne spiller en helt central rolle. Han understreger endvidere, at skovbundsarternes langsomme spredningshastighed også har en betydning, når de unge skove ikke er isolerede (ibid.). I en artikel fra 1998 præsenteres et studie af skovbundsflora i bynære skove i det sydlige Sverige. Alle skovene var etableret i relativ kort afstand fra gammel skov (ibid.). Brunet observerede, at meget få arter kan sprede sig effektivt ved vegetativ formering. De er derfor afhængige af frøspredning, når de skal indvandre til bynære skove (ibid.). Skyggetolerante skovbundsarter er tilpasset et vindstille miljø i skovens interiør, og frøene falder typisk til jorden lige op af moderplanten. Kun få frø spredes længere væk og danner en hale fra moderplanten. Gradvist sker der en udbredelse til de mellemliggende områder. Dette spredningsmønster blev observeret som det mest almindelige hos skovbundsarterne (ibid.). En stor gruppe af skovbundsarterne er myrespredte, hvilket kun tillader spredning over kortere afstande. Dette gælder eksempelvis hvid anemone, Anemone nemorosa. Der er dog grupper af skovbundsarterne, som er tilpasset endozoisk eller epizoisk spredning, hvilket tillader spredning over længere afstande (ibid.). I dette materiale observerede man, at antallet af skovbundsarter i de bynære skove faldt med stigende afstand til de gamle skove. Observationerne indikerede også, at det tog cirka 70 år, før en artsrigdom svarende til den i den gamle skov forekom meter ind i den bynære skov. Overraskende observerede man, at der ikke var nogen forskel mellem effektiviteten af henholdsvis myrespredte arter og arter tilpasset spredning over længere afstande, når man vurderede dem i forhold til det fjerneste individ. I dette materiale kunne man observere effektiv udbredelse af gammelskovsarter

41 41 Skyggetolerante skovbundsarter, Bernstorffsparken, Charlottelund

42 som eksempelvis almindelig lungeurt, Pulmonaria obscura, der normalt karakteriseres ved en meget langsom udbredelse og knytter sig til skovens stabile interiør. Man konkluderede deraf, at effektiviteten af frøspredningen først får en betydning, når den bynære skov er isoleret fra frøkilden (ibid.). Placeringen af bynære skove mellem marker, veje og bebyggelser forhindrer altså skovbundsarternes i at indvandre til dem fra veletablerede plantesamfund i gamle skove. Materialet viser også, at selv når de bynære skove støder direkte op til gamle skove, sker indvandringen meget langsomt. Man fandt, at isoleringen af de bynære skove og fraværet af skovbundsarter i de tidligste faser endvidere har en betydning for forekomsten af et tæt vegetationsdække af høje urter. I det efterfølgende afsnit præsenteres artikler, der alle fokuserer på skovbundsarternes evne til at sprede sig lokalt indenfor skoven og etablere sig. Hovedparten af artiklerne behandler emnet ud fra eksperimentelle forsøg, hvor man har introduceret skovbundsarter til lokaliteterne. På den måde fjernes fokus fra isoleringsproblematikken og fokus rettes mod betydningen af eutrofieringen. 42 Eutrofiering Under Bilag 2 findes en oversigt over en række eksperimentelle forsøg, der alle havde til formål at undersøge skovbundsarternes etablering. Man ønskede at undersøge, hvorvidt etableringen påvirkes negativt af et højt fosforindhold og en høj ph som en effekt af den tidligere landbrugsanvendelse samt konkurrencen fra såkaldte ukrudtsarter. I alle forsøgene introducerede man frø eller modne planter fra udvalgte skovbundsarter til lokaliteterne. Her følger en gennemgang af eksperimenternes resultater og konklusioner sammenholdt med øvrige artikler, der støtter eller supplerer disse. I det foregående afsnit Isolering præsenteredes resultater fra observationer, der indikerer, at det høje indhold af fosfor og den høje ph i de bynære skove i sig selv ikke forhindrer skovbundsarternes udbredelse (Graae, Sunde & Fritzbøger, 2003). Brunet bekræfter dette i sin artikel fra 2000, der bygger på observationer af skovbundsflora i en række unge skove etableret på tidligere landbrugsjord. Han understreger, at det høje næringsindhold til gengæld fremmer forekomsten af høje urter som skvalderkål, Aegopodium podagraria, vild kørvel, Anthriscus sylvestris og stor nælde, Urtica dioica. Det tætte skyggende lag af disse arter begrænser tilgængeligheden af optimale vækstmiljøer for skovbundsarternes etablering. På samme måde hænger det sammen i forhold til øget lysindfald, som fremmer græsser. De danner et tæt plantedække, som forhindrer spiring af skovbundsarter (Brunet et al. 2000). Et eksperimentelt forsøg af Martin Hermy og Kris Verheyen (se bilag) udbygger denne konklusion ved at introducere

43 43 Et tæt plantedække af gyldenris, Solidago Vestskoven Foto: Julie Foged Andersen

44 skovbundsarter til lokaliteter, hvor konkurrencen fra høje urter var fjernet i halvdelen af forsøgsfelterne. Deres konklusioner lægger op til, at man forholder sig til problemstillingen på arts- eller plantegruppeniveau, idet man fandt væsentlige forskelle mellem geofytter og hemikryptofytters evne til at etablere sig i bynære skove. Geofytterne var upåvirkede af både konkurrencen fra de høje urter og af jordbundsforholdene, men hemikryptofytterne blev begrænset af det tætte urtelag, da de kræver bar jord for at spire. Det understreges, at geofytternes begrænsede udbredelse skyldes den ringe spredningskapacitet vurderet ud fra frøproduktion og frøspredning (Hermy & Verheyen, 2004). 44 I Belgien introducerede man i 1960 løg fra almindelig klokkeskilla, Hyacinthoides non-scrita i en isoleret skov på tidligere landbrugsjord (se bilag). En række forskere vurderede introduktionerne 45 år senere og fandt, at 41 % af populationerne havde overlevet. Jordbundsprøver viste variationer mellem forsøgsområderne i forhold til ph og indhold af næring, men disse variationer havde ikke sammenhæng med planternes overlevelsesevne og kunne ikke forklare, hvorfor de resterende 59 % var uddøde. Endvidere kunne man konkludere, at optimale jordbundsforhold for arten ikke var en garanti for succes. Skovdrift (udtyndinger) kunne til gengæld tillægges en del af ansvaret for de uddøde populationer. Dette bekræfter viden omkring skovbundsarternes følsomhed overfor forstyrrelser (Van der Veken et al. 2007). Man fandt forskelle i antallet af blomster mellem de introducerede populationer og de originale, men det forholdte sig omvendt, når man kiggede på populationernes tæthed. Tætheden af de ikke-blomstrende populationer indikerede, at disse populationer ikke havde nået deres højdepunkt. Andre observationer (frøstørrelse, højde) bekræftede, at der var tale om unge populationer (ibid.). 45 år efter introduktionerne var populationerne altså stadig i en udvidelsesog etableringsfase, hvilket er helt i tråd med ovenstående konklusion, der understreder geofytternes spredningskapacitet som helt afgørende for deres begrænsede udbredelse. Ovenstående bekræftes igen af et forsøg af blandt andre Bente Jessen Graae fra Danmark (se bilag), hvor man fandt, at 6 ud af 8 introducerede arter øgedes i antal og frekvens efter introduktioner i bynære og gamle skove. Man konkluderede deraf, at de enkelte arters begrænsning skyldes ineffektiv frøspredning og ikke kan forklares ud fra jordbundsforholdene (Graae, Hansen & Sunde, 2004). Man fandt, at gammelskovsarterne skovskræppe, Rumex sanguineus og gærdevikke, Vicia sepium havde større etableringssucces i de yngste skove efter introduktionerne. Dette understreger, at deres manglende naturlige udbredelse i disse lokaliteter må skyldes begrænsninger i frø (ibid.). At vækstforholdene tilsyneladende var bedre i de yngste skove kan forklares ud fra, at vegetationens dækningsgrad over og under jorden er tættere i de ældste skove og dermed besværliggør etableringen (ibid.).

45 To tidligere artikler af Kris Verheyen og Martin Hermy beskriver observationer af skovbundsflora i en skov i det nordlige Belgien. Deres konklusioner var grundlaget for deres efterfølgende eksperimentelle forsøg (se ovenfor). Man observerede 18 skovbundsarter i skovpartier i aldre mellem år (Verheyen & Hermy, 2001a). Formålet var at undersøge betydningen af spredningsvanskeligheder sammenlignet med betydningen af planternes etableringsevne for at vurdere isoleringen fra frøkilder overfor jordens indhold af fosfor og dermed konkurrencen fra et tæt lag af høje urter (Verheyen & Hermy, 2001ab). Man konkluderede ud fra observationerne, at isoleringen og konkurrencen samt jordforholdene generelt havde en afgørende betydning for arternes udbredelse og etableringsevne. Den relative betydning af de enkelte faktorer kunne bestemmes på artsniveau (Verheyen & Hermy, 2001b), Forfatterne kategoriserede arterne i fire grupper. 1. Arter med sprednings- og etableringsvanskeligheder (fx plettet arum, Arum maculatum, som viste sig at være begrænset af vækstmiljøet, hvilket bekræfter viden omkring artens præference for en middel ph.) 2. Arter begrænset primært af spredning (fx hvid anemone, Anemone nemorosa, som kan tilpasse sig mange vækstforhold, men mangler evnen til at spredes over lange afstande.) 3. Arter som primært har etableringsvanskeligheder (fx stor konval, Polygonatum multiflorum). 4. Arter, hvor faktorerne ingen betydning har (fx febernellikerod, Geum urbanum). (Verheyen & Hermy, 2001a) 45 Frøstørrelse I Sverige lavede man et eksperimentelt forsøg for at undersøge spredning, spiring og udbredelse vurderet i forhold til frøstørrelse og vækstmiljø (se bilag). Man introducerede en række skovbundsarter med forskellige frøstørrelser og konkluderede, at arter med store frø var mere begrænsede af spredningsvanskeligheder end arter med små frø (Ehrlén & Eriksson, 2000). Etablering og overlevelse efter introduktion lykkedes ikke i alle områder. Dette inkluderede også områder, hvor arterne forekom naturligt. Etableringen mislykkedes altså af andre årsager end uegnede vækstmiljøer. Dette blev bekræftet af jordbundsanalyserne, som ikke fandt sammenhænge mellem jordbundsforhold og naturlige forekomster af arterne eller etablering af introducerede arter. Man konkluderede, at udbredelsen lokalt begrænses af tilgængeligheden af frø og regionalt af frøspredning. Faktorer relateret til frø og spredningskapacitet tillægges altså en

46 afgørende betydning sammenlignet med karakteren og forekomsten af vækstmiljøet. En artikel fra Belgien indstiller ligeledes fokus på arternes frøproduktion. Heri understreger man, at tidligere forskning har vist, at størrelsen på frø kan variere indenfor samme individ og indenfor planter i samme population (Jacquemyn et al., 2001). Det har en betydning for plantens reproduktionsevne, idet frø, der er mindre end det optimale, vil være mindre levedygtige. Omvendt vil frø, der er større end det optimale bruge ressourcer, som ellers kunne være kommet afkommet til gode (ibid.). Når der sker en stigning i ressourcer, som stigningen i næringsstofindhold eller lysindfald i bynære skove, vil frøstørrelsen øges. Dette sker på bekostning af en øgning i antallet af frø (ibid.). I praksis betyder det, at planter fra store frø under konkurrence har en større overlevelsesevne og stærkere vækst end ellers. Omvendt vil det begrænse spredningen. Denne viden kan være med til at forklare, hvorfor visse skovbundsarter har vanskeligheder med at etablere sig i næringsrige bynære skove, selv efter de har spredt sig hertil eller er blevet introduceret ved såning. 46 Lys og næring Videnssamlingen viste endvidere, at lysindfaldet har en betydning for planternes etableringsevne (Elemans, 2004; Jacquemyn et al., 2001; Van der Veken et al. 2007). Marjet Elemans fra Holland forholder sig i sin artikel fra 2004 kritisk til den gængse opfattelse af, at det høje næringsstofindhold i sig selv kan forklare, hvorfor de klassiske skovbundsarter har svært ved at etablere sig i bynære skove. Alle planter kræver lys og næring for vækst, men nogle planter er bedre til at udnytte øgede mængder af lys og næring (Elemans, 2004). De planter, der knytter sig til skovbrynene tilhører en gruppe, som hele tiden må tilpasse sig varierende vækstmiljøer i forhold til lysindfald og tilgængelighed af næringsstoffer. De har en høj plasticitet, som gør dem i stand til fx at udvide bladpladen ved lave lysintensiteter eller øge biomassen i rødderne ved lav tilgængelighed af næring. Omvendt er de klassiske skovbundsarter tilpasset det stabile miljø i skovens indre og har derfor ikke en høj plasticitet, som gør dem i stand til at tilpasse sig varierende vækstforhold (ibid.). Elemans undersøgte hypotesen, at skyggetolerante skovbundsplanter ikke kan udnytte de højere næringsstofværdier på tidligere landbrugsjord til forskel fra skovbrynsplanterne. Følgende arter blev undersøgt i et beskyttet miljø: Skyggetolerante arter: dunet steffensurt, Circaea lutetiana og almindelig bingelurt, Mercurialis perennis. Skovbrynssarterne: skvalderkål, Aegopodium podagraria; småblomstret balsamin, Impatiens parviflora. (Elemans, 2004)

