Vejen til Guantanamo. - et undervisningsmateriale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejen til Guantanamo. - et undervisningsmateriale"

Transkript

1 1 Vejen til Guantanamo - et undervisningsmateriale Til læreren Baggrund en kort historie om terrorisme 11. september 2001 og hvad deraf fulgte Taleban og Afghanistan Filmens handling Filmens form og historie Problemet Guantanamo Hommel-sagen Civilisationernes sammenstød? Filmens modtagelse i USA Greenwich Village Gazette Variety The New York Times USA Today Gode links og supplerende film Kolofon Niveau: klasse og gymnasiet/ungdomsuddannelserne Fag: dansk, historie, samfundsfag, film & tv, engelsk Det Danske Filminstitut 2006

2 2 TIL LÆREREN Vejen til Guantanamo er film nummer fjorten fra den engelske instruktør Michael Winterbottom, som er født i 1961 i Blackburn, England. Efter engelskstudier ved universitetet i Oxford fik Michael Winterbottom sin filmuddannelse i Bristol og London, før han startede sin filmkarriere som klippeassistent hos tv-selskabet Thames. Efter en kort, succesfuld karriere som tv-instruktør har han siden debuten i 1994 lavet fjorten spillefilm, hvoraf mange har deltaget i hovedkonkurrencerne på festivalerne i Cannes og Berlin. Filmisk har Winterbottom delvist sine rødder i den arbejderklasserealisme, som Ken Loach og Mike Leigh førte britisk film ind i halvfemserne med. Deres rødder går igen tilbage til Free Cinema-bevægelsen fra 1950 erne, som lagde grunden til den britiske socialrealisme, som vi kender i dag. Men han er også en original instruktør, som ustandseligt fornyer sit filmsprog og prøver nye teknikker man skulle således ikke tro, at det er den samme instruktør, der har lavet musikfilmen 24 Hour Party People og Vejen til Guantanamo! I modsætning til de fleste af sine samtidige engelske instruktører søger Winterbottom ikke sine forbilleder i USA, men er i stedet optaget af den europæiske filmtradition, og med film som Welcome to Sarajevo, Jude, The Claim og A Cock and Bull Story er han gået helt sine egne veje. Hans film varierer stærkt i indhold og udtryk, og han har ikke altid haft den helt store publikumssucces, muligvis fordi han ikke leverer den katarsis, som mange biografgængere søger i film, men ofte udfordrer med stærke visuelle udtryk og dystre historier med komplekse og problematiske psykologiske situationer fra den realistiske hverdag. Han har imidlertid opnået stor anerkendelse blandt internationale kritikere, både for sine tvproduktioner og for sine film. I det spor, der fører frem til Vejen til Guantanamo, ligger Welcome to Sarajevo fra 1997, som blev filmet on location i Sarajevo, blot nogle få måneder efter at den serbiske belejring af byen var ophørt, hvilket i høj grad forøgede dens autenticitet og gjorde det muligt at flette faktiske nyhedsindslag fra kamphandlingerne ind i filmen. Filmen bygger på en sand historie om en britisk journalist, Michael Nicholson, som bragte en lille forældreløs pige ud af krigszonen og i sikkerhed i Storbritannien. I samme spor ligger In This World fra 2002, som skildrer to afghanske flygtninges rystende rejse fra Pakistan igennem Mellemøsten og Europa til Storbritannien, som de forsøger at få adgang til med hjælp fra menneskesmuglere. Den er filmet på digital video med ikkeprofessionelle skuespillere, som praktisk taget måtte gennemleve filmens hændelser, og dens overbevisende atmosfære af virkelighed indbragte Winterbottom talrige priser, inklusive en Guldbjørn i Berlin. Vejen til Guantanamo, som han har instrueret sammen med Mat Whitecross, er et dokudrama om The Tipton Three, tre britiske muslimer af pakistansk oprindelse, der blev taget til fange af Nordalliancen i Afghanistan og derefter overgivet til de amerikanske styrker, hvorefter de tilbragte to år i fangenskab i Guantanamo Bay som fjendtlige kombattanter. Den

3 3 blev filmet i Afghanistan, Pakistan og Iran (som skal forestille Cuba) i efteråret 2005 og havde premiere på Berlinfestivalen den 14. februar I Storbritannien fik den premiere i marts Meget usædvanligt blev den vist samtidig i biografer og på tv, ligesom den også udkom på dvd, ifølge Winterbottom for at flest mulige mennesker skulle se den på en gang. Filmografi: Butterfly Kiss (1994) Go Now (1995) Jude (1996) Welcome to Sarajevo (1997) I Want You (1998) With or Without You (1999) Wonderland (1999) The Claim (2000) 24 Hour Party People (2002) In This World (2002) Code 46 (2003) 9 Songs (2004) A Cock and Bull Story (2005) The Road to Guantanamo (2006) Vejen til Guantanamo er en stærkt ensidig film, som kommenterer en aktuel konflikt i verden. Dette undervisningsmateriale fokuserer først og fremmest på baggrunden for filmens hændelser og på de kontroversielle ideologiske og moralske sider ved dem. Materialet er tænkt til undervisning i dansk, historie, samfundsfag og medier i folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelsernes grundforløb. Materialet består af flere dele: En baggrundsdel, som handler om de historiske begivenheder i verden og Afghanistan, der er rammen om filmens handling. En filmdel, som beskæftiger sig med fortællingen i filmen. Et afsnit om Guantanamo og den danske Hommel-sag. Og et afsnit om modtagelsen af filmen, som lige siden premieren har været meget omdiskuteret. Denne del af materialet giver mulighed for et nuanceret arbejde med de forskellige aspekter af Vejen til Guantanamo. En rigtig god ide vil være at sammenligne Vejen til Guantanamo med den svenske dokumentarfilm Gitmo (af Erik Gandini og Tarik Saleh), som er et journalistisk forsøg på at kortlægge forholdene på Guantanamo og forbindelsen mellem Guantanamo og andre amerikanske militærfængsler, deriblandt det berygtede Abu Ghraib i Bagdad. Gitmo udgives på dvd af Det Danske Filminstitut i løbet af efteråret Se i øvrigt forslag til andre relevante film bagest i dette undervisningsmateriale. Bortset fra afsnittet Til læreren er det tanken, at materialet skal kunne printes og deles ud som undervisningsmateriale til eleverne. Det er ikke meningen, at materialet skal læses eller gennemgås i sin helhed. Det er snarere ment som inspiration til undervisningen og repræsenterer forskellige indfaldsvinkler, som læreren kan vælge imellem i arbejdet med filmen. Der ligger forslag til arbejdsopgaver efter de enkelte afsnit; opgaverne er formuleret, så de kan bruges efter behov til mundtligt arbejde, gruppearbejde, klassediskussioner eller skriftlige opgaver. God arbejdslyst. Søren Søgaard

4 4 Filmens credits: Titel: Vejen til Guantanamo Originaltitel: The Road to Guantanamo England 2006 Instruktion: Michael Winterbottom og Mat Whitecross Udlejning: Sandrew Metronome Længde: 95 minutter Vurdering: Tilladt for børn over 11 år Medvirkende: Shafiq: Riz Ahmed Ruhel: Farhad Harun Monir: Waqar Siddiqui Asif: Arfan Usman

