LANDSPLANAFDELINGEN. Transport i det kompetente og innovative Danmark. Erhvervsudvikling, bæredygtig godstransport og fysisk planlægning til debat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LANDSPLANAFDELINGEN. Transport i det kompetente og innovative Danmark. Erhvervsudvikling, bæredygtig godstransport og fysisk planlægning til debat"

Transkript

1 LANDSPLANAFDELINGEN Transport i det kompetente og innovative Danmark Erhvervsudvikling, bæredygtig godstransport og fysisk planlægning til debat

2 Transport i det kompetente og innovative Danmark Erhvervsudvikling, bæredygtig godstransport og fysisk planlægning til debat

3 Titel Transport i det kompetente og innovative Danmark. - Erhvervsudvikling, bæredygtig godstransport og fysisk planlægning til debat. Udarbejdet af Miljøministeriet Landsplanafdelingen 4. kontor Omslagsfoto The Corvaillis Society of Model Engineers (WWW.csme.cc) Kort side 12: Miljøministeriet, Landsplanafdelingen Papir: 100 g. Cyclus Print Tryk: Schultz Grafisk København Oplag: ex. Henvendelse om publikationen Miljøministeriet Departementet Landsplanafdelingen Højbro Plads København K. Telefon Telefax E-post Pris Gratis Kan fås i: Miljøbutikken Information & Bøger Læderstræde København K. Telefon Telefax E-post: Internet: Kan også købes i boghandlen eller bestilles hos Danmark.dk. Telefon ISBN Publikationen kan citeres med kildeangivelse December 2002

4 Forord Godstransporten spiller en stadig vigtigere rolle som rammebetingelse for erhvervsudvikling og vækst. Projektet Transport i det kompetente og innovative Danmark er et bud på, hvordan den fysiske planlægning kan bidrage til at fremme udviklingen af et effektivt og mere bæredygtigt godstransportsystem. Et væsentlig mål for projektet har været at indkredse mulighederne for bæredygtighed i spændingsfeltet mellem erhvervsudvikling, transport og miljø. Projektets ide var, at der i godstransportens knudepunkter, hvor godsstrømme koncentreres og hvor forskellige transportkompetencer er til stede, er et særligt potentiale for at udvikle nye transportløsninger. Løsninger der imødekommer erhvervslivets behov for logistikløsninger og samtidigt tilgodeser samfundsmæssige interesser i en optimal udnyttelse af infrastrukturen og i varetagelsen af miljøhensyn. De første spor blev lagt under det jysk-fynske erhvervssamarbejde med nedsættelsen af en fokusgruppe om transportknudepunkter under indsatsområdet fysisk planlægning og transport. Fokusgruppen bestod af repræsentanter fra jyske amter og kommuner, erhvervsorganisationer samt vidensinstitutioner. Opgaven var at modne projektideen i et forprojekt. Resultaterne fra forprojektet pegede på, at et jysk-fynsk udgangspunkt for planlægningen var for snævert i forhold til virksomhedernes mere internationale perspektiv. Som opfølgning på fokusgruppens arbejde besluttede Miljø- og Energiministeriet, Trafikministeriet og Erhvervsministeriet derfor i september 2001 at igangsætte projektet Transport i det kompetente og innovative Danmark, der havde et nationalt udgangspunkt og et internationalt perspektiv. Projektets ambitiøse målsætning var at forstå, hvordan transport indgår som en del af virksomhedernes rammebetingelser i en global verden og samtidigt komme med konkrete bud på, hvordan disse tendenser kunne omsættes til handling i en decentral fysisk planlægning. Målet var at udvikle konkrete værktøjer, der kunne anvendes i kommuner og amters planlægning samt i dialogen med stat og virksomheder. Et væsentligt element i projektet har derfor været at sætte geografi på de generelle tendenser i erhvervsudvikling, transportafvikling og miljøoptimering. For at kvalificere diskussionen har de deltagende ministerier finansieret udarbejdelsen af tre baggrundsrapporter : Transportens erhvervsøkonomiske geografi, Godshåndteringens geografi samt Planlægningen geografi. Disse rapporter er tilgængelige på Landsplanafdelingens hjemmeside Projektet har været fulgt af en arbejdsgruppe med godt 40 repræsentanter fra virksomheder, erhvervsorganisationer, kommuner, amter, vidensinstitutioner samt Miljøministeriet, Trafikministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. (Se bilag 1 ) Formålet med en så bredt sammensat gruppe har været at inddrage det bredest mulige sæt af kompetencer og interesser i planlægningen med henblik på at skabe bred 3