47 Ud fra resultaterne konkluderede Elemans, at ingen af planterne kunne udnytte det høje næringsstofindhold ved lave lysintensiteter (ibid.). Det betyder derfor også, at ingen af planterne er i stand til at udnytte det høje næringsstofindhold, når trækronerne sluttes, og under disse forhold vil de skyggetolerante arter igen have mulighed for at etablere sig på lige vilkår med skovbrynsarterne. I Elemans forsøg isoleres arterne i et beskyttet miljø, og forsøget tager ikke højde for visse arters ringe spredningsevne. Videnssamlingen viste, at den tidligere landbrugsanvendelse i sig selv ikke er begrænsende for skovbundsarternes udbredelse. Det faktum, at den næringsrige jord fremmer forekomsten af konkurrencestærke høje urter, er til gengæld en medvirkende årsag. Et tæt vegetationsdække i vækstmiljøet, om så det er i en gammel skov eller i en bynær skov, begrænser tilgængeligheden af bar jord, der letter spiringen hos en gruppe af skovbundsarterne. Frøproduktion og frøspredning hos en lang række skovbundsarter tillægges en betydning for arternes begrænsede udbredelse og deres manglende evne til at etablere sig i vækstmiljøet selv efter introduktion. Endelig tillægges mængden af lysindfald en betydning for skovbundsarternes konkurrenceevne overfor de høje urter. 47

48 HVORDAN Forskningen har vist, at isoleringen af de bynære skove og dermed tilgængeligheden af frø er medvirkende årsag til fraværet af en varieret skovbundsflora. Endvidere tillægges forekomsten af et tæt vegetationsdække af konkurrencestærke høje urter en betydning. Da eutrofieringen i sig selv ikke har vist sig at have en central betydning, har man i Storbritannien og Sverige forholdt sig specifikt til problemstillingen omkring forekomsten af de høje urter. Man har foretaget en lang række eksperimentelle forsøg med introduktioner af frø og planter til bynære skove med et fokus på at finde metoder til etablering af en varieret skovbundsflora. Disse eksperimentelle forsøg forholder sig helt konkret til, hvordan man kan eliminere konkurrencen fra de høje urter. Disse omtales i følgende som ukrudtsarter. 48 Fortrængning af ukrudtsarter Eleanor Cohn fra Wolverhampton University har i samarbejde med andre forskere foretaget flere forsøg med introduktion af skovbundsarter til bynære skove. Det primære formål bag forsøgene var at finde metoder til at fortrænge ukrudtsarter for at støtte etableringen af introducerede skovbundsarter. Man foretog forsøg med jorddækningslag i form af barkflis af forskellige størrelser og førne af visne blade. Derudover vurderede man effekten af sprøjtning og kultivering. Videnssamlingen omhandler kun enkelte forsøg suppleret af en opfølgende artikel samt en analyse af introduktionerne 12 år efter. Der henvises her til oversigten i Bilag 3. En artikel fra 1993 omhandler et eksperiment, som havde til formål at undersøge effekten af anvendelse af jorddækningslag af barkflis og blade (se bilag). Jorddækningslaget er i sig selv næringsfattigt og skovbundarternes rødder skal derfor trænge igennem den formuldede barkflis for at nå næringen. Man konkluderede, at rødderne kan trænge op gennem 5 cm. og kan søge næring 5 cm. ned. Endvidere fandt man, at et 15 cm. tykt lag er nok til at fortrænge ukrudtsarterne (Cohn & Packham, 1993). Jorddækningslaget beskyttede skudbygningen hos planterne med vegetativ formering, og det fortrængte ukrudtsplanter i den første fase, hvorefter skyggen fra et sluttet kronelag havde den samme effekt senere i forløbet (ibid.). I et efterfølgende eksperiment undersøgte man effekten af forskellige typer af jorddækningslag og fandt, at et førnelag af blade var det mest optimale vækstmedie (se bilag). Omvendt var barkflisen det mest optimale medie til at fortrænge ukrudtsarterne, men det krævede, at man såede frøene i kompostfyldte bakker. Et 15 cm. tykt lag af barkflis fortrængte ukrudstarterne, og ved at så skovbundsarterne i kompostfyldte bakker i

49 49 Planterne markerer grænsen mellem lys og skygge. Her skvalderkål, Aegopodium podagraria og vedbend, Hedera helix, Forstbotanisk have, Charlottenlund. Foto: Julie Foged Andersen

50 forskellige dybder opnåede man efterfølgende høje vegetationstætheder og artsdiversiteter af disse arter. Man fandt dog et højere resultat ved en placering af bakkerne i 0 cm. eller 5 cm. Dybde (Cohn & Millett, 1995). De introducerede skovbundsarter bestod af frøblandinger af henholdsvis skyggetolerante skovbundsarter og lyskrævende skovbrynsarter. Nogle af arternes tæthed faldt over tiden, men det skyldtes konkurrence mellem de introducerede arter i frøblandingerne. Man konkluderede derfor, at man med fordel kunne introducere arterne individuelt (ibid.). I et eksperiment fra 1990 fandt man 12 år efter introduktionerne en sammenhæng mellem områder, der var blevet sprøjtet forud for introduktionen og forekomsten af en varieret skovbundsflora (Hooley & Cohn, 2003) (se bilag). Man fandt også en sammenhæng mellem områder med et højt lysindfald og forekomsten af ukrudt. Skygge viste sig at have en afgørende effekt, idet man ved sprøjtning/ kultivering kunne fjerne ukrudtsarterne under etableringen, hvorefter skovbundsarterne kunne overleve såfremt sprøjtningen blev efterfulgt af et sluttet kronelag (Cohn, Trueman & Packham, 2000; Hooley & Cohn, 2003). Kultivering af jorden omsætter det døde plantemateriale, men vækker til gengæld frøbanken. Derfor bør det altid efterfølges af skygge (Cohn & Packham, 1993). 50 I en opfølgende analyse af ovenstående forsøg fandt man frem til, at jordens indhold af kalium i sammenhæng med et lavt lysindfald har en betydning for arternes overlevelse. Analysen viste, at et højere indhold af kalium virker positivt på de ønskede skovbundsarter og virker negativt på dominerende græsser. Hooley og Cohn forklarer sammenhængen med, at de skyggetolerante skovbundsarter kan udnytte kalium til at styrke fotosyntesen, og det gør dem dermed konkurrencestærke under forhold med mindre lys modsat ukrudtsarterne (her græsser), som bliver stresset under disse forhold (Hooley & Cohn, 2003). Samlet konkluderedes det, at man i forbindelse med nyetablerede skove kunne anvende jorddækningslag. Dette lag formulder efter 5-7 år, hvorefter det kan fungere som vækstmedie for introducerede frø i kompostfyldte bakker, såfremt det kombineres med, at kronelaget sluttes (Cohn & Millett, 1995). Man foreslog endvidere, at man rent praktisk kan anvende barkflis, som er blevet lavet på lokaliteten efter udtyndinger af skovens træer. Alternativt kan blade, som er faldet ned fra bytræer, samles og anvendes som førne (Cohn & Millett, 1995).

51 Alnarps landskabslaboratorium I SLUs landskabslaboratorium i Alnarp, Sverige har man længe været i gang med eksperimentelle forsøg, der skal undersøge forskellige metoder til etablering af skovbundsflora. Siden 2003 har man årligt etableret skovbundsflora i udvalgte skovparceller i Tor Nitzelius Parken. Man blander hjemmehørende arter med arter knyttet til andre lande og etablerer dem ud fra forskellige principper. Plejen varieres ligeledes, og samlet ønsker man at sammenligne og evaluere de forskellige fremgangsmåder (Nielsen, Nielsen & Gustavsson, 2005). Gustav Richnau, phd-studerende ved SLU, er lige nu i gang med et introduktionseksperiment, som en del af et større studie af samspillet mellem træer, buske og flora (Richnau, 2010). Han har anvendt et jorddækningslag af kompostjord for at fremme planternes spredning og etablering mellem ukrudtsarter. Tre hjemmehørende arter (skovmærke, Galium odoratum; stor fladstjerne, Stellaria holostea og guldnælde, Lamiastrum galeobdolon) er blevet anvendt i dette eksperiment. Introduktionen er sket ved plantning (ibid.). Richnau planlægger ligeledes at så frø fra hvid anemone, Anemone nemorosa og langstilket lærkespore, Corydalis solida for at undersøge etableringsevnen efter såning i kompostjord med og uden ukrudtsarter (ibid.). Richnaus eksperiment bygger på en dyr metode, men det er tiltænkt at blive anvendt i punktnedslag i unge bynære skove. Punktnedslag udvalgt ud fra de besøgendes færdsel og ophold (ibid.). 51 Frø eller planter Når man skal introducere arter, skal man overveje, om man vil anvende frø eller planter. I de omtalte eksperimenter har man typisk forsøgt med begge metoder, og ud fra resultaterne har man draget forskellige konklusioner. Helt afgørende er tilgængeligheden af materialet, og det varierer fra art til art og kommercielt fra land til land. Overordnet kan man sige, at frø typisk er billigere og giver en større genetisk variation end planter, men alt afhængig af tilgængeligheden af de enkelte arter, kan det hurtigt ændre sig. Arter med en stor frøproduktion kan typisk købes i store mængder eller kan relativt nemt indsamles fra lokale populationer, men disse er typisk knyttet til skovkanten eller lysere områder af skoven. De mere skyggetolerante arter har ofte en lavere frøproduktion, som gør dem mindre tilgængelige (Cohn & Packham, 1993). Ved en eventuel introduktion skal man forberede pladsen i forhold til de spirings og vækstvilkår, som arten kræver. Vanskeligheder knyttet

52 til denne del kan gøre, at man set i en større sammenhæng får et større udbytte af at anvende modne planter, og at der er en økonomisk vinding på længere sigt ved at gøre det (ibid.). Almindelig klokkeskilla, Hyacinthoides non-scripta er tilgængelig som frø, og der er ikke knyttet store vanskeligheder til artens spirings- og vækstbetingelser. Problemet er til gengæld, at den (ligesom hvid anemone, Anemone nemorosa) først blomstrer fem år efter spiring og dermed ikke giver en hurtig attraktiv effekt (ibid.). Worrel & Francis giver i deres artikel (Worrel & Francis, 2003) en udførlig beskrivelse af diskussionen af anvendelsen af frø og planter/løg. Generelt støtter de ovenstående, men de forholder sig helt specifikt til problemstillingen på artsniveau. Joanna Francis opskrift To tidlige artikler af henholdsvis Francis & Street og Francis & Morton fra starten af 90érne omhandler et eksperimentelt forsøg, der havde til formål at udvikle praktiske metoder til introduktion af skovbundsflora i bynære skove. 52 Byen Milton Keynes i Buckinghamshire, UK består af et netværk af træindrammede veje og skovpartier. I 1980érne igangsatte man en række eksperimentelle forsøg i disse bevoksninger for fremme skovbundsfloraen. Man introducerede blandinger af frø fra arter, der optrådte i lokale gamle skove, samt modne planter fra arter med lav frøproduktion som krybende læbeløs, Ajuga reptans; dunet Steffensurt, Circaea lutetiana; guldnælde, Lamiastrum galeobdolon; storblomstret kodriver, Primula vulgaris (Francis & Morton, 1992; Francis & Street, 1993). Alle introducerede arter, undtagen bredbladet klokke, Campanula latifolium, udviklede sig til levedygtige populationer. Man kunne inddele dem i to grupper; lyskrævende skovbrynsarter, som modnedes og etableredes hurtigt og skyggetolerante arter, der var mindre konkurrencedygtige og etableredes langsomt (ibid.). Man konkluderede, at såning af frø er velegnet til introduktion af skovbrynsarter som dagpragtstjerne, Silene dioica. og skyggetolerante arter med en stor frøproduktion som martsviol, Víola odorata. Endvidere at det er nødvendigt at introducere modne planter, hvis man vil etablere arter med lav spiringsdygtighed og lav konkurrenceevne. Eksempelvis guldnælde (ibid.). Succesraten på artsniveau varierede indenfor og mellem forsøgsfelter. Man anbefalede derfor blandinger af frø for at omgå arternes uforudsigelige og varierende tilpasningsevne (ibid.). Grundlaget for disse introduktioner var en fortrængning af ukrudtsarterne. De anbefalede, at man sprøjtede jorden med glyfosat og fjernede