5 5 BAGGRUND EN KORT HISTORIE OM TERRORISME Terrorangrebet på World Trade Center i New York i 2001 ændrede verdens bevidsthed om og opfattelse af terrorisme. For mange kan det næsten se ud, som om terrorisme som politisk og militært middel blev opfundet ved den lejlighed og altså er noget, der hører det nye årtusind til. Men selv om angrebene på USA den 11. september 2001 ganske vist er det største enkelte terrorangreb i historien, er terrorisme langt fra et nyt fænomen. Roden til terrorisme i dens moderne form skal findes i anarkisters og kommunisters angreb på kronede hoveder og deres regimer i specielt Østeuropa i det nittende århundrede og nationalisters angreb på imperiale regimer i begyndelsen af det tyvende århundrede. Første Verdenskrig blev således udløst af et terrorangreb på den kejserlige Østrig-ungarske tronfølger i Sarajevo, udført af den nationalistiske serbiske terrororganisation Den sorte Hånd. Efter Anden Verdenskrig har forskellige separatistbevægelser og enkelte ideologisk motiverede bevægelser anvendt terror som et systematisk middel i deres kamp for at nå deres mål. Det gælder for eksempel IRA i Nordirland, ETA i Baskerlandet, De Tamilske Tigre i Sri Lanka, Rote Armee Fraktion i Tyskland og De Røde Brigader i Italien. Efter Seksdageskrigen i Mellemøsten i 1967 mellem Israel og dets arabiske naboer, som Israel vandt, har palæstinenserne i stigende grad anvendt terrorisme og især selvmordsbombninger som kampmiddel. Efter etableringen af EU og Den kolde Krigs ophør er terrorisme efterhånden blevet opgivet som kampmiddel i vores del af verden, f.eks. har IRA og ETA afskrevet det, og bortset fra nogle få undtagelser ser vi nu hovedsagelig terrorisme anvendt af forskellige muslimske grupperinger mod det, de opfatter som trusler imod islam. De vigtigste brudflader har her været konflikten i Palæstina, Sovjetunionens krige i Tjetjenien og Afghanistan, Serbiens krige i Bosnien og Kosovo, Pakistans konflikt med Indien og den amerikanske tilstedeværelse i Mellemøsten. Aktører som Taleban og terrornetværket al-qaeda under ledelse af saudiaraberen Osama bin Laden opfatter al vestlig indflydelse som en trussel og har oprettelsen af en ren muslimsk verdensstat som mål. Det var disse to, der stod bag terrorangrebet på USA den 11. september Efter 11. september har USA og dets allierede invaderet Afghanistan og Irak som led i den såkaldte krig mod terror. Al-Qaeda har svaret med bombninger på Bali, i Madrid og i London. Den største slagmark for terrorister er dog for tiden Irak, hvor alle grupper, der samarbejder med vestlige elementer, anses for legitime mål. Her følger et udvalg af større terrorangreb fra Seksdageskrigen i 1967 og frem til 11. september 2001: november: Tolv mennesker dræbes af en bombe på en markedsplads i Jerusalem.

6 februar: Et El Al-fly i Zürich angribes, andenpiloten dræbes. 29. august: Et TWA-fly kapres af palæstinensiske terrorister og føres til Damaskus. 29. september: Et TWA-fly på vej fra Rom til Lodi i Italien kapres og føres til Damaskus. 27. november: El Als kontor i Athen angribes. Uskyldige forbipasserende dræbes maj: Otte israelske skolebørn dræbes af arabisk terrorist. 6. september: Et forsøg på at kapre et El Al-fly mislykkes, mens tre andre kapringer lykkes. Alle flyene ender i den jordanske ørken, hvor de sprænges i luften. Passagererne frigives maj: 24 mennesker dræbes i Lod lufthavn i Israel af en japansk terrorist, der er rekrutteret af palæstinensere. 21. juli: Et antal bomber eksploderer i Belfast og dræber elleve mennesker. IRA står bag. 5. september: Elleve medlemmer af det israelske olympiske hold dræbes af Sorte September, en gren af PLO, som ledes af Yassir Arafat, ved olympiaden i München. Denne hændelse er udgangspunktet for Steven Spielbergs film München (2005) marts: To IRA-bomber eksploderer i London, dræber én person og sårer september: En libysk terrorist anbringer en bombe om bord på et TWA-fly fra Athen til Rom og dræber alle 85 om bord. 1. november: En række bomber detoneres af IRA i Birmingham i England og dræber 21 mennesker januar: 82 mennesker dræbes om bord på et libanesisk fly. 27. juni: Et Air France-fly kapres og føres til Entebbe-lufthavnen i Uganda. Israel organiserer en dristig redningsaktion og befrier besætning og passagerer, der holdes som gidsler marts: 37 israelere dræbes om bord på en bus af palæstinensiske terrorister april: 83 mennesker dræbes ved at bombeangreb på den amerikanske ambassade i Beirut. Anses for at være en af de første selvmordsbombninger. 23. oktober: 241 amerikanske marinesoldater og 58 franske faldskærmssoldater dræbes ved to samtidige selvmordsbombeangreb på deres kaserner i Beirut, formentlig udført af Hizbollah september: Den amerikanske ambassade i Beirut selvmordsbombes 24 mennesker dræbes juni: 345 mennesker dræbes, da en Sikh-terrorist udløser en bombe om bord på et indisk fly. 22. juli Fire palæstinensere med tilknytning til Islamisk Jihad udløser en bombe foran det amerikanske luftfartsselskab Northwest Orients kontor i

7 7 Imperialbygningen på Vesterbro i København. En bliver dræbt og 25 kvæstet. Kun ti minutter senere eksploderer en ny bombe denne gang ved den jødiske synagoge i Krystalgade i det indre København. Syv personer kommer til skade. En lille halv time senere mislykkes det for terroristerne at placere en bombe ved det israelske luftfartsselskab El Als kontor. Bomben, der viser sig at være langt kraftigere end de to foregående, ender i kanalen i Nyhavn september: Et Pan Am-fly kapres i Karachi i Pakistan af palæstinensiske terrorister. Tyve passagerer dræbes december: Pan Am Flight 103 sprænges i luften over Lockerbie i Skotland af libyske terrorister. Alle 259 om bord dræbes sammen med elleve indbyggere i Lockerbie februar: En bombe eksploderer i World Trade Centers parkeringskælder in New York seks mennesker dræbes, over 1000 såres. Attentatet udføres af en ekstremistisk islamisk gruppe med forbindelser til al-qaeda marts: Tolv mennesker dræbes af nervegas i Tokyos undergrundsbane. 19. april: Den føderale administrationsbygning i Oklahoma City i USA ødelægges af en bombe, og 168 dræbes. Gerningsmanden er en højreekstremistisk amerikaner august: De amerikanske ambassader i Nairobi, Kenya, og Dar es Salaam, Tanzania, bombes af al-qaeda. 235 dræbes og over 4000 såres, langt de fleste civile afrikanere. Verden begynder at interessere sig for Osama bin Laden og al- Qaeda. 2000, USS Cole En særlig vigtig forløber for 11. september og det amerikanske angreb på Afghanistan var attentatet på den amerikanske destroyer USS Cole, som gjorde det klart for amerikanerne, at noget måtte gøres ved Osama bin Laden. Den 12. oktober 2000 anløb den amerikanske destroyer havnen i Aden for at tage brændstof om bord. Ca. en time efter sejlede en lille båd op på siden af USS Cole og eksploderede. Eksplosionen sprængte et hul på tolv gange tolv meter i skibets side, dræbte 17 matroser og sårede 39 andre. Selvmordsangrebet blev udført af to mænd ved navn Ibrahim al-thawr and Abdullah al-misawa, men var organiseret af Osama bin Laden og al-qaeda. Hvad er terror og terrorisme? Hvad er forskellen på israelernes militære operationer i Gaza og Libanon, amerikanernes operationer i Irak og så Hizbollahs raketbeskydninger af israelske beboelsesområder og al-qaedas selvmordsbombninger af irakiske markedspladser? Hvornår bliver legitim modstandskamp til terrorisme? Tag udgangspunkt i synspunkterne i filmen og diskuter, hvem der har ret. Er den amerikanske stats brug af Guantanamo også en form for terrorisme, eller er det en legitim anvendelse af statsmagt over for fjendtlige kombattanter? Diskuter, om terroristers og antiterroristers handlinger er moralsk ligeværdige. Find oplysninger om IRA, ETA og Rote Armee Fraktion på internettet eller biblioteket og diskuter, hvorvidt der her er tale om terrorisme eller modstandskamp.