5 konsensus om projektets resultater. Arbejdsgruppens anbefalinger er gengivet på side 5. I denne publikation sammenfattes resultaterne af arbejdsgruppens arbejde. Indledningsvis beskrives nogle udviklingstendenser i samspillet mellem erhverv, transport og miljø, som udspringer af globaliseringen. Der gives en summarisk fremstilling af, hvordan denne udvikling afspejles i den fælles europæiske transportpolitik. Begge dele sætter nogle ydre rammer for planlægningen. Dernæst beskrives samspillet mellem de eksisterende transportknudepunkter, som projektet har kortlagt. Koblingen mellem regional erhvervsudvikling og regionale transportkompetencer diskuteres derefter med udgangspunktet i projektets analyser af udvalgte erhvervsklyngers transportefterspørgsel. Sidste del giver nogle bud på indholdet af regionale transportstrategier, der baseres på princippet problemets geografi er løsningens geografi. Projektets målsætning var ambitiøs og de endegyldige svar er ikke fundet gennem dette arbejde. Men der er skabt en bedre forståelse af hvad god innovativ planlægning på dette område vil sige. En viden som danner en god platform for den nødvendige dialog mellem offentlige og private aktører i planlægningen. Det er de 3 ministeriers håb, at projektrapporterne, Tjeklisten, Klassifikationssystemet og Transportregionen vil blive anvendt som inspiration for den decentrale planlægning og dermed komme til at tjene som startskuddet til nytænkning af praksis og rollefordelinger i planlægningen af godstransportstrukturen i Danmark. Formand for Arbejdsgruppen, Kontorchef Peder Baltzer Nielsen, Miljøministeriet, Landsplanafdelingen. 4

6 Arbejdsgruppens anbefalinger På baggrund af de tre delrapporter: Transportens erhvervsøkonomiske geografi, PLS Rambøll Management Godshåndteringens geografi, TetraPlan Planlægningens geograf, Nellemann Konsulenterne har arbejdsgruppen konstateret, at et snævert regionalt udgangspunkt for den fysiske planlægning ikke er tilstrækkeligt til at sikre sammenhæng mellem erhvervsudvikling, transport og miljø. Arbejdsgruppen finder, at den regionale planlægning bør gå på tværs af administrative grænser for at sikre en bedre overensstemmelse mellem regionale mål og nationale interesser. Arbejdsgruppens anbefalinger til den videre proces er sammenfattet i følgende fem punkter: Fokus på samspillet mellem knudepunkter Planlægningen skal bidrage til at skabe bedre sammenhæng mellem eksisterende knudepunkter frem for udvikling af nye. Planlægningen på lokalt, regionalt og statsligt niveau skal derfor spille sammen. Regionale strategier Regionale transportstrategier må udvikles på baggrund af de styrker, som udspringer af beliggenheden i forhold til godsstrømme og af udviklede transportkompetencer. Udgangspunktet må være samarbejder, der afgrænses ud fra transportmæssige og ikke administrative sammenhænge. Netværk og kompetencer frem for arealer Rammerne for multimodale transportløsninger bør styrkes gennem udvikling af kompetencer og netværk, fremfor i etablering af multimodale transportcentre. Mulighederne for samspil mellem virksomheder internt i transportcentrene og mellem transportcentrene indbyrdes bør udnyttes til at skabe værditilvækst fremfor trafikvækst. Brugerne skal inddrages Den fysiske planlægning skal ses som et virkemiddel blandt flere, der kan skabe betingelserne for at de private aktører kan udvikle transportløsninger, der fremmer vækst, optimerer anvendelsen af infrastrukturen og udnytter de miljømæssige potentialer, hvor det er kommercielt interessant. Planlægningen bør sammenkæde private og offentlige interesser på en måde, der skaber bæredygtige løsninger i kommerciel, samfundsøkonomisk og miljømæssig forstand. Småt kan være godt nok De regionale transportstrategier bør ikke udelukkende fokusere på udviklingspotentialer i forhold til national distribution eller international transport, men også inddrage udviklingspotentialerne for den lokale og regionale transport, herunder citylogistik i de større byer. 5

7 Indholdsfortegnelse Forord...3 Arbejdsgruppens anbefalinger...5 Indholdsfortegnelse...6 Erhvervsudvikling, transport og miljø...7 Fra transport- til forsyningskæder... 7 Bæredygtig transport... 7 Fysisk planlægning... 8 Knudepunkter i den nationale struktur...10 Hvad er et knudepunkt/transportcenter? Kombiterminaler og havne Transportcentre Regional transport og citylogistik Transportefterspørgslens geografi...15 Regionale Erhvervs- og transportklynger? Regionale transportstrategier...17 Transportregioner Tjeklisten Nye roller og samarbejder...19 Bilag 1: Arbejdsgruppens sammensætning...20 Bilag 2: Diverse ordforklaringer...21 Bilag 3: Klassificering af Transportcentre...23 Bilag 4: Skitsering af en tjekliste

