VEJLEDNING TIL PERSONALET OM PATIENTINFORMATION VED AKUT KORONART SYNDROM. (AMI OG USTABIL ANGINA PECTORIS)

Transkript

1 Card.- IMA, Medicinsk afd. 2007, Fredericia VEJLEDNING TIL PERSONALET OM PATIENTINFORMATION VED AKUT KORONART SYNDROM. (AMI OG USTABIL ANGINA PECTORIS) Under og efter indlæggelsen Patienten skal have oplysning om sygdommen og herunder også råd og vejledning om efterforløbet. Patientens risikofaktorer skal afdækkes og sammen med patienten skal der lægges planer for risikointervention. Sygeplejepersonalet dokumenterer dette I EPJ under risikofaktorer i sengeafsnittet. Under indlæggelsen vejledes patient og pårørende løbende under hensyntagen til deres ressourcer og behov. For at fremme patientens forståelse for sygdommen, kan man evt. bruge plastikhjerte, illustrationer i Hjertebogen eller andre pjecer. Informationen gives af læge og sygeplejerske og skal være både mundtlig og skriftlig. Alle patienter med diagnosen akut koronar syndrom får udleveret Hjerteforeningens Hjertebog. Der udleveres de for patienten relevante sider af afdeling medicinvejledninger. Patienten gives en medicinseddel, som løbende revideres og medgives ved udskrivelsen. Heraf fremgår al patientens medicin: navn, styrke, administrationsmåde, indikation, dosering og ved udskrivelsen tilføjes nederst på siden de ambulante aftaler. Patienten orienteres om at medbringe medicinsedlen ved senere kontakt til sundhedsvæsenet. Patienten administrerer så vidt muligt selv sin medicin under indlæggelsen for at opnå bedre kendskab og compleance i forhold til sin medicin. Informationen bør i starten af indlæggelsen omfatte orientering om monitorering, mobilisering, blodprøvetagning, medicin og diagnosetidspunkt. Når den endelige diagnose er stillet og patienten er i en stabil fase orienteres om selve sygdommens art, behandling (evt. oplevede komplikationer) og forventet varighed af indlæggelse. Det vil være forskelligt hvor meget patienten kan rumme under indlæggelsen, men som minimum skal patienten vejledes i handlingsforslag ved smerter og dyspnø information om indstikssted medicin sygemelding/restriktioner Vejledningen skal ske løbende under indlæggelsen. Ved/inden udskrivelsen holdes en ca. 10 min. opfølgningssamtale. De pårørende inddrages så vidt muligt. Patienten (evt. sammen med pårørende) kan altid ved behov få en samtale med en læge eller en sygeplejerske i enerum. 1/14

2 Risikofaktorerne gennemgås og der lægges i samråd med patienten en plan for interventionstiltag. Ud fra patientens behov planlægges det videre forløb med informationsmøder, fysisk genoptræning, diætistvejledning og opfølgning i Kard. amb. Målet er, at patienterne øger deres viden, så de kan træffe deres egen beslutning om, hvordan de vil leve deres liv fremover på det bedst kvalificerede grundlag. Der tages udgangspunkt i patientens oplevelse af situationen og patientens hverdag og ønsker. Når patienten selv formulerer sig, sætter han ord på sine tanker, og han når måske frem til, selv at formulere løsningsforslag. Det vil være individuelt hvor meget overskud patienterne har til at forholde sig til alt det nye, og erfaringsmæssigt ved vi, at patienterne reagerer på sygdom, og det kan bl.a. komme til udtryk ved, at patienten kan have svært ved at huske den givne information. Det er vigtigt at huske på, at patienterne op til indlæggelsen har forsøgt at leve deres liv med størst mulig grad af tilpasning til livsomstændighederne. Ved at informationerne er præget af optimisme og ud fra den holdning, at vi anerkender patientens måde at leve sit liv på, kan vi undgå at påføre patienterne skyldfølelse. Skyld over at de ikke har gjort det, de godt vidste de burde have gjort, og skyld over at de ikke magter at lave om på deres liv, nu hvor de er blevet syge. Patienten kan være i en situation, hvor måske mange vaner skal ændres. De kan næppe alle ændres på en gang, og vi må hjælpe patienten med at få lagt en realistisk plan. Vores redskab er bl.a. den motiverende samtale. Patienten henvises inden udskrivelsen til videre forløb i Kard.Amb. I kard.amb tilpasses informationen den enkelte patient og pårørende, men skal indeholde en samtale om indlæggelsen og patient og pårørendes reaktion herpå. I det følgende gennemgås relevante emner, der informeres om. Der henvises til Hjerteforeningens pjecer. Disse findes på alle afsnit. Hvad er akut koronarsyndrom? Der er mulighed for flere deltaljerede forklaringsmuligheder, men for at gøre informationen til patienten ensartet, kan forklaringen være: At der enten er opstået en rift i en af kranspulsårernes karvæg eller der er gået hul på kolesterolmassen på karvæggen, og blodplader forsøger at lukke riften eller hullet. Herved kan der helt eller delvist lukkes af for blodforsyningen til en del af hjertemusklen. Det muskelvæv, som kranspulsåren tidligere forsynede med tilstrækkeligt blod, får herved enten for lidt eller ingen ilt og andre næringsstoffer. Resultatet bliver iltmangel i hjertemuskelcellerne eller en tillukning som resulterer i et "ar i hjertemusklen", kaldet infarkt. Dette kaldes i daglig tale en blodprop i hjertet. Afhængigt af behandlingen og dennes effekt kan iltmanglen genoprettes i løbet af timer, ellers omdannes de døde celler til arvæv i løbet af 4-8 uger. Blodpladerne er dem der sørger for at blodet størkner hvis vi får en rift. 2/14

