Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 2. februar Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø

Transkript

1 Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 2. februar 2015 Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø

2 Indholdsfortegnelse 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden SSÆ - Orienteringssager SSÆ - Tidsplan for fremlæggelse af kvalitetsstandarder SSÆ - Status på anlægsprojektet Østergade SSÆ - Orientering om afrapportering til ministeriet vedr. Ældrepuljen Lukket - ØU - Udbud af lukket kørsel til specialskoleelever og dag og træningscentre SSÆ- Strategi for brugertilfredshedsundersøgelser i CVO SSÆ - Tilsynsrapport fra Bøgebakken. Embedslæge SSÆ- Pulje til at øge livskvalitet blandt svageste hjemmehjælpsmodtagere SSÆ - Fokus Årsplan for SSÆ - Dialogmøder i 2015 med Bruger-/Pårørenderåd samt Sundhedsmøde SSÆ - Eventuelt...25

3 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 1 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Godkendt. Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

4 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 2 2. SSÆ - Orienteringssager Sagsnr.: 14/20125 Resumé: A. Status vedr. ventelister til plejeboliger Vedlagt oversigt på venteliste til plejeboliger for Lejre Kommune - opgjort 23. januar Den gennemsnitlige ventetid på en plejebolig er 40 dage. På garantien, er ventetiden 0 dage. B. Visiterede timer private og kommunale leverandører af hjemmepleje Oversigter december 2014 er vedlagt. C. Økonomi på pleje og Frit valg området Oversigt december 2014 er vedlagt. D. Referat fra Ældrerådet af 13. januar 2015 Vedlagt E. KL Sociale Temamøde i Aalborg den maj 2015 Udvalget bedes tage stilling til deltagelse i temamødet F. Nyt inspirationsnotat om styring af hjemmesygeplejen KL og de deltagende kommuner i partnerskabsprojektet om dokumentation af hjemmesygeplejen har udarbejdet et inspirationsnotat. Find notatet her. G. Svarbrev fra minister for Børn, Ligestilling, Integration og Socialt arbejde Manu Sareen vedrørende seniorførtidspension og fleksjob. Udvalget for Social, Sundhed & Ældre samt Udvalget for Job & Arbejdsmarked tog til efterretning på møderne i november 2014, at Borgmester ville rette henvendelse til ministeren med henblik på at få ensrettet lovgivning på førtidspensionsområdet. Førtidspensions og fleksjobreformen trådte i kraft før seniorførtidspensionsloven, som i praksis har bevirket at meget få har fået bevilget førtidspension efter ansøgning om seniorførtidspension. Dette grundet, at mange over 60 år med helbredsgener vil kunne udføre arbejde på skånevilkår ifølge regler om fleksjob. Ministeren har nu fremsendt svar. Af svaret fremgår, at det helt grundlæggende er udgangspunktet, at der ikke kan tilkendes førtidspension heller ikke efter reglerne om seniorførtidspension hvis borgeren er i stand til at arbejde i et fleksjob på blot få timer om ugen. Ministeren pointerer, at borgere, der visiteres til fleksjob få timer om ugen, skal have et udviklingsperspektiv. Dette skal medinddrages i den individuelle vurdering i selve visiteringen. Ministerens specifikke svar vil blive inddraget i den nuværende proces angående udarbejdelse af visitationsramme for førtidspension. Der henvises til bilag. Svarbrev fra minister Manu Sareen

5 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 3 Indstilling: Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Taget til efterretning. Michael Ralf Larsen vil gerne til Det sociale temamøde. Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Bilag: 1. Venteliste til ældre og plejeboliger 23. jan xlsx 2. Visiterede timer privat leverandør af hjemmepleje december 2014.xlsx 3. Visiterede timer kommunal leverandør hjemmepleje december 2014 (3).xls 4. Drift Dec Økonomi på pleje- og frit valgs området.xlsx 5. Referat af 13. januar 2015 i Ældrerådet.pdf 6. Svar fra Manu Sareen vedr. seniorførtidspension og fleksjob - img pdf

6 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 4 3. SSÆ - Tidsplan for fremlæggelse af kvalitetsstandarder Sagsnr.: 15/407 Resumé: Kommunens kvalitetsstandarder skal politisk godkendes én gang årligt. Kvalitetsstandarder i relation til Serviceloven (SEL) og Sundhedsloven (SUL) er grundlaget for kommunens serviceniveau. Udvalget skal godkende gennemgangen af kvalitetsstandarderne i Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at planen for fremlæggelse af kvalitetstandarderne, godkendes. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen tiltrådt. Sagsfremstilling: Kvalitetsstandard for ydelser efter SEL og SUL skal fremlægges til politisk godkendelse en gang om året. Myndighedsafdelingen har gennemgået antallet af kvalitetsstandarder og fremlægger her en plan for fremlæggelse og godkendelse. Lov Navn Politisk godkendt Fremlægges til godkendelse i 2015 forslag til prioritering i kvartal Lov om Social 83 Personlige pleje og Service praktisk hjælp Lov om Social 84 Afløsning og Service aflastning Lov om Social 83a Hverdagsrehabilitering 2011 (?) 2. Service (Før 1/ ) Sundhedsloven 131 Omsorgstandpleje Lov om Social 112 Nødkald Service Sundhedsloven 133 Specialtandpleje? 2. Sundhedsloven 140 Genoptræningsplaner Lov om Social Service 86 Genoptræning og vedligeholdelses træning Lov om Social 95 BPA Ikke 3. Service godkendt Lov om Social Service 192 Ældrebolig Lov om Almene Boliger 54 Lov om Social 192 Plejebolig

7 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 5 Service Lov om Almene Boliger Lov om Social Service Lov om Social Service Lov om Social Service Lov om Social Service Lov om Social Service Lov om Social Service 54a 122 Sygeplejeartikler Ikke 4. Palliativ fysioterapi godkendt 119 Pasning af døende Ikke 4. godkendt 118 Pasning af Ikke 4. nærtstående godkendt 113 Forbrugsgoder Støtte til køb af bil Boligindretning Lov om Social Service 112 Tekniske hjælpemidler Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at planen for fremlæggelse af kvalitetsstandarder er realistisk, og kan gennemføres i Administrationen vurderer at kvalitetsstandarder, hvor der ingen ændringer er, kan sendes i før høring ved relevante råd, således at høringssvaret fremgår af sagsfremstillingen. Der er aktuelt ingen kvalitetsstandarder uden ændringer og derfor ingen før høring. Handicappolitik: Ikke relevant Økonomi og finansiering: Såfremt der er økonomiske implikationer vil det fremgå af de enkelte sagsfremstillinger. Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre

8 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 6 4. SSÆ - Status på anlægsprojektet Østergade 1 Sagsnr.: 14/6457 Resumé: Der er indhentet tilbud på tilbygning til aktivitetscenter Østergade 1. Det forventes at kontrakten med valgte entreprenør bliver indgået den 6. februar Sagen fremlægges til orientering for udvalget. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen tiltrådt. Sagsfremstilling: I juni 2014 besluttede Kommunalbestyrelsen at frigive anlægsmidler til opførelse af tilbygning til Aktivitetscentret i Østergade 1, Hvalsø. Ved samme møde blev administrationen bemyndiget til at udbyde og gennemføre tiltaget samt vælge og kontrahere med entreprenør. Den første del af processen er gennemført, og de tre indkomne tilbud er ved at blive bedømt. Centerrådet ved Aktivitetscentret vil kommentere de forskellige forslag. Administrationen forventer at indgå kontrakt med den vindende entreprenør den 6. februar 2015, hvorefter projekteringen pågår. Selve byggeriet vil foregå henover sommeren og forventes afsluttet i Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at tilbudsgivning er foregået efter gældende regler og i overensstemmelse med Kommunalbestyrelsens beslutning den 24. juni Handicappolitik: Ikke relevant Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre

9 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 7 5. SSÆ - Orientering om afrapportering til ministeriet vedr. Ældrepuljen Sagsnr.: 14/9730 Resumé: I Finansloven for 2014, blev der afsat 1 mia. kr. til løft af ældreområdet i kommunerne. Lejre Kommunes andel er kr. I Lejre Kommune er midlerne fra ældrepuljen i 2014 blevet brugt til at styrke 8 indsatsområder. Indsatserne blev evalueret på et fælles evalueringsmøde den 4. december På baggrund af dette vurderes det, at indsatserne overvejende havde positive effekter som har været med til at sætte fokus på blandt andet faglighed, samarbejde og borgerinddragelse. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at orienteringen vedr. erfaringerne godkendes. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen tiltrådt. Sagsfremstilling: I forbindelse med aftalen om Finanslov for 2014 blev der afsat 1 mia. kr. årligt til varigt løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. Midlerne blev udmøntet via en årlig ansøgningspulje med start i Lejre Kommunes andel for 2014 var kr. Der blev lagt vægt på, at indsatserne skulle give et varigt kvalitetsløft til ældreplejen, samtidig med at indsatserne skulle være i overensstemmelse med Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger. Der blev i puljen for 2014, lagt op til tre primære indsatsområder: Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Bedre praktisk hjælp og personlig pleje Bedre forhold for de svageste ældre fx på plejehjem. Lejre Kommune valgte 8 indsatsområder, med direkte reference til de tre puljeområder og til Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger fra 2013 samt indsatser under porteføljen Aktiv & Sund hele livet. De indsatser der blev valgt for 2014, fokuserede på at styrke og udbygge den igangværende indsats på rehabiliteringsområdet, tidlig opsporing samt pleje og rehabilitering til borgere med komplekse lidelser. Derudover er der satset på kvalitetsløft i hjælpen til de svageste og mest plejekrævende ældre fx ældre med demenslidelser og ældre med sen-erhvervet hjerneskade. Indsatserne blev evalueret på baggrund af et fælles evalueringsmøde den 4. december Tilstede var ledere, gruppeledere, tillidsrepræsentanter samt direktør for området og udvalgsformanden. Evalueringen viste overvejende positive resultater fra årets indsatser. Dog blev det vurderet, at målene med flere sociale aktiviteter på plejecentrene ville kunne optimeres ved en mere målrettet indsats, hvor beboere,

10 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 8 frivillige og Bruger- og Pårørenderåd indgår i en fælles indsats i et nyt projekt omkring frivillighed. Oversigt over projektstatus Indsatser der stopper og omdefineres pr. 1. januar 2015 Bedre forhold for de svageste ældre Projekt flere sociale aktiviteter stopper pr. 1. januar 2015 med tre SOSUassistenter. Ledergruppen arbejder med nyt kommissorium med fokus på at etablere et stærkere koordineret samarbejde med frivillige og Bruger- og Pårørende Råd. Formålet er at forbedre aktiviteterne efter beboernes ønsker Indkøb af møbler på gæstestuer, der understøtter en rehabiliterende tankegang ( kr.). Indsatser der fortsætter i 2015 Styrke rehabilitering- og genoptræningsindsatsen Løft af gæstestuerne med tre projektsygeplejersker på henholdsvis Grønnehave, Bøgebakken og Hvalsø Virtuel genoptræning med en fysioterapeut Fysioterapi på Gæstestuerne Demenskurser Styrke den forebyggende og sundhedsfaglige indsats Tidlig opsporing (ernæring og faldforebyggelse) med faldkonsulent og Kostvejleder Projektkoordinering, kommunikation, rekruttering, workshop og IT Revision Indsatser der stopper eller overgår til drift 1. januar 2015 Den gode indflytning Sansehave på Bøgebakken Aktivt ældreliv.dk Fysisk træning under hverdagsrehabilitering Flere Sociale Aktiviteter Erfaringerne fra indsatserne i 2014 er blevet opgjort både på projektniveau til intern brug i organisationen og på overordnet plan i en samlet erfaringsopsamling i forbindelse med afrapporteringen til ministeriet (se bilag). Gode erfaringer Puljen har generelt været medvirkende til, at vi har løftet på flere indsatser end blot de ansøgte. Årsagen hertil er, at vores model med implementering af otte projekter, har gjort det tydeligt, at vi har styrket samarbejdet og dialogen internt og eksternt - til borgerens bedste. På kort tid er vi lykkes med at anvende hinandens forskellige fagligheder i langt større omfang end tidligere. Vi har skærpet vores bevidsthed om at inddrage borgere, pårørende, politikere og ældrerådet. Vi ser nu omridset af nye samarbejdsformer, der tilgodeser borgerne, der det ene øjeblik er i kontakt med Frit Valg og Visitation, det næste øjeblik i kontakt med et Plejecenter eller frivillige på vores Aktivitetscentre. Udfordringer med projektstøtten Der har været meget kort tid til at gennemføre projekter og aktiviteter i. Driften har haft svært ved at følge med nye projekttiltag og en vis afmatning i driften kan spores. Derfor

11 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 9 når vi heller ikke en topscorer på alle resultatmål og må vurdere, at vi på nogle punkter kun har kunnet indfri forventede resultater i nogen grad. Samlet set vurderes det, at ca. 50 % af borgere over 75 år i Lejre Kommune som har behov for hjælp (dvs. ca. 500 borgere), har modtaget en eller flere indsatser som følge af ældremilliarden. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at indsatserne fra ældrepuljen 2014 har været overvejende positive og at de har været med til at øge vores fokus på blandt andet faglighed, samarbejde og borgerinddragelse. Handicappolitik: Afrapporteringen til ministeriet er i overensstemmelse med Handicappolitikkens intentioner. Økonomi og finansiering: Lejre Kommunes andel af Ældremilliarden for 2014 var kr. Der var ved årets udgang konteret kr. Det er blevet søgt godkendelse fra ministeriet til overførelses af de resterende kr. til Beløbet vil bruges til de samme indsatser som de var søgt til i Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Bilag: 1. erf. rap.14 - Erfaringsrapport_Lejre Kommune docx 2. Ansøgning om overførsel af ældrepuljemidler fra 2014 til budgetår Ansøgning om overførelse af midler fra 2014.xlsx

12 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side Lukket - ØU - Udbud af lukket kørsel til specialskoleelever og dag og træningscentre Sagsnr.: 13/20971

13 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ- Strategi for brugertilfredshedsundersøgelser i CVO Sagsnr.: 14/20590 Resumé: Ved budgetaftalen 2015 blev der afsat et beløb til gennemførelsen af brugertilfredshedsundersøgelser på plejecentrene. KL har udarbejdet et koncept for brugertilfredshedsundersøgelser på velfærdsområdet inklusiv plejecentrene. Udvalget skal godkende strategien for gennemførelsen af tre brugertilfredshedsundersøgelser i Center for Velfærd & Omsorg. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at strategien godkendes 2. at brugertilfredshedsundersøgelserne gennemføres i overensstemmelse med strategien. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingerne tiltrådt. Sagsfremstilling: Ved økonomiaftalen for 2011 mellem Regeringen og KL anbefales det, at kommunerne hvert andet år gennemfører og offentliggør sammenlignelige oplysninger om brugeroplevede kvalitet på velfærdsområdet, herunder også ældreområdet. KL har i den forbindelse udarbejdet et koncept for spørgeskemaer til måling af brugertilfredsheden. Der er udarbejdet en strategi for gennemførelsen af brugertilfredshedsundersøgelser på Center for Velfærd & Omsorgs. Strategien beskriver: Metode: Der anvendes KL s koncept med spørgeskemaer, som giver mulighed for at sammenligne over tid med andre kommuner. Hvert spørgeskema indeholder faste temaer og spørgsmål. Spørgeskemaerne er gennemtestet, valideret og anvendt i flere kommuner med gode resultater Dataindsamling: Definitionen på brugere er de personer som har været i personlig kontakt med den pågældende institution eller service Brugere af genoptræning: KL s spørgeskema er udviklet både til brugere af sundhedslov og servicelov. Det drejer sig her om aktive brugere af et træningsforløb Brugere i plejeboliger: KL s koncept lægger vægt på den oplevede service, således der skelnes mellem oplevelsen af egen livskvalitet og oplevelsen af den hjælp der ydes Brugere af hjemmeplejen. Afhængig af brugergruppe anvendes forskellige dataindsamlingsmetoder. Til brugere på plejecentrene vil det dreje sig om personligt interview, hvor interviewer udfylder spørgeskema elektronisk. Til brugere på genoptræningsområdet samt hjemmeplejen anvendes elektroniske breve og breve med post til de borgere der ikke er tilmeldt digital post.

14 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 12 Det skal bemærkes, at der kræves kontinuerlige påmindelser af hensyn til svarprocenten. På basis af KL s spørgeskemakoncept, kan der udvikles lokale spørgsmål af en arbejdsgruppe. Ifølge KL s anbefalinger anvendes der mellem uger til gennemførelsen af en bruger tilfredshedsundersøgelse. Område Forår 2015 Efterår 2015 Forår 2016 Træningsområdet Plejecentrene Myndighedsområdet Frit-Valg Formidling af resultater af brugerundersøgelse påtænkes gennemført efter sagsbehandling i det politiske udvalg. Strategien indeholder overvejelser om formidling og offentliggørelse, samt orienteringsmøder for Ældreråd og Handicapråd. Myndighedsområdet indgår i oversigten, da der er igangsat en udviklingsproces med henblik på bedre og hurtigere borgerbetjening. En integreret del af processen er effektmåling, hvorfor det er nødvendigt med en baseline og opfølgning et år senere. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer at strategien er i overensstemmelse med KL s koncept, som gør det muligt at benchmarke med andre kommuner og i Lejer Kommune ved fremtidige brugertilfredshedsundersøgelser. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Kommunikation og distribution Dataindsamling og rapportering TOTAL kr kr kr kr. Myndighedsområdet kr kr. Indsatser/rapportering kr. TOTAL kr kr kr. Der er afsat kr. til demensområdet og brugertilfredshedsundersøgelser på plejecentrene og fra mio. kr. I 2015 er der brug for hele det afsatte beløb til at få demensindsatsen godt i gang. I puljen Aktiv & Sund hele livet, vil der være midler til overførsel til 2015, hvor der påtænkes at reservere kr. til brugertilfredshedsundersøgelser på plejecentrene, Træningsområdet og baseline undersøgelse på myndighedsområdet. Det skal pointeres at disse tal er estimater, og der kan være yderligere udgifter i forbindelse med rapportering og indsatser der er afledte i forbindelse med brugertilfredshedsundersøgelserne. I 2015 er der i Lejre Kommunes Sundhedsmidler afsat kr. til brugertilfredshedsundersøgelser.

15 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 13 Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Bilag: 1. Bilag til Strategi for brugen og gennemførelsen af BTU i CVO.docx 2. Spørgeskema KL VaultHandler.aspx.doc 3. Dagsordenpunkt: SSÆ- Strategi for brugertilfredshedsundersøgelser i CVO - Strategi.docx

16 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Tilsynsrapport fra Bøgebakken. Embedslæge Sagsnr.: 14/2349 Resumé: Sundhedsstyrelsen har gennemført tilsyn på Bøgebakken Plejecenter. Udvalget skal godkende rapporten og tage høringssvar fra Ældrerådet og Bruger- & Pårørenderådet til efterretning. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Sundhedsstyrelsens tilsynsrapport godkendes 2. at Ældrerådets høringssvar tages til efterretning 3. at Bruger- & Pårørenderådets høringssvar tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingerne tiltrådt. Sagsfremstilling: Sundhedsstyrelsen ved Embedslægen gennemførte tilsyn på Bøgebakken den 20. november Lejre Kommune modtog den endelige rapport 6. januar 2015, hvorefter den blev sendt i høring hos Ældreråd og Bruger- & Pårørenderåd. Af rapporten fremgår det at tilsynet har fundet mindre fejl og mangler, som samlet kun indebærer ringe risiko for patientsikkerheden. Det var Sundhedsstyrelsens vurdering, at ledelsen og personalet samle havde arbejdet konstruktivt og målrettet for at imødekomme Sundhedsstyrelsens krav efter sidste tilsyn. Ved tilsynet blev det konstateret, at næsten alle krav var opfyldt. Efter Sundhedsstyrelsens regler for sundhedsmæssige forhold som plejecentret skulle efterleve. Det drejer sig om den sundhedsfaglige dokumentation, hvor der skulle fremgå beskrivelser af beboernes aktiviteter, sanseindtryk, kommunikation med beboeren, rehabilitering og andre beskrivelser der anvendes i plejen. Da tilsynet bedømte disse forhold til mindre fejl og mangler, blev der anmodet om en handleplan. Handleplanen skulle indeholde tilbagemelding til Sundhedsstyrelsen på: Hvilke løsninger, der er iværksat Hvilken effekt de iværksatte løsninger har haft Hvordan effekten er vurderet. Handleplanen blev fremsendt til Sundhedsstyrelsen inden for tidsfristen og blev godkendt. Næste tilsyn på Bøgebakken ved Sundhedsstyrelsen vil finde sted i Udtalelser: Tilsynsrapporten har været i høring hos Ældreråd, Bruger- & Pårørenderåd samt til udtalelse ved leder af plejecentrene. Ældrerådet resumerer rapporten og bemærker at det stort set er en positiv rapport.