8 Erhvervsudvikling, transport og miljø Fra transport- til forsyningskæder Godstransport bliver en stadigt vigtigere rammebetingelse for erhvervsudviklingen. Økonomisk vækst kan ikke ses adskilt fra udviklingen af et effektivt transportsystem i en globaliseret verden. Virksomhedernes konkurrenceevne bliver i stigende grad afhængig af deres evner til at specialisere sig i forhold til et internationalt marked og til at optimerer produktionen i forhold til globale forskelle i omkostninger og kompetencer. Den internationale arbejdsdeling betyder, at selv relativt simple produkter sammensættes af delkomponenter fra mange forskellige lande. Danmark har både møbelindustri og savværker, men det er ikke nødvendigvis dansk træ, der bruges i danske møbler. I mange tilfælde mere end opvejes øgede udgifter til transport af reducerede omkostninger i andre led af værdikæden. Det betyder en tendens til, at det kræver mere transport at fremstille varerne. Transportomfanget er i de senere år vokset hurtigere end den økonomiske vækst. Tilpasningen mellem efterspørgsel og produktion bliver stadig mere fleksibel. Den tid der går, fra en forbruger tager en vare ned fra hylden til en ny er ordret, produceret, distribueret og sat på samme hylde, bliver stadigt kortere. For transporten betyder det øgede krav til fleksibilitet i mængder og leveringsfrekvens. Når varer produceres i globale netværk og når produktionen samtidigt skal tilpasses stadige mere individuelle og skiftende krav fra markedet, stiger behovet for effektiv styring af informations- og varestrømme. Godstransportens funktion bliver dermed ikke længere kun at flytte gods fra et sted til et andet, men derimod at sikre et kontinuerligt flow gennem transportkæden. Det betyder øget efterspørgsel efter kompetencer til at organisere transportkæderne. Denne udvikling kan sammenfattes i et skift i virksomhedernes efterspørgsel fra transportkæder til forsyningskæder. For godstransporten betyder det en vækst i transportomfang, øgede krav fleksibilitet og ikke mindst krav om kontinuerlig flow af gods. Integrationen af transporten og hermed dens stigende betydning for hele virksomhedens værdikæde stiller samtidigt større krav til selve transportydelsen og designet af denne. Leveringssikkerhed og jævnt vareflow er væsentlige faktorer for valg og design af transport. Transportens erhvervsøkonomiske geografi side 10. Bæredygtig transport Virksomhederne vælger den transportform der mest effektivt kan sikre den rette mængde vare på rette sted til rette tid. Skiftet fra transportkæder til forsyningskæder betyder, at lastbiler, der kan levere fleksible mængder direkte fra dør til dør, står stærkt i konkurrencen overfor skib og jernbaner, der kræver omladninger under vejs. På europæisk plan er vejtransportens andel af transportarbejdet i dag større end nærskibsfartens. For 10 år siden var det omvendt. EU Kommissionen forudser, at godstransportarbejdet i 2010 vil være vokset med 38% i forhold til Samtidigt 7

9 forudses, at transportarbejdet med lastbiler vil stige med 50%, mens nærskibsfarten vil stige med 35%. Trængslen på centrale strækninger af de europæiske motorveje er i dag et problem, som ikke længere lader sig løse gennem fortsat udbygning af kapaciteten. Trængselsudgifterne alene udgør i dag ca. 0,5 % af BNP i EU og forudses at stige til ca. 1%, men mindre der gøres en indsats for at vende udviklingen. Transportens andel af CO2- emissionerne er stigende. En større andel af vejtransport vil forstærke denne udvikling. EU kommissionen har beregnet, at mens transportarbejdet vil stige med 38% frem til 2010, vil CO 2 - emissionerne stige med 48%, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. I Kommissionens hvidbog Den europæiske transportpolitik frem til 2010 De svære valg formuleres udfordringen således : Over for den konstante stigning i efterspørgslen efter transport kan EU ikke nøjes med at bygge nye infrastrukturer og åbne markeder. Den dobbelte udfordring, der ligger i udvidelsen og det krav om bæredygtig udvikling, som blev fremsat i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Gøteborg, nødvendiggør en optimering af transportsektoren. Hvidbogen side 10. Kommissionen foreslår en bred indsats, der skal sikre at nærskibsfart, jernbane og indre vandveje får en større andel af den fremtidige vækst i transportarbejdet, så fordelingen mellem transportformerne kan fastholdes på 1998 niveau i år Et centralt virkemiddel er prioriteringen af korridorer for multimodal transport i udbygningen af de Transeuropæiske netværk (TEN). Gennem Marco Polo 1 programmet vil kommissionen blandt andet yde økonomisk støtte til opstart af alternative godsruter. Programmet har fokus på markedets krav om fleksibilitet og flow: Regelmæssige forbindelser til søs, på baner og indre vandveje kan kun overleve hvis de har en kapacitetsudnyttelse på 70-90%. For at kunne konkurrere med lastbiler skal en transportforbindelse afgå regelmæssigt, hyppigere end en gang om ugen og ideelt set dagligt. Som grov tommelfingerregel kan man sige, at der skal være mindst 200 containere på et skib i nærsøfart, 50 containere på en flodpram og 25 containere på et tog, hvis driften skal være rentabel (Forslag til Europaparlamentets og Rådets forordning om EF-tilskud til forbedring af godstransportsystemets miljøpræstationer, 2002/0038). Udviklingen af korridorer for multimodal transporter kræver med andre ord, at en vis kritisk masse af gods koncentreres omkring relevante knudepunkter for omladning. Fysisk planlægning Den fysiske planlægning sætter væsentlige rammer for, hvordan virksomheder og transportører kan organisere godstransporten. 1 Marco Polo Programmet udspringer af Hvidbogen. Målet er at flytte den samlede vækst i den internationale vejgodstrafik til baner, nærsøfart og indre vandveje. Midler er at give EU-tilskud til opstart af forretningsmæssigt orienterede trafikforbindelser på godstransportmarkedet (Kilde: Forslag til Europaparlamentets og Rådets forordning om EF-tilskud til forbedring af godstransportsystemets miljøpræstationer, 2002/0038) 8