8 8 11. SEPTEMBER 2001 OG HVAD DERAF FULGTE Terrorangrebet den 11. september 2001 (ofte omtalt som 9/11) var et forsøg på at ramme USA s politiske, økonomiske og militære centrer på én gang med en række koordinerede terrorangreb, der blev udført tirsdag den 11. september 2001 mellem kl. 8:46 og kl , lokal tid. Den morgen kaprede nitten mænd med tilknytning til al-qaeda, de fleste af dem saudiarabere, fire passagerfly. Terroristerne anvendte de fire fly med deres fyldte brændstoftanke som flyvende brandbomber og styrede to af dem ind i World Trade Centers tvillingetårne (Twin Towers) i New York, et fly i hvert tårn, hvilket fik begge tårne til at kollapse på mindre end to timer. Det var ikke første gang, al-qaeda forsøgte et attentat på World Trade Center, se årstalslisten ovenfor. Flykaprerne på det tredje fly styrede flyet ind i Pentagon-bygningen. Passagererne på det fjerde kaprede fly, som havde kurs mod enten Det Hvide Hus eller den amerikanske kongresbygning Capitol, forsøgte at genvinde kontrollen med flyet, og det styrtede ned på en mark i Pennsylvania. Ingen i de kaprede fly overlevede. Omkring mennesker i alt døde som følge af angrebene, og i alt 25 bygninger på Manhattan blev mere eller mindre ødelagt. Lederen af flykaprerne var saudiaraberen Mohammed Atta, en af de personer, de amerikanske forhørsledere mener, at de tre fra Tipton har haft forbindelse med. USA s regering ledet af George W. Bush fastslog, at al-qaeda og Osama bin Laden bar ansvaret for angrebene. Bin Laden afviste til at begynde med, men skiftede senere til at bekræfte sin involvering i angrebene. Han havde tidligere erklæret sig i religiøs krig mod USA og havde tilbage i 1998 sammen med andre underskrevet en fatwa (religiøst motiveret erklæring), som opfordrede til drab på amerikanske statsborgere. Dette bliver officielt anset for at være motivet bag angrebene. Terrorangrebet havde en voldsom virkning på USA, både økonomisk og politisk. Selv om ingen i starten påtog sig ansvaret for angrebene, slog USA fast, at man ville gå i krig mod terroristerne og dem, der beskyttede dem. Krigene i henholdsvis Afghanistan og Irak blev bl.a. begrundet med hævn for dette angreb på USA. USA forsøgte at få udleveret bin Laden og al-qaeda-lederne fra Afghanistan, men da dette ikke skete, indledte USA et angreb mod Taleban i Afghanistan den 7. oktober I november 2001 fandt amerikanske styrker efter invasionen i Afghanistan et videobånd i et ødelagt hus i Jalalabad, hvor en mand, som angiveligt er Osama bin Laden, taler med saudiaraberen Khaled al-harbi. På båndet indrømmer bin Laden at have planlagt angrebene. Båndet blev vist på forskellige tv-stationer i december Diskuter, om angrebet på World Trade Center kan forsvares. Hvad kan formålet have været? Er der her tale om terrorisme eller modstandskamp?

9 9 I Vejen til Guantanamo er der ikke en eneste hentydning til 11. september på trods af, at stort set hele verden var optaget af begivenheden og af de amerikanske reaktioner. Hvordan kan det være? TALEBAN OG AFGHANISTAN Afghanistans nyere historie er stærkt præget af den sovjetiske invasion i 1979, som skulle understøtte en sovjetvenlig regering, der stod i fare for at kollapse. Invasionen førte til en regulær krig mellem Sovjetunionen og forskellige afghanske modstandsgrupper, der blev støttet af USA og Pakistan, og endte med, at Sovjet trak sig ud i 1989, kort før selve Sovjetunionens sammenbrud. Den sovjetiske tilbagetrækning førte til den afghanske regerings fald, og magten overgik til de sejrende modstandsgrupper, som imidlertid ikke kunne enes. Landet gik nærmest i opløsning i stridigheder mellem forskellige krigsherrer og kriminelle bander. I 1994 dukkede Taleban op for første gang i det sydlige Afghanistan. Taleban betyder egentlig studerende (af koranen) og er en militant sunnimuslimsk sammenslutning af pashtunere, der antages at være dannet i og støttet af Pakistan. Deres mål var at gøre en ende på lovløsheden i Afghanistan ved at indføre et strengt religiøst regime. Støttet af Pakistan og Pakistans allierede (blandt andre den amerikanske efterretningstjeneste CIA) udviklede Taleban sig til en politisk og religiøs magtfaktor og erobrede hurtigt 90 % af landet, bortset fra den såkaldte Nordalliances støttepunkter, først og fremmest i nordøst. I årene fra erobringen af Kabul i 1996 til efteråret 2001 bølger krigen mellem Den Nordlige Alliance og Taleban frem og tilbage langs forskellige fronter i Nord- og Centralafghanistan. Indtil var forholdet mellem Taleban og USA præget af gensidig forståelse, indtil det stod klart, at Talebans magtovertagelse uundgåeligt ville bringe det nye regime i modsætning til USA. Taleban indførte streng islamisk lov, sharia, og kvinders handlefrihed og offentlige fremtræden blev stærkt begrænset. De offentlige henrettelser og afstraffelser og bizarre handlinger som sprængningen af de buddhistiske kolossalstatuer i Bamiyan satte styret under stærk kritik fra det internationale samfund, bl.a. også muslimske lande, og medførte en næsten total international isolation. Taleban-styret blev kun anerkendt af Pakistan, De Forenede Arabiske Emirater og Saudi-Arabien. Resten af verden, inklusive FN, anerkendte fortsat den tidligere præsident som Afghanistans lovlige statsoverhoved, selv om man samtidig måtte erkende, at han ikke havde nogen reel politisk indflydelse i landet. Talebans leder, Muhammad Omar, havde tætte bånd til Osama bin Laden, og bin Ladens terrororganisation al-qaeda fik under Taleban-regimet lov til at oprette talrige baser i Afghanistan. Henvendelser fra USA om udlevering af bin Laden blev afvist af Taleban. Alliancen mellem Pakistan og Taleban gav muslimske terrorister et trygt gemmested og siges at have været et centrum for islamisk terrorisme. Det blev efterhånden almindeligt anerkendt, at frivillige muslimer fra Pakistan og andre lande indgik i Talebans enheder. Mange af de

10 10 afghanske arabere blev trænet af Osama bin Laden. Det er åbenbart, at de amerikanske forhørsledere i Vejen til Guantanamo mener, at de tre fra Tipton tilhører denne gruppe. Efter terrorangrebet på USA den 11. september 2001 intensiverer USA presset på Taleban, der stadig ikke vil udlevere bin Laden. Den 7. oktober indleder den internationale alliance mod terrorisme sine luftbombardementer af Talebans og Osama bin Ladens formodede tilholdssteder i Afghanistan. Bombardementerne svækker Taleban, og den 9. november erobrer Nordalliancen Mazar-e-Sharif. Den 13. november kan Nordalliancen rykke ind i Kabul, efter at Taleban er flygtet ud af byen. Kampene fortsætter omkring Kandahar i syd og Kunduz i nord, men i december må Taleban opgive, og Nordalliancen overtager magten i Afghanistan. Sent i 2001 drog ledere fra modstandsgrupperne i Afghanistan og de omkringliggende områder til et møde i Bonn. Der blev man enige om en plan for oprettelsen af en ny regeringsstruktur. Efter et landsomfattende Loya Jirga ( den store forsamling, Afghanistans traditionelle stammeråd) i 2002 blev Hamid Karzai valgt til præsident. Taleban eksisterer imidlertid stadig som guerillabevægelse og volder stigende problemer for den afghanske regering og dens internationale støtter. Osama bin Laden er stadig ikke fundet. Gennemgå dagens/ugens/en periodes aviser og analysér, hvordan konflikten i Afghanistan omtales. Knyttes der særlige træk til de forskellige parter i konflikten? Hvor mange referencer til Taleban kan I finde i filmen? Hvor meget optager Talebanstyret de tre fra Tipton? Diskuter jeres resultater. Sammenlign de tres rejserute og planer med datoerne for de forskellige begivenheder i verden og i Afghanistan, og diskuter, om deres adfærd kan opfattes mistænkeligt. FILMENS HANDLING Filmen er beretningen om The Tipton Three, tre (som egentlig er fire) unge mænd med pakistansk baggrund fra Tipton i The Midlands i Storbritannien og deres oplevelser på en rejse tilbage til deres gamle land, hvor de uden egen skyld bliver indfanget af begivenheder, der er langt større end dem selv og helt uden for deres kontrol. Efter mange genvordigheder og et ophold i den amerikanske fangelejr i Guantanamo på Cuba slipper de efter et par år fri igen og vender tilbage til deres hjem i Tipton, men prøvelserne har mærket dem for altid: Verden er ikke længere den samme, og det er de heller ikke. De fire venner Asif, Ruhel, Shafiq og Monir er alle i begyndelsen af tyverne og lever ved handlingens begyndelse et liv, som ikke er atypisk for 2. generations indvandrere i Storbritannien. De er ikke i noget uddannelsesforløb, klarer sig med tilfældige job og er så meget på kant med loven, at politiet har et generalieblad på dem: lidt vold, lidt svindel, lidt bedrageri, lidt hæleri. Asifs forældre har været en tur i Pakistan og arrangeret et ægteskab for ham. Moderen vender hjem og meddeler ham, at det nu er tid til at tage til Pakistan, hvor faderen stadig opholder