53 53 Forsøg med introduktion af skovbundsarter. Lund, Sverige. Foto: Gustav Richnau

54 vegetationslaget for at udrydde frøbanken og for at forbedre spiringen og etableringen hos de introducerede frø. Denne forberedelse af jorden var i følge forfatterne afgørende for succes (ibid.). Det bør i denne sammenhæng understreges, at man generelt i Storbritannien har en mere afslappet holdning til anvendelsen af glyfosat. Joanna Francis har, med udgangspunkt i egne erfaringer fra ovenstående forsøg suppleret af anden forskning, udarbejdet en artikel, som er en opskrift på, hvordan man hurtigt etablerer en attraktiv og varieret flora i skovbunden i bynære skove. Princippet er, at man introducerer skovbundsarterne koncentreret i udvalgte områder af lokaliteten, og ideen er så, at de efterfølgende vil sprede sig naturligt til den øvrige del af lokaliteten. Denne opskrift er velegnet til lokaliteter med et sluttet kronelag for at kontrollere forekomsten af ukrudtsarter (Worrel & Francis, 2003). 54 I artiklen oplistes skovbundsarter, der vurderes som anvendelige til introduktion. Vurderingen er sket ud fra de enkelte arters visuelle attraktion og tilgængeligheden af frø eller modne planter. Det bør understreges, at listen er lavet ud fra en samlet liste på over 700 arter, der optræder i britiske skove og tilgængeligheden af frø og planter er selvfølgelig vurderet ud fra britiske forhold. En oversat udgave af listen findes under Bilag. I listen vurderes de enkelte arters skyggetolerance, tilgængeligheden af frø og den bedste metode til introduktion. Anvendelse af frø eller planter diskuteres i artiklen, og det understreges, at materialevalget afhænger af de enkelte arter. Såning er den billigste metode, men ikke altid en realistisk mulighed. I listen (se bilag) er muligheden for at indsamle frø vurderet i forhold til hver enkelt art. Disse vurderinger er dog baseret på et lille erfaringsgrundlag (ibid.). Nogle arter er iflg. Francis mere velegnede til at introducere som planter eller løg for at fremskynde frøsætningen eller lette etableringen (9 planter/ m² eller 3-4 planter/m² for arter med effektiv vegetativ formering). I artiklen oplistes disse som følgende. Her oversat til danske og latinske navne. Almindelig klokkeskilla, Hyacinthoides non-scripta; krybende læbeløs, Ajuga reptans; almindelig bingelurt, Mercurialis perennis; almindelig skovstjerne, Trientalis europaea; dunet steffensurt, Circaea lutetiana hunde-viol, Viola canina; hvid anemone, Anemone nemorosa; korsknap, Glechoma hederacea; lund-fredløs, Lysimachia nemorum; skovsyre, Oxalis acetosella; vorterod, Ranunculus ficaria; bjerg-ærenpris, Veronica montana og forskellige arter af bregner.

55 Skovbrynsarten dagpragtstjerne, Silene dioica, Skov i Frankrig 55

56 Skovbrynsarterne har typisk en høj reproduktionsevne med hurtig blomstring og høje frøproduktioner. Disse arter kan man derfor iflg. Francis introducere ved relativt lave intensiteter af frø (0,3g./m²). Arter med store frø og langsom blomstring, men med moderat højere frøsætninger, kan introduceres ved højere intensiteter (1g./m²). Græsser introduceres ved en højere intensitet (ibid.). Denne opskrift er meget udførligt beskrevet i artiklen Establishing woodland flora in broadleaf and conifer woodlands af Worrel & Francis (se Kilder). Man bør dog tage højde for, at den bygger på erfaringer, der tager udgangspunkt i en effektiv fjernelse af ukrudtsarter ved sprøjtning med glyfosat. Som nævnt tidligere er planteanvendelsen tilpasset britiske forhold. 56 Glyfosat er det aktive stof i Roundup, og det er en herbicid, der anvendes som sprøjtemiddel for at ødelægge uønsket plantemateriale. Stoffet anvendes i landbruget og havebruget, men også kommunerne anvender Roundup som et værdifuldt ukrudtsbekæmpelsesmiddel. I 1990 erne fandt man ud af, at rækken af sprøjtemidler var skadelige, idet kemikalierne siver gennem jorden og forurener drikkevandet. Derfor bestemte man fra politisk side at begrænse anvendelsen af disse stærkt. Dette har også ført til en mere modificeret brug af sprøjtemidler. Siden hen er der dog fra anden side stillet spørgsmål ved glyfosats reelle skadelige virkning, og i forskningscenteret for Skov & Landskab har man foretaget forsøg for at afklare den skadelige virkning af lige præcis glyfosat. Der henvises i denne forbindelse til Videntjenesten ved Institut for Skov & Landskab på Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Stævningsskov I kapitlet Forstudie finder man en beskrivelse af stævningsskoven, som her fremhæves som særlig gunstig for en varieret skovbundsflora med højdepunkter henover året. Stævningsskov er en gammel driftsform, som er en del af Naturnær skovdrift. Driftsformen kan dog ikke stå alene, hvis man skal opnå en rig skovbundsflora i bynære skove. Nigel Dunnett fra The University of Sheffield har siden 1997 foretaget eksperimentelle studier af stævningsskovdrift i haverne; RHS Harlow Garr i Harrogate, Yorkshire (Kingsbury, 2004). Her har han studeret planteanvendelse af både vedplanter og urter, hjemmehørende og ikke-hjemmehørende arter for at finde eksempler, der kan strække blomstring og prydværdi over en lang periode. Han inddeler urtelaget i fire grupper, der hver især knytter sig til forskellige tidspunkter henover året og i forhold til stævningsskovens cyklus. 1. Skovbrynsarter (eks. dagpragtstjerne, Silene dioica og vild kørvel, Anthriscus sylvestris) 2. Skyggetolerante arter (eks. påskeklokke, Helleborus orientalis og storblomstret kodriver, Primula vulgaris)

57 3. Løg (her henvises til oversigten under Bilag) 4. Engbeplantning (eks. Aster divaricatus og storkenæb, Geranium spp.) (Dunnett, 2004) Dunnett har desuden i to artikler beskrevet metoder til at skabe en varieret blomstring i forbindelse med stævningsskov. De er henvendt til havebruget, men inspireret af metoder fra landskabsplanlægningen (Dunnett, 1995; 2000). Det er væsentligt at understrege, at Dunnetts artikler tager udgangspunkt i en forudgående rensning af jorden. Igen er en fortrængning af ukrudtsarterne afgørende for etableringen. 57

58 58

59 DISKUSSION 59

60 Formålet med videnssamlingen var at studere og danne overblik over metoder til etablering og fremme af en skovbundsflora i bynære skove, som kunne skabe oplevelser for brugeren. En forståelse af skovbundsfloraens vækstvilkår, spredningsevne og evnen til at etablere sig og overleve på længere sigt i den bynære skov er grundlæggende for forståelsen af fraværet af en varieret skovbundsflora. Nøglen til løsningen ligger i denne forståelse. Der er to faktorer, der tillægges en helt central betydning. Allerede gennem forstudiet fremgik det, at placeringen af de bynære skove isoleret fra andre skove og den eutrofierede landbrugsjord, som de etableres på, er centrale. Disse to faktorer er også udgangspunkt for mange af de eksperimenter, som videnssamlingen behandler. 60 Forskerne bag videnssamlingen problematiserer det plantesamfund, man finder i bynære skove. Generelt arbejder de ud fra et fælles forbillede, der bygger på det skovbillede, man finder i de gamle skove med hjemmehørende arter i skovbunden. Undtagelsesvis forholder man sig mere åbent til dette i Alnarp, og Nigel Dunnett har ligeledes en anden dagsorden, der er mere i tråd med dette speciales. Det betyder derfor også, at videnssamlingen begrænses af den tilgængelige viden, idet der mangler viden omkring etablering og fremme af kulturplanter i bynære skove. Viden omkring indvandring af kulturplanter til bynære skove eftersøges. I Alnarp er man, blandt andet gennem Richnaus eksperimenter, i fuld gang med forskning i etablering af både hjemmehørende arter og kulturplanter. Denne viden kan overføres direkte til danske forhold, så det er oplagt at følge op på denne forskning. Hovedparten af eksperimenterne har ikke fokuseret på floraens attraktive værdi, men mere på deres overlevelse. Man kan spekulere på, om planterne også trives og blomstrer under disse forhold, da det er helt centralt for oplevelsen. Generelt mangler man langstrakte eksperimenter, der undersøger introducerede arters overlevelse efter etableringsfasen. INTRODUKTION Etablering af bynære skove har, som beskrevet, et primært formål om at skabe rekreative oplevelser for brugeren. Hvis man skal kunne forsvare dette, er det afgørende, at skoven relativt hurtigt kan leve op til dette formål. Det kan selvfølgelig hurtigt tilgodeses gennem muligheder for aktiviteter, gennem fugleliv og tilgængelige gangstier, men for at fuldende oplevelsen er etablering af skovbundsflora nødvendig indenfor en overskuelig fremtid. Isoleringen af de bynære skove får derfor en underordnet betydning. Brunet observerede, at selv når unge skove støder direkte op til gamle skove, sker indvandringen meget langsomt. Efter år havde planterne kun spredt sig m. ind i den unge skov. Selvom man kunne observere en forskel fra isolerede og ikke-isolerede skove, og selv om man konkluderede, at isoleringen forhindrer indvandringen, er dette

61 underordnet i forhold til denne problemstilling. I denne sammenhæng fokuseres på tidshorisonten. Isoleringsfaktoren får dog en betydning i forhold til udbredelsen af høje konkurrencestærke ukrudtsarter i bynære skove. Graae et al. konkluderede nemlig, at den manglende konkurrence fra skovbundsarterne som en effekt af isoleringen skaber optimale vilkår for udbredelse af ukrudtsarterne. Ved at introducere skovbundsarter kan man omgå isoleringsproblematikken og det lange tidsperspektiv, men for at disse arter etablerer sig og overlever på længere sigt, er det afgørende, at man forholder sig til forekomsten af ukrudtsarterne. Teoretisk set burde man kunne begrænse udbredelsen af ukrudtsarterne ved at introducere udvalgte arter allerede i forbindelse med skovrejsningen. Disse arter skulle i så fald være konkurencestærke og relativt lyskrævende og derved begrænse ukrudtsarternes frie udfoldelse. Dette er i tråd med Graae et al., som konkluderede, at manglende konkurrence fra skovbundsarter skaber optimale vilkår for udbredelse af ukrudtsarter. Når problemet allerede er omsiggribende, må man anvende en anden metode, der fortrænger dette uønskede plantedække. For at forstå nødvendigheden af introduktion kan man jo spørge sig selv, hvad der sker, hvis man ikke anvender denne metode. Hvilket skovbillede opnår man så? De høje ukrudtsarter vil, så snart kronetaget sluttes, begrænses stærkt i deres udbredelse. Skvalderkål, Aegopodium podagraria og stor nælde, Urtica dioica er lyskrævende og kan ikke overleve i dyb skygge. Men på trods af fraværet af ukrudtsarterne vil de skyggetolerante skovbundsarter ikke sprede sig hertil naturligt. Skovbunden i skovens interiør vil derfor domineres af vindspredte arter som eksempelvis bregner, som for så vidt kan være ganske attraktive, men her fremhæves monotonien som det primære problem. Så snart man introducerer udvalgte arter, får skyggen en helt afgørende betydning for planternes overlevelse og for at opnå en varieret flora i skovbunden. Elemans eksperiment understregede denne sammenhæng ved skovbrynsarterne og de skyggetolerante arters ligestillede overlevelsesevne under skyggede forhold. 61 Artsbestemt Videnssamlingen viste, at den næringsrige jord og den høje ph ikke var begrænsende for udbredelsen af skovbundsarter. Til gengæld er disse forhold gunstige for ukrudtsarternes trivsel, og et højt lysindfald i skovens unge år fremmer græsser, der danner et tæt vegetationsdække. De høje ukrudtsarter og græsserne begrænser skovbundsarterne og selv ved direkte introduktion, bliver man nødt til at forholde sig til denne problemstilling. Videnssamlingen viste, at man skal forholde sig til problemstillingen på artsniveau, og at arternes egenskaber bestemmer, hvilke stadier af udbredelsen begrænsningen knytter sig til.