10 Kommuner og amter spiller en væsentlig rolle som centrale aktører i den fysiske planlægning og i forhold til den regionale erhvervsudvikling. Det har derfor været et centralt mål for projektet at tegne nogle billeder af, hvordan de generelle udviklingstendenser kan beskrives med et lokalt eller regionalt udgangspunkt som grundlag for regionale strategier for godstransporten. Udfordringen for den fysiske planlægning bliver at fremme en sammenhængende struktur af havne, kombiterminaler og transportcentre, der gør det muligt at organisere multimodale transport, som opfylder kravene til fleksibilitet og flow i virksomhedernes forsyningskæder. En struktur, der skal udvikles i samspil med udviklingen i vore nabolande. 9

11 Knudepunkter i den nationale struktur I lyset af markedets krav om fleksibilitet og flow, bliver det relevant at se på godstransporten som et sammenhængende system. I planlægningen må havne, kombiterminaler eller transportcentrer ses som knudepunkter i forsyningskæden frem for som adskilte virksomheder. I det følgende beskrivelses den nationale struktur for multimodal transport på baggrund af kortlægningen af knudepunkter i delrapporten Godshåndteringens geografi samt tilgængelige data for godsomsætning. De multimodale transporter er især relevante i den internationale transport, mens transporten indenfor landets grænser primært foregår med lastbiler. En sådan beskrivelse tjener to formål. For det første kan det give nogle billeder af, hvordan den nuværende struktur passer med de målsætning, som Europa Kommissionen har foreslået. For det andet kan beskrivelsen tjene til at sætte regionale og lokale initiativer ind i en større sammenhæng. Hvad er et knudepunkt/transportcenter? Begreberne knudepunkt og transportcenter bruges i mange forskellige betydninger alt efter hvilken sammenhæng det bruges i. I bilag 2 er der givet en oversigt over forskellige definitioner. I dette notat betegner et knudepunkt et område med en koncentration af gods, transportkapacitet og kompetencer, der udnyttes til at skabe værditilvækst i transportkæden. Værditilvækst fremkommer ved aktiviteter, der knytter sig til logistik ved ombrydning, oplagring af gods samt ved omladning og omlæsning. 2 og som i øvrigt gennemføres som en nødvendighed for den videre transport. Et transportcenter betegner i dette notat et erhvervsareal med en beliggenhed i infrastrukturen, der gør dem attraktive for lokalisering af transporterhverv. Dvs. at et transportcenter kan være et knudepunkt, men det behøver ikke nødvendigvis at være tilfældet. Kombiterminaler og havne Den tilgængelige statistik giver ikke mulighed for at beskrive flowet i transportkæderne eller samspillet mellem transportformerne særligt præcist 3. Det nærmeste man kan komme er, at tage udgangspunkt i de godstyper, der især egner sig til udveksling på tværs af transportformerne. Containergods og veksellad er kendetegnet ved at overflytning mellem transportformerne sker uden omlastning. Da veksellad ikke kan stables, anvendes denne transportform primært til udveksling af gods mellem lastbil og jernbane. Anvendelsen af sættevogne gør det nemmere at udveksle gods mellem lastbiler. Sættevogne kan overflyttes til skib med eller uden trækkraft, hvilket kan have betydning ved RO-RO transport. Sættevogne kan også sendes med bane. Stykgods, træ og stål er andre godstyper, der ofte transporteres med skib eller bane i kombination med lastbiler til for- og eftertransport. Af de knap 130 danske fragt- og færgehavne sker den væsentligste omsætning for disse godstyper primært i fem: Århus Havn, Københavns Havn (CMP AB), Fredericia Havn (ADP A/S), Esbjerg Havn og Ålborg Havn. 2 Institut for Transportstudier : Godstransportens knudepunkter i dag p 10 3 Statistikken tager udgangspunkt i transportformerne og ikke i transportkæder. Det gør det vanskeligt at beskrive udvekslingen af gods mellem transportformerne. 10