11 11 sig, og blive gift. Asif har egentlig ikke lyst, men adlyder som en god pakistansk søn. I Pakistan møder han sin far, ser pigen og accepterer giftermålet. Han ringer hjem til sine venner, og de beslutter at tage til Pakistan for at deltage i brylluppet. For Shafiq spiller nysgerrigheden efter at se det gamle land også en rolle: Han har ikke været i Pakistan i tretten år. I Pakistan tilbringer vennerne en uge i Karachi med at hænge ud og hygge sig. Asif slutter sig til dem, og den 11. oktober er de samlet i Karachi. Af grunde, der aldrig bliver gjort helt klare, beslutter gruppen sig for at forlade Pakistan og rejse til nabolandet Afghanistan. Den politiske situation taget i betragtning er det ikke særlig klogt. Hvad enten de er under indflydelse af stemningen i moskeen eller på gaderne i Karachi, eller de blot er unge og tankeløse, tager de over grænsen for at se, hvordan der er, og for også at hjælpe menneskene i Afghanistan, uden at det står særlig klart, hvordan de vil bære sig ad med det. I Afghanistan har Taleban været ved magten siden 1996, og der går rygter om krig, men enten er de fire venner fuldstændig uvidende om situationen, eller også tager de ikke rygterne særlig alvorligt. De fire venner tager en bus til Kandahar og drager derfra videre til Kabul, hvor de opholder sig i to en halv uge. De amerikanske bombninger er begyndt, og de beslutter sig til at tage tilbage til Pakistan. En kontakt skaffer dem kørelejlighed, men det viser sig, at de, i stedet for at blive kørt til Pakistan, af uklare grunde bliver kørt nærmest den modsatte vej og havner i Kunduz, et støttepunkt for Taleban i det nordlige Afghanistan, hvor Talebans fjender, Nordalliancens styrker, er under fremrykning, samtidig med at amerikanerne bomber omkring byen. Det er usikkert, hvor længe de er i Kunduz, men på et tidspunkt bryder Nordalliancen igennem Talebans linjer, og byen bliver rømmet. Under forvirringen bliver Monir væk fra de andre og forsvinder derefter sporløst. De tre øvrige venner aftaler at holde sammen. Sammen med mange andre bliver de taget til fange af Nordalliancen og ført til hovedbyen i nord, Mazar-e- Sharif, hvor de sidder fængslet under usle forhold. Den 30. december bliver de overdraget til amerikanerne, som flyver dem til en militærbase i Kandahar i det sydlige Afghanistan, hvor de bliver indsat i en primitiv fangelejr og underkastet de første forhør. Derefter flyves de til Guantanamo og indsættes i den første forhørslejr, Camp X-ray. Forhørslederne forsøger på forskellig vis at presse dem til at indrømme en forbindelse til Osama bin Laden og al-qaeda. Derefter bliver de overført til Camp Delta, hvor de sidder i et år uden de store begivenheder. Situationen ændrer sig, da en ny (kvindelig) forhørsleder ankommer fra Washington. I adskillige måneder udsættes de for stærkt stressende forhørsmetoder og isolation, indtil amerikanerne til sidst opgiver og overgiver dem til de britiske myndigheder. De bliver fløjet hjem til Storbritannien, og efter et kort forhør sat på fri fod uden nogen form for oprejsning, forklaring eller undskyldning. Filmen slutter med, at Asif rejser til Pakistan med sine to venner og gennemfører sit bryllup med næsten fire års forsinkelse. Find et kort over Pakistan og Afghanistan, og plot de fire venners rejserute ind. Angiv, hvor længe de er hvert sted. Kan deres rejserute forklares? Holder deres egen forklaring? Lav en tidslinje over filmens handling. Hvor længe er de fire venner i Afghanistan, før de bliver taget til fange? Sammenlign tidslinjen med en tidslinje over de historiske begivenheder, og diskuter sandsynligheden af de tre mænds forklaringer. Den amerikanske forhørsleder spørger i filmen om, hvad de egentlig lavede i Afghanistan. Det er et legitimt spørgsmål. Diskuter, om det bliver tilfredsstillende besvaret.

12 12 FILMENS FORM OG HISTORIE Vejen til Guantanamo er et såkaldt dokudrama, dvs. en blandingsgenre, hvor et autentisk stof kombineres med fiktionens dramaturgi og fortælleteknik. Filmen blander iscenesatte og dokumentariske sekvenser med interview med de tre overlevende mænd. Det er lidt overraskende, at filmen ikke ledsages af oplysninger om manuskriptforfatter, formodentlig fordi den bygger på interviewene med hovedpersonerne, men det er tydeligt, at nogen har struktureret begivenhederne. Filmen har ikke noget egentligt politisk ærinde, men viser i et meget enkelt billedsprog, hvad der skete med de tre mænd. Den gør ikke noget forsøg på at gøre historien større end mændene eller at verificere nogen af deres påstande, men er en grum, partisk og bevægende beretning om, hvordan tre unge mænd fra Tipton i England ender i verdens mest berygtede fængsel. Filmskabernes vrede over, hvad der sker med deres hovedpersoner, er næsten håndgribelig. Der er ingen forsøg på at se begge sider i konflikten. De rigtige mænd fortæller deres historie til et enkelt kamera, mens skuespillere rekonstruerer deres forfærdelige rejse. Sammen med indklippede autentiske nyhedsreportager fra begivenhederne gør det ikke alene filmen meget troværdig, men viser også de tre figurers ukuelighed. Den indre styrke, de fandt til at overleve en prøvelse, som er næsten ufattelig, kan ses som en hyldest til den menneskelige ånd. Susan Stone fra Spiegel Online interviewede Michael Winterbottom og hans medinstruktør Mat Whitecross om filmen på Berlinfestivalen den 17. februar Whitecross har tidligere arbejdet for Winterbottom som kameramand og produktionsassistent. Spiegel Online: Hvad fik jer til at lave en film om Guantanamo? Whitecross: Det, der tiltrak os ved denne historie, er de tre mænds beretning, som vi læste om i de britiske aviser den var så fuldstændig utrolig. Og alle de mest usandsynlige elementer i den blev bekræftet. Det virkede bare som en fantastisk historie om et dristigt eventyr, der forvandles til en mareridtsagtig rejse igennem helvede. Winterbottom: På en måde er det en meget klassisk historie almindelige mennesker i meget ualmindelige omstændigheder, og de fortæller den på en måde, som er meget engagerende og ligefrem, så det prøvede vi også at gøre med filmen. Vi har ikke lavet en politisk film den diskuterer ikke det politiske, den angriber ingen, den fortæller bare deres historie. Guantanamo blev oprettet på Cuba specielt for at undgå enhver form for jura. Grunden til, at fangelejren ikke ligger i USA, er, at det ville være ulovligt at holde de indsatte som fanger dér. Så dette sted er blevet oprettet som et slags juridisk sort hul, hvor man ikke kan henvise til nogen love. Det er et mareridtsagtigt sted at opholde sig. Ved at se historien om tre mennesker, som endte der, bliver man også mindet om, at der stadig bliver tilbageholdt over 500 mennesker på Guantanamo. De er ikke uhyggelige, afsindige terrorister