3 Ekg/blodprøver Der tages EKG - elektrokardiogram - hjertediagram, som kan vise karakteristiske forandringer, der kan bekræfte mistanken om infarkt eller om der er tegn til iltmangel i hjertemusklen. Der tages mange blodprøver. Det vi måler er bl.a. hjerteenzymer, som findes i hjertemuskel-cellen, og som udskilles i blodbanen og dermed kan måles. Mængden af udskilte enzymer giver værdifulde oplysninger til diagnosen. Smerter Hjertesmerterne skyldes iltmangel som opstår hvis der er forkalkninger i kranspulsårerne og dermed nedsat blodgennemstrømning til hjertemusklen eller hvis en kranspulsåre helt eller delvist er lukket af pga. en blodprop. Iltmangel i hjertemusklen kan også komme til udtryk ved klemmen, trykken, ubehag, åndenød eller andet, og der kan være udstråling til hals, kæbe, tænder og typisk venstre arm. Det er vigtigt at opfordre patienten til at sige til hvis han oplever nogen af ovenstående symptomer. Dyspnø Hvis kranspulsårerne er forsnævret eller helt eller delvist lukket af en blodprop, er blodforsyningen til hjertemusklen nedsat og der er risiko for, at hjertemusklens pumpekraft nedsættes. Det kan medføre nedsat blodtryk og dårlig blodcirkulation i kredsløbet med risiko for udtrædning af væske i lungerne. Patienten kan føle sig stakåndet eller have "tung" vejrtrækning. Hvis patienten har nedsat pumpekraft af hjertet kan der opstå dyspnø, hvor hjertet ikke kan honorere de krav der stilles til det. Det er vigtigt at opfordre patienten til at sige til hvis han oplever dette symptom. Træthed Der er flere mulige årsager til træthed i forbindelse med en blodprop. Der meget vigtigt overfor pt. og pårørende at pointere, at denne træthed er en naturlig følge af sygdommen, og kan vare i uger, evt. måneder efter udskrivelsen. Årsager til træthed kan være alder, infarktstørrelse, nedsat hjertemuskel pumpekraft og nedsat iltning, psykisk reaktion, medicin ( bl.a.. betablokkerpræparater, Morfin under indl.) Orientér patienten og pårørende om, at det er vigtigt at tilrettelægge dagen, så der indlægges pauser. Hold fast i middagshvil, og fyld ikke for mange aktiviteter på. Det er selvfølgelig vigtigt, at patienten ikke ligger hele dagen, for vejen frem er gradvis optrapning af aktivitetsniveau. Trætheden kan ikke soves væk, men fortager sig over tid - hvor lang tid kan vi ikke sige. Fysisk træning/motion Der er særdeles god evidens for effekten af fysisk træning af patienter med iskæmisk hjertesygdom. Fysisk træning forbedrer overlevelsen og har gunstig virkning på flere af risikofaktorerne så som kolesterol (hvor der ses stigning i HDL), forhøjet blodtryk og overvægt. Patienten skal individuelt informeres om vigtigheden af regelmæssig motion, hvornår den må påbegyndes og i hvilket omfang. Patienten skal 3/14