12 Selvom der nu er etableret international linjefart direkte fra Århus Havn, fungerer de danske havne primært som satellitter til større europæiske havne som Hamborg, Bremerhaven og Rotterdam. I europæiske sammenhæng er de danske havne fortsat små. I tilknytning til de nævnte havne samt i Padborg og Høje Taastrup er der etableret faciliteter til håndtering af containere og veksellad mellem tog og lastbil (kombigods). Sammenkoblingen mellem skib, bil og bane foregår primært på disse i alt 7 kombiterminaler. Taulov kombiterminal er det væsentligste nationale knudepunkt for kombitransport med tog. Hovedparten af import og eksport med tog går over Taulov. Desuden har kombiterminalen en vigtig funktion som satellit til det europæiske knudepunkt i Hamborg. Høje Taastrup udgør kombitransportens østlige centrum. På disse to terminaler håndteres kun kombigods, mens der på de øvrige 5 også håndteres andre godstyper. På det overordnede plan kan man med nogen ret tale om eet sammenhængende transportsystem, hvor de nævnte havne og kombiterminaler udfylder hver deres rolle i en indbyrdes arbejdsdeling. I den nationale struktur udgør Århus Havn og Taulov de væsentligste centre vest for Storebælt, mens Københavns Havn (CMP AB) sammen med Høje Taastrup udgør de væsentligste centre øst for den faste forbindelse. Esbjerg, Padborg, Ålborg har hver deres rolle i forhold til godsstrømme mod nord, vest og syd. Trekantsområdet med Fredericia Havn - og i nogen grad hele området fra Kolding til Århus - har sine styrker i kraft af den centrale beliggenhed i forhold til den nationale distribution. Tilsammen tegner der sig et billede af forskellige regionale styrker, som udspringer af beliggenhed i forhold til overordnede godsstrømme, investeringer i infrastruktur og udvikling af transportkompetencer. Udfordringen for den fysiske planlægning er, at udnytte disse regionale forskelle til at effektivisere den eksisterende struktur så antallet af omladninger kan begrænses og godsflowet optimeres. Planlægningen bør tage udgangspunkt i behovet for kompetencer til at organisere multimodale forsyningskæder, frem for at forøge antallet centre for den fysiske håndtering. Målet må være en styrkelse af de regionale kompetencer i forhold til at organisere multimodale transporter billigst muligt og med færrest mulige omladninger. Målet er derimod ikke at alle transportcentre skal være multimodale. Transportcentre Mens udviklingen af kombiterminaler og havne går i retning af koncentration på færre enheder, sker der en fortsat udbygning af transportcentre. Det er derfor en særlig udfordring, at sikre at udviklingen af transportcentre understøtter udviklingen af en sammenhængende struktur i godstransporten. Den brede definition af transportcentre, som anvendes i dette notat, afspejler bredden i de regionale tilgange til planlægningen. Nogle transportcentre er knudepunkter i sig selv, mens andre indgår som elementer i et knudepunkt med en større udstrækning. Endelig udlægges en del arealer, som reelt er almindelige erhvervsområder med en koncentration af transportvirksomheder. 11

13 Multimodal struktur Kilder: Danmarks Statistik (data for havne 1999), Railion (data for bane 2001) samt Godshåndteringens Geografi 12

14 Hvis udviklingen af transportcentre skal fremme en mere effektiv samlet struktur, er det nødvendigt, at fokusere på sammenhænge til de eksisterende knudepunkter og på mulighederne for at styrke synergien mellem virksomheder internt i knudepunkterne. Etablering af en række relativt ens transportcentre vil nok kunne flytte arbejdspladser fra et område til et andet, men vil ikke bidrage til udviklingen af en mere sammenhængende struktur. I bilag 3 er der angivet en model for klassificering af transportcentre efter deres funktion i transportkæden. Klassificeringen er primært tænkt som et værktøj til at præcisere styrkepositioner i eksisterende transportcentre i forhold til et sammenhængende transportsystem. Klassificeringen indeholder en faseinddeling fra monomodalt til multimodalt knudepunkt. Det er vigtigt at understrege, at opdelingen i udviklingsfaser ikke gælder det enkelte transportcenter. Udviklingen fra monomodale erhvervsareal til et center for multimodal one stop shopping er i høj grad et spørgsmål om at udpege de havne, kombiterminaler og transportcentre, der bør samarbejdes med. Eksempelvis er TDC i Vejle et stort velfungerende transportcenter uden direkte banebetjening. Men tætheden til Taulov, Fredericia og Århus havn gør det muligt at organisere multimodale transporter fra centret. I Godshåndteringens geografi gives andre eksempler på samspil mellem havne, kombiterminaler og transportcentre. Koncentrationen af gods og kompetencer i centre giver mulighed for at konsolidere gods, også selvom der er tale om rene lastbilcentre. Men det kræver, at der udvikles formelle eller uformelle samarbejder mellem virksomheder internt i centret. Projektets gennemgang af transportcentre viser, at lokaliseringen af transportvirksomheder i samme erhvervsområde ikke i sig selv medfører bevidste eller formelle samarbejder. Transportvirksomhedernes primære interesse i valget af lokalisering er beliggenheden i forhold til infrastruktur og arbejdskraft. Konkurrencen mellem transportvirksomhederne er hård og tvinger dem til hver for sig at udvikle særlige kompetencer i forhold til transportkøberne. Dynamikken i udviklingen af nye transportløsninger ligger i relationen mellem virksomheder og transportører og ikke primært mellem transportvirksomhederne indbyrdes. Der kan dog godt findes eksempler på øget samarbejde mellem transportvirksomhederne udfra erkendelsen af, at der kan være sund økonomi i at udnytte eksempelvis ledig kapacitet eller komplimentære kompetencer. På dette plan er der tæt kontakt mellem virksomhederne, men dette sker fuldstændig uafhængigt af fysisk samlokalisering. (Godshåndteringens Geografi, side 43) Hvis transportcentrene skal spille en rolle i et sammenhængende godstransportsystem, er det væsentligt at betingelserne for at udvikle formelle og uformelle samarbejder styrkes som led i de regionale erhvervsstrategier. Eksempelvis ved at fremme regionale miljøer for udvikling af kompetenceklynger for godstransport. Regional transport og citylogistik Ser man på de samlede godsmængder, der håndteres i den internationale, nationale og regionale transport, viser det sig, at en væsentlig del håndteres på lastbil inden for amtsgrænserne. Selvom forsyningskæderne bliver stadigt mere internationale, fylder den sidste del af kæden (distributionen) tilsyneladende meget i det samlede transportforbrug. En tendens, der formentlig vil forstærkes i takt med øget internethandel. 13