17 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 15 Intet svar fra Bruger- & Pårørenderådet. Leder af plejecentrene har udarbejdet en handlingsplan og der er efterfølgende svaret fra Sundhedsstyrelsen. Konklusionen var at der ikke er tilsyn i Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at Sundhedsstyrelsens tilsyn giver et korrekt billede af den sundhedsfaglige tilgang på Bøgebakken. Administrationen vurderer ligeledes, at der er arbejdet målrettet og struktureret med at højne den sundhedsfaglige kvalitet, hvilket kan ses i at der ikke skal være tilsyn før Handicappolitik: Tilsyn er i overensstemmelse med Handicappolitikken. Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Bilag: 1. Embedslæge Tilsynsrapport 2014 Bøgebakken 2. VS: Endelig Tilsynsrapport Tilsynsrapport 2014.pdf 3. Vedr. Handleplan, Tilsyn fra Sundhedsstyrelsen Bøgebakken 4. Høringssvar fra Ældrerådet - Sundhedsstyrelsens tilsyn på bøgebakken 2014.doc

18 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ- Pulje til at øge livskvalitet blandt svageste hjemmehjælpsmodtagere Sagsnr.: 15/1088 Resumé: Der er i Finansloven for 2015 afsat midler i en pulje, hvor formålet er at øge livskvaliteten blandt de svageste hjemmehjælpsmodtagere. Der er ansøgningsfrist til puljen den 18. februar Puljens midler frigives kun via ansøgning. Udvalget skal bemyndige administrationen til at søge om Lejre Kommunes andel af puljemidlerne og godkende målgruppen for indsatsen. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at administrationen bemyndiges til at ansøge om Lejre Kommunes andel af puljemidler 2. at målgruppen for puljen er borgere der modtager mere end 20 timers indsats om ugen 3. at borgere der modtager fuld kompenserende indsats ikke er omfattet af målgruppen. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingerne tiltrædes med den præcisering, at målgruppen for puljen er 56 borgere der modtager omfattende personlig pleje svarende til 45 minutter dagligt og/eller 20 timers indsats ugentligt. Sagsfremstilling: Ministeriet for Børn, ligestilling, integration og sociale forhold, har meldt bestemmelser ud for ny pulje den 16. januar 2015, med ansøgningsfrist den 18. februar Oprettelsen af puljen til at øge livskvaliteten blandt de svageste hjemmehjælpsmodtagere er jf. aftale om finansloven Af aftalen fremgår det, at der er afsat 75 mio. kr. i 2015, og 150 mio. kr. i Lejre Kommunes andel er henholdsvis kr. og kr. i Fra 2017 overgår midlerne til det kommunale bloktilskud. Formålet med midlerne er at tilbyde mindst en halv times hjemmehjælp ekstra om ugen til de svageste hjemmehjælpsmodtagere. De ekstra 30 minutter vil indgå i en klippekorts ordning. Borgeren kan selv være med til at bestemme hvad den ekstra tid skal bruges til, og det kan dreje sig om ekstra hjælp til madlavning, indkøb eller andet. De svageste hjemmehjælpsmodtagere kan være borgere, som modtager omfattende personlig pleje samt ældre der modtager moderat personlig pleje. Det er op til den enkelte kommune at afgrænse målgruppen, således der er overensstemmelse med antallet af borgere der opfylder kriterier samt den forudbestemte pulje. Omfattende personlig pleje defineres som pleje der ofte er over 20 timer om ugen, og hvor borgeren stort set modtager hjælp til alt. Der foretages ofte mellem 5-8 besøg dagligt. Moderat hjælp til personlig pleje er mellem timer. Borgeren kan i nogen grad medvirke til egen pleje. Der er mellem 2-5 besøg dagligt.

19 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 17 Midlerne er fordelt mellem kommunerne på baggrund af en objektiv fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Hvis kommunerne ønsker andel i puljemidlerne skal der indsendes en ansøgning, hvor det fremgår at kommunerne vil anvende midlerne efter klippekortmodellen, og hvordan målgruppen konkret vil blive afgrænset i den enkelte kommune. Hvis en kommune ikke vælger at søge puljen, vil midlerne blive fordelt mellem ansøgerkommunerne, og det reserverede beløb til de øvrige ansøger kommuner forhøjes. Detaljerede procedurer, såsom udmelding om puljen på hjemmeside og i dagspressen, direkte orientering til berørte borgere og endelig iværksættelse af klippekortordningen er under udarbejdelse i administrationen. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at puljens målgruppe sammenholdt med puljens størrelse i 2015, giver en afgrænsning af målgruppen til de borgere der modtager omfattende personlig pleje og/eller aktuelt modtager mere end 20 timer indsats/uge. Administrationen ønsker at gøre opmærksom på de korte frister imellem udmelding (16. januar 2015) og ansøgningsfrist 18. februar De korte frister betyder, at kvalitetsstandard og procedure etc. er under udarbejdelse og fremlægges ved næste udvalgsmøde. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Af aftalen fremgår det, at der er afsat 75 mio. kr. i 2015, og 150 mio. kr. i Lejre Kommunes andel er henholdsvis kr. og kr. i Aktuelt er der 56 borgere der modtager omfattende personlig pleje og/eller aktuelt modtager mere end 20 timer indsats/uge og 70 borgere der modtager moderat personlig pleje svarende til mere end ét besøg dagligt. Antal borgere Timer per uge Timer per mdr. 8 mdr. Timepris Hjemmehjælp Total 56 borgere 28 timer 120 timer 960 timer 320 kr.* kr. 70 borgere 35 timer 150 timer 1200 timer 320 kr kr. Timeprisen for kommunal leverandør er et gennemsnit af praktisk bistand 294,00 kr. og personlig pleje på 346,00 kr. Såfremt nogle af borgerer har valgt privat leverandør, vil det øge ovennævnte total, men stadig inden for de udmeldte midler. I Lejre Kommunes andel af puljen, er der således midler til at tilbyde borgere der får omfattende personlig pleje via et klippekort. Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Bilag: 1. Udmelding af puljen til klippekort til ældre (nyt indlæg i ØkonomiWeb) 2. Ny pulje skal øge livskvaliteten blandt de svageste hjemmehjælpsmodtagere - Fordelingsnøgle 2015.pdf

20 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side Ny pulje skal øge livskvaliteten blandt de svageste hjemmehjælpsmodtagere - Fordelingnøgle 2016.pdf 4. Ny pulje skal øge livskvaliteten blandt de svageste hjemmehjælpsmodtagere - Brev til kommunerne.docx 5. Ny pulje skal øge livskvaliteten blandt de svageste hjemmehjælpsmodtagere - image001.png

21 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Fokus Årsplan for 2015 Sagsnr.: 14/20593 Resumé: I denne sagsfremstilling forelægges udvalget en oversigt over de vigtigste mål og indsatser, som udvalget - og administrationen - skal arbejde med i Formålet er at synliggøre de mål og indsatser, som er vedtaget med budgetaftalen for , samt skabe et indblik i øvrige tiltag der forventeligt skal prioriteres i 2015, f.eks. som følge af nationale reformer. Oversigten har karakter af en slags årsplan for udvalget for Årsplanen vil være et fælles grundlag for prioritering mellem det politiske udvalg og administration i løbet af året, og for opfølgning. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udvalget drøfter årsplan for udvalgets område 2. at udvalget med givne kommentarer godkender planen for eget fagudvalg 3. at udvalget drøfter udvalgets arbejdsformer og vigtige samarbejdspartnere for udvalget i Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingerne tiltrådt. Sagsfremstilling: Nedenfor beskrives de vigtigste mål og indsatser som udvalget forventes at arbejde med i Beskrivelsen tager udgangspunkt i: Budgetaftale Lovgivning eller nationale mål Implementering af tiltag som er iværksat i 2014 eller tidligere. Mange af målene og tiltagene er beskrevet nærmere i bagvedliggende projektplaner m.v. Hvis administrationen har vurderet at det er nødvendigt og relevant, er der henvist til dem og de er bilagt sagen. Det er fremhævet, hvis udvalget i særlig grad har behov for at samarbejde med andre fagudvalg eller parter for at nå målet. Årsplanen er dynamisk der vil komme nye politiske tiltag til og det forudsætter, at andre tiltag prioritereres ned. Årsplanen skal anvendes af det politiske udvalg og administrationen til en mere aktiv prioritering og forventningsafstemning. Direktionen har ansvar for, at de forskellige mål og indsatser får et sikkert organisatorisk ophæng. Årsplanerne tager afsæt i økonomiaftalens overskrifter, som er operationaliseret i årsplaner for Center for Velfærd & Omsorg og Center for Job & Social. Bedre økonomistyring og effektivisering: Overordnet mål for bedre økonomistyring og effektivisering: Sagsbehandlingsprocesserne skal kvalificeres omkring hver enkelt borger, der skal

22 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 20 fastholdes på arbejdsmarkedet/uddannelse eller skal ind på arbejdsmarkedet/i uddannelse. Dette med fokus på progression, effekter af indsatser samt resultater af indsatser. Sagsbehandling på myndighedsområdet for social, sundhed og ældre skal have fokus på øget faglig kvalitet og effektivisering, samt i større grad tage udgangspunkt i hvad det er borgeren efterspørger hjælp til og hvordan kommunikationen med borgerne bliver konstruktiv og forståelig. Handleplan på det specialiserede socialområde I 2014 blev vedtaget en handleplan for det specialiserede socialområde med henblik på at nedbringe udgiftsniveauet. I 2015 skal handleplanen realiseret. Herunder ved at revurdere kvalitetsstandarder, skærpe serviceniveau, forhandle kontrakter og effektivisere visitationsprocedure samt organisering af kommunens leverandører af støtte-kontaktpersoner mere enstrenget. Sundheds og ældreområdet Der skal arbejdes struktureret med f.eks. vagtplanlægning, fokus på afløsning, anvendelse af centrale indkøbsaftaler og endelig implementeres de vedtagne effektiviseringer. Der arbejdes særskilt med gevinstrealisering på flere områder: - Hjerneskadeområdet - Revisitation af borgere over 65 år, som er bosiddende i kommunens botilbud og som har et stigende sundhedsfagligt plejebehov. - Optimering af kørslen af trænings- og dagcenterbrugere. Udvikling og tilpasning Forebyggelse og sundhed: 1,7 mio. kr. er fordelt til hjerneskadekoordination, diabetesindsats, indsatser for familie og alkoholindsats. Disse indsatser er rettet mod alle aldersgrupper, og er hver især genstand for detaljeret planlægning, for eksempel er Familie og Alkohol indsatsen forankret i CJF og består af midler både fra Sundhedspuljen og fra fonde. Ligeledes deltager Lejre Kommune i en PHD om diabetes, og indgår dermed i forskningsrelaterede opgaver. Ældremilliarden/puljen Er på 4,9 mio. kr. og er fordelt i politisk vedtagne indsatser, som enten bygger videre på 2014 s indsatser eller er nye indsatser etableret efter inddragelse af Ældreråd og Udvalget for Social, Sundhed & Ældre. De indsatsområder, der er valgt, fremgår af den samlede oversigt. Disponering af Ældrepuljen 2016 vil blive planlagt med yderligere inddragelse. Sundhedsaftalerne: Sundhedsaftale 3 for 2015 skal implementeres. Der er i sundhedspuljen afsat midler til at styrke implementeringen. Der arbejdes primært på at styrke forløbsprogrammer. Se bilag Aktiv & Sund hele Livet er et stærk brand, som er i overensstemmelse med Lejre for Livet. Det indebærer, at der fokuseres på indsatser og projekter på det gode måltid, motion, hverdagsrehabilitering. Frivillighed og inddragelse af interessegrupper i kommunens samlede indsats, på velfærd, omsorg, træning og i mentorfunktioner.

23 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 21 Velfærdsteknologi udbredes yderligere, således at et moderne Lejre kan understøtte vækst og udvikling. Borgere med demenssygdomme vil få særligt tilbud i form af tilbud om sociale aktiviteter. Denne indsats samstemmes med indsatser under Ældrepuljen. Der etableres et naturområde på kommunale arealer ved Ammershøjparken. Det projekteres via en inddragelsesproces med naboer og beboere på Ammershøjparken. Brugertilfredshedsundersøgelser Vi vil vide, hvordan service og kontakt med kommunen opleves af borgerne. Derfor gennemføres brugertilfredshedsundersøgelser på Myndighedsområdet, Træningsområdet og Plejecentrene. Der planlægges en brugertilfredshedsundersøgelse i Frit-Valg i Udvikling af fremtidens tilbud på social, sundhed og ældre, herunder tilpasning ny lov og social service Serviceloven er under revidering og det vil medføre, at de nuværende fortolkninger på myndighedsområderne skal gennemgås. Udviklingsproces af fremtidens social, sundhed og ældre tilbud igangsættes ud fra borgernes behov samt den kommende nye Lov om Social Service. Omlægning af Lejre Kommunes sociale institutioner 107 og 108 ud fra det sociale tilsyns anvisninger. Mere enstrenget organisering af kommunens leverandører af støtte-kontaktpersoner. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at årsplanen er i overensstemmelse med Budgetaftale 2015, lovgivning, mellemkommunale og regionale aftaler samt overordene instrukser og vejledninger, som f.eks. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, den ældre medicinske patient, beskæftigelsesreformen o.a. Årsplanen er en præsentation af hovedtrækkene af de aktiviteter, der er forbundet med at operationalisere budgetaftalen Handicappolitik: Indsatserne er i overensstemmelse med handicappolitik og lovgivning i øvrigt. Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Bilag: 1. Opgaveoversigt CVO.xlsx - Opgaveoversigt CVO.xlsx 2. Bilag til Fokus DOC

24 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Dialogmøder i 2015 med Bruger-/Pårørenderåd samt Sundhedsmøde Sagsnr.: 14/19245 Resumé: Kommunalbestyrelsen vedtog i 2007 en årlig afholdelse af dialogmøder mellem de politiske fagudvalg og bruger-/pårørenderåd. Der skal nu fastlægges mødeform og datoer for dialogmøderne i Lejre Kommune planlægger et større sundhedsmøde den 20. april kl i Hvalsø Kulturhus. Mødet vil blive faciliteret af cand.med. og chefkonsulent i Cubion, Ulrik Lange. I denne sag skal udvalget vælge forslag til mødedatoer for afholdelse af dialogmøder med ældrecentrene og kommunens botilbud, samt til godkende den valgte dato for Sundhedsmødet. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udvalget vælger mødedatoer for, hvornår de i alt fem dialogmøder afholdes i 2015, ud fra de forslag der er indmeldt fra institutionerne 2. at udvalget godkender dato for Sundhedsmødet. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Ad marts kl. 16 på plejecentre 24. marts kl. 17 på Bramsnæsvig 22. april kl. 17 på Solvang 30. april kl. 17 på Bofællesskaberne 20. maj kl. 17 på Horseager. Ad 2 godkendt. Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen vedtog i 2007 regelmæssig afholdelse af dialogmøder mellem de politiske fagudvalg og bruger-/pårørenderåd. Rådene er senere ved lovændring blevet en frivillig ordning, men Udvalget for Social, Sundhed & Ældre besluttede den 6. september 2010 at fortsætte dialogmøderne med ældrecentrene. Udvalget besluttede endvidere den 29. november 2010 at fastholde dialogmøderne med de botilbud, hvor der er bruger-/pårørenderåd. I 2015 findes følgende bruger-/pårørenderåd, hvormed der skal afholdes dialogmøder: Ældre- og plejecentret Ammershøjparken (bruger- og pårørenderåd) Ældre- og plejecentret Bøgebakken (bruger- og pårørenderåd) Ældre- og plejecentret Hvalsø Ældrecenter (bruger- og pårørenderåd) Botilbuddet Bramsnæsvig (pårørenderåd)

25 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 23 Botilbuddet Solvang (bruger- og pårørenderåd) Botilbuddet Bofællesskaberne (brugergruppe) Botilbuddet Horseager (brugergruppe). Udvalget godkendte på deres møde den 8. april 2013, at der fra og med 2013 afholdes ét årligt dialogmøde samlet for de tre ældrecentre. Baggrunden herfor er, at de tre ældrecentre siden 2011 har været ledelsesmæssigt sammenlagt, og at der vil være en synergi i dialogen på tværs af rådene. På deres møde den 20. januar 2014 besluttede udvalget, at dialogmødet med ældrecentrene skal gå på skift mellem centrene. Koncerndirektionen foreslår, at dialogmøder med de fire botilbud fastholdes enkeltvist en gang årligt for hvert botilbud, eftersom disse er ledelsesmæssigt adskilt. Koncerndirektionen foreslår, at der jf. nedenstående holdes dialogmøder med bruger/pårørende-råd/grupper i foråret 2015: Der afholdes ét samlet dialogmøde for de tre ældre- og plejecentre. Mødet holdes på Hvalsø Ældrecenter. Forslag til datoer 16., 23. eller 30. marts, kl. 16 Der afholdes fire separate dialogmøder for de fire botilbud med start kl. 17: Bramsnæsvig. Forslag til dato 24. og 26. marts, 9. og 14. april samt 12. og 28. maj Solvang. Forslag til dato den 11. marts. Uger, hvor det ikke kan være: 8 og 9 ( ) og igen i uge 22 ( ) Bofællesskaberne. Forslag til dato 19. og 26. marts samt 16. april Horseager. Forslag til dato Åben, men helst en onsdag. Lejre Kommune planlægger et større sundhedsmøde i april, hvor praktiserende læger, politikere og fagfolk fra en række centre og foreninger skal drøfte kommunens sundhedsudfordringer og sammen opstille pejlemærker for det fremtidige (sam)arbejde. Dato og sted for sundhedsmødet er mandag den 20. april kl i Hvalsø Kulturhus. Aftenen vil bestå af oplæg, gruppearbejde og fælles drøftelser, og der vil blive serveret en lettere anretning. Arbejdet vil tage udgangspunkt i udvalgte data om borgernes indlæggelsesmønstre, diagnoser m.m. Mødet bliver faciliteret af cand.med. og chefkonsulent i Cubion, Ulrik Lange. Politikerne fra Udvalget for Social, Sundhed & Ældre spiller en vigtig rolle i denne drøftelse, og administrationen håber derfor, at udvalgets medlemmer vil reservere datoen og prioritere at komme. Senere vil mere information om aftenen følge. Administrationens vurdering: I 2013 godkendte udvalget, at der blev afholdt et samlet dialogmøde for de 3 ældrecentret, hvor Bruger- og Pårørenderådene fra de 3 ældrecentre deltog. Tilbagemeldingen om den nye mødeform har været meget positiv. Rådene gav udtryk for, at de på mødet havde fået indblik i de andre råds arbejde, hvilket fremadrettet vil få den betydning, at rådene kommer til at arbejde mere ens.

26 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 24 Administrationen vurderer, at mødeformen for de 3 ældrecentre og botilbuddene fortsættes i Administrationen anbefaler, at Sundhedsmødet mellem kommunens praktiserende læger, politikere og fagfolk fra en række centre og foreninger, holdes den 20. april Handicappolitik: Afholdelse af dialogmøder med Bruger- / Pårørenderådene sikrer en kvalificeret dialog og inddragelse af borgere med handicap i Lejre Kommune. Økonomi og finansiering: Dialogmøderne kræver ingen særskilt bevilling. Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre

27 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Eventuelt Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Der var ikke noget under punktet. Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

28 Bilag: 2.1. Venteliste til ældre og plejeboliger 23. jan xlsx Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. februar Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 8947/15

29 Venteliste til ældre og plejeboliger opgjort 23. jan Kommunen råder over er 165 plejeboliger, heraf 3 ægtepar boliger og 39 boliger tilegnet demente. Kommunen råder over 157 ældreboliger, heraf 7, 3 rums, og 2 tilegnet yngre pensionister med handicap. Den gennemsnitlig ventetid på plejeboliger i denne måned er 40 dage. På garantien, er ventetiden 0 dage. Der er 3 som venter på en plejebolig lige nu Plejebolig Hvalsø Ældrecenter Bøgebakken Ammersh øj Skærmet Under plejebolig garantien. Søgt ud af Lejre kommune afslag, døde udsat I alt Nye ansøgninger Ventende fra sidste måned Ventene 23. jan Ældreboliger Nye ansøgninger fra lejre, til Lejre Ventende fra sidste måned Hvalsø område Lejre område Bramsnæs området Har fået Hele Lejre Søgt ud af Lejre kommune udsat Ventene 22. nov Ansøgere på garantien, skal tilbydes en plejebolig inden 2 mdr. Ventetiden på specifikke plejeboliger variere meget. Nogle borgere dør mens de er på ventelisten, trækker sig eller takker ja til noget andet end det de søgte. Ansøgere, der vurderes at have det største behov for en plejebolig, bliver først tilbudt den første ledig bolig. Hvis der ikke skønnes at være væsentlige forskelle i akutte ansøgernes ventende behov, vil tilbud om bolig ske efter anciennitet på ventelisten. Såfremt en ansøger har et akut plejeboligbehov kan det forekomme, at kommunen ikke kan i møde gå ansøgerens ønske, og tilbydes en anden ledig plejebolig. Efterfølgende kan ansøgeren ansøge om den ønskede bolig.