13 13 de er mennesker, og de har de samme rettigheder som alle andre. Mottoet på fangelejrens port er: Honor Bound to Defend Freedom. Men man kan ikke forsvare friheden ved at låse mennesker inde uden en retfærdig rettergang. Spiegel Online: I filmen kombinerer I interview, nyhedsreportager og rekonstruktioner. Bekymrer det jer ikke, at folk måske ikke vil være i stand til at skelne mellem, hvad der er virkelighed, og hvad der er skuespil? Winterbottom: Vi ønskede bare at fortælle historien på den bedste og mest funktionelle måde. Og det virkede vigtigt, at de rigtige fyre var med i den, fordi det er nødvendigt, at vi hele tiden husker på, at det er en virkelig historie. Og folk skal også have en fornemmelse af, hvem de er. Da vi mødte dem første gang, fortalte de deres historie på en utrolig ligefrem måde. De taler om diarré og elendig mad ligesom alle andre, der rejser til Pakistan eller Afghanistan. De har ikke et politisk synspunkt, de ønsker at give udtryk for, de ønsker ikke at sætte deres historie ind i en mere politisk kontekst. De siger bare: Dette er, hvad der skete med mig. Det hele begynder med, at de tager til Pakistan til et bryllup, de er teenagere og meget naive, og de ender i Guantanamo, som om de er de farligste terrorister i verden. Spiegel Online: I filmen viser I amerikanske soldater begå overgreb på fanger. Forsøger I at dæmonisere USA med denne fremstilling? Whitecross: Kendsgerningen er, at vi bare rekonstruerer, hvad drengene fortalte os. Og kendsgerningen er, at de fleste af de fangevogtere, de mødte, var ekstremt brutale. Det er den måde, de blev behandlet på. Selvfølgelig var der også fangevogtere, som behandlede dem på et normalt menneskeligt plan. Winterbottom: Dette er ikke en anti-amerikansk film, Amerika står også for en masse gode ting. Der er masser af mennesker i USA, som er anti-guantanamo. At sige, at man ønsker Guantanamo lukket, gør ikke en til anti-amerikaner det er skørt. Spiegel Online: Vil denne film blive vist i USA? Winterbottom: Det håber vi. Filmen blev finansieret i Storbritannien, og vi tog den med til Berlinfestivalen i håb om at sælge den til så mange lande som muligt. Og vi håber på at sælge den til USA. Når det kommer til stykket, er den amerikanske regering de eneste, der kan lukke Guantanamo. Så jo flere mennesker, der ser den i USA, og jo flere mennesker, der er imod Guantanamo, jo før vil den dag komme, hvor fangelejren bliver lukket. Spiegel Online: Mange vil måske være enige i, at Guantanamo er et uacceptabelt anlæg, men hvordan synes I, regeringer som den amerikanske skal håndtere disse fjendtlige kombattanter, som har en slags tredje status? Winterbottom: Hvad er fjendtlige kombattanter? Jeg mener virkelig, at sprogbrugen er en af de skrækkelige ting, der er sket i løbet af de seneste år. Jeg tror, at der ligger en meget bevidst strategi bag ændringen af betegnelserne i håb om, at det vil tillade dem at gøre ting, de ikke normalt ville kunne gøre. I stedet for at kalde det en krig i Afghanistan er det en krig mod terror. Hvad betyder det? Hvis det havde været en krig i Afghanistan, ville de have været krigsfanger, og når krigen sluttede, havde de været nødt til at blive sendt hjem. Det, det betyder, er, at mennesker bliver holdt indespærret i fire år uden en retfærdig rettergang. Spiegel Online: Vejen til Guantanamo bliver vist i britisk fjernsyn i dette forår og samtidig sendt ud til biografer, på dvd og på internettet. Hvorfor bryder I med traditionen og viser filmen gennem så mange medier på samme tid? Winterbottom: Når det drejer sig om denne type film, som handler om noget, der foregår nu, vil vi gerne have, at folk ser den nu, og så er det indlysende, at det største publikum vil være til tv. Vi har ikke lyst til at vente et år, før den bliver frigivet til tv, fordi den først skal vises i

14 14 biograferne, hvor publikummet er mindre. Og tanken er, at disse medier samt dvd og internettet måske alle kan støtte hinanden snarere end at konkurrere med hinanden om at få publikum i tale. Vi ønsker bare, at så mange mennesker som muligt ser denne historie så hurtigt som muligt. Link: På hvilken måde er Vejen til Guantanamo en meget klassisk historie, som Winterbottom siger? Klarlæg, hvad der er rekonstruktion, hvad der er autentiske klip, og hvad der er nutidig beretning i filmen. Hvem fortæller egentlig historien? Hvilken rolle spiller de dokumentariske klip for vores opfattelse af historien? Diskuter Winterbottoms påstand om, at Vejen til Guantanamo ikke er en politisk film, men blot fortæller en historie. Filmen begynder med, at præsident Bush siger, at disse mennesker er bad people, efterfulgt af en scene, hvor Asif børster tænder. Hvordan skal denne begyndelse fortolkes? Diskuter, hvilke episoder der er de vigtigste for handlingen i filmen. Tegn en tidslinje, hvor de vigtigste episoder plottes ind. Gennemgår filmens figurer en udvikling i løbet af filmen? Fra hvad til hvad? Er det muligt at udfylde en aktantmodel over de kræfter, der er på spil i Vejen til Guantanamo? Diskuter især konfliktaksen og transportaksen, dvs. hvem eller hvad der egentlig er modstandere og hjælpere, og hvem eller hvad der er i stand til at levere objektet til modtageren. Hvad er egentlig objektet? Er der forskel på strukturen i en almindelig spillefilm og strukturen i Vejen til Guantanamo? Giver Objekt Modtager Hjælper Subjekt Modstander Under opholdet i Kabul hører vi et klip fra en nyhedsudsendelse, der beretter om de værste bombninger til dato omkring Kabul, samtidig med at Shafiq siger, at basically we were just chilling out. Hvordan hænger det sammen? Del klassen/holdet op i to grupper. Den ene finder de argumenter i filmen, der tyder på, at The Tipton Three er uskyldige i de amerikanske anklager, den anden de argumenter, der tyder på, at de er skyldige. Fremlæg jeres resultater for hinanden, og gennemfør en diskussion ud fra de argumenter, I har fremlagt. Er Vejen til Guantanamo en moralsk film? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvilken rolle spiller koranen og islam i filmen?

15 15 PROBLEMET GUANTANAMO Guantanamo Bay er en amerikansk flådebase, som ligger i Guantanamo-provinsen i den sydøstlige del af Cuba. Guantanamo-basen huser bl.a. en fangelejr for fanger, som er mistænkt for at have forbindelse til al-qaeda eller andre terroristorganisationer. Guantanamo Bay strækker sig over 116 km² og blev etableret i 1898, da USA overtog kontrollen med Cuba fra Spanien som følge af den amerikansk-spanske krig. I 1903 underskrev Cubas præsident den cubansk-amerikanske traktat, efter at amerikanerne havde trukket deres styrker tilbage. Heri indgår USA et evigt lejemål af Guantanamo Bay. Traktaten slår blandt andet fast, at USA har komplet juridisk kontrol over Guantanamo Bay, så længe Cuba er anerkendt som en selvstændig republik, og at lejekontrakten kun kan opsiges, hvis begge landes regeringer bliver enige herom, eller hvis de amerikanske tropper forlader området. Siden Fidel Castro i 1959 kom til magten i Cuba, har den cubanske regering kraftigt frasagt sig den cubansk-amerikanske traktat med henvisning til, at en traktat er ugyldig, hvis den er blevet underskrevet under trusler eller ved brug af magt. USA hævder derimod, at Cuba har ratificeret traktaten og derfor ikke ensidigt kan ophæve den. Brugen af Guantanamo Bay som militærfængsel har affødt protester fra hele verden. Specielt menneskerettighedsorganisationer er bekymrede over rapporter om misbrug og tortur samt over, at fangerne tilbageholdes uden at blive stillet for en dommer. Kritikere af USA s politik er også bekymrede over fangernes juridiske status: De er hverken krigsfanger, som skal behandles i henhold til Genevekonventionen, eller konventionelle fanger, som skal behandles i henhold til amerikansk lovgivning. Den amerikanske regering kalder dem fjendtlige kombattanter, en betegnelse, som ikke er anerkendt i folkeretten. Da fangerne ikke tilbageholdes på amerikansk territorium, er det uklart, om de har de samme rettigheder, som fanger i selve USA har. I juni 2006 holdt USA stadig omkring 500 fjendtlige kombattanter indespærret på Guantanamo-basen, nogle af dem helt tilbage fra krigen i Afghanistan. Den specielle juridiske status er genstand for fortsat kritik fra blandt andre Røde Kors og Human Rights Watch, der hævder, at amerikanerne bryder den 3. Genevekonvention, som omhandler behandlingen af krigsfanger, og at USA gradbøjer de internationale regler på en uacceptabel måde. Ifølge kritikerne er man enten (1) krigsfange, og dermed beskyttet af den omtalte 3. konvention, (2) civilist, som beskyttes af den 4. konvention, eller (3) militært lægepersonale, som beskyttes af den 1. konvention. Der eksisterer ikke en 4. definition, og et land kan ikke på egen hånd opfinde en ny definition, bare fordi det passer dem. Genevekonventionerne kan findes på Et andet kritikpunkt er, at mange af fangerne på Guantanamo Bay er anholdt uden for USA og derefter deporteret til lejren, der juridisk set er amerikansk territorium. Eftersom de