15 Kapacitetsudnyttelsen på de internationale transporter med lastbil er typisk høj, mens kapacitetsudnyttelsen i byerne er relativt ringe. Der er derfor et væsentligt potentiale for reduktion af omkostninger og miljøbelastning gennem en bedre udnyttelse af lastbilerne i den regionale transport og i forsyningen af vore byer. Et potentiale som ofte er overset i planlægningen, selvom København og en række andre større byer har taget væsentlige initiativer til at fremme citylogistik. 14

16 Transportefterspørgslens geografi Globaliseringen gør verden mindre, men øger samtidig fokus på forskellighed. Kun gennem at gøre en forskel kan lande og regioner gøre opmærksom på sig selv. Nationale og regionale særkender og styrkepositioner bliver vigtige udgangspunkter for den regionale erhvervsudvikling Det er nærliggende at antage, at der sideløbende med udviklingen af regionale særkender i erhvervsudviklingen sker en udvikling af særlige regionale transportkompetencer. Et kendetegn ved den regionale erhvervsudvikling er, at virksomheder inden for samme erhverv ofte koncentreres geografisk i erhvervsklynger. I Transportens erhvervsøkonomiske geografi har et væsentligt udgangspunkt derfor været at afklare, om der udvikles regionale transportklynger i tilknytning til erhvervsklynger. Regionale erhvervs- og transportklynger? I projektet er det beskrevet hvordan en stor virksomhed (Dansk Supermarked) organiserer sin transport i forhold til den nationale distribution. Desuden er transportefterspørgslen fra tekstilindustrien i Herning-Ikast undersøgt som eksempel på en konkret klynge knyttet til en bestemt geografi. Endelig er der foretaget en vurdering af, om der er tegn på, at regionale særkender giver særlige regionalt forankrede transportkompetencer i en bredere regional afgrænsning bestående af amterne Ringkjøbing, Vejle og Århus. Analysen viser, at de generelle tendenser i transportefterspørgslen, som blev skitseret indledningsvist, slår meget forskelligt igennem indenfor forskellige brancher. Fødevareindustrien er kendetegnet ved at hele kæden fra jord til bord er national, mens tekstilindustrien er præget af udbredt international arbejdsdeling. Det giver forskelle i forsynings- og distributionsbehovene. Virksomhedernes valg af transportører afhænger desuden af, om der er tale om internationale forsyningskæder eller om national distribution. I de internationale transporter vælges typisk større transportvirksomheder, der både kan være danske og udenlandske. Distributionen af dagligvarer organiseres fra centrale lagre (i princippet et pr. hovedvaregruppe) og med en regional opdeling af distributionen. Det er med andre ord et meget nuanceret billede der tegner sig. Generelt må man sige, at der kan konstateres sammenhænge mellem erhvervsklynger og udviklingen af særlige transportkompetencer. Men når virksomheder lokaliserer sig i klynger, er tætheden til arbejdskraft og et innovativt miljø mere afgørende end udbuddet af lokale transportkompetencer. Og når transportvirksomhederne lokaliserer sig, er adgangen til infrastruktur og til arbejdskraft mere tungtvejende end tætheden til kunderne. Der er derfor ikke meget der binder erhvervs- og transportklynger til samme geografiske område. Der er ikke klare og entydige indikationer for at regionale erhvervsklynger via deres enslydende transportbehov direkte skaber regionale transportklynger alternativt transportkompetenceklynger. Det kan omvendt heller ikke afvises, at behovet og potentialet ikke er til stede, men meget tyder på at transporterhvervets koncentrationer i højere grad er drevet af eksempelvis infrastrukturelle forhold. Transportens erhvervsøkonomiske geografi, s

17 Analysen viser med andre ord, at regionale strategier for udvikling af transporterhvervet ikke udelukkende kan tage udgangspunkt i transportefterspørgslen inden for amtsgrænsen. Samtidigt viser analysen, at det er vigtigt at basere planlægningen på et nuanceret grundlag. Derfor er det konkrete kendskab til erhvervsudviklingen lokalt og regionalt helt afgørende for planlægningens succes. Det decentrale udgangspunkt for planlægningen bør derfor fastholdes. 16