4 motiveres for motion med udgangspunkt i hvad patienten tidligere har udført af motion - gang, cykling, løb. Patienten skal opfordres til gradvist at prøve de aktiviteter, som han kunne før sygdommen. Patienterne må belaste sig, så de får sved på panden og lige netop kan tale selvom de er forpustede. Hos personer der motionerer, er risikoen for iskæmisk hjertesygdom 2-3 gange mindre, end hos personer der ikke motionerer. Dynamiske bevægelser, så som gang i stigende tempo kan anbefales, hvorimod bevægelser, så som pludselige, kraftige løft af tunge ting og skubning af biler hvor iltforbruget pludseligt stiger, skal undgås. Patienterne skal tænke på, at når de går ud skal de også hjem igen, så start med små ture. For de patienter, der har brug for noget mere konkret kan følgende oplyses: Man skal træne min.½ time x 3 pr. uge med pulsen oppe for at træningen har effekt. Træningspulsen skal ligge på 50-70% af maksimale hjerte frekvens. Almindelig sportsudøvelse (badminton, tennis) kan sædvanligvis genoptages efter 4-6 uger, hvis intet taler imod. Dette skal lægevurderes. Man skal overfor patienten lægge vægt på sammenhæng mellem den fysiske formåen og det psykiske velbefindende. Ofte er patienten angst og bekymret pga. sygdommen, hvilket vil resultere i spænding af brystmuskulatur og nakke/skulder. Det er derfor vigtigt at patienten informeres om afspænding af disse muskelgrupper gennem øvelser. Det er naturligt at pårørende er bekymrede for den hjertesyge, når de ikke selv er til stede og kan hjælpe hvis der skulle ske noget. Hvis patienten er ude alene, anbefales det derfor, at patient har aftalt med de pårørende hvornår han cirka er hjemme igen. I den tid patienten er væk skal de pårørende ikke bekymre sig om patienten. Når parterne føler sig trygge ved at være væk fra hinanden vil de gradvist vende tilbage til "normal" hverdagsaktivitet igen. Hvis patienten får angina under aktivitet skal han ophøre med aktiviteten, og hvis smerterne ikke forsvinder skal han tage NTG. Ved førstkommende kontakt til behandlende læge skal dette nævnes med henblik på evt. supplerende behandling eller andet. Relevante patienter skal orienteres om at NTG kan anvendes profylaktisk før fysisk aktivitet, specielt såfremt der er rest-stenoser. Patienterne anbefales først at gå i sauna, når rekreationsperioden er overstået. Skal patienten både svømme og i sauna, anbefales det at svømme først og herefter sauna. Tilbud om fysisk genoptræning. Generelle henvisningsregler: alle iskæmiske patienter kan henvises til genoptræning. 4/14

5 Individuel udvælgelse: afhænger af sygdomsforløb, sygdommens sværhedsgrad, motivation, ressourcer til selv at starte og fastholde træning etc. Genoptræningen tilbydes 1 time x 2 pr. uge, i alt 12 uger = 24 gange. Træningen foregår i Fysioterapien, og ledes af fast hold af fysioterapeuterne. Der er træning på 2 niveauer. Dem der har nedsat aktivitets niveau. Træner i fysioterapien. og De fuld mobile. Træner i gymnastiksalen. Patienterne må starte fysisk genoptræning: ca. 2 uger efter AMI ca. 1-2 uger efter PTCA ca. 6 uger efter CABG Patienterne skal have følgende at vide: at de skal have træningstøj på og gode sko at de bliver belastet så de får pulsen godt op og sved på panden at de efter træning opfordres til at tage bad og slappe lidt af inden de køre hjem. Medbringe drikkevare. At de skal være indstillet på så vidt muligt at komme alle gange, ellers melde afbud Til orientering for personalet: Patienterne starter belastning ved cyklingen vurderet ud fra alder og køn i tvivlstilfælde ud fra lægevurdering. Patienter med lav arbejdskapacitet, ST-depression eller ringe BTstigning (mindre end 30 mmhg) starter på en lavere individualiseret belastning, altid efter lægevurdering. Der er størst risiko for at evt. komplikationer opstår umiddelbart efter fysisk aktivitet. Det er vigtigt at fremhæve de aktiviteter vi laver i dagligdagen også giver motion. Det kan være rengøring, havearbejde, husarbejde m.m., og patienterne skal opfordres til et så aktivt liv som muligt. Rygning Rygning er en af de risikofaktorer, der betyder mest for udviklingen af hjerte-kar-sygdomme. Rygning: øger p og BT. mindsker iltindholdet i blodet, fordi CO binder sig til Hb, hvorved der bliver mindre ilt transporteret rundt i kredsløbet bl.a. til hjertet. øger LDL øger thrombocytternes aggregationsevne øger sammentrækningen af karrerne 5/14