30 Bilag: 2.2. Visiterede timer privat leverandør af hjemmepleje december 2014.xlsx Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. februar Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 9181/15

31 Bestiller - Privat leverandør 2014 Kursiv = ej afregnet pr. ajour-dato Ajourført den 27/1-15 Timeopgørelse Praktisk hjælp Personlig pleje Beløb Afregnede timer dag øvr.tid Timer Timer Egebjerg SIKA YRSA Top Trasbo Trygheds- Omsorg Clara OmsorgTrygheds- Clara Omsorg Trygheds- Clara Budget Afr. pleje plejen Sj. gruppen Sj. plejen gruppen Sj. plejen gruppen Opr. budgetregnskab Diff. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt Budget er baseret på historiske tal, hvor forventet andel af demografipulje er placeret på særskilt konto. Andel er kr. svarende til 4.75% af pulje, som er indregnet i ovennævnte budgetterede timer og beløb. Budgetbeløb blev reduceret med kr. (helårsvirkning) i forventet reduktion i udgiftsniveau ved udbud mellem de private leverandører. Effekt ses dog først fra maj måned, hvor udbud trådte i kraft, og der har endvidere været behov for lidt ekstrabetaling i overgangsperiode. Timetal og budget svarer derfor ikke overens, og dette har medført et merforbrug, der dog forventes dækket inden for bevilling. Efter udbud af praktisk hjælp, er der fra maj kun én privat leverandør Clara gruppen. Afregning ultimo december er på timer mod budgetteret 7.242, svarende til en merudgift på , men inkl. ovennævnte forskydning af udbud er merudgift kr.. Der ses en forskydning i timerne, så der er flere personlig pleje dag og øvrig tid (høj takst), men færre timer praktisk hjælp (lav takst) end budgetteret Budget Afr. 0 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December

32 .570 kr.. Der ses

33 Bilag: 2.3. Visiterede timer kommunal leverandør hjemmepleje december 2014 (3).xls Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. februar Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 9180/15

34 timer timer timer Intern afregning af visiterede timer til kommunal leverandør I alt Personlig pleje, dag, hverdag Personlig pleje, aften, weekend og helligdage Praktisk hjælp Budgetterede timer er inkl. beregnet andel af demografipulje, dvs timer Budget Udført Budget Udført Budget Udført Budget Udført + beregnet andel af demografipulje på timer = timer. Januar Februar Der er til og med december afregnet for i alt timer mod budgetteret , svarende til en Marts merudgift på kr. på Bestillerbudget. Der er sket en forskydning med færre timer til dag April og praktisk hjælp, og flere timer til øvrig tid, der har en højere takst. Maj Hidtil er personlig pleje i helligdage ved en fejl ikke afregnet som øvrig tid, hvorfor der i år ses Juni en stigning i forhold til det budgetterede. Juli August Samlet er årets resultat for kommunal og privat leverandør en merudgift på kr., der September kan dækkes inden for den samlede bevilling. Oktober November På Udførerbudget ses de faktiske udgifter i forhold til overførte beløb fra bestillerdel at medføre December en merudgift på knapt 1,8 mio. kr., der udlignes af overført budget fra sidste år samt afsat budget vedr. de delegerede sygeplejeydelser. Budgetterede timer ift udførte timer, i alt Personlig pleje, dag, hverdag Budget Udført Budget Udført Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Personlig pleje, aften, weekend og helligdage Praktisk hjælp Budget Udført Budget Udført Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December

35 Millions Udfører - faktiske udgifter ift. overført beløb fra bestillerdel Afregnede Faktisk Kontrol timer lønudgifter Diff. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt Udfører - opsummerede udgifter ift. overført beløb fra bestillerdel Afregnede Faktisk timer lønudgifter Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Kommunal leverandør - akkumulerede udgifter i ft.afregnede timer Afregnede timer 25 Faktisk lønudgifter Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December

36 Bilag: 2.4. Drift Dec Økonomi på pleje- og frit valgs området.xlsx Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. februar Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 8920/15

37 PERIODENS FORBRUG 2014 JAN - DEC AMMERSHØJPARKEN Lønudgift incl. ref Budget Overskud ,42 % BØGEBAKKEN Lønudgift incl. ref Budget Underskud ,48 % HVALSØ ÆLDRECENTER Lønudgift incl. ref Budget Overskud ,74 % HJEMMEPLEJEN FRIT VALG Lønudgift incl. ref Budget Overskud ,72 % NATTEVAGT Lønudgift incl. ref Budget Overskud ,60 % HJEMMESYGEPLEJE Lønudgift incl. ref Budget Overskud ,73 % AKTIVITET OG SAMVÆR Lønudgift incl. ref Budget Overskud ,62 % GENOPTRÆNING Lønudgift incl. ref Budget Overskud ,88 % Samlet budget Samlet Fast løn + vikarbureau - refusion Samlet forbrug i % 98,73% For Frit valg mangler endelig afregning for sidste måned, idet det først sker i efterfølgende. Samtidig mangler der flexjob refusioner Bøgebakken har en særlig dyr borger under 67 år, som der forventes refusion for. OBS: De tre plejecentre er under samme bevilling, hvorfor over-/underskud udligner hinanden. Dette gælder også Nattevagt, Sygepleje, Aktivitet&Samvær samt Genoptræning.

38 Bilag: 2.5. Referat af 13. januar 2015 i Ældrerådet.pdf Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. februar Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 9176/15

39 Ældrerådet i Lejre Kommune Til Ældrerådet 13. januar 2015 Referat fra møde i Ældrerådet Tirsdag den 13. januar 2015 kl. 10:00 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt 2. Godkendelse af referat fra mødet 9.december 2014 Referat godkendt 3. SSÆs seneste møde Møde den Referat endnu ikke kommet 4. Høring: 4.1 Biblioteksplan, (15. januar) (Den 14. januar kl afholdes dialogmøde om Biblioteksog Arkivplanen på Kr. Hyllinge Bibliotek.) (15. januar) KM udarbejder høringssvar på baggrund af de opstillede scenarier i biblioteksplanen. Udvalget for Kultur & Fritid indstiller, at Osted og Gevninge Biblioteker ikke lukkes, men bliver selvbetjente med længere åbningstider. Det er Ældrerådets mening, at selvbetjening og længere åbningstider er udmærket, men ubemandede biblioteker er ikke det optimale, og slet ikke i forhold ældre borgere, som er vant til at benytte sig af bibliotekaren, såvel til at finde og bestille bøger m.v., som til hjælp med IT. Det er derfor vigtigt at der også fremover, flere gange om ugen og på faste tidspunkter, tilbydes betjening/hjælp til borgere som benytter bibliotekerne i Osted og Gevninge. Udvalget for Kultur & Fritid foreslår, at Lokalarkiverne sammenlægges og placeres i Hvalsø. Det er Ældrerådets opfattelse, at konsekvensen ved lukning af lokalarkiverne i Sæby og Lejre ikke alene vil blive et stort tab for yderområderne, hvor der nu vil blive lang afstand til arkivet, men et tab for Lejre Kommune i det hele taget, idet vi frygter, at en stor del af de frivillige vil falde fra, fordi forholdene på arkivet vil blive ringere end i dag, og fordi det bliver for besværligt at komme til og fra arkivet - Tab af frivillige vil, efter Ældrerådets mening også betyde et værdifuldt tab af den historie vi i Lejre Kommune kan tilbyde vore efterkommere. 4.2 Udkast til udbudsmateriale vedrørende befordring til den lukkede kørsel (22. januar) Materialet udarbejdet af COVI - jfr. høringsbrev ingen ændring i serviceniveauet Tages til efterretning 4.3 Embedslægens uanmeldte tilsyn på Bøgebakken (22. januar) KK har udarbejdet høringssvar der fremsendes. ÆLDRERÅDET I LEJRE KOMMUNE SKOVAGER ROSKILDE TLF.: / MOBIL: MORTENSENS@MAIL.DK

40 Ældrerådet i Lejre Kommune 4.4 Årsrapport for demensindsats i høring til SSÆ `s møde den , (22. februar). KK og KM udarbejder forslag til høringssvar til fremlæggelse på ældrerådets møde i februar. 5. Forberedelse af møde med interessegrupper, pensionistforeninger og seniorklubber den 21. januar 2015: Følgende foreninger er inviteret: Bramsnæs Pensionist og Efterlønsforening, Sæby Gershøjs Folkepensionistforeninger Hvalsø Pensionist og Efterlønsforening, Hvalsø Seniorklub, Lejre Pensionistforening Lejre Seniorklub og Sjov Motion Der er desværre sparsom tilslutning, så det besluttes at udsætte mødet. KM retter henvendelse til de inviterede for at få en tilbagemelding om interessen for en ny mødedato til møde med Ældrerådet. 6. Forventninger til 2015 (Leif Nielsen) Godt nytår, og drøftelse af gensidige forventninger til Drøftelse af gensidige forventninger til Et dialogmøde mellem SSÆ og Ældrerådet i 2015: LN - SSÆ mødes gerne med Ældrerådet til et dialogmøde. Ældrerådet vil gerne tidligere ind i budgetprocessen når det gælder de områder som vedrører ældre: LN. Ældrerådet kan sandsynligvis kommer tidligere ind i budgetprocessen, f.eks. med gennemgang af grundlaget for budgetbehandlingen i Lejre Kommune, lige som et eventuelt Idekatalog kan udsendes tidligt. LN orienterede om fokusområder for 2015 nuværende og kommende projekter, herunder ældremilliardens indsatsområder Ældrerådet anbefalede, at der bliver udarbejdet en Frivilligpolitik i Lejre Kommune, eventuelt med inspiration fra Køge og Slagelse Kommuner. Ansættelse af koordinator til frivillige på plejecentrene: LN havde endnu ikke konkret viden dato vedrørende emnet, som forud for processen bliver drøftet i en arbejdsgruppe, bl.a. bestående af lederen af ældrecentrene Lise Anhøj og medarbejdere fra CVO samt formand og/ eller næstformand fra Ældrerådet. Åbning af varmtvandsbassin på Bøgebakken - hvad skal der gøres for at komme i gang? Der er stadig en sag kørende om varmtvandsbassinet, eventuelt klargøring til brug er således Ikke afklaret endnu. Aftale med Movia om Flextur: I følge Lejre Kommunes hjemmeside, inkluderer startgebyret for borgere som benytter Flextur nu 10 km kørsel. LN vidste, at der havde været forhandlinger med Movia om at øge den distance, som dækkes under startgebyret, fra 5 til 10 Km, men LN kendte ikke til, at der på nuværende tidspunkt var indgået en aftale med Movia. ÆLDRERÅDET I LEJRE KOMMUNE SKOVAGER ROSKILDE TLF.: / MOBIL: MORTENSENS@MAIL.DK

41 Ældrerådet i Lejre Kommune Under mødet kontrollerede vi Lejre Kommunes hjemmeside,hvor det fremgår det, at der er 10 kilometer inkluderet i startgebyret (kontrolleret den 13. januar 2015) LN undersøger om der er tale om en fejl i informationen på Lejre Kommunes hjemmeside - Ind til andet oplyses, forbliver henvisningen til Lejre Kommunes information på Ældrerådets hjemmeside. LN har ønsket øget information om Flextur, nu hvor Telebusruterne i Lejre øst er nedlagt Dette har slet ikke været tydeligt nok, der er dog nu kommet skriftligt informationsmateriale om Flextur til udlevering på bibliotekerne, i aktivitetscentrene og i Borgerservice - Informationen på Lejre Kommunes hjemmeside lader dog meget tilbage at ønske. LN orienterer om at Kommunen har indkøbt bus til daghjem i Hvalsø. Den nye bus kan anvendes på samme betingelser som busserne på Østergaards og på Ammershøjparken. Er der planer om bedre bade og omklædningsfaciliteter på genoptræningscentret Grønnehave og på Præstegaardsvej i Hvalsø? LN fortalte, at der ikke umiddelbart er planer - Eventuelle om- og udbygninger de to steder skal ses i sammenhæng med en fremtidsplan om aflastningsboliger, som der arbejdes på p.t. Der er stort behov for udvidelse og renovering af parkeringspladsen ved Østergaard. LN viderebringer dette ønske. Udskrivning fra sygehus uden hjælpemidler? LN - Der er lovgivet på området, også om hvordan det foregår i praksis, afhængigt af om der er tale om midlertidige - eller varige hjælpemidler, men i den udstrækning det er muligt, vil vi naturligvis prøve at hjælpe borgere som måtte være kommet i klemme, så må vi efterfølgende tage diskussionen med sygehuset. Sundhedsaftalens implementering i Kommunen er et vigtigt fokusområde det kommende år. 7. Orientering 7.1 Nyt fra Danske Ældreråd: Temadag, Kvalitetsstandarder 3. marts i Ringsted: KK, PLB, KM deltager. KM tilmelder, 7.2 Nyt fra Regionsældrerådet Møde den i Regionshuset i Sorø. 7.3 Orientering i øvrigt Referat fra møde med ældresagen gennemgået, nyt møde aftalt Budgettilførsel til Ældrerådets drift i 2015 er kr , Hjemmesiden Plakat Ældrerådet godkendte en plakat med Ældrerådets web adresse - plakaten ophænges på aktivitetscentre, biblioteker, lægehuse og på Rådhus m.v. Hjemmesiden Ældrerådet påtænker at udarbejde kvartalsnyhedsbreve til hjemmesiden ÆLDRERÅDET I LEJRE KOMMUNE SKOVAGER ROSKILDE TLF.: / MOBIL: MORTENSENS@MAIL.DK

42 Ældrerådet i Lejre Kommune 8. Eventuelt Ingen punkter 9. Punkter til mødet 10 februar 2015 Kristine Boysen Møller kommer til møde kl Godkendelse af regnskab 2014 Kirsten Kornval ÆLDRERÅDET I LEJRE KOMMUNE SKOVAGER ROSKILDE TLF.: / MOBIL: MORTENSENS@MAIL.DK

43 Bilag: 2.6. Svar fra Manu Sareen vedr. seniorførtidspension og fleksjob - img pdf Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. februar Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 5735/15

44

45

46 Bilag: 5.1. erf. rap.14 - Erfaringsrapport_Lejre Kommune docx Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. februar Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 428/15

47 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ERFARINGSOPSAMLING LØFT AF ÆLDREOMRÅDET Som led i udmøntningen af ældremilliarden til løft af ældreområdet er det besluttet, at der efter et år skal gennemføres en erfaringsopsamling. Som det fremgår af tilsagnsbrevet, er det et krav til alle tilskudsmodtagere, at der foruden regnskabsaflæggelsen for 2015 skal indsendes en afrapportering af midlernes anvendelse. Kommunernes afrapportering vil indgå i den samlede erfaringsopsamling. Nedenstående skabelon skal derfor anvendes til afrapporteringen og indsendes til portalen senest den 31. december Baggrundsoplysninger Journalnummer: Kommune: Kontaktperson: Lejre Kommune Pernille Andersen Telefon: pand@lejre.dk Projektoplysninger 1. Har kommunen anvendt alle midler i tilskudsperioden? Ja Nej 1.1. Hvis nej, angiv hvor stort et beløb, der er overført til Hvor stor en andel af kommunens borgere over 75 år, som har behov for hjælp, har modtaget en eller flere indsatser som følge af ældremilliarden? Kr. Under 10 % % % % Over 75 % 3. Angiv antal borgere der har modtaget en eller flere indsatser som følge af ældremilliarden. Antal borgere 502 (skøn) Erfaringer med styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Styrke rehabiliteringen Styrke genoptræningen Kompetenceudvikling af medarbejderne inden for rehabilitering og genoptræning Andre indsatser vedrørende rehabilitering og genoptræning 4. Beskriv (kort) indsatsen vedr. en styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats, som er finansieret af ældremilliarden. Puljestyring Juni 2014 Ansættelse af tre sygeplejersker til sidemandsoplæring i forbindelse med aflastning/midlertidige ophold. Ansættelse af en terapeut til styrke

48 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ERFARINGSOPSAMLING LØFT AF ÆLDREOMRÅDET 5. Beskriv (kort) de resultater kommunen har opnået vedr. en styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats som følge af ældremilliarden. 6. Er de forventede resultater opnået? Ja i høj grad I nogen grad I ringe grad Nej hverdagsrehabiliterings indsatsen af borgere i eget hjem/på plejecenter Kursus for ambassadørkorps i hverdagsrehabilitering. Ansættelse af en fysioterapeut til oplæring af SOSU personale i forhold til træning af borgere ved hjælp af virtuel genoptræning. Uddannelse af personale (SOSU, træning, sygepleje, sagsbehandlere, myndighed) i hjerneskade. Uddannelse af SOSU personale i demens. Materialer, bøger til undervisning. Løft af rehabiliterings indsatsen som følge af yderligere personale ressourcer. Øget viden omkring rehabilitering for ambassadører blandt medarbejdere. Øget viden omkring hjerneskade. Øget viden omkring demens. 6.1 Hvis i ringe grad eller nej, beskriv årsagen hertil. Beskriv. Erfaringer med bedre praktisk hjælp og personlig pleje Øge serviceniveauet på praktisk hjælp Øge serviceniveauet på personlig pleje Øge serviceniveauet indenfor madservice Styrke den sociale dimension i plejen Velfærdsteknologiske løsninger vedrørende bedre praktisk hjælp og personlig pleje Styrke den forebyggende og sundhedsfaglige indsats Kompetenceudvikling af medarbejderne vedrørende bedre praktisk hjælp og personlig pleje Andre indsatser vedrørende praktisk hjælp og personlig pleje 7. Beskriv (kort) indsatsen vedr. bedre praktisk hjælp og personlig pleje, som er finansieret af ældremilliarden. 8. Beskriv (kort) de resultater kommunen har opnået vedr. bedre praktisk hjælp og personlig pleje som Puljestyring Juni 2014 Projekt omkring forebyggelse af ensomhed blandt ældre herunder afholdelse af temadage samt information til borgere om aktivitetstildbud i kommunen. Projekt af projekt omkring tidlig opsporing af sygedomstegn herunder ansættelse af en kostspecialist, en forebyggelses sygeplejerske samt afholdese af kursus i tidligopsporing inkl. ernæring og faldforebyggelse. Styrket indsats og fokus på forebyggelse og opsproring herunder af ensomhed og sygdomstegn.

49 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ERFARINGSOPSAMLING LØFT AF ÆLDREOMRÅDET følge af ældremilliarden. Øget viden omkring ensomhed, ernæring og faldforebyggelse. 9. Er de forventede resultater opnået? Ja i høj grad I nogen grad I ringe grad Nej 9.1 Hvis i ringe grad eller nej, beskriv årsagen hertil. Beskriv. Puljestyring Juni 2014 Erfaringer med bedre forhold for de svageste ældre fx på plejehjem Bedre indsats målrettet personer med demens eller deres pårørende Styrket kontinens indsats Velfærdsteknologiske løsninger vedrørende bedre forhold for de svageste ældre Bedre palliativ indsats Flere sociale aktiviteter Kompetenceudvikling af medarbejdere vedrørende bedre forhold for de svageste ældre Andre indsatser vedrørende bedre forhold for de svageste ældre 10. Beskriv (kort) indsatsen vedr. bedre forhold for de svageste ældre fx på plejehjem, som er finansieret af ældremilliarden. 11. Beskriv (kort) de resultater kommunen har opnået vedr. bedre forhold for de svageste ældre fx på plejehjem som følge af ældremilliarden. 12. Er de forventede resultater opnået? Ja i høj grad x I nogen grad I ringe grad Nej 12.1 Hvis i ringe grad eller nej, beskriv årsagen hertil. Indretning af sansehave på et af kommunens plejecentre. Forbedring af indretningen på aflastningsstuer/midlertidig opholds pladser. Projekt omkring hjemmebesøg ved indflytning på plejecentre herunder frikøb af medarbejdere til forbedret indflytningsprocess. Ansættelse af tre Social- og Sundhedsassistenter til varetagelse af flere sociale aktiviteter på kommunens plejecentre. Indkøb og udgifter til aktivtiteter. Opførelse af en sansehave. Forbedret indretning på aflastningsstuer/midlertidig opholds pladser. Flere indflytningssamtaler. Flere sociale aktiviteter på plejecentrene dog i begrænset omfang pga. udfordringer i projektet. Indkøb x

50 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ERFARINGSOPSAMLING LØFT AF ÆLDREOMRÅDET Erfaringer med andre indsatser, som ikke var foreslået i vejledningen 13. Beskriv (kort) andre initiativer, som er finansieret af ældremilliarden. Ansættelse af projektkoordinator Formidlingsaktiviteter, annocering, tryk, workshops, borgermøder og lign. 14. Beskriv (kort) de resultater kommunen har opnået vedr. andre initiativer, som følge af ældremilliarden. Implementering af projekter samt koordinering med øvrige indsatser og drift. Løbende information til borgere, ansatte og øvrige aktører omkring brugen af midlerne fra ældrepuljen og de opnåede resultater. 15. Er de forventede resultater opnået? Ja i høj grad I nogen grad I ringe grad Nej 15.1 Hvis i ringe grad eller nej, beskriv årsagen hertil. Beskriv. Generelt 16. Ansøgers gode/dårlige erfaringer med projektstøtten? Gode erfaringer: Puljen har generelt været medvirkende til, at vi har løftet på flere indsatser end blot de ansøgte. Årsagen hertil er, at vores model med implementering af otte projekter, har gjort det tydeligt, at vi har styrket samarbejdet og dialogen internt og eksternt - til borgerens bedste. På kort tid er vi lykkes med at anvende hinandens forskellige fagligheder i langt større omfang end tidligere. Vi har skærpet vores bevidsthed om at inddrage borgere, pårørende, politikere og ældrerådet. Vi ser nu omridset af nye samarbejdsformer, der tilgodeser borgerne, der det ene øjeblik er i kontakt med Frit Valg og Visitation, det næste øjblik i kontakt med et Plejecenter eller frivillige på vores Aktivitetscentre. Udfordringer med projektstøtten: Der har været meget kort tid til at gennemføre projekter og aktiviteter i. Driften har haft svært ved at følge med nye projekttiltag og en vis afmatning i driften kan spores. Derfor når vi heller ikke en topscorer på alle resultatmål og må vurdere, at vi på nogle punkter kun har kunne indfri forventede resultater i nogen grad. Puljestyring Juni 2014