62 Verheyen & Hermy opsummerede det som vanskeligheder knyttet til enten: 1. Spredning og etablering 2. Spredning 3. Etablering eller 4. Ingen problemer Disse variationer mellem arterne understreger et krav om, at planlæggeren har indsigt i planternes karakteristika og kan med fordel støttes af konkrete erfaringer fra eksperimenter. Arternes individuelle egenskaber bestemmer, hvordan man helt konkret skal gribe introduktionen an. 62 Videnssamlingen viste og beskrev forskelle mellem hemikryptofytter og geofytter som helt grundlæggende. Hemikryptofytter som eksempelvis den skyggetolerante fladkravet kodriver, Primula elatior eller den mere lyskrævende almindelig fingerbøl, Digitalis purpurea, begrænses af deres etableringsevne og helt konkret af det tætte vegetationsdække, som forhindrer deres spiring. På trods af en stor frøproduktion forhindres deres etablering Geofytter, som eksempelvis vorterod, Ranunculus ficaria eller ægte hundetand, Erythronium dens-canis har ikke problemer med at producere levedygtige frø, som spirer og etablerer sig, men deres udbredelse begrænses betydeligt af deres langsomme spredning. Vegetativ spredning kan have en betydning i forbindelse med anvendelse af jorddækningslag af barkflis, da dette lag beskytter skudbygningen hos disse, men derudover viste denne udbredelsesmetode sig at være uden betydning, og man understregede i videnssamlingen, at frøproduktion og frøspredning var altafgørende. Begrænsninger i frøproduktion og spredning har en betydning i lokal sammenhæng og selv efter introduktion, eller som i eksperimenterne, hvor gamle skove var placeret direkte op til bynære skove, betød det, at udbredelsen af disse arter foregik meget langsomt. Frøproduktionen viste sig endvidere at have en betydning og en sammenhæng med den eutrofierede jord og mængden af lysindfald. Arter, som producerer få, store og tunge frø med stor overlevelsesevne, spredes ikke langt og er tilpasset livet i den indre skov. Når stressniveauet falder ved stigning i lys, næring mm. som i den unge bynære skov, producerer planten færre og endnu større frø, hvilket sikrer spiringen, men besværer samtidig spredningen yderligere. Dette er væsentligt at forstå i forbindelse med introduktion, da det understreger planternes positive etableringsog konkurrenceevne, men samtidig understreger deres langsomme spredningsevne.

63 63 Monokultur af bregner i Vestskoven. Set i en større sammenhæng kan det give en smuk pause mellem mere spektakulære plantesamfund. Foto: Julie Foged Andersen

64 Frø eller planter Introduktion er en metode, som varierer alt afhængig af de specifikke arter. Artsvalget er med til at afgrænse mulighederne for i hvor stort et omfang, man kan udbrede arterne, idet tilgængeligheden af frø eller planter varierer på artsniveau. Den enkelte arts evne til at etablere sig fra henholdsvis frøstadie til et mere modent stadie varierer. Eksempelvis viste videnssamlingen, at problemer knyttet til introduktion af almindelig klokkeskilla, Hyacinthoides non-scripta ligger i, at planten først blomstrer fem år efter såning. Derfor kan man med fordel introducere denne art ved plantning af modne individer for at opnå attraktionsværdi fra starten. Hemikryptofytter kan eventuelt introduceres som modne planter for at omgå spiringsproblemer, og geofytter kan introduceres som løg eller knolde. Hvor det er muligt, er der dog en økonomisk fordel i at anvende frø. 64 Joanna Francis har sammen med sine kollegaer fremlagt en opskrift, som tager højde for disse artsvariationer. Denne er præsenteret i videnssamlingen. Dog forholder den sig til britiske forhold og kan derfor ikke overføres direkte til danske forhold. Artslisterne og de konkrete anvisninger til selve såningen eller plantningen kan anvendes som inspiration for danske introduktioner af mere eksperimentel karakter. Her henvises igen til eksperimenterne i Alnarp, som er værdifulde, idet de kan overføres mere eller mindre direkte til danske forhold. Konklusioner om anvendelse af frøblandinger i videnssamlingen er modstridende. Francis anbefalede, at man anvender frøblandinger for at få en højere succesrate, idet arternes overlevelse og tilpasningsevne var uforudsigelig i introduktionseksperimenterne i Milton Keynes. Omvendt konkluderede Cohn ud fra sine eksperimenter, at den indbyrdes konkurrence mellem arterne i frøblandingerne resulterede i arternes faldende tæthed. Cohns konklusioner er helt i tråd med Grimes teoretiske og videnskabeligt baserede CSR-model, mens Francis konklusioner er mere erfaringsbestemte. Ukrudtsbekæmpelse en præmis Videnssamlingen består af forskning, der fokuserer på at afklare, hvilke egenskaber hos planterne og i vækstmiljøet, der begrænser skovbundsfloraens forekomst. Den del af videnssamlingen, der håndterer problemstillingen mere løsningsorienteret, tager i alle tilfælde udgangspunkt i fortrængning af ukrudtsarter som en præmis. Forskerne bag disse eksperimenter tager udgangspunkt i en forudsætning om, at arternes manglende udbredelse ikke skyldes, at den tidligere landbrugsjord i sig selv er problematisk. Undtagelsesvis viste dele af videnssamlingen, at hvid anemone, Anemone nemorosa og lundfladstjerne, Stellaria nemorum knyttede sig til gamle skove. Eksperimenter med jorddækning er alle relativt omkostningsfulde og ville

65 derfor ikke realistisk set kunne implementeres på større sammenhængende områder. Der kan til gengæld være en idé i at anvende disse metoder i punktnedslag på strategisk udvalgte steder for på den måde at koncentrere indsatsen og begrænse omkostningerne. Eksperimenterne af Cohn et al. viste, at sprøjtning ikke kan stå alene. Efter sprøjtning efterlades et tæt lag af vegetation, og det bør fjernes ved kultivering for at lette spiringen hos introducerede arter. Francis understreger endvidere, at introduktioner bør foretages i forbindelse med, at kronetaget sluttes, så skyggen på længere sigt holder de lyskrævende ukrudtsarter tilbage. Sprøjtning, og for så vidt også de andre metoder til fortrængning af ukrudtsarter, bør altid efterfølges af skygge, og det er metoder, der anvendes for at lette introducerede arter i etableringsfasen. Sprøjtning med glyfosat er en relativt billig og mindre krævende metode, men der knytter sig stor politisk modstand mod anvendelse af glyfosat i Danmark. Man har bestemt at anvendelsen af glyfosat bør holdes på et minimum (jf. afsnittet om Joanna Francis opskrift under Videnssamling). Eksperimenter fra Storbritannien arbejder ud fra en anden agenda, og det giver en høj succesrate i deres introduktionseksperimenter. Man kan undre sig over, at man fra dansk side hævder, at man bør minimere brugen af pesticider for at beskytte skovbundsfloraen, når problemet netop er, at de arter, man ønsker at beskytte, netop ikke er til stede. Man kan diskutere skadeligheden af en kontrolleret anvendelse af glyfosat Denne diskussion er et helt kapitel for sig selv, og det er ikke en del af dette speciale, men det er på sin rette plads at pointere, at der er flere synspunkter i denne. 65 En interessant opdagelse i videnssamlingen var, at kalium tilsyneladende fremmer skovbundsarterne og begrænser græsserne. Der ligger et stort potentiale heri, så det er oplagt, at man igangsætter eksperimenter, der kan undersøge dette forhold.

66 STRATEGIER OG METODER Hvis man skal etablere eller fremme skovbundsflora i unge bynære skove, er man nødt til at anvende metoden; introduktion. Introduktion er udgangspunktet, og så varierer de enkelte løsninger i forhold til de konkrete situationer. Introduktion bygger på hortikulturelle metoder, men tanken er at planlægge introduktionerne således at de efter etableringen kan fungere i samspil med omgivelserne og hinanden uden større indgreb og dermed adskille sig betydeligt fra havebruget. Tidligere forskning understreger betydningen af driftsformen, og man ved, at driftsformer knyttet til det traditionelle skovbrug, ikke fremmer skovbundsfloraen. Naturnær skovdrift skaber optimale rammer for skovbundsfloraen, og det forudsættes i dette speciale, at denne driftsform implementeres på eller er en præmis for alle bynære skove. Derudover kan man også gennem arkitekturen skabe rammer for en varieret skovbundsflora i kraft af vekslende lysforhold, vådområder osv. 66 Strategier Skovoplevelsen skal være en modsætning til byen og imødekomme ønsker om variation og pleje uden tydelig menneskelig påvirkning (jf. beskrivelsen af den emotionelle skovoplevelse i Introen). Hvis man skal tilgodese disse ønsker, er man nødt til at kontrollere naturen uden at fjerne følelsen af at komme ind i en anden verden end den, byen repræsenterer. Igennem introduktion kan man skabe en variation i oplevelsen ved at markere forskellige områder, understrege rumlige virkninger og på planteartsniveau ved at introducere flere arter. Planteanvendelsen styres af de givne vækstvilkår, og muligheder for at fremme skovbundsflora på forskellige lokaliteter afgrænses derved på artsniveau af lys/skygge, tørke/fugt og af stedets givne jordbundsforhold, men strategierne bag planteanvendelsen kan varieres. Den rette drift støtter, som nævnt, introduktioner. Det belgiske eksperiment med introduktion af almindelig klokkeskilla, Hyacinthoides non-scripta bekræftede, at udtyndinger kunne tillægges en del af ansvaret for, at store dele af populationerne uddøde (jf. Eutrofiering under Videnssamling). Dette bekræfter netop visse skovbundsarters følsomhed overfor forstyrrelser. En faktor som man bør tage højde for i forbindelse med introduktion. Anvendelse af gangbroer gennem særligt følsomme områder er en mulighed for at tilgodese brugernes behov med hensyntagen til sarte plantesamfund enten som en permanent løsning eller over en kortere periode fx under etablering. Strategierne er ikke kun eksempler på, hvordan man kan anvende introduktioner til at forstærke oplevelsen, men er også en måde at forbedre orienteringen i en skov.

67 67 Kulturplanten Lilium hansonii får et andet udtryk i skoven sammen med bregner og andre skyggetolerante arter.

68 Punktnedslag eller flader I strategisk udvalgte punktnedslag kan man koncentrere introduktioner. For eksempel ved bænke og opholdspladser. Man kunne også introducere skovbrynsarter ved skovens indgange for at lokke eller blot for at markere en stis begyndelse. De klassiske farvemarkerede stier kunne eventuelt suppleres af farvestyrede artsintroduktioner undervejs i stiforløbet, som man netop kunne markere ved indgangen. Ved at koncentrere introduktioner af iøjnefaldende arter evt. understreget af en lysning i trækronerne længere inde i skoven, kan man pirre folks eventyrlyst til at forlade stierne. Introduktioner kan også være med til at understrege terræn eller markere vådområder, så man på den måde forstærker oplevelsen af samme. Som en modsætning til intensive punktnedslag kan man ekstensivere introduktionerne. På den måde kan man skabe variation mellem ukrudtsarterne i de lysere partier. Man kan også introducere langsomspredende skyggetolerante arter i skovens indre, og ideen er så, at de vil udbrede sig og vokse sammen til et større sammenhængende område. Forårsblomstrende løg eller knolde, der kan etablere sig mellem ukrudtsarterne, kan ligeledes skabe variation over større flader. 68 Artsrige eller fåartede Artsblandinger er at foretrække frem for monokulturer, idet det skaber sundere og mere modstandsdygtige populationer. Man kan opbygge de enkelte introduktioner af få arter, der skaber ro, hvor der eksempelvis sker store skift i arkitektur eller mellem træarter. Mangeartede blandinger stiller større krav til planlæggeren og er mere problematiske (jf. diskussion om frøblandinger under Introduktion, samt Grimes CSR-model under Forstudie). Oplevelsen kan til gengæld blive meget værdifuld og kan skabe en stærk effekt for opleveren. Arternes blomstring kan suppleres af variationer mellem blade. Omvendt kan man forestille sig områder, hvor det netop er bladene, der fokuseres på som virkemiddel eksempelvis ved at blande bregner og græsser. Kontraster Skoven skal stå som en kontrast til byen, men den bynære skov knytter sig typisk direkte til byen eller bebyggelser. Ved at anvende kulturplanter i skovens kant kan man skabe en overgang mellem kultur og natur. Indvandring af kulturplanter fra haver og parker kan ligefrem fremhæves og skabe en overgang, men også understrege kontrasten. Kulturplanterne vil få et nyt og interessant udtryk i skoven i kraft af skalaændring og i samspil med træerne og de andre planter. Introduktioner kan også anvendes for at understrege kontraster mellem forskellige områder indenfor skoven. Pauser i skovfloraen kan være effektfuld som en kontrast til mere intensive områder.

69 69 Koncentration af Digitalis og Silene dioica i skovkanten. En variation mellem ukrudtsarter.