6 Rygning fordobler risikoen for at få AMI og risikoen for død eller re-ami bliver rundt regnet halveret ved rygeophør. Ved ophør efter AMI er mortaliteten efter 2 år som en ikke-rygers. DERFOR skal vi kraftigt anbefale, motivere og støtte patienten til rygeophør. 1 pibe tobak 3 cigaretter 1 cigar 4-5 cigaretter 1 cerut 3 cigaretter Det kan naturligvis være meget svært for patienterne at stoppe med rygning under den stressbelastning det er at få en blodprop, da cigaretterne normalt bruges til at nedsætte stress. Hvis patienten under indlæggelse har abstinenser (indre uro, irritabilitet, svedudbrud, takykardi) kan vi tilbyde patienten tabl. Apozepam p.n. og/eller nikotinsubstitution efter lægeordination. Til hjælp kan bruges afdelingens pjecer samt afdelingens uddannede rygeinstruktører. Nikotinsubstitution kan startes individuelt, evt. allerede umiddelbart efter AMI-debut. Det er vigtigt at patienten lader være med at ryge, og dosis tilpasses patientens tidligere forbrug, da overdosering i få tilfælde kan give takykardi.(dog generelt hellere lidt for meget end for lidt). Patienten skal orienteres om pris og at det er vigtigt at planlægge aftrapning af brug af plastrene frem til seponering (generelt anbefales der højst forbrug i 3 mdr. efter rygestop). Rygning er vane, så derfor er det også vigtigt, at patienten bliver opmærksom på hvornår han ryger, for at kunne vælge andre alternativer til at ryge. Benyt den motiverende samtale til at afdække problemet og til at rose patienterne når der er fremskridt i rygeophøret, bekræft det svære og fordøm ikke, hvis det ikke lykkes. Efter udskrivelsen kan patienterne få hjælp til rygestop flere steder, bl.a.: Tilbyde gratis rygestopkurser ved rygestopinstruktør. Rygestopkurser på flere lokale apoteker. Hjerteforeningen har tilbud. Desuden er der mulighed for at søge hjælp på RYGESTOPLINI- EN eller Stoplinien Alkohol Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder ikke drikker over 14 genstande per uge og mænd ikke over 21. Det er vigtigt at påpege, at betydeligt overforbrug svækker hjertemusklen permanent. Man mener, at alkohol nedsætter trombocytternes aggregationsevne, og derfor er gavnligt for at forebygge hjertekarsygdomme. Dokumentationen for rødvin er stor, men anden alkohol kan anbefales. Patienten skal være bevist om alkohol som energikilde. Kost/kolesterol Det anbefales at patienter med hjertekarsygdomme, uanset hvordan deres kolesterol niveau er: 6/14

7 Spiser en mager kost Især sparer på det dyriske fedtstof (mættet) til fordel for plante og fiske fedtstof (umættet) Spiser 600 g frugt og grønt om dagen (kartofler er ikke medregnet) Spiser 300 g overvejende fed fisk om ugen Denne kost kan nedsætte kolesterol niveauet i blodet og er samtidig med til at galvaniser karvæggen, så denne styrkes til at modstå kolesterolaflejring. Patienter med dokumenteret iskæmisk hjertesygdom sættes i kolesterolsænkende behandling, hvis total kolesterolet er over 3.5. Man tilstræber, at totalkolesterolet kommer under 4.5 og LDL under 2.5. Der informeres om, at en kolesterolsænkende behandling ikke erstatter en fedtreduceret kost, samt at behandlingen er livslang. Under indlæggelsen anbefales patienten at spise en hjertekost for derigennem at få syn og smag for den optimale kost. Der vil ved de daglige måltider være en god anledning til at snakke med patienten om valg af kostemnerne. De fleste patienter er ikke i stand til at modtage dybdegående information. Ovenstående budskaber er de vigtigste at formidle under og lige efter udskrivelsen. Spis en mager kost Undlad eller brug mindre fedtstof på brød Spar på fedtstof ved madlavning Vælg magre kød, pålæg, oste og mælkeprodukter Spar på det dyriske fedtstof (mættet) til fordel for plante- og fiskefedtstof (umættet) Undgå fedtstof der bliver fast/hårdt når det kommer i køleskabet Anvendes der fedtstof på brødet anbefales minarine Anvend rapsolie til madlavningen Spiser 600 g frugt og grønt om dagen (kartofler er ikke medregnet) Svare til 6 nævefulde som feks: 2 3 stk. frugt dagligt En gulerod og en tomat eller en skål råkost til frokost 2 3 nævefulde grøntsager til den varme mad, f.eks en kogt grøntsagsblanding Spiser 300 g overvejende fed fisk om ugen ½ stk. rugbrød med fiskepålæg om dagen og en fiskeret til den varme mad en gang om ugen Kosttilskud: Der findes dokumentation for at fiberpræperater (HUSK, Guamin) og plantesteroler (ProAktiv) har en koleterolsænkende effekt. Men ofte er det store mængder der skal anvendes og til en dagspris der let løber op omkring 4 5 kr. Det overordnede budskab må derfor være at spise en sund og varieret kost. På samme måde bør fisk anbefales frem for fiskeolier. Henvisning til diætist: 7/14

