Friluftsrådets ønsker til en kommende naturpakke

Transkript

1 Friluftsrådets ønsker til en kommende naturpakke Indledning: Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen bebudede i efteråret 2015 forbindelse med lanceringen af regeringens landbrugspakke, at hun ville fremlægge forslag til en naturpakke i foråret Friluftsrådet ønsker med dette papir at give udtryk for ønsker og konkrete initiativer til naturpakken, der kan få positiv indflydelse på friluftslivet og den natur, som er fundamentet for gode friluftsoplevelser. Papiret giver også et indblik i, hvad Friluftsrådet selv gør på en række af områderne, og hvordan vi gerne vil i dialog med Staten om at gøre mere. Friluftrådet henviser til resultatet af arbejdet med den Nationale Friluftspolitik: Alle tiders friluftsliv, der involverede stort set alle, der har med natur og friluftsliv at gøre, og som fik bred opbakning. Friluftsrådet opfordrer til, at nogle af de mange gode bud på, hvordan friluftslivet kan udvikles i bredt samarbejde i Alle tiders friluftsliv videreføres i naturpakken. I denne politik spiller bl.a. sammenhængen mellem friluftsliv og folkesundhed en væsentlig rolle. Fokuspunkter: Friluftsrådet ønsker at give befolkningen mulighed for naturoplevelser gennem friluftsliv. Gode og forskellige naturoplevelser forudsætter en varieret natur og et rent miljø. Derfor arbejder vi for mere og bedre natur og adgangen til den. Der er mange facetter af friluftsliv, og af overordnede fokuspunkter til den kommende naturpakke vil Friluftsrådet fremhæve folkesundhed, frivillighed, friluftsliv i byerne og naturvejledning. Folkesundhed: Et aktivt friluftsliv styrker både den mentale og den fysiske folkesundhed. Friluftsliv er bl.a. motion, meditation og inspiration. Det kan skabe bedre trivsel og livskvalitet for befolkningen, og friluftsliv kan dermed være med til at forebygge og behandle livsstilsygdomme og psykiske lidelser. Visionen om, at i 2025 skal 50 procent af befolkningen være medlemmer af en idrætsforening og 75 procent af befolkningen skal være fysisk aktive, er skrevet ind i regeringsgrundlaget. Hvis visionen skal realiseres skal flere danskere være fysisk aktive. Der er ikke idrætshaller nok til, at det kan ske indendørs, så hovedparten af væksten må ske i fri luft, dvs. i naturen. Friluftsrådet arbejder for at realisere dele af visionen ved at etablere samarbejde med kommunerne om at identificere og udbrede best practice på, hvordan inaktive borgere kan opnå større sundhed og bedre livskvalitet gennem aktivt friluftsliv. Målgrupperne kan omfatte borgere med livsstilproblemer som overvægt, rygning, og inaktivitet, og sårbare og socialt udsatte grupper mv. Friluftsrådet, Danmarks Idrætsforbund og DGI er i dialog om et fælles folkesundhedsprojekt med et budget på min. 20 mio. kr. Tilsvarende arbejder Friluftsrådet sammen med en gruppe danske forskere om at formulere et forskningsprogram, der skal undersøge evidensen for, at friluftsliv gavner folkesundheden. En målrettet statslig indsats på dette område i samarbejde med de øvrige aktører ville gøre god gavn. Frivillighed: Naturen udgør en platform for frivilligt arbejde. Mange danskere er engageret i frivilligt arbejde, og der er et stort potentiale i frivillige initiativer, der kommer naturen til gavn. Friluftsrådet mener, at man kan opnå bedre natur og mere friluftsliv ved at samarbejde med mennesker, der er frivilligt engageret i natur og