16 16 tilbageholdte på Guantanamo ikke er klassificeret som krigsfanger, tvivler mange på lovligheden af denne deportering. Tidligere fanger har beskyldt personalet på Guantanamo Bay for tortur, seksuelle overgreb og tvangsmedicinering. I 2004 blev et internt notat lækket fra den amerikanske militæradministration. Notatet, der blev bragt i The New York Times den 30. november, henviser til en rapport, udarbejdet af Røde Kors. I rapporten omtales flere forhørsmetoder, som rapporten omtaler som tortur-lignende: Fangerne holdes vågne med høj musik igennem længere tid, fangerne udsættes for ekstrem varme igennem længere tid eller regulære tæv. Alle beskyldninger afvises dog af det amerikanske militær. Som en konsekvens af beskyldningerne om mishandling indledte USA s marineministerium sin egen undersøgelse af forholdene på Guantanamo. De dokumenterede amerikanske overgreb på fanger i Abu Ghraib-fængslet i Bagdad og den mulige forbindelse mellem praksis dér og i andre militærfængsler (se f.eks. dokumentarfilmen Gitmo ) er dog belastende for amerikanerne. Af fangerne i Guantanamo er omkring 290 blevet løsladt eller overflyttet. Af de resterende omkring 500 har USA rejst tiltale mod 10 og forbereder tiltale mod yderligere 25, som alle skal stilles for en militærdomstol. Men den amerikanske højesteret har i en kendelse fra juni 2006 fastslået, at militærdomstolene i Guantanamo er ulovlige, og det er nu uvist, hvad der skal ske. Samtidig har både FN og EU krævet fangelejren på Guantanamo Bay lukket. Men det får ikke USA til at lukke Guantanamo. Dette påvirker på ingen måde præsidentens mulighed for at tilbageholde fjendtlige kombattanter på Guantanamo. Det sætter kun spørgsmålstegn ved militærdomstolene, sagde en anonym embedsmand. Og i juli 2006 meddelte det amerikanske forsvarsministerium, at det påbegynder byggeriet af et nyt permanent og topsikret fængsel (Camp 6) i Guantanamo. Den amerikanske regering har dog nu erkendt, at Genevekonventionen måske også gælder for fangerne i Guantanamo. Find Genevekonventionen på internettet eller biblioteket. Hvilke bestemmelser i Genevekonventionen er relevante for fangerne på Guantanamo? Diskuter USA s gentagne påstande om, at bestemmelserne i Genevekonventionen ikke gælder for fangerne på Guantanamo. HOMMEL-SAGEN Danmark har også haft sin egen lille Guantanamo-sag. Den 30. juli 2004 blev kaptajn Annemette Hommel sendt hjem fra den danske lejr Camp Eden i Irak efter klager fra civile tolke over hendes forhørsmetoder over for tilfangetagne irakere. Hun skulle efter sigende have tvunget fangerne til at sidde længe i stressende stillinger, have brugt skældsord som hund, svin, røve og pikhoved og nægtet dem vand. Fire chefer fra lejren blev efterfølgende trukket hjem på grund af tvivl om lejrledelsens dømmekraft.

17 17 I januar 2005 blev der rejst tiltale mod kaptajn Hommel for pligtforsømmelse efter den militære straffelovs daværende 15. Den 12. januar 2006 blev kaptajn Hommel sammen med fire sergenter i militærpolitiet af byretten i København fundet delvist skyldige i grov tilsidesættelse af Genevekonventionens bestemmelser om at behandle beskyttede civilpersoner med respekt og værdighed. De frifandtes dog for straf på grund af formildende omstændigheder. Annemette Hommel og de andre dømte ville ikke acceptere dommen og ankede den omgående til landsretten. Den 6. juli 2006 blev alle fem frifundet i Østre Landsret med bl.a. følgende begrundelse: Landsretten bemærker generelt om den fremgangsmåde vedrørende udspørgningerne, som den tiltalte kaptajn selv har beskrevet, at denne næppe ganske er i overensstemmelse med den beskyttelse, der ønskes givet tilbageholdte gennem bestemmelserne i den fjerde Genevekonventions art. 27 og 31. Landsretten skal imidlertid ikke foretage nogen nærmere bedømmelse heraf, idet landsretten skal tage stilling til, om den tiltalte kaptajn under udspørgningerne groft har tilsidesat sine tjenestepligter som anført i tiltalen for landsretten, jf. militær straffelov 27. Kaptajn Annemette Hommel og hendes medtiltalte har altså ikke forbrudt sig ved at anvende stressende forhørsmetoder over for tilbageholdte irakere, men dommen har givet forsvarets ledelse anledning til en præcisering af, hvad man må og ikke må i lignende situationer i fremtiden. Kan Hommels forhørsmetoder betegnes som tortur? Hvor går grænsen? Find de relevante artikler i Genevekonventionen. Er de danske fanger i Irak omfattet af Genevekonventionen, eller er de også fjendtlige kombattanter? Hvad er forskellen på den danske situation i Irak og den amerikanske i Guantanamo? Er Guantanamo i virkeligheden udtryk for et moralsk skred i den vestlige civilisation? Diskuter, om en serie som 24 timer, hvor alle tilbageholdte næsten rutinemæssigt bliver udsat for tortur, er en del af den samme tendens. Skriv et indlæg til en avis, hvor I tager stilling til den danske tilstedeværelse i Irak og Afghanistan. Del jer i to grupper. Den ene skal finde argumenter for at behandle terrormistænkte hårdt, den anden argumenter for, at terrormistænkte skal behandles som alle andre mistænkte. Gennemfør en diskussion, hvor I argumenterer for jeres side. CIVILISATIONERNES SAMMENSTØD? I foråret 1993 offentliggjorde den amerikanske politolog Samuel P. Huntington, som er professor ved Harvard University, en artikel i det amerikanske tidsskrift Foreign Affairs med titlen The Clash of Civilizations? (da. Civilisationernes sammenstød?, Informations Forlag 2006). Denne artikel vandt med det samme stor genklang i såvel politiske som videnskabelige kredse og har fået stadig større betydning, efterhånden som konflikten mellem Vesten og dele af den islamiske verden har spidset til. I sin artikel fremlægger Huntington en tese om en ny

18 18 fase i verdenspolitikken efter afslutningen af Den kolde Krig omkring 1990, en fase, som ikke længere vil være præget af konflikter mellem ideologier eller nationalstater, men af mere omfattende sammenstød mellem civilisationer. Ifølge Huntington har vesterlændinge en tilbøjelighed til at tænke på nationalstaterne som de vigtigste aktører i international politik. Det har de også været, men kun i nogle få århundreder. I fremtiden vil civilisationsidentitet blive af stadig større betydning, og verden vil i vidt omfang blive formet af interaktionerne mellem syv eller otte store civilisationer. Disse omfatter: den vestlige, den konfucianske, den japanske, den islamiske, den hinduistiske, den slaviskortodokse, den latinamerikanske og måske den afrikanske civilisation. De vigtigste konflikter i fremtiden vil opstå langs de kulturelle brudlinjer, der skiller disse civilisationer fra hinanden. En civilisation er en kulturel enhed på højeste niveau. Landsbyer, regioner, etniske grupper, nationaliteter og religiøse grupper har alle tydeligt adskilte kulturer på forskellige niveauer. Kulturen i en jysk landsby kan være forskellig fra kulturen i en sjællandsk, men begge har del i en fælles dansk kultur, som adskiller dem fra tyske landsbyer. Europæiske samfund vil på deres side have fælles kulturelle træk, som adskiller dem fra arabiske eller kinesiske samfund. Arabere, kinesere og vesterlændinge er imidlertid ikke dele af nogen bredere kulturel enhed. De udgør civilisationer. En civilisation er således den højeste kulturelle gruppering af mennesker og den bredeste kulturelle identitet, mennesker har, når man ser bort fra det, der adskiller mennesker fra andre dyrearter. Den er defineret såvel af fælles objektive elementer, som sprog, historie, religion, sædvaner og institutioner, som af et folks subjektive selvidentifikation. Mennesker har forskellige identitetsniveauer: En indbygger i København kan i forskellige grader identificere sig selv som københavner, dansker, protestant, kristen, europæer, vesterlænding. Den civilisation, han tilhører, er det bredeste identifikationsniveau, han følelsesmæssigt identificerer sig med. Civilisationer kan omfatte et stort antal mennesker, som Kina, eller et meget lille antal mennesker, som den engelsksprogede caraibiske civilisation. En civilisation kan indbefatte flere nationalstater, som det er tilfældet med de vestlige, latinamerikanske og arabiske civilisationer, eller blot en enkelt, som i den japanske civilisations tilfælde. Civilisationer blander sig og overlapper hinanden og kan omfatte undercivilisationer. Den vestlige civilisation har to hovedvarianter, den europæiske og den nordamerikanske (sammen med Australien og New Zealand), og islam har sine arabiske, tyrkiske og malajiske underafdelinger. Civilisationer er ikke desto mindre meningsfulde enheder, og mens linjerne mellem dem sjældent er skarpe, så er de virkelige nok. Civilisationernes sammenstød finder sted på to planer. På mikroplanet kæmper tilgrænsende grupper langs civilisationernes brudlinjer, ofte voldeligt, om kontrollen over et territorium og over hinanden. På makroplanet konkurrerer stater fra forskellige civilisationer om militær og økonomisk overvægt, kæmper om kontrollen over internationale institutioner og tredjeparter og søger i indbyrdes konkurrence at fremme deres egne særlige politiske og religiøse værdier. Den vigtigste (og blodigste) brudlinje i øjeblikket synes at være linjen mellem islam og andre civilisationer (f.eks. i Tjetjenien, Irak, Afghanistan, Palæstina, Indien). Hvordan er holdningen til konflikten mellem islam og den vestlige verden i jeres klasse/klassetrin/skole? Lav en anonym spørgeskemaundersøgelse, hvor I undersøger deltagernes opfattelse af, hvad problemet er, hvordan det er opstået, hvordan det kan løses samt deres opfattelse af de forskellige parter i konflikten. Diskuter resultaterne i forhold til Huntingtons tese. Diskuter, om Huntington har ret.