8 Patienter med hyperkolesterolæmi kan henvises til diætist. Ved samtalen afdækkes patientens behov for diætetisk vejledning. I henvisningen anføres: kolesterolniveau, herunder S-triglycerid, om patienten har diabetes og endelig om patienten kan tilbydes gruppeundervisning. Diætisten indkalder patienten enten til en individuel vejledning. Vejledningsmateriale: Under indlæggelsen: Hjertevenlig kost under indlæggelsen (materiale udarbejdet af afdelingen B og ledende klinisk diætist Annette Thurøe, afd. M) Kend dit kolesterol (Hjerteforeningen) I forbindelse med diætetisk vejledning hvilket materiale sker ud fra en individuel vurdering, f.eks: Hjertevenlig kost Spis bedre trin for trin Indkøbskort fra Hjerteforeningen Materiale om sovs, grøntsager, diverse opskrifter. Kost og AK-behandling: Det anbefales at patienter i AK-behandling også får 600 g frugt og grønt om dagen. Spis i begrænset mængde af følgende grøntsager der er et særligt højt indhold af K-vitamin: Spinat Broccoli Rosenkål Grønkål Blomkål (Spis højest 100 g af ovenstående om dagen) Flere alternative naturmedicin produkter har en påvirkning på AKbehandlingen. ved vejledning bagved Afsnittet er udarbejdet i samarbejde med ledende klinisk diætist, OUH Stress Stress kan både være fysisk og psykisk, og opleves meget individuelt. Det er derfor et emne, der vil indgå under mange andre emner. Det er vigtigt, at patienten bliver klar over hvad der er god og dårlig stress for ham, så han måske kan få kontrol over og være med til at påvirke det. Stress påvirker ofte risikofaktorerne i en uheldig retning. Når man er stresset kommer man hurtigt ind i en ond cirkel: Tobaksforbruget stiger Uregelmæssige ofte usunde måltider Ingen motion Dårlig søvn og hvile. Sex Sandsynligheden for at sex kan udløse et AMI eller pludselig død er rin- 8/14

9 ge. Derfor er iskæmisk hjertesygdom under normale omstændigheder ikke til hinder for at patienten genoptager sit sexliv efter udskrivelsen. Belastningen under et almindeligt samleje svarer til belastningen ved eksempelvis havearbejde. Patienten skal oplyses om, at fysisk træning reducerer belastningen af hjertet i forbindelse med sex. Mænd er bange for at ikke at kunne gennemføre et samleje, hvorefter potensen forsvinder. De er ikke bange for fysisk ikke at kunne klare det. Denne angst ligger derimod hos kvinderne, som er bange for, at det er farligt for hjertet. Mænd dør ikke mere under sex end når de f.eks. cykler Hvis patienten oplever potensproblemer kan det skyldes medicinbivirkninger, f.eks tiazid- og betablokker-præparater. Det er derfor vigtigt at personalet spørger patienten og opfordre denne til at nævne evt. potens-problemer for behandlende læge. Men oftest er det myten om, at sex kan være farligt for hjertet og angsten for ikke at kunne gennemføre et samleje, som er der væsentligste årsager til potensproblemerne. Samlejefrekvensen falder markant efter AMI, og flere har problemer også 2 år efter AMI. Hvis patienten har kendt anstrengelsesudløst angina, så kan patienten evt. tage NTG profylaktisk. Denne sætning kan dog være med til at give patienten indtryk af, at hjertet ikke kan tåle sex, så det er vigtigt at lægge vægt på at hjertet godt kan tåle sex, men at der kan blive brug for NTG. Skulle potensen svigte, er det vigtigt at gøre opmærksom på, at de fleste stadig har brug for knus og kærtegn. Impotens er ikke bare den impotentes problem, men parrets. Det kan være svært for nogle patienter og pårørende at snakke om sex, men vi må bringe emnet på bane tale med dem, og opfordre dem til at tale med hinanden om problemet. Viagra og NTG: De patienter der bruger NTG, tbl. Cardopax og/eller tbl. Imdur tåler ikke Viagra. Ikke pga. deres hjertesygdom, men fordi Viagra forstærker NTG s blodtryksnedsættende effekt. Dette kan medføre et livstruende systolisk blodtryksfald. Viagra må først anvendes efter et 24-timers intratfrit interval. Sygemelding Sygemelding bør være så kort som muligt under hensyntagen til den kardiale status og arbejdets fysiske og psykiske sværhedsgrad. Sygemeldingen er ved ukompliceret AMI sædvanligvis 4 uger, og det passer ofte med sygemelding til den første ambulante kontrol. Lægen tager stilling til længden af sygemeldingen. Patienten opfordres kraftigt til at overholde den tilrådede sygemelding. Nogle patienter kan have brug for at få dokumenteret sygemeldingen overfor arbejdsgiveren. For enkelte patienters vedkommende kan helbredsbetinget pension komme på tale efter rekreationsperioden. Patienten kan få vejledning herom af socialrådgiver. 9/14