70 Metoder Nedenfor præsenteres metoder til etablering og fremme af skovbundsflora i unge bynære skove. De kan anvendes enkeltvis eller i kombination med hinanden. Gennemgangen af de enkelte afsnit er en mere direkte kobling til videnssamlingens konklusioner og kan ses som en opsummering på diskussionen. Ukrudtsbekæmpelse er en præmis i følgende tilfælde: - i allerede etablerede bynære skove, hvor de høje ukrudtsarter dominerer - for at introducere konkurrencestærke arter med prydværdi i lysere partier - hvis den efterfølges af skygge for at etablere skyggetolerante langsomspredende arter Ukrudtsbekæmpelse er ikke nødvendig ved: - introduktion af konkurrencestærke arter ved skovrejsning - introduktion af løg og knolde (geofytter) Metoder til fortrængning af ukrudtsarterne er typisk krævende eller omkostningsfulde. De er derfor velegnede til strategisk udvalgte punktnedslag. 70 Konkurrencestyring De bynære skove er domineret af konkurrencestærke høje urter, som ikke tilgodeser brugerens rekreative behov. Høje brændende nælder afskærmer skoven, og skvalderkål og græsser danner et monotont dække i halvskyggen, som forhindrer andre planter i at etablere sig længere inde i skoven. Gennem grundig indsigt i planternes udbredelsesmønstre og indbyrdes konkurrence, kan man provokere ukrudtsarterne ved at introducere konkurrencestærke arter med attraktionsværdi. Ikke kun for at skabe prydværdi igennem de enkelte planter, men også for at skabe variation i helhedsoplevelsen. Denne metode er rettet mod de dele af skoven, hvor skyggen ikke begrænser ukrudtsarterne, og hvor etablering og overlevelse efter introduktion af mindre konkurrencestærke arter på længere sigt ville kræve konstant ukrudtsbekæmpelse. Dette er helt konkret skovkanterne og områder af skoven med højt lysindfald. Fraværet af konkurrencestærke arter i bynære skove kan skyldes etablerin gsvanskeligheder på grund af det tætte vegetationsdække af ukrudtsarter. Såfremt etableringen afhjælpes, kan de leve sammen med ukrudtsarterne. Ved skovrejsninger burde man teoretisk set kunne introducere konkurrencestærke arter med attraktionsværdi for at begrænse udbredelsen af ukrudtsarterne og for at skabe variation. Metoden kan også anvendes midlertidigt, indtil kronetaget sluttes, og skyggen vil stresse disse arter. Herefter kan mere stresstolerante arter med fordel introduceres.

71 71 Tanacetum macrophyllum er konkurrencestærk mellem ukrudtsarterne

72 Forårsblomsterflor Det hvide anemonetæppe har taget patent på at hylde foråret i de danske skove. Det er bare ikke realistisk, at anemonetæppet skal pryde de unge bynære skove indenfor en overskuelig fremtid. Videnssamlingen indikerede ligefrem, at de slet ikke bryder sig om den tidligere landbrugsjord. Der er et stort potentiale i at forstærke forårsoplevelsen ved at introducere løgplanter og andre tidligtblomstrende geofytter, som er tilgængelige kommercielt. Det skal understreges, at denne gruppe ikke begrænses af ukrudtsarterne, og man kan derfor skabe effekt uden alt for store omkostninger sammenlignet med etablering af andre arter, der kræver en forudgående fortrængning af ukrudtsarter. Ulempen er, at deres spredning ofte foregår langsomt, og det er derfor nødvendigt at introducere en større mængde for at opnå effekt over større flader. Omvendt kan man også anvende denne metode i punktnedslag. 72 Forårsblomsterflor-metoden kræver, at man forholder sig til skovbundsfloraen som en del af en sammenhængende oplevelse. Skovbundsfloraen udgør kun en del af det samlede skovbillede, og træartsvalget og busklaget kan spille sammen med floraen om at skabe attraktion og variation henover året. I denne forbindelse henvises til Bilag 5 for Dunnetts liste over løg og knolde. Stævningsskov Stævningsskov fremhæves her, fordi driftsformen fremmer en varieret skovbundsflora i kraft af den konstante vekslen mellem lys og skygge. Hvis man stævner et skovparti i en bynær skov, fjerner man ikke problemstillingen omkring dominansen af ukrudtsarterne. Ved lysstillingen vækker man frøbanken, så de lyskrævende ukrudtsarter vågner efter en periode med skygge. Derfor er introduktion også grundlæggende for denne metode. Dunnetts eksperimenter med stævningsskov illustrerer mulighederne i at forene attraktionsværdi direkte med produktion. Oplevelsesværdien er høj såfremt man introducerer arter, og man kan kombinere de førnævnte metoder; Konkurrencestyring og Forårsblomsterflor under Stævningsskov. Stævningsskovens lysforhold varierer fra, at skoven er helt lysstilllet til, at skovbunden ligger i fuld skygge. Introduktion af konkurrencestærke arter med prydværdi kan skabe oplevelse og variation under lysstillingen. Etablering af skyggetolerante arter kan pryde skovbunden under skyggeperioden. Introduktion af forårsblomstrende geofytter kan endvidere berige stævningsskoven.

73 73 Forårsblomstrende Narcisus cyclamineus i skovbunden

74 Laboratoriet Der er mange fordele i at forholde sig eksperimentelt til etablering og fremme af skovbundsflora. Igennem diskussionen fremgik det, at der stadig er en del uafklarede områder. Det understreges, at man mangler forskning, der forholder sig konkret til danske forhold på et niveau, der er sammenligneligt med de britiske eksperimenter med Francis i spidsen. Det er nødvendigt, at landskabsarkitekter gør sig bemærkede i forbindelse med forskning af etablering og fremme af skovbundsflora på verdensplan. Det er også nødvendigt, at vi sætter vores præg på planlægning af bynære skove ikke kun i forbindelse med arkitekturen, men også i forhold til at sætte fokus på oplevelsesværdien i skovbundsfloraen. Vores indgangsvinkel er til forskel fra andre faggruppers rettet direkte mod brugeren. Ved at vælge en laboratoriemodel har man mulighed for at afprøve en lang række metoder lige fra stævningsskovdrift til generel afprøvning af ukrudtsbekæmpelse, samt afklaring af om de enkelte arter bør introduceres som frø eller modne planter. Fælles for disse metoder er introduktion. 74 I praksis må man tage hensyn til brugeroplevelsen sideløbende med eksperimenterne, og det kræver landskabsarkitektens faglighed til at sammensætte en strategi og til at udvælge punktnedslag og eventuelt kontinuerligt omtænke planlægningen af brugeranvendelsen. Laboratoriemodellen er ikke nødvendigvis knyttet konkret til forskning, men kan også illustrere en åben og eksperimenterende indgangsvinkel, som kan være mere eller mindre omfattende. Den kræver dog en vis indsigt og interesse i emnet, og der er en åbenlys økonomisk fordel eller nødvendighed i at knytte den direkte til den officielle forskning.

75 75

76 76

77 OUTTRO 77

78 Vestskoven konkretiserer specialets problemstilling og står som en kontrast til Rødhættes eventyrlige skov. Den blomstrende skovbund frister Rødhætte til at gå længere ind i skoven, og i Vestskoven spærrer en skærm af brændende nælder den indre skov, så man ikke fristes til at forlade skovkanten. Formålet med specialet var at danne et overblik over etablering og fremme af skovbundsflora i unge bynære skove, som eksempelvis Vestskoven. Dette overblik skulle så danne et grundlag for en mere praktisk tilgang til problemstillingen. Forbilledet var en varieret skovbund, som blomstrer og skaber oplevelse og attraktionsværdi. I 1983 afsluttede Mogens B. Andersen og Curt Mikkelsen, ligesom jeg, deres kandidatuddannelse i landskabsarkitektur med en undersøgelse af, hvordan man kunne berige de mange rekreative skove med en varieret skovbundsflora. De behandlede driftsdelen meget grundigt, men efterlyste viden og eksperimenter omkring introduktion af skovbundsflora. Dette speciale kan derfor ses som en udbygning og en opdatering af Andersen og Mikkelsens undersøgelse. Konklusionen på dette speciale følger nedenfor. 78 KONKLUSION Isoleringen af de bynære skove forhindrer indvandring af en varieret skovbundsflora fra gamle skove. Selv når bynære skove er placeret direkte op til veletablerede plantesamfund, sker indvandringen af mange skovbundsarter meget langsomt set i forhold til at opnå attraktionsværdi og oplevelse for brugeren. Introduktion af skovbundsflora er derfor en præmis. Den eutrofierede landbrugsjord, som bynære skove etableres på, viste sig ikke i sig selv at være begrænsende for langt størstedelen af skovbundsarterne. Men den næringsrige jord og den manglende konkurrence fremmer forekomsten af høje ukrudtsarter. Sammen med et tæt vegetationsdække af græsser i skovens unge år forhindres eventuel etablering af andre skovbundsarter derved. Ukrudtsbekæmpelse er derfor grundlæggende for en vellykket introduktion i etablerede bynære skove. Undtagelsesvis gælder dette ikke for introduktion af løg og knolde eller i forbindelse med skovrejsning. Metoder til ukrudtsbekæmpelse er omkostningsfulde, men kan anvendes i punktnedslag. Når man skal forholde sig praktisk til introduktion, må man forholde sig til planterne på artsniveau. Frøproduktion, spredning og etablering varierer fra art til art, og præstationsevnen indenfor disse tre faktorer bestemmer artens udbredelse, og hvilke problemer man skal tage højde for. Strategier til etablering og fremme skovbundsflora i unge bynære skove er at introducere arter intensivt i punktnedslag eller ekstensivt over større

79 flader. Introduktionerne kan være artsrige eller fåartede, og man kan anvende introduktioner for at skabe eller understrege kontraster mellem by og skov eller mellem områder indenfor skoven. Strategierne forbedrer eller forstærker skovoplevelsen. Metoder til etablering og fremme af skovbundsflora i unge bynære skove er: Forårsblomsterflor, Konkurrencestyring, Stævningsskov og Laboratoriet. Disse metoder kan anvendes enkeltvis eller i kombination med hinanden. Endelig skal det understreges, at dette speciale blot behandler en del af det at skabe en attraktiv og oplevelsesrig bynær skov. Skovbundsfloraen spiller sammen med en række andre faktorer om at skabe en helhedsoplevelse. Man må ikke glemme også at rette fokus mod de muligheder, der ligger i busklaget, træartsvalget og anvendelsen af slyng- og klatreplanter eller i forhold til arbejdet med arkitekturen eller opbygningen. VIDERE STUDIER Dette studie har koncentreret sig om det forarbejde, man bør gøre sig inden arbejdet med skovbundsflora i bynære skove. Videnssamlingen har primært indeholdt artikler, der behandler problemstillingen ud fra et ønske om at fremme hjemmehørende skovbundsarter i bynære skove og er vurderet ud fra biologen eller botanikerens synsvinkel. Man har blandt andet observeret indvandringen af hjemmehørende arter fra omkringliggende gamle skove, men ingen har omhandlet observationer af kulturplanter fra omkringliggende haver og parker. Den manglende viden omkring denne del af studiet er en begrænsning, idet der ligger et potentiale i, at man kan supplere hjemmehørende arter med kulturplanter. Den manglende viden er udtryk for, at der alle vegne eksisterer en negativ holdning til anvendelse af kulturplanter i bynære skove, men kan samtidig være udtryk for, at der mangler nye perspektiver på, hvordan man skaber en attraktiv bynær skov. 79 Indvandring af kulturplanter Ugandaskoven ligger på Amager og er Tårnby Kommunes eneste rekreative, bynære skov. Den er etableret i begyndelsen af 60érne på tidligere landbrugsjord og er omgivet af agerland, kolonihaver og bebyggelse. Kim Larsen, naturvejleder i Københavns Kommune, lavede i sin studietid en opgave hos botanikeren Peter Vestergaard, hvor han observerede indvandringen af kulturplanter fra de omkringliggende haver til Ugandaskoven. Det har ikke været muligt at få fat i opgaven, men det kunne være interessant at se plantelisten og opdatere den samt at vurdere planternes trivsel og samspil med hjemmehørende arter. Dette materiale kunne være et værdifuldt værktøj og grundlag for etablering og fremme af skovbundsflora i bynære skove.