19 19 FILMENS MODTAGELSE I USA Vejen til Guantanamo er blevet overvejende positivt modtaget af kritikken i Europa. Mere interessant er modtagelsen i USA, som jo spiller skurkerollen i filmen. Som man kan tænke sig, varierer de amerikanske omtaler meget. Her følger et udvalg på fire anmeldelser, som viser en del af bredden. Et overblik over den amerikanske kritik kan findes i det link, der er angivet under Gode links og supplerende film. Greenwich Village Gazette Af Eric Lurio Den britiske intelligentsia hader for det meste Amerika. Det har de altid gjort, især lige efter at vi reddede dem ud af fedtefadet under de første to verdenskrige. De vil gøre hvad som helst for at rakke vores store land ned, og filmmagerne Michael Winterbottom og Mat Whitecross fortsætter denne tradition med en propagandadokumentarfilm om tre britiske pakistanere og en af deres fætre, som blev fanget af den frie afghanske hær sammen med de flygtende talebaner og derefter overført til den berygtede krigsfangelejr i Guantanamo Bay på Cuba, hvor de var i over to år. Som fangerne siger i filmen En verden udenfor : Ingen er skyldige her. Dette er også tilfældet for forsvaret i sagen om The Tipton Three, og d herrer Winterbottom og Whitecross benægter det ikke. Den simple kendsgerning er, at de tre fra Tipton rent faktisk var i Afghanistan for at kæmpe mod amerikanerne. At de ikke oprindelig tog til det sydlige Asien for at gøre det, er irrelevant. De indrømmer det selv. Selve filmen er delvis dokumentarisk og delvis skuespil. Vi begynder med talking heads af de rigtige Tipton Three, derefter klipper vi frem og tilbage mellem dramatiserede flashbacks. Det er en teknik, vi ser alle vegne, og den er der ikke noget i vejen med. Den fungerer ganske godt. ( ) Det var meningen, de skulle tage direkte til den landsby, hvor brylluppet skulle holdes, men det gjorde de af en eller anden grund ikke, og i mellemtiden lyttede de til imamens flammende prækener, der opfordrede til hellig krig øhh humanitær hjælp til ofrene for de amerikanske bombninger af uskyldige talebaner, og vore helte besluttede at give en hånd med. ( ) Dette er fortræffeligt udført propaganda, hvor meget af det, der virkelig er sandt, er en helt anden historie, og vi kan i virkeligheden ikke være sikre på, hvor meget der er, og hvor meget der ikke er. Alt, hvad vi kan være sikre på, er, at amerikanerne bliver fremstillet som barbariske dyr, som bare vågnede op en morgen og besluttede at bombe et sekulært og

20 20 fredeligt Afghanistan tilbage til stenalderen, og så samtidig ved en fejltagelse kom til at tage tre gutter ud på noget af en køretur. Ja, helt sikkert! Link til Greenwich Village Gazette: Variety Af Deborah Young Den sande historie om fire britiske muslimske drenge, som tager til Pakistan for at deltage i et bryllup og ender på Cuba som den amerikanske hærs torturerede fanger, genfortælles som en moderne skrækfilm i Vejen til Guantanamo. Stærkt instrueret af instruktørparret Michael Winterbottom og Mat Whitecross besidder filmen en kombination af spænding og aktualitet, der burde få den til at rulle igennem internationale biografer med opbakning fra kritikere og presse. ( ) Af en eller anden grund beslutter de at benytte lejligheden til at besøge nabolandet Afghanistan, hvis grænser er vidt åbne. Da de når frem til Kandahar, tager begivenhederne imidlertid en dramatisk drejning, da de bliver chokerede og rædselsslagne over at opdage, at byen er udsat for amerikanske bombardementer. De tager af sted til Kabul. Drengene, som er meget religiøse, beder i de lokale moskeer. Som følge af det meget hurtige fortælletempo er mange detaljer uklare, men deres muslimske venner synes at anbringe dem på en bus, der skulle køre dem tilbage til Pakistan, men i stedet kører dem til Kunduz, et af Talebanernes støttepunkter midt i bjergene. Da tropper fra Nordalliancen stormer byen, blander Ruhel, Asif and Shafiq sig med de flygtende Taleban-krigere. Monir bliver væk, og ham hører man aldrig mere noget til. Hele denne indledning, mikset med lydstumper fra nyhedsudsendelser og de virkelige hovedpersoners beretninger, bliver fortalt i rasende fart i de første 30 minutter af filmen. Der bliver ikke spildt tid på persontegning, og de fleste seere vil aldrig kunne skelne de fire drenge klart fra hinanden. ( ) I begyndelsen mener de, at det er klogt at skjule den kendsgerning, at de er britiske, men da sandheden kommer for en dag, bliver de udspurgt på engelsk om deres forbindelse til al- Qaeda og Osama bin Laden. Lænket og med hætter over hovedet bliver de fløjet til Guantanamo Bay i januar Kernen i filmen, som også vil få mest omtale, er den livagtige fremstilling af det, der virker som 24-timers tortur i Camp X-ray, den første fangelejr, de tilbageholdte indsættes i. Den begynder med, at drengene låses inde i åbne celler, der minder om en hundekennel. Med drengenes egne beretninger til at bakke dem op opnår disse scener en kvalmende realisme. ( ) Drengenes pludselige løsladelse i 2004 gør en barmhjertig ende på mishandlingerne, i det mindste for dem, selv om der, som Winterbottom og Whitecross minder os om, stadig er omkring 500 fanger i Guantanamo. Link til Variety: nav=rberlin&articleid=ve &cs=1&s=h&p=0

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra organisationen Al- Qaeda et omfattende terrorangreb på USA. Det blev startskuddet til Vestens krig

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

l\jx;. Hændelsesforløb 'm ~ \~

l\jx;. Hændelsesforløb 'm ~ \~ Hændelsesforløb 2001 14. Folketingsbeslutning B37 om bl.a. danske specialoperationsstyrkers deltagelse i Operation december Enduring Freedom i Afghanistan. 2001 2002 9. januar - Tolken var udsendt med

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

USA, Vesten og resten

USA, Vesten og resten 1 USA, Vesten og resten Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 USA, Vesten og resten Af Johan Galtung (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Først grundbehov, så handel og religion USA og Vesten

Læs mere

Flygtninge fra Afghanistan. 08.03.2011 Flygtninge fra Afghanistan oplæg 5. marts 2011 Side 1

Flygtninge fra Afghanistan. 08.03.2011 Flygtninge fra Afghanistan oplæg 5. marts 2011 Side 1 Flygtninge fra Afghanistan 08.03.2011 Side 1 Side 2 Side 3 Afghanistan siden 1979 > 1979-1988: Sovjets invasion > 1988-1996: Borgerkrig > 1996: Taleban overtager magten i Kabul, erobrer 90 % af landet

Læs mere

BIRTHE HANSEN TERRORISME PÅ TVÆRS 2. UDGAVE DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: PETER FREDERIKSEN FRYDENLUND

BIRTHE HANSEN TERRORISME PÅ TVÆRS 2. UDGAVE DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: PETER FREDERIKSEN FRYDENLUND Fotos på omslaget: Øverst til venstre: World Trade Center synker i grus, 11. september 2001 Nederst til venstre: Terrorangrebet i Madrid, 11. marts 2003 Øverst til højre: Amerikansk soldat i Irak, 2004

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM

FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM 1 FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Forsoning mellem Vesten og Islam Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Denne artikel slutter med en oversigt med