2 friluftsliv. De frivillige kan virke inspirerende på lokale borgere/brugere af naturen til selv at involvere sig, og mennesker, der er frivilligt engagerede i natur- og friluftsliv, tager større medansvar for naturen generelt. Friluftsrådets ca. 90 medlemsorganisationer baserer sig stort set alle på frivilligt arbejde. Friluftsrådet etablerede for nogle år siden partnerskabet Højt til Loftet i samarbejde med Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening med henblik på at styrke frivilligt arbejde i naturen. Friluftsrådet er gået videre på egen hånd ved at eksperimentere med forskellige former for igangsætning og understøttelse af frivillige initiativer i naturen. Lokalt er der masser af aktivitet, fx når frivillige sporbyggerlaug etablerer mountainbikebaner i statsskovene. Fra statslig side trænger området til et boost i form af midler til at etablere nye partnerskaber. Friluftsliv i byerne: De fleste danskere bor i byerne, og derfor har Friluftsrådet særlig fokus på også at skabe muligheder for friluftslivet her. Der er behov for at give plads til naturen og rekreative muligheder i byerne, hvor hver en kvadratmeter tæller. Friluftsrådet har formuleret en politik for byfriluftsliv og er aktuelt i dialog med en stor dansk fond om at anvise konkrete muligheder for at forbedre rammerne for friluftsliv i 2-3 byer med henblik på senere at udbrede erfaringerne herfra til andre byer. Satsningen på byfriluftsliv skal også ses i sammenhæng med danskernes folkesundhed. Fra statslig side er der især behov for at skabe gode rammer for multifunktionalitet, dvs. at et og samme areal både kan anvendes til fx klimasikring, skabe øget naturindhold og forbedre de rekreative muligheder. Naturvejledning: Det er vigtigt at få kendskab til naturen; måske særligt for dem, der vokser op i byerne, og som kan være mere fremmede over for naturen. Friluftsliv er med til at skabe følelsen af grounding - at være en del af og bruger af naturen. Vi skal lære i naturen og lære af den. Friluftsrådet står sammen med Naturstyrelsen og Naturvejlederforeningen bag den danske naturvejlederordning. Naturvejlederne fremmer både forståelsen for natur, friluftslivets rekreative muligheder samt muligheden for en sundere livsstil. Friluftsrådet yder driftstilskud til ca. 30 naturvejlederstillinger over hele Danmark og står bag naturvejlederuddannelsen. Vi er netop ved at igangsætte en evaluering af ordningen med henblik på at tilpasse den til fremtidens behov. En stor dansk fond er interesseret i at investere et to-cifret millionbeløb i styrkelse af naturvejlederordningen. Fra statslig side er der især behov for at indtænke naturvejledning som middel til at fremme nogle af de dagsordener, der er nævnt andetsteds i dette notat, fx folkesundhed og frivillighed. Konkrete ønsker: Friluftsrådet har samlet vores konkrete ønsker under tre overskrifter: Mere friluftsliv, Bedre adgang til naturen og Mere og bedre natur. Mere friluftsliv: Friluftsrådet ønsker bedre muligheder for friluftsliv overalt i Danmark. Mange mennesker har allerede glæde af at bruge naturen som udgangspunkt for aktiviteter, men mange flere f.eks. socialt udsatte og naturfremmede mennesker har glæden til gode. Friluftsrådet ønsker derfor at kunne udbrede kendskabet til de mange muligheder i naturen og til friluftsaktiviteter.