10 Patienter kan undertiden få udbetalt et engangsbeløb ved kritisk sygdom fra sin gruppelivsforsikring enten via fagforening eller arbejdsplads. Patienten kan selv forhøre sig. Rekreation Varigheden af rekreation vurderes individuelt ud fra patientens tilstand. Det er vigtigt, at understrege, at patienten gerne må være aktiv. Patienten skal blot lytte til sin krop og hvile sig ved træthed. Patienten skal oplyses om mulighederne for betalt rekreation efter udskrivelsen, selvom disse er ret små. Sundhedshøjskolen Diget afvikler kurser for patienter, der har haft AMI og deres pårørende. Højskolen ligger ved Skagen og der kan søges tilskud til ophold gennem Hjerteforeningen (forudsætter dog medlemskab). Bilkørsel Principielt er der ikke noget i vejen for at patienter med ukompliceret AMI eller PCI genoptager bilkørsel efter udskrivelsen, når det kan tillades i forhold til et evt. indstikssted i lysken. Patienterne bør dog overveje om deres mentale tilstand (f.eks. koncentration) er god nok til at færdes sikkert i trafikken. Hvis AMI er kompliceret eller der ikke er opnået fuld revaskularisering gælder andre regler. Patienter med erhvervskørekort må afstå fra erhvervskørsel i 6 uger, hvorefter det ved et ambulant besøg (indbefattende bl.a. arbejds-ekg og EKKO) vurderes hvornår og om erhvervskørsel må genoptages. Se i øvrigt Kørekort, vejledende retningslinier i Angina pectoris Angina pectoris = hjertekrampe opstår pga. nedsat blodforsyning til en del af hjertemusklen forårsaget af åreforkalkning. Patienten informeres om forskellen på stabil og ustabil angina pectoris. Stabil angina: af og til brug for NTG, og NTG har god effekt Ustabil angina: nye, svære tilfælde af brystsmerter af over min. varighed uden effekt af NTG, smerter, som opstår i hvile, tiltagende anfaldshyppighed med eller uden effekt af NTG Nitroglycerin Resoriblet Nitroglycerin (0,25 mg eller 0,5 mg) lægges under tungen eller Nitroglycerin-spray sprayes under eller på tungen. Begge dele kan købes i håndkøb. NTG (resoriblet eller spray) virker efter ½-2 minutter og er ude af kroppen efter ca min. Sprayen virker ofte lidt hurtigere end resoribletterne. Virkning: Generelt karudvidende, hvilket medfører mere blod og 10/14