51 Bilag: 5.2. Ansøgning om overførsel af ældrepuljemidler fra 2014 til budgetår Ansøgning om overførelse af midler fra 2014.xlsx Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. februar Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 753/15

52 I alt ønskes overført kr. Herunder: kr. til øvrige aktiviteter (se Notat) til samme aktiviteter i 2015 Center for Velfærd og Omsorg, Lejre Kommune Ansøgning om overførelse af midler fra 2014 Overføres til øvrige aktiviteter se Notat Beløb Ansøgningspost Udskrift/navn Begrundelse kr Aktivitet 1: 1. Styrke rehabiliteringsindsatsen Løn til sygeplejerske, 30 timer Lønomkostninger mindre end forventet. kr Aktivitet 1: 1. Styrke rehabiliteringsindsatsen Løn til sygeplejerske, 30 timer Lønomkostninger mindre end forventet. kr Aktivitet 1: 1. Styrke rehabiliteringsindsatsen Kursus for ambassadørkorpset i hverdagsrehabiliteringafholdelse af kursus billigere end forventet. kr Aktivitet 1: 1. Styrke rehabiliteringsindsatsen Materialer/bøger Behov for midler mindre end forventet kr Aktivitet 1: 1. Styrke rehabiliteringsindsatsen befordring sygeplejersker Behov for midler mindre end forventet kr Aktivitet 1: 1. Styrke rehabiliteringsindsatsen befordring fysioterapeut Behov for midler mindre end forventet kr Aktivitet 2: 1 Styrke rehabiliterings indsatsen Løn til fysioterapeut, 37 timer Lønomkostninger mindre end forventet. kr Aktivitet 8: 2.Styrke den sociale dimension i plejen Opkobling til Behov for midler mindre end forventet. kr Aktivitet 10: 2. Styrke den forebyggende og sundhedsfaglige indsats Materialer / bøger Behov for midler mindre end forventet. kr Aktivitet 10: 2. Styrke den forebyggende og sundhedsfaglige indsats Koordinationsmøder Behov for midler mindre end forventet. kr Aktivitet 10: 2. Styrke den forebyggende og sundhedsfaglige indsats Befordring diætist Behov for midler mindre end forventet. kr Aktivitet 10: 2. Styrke den forebyggende og sundhedsfaglige indsats Befordring sygeplejerske Behov for midler mindre end forventet. kr Øvrige 7: 3 Flere sociale aktiviteter Løn til social og sundhedsassistent Behov for midler mindre end forventet grundet opsigelse. kr Øvrige 7: 3 Flere sociale aktiviteter Løn til social og sundhedsassistent Behov for midler mindre end forventet grundet opsigelse. kr. 451 Øvrige 10: 4. Andre aktiviteter, som ikke er foreslået i vejledningen Løn til projekt- og formidlingskoordinator, 30 timer, Behov for midler mindre end forventet. kr Øvrige 10: 4. Andre aktiviteter, som ikke er foreslået i vejledningen Udgifter til formidlingsaktiviteter og lign. Behov for midler mindre end forventet. kr Øvrige 10: 4. Andre aktiviteter, som ikke er foreslået i vejledningen Befordring projektkoordinator Behov for midler mindre end forventet. kr Overføres til samme aktiviteter i 2015 Beløb Ansøgningspost Udskrift/navn Begrundelse kr Aktivitet 3: 1 Kompetenceudvikling af medarbejdere Konsulentydelse / timer fra hjerneskadecentret BOMI Sidste regninger ikke modtaget kr Aktivitet 3: 1 Kompetenceudvikling af medarbejdere 2 AMU demenskurser, 1 uge. I alt 50 medarbejdere Sidste regninger ikke modtaget kr Aktivitet 3: 1 Kompetenceudvikling af medarbejdere 1 AMU demenskursus, 3 uger. I alt 20 medarbejdere Sidste regninger ikke modtaget kr Aktivitet 3: 1 Kompetenceudvikling af medarbejdere Vikardækning, SSA'ere, SSH'ere Sidste regninger ikke modtaget kr Aktivitet 10: 2. Styrke den forebyggende og sundhedsfaglige indsats Praksisnær undervisning og/eller kursus Kursus aktivitetet ikke afsluttet kr Aktivitet 10: 2. Styrke den forebyggende og sundhedsfaglige indsats AMU kursus i dysfagi for SSA'ere og SSH'ere Kursus planlagt til marts 2015 kr Aktivitet 10: 2. Styrke den forebyggende og sundhedsfaglige indsats Lokaler og forplejning til kurser Kursus aktivitetet ikke afsluttet kr Aktivitet 10: 2. Styrke den forebyggende og sundhedsfaglige indsats Vikardækning, SSA'ere, SSH'ere Sidste regninger ikke modtaget kr Øvrige 3: 3. Bedre indsats målrettet personer med demens eller deres pårørendeindretning af sansehave Sidste regninger ikke modtaget kr Øvrige 3: 3. Bedre indsats målrettet personer med demens eller deres pårørendeforbedre indretningen af gæstestuerne Sidste indkøb ikke foretaget kr Øvrige 7: 3 Flere sociale aktiviteter Udgifter til aktiviteter på tre plejecentre Sidste indkøb ikke foretaget kr Revision Revision Revision afholdes i primo-2015 kr Interne omposteringer Beløb Ansøgningspost Udskrift/navn Begrundelse kr Aktivitet 1: 1. Styrke rehabiliteringsindsatsen Løn til sygeplejerske, 30 timer Lønomkostninger mindre end forventet. kr Aktivitet 1: 1. Styrke rehabiliteringsindsatsen Løn til sygeplejerske, 30 timer Lønomkostninger mindre end forventet. kr Aktivitet 1: 1. Styrke rehabiliteringsindsatsen Løn til sygeplejerske, 30 timer Lønomkostninger større end forventet grundet ansættelse på 32 timer. kr Aktivitet 2: 1 Styrke rehabiliterings indsatsen Løn til fysioterapeut, 37 timer Lønomkostninger mindre end forventet grundet opsigelse kr Aktivitet 10: 2. Styrke den forebyggende og sundhedsfaglige indsats Løn til diætist, 37 timer+ sygeplejerske, 30 timer Lønomkostninger større end forvetnet grundet ansættelse af sygeplejerske på 32 timer kr Øvrige 7: 3 Flere sociale aktiviteter Løn til social og sundhedsassistent Lønomkostninger større end forventet kr. 324 Øvrige 10: 4. Andre aktiviteter, som ikke er foreslået i vejledningen Løn til projekt- og formidlingskoordinator, 30 timer Lønomkostninger mindre end forventet. kr. 0

53 Bilag: 7.1. Bilag til Strategi for brugen og gennemførelsen af BTU i CVO.docx Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. februar Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 1746/15

54 Bilag til Strategi for brugen og gennemførelsen af BTU i CVO Vedrørende beregning på økonomi 12. januar 2015 Kommunikation og distribution (kroner) Genoptræning (200) Plejeboliger (171) Frit valg (650) Total Pressemeddelelse kr kr kr Følgebrev til undersøgelse kr kr kr Reminder 1 kr kr kr Reminder 2 kr kr kr x Porto kr kr Pressemeddelelse resultat kr kr kr Følgebrev slut kr kr kr Ekstra ressource i CVO/telefon/drift kr kr kr Orientering og opfølgning kr kr kr stk. Ipads til elektroniske skemaer kr Total kr. kr kr kr kr Dataindsamling og rapportering (timer) Genoptræning (200) Plejeboliger (171) Frit valg (650) Total Fase 1: Opstart Fase 2: Forberedelse af dataindsamling Fast estimat Fase 3: Spørgeskema Fast estimat Fase 4: Dataindsamling ,5 timer pr. bruger i Hjemmeplejen + genoptræning, 1 time pr. bruger i plejebolig Fase 5: Rapportering ,25 timer pr bruger Fase 6: Opfølgning og anvendelse Total timer Total kr. kr kr kr kr *forudsætter ansættelse af studentermedhjælpere på 115 kr. i timen + 20% =138 kr. i timen Øvrige omkostninger Total Myndighedsområdet kr kr Indsatser og rapportering kr kr kr kr Budget total Total kr Total kr kr kr Der tages forbehold for usikkerheder da beregninger er lavet på baggrund af estimater.

55 Bilag: 7.2. Spørgeskema KL VaultHandler.aspx.doc Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. februar Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 1736/15

56 Undersøgelse af brugertilfredshed hos modtagere af genoptræning Okt SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF GENOPTRÆNING (EFTER SUNDHEDSLOVENS 140 og SERVICELOVENS 86, STK.1) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der ikke står med fed skrift, medtages i undersøgelsen. Dvs. følgende spørgsmål er valgfrie: nr. 1, 4, 6-9, 11, 14-17, og

57 Undersøgelse af brugertilfredshed hos modtagere af genoptræning VELKOMMEN TIL UNDERSØGELSEN AF BRUGERTILFREDSHED MED GENOPTRÆNING I KOMMUNE Vejledning Hvad gør du? Du begynder din besvarelse ved at klikke på pilen i nederste højre hjørne. Du bevæger dig frem og tilbage i spørgeskemaet ved hjælp af pilene nederst på hver side. Hvad sker der med din besvarelse? Besvarelsen gemmes hos [Surveyleverandør eller kommune], hvor den indgår fortroligt i en samlet database med alle besvarelser. Hvordan skal du besvare skemaet? Spørgeskemaet handler om din personlige mening om forskellige forhold ved din genoptræning. Derfor er det vigtigt, at du svarer ud fra dine egne erfaringer. Du er sikret fortrolighed! Alle oplysninger der indsamles i forbindelse med undersøgelsen, bliver behandlet fortroligt. Oplysningerne anvendes, så svar fra enkeltpersoner ikke kan genkendes. Når du har besvaret alle spørgsmål, har du mulighed for at udskrive din besvarelse. Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til xxx. Tak fordi du vil deltage i undersøgelsen. Med venlig hilsen Kommune 2

58 Undersøgelse af brugertilfredshed hos modtagere af genoptræning Information inden genoptræningen Først en række spørgsmål om den information du fik inden genoptræningens start. HVOR TILFREDS ER DU MED: Sæt ét kryds i hver række Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/ utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke/ ikke relevant 1. Information om genoptræning ved udskrivning fra sygehus [NB: kun borgere henvist efter Sundhedslovens 140] 2. Information om ventetid 3. Ventetiden fra modtagelse af henvisning til påbegyndt genoptræning? Selve genoptræningen Nu vil vi gerne spørge til din tilfredshed med selve genoptræningen. HVOR TILFREDS ER DU MED: Sæt ét kryds i hver række Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/ utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke/ ikke relevant 4. Information om dit træningsforløb 5. Dialog med terapeut om målsætning for din træning 6. Modtagelse ved første genoptræning 7. Terapeutens instruktioner af øvelser 8. Terapeutens forståelse for din situation 9. Terapeutens evne til at motivere dig 10. Egen indsats i træningsforløbet 11. Antal træningsgange 12. Afslutning på genoptræningsforløbet 3

59 Undersøgelse af brugertilfredshed hos modtagere af genoptræning Fysiske rammer Nu vil vi gerne spørge til din tilfredshed med de fysiske rammer for genoptræningen. HVOR TILFREDS ER DU MED: Sæt ét kryds i hver række Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/ utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke/ ikke relevant 13. Træningslokalerne 14. Rengøring af lokalerne 15. Lydforhold i lokalerne 16. Belysning i lokalerne 17. Træningsudstyr 18. Tilgængelighed til træningscentret 19. Åbningstider/træningstider 20. Har du benyttet dig af træningscenterets omklædningsfaciliteter og eller badefaciliteter? Sæt ét kryds Ja Gå til spørgsmål 21 Nej Gå til spørgsmål 23 HVOR TILFREDS ER DU MED: Sæt ét kryds Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/ utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke/ ikke relevant 21. Omklædningsfaciliteterne 22. Badefaciliteterne Din samlede tilfredshed med genoptræningen HVOR TILFREDS ER DU: Sæt ét kryds Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/ utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke/ ikke relevant 23. Hvor tilfreds er du samlet set med dit genoptræningsforløb? 4

60 Undersøgelse af brugertilfredshed hos modtagere af genoptræning Ville en forbedring af én eller flere af følgende forhold have gjort dit genoptræningsforløb bedre? Ja Nej 24. Ventetiden fra modtagelse af henvisning til påbegyndt genoptræning 25. Dialog med terapeut om målsætning for din træning 26. Egen indsats i træningsforløbet 27. Træningslokalerne 28. Tilgængelighed til træningscentret 29. Åbningstider/træningstider 30. Afslutning på genoptræningsforløbet Baggrundsoplysninger 31. Hvornår er du født? Notér venligst dit fødselsår 32. Er du...? Sæt ét kryds Mand Kvinde 33. Bor du alene? Sæt ét kryds Ja Nej Ønsker ikke at oplyse 34. Er du tilknyttet arbejdsmarkedet? Sæt ét kryds Ja Nej Ønsker ikke at oplyse 5

61 Undersøgelse af brugertilfredshed hos modtagere af genoptræning 35. Hvad er din højest fuldførte uddannelse? Sæt ét kryds Skole klasse Folkeskole, mellemskoleeksamen eller realeksamen EFG/HG/Teknisk skole (1-årig ungdomsuddannelse) Studentereksamen, HF, Højere Handelseksamen (HH/HH) (2-3årig ungdomsuddannelse) Erhvervsfaglig uddannelse (fx håndværker, handel og kontor, frisør, social og sundhedsassistent) Kort videregående uddannelse, under 3 års varighed (fx, økonoma, maskintekniker, tandplejer) Mellemlang videregående uddannelse, 3-4 års varighed (fx folkeskolelærer, teknikumingeniør, sygeplejerske, pædagog, fysioterapeut) Lang videregående uddannelse, 5 år eller mere (universitetsuddannede, fx læge, gymnasielærer, jurist, ingeniør, forsker (ph.d.)) Anden uddannelse Ønsker ikke at oplyse Tak for hjælpen 6

62 Bilag: 7.3. Dagsordenpunkt: SSÆ- Strategi for brugertilfredshedsundersøgelser i CVO - Strategi.docx Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. februar Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 1722/15

63 Strategi for brugen og gennemførelsen af brugertilfredshedsundersøgelser (BTU) i Center for Velfærd og Omsorg (CVO) Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Center for Velfærd & Omsorg Formål: At få klarlagt en strategi for løbende undersøgelser af brugertilfredshed i CVO. Dato: 12. januar 2015 Baggrund Sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser (BTU) fokuserer på dokumentation og sammenligning af den brugeroplevede kvalitet. I økonomiaftalen for 2011 er regeringen og KL enige om at anbefale kommunerne hvert andet år at offentliggøre sammenlignelige oplysninger om den brugeroplevede kvalitet på velfærdsområdet, herunder ældreområdet. I den forbindelse har KL udarbejdet et koncept for spørgeskemaer til måling af brugertilfredsheden. I forbindelse med KLs brugertilfredskoncept er der oprettet en tilfredshedsportal til indberetning af kommunernes resultater fra tilfredshedsundersøgelser. Tilfredshedsportalen giver kommunerne mulighed for at uploade resultater fra lokale brugertilfredshedsundersøgelser og på den måde få adgang til at sammenligne sig med andre kommuner. Spørgeskemaerne der vedrører Lejre Kommunes Center for Velfærd og Omsorg er: Genoptræning Ældre i plejebolig Brugere af hjemmepleje Brugerundersøgelser har en god politisk signalværdig og kan med fordel bruges til sammenligning/benchmarking både med sig selv og andre kommuner. KL anbefaler, at der gennemføres brugerundersøgelser hvert 2. år. Overvejelser vedrørende spørgeskemaet Konceptet KLs koncept med spørgeskemaer giver mulighed for sammenligning over tid og med andre kommuner. Spørgeskemaerne er gennemtestet, valideret og brugt i flere kommuner med gode erfaringer. Hvert spørgeskema indeholder faste temaer og spørgsmål som skaber grundlag for sammenligning med andre kommuner og er derfor centrale i konceptet. Derudover indgår der også en række valgfri spørgsmål i konceptet. Alle spørgsmål er lukkede.

64 Det er vigtigt at sikre, at respondenterne kun modtager den del af spørgeskemaet, der er relevant (f.eks. kun omfatter praktisk hjælp, hvis der ikke er bevilget personlig pleje). Mulighed for lokale spørgsmål Lokale spørgsmål kan være en god mulighed for at skabe ejerskab til undersøgelsen i organisationen. På ældreområdet kan der med fordel tilføjes et spørgsmål vedrørende rehabilitering (man kan med fordel inkludere spørgsmålet vedr. rehabilitering fra den nationale tilfredshedsundersøgelse på ældreområdet). Der er også en mulighed med lokale åbne (dvs. fritekst) spørgsmål. Fordelen kan være, at åbne spørgsmål giver en god ventil for brugerne samt viser respekt for respondenten. Ulemperne er, at bearbejdelsen efterfølgende er meget arbejdskrævende og at det kan være svært at formidle svarende fra åbne spørgsmål i forhold til f.eks. fortrolighed og risiko for overtolkning af resultaterne. Et alternativt til åbne spørgsmål i skemaet, kan være kontaktoplysninger til en person hvortil man kan sende eventuelle kommentarer eller ideer. I overvejelserne omkring udformning af lokale spørgsmål er det vigtigt at tænke på det samlede antal af spørgsmål samt kvalitetssikring af lokale spørgsmål. Dataindsamling Hvem skal vi spørger? KLs koncept omkring brugertilfredshedsundersøgelser tager udgangspunkt i at måle brugeroplevet kvalitet. Brugere skal her forstås som dem der personligt har været i kontakt med den gældende institution/service. Brugere adskiller sig fra borgere, et begreb der også kan omfatte ikke-brugere. 1 Tilfredshedsportalen ligger op til, at spørgerskemaerne anvendes til at spørger totalpopulationen af brugerne af de gældende områder for bl.a. at undgå stikprøvebias og usikkerhed. Selv hvis man vælger at spørger totalpopulationen af brugerne er der nogle overvejelse vedrørende de forskellige undersøgelser: 1 Flere undersøgelser viser, at brugere generelt er mere tilfredse end ikke brugere på en række serviceområder. (Se f.eks. Undersøgelse af brugere og ikke brugeres tilfredshed udarbejdet af finansministeriet i 1998.) Side 2 af 7

65 Brugere af genoptræning Spørgerskemaet fra KL til brugere af kommunal genoptræning er udviklet til både at spørger brugere under sundhedsloven og serviceloven. Det skal dog besluttes hvorvidt man vil definere brugerne som de borgere der er i gang med et træningsforløb eller som (for nyligt) har afsluttet et forløb. Den sidst nævnte løsning kræver overvejelser om hvor langt tilbage i tid man vil spørger brugerne hvilket kan have stor betydning for brugbarheden af resultaterne. Estimeret antal brugere total: 200 personer Ældre i plejebolig På plejecentrene er der lagt op til, at man (så vidt det er muligt) spørger alle beboere. I Lejre Kommune er der på nuværende tidspunkt i alt 171 lejligheder (72 Bøgebakken, 50 Ammershøjparken, 49 Hvalsø ældrecenter). Brugernes samarbejdsmuligheder og kognitive funktioner vil påvirke antallet af respondenter. Her det særligt vigtigt at gøre sig overvejelser i forhold til hvilke metoder der benyttes for at opnå brugbare svarprocenter (se afsnittet Hvordan skal vi spørger? ). Estimeret antal brugere total: 171 personer Brugere af hjemmeplejen Vedrørende brugere af hjemmepleje skal der besluttes hvorvidt man skal inkludere borgere der, for eksempel, kun er brugere af praktisk hjælp eller hjemmesygepleje eller om man kun medtager borgere der som minimum er brugere af ydelser på personlig pleje. Der er lagt op til at spørger brugere af ydelser leveret af kommunale såvel som private leverandører. Estimeret antal brugere total: 650 personer Side 3 af 7