3 Byen: Etablering af friluftsambassader* i tæt befolkede byområder. Friluftsambassader formidler meningsfulde oplevelser til ressourcestærke såvel som socialt udsatte målgrupper, og fungerer som et form for udstyr- og erfaringsbank, hvor der undervises i brugen af udstyret, og hvor man kan låne det. Friluftsambassader bliver en synlig platform for, hvordan friluftsliv og folkesundhed er integreret. Friluftsrådet har sat fokus på mulighederne for friluftsliv i byerne gennem en artikelserie, som kører over foråret Artiklerne bliver publiceret i forskellige medier f.eks. medlemsblade, boligorganisationsblade og dagblade. Herudover har Friluftsrådet et fondsprojekt i støbeskeen, som har til formål at forbedre friluftslivet i tre kommuner. Friluftsrådet ønsker sikring og udbredelse af bynatur som faste elementer i byplanlægningen, og at kommunerne tænker friluftsliv ind i eksisterende byområders udvikling. Naturvejledning: Friluftsrådet har taget initiativ til at iværksætte en evaluering af den nuværende naturvejlederordning med henblik på tilpasning til fremtidens behov. Hensigten er, at endnu flere mennesker kan få kendskab til naturen og de mange muligheder der ligger i at bruge naturen til at få gode friluftsoplevelser med en naturvejleder. Friluftsrådet vil gerne i dialog med Staten om, hvordan naturvejledningen kan bruges som løftestang til at fremme f.eks. folkesundheden og mulighederne for at være frivillig i naturprojekter. Råstofgrave: Færdiggravede råstofgrave skal reetableres til nye naturområder med offentlig adgang og mulighed for udvikling af friluftsaktiviteter. Reetableringen skal ske hensigtsmæssigt i forhold til den fremtidige arealanvendelse*. Frivillige: Friluftsrådet arbejder med, hvordan man kan udføre forskellige former for frivilligt arbejde i naturen. Friluftsrådet udvikler således nye metoder for inddragelse af frivillige i udvikling, anvendelse og pleje af natur- og friluftsområder gennem arbejdet med 10 frivilligprojekter. Herudover har vi iværksat et frivilligprogram med en række action learning kurser, hvor aktører og frivillige i danske naturparker. Erfaringerne fra program og frivilligprojekter sammenholdes publikation. Friluftsrådet vil gerne samarbejde med Staten om, hvordan man opnår de bedste forudsætninger for frivilligt arbejde i naturen gennem forsøgsprojekter, støttemuligheder mv. Bedre adgang til naturen; Det kræver adgang til naturen at få glæde af friluftsliv, derfor er det en mærkesag for Friluftsrådet at arbejde for bedre adgang til naturen. Naturen skal være tilgængelig og der skal være muligheder for at dyrke friluftslivet tæt på, hvor folk bor. Kyst: Med evt. lempelser i planloven på kystområdet er det vigtigt, at offentlighedens adgang til kysten bevares. Strandbredder og kyststrækninger skal fortsat være åbne for færdsel til fods, kortvarige ophold og badning jf. Naturbeskyttelseslovens 22. Ejere af privatejede strandarealer må ikke forhindre eller vanskeliggøre adgangen til stranden.

4 Vandløb: Tilladelse til at færdes på de 2 meter udyrkede vandløbsbræmmer, således at man kan gå langs vandløb, Tilladelse til at man kan lave et kortvarigt ophold på 2 meter bræmmerne ved ilandsstigning fra kano, kajak eller båd. Skove: Lovfæste anemonereglen, som giver skovgæster i private skove retten til kortvarigt at færdes i skovbunden i umiddelbar nærhed af stier og veje, f.eks. for at plukke anemoner. Lovfæst at det er reglerne for færdsel og ophold i offentlige skove der er gældende, når der rejses skov med offentligt tilskud. Byen: Bedre mulighed og klare regler for at indgå aftaler om midlertidige anvendelse af et kommunalt ejet eller privatejet areal til friluftsaktiviteter. Krav om grønne arealer og mulighed for offentlighedens adgang samt rekreative muligheder ved nybyggerier*. Det åbne land: Initiativer til at etablere rekreative stier* (cykle, ride, vandre) landet over, der forbinder byer med naturområder. Genopdagelse af gamle kirkestier*, så stierne kan blive et del af forskellige stisystemer. Bevarelse af markveje for en større bevægelsesfrihed på landet og en mere sikker færdsel for bløde trafikanter. Det giver en helt anderledes oplevelse at gå en tur langs en markvej end en asfalteret hovedvej. Ved tildeling af offentligt tilskud til læhegn mv. bør der samtidig gives tilladelse til offentlig færdsel via trampestier langs læhegnet*, skel og andre