11 dermed mere ilt til hjertemusklen. Bivirkning: Hovedpine, blussende kinder, svimmelhed, BT-fald. Hvis patienten ikke har bivirkninger af NTG, er der ingen grænse for hvor mange der må tages, dog skal et tiltagende forbrug konfereres med en læge. Nitroglycerin skal opbevares i glasset, og holder til udløbsdatoen på glasset, hvis det er tætlukket mellem brug. Hvis NTG tages ud af glasset er holdbarheden max. 24 timer. Patienten skal orienteres om at NTG kan anvendes profylaktisk før fysisk eller psykisk krævende situationer, så som gåtur i koldt og blæsende vejr, seksuelt samvær eller svære samtaler. Nitroglycerin må aldrig tages sammen med Viagra og lignende, da det kan give livstruende blodtryksfald. Handlingsforslag ved nye smerter Hvis patienten får angina pectoris skal han sætte sig ned eller stoppe op, og tage en NTG (en resoriblet eller et pust). Hvis smerterne- /trykken/klemmen ikke forsvinder, må patienten tage op til i alt 3 NTG med 5 min.'s mellemrum, og hvis disse ikke hjælper, skal patienten ringe 112. Patienten skal ringe 112 for at komme i "kyndige" hænder så hurtigt som muligt. Patienten indlægges direkte på Card.-IMA efter Falck har sendt et tele-ekg, som mellemvagt har set, hvor det endelig vurderes om patienten skal indlægges på Card.-IMA eller MVA. Hvis patienten gennem kortere tid får tiltagende angina pectoris med god NTG-effekt, opfordres han/hun til at henvende sig der, hvor han/hun går til ambulant kontrol. Patienten opfordres til i dagtimerne at kontakte ambulatoriet med henblik på afklaring af problemet eller evt. fremrykning af ambulant tid. Det er vigtigt at patienten registrerer hvor tit smerteanfaldene kommer, hvor længe de varer og om NTG havde nogen effekt. Handlingsforslag ved dyspnø Hvis patienten får akut opstået åndenød eller tiltagende åndenød, som evt. også er til stede i hvile, skal patienten sætte sig ned og evt. tage en NTG. Herefter tilrådes patienten at ringe 112 og komme til skadestuen. Hvis åndenøden er svagt tiltagende over flere dage, opfordres patienten til at henvende sig der, hvor han går til ambulant kontrol. Er det i Hjertesvigtsklinikken opfordres patienten til i dagtimerne at kontakte denne med henblik på afklaring af problemet og evt. fremrykning af ambulant tid. Patienten opfordres til at følge og notere vægten samt reagere på vægtøgning i henhold til ovenstående. 11/14

12 Psykiske reaktioner Patienten skal informeres om, at træthed, angst og depression er naturligt efter AMI, og at det nok først rigtigt registreres efter udskrivelsen. Angst og depression må bearbejdes gradvist både under indlæggelsen og i efterforløbet. Pårørende skal inddrages i informationen for at få forståelse for patientens sygdom og de problemer der måtte følge med, således at man ikke unødigt "pakker patienten ind i vat". Pårørende kan også være meget berørt af patientens sygdom, og det er da en opgave at snakke med dem, og fortælle at deres bekymringer og reaktioner er forståelige og normale. De står "udenfor" og kan ikke gøre så meget. En god forklaring på forventet sygdomsforløb og rekreationsperiode, på behandlingsmuligheder mv. vil ofte afhjælpe bekymringer. Det er vigtigt at opfordre patient og pårørende til at dele deres angst og usikkerhed, for på den måde at kunne dele tankerne og få sat ord på dem. Nogle patienter har skyldfølelse over, at de selv har været med til at påføre sig sygdom, og det kan vi snakke med patienten om, og søge at vende det til noget konstruktivt. Hjerteforeningens pjece: Psykologisk selvhjælp efter en hjertesygdom kan gennemgås og udleveres til patient og pårørende. Der står mange gode oplysninger og råd. Desuden gennemgå afsnittet i Hjertebogen At leve med en hjertesygdom. Vi kan snakke om at der bliver fulgt op på dette punkt i FOBA og opfordre patient og pårørende til at dele deres tanker og følelser med læge og sygeplejersker i efterforløbet. Flyrejser Informér patienten om, at det er en god ide at bruge noget tid før de rejser på at sætte sig ind i de gældende love og regler. Læs Rejsesygesikringen På indenrigs- og sundhedsministeriets hjemmeside kan man læse mere om dækning af udgifter ved behandling i hvert enkelt EU-land. Belastninger i form af løft på tung bagage og rejsestress ved skift af fly bør mindskes ved fornuftig planlægning f.eks. ved at transport i lufthavnen er arrangeret på forhånd. Milde psykosedativa kan forebygge nervøsitet forud for rejsen. Hjertemedicin skal medbringes i håndbagagen, og specielt bør NTG være til rådighed. Den offentlige sygesikring dækker behandling af hjertesygdomme i Europa, der var til stede før afrejsen, og som ikke med rimelighed kunne forventes at medføre behandlingsbehov under forudsætning af, at lidelsen ikke har ført til hospitalsindlæggelse eller ændret medicinering inden for de sidste 2 måneder før afrejsen fra Danmark. 12/14