18 Regionale transportstrategier Kommuner og amter spiller en væsentlig rolle i opbygningen af en sammenhængende struktur i godstransporten i kraft af deres centrale rolle i den fysiske planlægning og i kraft af lokale og regionale erhvervsudviklingsstrategier. En væsentlig drivkraft er ønsket om at tiltrække nye erhvervsvirksomheder - herunder transporterhverv. Flere kommuner og amter markedsfører sig som nationale knudepunkter for godstransport. Andre udlægger erhvervsarealer til transportcentre i håb om at kunne tiltrække transportvirksomheder. Udgangspunkt er ofte de havne, banefaciliteter og transportcentre, der findes inden for kommunen eller amtet. Det decentrale udgangspunkt peger derfor i retning af flere og ikke færre knudepunkter i transportkæderne. I Planlægningens geografi sammenfattes denne potentielle konflikt på følgende måde: Der vil naturligt være en konflikt mellem en markedsbaseret erhvervspolitik med det vilkår at markedet skal vokse hver dag, hvis man ikke vil blive mindre og markedet for kommunerne, som ikke er vokset de sidste godt 30 år. Spændingsfeltet mellem markedsmekanismerne i en liberal økonomi og alle lokalområdets ønsker om at være centrum vil blive stadigt stærkere. (Planlægningens geografi side 10) Projektet har vist, at et rent regionalt udgangspunkt ikke er tilstrækkeligt til at sikre sammenhæng mellem erhvervsudvikling, transport og miljø. Virksomhederne finder ikke nødvendigvis deres transportør i lokalområdet, ligesom de lokale transportører ikke nødvendigvis udvikler deres kompetencer i forhold til den lokale transportefterspørgsel. Et rendyrket regionalt eller lokalt udgangspunkt for at skabe sammenhæng mellem transportefterspørgsel og transportkompetencer giver derfor kun begrænset mening. Der er med andre ord brug for at kommuner og amter i højere grad samarbejder om at udnytte deres respektive styrkepositioner til gavn for en mere sammenhængende struktur i godstransporten. I den sammenhæng er der brug for at planlægningen på lokalt, regionalt og nationalt niveau baseres på analyser af udviklingspotentialer, der går på tværs af de administrative grænser. Samtidigt er der god fornuft i at fastholde det decentrale udgangspunkt bl.a. for at sikre en kobling mellem brugerne (transportører og virksomheder) og den offentlige planlægning. Projekterne peger samlet på, at dialogen horisontalt og vertikalt er alfa og omega for en robust udvikling. Hovedproblemet er derfor ikke de administrative grænser i sig selv, med derimod den manglende sammenhæng mellem problemets geografi og løsningernes geografi. Transportregioner Projektet peger på, at de regionale styrkepositioner, som er skabt i kraft af beliggenhed, udvikling af kompetencer og investeringer i infrastruktur, udgør ressourcer, der kan udnyttes til at skabe vækst på et mere bæredygtigt grundlag. Men det kræver, at planlægningen på lokalt, regionalt og nationalt niveau spiller sammen på en måde, der fremmer effektiviteten i det samlede godstransportsystem. 17

19 Det kræver nytænkning, hvor planlægningen afgrænses ud fra transportmæssige sammenhænge og ikke ud fra administrative grænser, efter princippet problemets geografi er løsningernes geografi. Projektet foreslår, at planlægningen tager udgangspunkt i transportregioner. Transportregioner er tænkt som fleksible afgrænsninger af delsystemer i godstransporten. En transportregion er derfor ikke en fast geografisk afgrænsning. Det er en udpegning af hvilke havne, kombiterminaler og transportcentre, som planlægningen skal omfatte. Udviklingen af mulighederne for at udbyde multimodal transport betyder fx ikke nødvendigvis, at koblingen mellem lastbil og skib skal ske i den nærmeste havn. Det kan ligeså godt ske i fx Hamborg. Transportregionerne skal ses som en metode til at tegne det enkelte knudepunkt/transportcenter ind i den samlede struktur. Afgrænsningen af transportregioner er helt afhængig af hvilke typer løsninger man ser på. Er fokus på multimodale løsninger, er transportregionen hele Danmark. Er fokus på citylogistik, er regionen naturligvis en anden. Tjeklisten Fra projektets start har det været klart, at udviklingen af knudepunkter skulle ske nedefra og op for at fastholde værdierne i en decentral planlægning. I projektet er udviklet en tjekliste (bilag 4), med det formål at koble virksomhedernes perspektiv med de mange forskellige initiativer, der allerede er taget og stadigt tages på amtsligt og kommunalt niveau ( Planlægningens geografi, side 14). Tjeklisten er et værktøj som kan bruges som led i udpegningen af knudepunkternes udviklingspotentiale og opstillingen af strategier for at realisere dem. Den udgør således et bud på, hvordan planlægningen konkret kan gribes an for at nå de opstillede mål. Tjeklisten beskriver en planproces i fire trin. Udgangspunkter er at definere knudepunktets profil i forhold til beliggenhed, særlige kompetencer, graden af multimodalitet, godstyper og overvejelser om centrets organisering. Næste skridt består i at fastlægge hvilken værdi knudepunktet kan tilføre transportkæden. Derefter udpeges de indsatsområder, der skal til for at udvikle transportknudepunktet. Sidste trin er at opstille konkrete forslag til hvordan miljøforbedringer og en mere effektiv anvendelse af infrastrukturen kan indarbejdes i strategien for at forbedre knudepunktets position i transportkæden. Tjeklisten kan bruges til at udpege relevante private og offentlige samarbejdspartnere, som kan have gavn af at arbejde sammen om en fælles vision for udviklingen af et knudepunkt. Tjeklisten er et skridt på vejen til at skabe en fælles forståelse for, hvad god planlægning er, og hvilke elementer de regionale transportstrategier bør indeholde. Tjeklisten kan derfor også bruges som udgangspunkt for en dialog mellem stat, amt og kommuner om udviklingen af en god planlægningspraksis på dette område. 18