66 Hvordan skal vi spørger? Brugere af genoptræning samt af hjemmeplejen Den øgede digitalisering af kommunens borgere gør det betydeligt nemmere og billiger at få svar på spørgeskemaer fra kommunens borgere. Dette fordi de store tidsomkostninger forbundet med indtastning af data og portoudgifter kan undgås. Lejre Kommune har licens til den elektronisk survey tjeneste Enalyzer som gør det muligt at benytte de elektroniske udgaver af KLs spørgeskemaer. Den digitale postkasse er et umiddelbart valg i forhold til spørgerundersøgelser blandt brugere af hjemmepleje samt brugere af kommunal genoptræning. Der kan med fordel laves udtræk fra KMD om hvorvidt brugerne har en e-boks hvortil der kan sendes elektroniske breve med links til et digitalt spørgeskema. Hvis der ikke findes en digital postkasse, sendes brevene postalt. En delvist digital løsning kræver dog en kontinuerlig indsats med påmindelser i forhold til svarprocenten (se Svarprocent ). Der kan også være fordele ved at vælge udelukkende at udsende spørgerskemaerne i papirform. Der kan f.eks. være ved at udsende spørgeskemaet med brev eller ved at aflevere det personligt (f.eks. i forbindelse med hjemmepleje eller visitations besøg). Dette er dog meget tidskrævende både i forhold til indtastningen af data samt prægning af respondenten. Derudover kræver det løbende og systematisk udlevering af skemaerne over en længere periode og dermed en stor indsats fra personalet. Telefoninterview eller personlige interview, hvor interviewer udfylder skemaet fra respondenten, kan også give en høj svarprocent, men er meget tidskrævende. Telefoninterviews kan eventuelt bruges blandt brugere af hjemmepleje og genoptræning i forbindelse med udsending af rykkere/påmindelser (se Svarprocent ). Ældre i plejebolig Personlige interview kan med fordel bruges i brugertilfredshedsundersøgelsen blandt ældre i plejebolig. Her kan digitale skemaer med fordel bruges f.eks. hvis interviewerne er udstyret med IPads. Svarprocent Løbende påmindelser efter udsendte spørgeskemaer er afgørende for at nå en brugbar svarprocent. Opnåelsen af en rimelig svarprocent er afgørende for, at brugerundersøgelsen er brugbar. Der er svært at fastsætte en generel minimums standard for en brugbar svarprocent men et udgangspunkt er, at mindst 40 % af de adspurgte brugere har deltaget i undersøgelsen. Derudover skal svarprocenten op på % før end den kan betegnes som god eller meget god. 2 Hvad kan man gøre for at få flere svar og forbedre svarprocenten? 2 BTU-erfamødet, Frederiksberg d. 6. maj 2014 Side 4 af 7

67 Prænotifikation kan forbedre svarprocenten med 3-6 % ved postal undersøgelser). Prænotifikationer f.eks. i form af breve, postkort, sms (mindre evidens for at også kan give forbedring). Mixed modes mulighed for at samle data ind på flere måder f.eks. mulighed for at svar på web eller papir samtidigt. Sekventiel invitationer i bølger, først inviteres i ét mode (f.eks. ) og nonrespondenter følges op i et andet mode (f.eks. telefon eller brev) Invitationen afsender, emnefelt, hilsen. Status på afsenderen har betydning for svarprocenten (f.eks. borgmesteren afsender). Hjælp os emnefelt med forklaring på hvad undersøgelsen skal bruges til. Personlig hilsen med navn i stedet for Kære brugere (men kan også give en negativ effekt ved f.eks. oplevelse af manglende anonymitet særligt på sundhedsområdet). Tidsestimatet Vigtigt at være ærlige omkring hvor lang tid det tager at besvare skemaet Brug af rykkere/påmindelser Udsendelse af påmindelser til brugere der endnu ikke har svaret efter et fastsat antal uger. Indsamlingsperioden En længerevarende indsamlingsperiode kan i være med til at forbedre svarprocent såfremt dette kombineres med rykker/påmindelser. Kommunikation Det er nødvendigt med løbende information til borgere og ansatte i forbindelse med udførelsen af brugertilfredshedsundersøgelser. Dette gælder både før, under og efter en undersøgelse foretages. Ressourceforbrug Tidsforbrug Når man skal gennemføre en brugertilfredshedsundersøgelse, er der forskellige faser i gennemførelsen. For at få det bedste udbytte af undersøgelsen er det vigtigt, at hver fase gennemføres tilfredsstillende. De seks faser, som gennemførelse af en brugertilfredshedsundersøgelse er opdelt i, kan ses i figuren nedenfor. Fase 1 til 3 kan gennemføres sideløbende, mens de efterfølgende faser kræver, at de foregående faser er gennemført. Fase 1: Opstart Fase 2: Forberedelse af dataindsamling Fase 3: Spørgeskema 8-10 uger Fase 4: Dataindsamling 6-8 uger Side 5 af 7

68 Fase 5: Rapportering Fase 6: Opfølgning og anvendelse 5 uger (2 uger for institutionsrapporter) Vedvarende Ifølge KLs anbefalinger er der brug for ca uger til gennemførelse af Faserne 1-5. Hver undersøgelse kræver derfor en tidsperiode på minimum 5 måneder. Fase 6: Opfølgning og anvendelse er vedvarende og afgørende i forhold til at opnå det ønskede formål med undersøgelsen. I løbet af 2015, vil der derudover blive gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse på myndighedsområdet. Da der ikke findes et KL skema til myndighedsområdet bliver denne undersøgelse udført separat fra det øvrige koncept. Dog er udførelsen af denne undersøgelse medtaget i det samlede budget (se Økonomi). Side 6 af 7

69 Økonomi Kommunikation og distribution Data indsamling og rapportering TOTAL kr kr kr kr Myndighedsområdet kr kr Indsatser/rapportering kr TOTAL kr kr kr Der tages forbehold for usikkerheder da beregninger er lavet på baggrund af estimater. Øvrige udgifter inkluder arbejdstimer fra ansatte konsulenter, ledere og medarbejdere der indgår i organiseringen. Organisering Side 7 af 7

70 Bilag: 8.1. Embedslæge Tilsynsrapport 2014 Bøgebakken Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. februar Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 1032/15

71 To:Gete Bjerring Markussen Subject:VS: Endelig Tilsynsrapport 2014 Fra: Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst Sendt: 6. januar :47 Til: Lise Anhøj; Emne: Endelig Tilsynsrapport 2014 Hermed fremsendes tilsynsrapport 2014 med bilag fra Embedslægernes tilsyn. Kommunen bedes venligst foranledige, at rapporten sendes til det kommunale ældreråd. Plejehjemmet bedes sørge for at rapporten sendes til bruger- og pårørenderåd. f. Birthe Margrethe Pedersen sygeplejefaglig konsulent med venlig hilsen Irene Tjakke Sekretær T (dir.) irt@sst.dk Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst og Tilsyn Aksel Heides Gade 1

72 2300 København S T F seost@sst.dk

73 Tilsynsrapport 2014 Bøgebakken Plejecenter Adresse: Bøgebakken 1, 4320 Lejre Kommune: Lejre Leder: Virksomhedsleder Lise Anhøj Telefon: E-post: Dato for tilsynet: 20. november 2014 Sagsnr: /1 SST-id: PHJSYN P-nr.: Tilsynet blev foretaget af: Konsulent Birthe Margrethe Pedersen

74 Formål og lovgrundlag for Plejehjemstilsynet Ifølge Sundhedsloven 219, stk. 1 og 2 og lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, foretager Sundhedsstyrelsen årlige tilsyn med de sundhedsfaglige forhold på landets plejehjem. Tilsynet varetages af Sundhedsstyrelsens embedslægeinstitutioner. Formålet med tilsynet er at medvirke til at forbedre den sundhedsmæssige indsats over for de svage ældre på landets plejehjem. Plejehjemmenes ledelse og forvaltningen i kommunen er ansvarlige for, at de sundhedsmæssige forhold på plejehjemmene er i overensstemmelse med gældende love og vejledninger. Deraf følger en forpligtelse til opfølgning på de eventuelle krav, der bliver givet efter Sundhedsstyrelsens tilsyn, således at disse bliver fulgt. Ved ændring af Lov nr. 538 af 17. juni 2008 blev det indført, at tilsynet på et plejehjem kan undlades det følgende år, hvis der ved et tilsynsbesøg ikke konstateres fejl og mangler, eller hvis der alene konstateres fejl og mangler, der efter Sundhedsstyrelsens skøn ikke har patientsikkerhedsmæssige konsekvenser. Plejehjemmets ledelse og forvaltningen i kommunen, fremsender en handleplan, og er ansvarlige for, at de konstaterede fejl og mangler rettes. Kommunen skal i disse tilfælde fremsende en skriftlig vurdering efter implementering af handleplansindsats, der dokumenterer, at kravene er opfyldt. Plejehjemmets ledelse og forvaltningen i kommunen er ligeledes ansvarlige for, at der sker en kontinuerlig opfølgning på indsatsen, således at det sundhedsfaglige niveau fastholdes. For at undlade tilsyn året efter skal følgende forhold være opfyldt, og kommunen har pligt til at oplyse Embedslægeinstitutionerne om disse: Der har ikke været klagesager på plejehjemmet, eller disse har været af åbenlys grundløs karakter og/eller bagatelagtige, dvs. uden mistanke om patientsikkerhedsmæssige risici. Der har ikke været faglige tilsynssager eller andre sager af betydning for de sundhedsfaglige forhold. Kommunen har ikke meddelt Sundhedsstyrelsen, at der er fundet alvorlige problemer, som efter Sundhedsstyrelsens vurdering kan have betydning for de sundhedsfaglige forhold. Kommunen har ikke meddelt Sundhedsstyrelsen, at der er sket væsentlige ændringer siden sidste tilsyn, dvs. fx ny daglig ledelse, større personaleudskiftning eller lignende. Sundhedsstyrelsen vurderer den sundhedsmæssige indsats ved at se på den sygeplejefaglige dokumentation og medicinhåndteringen hos tilfældigt udvalgte beboere med komplekse plejebehov, som beskrevet i målepunkterne for tilsynet. Der bliver foretaget interview med beboere, ledelse og personale i forbindelse med tilsynet, som indgår i den samlede vurdering af plejehjemmet. Retningslinjer og lovgrundlag for Plejehjemstilsynet, kan findes på Sundhedsstyrelsen hjemmeside: og på Side 2

75 Konklusion Tilsynet har fundet mindre fejl og mangler, som samlet kun indebærer ringe risiko for patientsikkerheden. Det var Sundhedsstyrelsens vurdering, at ledelsen og personalet havde arbejdet konstruktivt og målrettet for at imødekomme Sundhedsstyrelsens krav efter sidste tilsyn. Ved tilsynet kunne det konstateres, at næsten alle Sundhedsstyrelsens krav var opfyldt. Nedenfor er angivet de krav, som skal være opfyldt, for at plejehjemmet efterlever Sundhedsstyrelsens regler for de sundhedsmæssige forhold. Der vedhæftes som bilag et forslag til handleplan, der indeholder de relevante oplysninger vi som minimum ønsker skal fremgå af denne. Sundhedsstyrelsen skal anmode om indenfor tre uger fra d.d. at få en tilbagemelding om, at de nedenfor anførte krav enten er imødekommet, eller hvornår de forventes at være imødekommet. Såfremt kravene er imødekommet inden tre uger, eller Sundhedsstyrelsen kan godkende tidsfristen i tilbagemeldingen, vil plejecentret være undtaget for tilsyn næste år, hvis de øvrige krav for at undlade tilsyn fortsat er opfyldt. Plejehjemslederen og kommunen bekræfter skriftligt overfor Sundhedsstyrelsen, at fejlene er/bliver rettet indenfor tidsfristen, når kommentar til plejehjemsrapporten sendes til Sundhedsstyrelsen. Desuden meddeler plejehjemmet/kommunen, hvordan man vil undgå at fejlene gentages. Når tidsfristen er udløbet, skal Sundhedsstyrelsen have en tilbagemelding på: hvilke løsninger, der er iværksat hvilken effekt de iværksatte løsninger har haft hvordan effekten er vurderet Næste tilsyn vil, hvis der modtages en fyldestgørende handleplan og skriftlig oplysning om, at alle krav er opfyldt, blive foretaget i Man fandt følgende problemer: Den sundhedsfaglige dokumentation skal som minimum indeholde en beskrivelse af, hvorvidt beboeren har aktuelle eller potentielle problemer inden for følgende problemområder: - Aktivitet (ADL) - Sanseindtryk, inkl. syn og hørelse - Kommunikation, inkl. hukommelse og sprogfunktion og vurdering af træningsbehov - Smerter - Bevægeapparat, inkl. balance og faldtendens og vurdering af træningsbehov - Vejrtrækning og kredsløb Side 3

76 - Søvn og hvile - Psykosociale forhold, inkl. stimulation og intellektuel funktion samt evt. misbrug - Hud og slimhinder, herunder vurdering af risiko for udvikling af tryksår - Udskillelse af affaldsstoffer, herunder inkontinens og obstipation - Ernæring, inklusiv vægt og vurdering af ernæringsbehov. Fund og kommentarer: I en stikprøve af tre manglede beskrivelse af aktuelle problemer med kredsløbet. Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en beskrivelse af opfølgning og evaluering den pleje og behandling, som er iværksat hos beboeren i forhold til aktuelle helbredsmæssige problemer og sygdomme. Der er dokumenteret oplysninger om lægens tilkendegivelser efter lægekontakt, og der er dokumentation for, at de aftalte tiltag følger aftalerne med den behandlende læge. Fund og kommentarer: I to af tre stikprøver manglede opfølgning og evaluering af fx vægt og blodtryk. Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt for indgift af fast medicin være dokumenteret i den sundhedsfaglige dokumentation. Fund og kommentarer: I en af tre stikprøver manglede angivelse af døgndosis for flere præparater. Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation. Fund og kommentarer: I en af tre stikprøver fremgik maksimal døgndosis for pn-medicin ikke. Ledelse og personale skal sikre, at der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den i medicinlisten anførte medicin. Fund og kommentarer: I en af tre stikprøver var der ikke overensstemmelse mellem journaloplysninger om ordination og oplysninger om ordinationen på præparatet da ordinationslabel manglede. Ovennævnte giver anledning til at sundhedsstyrelsen stiller følgende krav at de problemområder, der er angivet i målepunktet, er vurderet og beskrevet i den sygeplejefaglige dokumentation at opfølgning og evaluering af iværksat pleje og behandling er beskrevet at enkeltdosis og døgndosis samt tidspunkt for indgift fremgår af medicinlisten at der er angivet maksimal døgndosis for pn- medicin at der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den i medicinlisten anførte medicin Generelle oplysninger Antal beboere på plejecentret omfattet af det lovpligtige plejehjemstilsyn: 66 Side 4

77 Oplysninger om tilsynet indhentet hos: Centersygeplejersken Afsluttende opsamling på tilsynets fund givet til: Centersygeplejersken og en gruppeleder Der blev taget tre stikprøver hos beboere med komplekse pleje- og behandlingsbehov, hvoraf en var i antipsykotisk behandling. Opfølgning på tidligere tilsyn Efter sidste års tilsyn havde plejehjemmet opdateret alle instrukser og man var næsten i hus med alle. Derudover havde man fokus på medicinhåndtering og dokumentation bl.a. gennem sidemandsoplæring og undervisning af medarbejderne og rutinemæssig kontrol. Side 5

78 Plejecentrets sundhedsfaglige personalekategorier Kategori Dagvagt Aftenvagt Nattevagt Weekend/helligdage Sygeplejerske Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedshjælper Fysioterapeut Ergoterapeut Økonoma Ernæringsassistent Ufaglærte Andre Personalekategorier, der fungerer som konsulent/tilkald på plejecentret Kategori Dagvagt Aftenvagt Nattevagt Weekend/helligdage Sygeplejerske Social- og sundhedsassistent Fysioterapeut Ergoterapeut Diætist Ufaglærte () Andre Side 6

79 Tilsyn udført den 20. november 2014 på Bøgebakken Plejecenter Ved tilsynet blev der fundet følgende forhold på plejehjemmet: 415:Personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling Ledelsen skal sikre, at der er en skriftlig instruks for personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling. Den skriftlige instruks skal beskrive kompetence, ansvar- og opgavefordeling for alle ansatte personalegrupper, herunder vikarer, samt regler for delegation af sundhedsfaglige opgaver. 515:Instrukser om beboernes behov for behandling Ledelsen skal sikre, at der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling. Den skriftlige instruks skal beskrive, hvordan personale skal forholde sig i forbindelse med ulykkestilfælde, smitsom sygdom, akut sygdom, kronisk sygdom og ved terminal behandling hos beboere, herunder krav til dokumentation af lægens anvisninger vedrørende delegerede opgaver og tilkald af læge. 245:Sundhedsfaglig dokumentation Ledelsen skal sikre, at der er en skriftlig instruks for føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser. Den skriftlige instruks skal beskrive personalets opgaver og ansvar i forhold til føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser, samt krav til indhold og systematik i den sundhedsfaglige dokumentation. Side 7

80 169:Medicinhåndtering Ledelsen skal sikre, at der er en skriftlig instruks for medicinhåndtering. Den skriftlige instruks skal beskrive -modtagelse af medicin, herunder kontrol og dokumentation af, at medicinen er i overensstemmelse med ordinationen - personalegruppernes kompetence i forhold til medicinhåndtering - dokumentation af medicinordinationer - identifikation af beboeren og beboerens medicin - hvordan medicin dispenseres - medicinadministration og håndtering af dosisdispenseret medicin. 701:Samarbejde med de behandlende læger Ledelsen skal sikre, at der er en skriftlig instruks for samarbejdet med de behandlende læger. - Den skriftlige instruks skal beskrive personalets opgaver og ansvar i samarbejdet med de behandlende læger, herunder håndtering af telefonordinationer, ordinationsændringer, receptfornyelse og ophør med medicin. - Den skriftlige instruks skal beskrive personalets opgaver og ansvar i samarbejdet med den behandlingsansvarlige læge om den medicinske behandling, herunder gennemgang og revision af den ordinerede medicin og aftaler om kontrol af behandlingens virkning og bivirkning. - Den skriftlige instruks skal beskrive personalets opgaver og ansvar i samarbejdet med den behandlende læge om behandling og kontrol af kroniske sygdomme. 614:Håndhygiejne Lederen skal sikre, at der er en skriftlig instruks for håndhygiejne, der beskriver arbejdsgange og hjælpemidler til opfyldelse af almindelig anerkendt hygiejnisk standard. Side 8

81 618:Håndhygiejne i overensstemmelse med instrukser etc. Ledelsen skal sikre, at personalet har mulighed for at udføre håndhygiejne i overensstemmelse med instruksen, og at denne overholdes. 314:Formelle krav til instrukser Lederen skal sikre, at de skriftlige instrukser overholder de formelle krav til instrukser. - De skriftlige instrukser skal være daterede, indeholde oplysning om, hvem der er ansvarlig for udarbejdelsen, og de skal være forsynet med dato for ikrafttrædelse og seneste ajourføring. - De skriftlige instrukser skal indeholde en entydig og relevant fremstilling af emnet med en præcisering af den personalegruppe, som instruksen er rettet mod. - De skriftlige instrukser skal have en udformning, et omfang og en placering, så de er anvendelige i det daglige arbejde. 312:Personalet har kendskab til instrukserne, og følger retningslinjerne i disse Ledelsen skal sikre, at personalet har kendskab til instruksernes indhold og opbevaring, og at de følger disse i det daglige arbejde. - Ledelsen skal sikre, at personalet introduceres til instrukserne - Ledelsen skal sikre, at personalet følger instrukserne i det daglige arbejde. Side 9

82 2110:De 11 områder i den sundhedsfaglige dokumentation Den sundhedsfaglige dokumentation skal som minimum indeholde en beskrivelse af, hvorvidt beboeren har aktuelle eller potentielle problemer inden for følgende problemområder: - Aktivitet (ADL) - Sanseindtryk, inkl. syn og hørelse - Kommunikation, inkl. hukommelse og sprogfunktion og vurdering af træningsbehov - Smerter - Bevægeapparat, inkl. balance og faldtendens og vurdering af træningsbehov - Vejrtrækning og kredsløb - Søvn og hvile - Psykosociale forhold, inkl. stimulation og intellektuel funktion samt evt. misbrug - Hud og slimhinder, herunder vurdering af risiko for udvikling af tryksår - Udskillelse af affaldsstoffer, herunder inkontinens og obstipation - Ernæring, inklusiv vægt og vurdering af ernæringsbehov. 1 I en stikprøve af tre manglede beskrivelse af aktuelle problemer med kredsløbet. 216:Oversigt over beboernes sygdomme og handikap Der skal udarbejdes en oversigt over beboernes sygdomme og handikap ved indflytningen, og den skal revideres ved ændringer i beboerens helbredstilstand. 217:Aftaler der er med den behandlende læge Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en beskrivelse af de aftaler om kontrol og behandling af beboernes kroniske sygdomme og handikap, som er Side 10

83 indgået med de behandlende læger ved indflytning. Denne beskrivelse skal revideres ved ændringer i beboernes tilstand og/eller ændring af aftalerne. 218:Aktuel beskrivelse af pleje og behandling Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en beskrivelse af pleje og behandling og indikation for denne, som er iværksat hos beboeren i forhold til aktuelle helbredsmæssige problemer og sygdomme. 214:Beskrivelse af opfølgning og evaluering Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en beskrivelse af opfølgning og evaluering den pleje og behandling, som er iværksat hos beboeren i forhold til aktuelle helbredsmæssige problemer og sygdomme. Der er dokumenteret oplysninger om lægens tilkendegivelser efter lægekontakt, og der er dokumentation for, at de aftalte tiltag følger aftalerne med den behandlende læge. 2 I to af tre stikprøver manglede opfølgning og evaluering af fx vægt og blodtryk. 219:Dokumentationen er overskuelig og systematisk Dokumentationen i de sygeplejefaglige optegnelser skal føres overskueligt og systematisk. Side 11