80 Jørgen Jensen, pensioneret botaniker fra Københavns universitet, har i 2009 lavet en planteliste for Hesede Planteskole alias Paradishaven. Paradishaven ligger i tilknytning til Gisselfeld Gods og blev oprindeligt anlagt som en planteskole med frugttræer, stauder, prydbuske og træer. Planteskolen leverede i sin storhedsperiode sjældne planter til landets parker og botaniske haver. Funktionen som planteskole ophørte i 1925, og sidenhen er den bevaret med et meget lavt plejeniveau. Botanikeren Johan Lange lavede i 1965 en oversigt over overlevende træer, buske og urter (Lange, 1965). Set sammen med Jørgen Jensens opdaterede liste kan man uddrage konklusioner omkring kulturplanternes hårdførhed og konkurrenceevne i en skov uden højt plejeniveau. Jørgen Jensens liste er et værdifuldt grundlag, men det bør understreges, at en del af studiet også består i at vurdere planternes trivsel og deres samspil med hinanden. Derfor bør listen suppleres af et eller flere besøg i Paradishaven. 80 Litteraturtips I bogen The Dynamic Landscape præsenteres tanker, metoder og eksempler på planteanvendelse, der er inspireret af naturen. Bogen er bygget op af artikler af forskellige forfattere, der alle arbejder med planlægning, og bogen er henvendt til landskabsarkitekter (Dunnett & Hitchmough, 2004). Noel Kingsbury giver, i sit bidrag til bogen, en oversigtsmodel over forskellige planlægningsmetoder, som hver især mere eller mindre forener design og natur, og som er tilpasset forskellige plejenivaeuer (Kingsbury, 2004). Når man skal forholde sig praktisk til etablering og fremme af skovbundsflora, kan man med stor fordel bestemme en planlægningsmetode ud fra denne model, for derefter at studere de eksempler der refereres til. Et af bogens centrale budskaber er dog, at planter er levende, og når man planlægger plantninger, bør man indtænke plejenivaeuet og forholde sig til det faktum, at plantesamfund er dynamiske og ikke statiske. William Robinsons The Wild Garden er et klassisk værk første gang udgivet i Den supplerer ovenstående og er en beskrivelse af planter hjemmehørende og eksoter placeret i det rette miljø, så de blomstrer og trives uden særlig pleje. Beskrivelserne er baseret på Robinsons erfaringer fra haven omkring Gravetyre Manor i Sussex, England (Robinson, 1994). I Plant User Handbook zoomer man ind på den meget praktiske side af landskabsarkitekturen. Bogen er helt uundværlig og giver konkrete eksempler og opskrifter til etablering og pleje af blandt andet bynære skove. Bogens forfattere forholder sig, ligesom Robinson, frit til anvendelsen af hjemmehørende arter overfor kulturplanter (Hitchmough & Fieldhouse, 2004).

81 81 Muligheder ved anvendelse af slyng- og klatreplanter. Her bjergskovranke, Clematis montana.

82 82 Tyskerne Richard Hansen og Friedrich Stahl har i bogen: Die Stauden und ihre Lebensbereiche beskrevet planters individuelle præference for levested og deres udbredelsesmønstre. Bogen bygger på mange års forskning og indeholder anvisninger til udvælgelse, placering og etablering af forskellige arter. Den kan ligeledes være en anvendelig kilde til planlægning af skovbundsflora i bynære skove (Hansen & Stahl, 1997).

83 83 Geranium i plantesamfund, skovbryn.

84 84

85 KILDER (De kilder, der er henvises til i Videnssamlingen, er samlet nederst. Enkelte kilder optræder begge steder.) Amrein, D., Rusterholz, H. & Baur, B. (2005) Disturbance of suburban Fagus forests by recreational activities: Effects on soil characteristics, above-ground vegetation and seed bank. Applied Vegetation Science 8, pp Andersen, M. B. & Mikkelsen, C. (1983) Skovbund i rekreativ skov Studieopgave for Afdeling for have og landskab, KVL Andersen, Ulla Rose (2009) Samtale, oktober Andersen, U.V. & Jørgensen, B.B. (1995) Urtefloraens sammensætning i to skovtyper Serietitel: Park- og Landskabsserien / 8 / Skovbrugsserien / 12, Forskningscenteret for Skov og Landskab. Det biovidenskabelige fakultet, Københavns universitet. Arnklit, F., Jensen, H.A. & Jensen, J. (2003) Anbefalede plantenavne. København, Plantedirektoratet, Gads Forlag, Arnklit, F., Jensen, H.A. & Jensen, J. (2007) Plantenavne dyrkede og vilde planter. Frederiksberg, Biofolia. 85 Bürger, AM. & Springborg, S. (2010) Samtale, februar Cohn, E.V.J. & Packham, J.R. (1993) The introduction and manipulation of woodland field layers: seeds, plants, timing and economics. Arboricultural Journal 17, pp De brødrene Grimm (2010) Rødhætte. Grimms eventyr. Samlede eventyr udgivet af de brødrene Grimm.[online]. Tilgængelig fra: rodhaette [ ]. Dunnett, N. & Hitchmough, J. (red.) (2004) The Dynamic Landscape. London, Taylor & Francis. Garrett, F. & Dusoir, R. (2004) Bulbous plants for use in designed landscapes I: Hitchmough, J. & Fieldhouse, K. (eds.), Plant User Handbook, UK, Blackwell Science. p Graae, B.J., Hansen, T. & Sunde, P.B. (2003) The importance of recruitment limitation in forest plant species colonization: a seed sowing experiment. Flora 199, pp Grey-Wilson, Christopher (1994) Wild Flowers. London, Dorling Kindersley Limited.

86 Grime, J. P. (2001) Plant strategies, vegetation processes, and ecosystem properties (2 nd ed.). Chichester, England, John Wiley & Sons. Hahn, K. & Varming C. (2007) Skovbundsflora i gammel urørt skov - videnblad , Skov & Landskab. Det biovidenskabelige fakultet, Københavns universitet. Hansen, Karin et al. (2008) Skovrejsning Miljømæssige konsekvenser videnblad 4.0-1, Skov & Landskab. Det biovidenskabelige fakultet, Københavns universitet. Hansen, Poul Evald, (2009) Samtale, oktober Hansen, R. & Stahl, Friedrich (1997) Die Stauden und ihre Lebensbereiche. 5. oplag. Tyskland, Ulmer. Heilmann-Clausen, Jacob (2005) Naturnær skovdrift og biodiversitet I: Larsen, J.B. (red.), Naturnær skovdrift. København, Dansk Skovforening pp Hill, M.O. et al. (1999) Technical annex - Ellenberg s indicator values for British plants. Ecofact, vol Hitchmough, J. & Fieldhouse, K. (2004) Plant User Handbook. UK, Blackwell Science. Hitchmough, James (2004) Herbaceous Perennials I: Hitchmough, J. & Fieldhouse, K. (eds.), Plant User Handbook, UK, Blackwell Science. p Kingsbury, Noel (2004) Contemporary overview of naturalistic planting design I: Dunnet, N & Hitchmough, J. (red.), The Dynamic Landscape. London, Taylor & Francis. pp Lange, Johan (1965) Hesede planteskole. Dansk dendrologisk årsskrift bd. 2 Hæfte 2. Særtryk. Lange, Johan (1994) Kulturplanternes indførselshistorie i Danmark indtil midten af 1900-tallet. Frederiksberg, Jordbrugsforlaget. Larsen, J. Bo (red.) (2005a) Naturnær skovdrift. København, Dansk Skovforening. Larsen, J. Bo (2005b) Naturnær skovdrift Hvorfor og hvordan? I: Larsen, J.B. (red.), Naturnær skovdrift. København, Dansk Skovforening. pp Larsen, J. Bo et al. (2005) Skovudviklingstyper den langsigtede skovudvikling I: Larsen, J.B. (red.), Naturnær skovdrift. København, Dansk Skovforening. pp

87 Naturhistoriska riksmuseet (2010) Den virtuelle floran [online] Tilgængelig fra: [ ]. Nielsen, Anders Busse (2009) Samtale, november Oustrup, Liv (2007) Skovopfattelse videnblad , Skov & Landskab. Det biovidenskabelige fakultet, Københavns universitet. Petersen, P. M. & Vestergaard, P. (2004) Basisbog i vegetationsøkologi. (1. udg. 1993). København. Nordisk Forlag. Robinson, William (1994) The Wild Garden. 5. udgave. USA. Sagapress/Timber Press. Skov- og Naturstyrelsen (2010a) Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene. [online] Tilgængelig fra: Handlingsplan_naturnaer.htm [ ]. Skov- og Naturstyrelsen (2010b) Invasive arter. [online] Tilgængelig fra: invasivearter/ [ ]. Skov- og Naturstyrelsen (2010c) Statslig skovrejsning. [online] Tilgængelig fra: Projektstoette/Statslig/ [ ]. 87 Skov- og Naturstyrelsen (2010d) Vestvolden og Vestskoven. [online] Tilgængelig fra: Hovedstaden/VestvoldenOgVestskoven.htm [ ]. The Danish Ministry of the Environment, Forest and Nature Agency (2005) Close-to-nature Forestry in Danish State Forests, What, How and When. En kopi kan bestilles hos Frontlinien, Rentemestervej 8, 2400 København NV, Danmark, tlf Tvedt, T. & Søndergaard Jensen, F. (red.) (1999) Friluftliv i landskabet. København. Udgivet af Miljø- og Energiministeriet. Wiström, B.; Richnau, G.; Nielsen, A.B. & Gustavsson, R. (2009) Strukturrika planteringar en möjlighet för stadens grönska. Gröna Fakta 5/ 2009, Movium SLU, Alnarp. VIDENSSAMLING Brunet, Jörg et al. (2000) Factors influencing vegetation gradients across ancient-recent woodland borderlines in southern Sweden. Journal of Vegetation Science 11, pp

88 Brunet, Jörg (2007) Plant colonization in heterogeneous landscapes: an 80-year perspective on restoration of broadleaved forest vegetation. Journal of Applied Ecology 44, pp Brunet, J. & Von Oheimb, G. (1998) Migration of vascular plants to secondary woodlands in southern Sweden. Journal of Ecology 86, pp Buttenschøn, R. & Klitgaard, O. (2002) Stævningsskove i Danmark - videnblad 3.1-3, Skov & Landskab. Det biovidenskabelige fakultet, Københavns universitet. Cohn, E.V.J. & Millett, P. (1995) Problems of the implementation and management of urban woodland habitat schemes. Land Contamination & Reclamation vol. 3-2, pp Cohn, E.V.J. & Packham, J.R. (1993) The introduction and manipulation of woodland field layers: seeds, plants, timing and economics. Arboricultural Journal 17, pp Cohn, E.V.J., Trueman, I.C. & Packham, J.R. (2000) More than just trees. Aspects of Applied Biology 58, pp Dunnett, Nigel (1995) Coppice gardening. The Garden marts 1995, pp Dunnett, Nigel (2000) At the cutting edge. The Garden maj 2000, pp Dunnett, Nigel (2004) Shrub mosaics and woodland edge `natural models for shrub planting I: Hitchmough, J. & Fieldhouse, K. (eds.), Plant User Handbook, UK, Blackwell Science. pp Hitchmough, James (2004) Herbaceous Perennials I: Hitchmough, J. & Fieldhouse, K. (eds.), Plant User Handbook, UK, Blackwell Science. p Ehrlén, J. & Eriksson, O. (2000) Dispersal limitation and patch occupancy in forest herbs. Ecology 81 (6), pp Elemans, Marjet (2004) Light, nutrients and the growth of herbaceous forest species. Acta Oecologica 26, pp Francis J. L. & Morton, A.J. (1992) The establishment of ground flora species in recently planted woodland. Aspects of Applied Biology 29, pp Francis J. & Street M. (1993) The establishment of woodland herbs in new plantations in Milton Keynes. Urban Nature Magazine, autumn 1993, pp Graae, B.J., Hansen, T. & Sunde, P.B. (2004) The importance of recruitment limitation in forest plant species colonization: a seed sowing experiment. Flora 199, pp

89 Graae, B.J., Sunde, P.B. & Fritzbøger, B. (2003) Vegetation and soil differences in ancient opposed to new forests. Forest Ecology and Management 177, pp Hermy et al. (1999) An ecological comparison between ancient and other forest plant species of Europe, and the implications for forest conservation. Biological Conservation 91, pp Hermy, M. & Verheyen, K. (2007) Legacies of the past in the present-day forest biodiversity: a review of past land-use effects on forest plant species composition and diversity. Ecol. Res. 22, pp Hooley, J.L. & Cohn, E.V.J. (2003) Models of field layer vegetation interactions in an experimental secondary woodland. Ecological Modelling 169, pp Jacquemyn, H., Brys R. & Hermy, M. (2001) Within and between plant variation in seed number, seed mass and germinability of Primula elatior: Effects of population size. Plant biol. 3, pp Kingsbury, Noel (2004) Contemporary overview of naturalistic planting design I: Dunnet, N & Hitchmough, J. (red.), The Dynamic Landscape. London, Taylor & Francis. pp Nielsen, A. B. & Larsen, J. Bo (2006) Stævningsskov og skovudviklingstype 91 - videnblad , Skov & Landskab. Det biovidenskabelige fakultet, Københavns universitet. 89 Nielsen, A.B., Nielsen, J.B. & Gustavsson, R. (2005) Nye artsblandinger til rekreationsskove og parkplantninger Tor Nitzelius park - videnblad , Skov & Landskab, Det biovidenskabelige fakultet, Københavns universitet. Packham, J.R., Harding, D.J.L., Hilton, G.M. & Stuttard, R.A. (1992) Functional Ecology of Woodlands and Forests. London, Chapman & Hall. Richnau, Gustav ([email protected] ) ( ) Personlig til Julie Foged Andersen ([email protected]). The Plant Press (2010) Dictionary of Common Names. [online] Tilgængelig fra: [ ]. Van der Veken et al. (2007) Over the (range) edge: a 45-year transplant experiment with the perennial forest herb Hyacinthoides non-scripta. Journal for Ecology 95, pp Verheyen, K. & Hermy, M. (2001a) The relative importance of dispersal limitation of vascular plants in secondary forest succession in Muizen Forest, Belgium. Journal of Ecology 89, pp