ledelinjer. Friluftrådet vil gerne have videreført ordningen med kløverstier. Ønsket er, at der skal være kløverstier i alle kommuner. Vådområder: Ved etablering af vådområder eller andre naturindsatser skal der i projektet indtænkes rekreative formål med deraf sikring af muligheder for adgang, ophold mv. Mere og bedre natur; Gode naturoplevelser kræver en varieret natur, der både tilgodeser ønsket om at bruge naturen til at opleve flora og fauna og til at kunne sejle, ro, ride, cykle, løbe og mange andre friluftsaktiviteter. Det er unægteligt en bedre naturoplevelse at ro på en sø med god vandkvalitet der giver mulighed for at se fugle, guldsmede, fisk og bund- og bredvegetation. Skov: Friluftsrådet ønsker mere urørt skov og/eller anden skovform, der har til formål at understøtte biodiversiteten i skov. Når det primære formål med skovdriften er biodiversitet tilgodeses en række arter, som har svære kår i skove med konventionel drift. Skove med naturlig hydrologi (uden dræn), hvor hugst og jordbearbejdningen er ikke eksisterende eller minimal, hvor dødt ved efterlades og hvor der ikke bruges pesticider giver en langt vildere skovoplevelse for skovgæsten og dermed også nogle andre friluftsoplevelser end i en almindelig skov. Det er dog vigtigt for Friluftsrådet, at skovene stadig må bruges - også til orienteringsløb, jagt og mountainbikekørsel og ikke kun bevares

5 som en slags museumsskov. Friluftsrådet mener, at urørt skov og/eller skov der har til formål at understøtte biodiversitet, både skal findes i offentlige og private skove. Friluftsrådet ønsker mere skov gennem skovrejsning, og gerne mere bynær skov, da det sikrer skovoplevelser for de mange mennesker, der bor i byerne. Ved offentlig tilskud til privat skovrejsning ønsker Friluftsrådet, at der gælder de samme adgangsregler som i offentlige skove. Vandløb, søer og kystnære farvande: En klar regel eller kompensationsordning der gør rede for, hvordan en forøget udledning af kvælstof på visse landbrugsjorde ikke leder til en samlet forøget forurening af vandløb, søer og hav. Disse vandområder udgør basen for mange friluftsoplevelser, men det har stor betydning for oplevelsen, hvordan miljøtilstanden af vandet er. Friluftsrådet er bekymret for, om regeringens fjernelse af randzoner samt de forhøjede kvælstofkvoter i landbruget giver en forøget udledning af næringsstoffer til vandmiljøet og dermed en forringelse af vandkvaliteten. En forringet vandkvalitet giver dårlige vilkår for fiskebestande samt en forarmet flora og fauna, og dermed en forringet friluftsoplevelse. Friluftsrådet ønsker, at den nuværende vandkvalitet i vores vandløb, søer og kystnære farvande bevares eller forbedres. Det åbne land: Udtag af ikke dyrkningsegnede og ukurante arealer til naturområder f.eks. marginaljorde i ådale. Arealerne omfattes af offentlighedens adgang til ikke dyrkede arealer. De lysåbne naturtyper, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 er hjemsted for mange arter og har en kulturhistorisk værdi og et udseende til stor glæde for mange friluftsudøvere. Friluftsrådet ønsker at bevare og fremme naturværdierne i de beskyttede naturtyper. Nationalparker: Udnævn og etablér landets 5. nationalpark. Friluftsrådet er imod etableringen af Kongernes Nordsjælland som nationalpark, hvis det følger det indsendte forslag. Parken vil blive et usammenhængende kludetæppe af jordlodder. Det er en stor ulempe for sammenhængskraften i nationalparken og for nationalparkens efterfølgende planlægning og handlekraft, hvis det ikke er logisk eller klart, hvornår man er inde i eller uden for parken. Der bør være fokus på kvaliteten af naturen i nationalparken. Friluftsrådet foreslår, at staten; med tilslutning fra forligskredsen, selv udarbejder et forslag, der er det faglige mindstekrav til en godkendelse som nationalpark, og at de lokale parter herefter tager stilling til, om man så vil have en nationalpark. Mere plads til naturen: Friluftsrådet ønsker mere natur f.eks. skov, lysåben natur, vådområder mv. Friluftsrådet mener naturen har for lidt plads i Danmark. I de mange arealkrav til vores landområder, må der tages hensyn til naturen og den skal gives plads. Plads til at sikre attraktive og varierede landskaber f.eks. skal der også være plads til små naturområder mellem markerne. Mere plads til naturen giver borgerne flere muligheder for friluftsoplevelser.