13 Den offentlige sygesikring har ændret reglerne så de ikke længere dækker behandlingsudgifter, herunder lægeordineret sygehusophold og behandling, transportudgifter, herunder lægeordineret hjemtransport, hvis det skønnes lægeligt nødvendigt og forsvarligt, samt ekstraordinære udgifter til hotelophold m.m. Ved rejser uden for Europa, hvor den offentlige sygesikringen ikke dækker, må der tegnes særlig forsikring i forsikringsselskab. Hjertesygdomme vil i hvert tilfælde blive vurderet af selskabet, som ofte vil forudsætte før dækning, at tilstanden har været stabil uden hospitalsindlæggelse eller ændret medicinering inden for de sidste 6 måneder før afrejse. Se desuden under Det syge hjerte/behandling/hjertepatienter der rejser. Yderligere information Hjerteforeningen er en patientforening, som fungerer som rådgivningscenter både for raske og for hjertesyge, men der er flere tiltag, som har den hjertesyge som målgruppe. Hjerteforeningen har et center i Odense: Kongensgade Odense C tlf. : Centeret ledes af en diætist og der er ansat sygeplejersker. Derudover er der tilknyttet læger og socialrådgivere. I centeret er der mulighed for at få målt BT, kolesterol, kulilteindhold og få foretaget konditest. Der er mulighed for kostvejledning, individuelle samtaler, gruppesamtaler og deltagelse i foredrag. Desuden er der mulighed for at deltage på madlavnings- og gymnastikhold. Der bliver løbende oprettet støttegrupper for vekslende diagnoser f.eks. by-passopererede, infarktpatienter, sorggrupper etc. Hjerteforeningen udgiver tidsskriftet Hjertenyt, og Hjertecenter Odenses tilbud fremgår af de midterste sider. Hjerteforeningen har oprettet en telefonisk rådgivningslinie: "Hjertelinien", som er åben mandag og fredag kl på tlf.: Samtalen er gratis og linien er bemandet med erfarne, kardiologiske sygeplejersker. Hjerteforeningen har udgivet mange gode pjecer. Yderligere informationer kan søges på Internettet på følgende adresser: Afslutning Ovennævnte er udarbejdet ud fra egne erfaringer og diskussioner med kollegaer, og der er hentet inspiration og dokumentation i følgende litte- 13/14

14 ratur: Christiansen, Liselotte Akut Myokardieinfarkt Vejledende plejeplan - et hjælpemiddel i den daglige pleje. DSR, 1995 Cullberg, Johan Krise og udvikling Hans Reitzel, 1984 Modtaget fra OUH. Revideret af afd.spl. Lotte Marker Godkendt af John Markenvard, September Hjertenyt. Tema: seksualitet, Hjerteforeningen, nr.3, august, 1999, s.5-10 Jeppesen, Karin og Jacobsen, Vibeke Angina Pectoris Vejledende plejeplan - et hjælpemiddel i den daglige pleje. DSR, 1995 Jespersen, Steen Dalsgård Projekt: AMI-information Kvalitetsudvikling af sygeplejerskernes information til patienter indlagt med 1. AMI i kardiologisk klinik, Hvidovre Hospital. Hvidovre Hospital, 1999 Kjeldsen, Per Samtalens teknik og psykologi - fragmenter af en helhed. Adapta, 1991 Klaringsrapport: Forebyggelse af iskæmisk hjertesygdom i almen praksis - med særlig henblik på dyslipidæmi. Udgivet af: Dansk selskab for almen medicin i samarbejde med, og med støtte fra Fonden for Tidsskrift for praktisk lægegerning.. Tidsskrift for praktisk lægegerning, nr.6, 1998 Mickley, Hans et al. Seksuel aktivitet ved iskæmisk hjertesygdom. Risiko og behandlingsmuligheder. Ugeskrift for læger, 2001 (in press) Rehabilitering af hjertepatienter. Retninglinier. Udarbejdet af en tværfaglig gruppe nedsat af Hjerteforeningen og Dansk Cardiologisk Selskab. Hjerteforeningen, 1997 Vejledende retningslinier for udstedelse og fornyelse af kørekort ved hjertekarssygdom. Betænkning af udvalg nedsat af Dansk Kardiologisk Selskab på foranledning af Sundhedsstyrelsen Cardiologisk Forum, august /14