84 220:Dokumentation føres i én journal Den sundhedsfaglige dokumentation skal føres i én journal, som er tilgængelig for notater fra personale, der deltager i observation, pleje og behandling samt opfylder de formelle krav til dokumentation af identifikation, datering, rettelser og opbevaring af sundhedsfaglig dokumentation. Det skal fremgå tydeligt af dokumentationen i journalen, hvis dele af denne føres på fx papir, og hvad disse omhandler. For at overholde systematik og entydig journalføring, vil oplysninger fra hjælpeark til en handleplan, hvor indsatsen håndteres i den elektroniske journal, skulle indføres i denne for at give et fyldestgørende overblik, og kan ikke indgå som separat bilag. Relevante bilag skal opbevares i jorunalen eller ved brug af elektronisk journal i en separat manuel journal og i mindst 5 år. 1112:Dato for ordinationen og/eller seponering Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal dato for ordinationen (dag, måned, år) og/eller seponering være dokumenteret i den sundhedsfaglige dokumentation. 1113:Ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal den ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen, hvor lægerne har ordineret medicin, være dokumenteret i den sundhedsfaglige dokumentation. Side 12

85 1114:Præparatets navn, dispenseringsform og styrke Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal præparatets aktuelle handelsnavn, dispenseringsform (f.eks. tabletter, mikstur) og styrke være dokumenteret i den sundhedsfaglige dokumentation. 1115:Enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt for indgift af fast medicin være dokumenteret i den sundhedsfaglige dokumentation. 1 I en af tre stikprøver manglede angivelse af døgndosis for flere præparater. 1116:Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation. 1 I en af tre stikprøver fremgik maksimal døgndosis for pn-medicin ikke. 1117:Behandlingsindikationer skal fremgå Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal behandlingsindikationer for den medicinske behandling fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation. Side 13

86 1118:Medicinlisten føres systematisk og entydigt Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal medicinlisten føres systematisk og entydigt i den sundhedsfaglige dokumentation. 132:Medicingennemgang Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, hvornår den behandlende læge har gennemgået beboernes medicin, og personalet har dokumenteret de relevante faglige oplysninger og de delegerede sundhedsfaglige opgaver vedrørende medicinhåndteringen. 130:Overensstemmelse mellem ordinerede og den i medicinlisten anførte medicin Ledelse og personale skal sikre, at der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den i medicinlisten anførte medicin. 1 I en af tre stikprøver var der ikke overensstemmelse mellem journaloplysninger om ordination og oplysninger om ordinationen på præparatet da ordinationslabel manglede. 131:Overensstemmelse mellem antal tabletter på medicinliste og æsker Ledelse og personale skal sikre, at der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter på medicinlisten og antallet af tabletter i doseringsæskerne. Side 14

87 126:Den ordinerede medicin findes i medicinbeholdning Ledelse og personale skal sikre, at den ordinerede medicin findes i beboerens medicinbeholdning. 127:Ophældt pn-medicin Ledelse og personale skal sikre, at ophældt pn-medicin er doseret i ordinerede doser og mærket med beboerens navn, personnummer, præparatets navn, styrke og dosis samt dato for ophældning og udløbsdato. 144:Identifikation ved medicinudlevering - Personalet skal sikre, at beboerens identitet er i overensstemmelse med angivelse af navn og personnummer på doseringsæsken eller anden medicinbeholder. - Udlevering af medicin skal ske på grundlag af identifikation af beboeren enten ved navn og personnummer eller fødselsdato og år eller ved sikker genkendelse. Side 15

88 121:Medicinen opbevares forsvarligt Medicinen skal opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende 122:Hver enkelt beboers medicin opbevares adskilt Hver enkelt beboers medicin skal opbevares adskilt fra de øvrige beboeres medicin. 125:Aktuel medicin opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin Aktuel medicin skal opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin. 123:Ingen fælles medicin Reglen om, at der ikke må forefindes fælles medicin med undtagelse af adrenalin, bliver overholdt. 128:Holdbarhedsdatoen er ikke overskredet Holdbarhedsdatoen på beboerens medicin og opbevarede sterile produkter til brug ved den sundhedsfaglige pleje og behandling må ikke være overskredet. Side 16

89 129:Der er anbrudsdato Der skal være anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv. med begrænset holdbarhed efter åbning. 124:Doseringsæsker er mærket korrekt Doseringsæsker, og andre beholdere med ophældt medicin, skal være mærket med beboerens navn og personnummer. 911:Varetagelse af helbredsmæssige interesser Den sundhedsfaglige dokumentation indeholder oplysninger om information til beboerne eller de pårørende om planlagt pleje og behandling af beboeren, og beboerens eller de pårørendes tilkendegivelser herpå (informeret samtykke/stedfortrædende samtykke). Det skal fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation, om beboeren vurderes til helt eller delvist selv at have evnen til at give et informeret samtykke til pleje og behandling. Hvis det er pårørende/værge, der giver stedfortrædende samtykke, skal dette fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation. Side 17

90 914:Informeret samtykke dokumenteret Det skal fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation, at der er indhentet informeret samtykke til behandling og pleje. T01:Indikation for antipsykotisk behandling Indikationen for behandling med antipsykotisk medicin skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser. T02:Observation af behandlingseffekt Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at den behandlingsansvarlige læge har givet anvisninger om observation af behandlingens effekt. T03:Observation af bivirkninger Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at den behandlingsansvarlige læge har givet anvisninger om observation af de vigtigste bivirkninger. Side 18

91 T04:Opfølgning på den antipsykotiske behandling Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at den behandlingsansvarlige læge har truffet aftale om opfølgning på behandlingen. T05:Registrering af kontrolparametre Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at den behandlingsansvarlige læge har truffet aftale om registrering af kontrolparametre. T06:Effekten af antipsykotisk behandling er evalueret Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at behandlingens effekt er evalueret i overensstemmelse med planen for behandlingen. Øvrige forhold Adgang til sundhedsfaglige ydelser: Det blev oplyst, at samarbejdet med beboernes praktiserende læger fungerede tilfredsstillende. Det blev oplyst, at samarbejdet med vagtlæger, speciallæger, omsorgstandplejen samt gerontopsykiatrisk team fungerede tilfredsstillende. Det blev oplyst, at der var et velfungerende samarbejde med de lokale sygehuse og hospitaler. Side 19

92 Det blev oplyst, at beboerne var orienteret om muligheden for influenzavaccination og om Fødevarestyrelsens og Sundhedsstyrelsens anbefaling af D- vitamin og kalciumtilskud. Bygningsforhold og indeklima: Det blev oplyst, at der på plejehjemmet ikke var bygnings- og indretningsforhold, som medførte særlig risiko for ulykker, eller indeklimamæssige problemer, som havde betydning for beboernes sundhed. Kvalitetssikring: Plejehjemmet indberettede alle de rapporteringspligtige utilsigtede hændelser, og der foregik internt på plejehjemmet en systematisk opfølgning af disse med henblik på forebyggelse. Side 20

93 Den xx.xx 2014 Bilag: Handleplan udarbejdet på baggrund af plejehjemstilsynet 20. november 2014 på Bøgebakken Plejecenter KRAV INDSATS Opfølgning på krav ANSVARLIG Ansvarlig for indsatsens implementering TIDSPLAN Implementering af indsatsen EVALUERING Opfølgning på effekten af indsatsen

94 Bilag: 8.2. VS: Endelig Tilsynsrapport Tilsynsrapport 2014.pdf Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. februar Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 1032/15

95 Tilsynsrapport 2014 Bøgebakken Plejecenter Adresse: Bøgebakken 1, 4320 Lejre Kommune: Lejre Leder: Virksomhedsleder Lise Anhøj Telefon: E-post: Dato for tilsynet: 20. november 2014 Sagsnr: /1 SST-id: PHJSYN P-nr.: Tilsynet blev foretaget af: Konsulent Birthe Margrethe Pedersen

96 Formål og lovgrundlag for Plejehjemstilsynet Ifølge Sundhedsloven 219, stk. 1 og 2 og lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, foretager Sundhedsstyrelsen årlige tilsyn med de sundhedsfaglige forhold på landets plejehjem. Tilsynet varetages af Sundhedsstyrelsens embedslægeinstitutioner. Formålet med tilsynet er at medvirke til at forbedre den sundhedsmæssige indsats over for de svage ældre på landets plejehjem. Plejehjemmenes ledelse og forvaltningen i kommunen er ansvarlige for, at de sundhedsmæssige forhold på plejehjemmene er i overensstemmelse med gældende love og vejledninger. Deraf følger en forpligtelse til opfølgning på de eventuelle krav, der bliver givet efter Sundhedsstyrelsens tilsyn, således at disse bliver fulgt. Ved ændring af Lov nr. 538 af 17. juni 2008 blev det indført, at tilsynet på et plejehjem kan undlades det følgende år, hvis der ved et tilsynsbesøg ikke konstateres fejl og mangler, eller hvis der alene konstateres fejl og mangler, der efter Sundhedsstyrelsens skøn ikke har patientsikkerhedsmæssige konsekvenser. Plejehjemmets ledelse og forvaltningen i kommunen, fremsender en handleplan, og er ansvarlige for, at de konstaterede fejl og mangler rettes. Kommunen skal i disse tilfælde fremsende en skriftlig vurdering efter implementering af handleplansindsats, der dokumenterer, at kravene er opfyldt. Plejehjemmets ledelse og forvaltningen i kommunen er ligeledes ansvarlige for, at der sker en kontinuerlig opfølgning på indsatsen, således at det sundhedsfaglige niveau fastholdes. For at undlade tilsyn året efter skal følgende forhold være opfyldt, og kommunen har pligt til at oplyse Embedslægeinstitutionerne om disse: Der har ikke været klagesager på plejehjemmet, eller disse har været af åbenlys grundløs karakter og/eller bagatelagtige, dvs. uden mistanke om patientsikkerhedsmæssige risici. Der har ikke været faglige tilsynssager eller andre sager af betydning for de sundhedsfaglige forhold. Kommunen har ikke meddelt Sundhedsstyrelsen, at der er fundet alvorlige problemer, som efter Sundhedsstyrelsens vurdering kan have betydning for de sundhedsfaglige forhold. Kommunen har ikke meddelt Sundhedsstyrelsen, at der er sket væsentlige ændringer siden sidste tilsyn, dvs. fx ny daglig ledelse, større personaleudskiftning eller lignende. Sundhedsstyrelsen vurderer den sundhedsmæssige indsats ved at se på den sygeplejefaglige dokumentation og medicinhåndteringen hos tilfældigt udvalgte beboere med komplekse plejebehov, som beskrevet i målepunkterne for tilsynet. Der bliver foretaget interview med beboere, ledelse og personale i forbindelse med tilsynet, som indgår i den samlede vurdering af plejehjemmet. Retningslinjer og lovgrundlag for Plejehjemstilsynet, kan findes på Sundhedsstyrelsen hjemmeside: og på Side 2

97 Konklusion Tilsynet har fundet mindre fejl og mangler, som samlet kun indebærer ringe risiko for patientsikkerheden. Det var Sundhedsstyrelsens vurdering, at ledelsen og personalet havde arbejdet konstruktivt og målrettet for at imødekomme Sundhedsstyrelsens krav efter sidste tilsyn. Ved tilsynet kunne det konstateres, at næsten alle Sundhedsstyrelsens krav var opfyldt. Nedenfor er angivet de krav, som skal være opfyldt, for at plejehjemmet efterlever Sundhedsstyrelsens regler for de sundhedsmæssige forhold. Der vedhæftes som bilag et forslag til handleplan, der indeholder de relevante oplysninger vi som minimum ønsker skal fremgå af denne. Sundhedsstyrelsen skal anmode om indenfor tre uger fra d.d. at få en tilbagemelding om, at de nedenfor anførte krav enten er imødekommet, eller hvornår de forventes at være imødekommet. Såfremt kravene er imødekommet inden tre uger, eller Sundhedsstyrelsen kan godkende tidsfristen i tilbagemeldingen, vil plejecentret være undtaget for tilsyn næste år, hvis de øvrige krav for at undlade tilsyn fortsat er opfyldt. Plejehjemslederen og kommunen bekræfter skriftligt overfor Sundhedsstyrelsen, at fejlene er/bliver rettet indenfor tidsfristen, når kommentar til plejehjemsrapporten sendes til Sundhedsstyrelsen. Desuden meddeler plejehjemmet/kommunen, hvordan man vil undgå at fejlene gentages. Når tidsfristen er udløbet, skal Sundhedsstyrelsen have en tilbagemelding på: hvilke løsninger, der er iværksat hvilken effekt de iværksatte løsninger har haft hvordan effekten er vurderet Næste tilsyn vil, hvis der modtages en fyldestgørende handleplan og skriftlig oplysning om, at alle krav er opfyldt, blive foretaget i Man fandt følgende problemer: Den sundhedsfaglige dokumentation skal som minimum indeholde en beskrivelse af, hvorvidt beboeren har aktuelle eller potentielle problemer inden for følgende problemområder: - Aktivitet (ADL) - Sanseindtryk, inkl. syn og hørelse - Kommunikation, inkl. hukommelse og sprogfunktion og vurdering af træningsbehov - Smerter - Bevægeapparat, inkl. balance og faldtendens og vurdering af træningsbehov - Vejrtrækning og kredsløb Side 3

98 - Søvn og hvile - Psykosociale forhold, inkl. stimulation og intellektuel funktion samt evt. misbrug - Hud og slimhinder, herunder vurdering af risiko for udvikling af tryksår - Udskillelse af affaldsstoffer, herunder inkontinens og obstipation - Ernæring, inklusiv vægt og vurdering af ernæringsbehov. Fund og kommentarer: I en stikprøve af tre manglede beskrivelse af aktuelle problemer med kredsløbet. Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en beskrivelse af opfølgning og evaluering den pleje og behandling, som er iværksat hos beboeren i forhold til aktuelle helbredsmæssige problemer og sygdomme. Der er dokumenteret oplysninger om lægens tilkendegivelser efter lægekontakt, og der er dokumentation for, at de aftalte tiltag følger aftalerne med den behandlende læge. Fund og kommentarer: I to af tre stikprøver manglede opfølgning og evaluering af fx vægt og blodtryk. Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt for indgift af fast medicin være dokumenteret i den sundhedsfaglige dokumentation. Fund og kommentarer: I en af tre stikprøver manglede angivelse af døgndosis for flere præparater. Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation. Fund og kommentarer: I en af tre stikprøver fremgik maksimal døgndosis for pn-medicin ikke. Ledelse og personale skal sikre, at der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den i medicinlisten anførte medicin. Fund og kommentarer: I en af tre stikprøver var der ikke overensstemmelse mellem journaloplysninger om ordination og oplysninger om ordinationen på præparatet da ordinationslabel manglede. Ovennævnte giver anledning til at sundhedsstyrelsen stiller følgende krav at de problemområder, der er angivet i målepunktet, er vurderet og beskrevet i den sygeplejefaglige dokumentation at opfølgning og evaluering af iværksat pleje og behandling er beskrevet at enkeltdosis og døgndosis samt tidspunkt for indgift fremgår af medicinlisten at der er angivet maksimal døgndosis for pn- medicin at der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den i medicinlisten anførte medicin Generelle oplysninger Antal beboere på plejecentret omfattet af det lovpligtige plejehjemstilsyn: 66 Side 4

99 Oplysninger om tilsynet indhentet hos: Centersygeplejersken Afsluttende opsamling på tilsynets fund givet til: Centersygeplejersken og en gruppeleder Der blev taget tre stikprøver hos beboere med komplekse pleje- og behandlingsbehov, hvoraf en var i antipsykotisk behandling. Opfølgning på tidligere tilsyn Efter sidste års tilsyn havde plejehjemmet opdateret alle instrukser og man var næsten i hus med alle. Derudover havde man fokus på medicinhåndtering og dokumentation bl.a. gennem sidemandsoplæring og undervisning af medarbejderne og rutinemæssig kontrol. Side 5

100 Plejecentrets sundhedsfaglige personalekategorier Kategori Dagvagt Aftenvagt Nattevagt Weekend/helligdage Sygeplejerske Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedshjælper Fysioterapeut Ergoterapeut Økonoma Ernæringsassistent Ufaglærte Andre Personalekategorier, der fungerer som konsulent/tilkald på plejecentret Kategori Dagvagt Aftenvagt Nattevagt Weekend/helligdage Sygeplejerske Social- og sundhedsassistent Fysioterapeut Ergoterapeut Diætist Ufaglærte () Andre Side 6

101 Tilsyn udført den 20. november 2014 på Bøgebakken Plejecenter Ved tilsynet blev der fundet følgende forhold på plejehjemmet: 415:Personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling Ledelsen skal sikre, at der er en skriftlig instruks for personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling. Den skriftlige instruks skal beskrive kompetence, ansvar- og opgavefordeling for alle ansatte personalegrupper, herunder vikarer, samt regler for delegation af sundhedsfaglige opgaver. 515:Instrukser om beboernes behov for behandling Ledelsen skal sikre, at der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling. Den skriftlige instruks skal beskrive, hvordan personale skal forholde sig i forbindelse med ulykkestilfælde, smitsom sygdom, akut sygdom, kronisk sygdom og ved terminal behandling hos beboere, herunder krav til dokumentation af lægens anvisninger vedrørende delegerede opgaver og tilkald af læge. 245:Sundhedsfaglig dokumentation Ledelsen skal sikre, at der er en skriftlig instruks for føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser. Den skriftlige instruks skal beskrive personalets opgaver og ansvar i forhold til føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser, samt krav til indhold og systematik i den sundhedsfaglige dokumentation. Side 7

102 169:Medicinhåndtering Ledelsen skal sikre, at der er en skriftlig instruks for medicinhåndtering. Den skriftlige instruks skal beskrive -modtagelse af medicin, herunder kontrol og dokumentation af, at medicinen er i overensstemmelse med ordinationen - personalegruppernes kompetence i forhold til medicinhåndtering - dokumentation af medicinordinationer - identifikation af beboeren og beboerens medicin - hvordan medicin dispenseres - medicinadministration og håndtering af dosisdispenseret medicin. 701:Samarbejde med de behandlende læger Ledelsen skal sikre, at der er en skriftlig instruks for samarbejdet med de behandlende læger. - Den skriftlige instruks skal beskrive personalets opgaver og ansvar i samarbejdet med de behandlende læger, herunder håndtering af telefonordinationer, ordinationsændringer, receptfornyelse og ophør med medicin. - Den skriftlige instruks skal beskrive personalets opgaver og ansvar i samarbejdet med den behandlingsansvarlige læge om den medicinske behandling, herunder gennemgang og revision af den ordinerede medicin og aftaler om kontrol af behandlingens virkning og bivirkning. - Den skriftlige instruks skal beskrive personalets opgaver og ansvar i samarbejdet med den behandlende læge om behandling og kontrol af kroniske sygdomme. 614:Håndhygiejne Lederen skal sikre, at der er en skriftlig instruks for håndhygiejne, der beskriver arbejdsgange og hjælpemidler til opfyldelse af almindelig anerkendt hygiejnisk standard. Side 8

103 618:Håndhygiejne i overensstemmelse med instrukser etc. Ledelsen skal sikre, at personalet har mulighed for at udføre håndhygiejne i overensstemmelse med instruksen, og at denne overholdes. 314:Formelle krav til instrukser Lederen skal sikre, at de skriftlige instrukser overholder de formelle krav til instrukser. - De skriftlige instrukser skal være daterede, indeholde oplysning om, hvem der er ansvarlig for udarbejdelsen, og de skal være forsynet med dato for ikrafttrædelse og seneste ajourføring. - De skriftlige instrukser skal indeholde en entydig og relevant fremstilling af emnet med en præcisering af den personalegruppe, som instruksen er rettet mod. - De skriftlige instrukser skal have en udformning, et omfang og en placering, så de er anvendelige i det daglige arbejde. 312:Personalet har kendskab til instrukserne, og følger retningslinjerne i disse Ledelsen skal sikre, at personalet har kendskab til instruksernes indhold og opbevaring, og at de følger disse i det daglige arbejde. - Ledelsen skal sikre, at personalet introduceres til instrukserne - Ledelsen skal sikre, at personalet følger instrukserne i det daglige arbejde. Side 9

104 2110:De 11 områder i den sundhedsfaglige dokumentation Den sundhedsfaglige dokumentation skal som minimum indeholde en beskrivelse af, hvorvidt beboeren har aktuelle eller potentielle problemer inden for følgende problemområder: - Aktivitet (ADL) - Sanseindtryk, inkl. syn og hørelse - Kommunikation, inkl. hukommelse og sprogfunktion og vurdering af træningsbehov - Smerter - Bevægeapparat, inkl. balance og faldtendens og vurdering af træningsbehov - Vejrtrækning og kredsløb - Søvn og hvile - Psykosociale forhold, inkl. stimulation og intellektuel funktion samt evt. misbrug - Hud og slimhinder, herunder vurdering af risiko for udvikling af tryksår - Udskillelse af affaldsstoffer, herunder inkontinens og obstipation - Ernæring, inklusiv vægt og vurdering af ernæringsbehov. 1 I en stikprøve af tre manglede beskrivelse af aktuelle problemer med kredsløbet. 216:Oversigt over beboernes sygdomme og handikap Der skal udarbejdes en oversigt over beboernes sygdomme og handikap ved indflytningen, og den skal revideres ved ændringer i beboerens helbredstilstand. 217:Aftaler der er med den behandlende læge Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en beskrivelse af de aftaler om kontrol og behandling af beboernes kroniske sygdomme og handikap, som er Side 10