90 Verheyen, K. & Hermy, M. (2001b) An integrated analysis of the spatio-temporal colonization patterns of forest plant species. Journal of Vegetation Science 12, pp Verheyen, K. & Hermy, M. (2004) Recruitment and growth of herb-layer species with different colonizing capacities in ancient and recent forests. Journal of Vegetation Science 15, pp Worrel, R. & Francis, J.L. (2003) Establishing woodland flora in broadleaf and conifer woodlands. Scottish Forestry 57-4, pp

91 91

92 BILAG 1, ISOLERING KILDE LOKALITET FORMÅL ARTER RESULTAT/KONKLUSION 1 Brunet & Von Oheimb, 1998 Migration of vascular plants to secondary woodlands in southern Sweden. Skåne, Sverige Skove etableret på tidligere landbrugsjord. Alle stødte op til gamle skove. Et studie af skovbundsarternes spredningsmønstre. Alle arter, som optrådte i mere end fire udsnit indenfor alle forsøgsområderne. I alt undersøgte man 716 udsnit. Se eventuelt oversigt s. 432 Ud fra materialet konkluderede man, at meget få arter kan sprede sig effektivt ved vegetativ formering, og planterne er derfor afhængige af frøspredning, når de skal indvandre til unge bynære skove. Frøspredning foregår typisk ved, at planten spreder frøene i umiddelbar nærhed af moderplanten. Kun få frø spredes længere væk og danner en hale fra moderplanten. I dette studie observerede man kun planters indvandring fra tilstødende gamle skove. I denne sammenhæng var der altså tale om spredning indenfor relativt korte afstande. De myrespredte arter var i stand til at indvandre til de unge skovpartier. Man konkluderede, at spredningsmønstret først får en afgørende betydning jo mere isoleret den bynære skov er fra frøkilden. Det understreges, at spredningshastigheden er meget langsom selv i skove som støder direkte op til gamle skove. Maksimalt spredtes arter 50 m. over år. 2 Brunet et al., 2000 Factors influencing vegetation gradients across ancient-recent woodland borderlines in southern Sweden. Skåne, Sverige 12 gamle skove og tilstødende skove på tidligere landbrugsjord. At vurdere betydningen af spredningsvanskeligheder overfor abiotiske forhold. Som ovenfor, se eventuelt oversigt s Det høje indhold af fosfor i de unge bynære skove forhindrede som sådan ikke etableringen af skovbundsarterne, men det fremmede forekomsten af høje urter som skvalderkål, Aegopodium podagraria; vild kørvel, Anthriscus sylvestris og stor nælde, Urtica dioica. Det tætte skyggende lag af disse arter begrænsede tilgængeligheden af optimale vækstmiljøer for skovbundsarternes etablering. På samme måde hænger det sammen i forhold til øget lysindfald, som fremmer græsser. De danner et tæt plantedække, som forhindrer spiring af skovbundsarter. Man konkluderede, at spredningsvanskeligheder må tillægges en afgørende betydning for arternes fravær fra de bynære skove og ikke vækstmiljøet i sig selv. 3 Graae, Sunde & Fritzbøger, 2003 Vegetation and soil differences in ancient opposed to new forests. Bidstrup skov og 5 nye isolerede skove i samme område Sjælland, Danmark At undersøge betydningen af indholdet af fosfor og den høje ph i den tidligere landbrugsjord sammenlignet med skovbundsarternes spredningsevne og dermed betydningen af isoleringen af de bynære skove Arterne grupperes efter deres forekomst i de forskellige skovpartier og deres afstand til Bidstrup observeres. Se eventuelt oversigt s. 186 og 187. Resultaterne bekræftede, at skovbundsarterne indvandrer til de isolerede skove meget langsomt, men selv når skovene er etableret år tæt ved gammel skov, kunne man observere meget langsom indvandring. Vegetationen i de unge isolerede skove var artsfattig og domineret af et tæt lag af konkurrencestærke arter. Dette var ikke tilfældet i de nye skove etableret tæt ved den gamle skov, hvilket indikerer at spredningsafstand har en hel afgørende betydning. Forekomsten af stor nælde, Urtica dioica var højere i de isolerede skove, men i Bidstrup skov forekom den både i de nye partier og i de gamle. Dette indikerer, at dominansen af stor nælde er knyttet til manglende konkurrence i de isolerede skove frem for det høje indhold af fosfor og den høje ph. Dette bekræftes yderligere af, at skovmærke, Galium odoratum dækkede store områder i de nye isolerede skove, og at den var begrænset i sin udbredelse i det store sammenhængende skovområde. 4 Brunet, 2007 Plant colonization in heterogeneous landscapes: an 80- year perspective on restoration of broadleaved forest vegetation. Torup Skabersjö, Sydsverige Større skovområde med partier af forskellige aldre, historie og mere eller mindre isolerede. At observere indvandringen af skovbundsarter til unge bynære skove. Isoleringsproblematikken sammenholdes med betydningen af den tidligere landbrugsanvendelse. Arterne blev vurderet I forhold til deres hyppighed indenfor de forskellige skovpartier (se lokalitet). Man noterede endvidere arternes spredningsmønster. Se eventuelt oversigt s Man observerede, at indvandringen af skovbundsarter sker efter 10 år i forbindelse med, at kronetaget sluttes. Herefter sker en hurtig indvandring af vindspredte arter. I de isolerede skove står indvandringen stille herefter. Mellem 20. og 80. år sker der en fortsat, men noget langsom indvandring af skovbundsarter til skove, der støder op til gamle skove. Man kunne konkludere, at skove etableret på tidligere landbrugsjord var udmærkede habitater for skovbundsarterne, så snart kronetaget sluttedes og skyggen kontrollerede forekomsten af højere urter. Bynære skove, som støder op til gamle skove, vil få en flora, der kan sidestilles med den vi finder i disse efter år uanset tidligere jordbrug. Denne flora kan karakteriseres som et tæppe af forårsblomstrende arter efterfulgt af en mangfoldig sommervegetation Undtagelsesvis var hvid anemone, Anemona nemorosa og lundfladstjerne, Stellaria nemorum langt bedre repræsenteret i de gamle skove end de skove, der var anlagt på tidligere landbrugsjord. Spredningsvanskeligheder er stærkt begrænsende for indvandringen af skovbundsarter til isolerede skovområder. Skove etableret på tidligere intensivt eutrofierede jorde kan have en vegetation, der forhindrer etableringen af visse skovbundsarter.

93 BILAG 2, EUTROFIERING KILDE LOKALITET FORMÅL ARTER RESULTAT/KONKLUSION KOMMENTARER 1 Ehrlén,& Eriksson, 2000 Dispersal limitation and patch occupancy in forest herbs. Tullgarn i det sydøstlige Sverige Større område med skov og landbrug At bestemme, hvilke faktorer, der havde en betydning for, hvorfor de udvalgte arter var begrænsede i deres udbredelse. Udbredelsen af en art afhænger af tilgængeligheden af optimale vækstmiljøer, evnen til at sprede sig til disse og populationens evne til at overleve efter etablering. Derfor observerede og analyserede man introduktionernes spredning, spiring og udbredelse vurderet i forhold til frøstørrelse og vækstmiljø. Sort druemunke, Actaea spicata; bredbladet klokke, Campanula latifolia; liljekonval, Convallaria majalis; tandrod, Cardamine bulbifera; vårfladbælg, Lathyrus vernus; firblad, Paris quadrifolia; stor konval, Polygonatum multiflorum Udbredelsen lokalt og regionalt var begrænset af lav frøproduktion eller antallet af spiringsdygtige frø. Arter med store frø var mere begrænset af spredningsvanskeligheder end arter med små frø. Det understreges endvidere at etablering og overlevelse efter introduktion ikke lykkedes i alle områder. Dette inkluderede også områder, hvor arterne forekom naturligt.. Etableringen mislykkedes af forstyrrelser fra skovdrift frem for uegnede vækstmiljøer. Dette blev bekræftet af jordbundsanalyserne, som ikke fandt sammenhænge mellem jordbundsforhold og naturlige forekomster af arterne eller etablering af introducerede arter. Lokalt begrænses udbredelsen af tilgængeligheden af frø, og regionalt af frøspredning. Faktorer relateret til frø og spredningskapacitet tillægges altså en afgørende betydning sammenlignet med karakteren og forekomsten af vækstmiljøet. 43 % af de områder, hvor de introducerede frø spirede, havde ikke overlevende planter allerede efter tredje sæson. Dette bekræfter tidligere forskningsresultater, der har konkluderet, at den kritiske fase ligger på et senere tidspunkt, og at frøspiring ikke garanterer overlevelse og etablering over længere tid. 2 Graae et al., 2004 The importance of recruitment limitation in forest plant species colonization: a seed sowing experiment. 4 skove på tidligere landbrugsjord isoleret fra andre skove. 5 skove etableret før 1760 i et område med meget skov. Alle lokaliteter var modne bøgeskove drevet efter traditionelt skovbrug med et højt lysindfald og begrænset busklag. Danmark At undersøge, hvorvidt frøplanters etableringsevne kan relateres til jordbundsforhold i skove på tidligere landbrugsjord. Gammelskovsarter: gærdevikke, Vícia sepium; hundekvik, Elymus caninus; springbalsamin, Impatiens noli-tangere; skovskræppe, Rumex sanguineus Almindelige skovbundsarter: skovmærke, Galium odoratum; almindelig miliegræs, Milium effusum; småblomstret balsamin, Impatiens parviflora dunet steffensurt, Circaea lutetiana Der var ikke væsentlige jordbundsforskelle mellem de to grupper af skove, men indenfor lokaliteterne varierede indholdet af fosfor og ph. Man fandt, at gammelskovsarterne skovskræppe og gærdevikke havde større etableringssucces i de yngste skove efter introduktionerne. Dette indikerer, at deres manglende udbredelse i disse lokaliteter må skyldes begrænsninger i frø. At vækstforholdene tilsyneladende var bedre i de yngste skove kan forklares ud fra, at vegetationens dækningsgrad over og under jorden er tættere i de ældste skove og dermed besværliggøres etableringen. To af gammelskovsarterne spirede ikke efter introduktionerne i nogle af lokaliteterne. 6 ud af 8 arter, som man inden forsøget fandt i både yngre og ældre skove, øgedes i antal og frekvens efter introduktionerne. De er derfor begrænsede af frøspredning lokalt og ikke af jordbundsforholdene. Den positive effekt efter introduktionen faldt allerede 2 år efter udgangspunktet, og man fandt større sammenhænge med jordforholdene i etableringsfasen. Man kunne altså ikke udelukke eller bekræfte, at ph og fosforindhold har en betydning for arternes udbredelse på længere sigt. 3 Verheyen & Hermy, 2004 Recruitment and growth of herb-layer species with different colonizing capacities in ancient and recent forests. Muizen Forest Antwerp, Belgien Bynær skov At undersøge om/hvordan arternes etableringsevne begrænses af henholdsvis jordens indhold af fosfor og konkurrencen fra et tæt urtelag. Man introducerede arterne i gammel skov og bynær skov. Bundvegetationen blev fjernet i halvdelen af forsøgsfelterne. hvid anemone, Anemone nemorosa; fladkravet kodriver, Primula elatior; vorterod, Ranunculus ficaria; febernellikerod, Geum urbanum Hemikryptofytterne (febernellikerod og fladkravet kodriver) blev begrænset af et tæt urtelag, da de kræver bar jord for at spire. Deres etableringsevne var markant bedre under næringsrige jordbundsforhold såfremt konkurrencen var elimineret. Etablering af hemikryptofytter er afhængig af, at man fjerner det tætte urtelag inden introduktion af frø. Geofytterne (hvid anemone og vorterod) var upåvirkede af begge faktorer. De har en fordel ved, at spiringen foregår tidligere på sæsonen, hvor de er mindre udsat for konkurrence. Man konkluderede, at mangel på frø og lav frøproduktion forklarer etableringsvanskeligheder hos geofytterne. Det bør understreges, at hvid anemone efter en eventuel introduktion stadig vil begrænses af dens ringe spredningsevne lokalt. 4 Elemans, 2004 Light, nutrients and the growth of herbaceous forest species. Beskyttet miljø Utrecht University, Holland At undersøge hypotesen, at skyggetolerante skovbundsarter ikke kan udnytte de højere næringsstofværdier på tidligere landbrugsjord til forskel fra skovbrynsplanterne. Skyggetolerante arter: dunet steffensurt, Circaea lutetiana almindelig bingelurt, Mercurialis perennis Skovbrynssarterne: skvalderkål, Aegopodium podagraria småblomstret balsamin, Impatiens parviflora Ud fra resultaterne konkluderede Elemans, at ingen af planterne kunne udnytte det høje næringsstofindhold ved lave lysintensiteter. Det betyder derfor også, at ingen af planterne er i stand til at udnytte det høje næringsstofindhold, når trækronerne sluttes og under disse forhold vil de skyggetolerante arter igen have mulighed for at etablere sig på lige vilkår med skovbrynsarterne. I forsøget blev arterne isoleret i et beskyttet miljø, og forsøget tog ikke højde for visse arters ringe spredningskapacitet. 5 Van der Veken et al Over the (range) edge: a 45-year transplant experiment with the perennial forest herb Hyacinthoides nonscripta. Vecquée Forest, Liège, Belgien Isoleret skov på tidligere landbrugsjord. At undersøge artens spredningskapacitet lokalt og vurdere betydningen af de mikroklimatiske forhold 45 vækstsæsoner efter introduktionerne. almindelig klokkeskilla, Hyacinthoides non-scrita 41 % af populationerne havde overlevet.. Man kunne hurtigt udelukke jordbundsforhold som årsag til, at 59 % af populationerne var uddøde. Tilstedeværelsen af optimale jordbundsforhold for almindelig klokkeskilla, var ikke en garanti for succes. Derimod fandt man, at skovdrift (udtyndinger) havde en væsentlig del af ansvaret for de uddøde populationer. Hvid anemone kan på flere punkter sammenlignes med almindelig klokkeskilla. Begge arter er meget følsomme overfor forstyrrelser, og de blomstrer først efter fem vækstsæsoner. Man fandt forskelle i antallet af blomster mellem de introducerede populationer og de originale, men det forholdte sig omvendt, når man kiggede på populationernes tæthed. Tætheden af de ikke-blomstrende populationer indikerer, at disse populationer ikke havde nået sit højdepunkt, og at de stadig var i en udvidelses- eller etableringsfase. Andre observationer (frøstørrelse, højde) bekræfter, at der var tale om unge populationer, og at observationerne ikke beskriver, at vækstmiljøet i sig selv er begrænsende.