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

Vestre Landsret 5. afdeling

Vestre Landsret 5. afdeling Vestre Landsret 5. afdeling PRESSEMEDDELELSE J.nr. V.L. B-2423-06. Den 19. juni 2008. FRIFINDELSER I MUHAMMEDSAGEN Vestre Landsret har i dag den 19. juni 2008 afsagt dom i sagen, der i offentligheden er

Læs mere

Belkacem Bensayah. Guantánamo. Belkacem Bensayah

Belkacem Bensayah. Guantánamo. Belkacem Bensayah Belkacem Bensayah Belkacem Bensayah Belkacem Bensayah er født i Algeriet, men var bosat i Bosnien. Han har været tilbageholdt på uden sigtelse siden januar 2002. Anklagerne mod Bensayah bygger på usikre

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Vestens unuancerede billede af islam

Vestens unuancerede billede af islam Interview Maj 2009 Vestens unuancerede billede af islam Interview med Dietrich Jung af Lars Ole Knippel Den nyudnævnte professor ved Center for Mellemøststudier, Dietrich Jung, siger, at mange glemmer,

Læs mere

Kriser og konflikter under den kolde krig

Kriser og konflikter under den kolde krig Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA

Læs mere

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER DEADLINE ATHEN et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER INDHOLD Klar, parat, start flygt ind i spillet 3 Fakta 4 Sådan arbejder du journalistisk med Deadline Athen 5 Aktiviteter 6 Indledende aktiviteter

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

2001-02, 2. samling - Svar på 20-spørgsmål: Om USA's behandling af fanger fra Tal... Side 1 af 6

2001-02, 2. samling - Svar på 20-spørgsmål: Om USA's behandling af fanger fra Tal... Side 1 af 6 Forsvarsudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn 2006-07 FOU Alm.del Bilag 54, UM-del - Bilag 25 Offentligt 2001-02, 2. samling - Svar på 20-spørgsmål: Om USA's behandling af fanger fra Tal... Side 1 af 6

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Er de amerikanske kilder blevet fejlciteret i filmen Den hemmelige krig i spørgsmålet om de danske styrkers rolle i Afghanistan?

Er de amerikanske kilder blevet fejlciteret i filmen Den hemmelige krig i spørgsmålet om de danske styrkers rolle i Afghanistan? Spørgsmål og svar Her følger svar på en række aktuelle spørgsmål vedrørende dokumentarfilmen Den hemmelige krig efterfulgt af en række spørgsmål og svar vedrørende TV Avisens opfølgende dækning. Spørgsmål

Læs mere

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 27. juni 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 27. juni 2013 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 27. juni 2013 Sag 180/2011 (1. afdeling) A (advokat Tyge Trier, beskikket) mod Forsvarsministeriet (kammeradvokaten ved advokat Peter Biering) I tidligere instans er

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Avisartiklerne kan findes via Infomedia. Eller de kan lånes hos TWP ved henvendelse på mailadressen twp@c.dk

Avisartiklerne kan findes via Infomedia. Eller de kan lånes hos TWP ved henvendelse på mailadressen twp@c.dk Tekster om Irak efter krigens start TEKSTERNE er overvejende kronologisk ordnet. [Annoteringer ved TWP i skarp parentes. Titler, der forklarer indholdet tilstrækkeligt, er ikke annoteret.] Avisartiklerne

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien 25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram

Læs mere

Terrortruslen fra tilrejsende terrorister 31. maj 2011

Terrortruslen fra tilrejsende terrorister 31. maj 2011 Terrortruslen fra tilrejsende terrorister 31. maj 2011 Sammenfatning I Danmark har man siden 2009 fire gange oplevet, at personer uden særlig tilknytning til Danmark har planlagt at rejse til landet for

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet 9. juni 2015 Pressemeddelelse Forskning og Formidling Formidling 41 20 60 16 Henrik.Schilling@natmus.dk Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet Nationalmuseet åbner 19. juni sin store

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT.

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. Da USA s præsident Buch i 2001 erklærede krig mod terror forandrede det verden. Dog ikke til det bedre. Det myldrede frem med navne på personer og organisationer, som

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Romaer Europas største etniske mindretal v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Sigøjnere - romaer Sigøjnere: - Eksotiske, farverige, fascinerende og skræmmende - Glade og frie musikere,

Læs mere

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med Tryghed mod terrortruslen. Danmark opleves generelt som et trygt samfund. Men når danskerne bevæger sig på steder med mange mennesker, falder følelsen af tryghed. Det viser en undersøgelse, som TrygFonden

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE

HØJESTERETS KENDELSE HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 10. februar 2014 Sag 287/2013 Anklagemyndigheden mod T (advokat Sysette Vinding Kruse) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byret den 6. september

Læs mere

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 1 Tale Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 Klausuleret til 31. august kl. 17 Kære studerende, Mine damer og herrer Tak for invitationen

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark Vurdering af terrortruslen mod Danmark 28. april 2016 Sammenfatning Terrortruslen mod Danmark er fortsat alvorlig. Det betyder, at der er personer, som har intention om og kapacitet til at begå terrorangreb

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Farvel til de røde undtagelser

Farvel til de røde undtagelser En artikel fra KRITISK DEBAT Farvel til de røde undtagelser Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 14. april 2010 Ellen Brun og Jaques Hersh rejser i sidste nummer af kritisk debat en vigtig debat om

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 1

Børns rettigheder. - Bilag 1 Børns rettigheder - Bilag 1 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie

Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Kolonier og krig (Ind i historien s. 25-37) At blive klar over motiverne

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 26. februar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 26. februar 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 26. februar 2015 Sag 230/2014 Journalist Niels Northroup og DR (advokat Tyge Trier) kærer Østre Landsrets kendelse om navneforbud i sagen Anklagemyndigheden mod

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 12. december 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig, men at risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er begrænset.

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 18. marts 2015 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Terrorangrebene i København den 14. og 15. februar 2015 bekræfter, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Der findes personer, som

Læs mere

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 PLANCHE 10 Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Hvilken begrundelse gav tyskerne i Oprop for at besætte Danmark? Hvornår blev Danmark besat, og hvor

Læs mere

D O M. Hillerød Rets dom af 4. maj 2015 (8-55/2015) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært

D O M. Hillerød Rets dom af 4. maj 2015 (8-55/2015) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært D O M Afsagt den 16. september 2015 af Østre Landsrets 14. afdeling (landsdommerne B. Tegldal, Peter Mørk Thomsen og Jes Kjølbo Brems (kst.) med domsmænd). 14. afd. nr. S-1388-15: Anklagemyndigheden mod

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Arbejdsopgave: planlægning af undervisningsforløb i Historie

Arbejdsopgave: planlægning af undervisningsforløb i Historie Arbejdsopgave: planlægning af undervisningsforløb i Historie Toning/vinkling: til elever som har valgt en studieretning med psykologi. Ikke tværfagligt Historisk fokus på psykologi: enkelt personer, masser

Læs mere

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 Indhold: 1. maj i Fælledparken Tur til Heideruh maj 2013 22. juni i Horserød og Røde Blades Gadefest Nørrebro K-festival i Nørrebroparken 29. august 1943, 70-året Mini-festival

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Kære lærer, Filmen og undervisningsmaterialet kan give dine elever en viden om livet som ung indvandrere. Elverne får inspiration og I kan bruge filmen,

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

10 + SPILLET OM VERDENSHERREDØMMET 2-4. www.hasbro.dk

10 + SPILLET OM VERDENSHERREDØMMET 2-4. www.hasbro.dk SPILLET OM VERDENSHERREDØMMET 2006 Hasbro. Alle rettigheder forbeholdt. Distributed in the Nordic region by Hasbro Nordic, Ejby Industrivej 40, 2600 Glostrup. www.hasbro.dk Made in Ireland 120614575108

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Forsvarsministerens tale om Dansk forsvars internationale rolle i relation til menneskerettigheder Søndag den 1. maj 2005 på Amnesty International s landsmøde. Jeg vil gerne indlede med at sige tak til

Læs mere

DVD-ROM UNDERVISNINGSMATERIALE

DVD-ROM UNDERVISNINGSMATERIALE DVD-ROM UNDERVISNINGSMATERIALE PERKER NIVEAU: 9.-10.klasse, gymnasiet og HF GENRE: novellefilm LÆNGDE: 28 minutter, Danmark 2002 INSTRUKTØR: Dennis Petersen Dette undervisningsmateriale er en bearbejdet

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 5. november 2010

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 5. november 2010 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 5. november 2010 Sag 250/2010 A (advokat Tyge Trier, beskikket) mod Forsvarsministeriet (kammeradvokaten ved advokat Peter Biering) og Sag 255/2010 Journalisterne

Læs mere