105 indgået med de behandlende læger ved indflytning. Denne beskrivelse skal revideres ved ændringer i beboernes tilstand og/eller ændring af aftalerne. 218:Aktuel beskrivelse af pleje og behandling Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en beskrivelse af pleje og behandling og indikation for denne, som er iværksat hos beboeren i forhold til aktuelle helbredsmæssige problemer og sygdomme. 214:Beskrivelse af opfølgning og evaluering Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en beskrivelse af opfølgning og evaluering den pleje og behandling, som er iværksat hos beboeren i forhold til aktuelle helbredsmæssige problemer og sygdomme. Der er dokumenteret oplysninger om lægens tilkendegivelser efter lægekontakt, og der er dokumentation for, at de aftalte tiltag følger aftalerne med den behandlende læge. 2 I to af tre stikprøver manglede opfølgning og evaluering af fx vægt og blodtryk. 219:Dokumentationen er overskuelig og systematisk Dokumentationen i de sygeplejefaglige optegnelser skal føres overskueligt og systematisk. Side 11

106 220:Dokumentation føres i én journal Den sundhedsfaglige dokumentation skal føres i én journal, som er tilgængelig for notater fra personale, der deltager i observation, pleje og behandling samt opfylder de formelle krav til dokumentation af identifikation, datering, rettelser og opbevaring af sundhedsfaglig dokumentation. Det skal fremgå tydeligt af dokumentationen i journalen, hvis dele af denne føres på fx papir, og hvad disse omhandler. For at overholde systematik og entydig journalføring, vil oplysninger fra hjælpeark til en handleplan, hvor indsatsen håndteres i den elektroniske journal, skulle indføres i denne for at give et fyldestgørende overblik, og kan ikke indgå som separat bilag. Relevante bilag skal opbevares i jorunalen eller ved brug af elektronisk journal i en separat manuel journal og i mindst 5 år. 1112:Dato for ordinationen og/eller seponering Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal dato for ordinationen (dag, måned, år) og/eller seponering være dokumenteret i den sundhedsfaglige dokumentation. 1113:Ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal den ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen, hvor lægerne har ordineret medicin, være dokumenteret i den sundhedsfaglige dokumentation. Side 12

107 1114:Præparatets navn, dispenseringsform og styrke Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal præparatets aktuelle handelsnavn, dispenseringsform (f.eks. tabletter, mikstur) og styrke være dokumenteret i den sundhedsfaglige dokumentation. 1115:Enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt for indgift af fast medicin være dokumenteret i den sundhedsfaglige dokumentation. 1 I en af tre stikprøver manglede angivelse af døgndosis for flere præparater. 1116:Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation. 1 I en af tre stikprøver fremgik maksimal døgndosis for pn-medicin ikke. 1117:Behandlingsindikationer skal fremgå Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal behandlingsindikationer for den medicinske behandling fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation. Side 13

108 1118:Medicinlisten føres systematisk og entydigt Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal medicinlisten føres systematisk og entydigt i den sundhedsfaglige dokumentation. 132:Medicingennemgang Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, hvornår den behandlende læge har gennemgået beboernes medicin, og personalet har dokumenteret de relevante faglige oplysninger og de delegerede sundhedsfaglige opgaver vedrørende medicinhåndteringen. 130:Overensstemmelse mellem ordinerede og den i medicinlisten anførte medicin Ledelse og personale skal sikre, at der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den i medicinlisten anførte medicin. 1 I en af tre stikprøver var der ikke overensstemmelse mellem journaloplysninger om ordination og oplysninger om ordinationen på præparatet da ordinationslabel manglede. 131:Overensstemmelse mellem antal tabletter på medicinliste og æsker Ledelse og personale skal sikre, at der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter på medicinlisten og antallet af tabletter i doseringsæskerne. Side 14

109 126:Den ordinerede medicin findes i medicinbeholdning Ledelse og personale skal sikre, at den ordinerede medicin findes i beboerens medicinbeholdning. 127:Ophældt pn-medicin Ledelse og personale skal sikre, at ophældt pn-medicin er doseret i ordinerede doser og mærket med beboerens navn, personnummer, præparatets navn, styrke og dosis samt dato for ophældning og udløbsdato. 144:Identifikation ved medicinudlevering - Personalet skal sikre, at beboerens identitet er i overensstemmelse med angivelse af navn og personnummer på doseringsæsken eller anden medicinbeholder. - Udlevering af medicin skal ske på grundlag af identifikation af beboeren enten ved navn og personnummer eller fødselsdato og år eller ved sikker genkendelse. Side 15

110 121:Medicinen opbevares forsvarligt Medicinen skal opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende 122:Hver enkelt beboers medicin opbevares adskilt Hver enkelt beboers medicin skal opbevares adskilt fra de øvrige beboeres medicin. 125:Aktuel medicin opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin Aktuel medicin skal opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin. 123:Ingen fælles medicin Reglen om, at der ikke må forefindes fælles medicin med undtagelse af adrenalin, bliver overholdt. 128:Holdbarhedsdatoen er ikke overskredet Holdbarhedsdatoen på beboerens medicin og opbevarede sterile produkter til brug ved den sundhedsfaglige pleje og behandling må ikke være overskredet. Side 16

111 129:Der er anbrudsdato Der skal være anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv. med begrænset holdbarhed efter åbning. 124:Doseringsæsker er mærket korrekt Doseringsæsker, og andre beholdere med ophældt medicin, skal være mærket med beboerens navn og personnummer. 911:Varetagelse af helbredsmæssige interesser Den sundhedsfaglige dokumentation indeholder oplysninger om information til beboerne eller de pårørende om planlagt pleje og behandling af beboeren, og beboerens eller de pårørendes tilkendegivelser herpå (informeret samtykke/stedfortrædende samtykke). Det skal fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation, om beboeren vurderes til helt eller delvist selv at have evnen til at give et informeret samtykke til pleje og behandling. Hvis det er pårørende/værge, der giver stedfortrædende samtykke, skal dette fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation. Side 17

112 914:Informeret samtykke dokumenteret Det skal fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation, at der er indhentet informeret samtykke til behandling og pleje. T01:Indikation for antipsykotisk behandling Indikationen for behandling med antipsykotisk medicin skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser. T02:Observation af behandlingseffekt Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at den behandlingsansvarlige læge har givet anvisninger om observation af behandlingens effekt. T03:Observation af bivirkninger Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at den behandlingsansvarlige læge har givet anvisninger om observation af de vigtigste bivirkninger. Side 18

113 T04:Opfølgning på den antipsykotiske behandling Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at den behandlingsansvarlige læge har truffet aftale om opfølgning på behandlingen. T05:Registrering af kontrolparametre Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at den behandlingsansvarlige læge har truffet aftale om registrering af kontrolparametre. T06:Effekten af antipsykotisk behandling er evalueret Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at behandlingens effekt er evalueret i overensstemmelse med planen for behandlingen. Øvrige forhold Adgang til sundhedsfaglige ydelser: Det blev oplyst, at samarbejdet med beboernes praktiserende læger fungerede tilfredsstillende. Det blev oplyst, at samarbejdet med vagtlæger, speciallæger, omsorgstandplejen samt gerontopsykiatrisk team fungerede tilfredsstillende. Det blev oplyst, at der var et velfungerende samarbejde med de lokale sygehuse og hospitaler. Side 19

114 Det blev oplyst, at beboerne var orienteret om muligheden for influenzavaccination og om Fødevarestyrelsens og Sundhedsstyrelsens anbefaling af D- vitamin og kalciumtilskud. Bygningsforhold og indeklima: Det blev oplyst, at der på plejehjemmet ikke var bygnings- og indretningsforhold, som medførte særlig risiko for ulykker, eller indeklimamæssige problemer, som havde betydning for beboernes sundhed. Kvalitetssikring: Plejehjemmet indberettede alle de rapporteringspligtige utilsigtede hændelser, og der foregik internt på plejehjemmet en systematisk opfølgning af disse med henblik på forebyggelse. Side 20

115 Den xx.xx 2014 Bilag: Handleplan udarbejdet på baggrund af plejehjemstilsynet 20. november 2014 på Bøgebakken Plejecenter KRAV INDSATS Opfølgning på krav ANSVARLIG Ansvarlig for indsatsens implementering TIDSPLAN Implementering af indsatsen EVALUERING Opfølgning på effekten af indsatsen

116 Bilag: 8.3. Vedr. Handleplan, Tilsyn fra Sundhedsstyrelsen Bøgebakken Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. februar Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 1112/15

117 From:Lise Anhøj To:Gete Bjerring Markussen Subject:VS: Vedr.: Handleplan, Tilsyn fra Sundhedsstyrelsen 2014 journalnr.: /1 Fra: Birthe Margrethe Pedersen Sendt: 19. december :59 Til: Lise Anhøj Cc: Irene Tjakke Emne: Vedr.: Handleplan, Tilsyn fra Sundhedsstyrelsen 2014 journalnr.: /1 Kære Lise Anhøj Tak for den fremsendte handleplan, som jeg har læst og taget til efterretning. Effekten af indsatsen vil blive drøftet på næste tilsyn i Med venlig hilsen Birthe Margrethe Pedersen Oversygeplejerske T (dir.) bimp@sst.dk Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst Axel Heides Gade 1

118 2300 København S T F seost@sst.dk

119 Bilag: 8.4. Høringssvar fra Ældrerådet - Sundhedsstyrelsens tilsyn på bøgebakken 2014.doc Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. februar Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 7171/15

120 Ældrerådet i Lejre Kommune Til: Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune Gevninge den 21. januar 2015 Høringssvar vedrørende: Sundhedsstyrelsens tilsynsrapport Bøgebakken Plejecenter Ældrerådet har gennemgået Embedslægens tilsynsrapport om den sundhedsmæssige indsats på Bøgebakken - vurderet ved at se på den sygeplejefaglige dokumentation og medicinhåndtering hos borgerne - ved tilsynet den 20. november Vi bemærker Embedslægens konklusionen om at de mindre fejl og mangler der blev fundet, samlet set kun indebærer ringe risiko for patientsikkerheden, lige som vi bemærker, at det var Embedslægens vurdering, at ledelsen og personalet havde arbejdet konstruktivt og målrettet for at imødekomme de krav der blev stillet efter sidste tilsyn, og at tilsynet konstaterer, at næsten alle krav var opfyldt. Ældrerådet bemærker, at der på baggrund af de mindre fejl og mangler, der blev fundet ved tilsynet i november, er udarbejdet en handleplan for imødegåelse af de fundne problemområder, og at handlingsplanen er fremsendt til Sundhedsstyrelsen. En stort set positiv rapport, som Ældrerådet ikke har yderligere kommentarer til.. Ældrerådet i Lejre Kommune Keld Mortensen Formand ÆLDRERÅDET I LEJRE KOMMUNE SKOVAGER ROSKILDE TLF.: / MOBIL: MORTENSENS@MAIL.DK

121 Bilag: 9.1. Udmelding af puljen til klippekort til ældre (nyt indlæg i ØkonomiWeb) Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. februar Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 5723/15

122 From:Camilla Vang Taankvist To:Gete Bjerring Markussen;Marianne Andersen Subject:VS: Udmelding af puljen til klippekort til ældre (nyt indlæg i ØkonomiWeb) Kære begge Denne må være relevant for jer. Jeg ved ikke, om vi har tænkt os at ansøge. Vh. Camilla Fra: Dialogportalen [mailto:noreply@kl.dk] Sendt: 16. januar :14 Til: Camilla Vang Taankvist Emne: Udmelding af puljen til klippekort til ældre (nyt indlæg i ØkonomiWeb) Adviseringsmail Udmelding af puljen til klippekort til ældre (nyt indlæg i ØkonomiWeb) Kære Camilla Vang Taankvist

123 Der er oprettet et nyt indlæg i ØkonomiWeb Janne Roesen, Konsulent i KL skrev den 16. jan 2015, kl 10.12: Udmelding af puljen til klippekort til ældre Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har i dag d. 16. januar udmeldt puljen for klippekort til ældre. Puljen er aftalt i forbindelse med finansloven for 2015 mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Med aftalen er der afsat 75 mio. kr. i 2015 og 150 mio. kr. i 2016 og årene frem til at styrke livskvaliteten for de svageste hjemmehjælpsmodtagere gennem en klippekortmodel. Det vil være op til den enkelte kommune at afgrænse målgruppen lokalt. Midlerne udmøntes i 2015 og 2016 gennem en ansøgningspulje. Den enkelte kommunes andel af midlerne er forhåndsreserveret på baggrund af en objektiv fordelingsnøgle. Fra 2017 overgår midlerne til det kommunale bloktilskud. For at få del i midlerne skal kommunerne udfylde og indsende et ansøgningsskema. Kommunerne forpligter sig i den sammenhæng til at anvende midlerne til en klippekortmodel. Ansøgningsfristen er d. 18. februar Læs mere og find ansøgningsskema på tilskudsportalens hjemmeside: Af hjemmesiden vil også den enkelte kommunes andel af midlerne fremgå. For yderligere information kontakt: Sophie Leth-Møller, slm@kl.dk, tlf Janne Roesen, jne@kl.dk, tlf Med venlig hilsen Janne Roesen KL

124 Besvar indlægget Du får denne mail, fordi du er tilmeldt en gruppe i KL s Dialogportal. Du kan ændre frekvens eller afmelde notifikationer på din profil under Mine adviseringer. Mailen kan ikke besvares. Har du yderligere spørgsmål? Kontakt netredaktionen@kl.dk KL, Weidekampsgade 10, Postboks 3370, 2300 København S

125 Bilag: 9.2. Ny pulje skal øge livskvaliteten blandt de svageste hjemmehjælpsmodtagere - Fordelingsnøgle 2015.pdf Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. februar Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 5721/15

126 Styrket livskvalitet for de svageste hjemmehjælpsmodtagere 2015 Reserveret beløb kr. (1) HELE LANDET HOVEDSTADSOMRÅDET REGION HOVEDSTADEN København Frederiksberg Ballerup Brøndby Dragør Gentofte Gladsaxe Glostrup Herlev Albertslund Hvidovre Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Rødovre Ishøj Tårnby Vallensbæk Furesø Allerød Fredensborg Helsingør Hillerød Hørsholm Rudersdal Egedal Frederikssund Halsnæs Gribskov Bornholms kommune 761 øim: id:qgq 1

127 Styrket livskvalitet for de svageste hjemmehjælpsmodtagere 2015 Reserveret beløb kr. (1) 1085 REGION SJÆLLAND Greve Køge Roskilde Solrød Odsherred Holbæk Faxe Kalundborg Ringsted Slagelse Stevns Sorø Lejre Lolland Næstved Guldborgsund Vordingborg REGION SYDDANMARK Middelfart Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Nyborg Odense Svendborg Nordfyn Langeland Ærø Haderslev Billund Sønderborg Tønder Esbjerg Fanø Varde Vejen Aabenraa Fredericia Kolding Vejle øim: id:qgq 2

128 Styrket livskvalitet for de svageste hjemmehjælpsmodtagere 2015 Reserveret beløb kr. (1) 1082 REGION MIDTJYLLAND Horsens Herning Holstebro Lemvig Struer Syddjurs Norddjurs Favrskov Odder Randers Silkeborg Samsø Skanderborg Aarhus Ikast-Brande Ringkøbing-Skjern Hedensted Skive Viborg REGION NORDJYLLAND Morsø Thisted Brønderslev Frederikshavn Vesthimmerland Læsø Rebild Mariagerfjord Jammerbugt Aalborg Hjørring øim: id:qgq 3

129 Bilag: 9.3. Ny pulje skal øge livskvaliteten blandt de svageste hjemmehjælpsmodtagere - Fordelingnøgle 2016.pdf Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. februar Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 5720/15

130 Styrket livskvalitet for de svageste hjemmehjælpsmodtagere 2016 Reserveret beløb kr. (1) HELE LANDET HOVEDSTADSOMRÅDET REGION HOVEDSTADEN København Frederiksberg Ballerup Brøndby Dragør Gentofte Gladsaxe Glostrup Herlev Albertslund Hvidovre Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Rødovre Ishøj Tårnby Vallensbæk Furesø Allerød Fredensborg Helsingør Hillerød Hørsholm Rudersdal Egedal Frederikssund Halsnæs Gribskov Bornholms kommune øim: id:wox 1

131 Styrket livskvalitet for de svageste hjemmehjælpsmodtagere 2016 Reserveret beløb kr. (1) 1085 REGION SJÆLLAND Greve Køge Roskilde Solrød Odsherred Holbæk Faxe Kalundborg Ringsted Slagelse Stevns Sorø Lejre Lolland Næstved Guldborgsund Vordingborg REGION SYDDANMARK Middelfart Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Nyborg Odense Svendborg Nordfyn Langeland Ærø Haderslev Billund Sønderborg Tønder Esbjerg Fanø Varde Vejen Aabenraa Fredericia Kolding Vejle øim: id:wox 2

132 Styrket livskvalitet for de svageste hjemmehjælpsmodtagere 2016 Reserveret beløb kr. (1) 1082 REGION MIDTJYLLAND Horsens Herning Holstebro Lemvig Struer Syddjurs Norddjurs Favrskov Odder Randers Silkeborg Samsø Skanderborg Aarhus Ikast-Brande Ringkøbing-Skjern Hedensted Skive Viborg REGION NORDJYLLAND Morsø Thisted Brønderslev Frederikshavn Vesthimmerland Læsø Rebild Mariagerfjord Jammerbugt Aalborg Hjørring øim: id:wox 3

133 Bilag: 9.4. Ny pulje skal øge livskvaliteten blandt de svageste hjemmehjælpsmodtagere - Brev til kommunerne.docx Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. februar Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 5718/15

134 Til samtlige kommuner Dato: Sagsnr Ny pulje skal øge livskvaliteten blandt de svageste hjemmehjælpsmodtagere Med støtte fra denne pulje skal livskvaliteten for de svageste hjemmehjælpsmodtagere styrkes gennem en klippekortordning, hvor disse borgere får mindst en halv times hjemmehjælp ekstra om ugen. Ansøgningsfristen er den 18. februar Baggrunden for puljen er aftalen om finansloven for 2015, hvor det fremgår, at klippekortmodellen på 75 mio. kr. i 2015 og herefter 150 mio. kr. årligt skal være med til at styrke livskvaliteten for de svageste hjemmehjælpsmodtagere. Formålet med midlerne er at tilbyde mindst en halv times hjemmehjælp ekstra om ugen til de svageste hjemmehjælpsmodtagere. Borgeren kan selv være med til at bestemme, hvad den ekstra tid skal bruges til. Hjemmehjælpsmodtagerne kan eksempelvis bruge klippekortet til supplerende hjemmehjælp, hjælp til madlavning, indkøb eller ledsagelse ved eksempelvis museums- eller svømmehalsbesøg. Hjælpen kan deles op i mindre aktiviteter eller spares op og bruges til hjælp, der tager længere tid. Hjælpen aftales mellem den enkelte borger og hjemmehjælpen. Puljens målgruppe Puljens målgruppe er de svageste hjemmehjælpsmodtagere, der er afhængige af hjælp til at klare hverdagen. Det vil sige de svageste borgere, der er omfattet af frit valg af leverandør af hjemmehjælp. De svageste hjemmehjælpsmodtagere kan for eksempel være borgere, som modtager omfattende personlig pleje samt ældre, som får moderat personlig pleje, og som i dag får hjælp til indkøb eller til tøjvask. Det vil være op til den enkelte kommune konkret at afgrænse målgruppen af de svageste hjemmehjælpsmodtagere. Hvem kan søge Puljen kan søges af landets 98 kommuner. Midlerne fordeles mellem kommunerne på baggrund af en objektiv fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Fordelingsnøglerne for 2015 og 2016 er vedhæftet mailen. Kommunerne skal indsende én ansøgning, hvoraf det fremgår, at kommunerne vil anvende midlerne efter klippekortmodellen, og hvordan målgruppen konkret vil blive afgrænset i den enkelte kommune. Hvis en kommune vælger ikke at søge puljen, vil midlerne blive fordelt mellem ansøgerkommunerne, hvorved det reserverede beløb til de øvrige ansøgerkommuner forhøjes. Side 1 af 2 Holmens Kanal København K Tlf sm@sm.dk

135 Ansøgningsfrist Ansøgningsfristen er den 18. februar Læs mere om puljen, og hvordan den søges. Yderligere oplysninger Spørgsmål om puljen kan rettes til Fuldmægtig Mette de Bang Tlf Mail: Med venlig hilsen Mette de Bang Side 2 af 2 Holmens Kanal København K Tlf sm@sm.dk

136 Bilag: 9.5. Ny pulje skal øge livskvaliteten blandt de svageste hjemmehjælpsmodtagere - image001.png Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. februar Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 5717/15

137

138 Bilag: Opgaveoversigt CVO.xlsx - Opgaveoversigt CVO.xlsx Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. februar Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 8896/15