94 BILAG 3, FORTRÆNGNING AF UKRUDTSARTER KILDE LOKALITET FORMÅL ARTER RESULTAT/KONKLUSION KOMMENTARER 1 Cohn & Packham, 1993 The introduction and manipulation of woodland field layers: seeds, plants, timing and economics. 3 gamle skove 5 bynære skove UK At undersøge effekten af jorddækningslag (barkflis og blade) på etableringen af introducerede arter. Løg og modne planter fra: almindelig klokkeskilla, Hyacinthoides non-scrita; guldnælde, Lamiastrum galeobdolon og skovsyre, Oxalis acetosella samt frø fra: dagpragtstjerne, Silene dioica og almindelig fingerbøl, Digitalis purpurea Jorddækningslaget er næringsfattigt, så rødderne skal trænge igennem den formuldede barkflis for at nå næringen. Skovbundsarter kan trænge op gennem 5 cm. og rødderne kan søge næring 5 cm. ned. Et 15 cm. lag er dybt nok til at fortrænge ukrudtsarterne. Jorddækningslaget beskyttede skudbygningen hos planterne med vegetativ formering, og det fortrængte ukrudtsplanter i den første fase. Skyggen fra et sluttet kronelag tager over senere i forløbet. Indsamling af frø fra skovsyre er svær på grund af plantens eksplosive frøspredningsmekanisme. Indsamling af frø fra guldnælde er nemmere, men frøene spirer langsomt. Problemer knyttet til introduktion af almindelig klokkeskilla ligger i, at planten først blomstrer fem år efter såning. Frø fra dagpragtstjerne og almindelig fingerbøl er lettilgængelige. Man kan med fordel anvende frø indsamlet fra lokale populationer for at opnå genetisk autenticitet. 2 Cohn & Millett, 1995 Problems of the implementatio n and management of urban woodland habitat schemes. Laboratorieforsøg Wolverhampton University, UK Sideløbende feltforsøg. At undersøge metoder til at etablere skovbundsarter i et 15 cm. jorddækningslag Forsøget er en udbygning af tidligere forsøg. To frøblandinger af henholdsvis skyggetolerante skovbundsarter og lyskrævende skovbrynsarter. Frøene blev sået i forskellige dybder direkte i jorddækningslagene eller i kompostfyldte bakker. Man fandt, at jorddækningslag af blade var det mest optimale vækstmedie. Omvendt var barkflisen det mest optimale medie til at fortrænge ukrudtsarterne, men det krævede at man såede frøene i kompostfyldte bakker. Ved at så frøene i bakker af kompost, opnåede man høje vegetationstætheder og artsdiversiteter uanset bakkens placering i jorddækningslaget - dog højere ved en placering i 0 eller 5 cm. dybde frem for 10 cm. dybde. Feltforsøgene viste samme, men med mindre effekt, hvad man kan forvente af eksperimenter i felten. Nogle af arternes tæthed faldt over tiden, men det skyldtes konkurrence mellem de introducerede arter i frøblandingerne. Man kunne derfor med fordel introducere arterne individuelt. Cohn & Millet foreslår, at man anvender barkflis, som er blevet lavet på lokaliteten efter udtyndinger af skovens træer. Alternativt kan blade, som er faldet ned fra bytræer samles og anvendes som jorddækningslag i de bynære skove. 3 Cohn, Trueman & Packham, 2000 More than just trees. Bynære skovområder, Wolverhampton, UK Opfølgning på en række forsøg, der havde som formål, at undersøge effekten af jorddækning, sprøjtning, kultivering og skygge. Se Cohn & Packham, 1993 Cohn & Millett, 1995 Skygge viste sig at have en meget afgørende effekt på fortrængningen af ukrudtsarterne. Ved sprøjtning efterfulgt af kultivering kunne man fjerne konkurrencen under etableringen. Herefter kunne skovbundsarterne overleve på længere sigt, såfremt jordbehandlingen blev efterfulgt af et sluttet kronelag. I forbindelse med nyetablerede skove fandt man, at man kunne anvende et jorddækningslag, som formuldede efter 5-7 år. Herefter kunne det fungere som vækstmedie for introducerede frø, og ved at kombinere det med skygge etableredes de introducerede arter. Sprøjtning alene efterlader et tæt vegetationslag, som forhindrer etablering. Kultivering alene vækker frøbanken. Sprøjtning og kultivering kan ikke stå alene på længere sigt. Skal altid efterfølges af skygge.

95 BILAG 4 Worrel & Francis oversigt over velegnede arter til introduktion i bynære skove (Listen er oversat til dansk, og oversigt over buske er udeladt. Der henvises til Worrel & Francis, 2003) Blomster Engelsk navn Dansk navn Latinsk navn Skyggetolerance Indsamling af frø Materiale til introduktion Ægte skovbundsarter Blaeberry almindelig blåbær Vaccinium myrtillus Ganske høj 4 Frø, rodskud Bluebell(WildHyacinth) almindelig klokkeskilla Hyacinthoides non-scripta Ganske høj 4 Frø, løg Bugle krybende læbeløs Ajuga reptans Ganske høj 2 Rhizomer Cowberry Vaccinium vitis-idaea Ganske høj 3 Frø, rodskud Chickweed wintergreen almindelig skovstjerne Trientalis europaea Ganske høj 2 Roddeling, rhizomer Common cow-wheat almindelig kohvede Melampyrum pratense Ganske høj 2 Frø (enårig) Dog s mercury almindelig bingelurt Mercurialis perennis Meget høj 2 Rhizomer Dog violet hunde-viol Viola canina Ganske høj 2 Frø, stiklinger, udløbere Enchanters nightshade dunet steffensurt Circaea lutetiana Høj 2 Rhizomer, frø Greater stitchwort stor fladstjerne Stellaria holostea Ganske høj 3 Frø, rodskud Hedge woundwort skovgaltetand Stachys sylvatica Ganske høj 3 Frø, rhizomer Herb bennet febernellikerod Geum urbanum Høj 4 Frø Herb robert stinkende storkenæb Geranium robertianum Ganske høj 3 Frø (enårig) Lesser celandine vorterod Ranunculus ficaria Høj 1 Rodknolde, knolde Primrose storblomstret kodriver Primula vulgaris Ganske høj 3 Frø, deling Red campion dagpragtstjerne Silene dioica Ganske høj 5 Frø Sweet woodruff skovmærke Galium odoratum Meget høj 2 Rhizomer, deling Wild garlic (Ramsons) ramsløg Allium ursinum Meget høj 4 Frø, løg Wood anemone hvid anemone Anemone nemorosa Ganske høj 1 Rhizomer Wood sorrel skovsyre Oxalis acetosella Meget høj 1 Rhizomer Yellow pimpernel lund-fredløs Lysimachia nemorum Meget høj 2 Udløbere, deling Skovbrynsarter Devils-bit scabious djævelsbid Succisa pratensis Lav 5 Frø Foxglove almindelig fingerbøl Digitalis purpurea Moderat 5 Frø Ground-ivy korsknap Glechoma hederacea Moderat 1 Udløbere, deling Heath bedstraw lyngsnerre Galium saxatile Moderat/lav 2 Frø Pignut svinenød Conopodium majus Moderat 4 Frø, tubers Self heal almindelig brunelle Prunella vulgaris Lav 4 Frø Water avens febernellikerod Geum rivale Moderat 4 Frø Wood cranesbill skovstorkenæb Geranium sylvaticum Moderat 3 Frø Wood sage klasekortlæbe Teucrium scorodonia Moderat 3 Frø Græsser Sweet vernal grass vellugtende gulaks Anthoxanthum odoratum Lav 4 Frø Tufted hair grass mosebunke Deschampsia cespitosa Moderat 4 Frø, deling Wavy hair grass bølget bunke Deschampsia flexuosa Moderat 4 Frø, deling Bromes hejre Bromus Høj 3 Frø, deling Bregner Bracken ørnebregne Pteridium aquilinum Moderat 5 Sporer, deling Buckler ferns mangeløv Dryopteris Høj 5 Sporer, deling Lady fern almindelig fjerbregne Athyrium filix-femina Meget høj 5 Sporer, deling Male fern almindelig mangeløv Dryopteris filix-mas Meget høj 5 Sporer, deling Skyggetolerance: Meget høj: kan vokse tilfredsstillende under dyb skygge (Ellenberg indikator værdi på 3 eller mindre) Høj: kan vokse under sluttet kronetag af de fleste træarter (Ellenberg indikatorværdi på 4) Ganske høj: kan vokse under lystræer, i lysninger eller skovbryn (Ellenberg indikatorværdi på 5) Moderat: kan vokse primært i åben skov eller i lysninger (Ellenberg indikator værdi på 6) Lav: kræver høj lysintensitet, men kan forekomme i sluttet skov (Ellenberg indikatorværdi på 7) Indsamling af frø: 1= lille frøproduktion, men upraktisk at indsamle 2= frøproduktion, men kan kun indsamles i små portioner 3= frø kan indsamles i moderate portioner 4= frø relativt nemme at indsamle i større portioner 5= stor frøproduktion og frø nemme at indsamle i store portioner

96 BILAG 5 Dunnetts liste over løg og knolde Velegnede i skovplantninger med delvis skygge fra sent forår til efterår. (Arterne er vurderet ud fra engelske forhold. Der henvises til kilden; Garrett & Dusoir (2004), for en mere detaljeret anvendelse af løg i skov) appennineranemone, Anemone apennina; balkananemone, A. blanda og hvid anemone, A. nemorosa snabelkalla, Arisaema spp. og cvs italiensk arum, Arum italicum og cvs begonie, Begonia spp., og cvs storblomstret kæmpelilje, Cardiocrinum giganteum snepryd, Chionodoxa spp. tidløs, Colchium spp. og cvs lærkespore, Corydalis spp. alpeviol, Cyclamen spp. og cvs hjerteblomst, Dicentra spp. og cvs haveerantis, Eranthis hyemalis hundetand, Erythronium spp. og cvs vintergæk, Galanthus spp. og cvs spansk klokkeskilla, Hyacinthoides hispanica og almindelig klokkeskilla, H. non-scripta sommerhvidblomme, Leucojum aestivum og dorotealilje, L. vernum lilje, Lilium spp. og nogle cvs vorterod, Ranunculus ficaria og cvs tobladet skilla, Scilla bifolia; S. bithynica og russisk skilla, S. sibirica treblad, Trillium spp. og cvs hvid kalla, Zantedeschia aethiopica og cvs