139 Center for Velfærd og Omsorg, Lejre Kommune Redigeret af Sarah Swanson tirsdag, januar 27, 2015 Indsats CVO Type Organisering Tidsperspektiv Kontaktperson Sammenhæng med andre indsatser i CVO Lejre strategien Fokus Understøtter nationale eller regionale mål/strategier Kompetenceprofiler Projekt Aktiv & Sund - Hele Livet Sarah Swanson "Berigende samarbejder - internt og eksternt" "Fokus på Kerneopgaverne - udvikling af produktivitet og effektivitet" Partnerskabsprojektet Hjemmesygepleje Brugertilfredshedsundersøgels er CVO Projekt Aktiv & Sund - Hele Livet Sarah Swanson "Berigende samarbejder - internt og eksternt" Den gode flytning Projekt Ældrepuljen Pernille Andersen "Forebyggelse og hjælp til selvhjælp" Sansehaven Projekt Ældrepuljen Pernille Andersen "Et aktivt frilufts -og idrætsliv" "Let adgang til idrætsanlæg, lokaler og aktiviteter" Aktivt Ældreliv Projekt Ældrepuljen 2014 Solveig Hitz "Et aktivt frilufts -og idrætsliv" "Let adgang til idrætsanlæg, lokaler og aktiviteter" "Stærke fællesskaber og plads til forskellighed" Tidlig opsporing Projekt Ældrepuljen Sarah Swanson "Støtte til de udsatte" "Ernæringsrigtig og økologisk kostpolitik" Løft af gæstestuerne Projekt Ældrepuljen Pernille Andersen "Støtte til de udsatte" "Forebyggelse og hjælp til selvhjælp" "Hjem fra hospitalet - og hvad så " Virtuel genoptræning Projekt Ældrepuljen Velfærdsteknologi Frivilligprojekt (inkl. Cykling Uden Alder) Anders Schiøler "Støtte til de udsatte" "Forebyggelse og hjælp til selvhjælp" "Hjem fra hospitalet - og hvad så " Projekt Ældrepuljen Sarah Swanson "Et aktivt frilufts -og idrætsliv" "Stærke fællesskaber og plads til forskellighed" Rygestop Projekt Aktiv & Sund - Hele Livet "Støtte til de udsatte" "Forebyggelse og hjælp til selvhjælp" "Fokus på Kerneopgaverne - udvikling af produktivitet og effektivitet" "Sundhed, ældre og forebyggelse af sygdom - en gevinst for alle" "Sundhed, ældre og forebyggelse af sygdom - en gevinst for alle" "Kultur og fritid - i bevægelse" "Byudvikling og boliger - byer der bobler af liv" "Sundhed, ældre og forebyggelse af sygdom - en gevinst for alle" "Byudvikling og boliger - byer der bobler af liv" "Kultur og fritid - i bevægelse" "Sundhed, ældre og forebyggelse af sygdom - en gevinst for alle" "Sundhed, ældre og forebyggelse af sygdom - en gevinst for alle" "Sundhed, ældre og forebyggelse af sygdom - en gevinst for alle" "Sundhed, ældre og forebyggelse af sygdom - en gevinst for alle" "Kultur og fritid - i bevægelse" "Sundhed, ældre og forebyggelse af sygdom - en gevinst for alle" Jobrotation Projekt Aktiv & Sund - Hele Livet "Støtte til de udsatte" "Sundhed, ældre og forebyggelse af sygdom - en gevinst for alle" "Beskæftigelse - til alle" Hjerneskadeprojektet Projekt Aktiv & Sund - Hele Livet "Støtte til de udsatte" "Sundhed, ældre og forebyggelse af sygdom - en gevinst for alle" Voksne borgere med særlige behov - inklusion og forebyggelse "Beskæftigelse - til alle" Tryksårsforebyggelse Projekt Aktiv & Sund - Hele Livet "Forebyggelse og hjælp til selvhjælp" "Sundhed, ældre og forebyggelse af sygdom - en gevinst for alle" Hverdagsrehabilitering på plejecentrene Projekt Aktiv & Sund - Hele Livet "Forebyggelse og hjælp til selvhjælp" "Sundhed, ældre og forebyggelse af sygdom - en gevinst for alle" KL - Sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser Forebyggelsespakke "Mad og måltider" Forebyggelsespakke "Fysisk aktivitet" Forebyggelsespakke "Tobak"

140 Velfærdsteknologi i træningen Projekt Aktiv & Sund - Hele Livet Velfærdsteknologi "Forebyggelse og hjælp til selvhjælp" Velfærdsteknologi Bøgebakken Projekt Aktiv & Sund - Hele Livet "Forebyggelse og hjælp til Velfærdsteknologi selvhjælp" Det gode måltid Projekt Aktiv & Sund - Hele Livet "Forebyggelse og hjælp til (Økologiprojektet) Økologi projekt selvhjælp" "Ernæringsrigtig og økologisk kostpolitik" "Miljøvenlig indkøbspolitik" Dysfagi kursus Kursus Ældrepuljen Sarah Swanson "Forebyggelse og hjælp til selvhjælp" Demens kursus Kursus Ældrepuljen Pernille Andersen "Forebyggelse og hjælp til selvhjælp" Rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade Forløbsprogram Aktiv & Sund - Hele Livet Kristina Jensen "Forebyggelse og hjælp til selvhjælp" "Hjem fra hospitalet - og hvad så " Forløbsprogram Aktiv & Sund - Hele Livet Kristina Jensen "Forebyggelse og hjælp til selvhjælp" Smerteskolen Forløbsprogram Aktiv & Sund - Hele Livet "Forebyggelse og hjælp til selvhjælp" Op på hesten igen Forløbsprogram Aktiv & Sund - Hele Livet "Forebyggelse og hjælp til selvhjælp" "Hjem fra hospitalet - og hvad så " Rygproblemer Forløbsprogram Aktiv & Sund - Hele Livet Kristina Jensen "Forebyggelse og hjælp til selvhjælp" KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) skolen Forløbsprogram Aktiv & Sund - Hele Livet Kristina Jensen "Forebyggelse og hjælp til selvhjælp" Diabetes Forløbsprogram Aktiv & Sund - Hele Livet Kristina Jensen "Forebyggelse og hjælp til selvhjælp" Kronisk hjertesygdom Forløbsprogram Aktiv & Sund - Hele Livet Kristina Jensen "Forebyggelse og hjælp til selvhjælp" Kommunikation og branding af CVO Andet Aktiv & Sund - Hele Livet Ældrepuljen Elevområdet Ældrepuljen Renovering af Østergade Andet Aktiv & Sund - Hele Livet Aktivitetscentrene Forebyggelse Motion for mænd Projekt Aktiv & Sund - Hele Livet Kristine Bojsen- Møller Indsatser vedr. demens "Berigende samarbejder - internt og eksternt" "Et aktivt frilufts -og idrætsliv" "Let adgang til idrætsanlæg, lokaler og aktiviteter" "Forebyggelse og hjælp til selvhjælp" "Udviklingsplaner for de største byer" "Et aktivt frilufts -og idrætsliv" "Let adgang til idrætsanlæg, lokaler og aktiviteter" "Forebyggelse og hjælp til selvhjælp" "Stærke fællesskaber og plads til forskellighed" "Sundhed, ældre og forebyggelse af sygdom - en gevinst for alle" "Sundhed, ældre og forebyggelse af sygdom - en gevinst for alle" "Sundhed, ældre og forebyggelse af sygdom - en gevinst for alle" "Klima, affald og grøn omstilling - fremsynet bæredygig udvilkling til inspiration for mange" "Sundhed, ældre og forebyggelse af sygdom - en gevinst for alle" "Sundhed, ældre og forebyggelse af sygdom - en gevinst for alle" "Sundhed, ældre og forebyggelse af sygdom - en gevinst for alle" "Sundhed, ældre og forebyggelse af sygdom - en gevinst for alle" "Sundhed, ældre og forebyggelse af sygdom - en gevinst for alle" "Sundhed, ældre og forebyggelse af sygdom - en gevinst for alle" "Sundhed, ældre og forebyggelse af sygdom - en gevinst for alle" "Sundhed, ældre og forebyggelse af sygdom - en gevinst for alle" "Sundhed, ældre og forebyggelse af sygdom - en gevinst for alle" "Sundhed, ældre og forebyggelse af sygdom - en gevinst for alle" "LEJREforLIVET" "Sundhed, ældre og forebyggelse af sygdom - en gevinst for alle" "Byudvikling og boliger - byer der bobler af liv" "Sundhed, ældre og forebyggelse af sygdom - en gevinst for alle" "Kultur og fritid - i bevægelse" Forebyggelsespakke "Fysisk aktivitet" Forebyggelsespakke "Mad og måltider" Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft, Sundhedsstyrelsen 2012 Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade, Sundhedsstyrelsen 2011 Forløbsprogrammer for kronisk sygdom, Sundhedsstyrelsen 2011 Forløbsprogrammer for kronisk sygdom, Sundhedsstyrelsen 2011 Forløbsprogram rygproblemer Forløbsprogram KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) Forebyggelsespakke "Tobak" Forløbsprogram diabetes Forebyggelsespakke "Mad og måltider" Forløbsprogram kronisk hjertesygdom Overvægt Forebyggelsespakke "Fysisk aktivitet" Forebyggelsespakke "Fysisk aktivitet"

141 Vandreklubben Projekt Aktiv & Sund - Hele Livet Kristine Bojsen- Møller Indsatser vedr. demens "Et aktivt frilufts -og idrætsliv" "Let adgang til idrætsanlæg, lokaler og aktiviteter" "Forebyggelse og hjælp til selvhjælp" Social kapital Projekt "Stærke fællesskaber og plads til forskellighed" "Berigende samarbejder - internt og eksternt" "Sundhed, ældre og forebyggelse af sygdom - en gevinst for alle" "Kultur og fritid - i bevægelse" "Fokus på Kerneopgaverne - udvikling af produktivitet og effektivitet" Nyttejob koordination Projekt "Støtte til de udsatte" "Beskæftigelse - til alle" Forebyggelsespakke "Fysisk aktivitet"

142 Oversigt over projekter/indsatser CVO Opdateret: Projekt/indsats Udviklin g Drift Kontaktperson Lejre strategien Fokus Regionale/nationale strategier Aktiv & Sund - hele livet Motion for mænd x Kristine Bojsen-Møller Ö Ö ÖÖÖ Vandreklubben x Kristine Bojsen-Møller Ö Ö ÖÖÖ Rygestop x Solveig Hitz Ö Ö ÖÖÖ Tryksårsforebyggelse x Kristina Jensen Ö Ö Hverdagsrehabilitering, plejecentrene/frit Valg x Lise Anhøj/ Aase Sørensen ÖÖÖ Ö Velfærdsteknologi x Helle Klink Ö Ö ÖÖ Kommunikation og branding x Gete Bjerring ÖÖÖ Ö Ö Social kapital x Aase Sørensen Ö ÖÖÖ Nyttejob koordination x Aase Sørensen Ö Ö ÖÖ 1/2 skridt foran/ pleje af demente x Lise Anhøj Ö Ö ÖÖÖ Det gode måltid, Økologi x Lise Anhøj ÖÖÖ ÖÖÖ ÖÖ Varmvandsbassin x Gete Bjerring Ö Ö ÖÖÖ *NYT 2015* Den Ældre Medicinske Patient x Aase Sørensen Ö Ö ÖÖÖ *NYT 2015* Ophør af tidsfrister ved udskrivning x Helle Klink Ö Ö ÖÖÖ *NYT 2015* Tværgående udvikling/samarbejde x Gete Bjerring Ö Ö ÖÖÖ *NYT 2015* Sociale aktiviteter for demente x Lise Anhøj Ö ÖÖÖ Ö *NYT 2015* Telesår (teledermatologi) x Aase Sørensen Ö Ö ÖÖÖ *NYT 2015* Kompetenceprofiler x Sarah Swanson Ö Ö ÖÖÖ *NYT 2015* Renovering af Østergade x Solveig Hitz ÖÖÖ Ö Ö *NYT 2015* Anlæg af træningskøkken x Aase Sørensen Ö Ö ÖÖÖ *NYT 2015* Borgerens plan x Helle Klink ÖÖÖ *NYT 2015* Effekt målinger x Gete Bjerring ÖÖÖ *NYT 2015* UTH yderligere indsats x Martin Frandsen ÖÖÖ *NYT 2015* Klippekort x Helle Klink ÖÖÖ *NYT 2015* Ph.d. forskningsprojekt: Diabetes x Louise Murman Spanning Ö *NYT 2015* Fornyelse af udendørs arealer Ammershøj x Lise Anhøj ÖÖÖ *NYT 2015* Brugertilfredshedsundersøgelser x Gete Bjerring Ö ÖÖÖ Ö Forløbsprogrammer/ patient undervisning Rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade x Mette Birk Gleisner Ö Ö ÖÖÖ Smerteskolen x Karen Hansen Ö Ö ÖÖÖ Op på hesten igen x Lisa Chabert Ö Ö ÖÖÖ Rygproblemer x Karen Hansen Ö Ö ÖÖÖ KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) skolen x Kristina Jensen Ö Ö ÖÖÖ Diabetes x Kristina Jensen Ö Ö ÖÖÖ Kronisk hjertesygdom x Kristina Jensen Ö Ö ÖÖÖ Pleje af mennesker med demenssygdom x Kristine Bojsen-Møller/ Ö Ö ÖÖÖ Rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft x Kristina Jensen/ Karen Hansen Ö Ö ÖÖÖ Ældrepuljen 2014/2015 Den gode flytning (2014) Pernille Andersen Ö Ö Sansehaven (2014) Pernille Andersen ÖÖÖ Ö Aktivt Ældreliv (2014) Solveig Hitz ÖÖÖ Ö Tidlig opsporing (2014/2015) Sarah Swanson ÖÖÖ Ö ÖÖ Løft af gæstestuerne (2014/2015) Pernille Andersen Ö Ö Virtuel genoptræning (2014/2015) Anders Schiøler Ö Ö ÖÖ *NYT 2015* Frivilligprojekt (inkl. Cykling Uden Alder) Sarah Swanson ÖÖÖ Ö Dysfagi kursus (2015) Sarah Swanson Ö Ö Demens kursus (2014/2015) Pernille Andersen Ö Ö budget 2015 varmtvandsbassin Ammershøj kommunale arealer Gete Bjerrig /Rene Andersen Lise Anhøj / Søren Poulsen

143 Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Alkohol Hygiejne Indeklima i skoler Mad og måltider Mental sundhed Overvægt Seksuel sundhed Solbeskyttelse Stoffer Tobak

144 Projekt/indsats Udviklin g Drift Kontaktperson Ældrepuljen 2014/2015 Den gode flytning Pernille Andersen Sansehaven Pernille Andersen Aktivt Ældreliv Solveig Hitz Tidlig opsporing Sarah Swanson Løft af gæstestuerne Pernille Andersen Virtuel genoptræning Anders Schiøler *NYT 2015* Frivilligprojekt (inkl. Cykling Uden Alder) Sarah Swanson Dysfagi kursus Sarah Swanson Demens kursus Pernille Andersen

145

146 Opdateret: Lejre strategien Fokus Regionale/nationale strategier Ö ÖÖÖ ÖÖÖ Ö Ö Ö ÖÖÖ Ö ÖÖ Ö Ö Ö Ö ÖÖ ÖÖÖ Ö Ö Ö Ö Ö Projekt/indsats Ældrepuljen 2014/2015 Den gode flytning Sansehaven Aktivt Ældreliv Tidlig opsporing Løft af gæstestuerne Virtuel genoptræning

147 Aktivt Ældreliv Tidlig opsporing Løft af gæstestuerne Virtuel genoptræning *NYT 2015* Frivilligprojekt (inkl. Cykling Uden Alder) Dysfagi kursus Demens kursus

148 Opdatere ndsats n 2014/2015 Udviklin g Drift Kontaktperson Lejre strategien Fokus lytning Pernille Andersen n Pernille Andersen eliv Solveig Hitz oring Sarah Swanson testuerne Pernille Andersen optræning Anders Schiøler

149 eliv Solveig Hitz oring Sarah Swanson testuerne Pernille Andersen optræning Anders Schiøler 5* Frivilligprojekt ng Uden Alder) Sarah Swanson rsus Sarah Swanson rsus Pernille Andersen

150 Opdateret: Fokus Regionale/nationale strategier

151

152 Bilag: Bilag til Fokus DOC Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. februar Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 4411/15

153 Fokus Fælles forståelse af det som skal være i fokus I godkendte Økonomiudvalget Fokus 2014+, som har siden sat retningen for udviklingen af den kommunale organisation. Fokus blev til gennem drøftelser i Koncernledelsen og direktionen hen over efterår og vinter Det blev drøftet i Hovedudvalget i januar 2014 og herefter godkendt af Økonomiudvalget i februar. Fokus beskriver hvad den kommunale organisation skal kunne mere af i fremtiden, for at løfte Kommunalbestyrelsens målsætninger for Lejre Kommune og indfri de krav, som følger af nationale reformer. Ultimo 2014 har vi i koncerndirektion og - ledelse og i Hovedudvalget gjort status på Fokus Vi er på den baggrund nået frem til, at vi ikke for 2015 vil tegne nye fokuseringer op i et nyt Fokus notat. Der er bred enighed om, at der er behov for kontinuitet - for en rød tråd i udviklingsarbejdet frem mod resultater. I 2014 skabte vi med Fokus et fælles grundlag og vi lagde planer på en række vigtige områder. I 2015 skal vi gennemføre planerne og skabe resultater, sammen. Hele den kommunale organisation skal i 2015 arbejde med fire fokuseringer, som videreføres fra 2014: Mere nærvær mindre sygefravær. Målet er at bringe sygefraværet ned på niveau med gennemsnittet i regionen, og i 2016 skal vi være på niveau med landsgennemsnittet. Det kræver, at sygefraværet i 2015 reduceres med 0,8 sygedage og med yderligere 0,8 sygedage pr. medarbejder i Udvikling af social kapital. Målet er at sætte fokus på dét der skaber arbejdsglæde og trivsel i hverdagen, nemlig vores evne til at samarbejde om at løse kerneopgaverne og på gode relationer der bygger på tillid og retfærdighed. Kvalitet i borgerbetjening. Målet er at forbedre borgernes og virksomhedernes oplevelse af mødet med den kommunale organisation ved at øge tilgængeligheden og kvaliteten i vores telefonbetjening, forbedre vores evne til at skrive, så det er til at forstå og overholde svartider samt styrke samarbejdet med hinanden og borgeren. Bedre økonomistyring og budgetoverholdelse. Målet er at forbedre træfsikkerheden i økonomistyringen i alle dele af organisationen og høste gevinsterne af effektiviseringstiltagene. Vi skal vide hvad vi brugerne pengene til, og hvis der sker skred i budgetterne skal vi vide det i tide, så centeret eller virksomheden kan nå at finde kompenserede effektiviseringer eller besparelser. Der er inden for alle fire områder i 2014 udarbejdet planer for, hvordan vi vil virkeliggøre målene. I 2015 sætter vi fokus på implementering - altså på at gennemføre de tiltag vi har besluttet i 2014; med hver vores roller, i hver vores lokale kontekst og med samarbejde, tillid og retfærdighed som gennemgribende værdier. Fokus skal være genkendelig i hverdagen Der er enighed i Hovedudvalget og direktionen om, at vi ikke i 2014 er lykkedes bredt i organisationen med at skabe forståelse for, hvad der står i Fokus og hvorfor. Forventningen i 2014 var, at alle ledere aktivt forholder sig til de 10 indsatsområder og i samarbejde med sit ledelsesteam og center- eller lokaludvalg - drøfter: Hvad betyder det for os?

154 I 2015 skal vi gøre alvor af den ambition; vi skal lykkes med den i højere grad end vi gjorde i Det kræver en aktiv kommunikationsindsats af ledere i hele organisationen og en prioritering af at arbejde aktivt med Fokus i lederteams og MED udvalg og på personalemøder. Det er et ledelsesansvar at sikre, at dét sker i Som bilag til Fokus vil blive vedlagt en årsplan, hvor de politisk besluttede indsatser fra især budgetaftalen er beskrevet under hvert fagudvalg som udvalgets - og dermed administrationens - årsplan for Herudover beskriver årsplanen de tværgående mål og indsatser, som alle arbejdspladser skal arbejde med i 2015, jf. de fire fælles fokuseringer beskrevet i afsnit 1. Årsplanen besluttes af fagudvalgene i februar. I en politisk ledet organisation som vores, og i en foranderlig verden i øvrigt, vil der ske ændringer i planerne i løbet af året. Der vil komme nye indsatser til, og de allerede besluttede vil blive konkretiseret i projekt- og arbejdsplaner. Planen er derfor dynamisk, og den er også et aktivt prioriteringsredskab. Lejre Kommunes kommunale organisation har lige alle andre organisationer begrænsede ressourcer til rådighed. Aktiv prioritering og forventningsafstemning mellem den politiske og den administrative ledelse, mellem ledelse og medarbejdere, mellem de dele af organisationen der skal samarbejde på tværs og mellem borgere og kommune er derfor afgørende. Det politiske afsæt Fokus har sit afsæt i Budgetaftalen for og Lejre Strategien, samt de øvrige politikker og strategier som Lejre Kommunes Kommunalbestyrelse har godkendt. I budgetaftalen for vedtog Kommunalbestyrelsen, at igangsætte et arbejde med en ny brandingog udviklingsstrategi, som har arbejdstitlen LEJRE for LIVET. Strategien forventes vedtaget i foråret 2015, og den vil sætte kursen på en række områder for fremtiden. I 2015 skal strategien først og fremmest vedtages og omsættes i delstrategier der sikrer, at Lejre Kommune indadtil lever strategien og udadtil bliver kendt for at gøre det. LEJRE for livet vil komme til at påvirke de ting vi gør og måden vi gør dem på. Det langsigtede udviklingsperspektiv for Lejre Kommune beror på tre pejlemærker, jf. Budgetaftalen som alle partier i Kommunalbestyrelsen står bag, for :