20 Nye roller og samarbejder En meget væsentlig anbefaling fra arbejdsgruppen er, at planlægningen bør sammenkæde private og offentlige interesser på en måde, der skaber bæredygtige løsninger i kommerciel, samfundsøkonomisk og miljømæssig forstand. Et væsentlig element i en sådan planlægning, vil være en nytænkning af rollefordelingen mellem stat, amter og kommuner. Først og fremmest er det nødvendigt, at amter og kommuner ser ud over de administrative grænser og samarbejder om udviklingen af strategier med et bredere regionalt perspektiv. Et bredere regionalt perspektiv i behovsvurderingerne er helt centralt, hvis planlægningen skal medvirke til at sikre en optimal sammenhæng mellem følgeinvesteringer og effekter i forhold til erhvervsudvikling, transport og miljø. Som påpeget i Planlægningens geografi (side 5) arbejdes der med følgeinvesteringer i 100 mio. kr. klassen i forbindelse med eksisterende og planlagte transportcentre. Investeringer som alt for ofte udspringer af behovsvurderinger, der er snævert knyttet til det enkelte amt eller den enkelte kommune. Og som ofte kun kan gennemføres, hvis staten bidrager til finansieringen. Vurderingen af de faktiske behov må tage et bredere afsæt end i dag, hvor hvert amt og hver kommune ønsker netop deres behov prioriteret. Meget taler for at udvikle nye finansieringsformer, der fremmer mere tværgående prioriteringer af behovene på det decentrale niveau. Arbejdsgruppen anbefaler desuden, at de kommende brugere inddrages i vurderingen af behov. I den sammenhæng bør mulighederne for privat medfinansiering undersøges som middel til at skabe sammenhæng mellem behov og finansiering. Der er behov for at dialogen mellem stat, amter og kommuner indledes tidligt i planlægningsprocessen og ikke når planerne er mere eller mindre fastlagte på decentralt niveau. Derved kan sammenhængen mellem nationale og regionale strategier sikres. Det statslige niveau vil have en vigtig rolle i at opstille visioner for planlægningen i krydsfeltet mellem erhverv, transport og miljø. Varetagelsen af de nationale interesser i planlægningen indebærer derfor en nytænkning af samarbejdsrelationerne på tværs af ressortministerier. De tre ministerier ser dette projekt som et blandt flere samarbejder, der peger i den retning. 19

21 Bilag 1: Arbejdsgruppens sammensætning Formand: Kontorchef Peder Baltzer, Miljøministeriet Vicekommunaldirektør Henrik Schou, Bov Kommune Direktør Flemming Wichman Brandt, Coaster Centralen Direktør Preben Greibe, Danske Fragtmænd Direktør Torben Holm, Danske speditører Cheføkonom Ove Holm, DTL Direktør Palle Egebjerg, Erhvervenes Transportudvalg Fuldmægtig Jesper Allerup, Erhvervsfremme Styrelsen Direktør Carsten Melchiors, Europas Maritime Udviklingscenter Formand Kent Bentzen, FDT- Foreningen af Danske Transportcentre Fuldmægtig Hubert Thomsen, Fredericia Kommune Udviklingschef Peter Grøn, Frederikshavn Kommune Teknisk direktør Jørgen Marstrand, Herning Kommune Erhvervsdirektør Torben Henriksen, Herning-Ikast Erhvervsråd Kommunaldirektør Ole Have Jørgensen, Horsens Kommune Direktør Lars Dagnæs, Institut for Transportstudier Afdelingsleder Poul Bruun, ITD Projektansvarlig Thomas Antonsen, Landsdelscenter Midt Vest Kommunaldirektør Claus Damgaard, Langeskov Kommune Formand, Ernst Aaskov LO- Esbjerg Fuldmægtig Svend Otto Ott, Miljøministeriet Konsulent Johan Bramsen, Nellemann konsulenterne Konsulent Lisbeth Errboe Svendsen, Nellemann konsulenterne Konsulent Jacob Hjortskov Jensen, Nellemann konsulenterne Konsulent Henning Thomsen, PLS-consult Konsulent Torben Ladefoged, PLS-consult Miljøchef Søren Boas, PostDanmark Direktør Palle Brun, Railion Planlægger Lindy Tanvig, Ribe Amt Fuldmægtig Mads H. Odgaard, Sammenslutningen af danske havne Overskibsinspektør Jørgen Rasmussen, Søfartsstyrelsen Konsulent Michael Henriques, TetraPlan Fuldmægtig Thomas B. Pedersen, Trafikministeriet Projektleder Johan Nielsen, Transportrådet Fuldmægtig Flemming Clausen, Vejdirektoratet Miljøplanlægger Birger Kristoffersen, Vejle Amt Planlægningskonsulent Peter Borup Sørensen, Vejle Kommune Vejplanlægger Leo Jensen, Viborg Amt Lektor Jørgen Kristiansen, Aalborg Universitet Kontorchef Vilhelm Michels, Århus Amt Kontorchef Marianne Gerlev, Århus Kommune 20

22 Bilag 2: Diverse ordforklaringer Terminal Kombiterminal Område Ressourceområde Ressourceområde Transport En større endestation for transportmidler eller for transport af gods, råvarer el. lign. Kilde: Politiken Dansk Ordbog, 2000 En terminal for omladning af gods mellem lastbil og bane Kilde: Godstransport og kvalitet, Transportrådet, 1997 En større, mere eller mindre tydeligt afgrænset del af et areal el. lign. Kilde: Politiken Dansk Ordbog, 2000 Omfatter alle produktionsled fra primærproducent over forarbejdning frem til markedsføring og salg Kilde: Erhvervsredegørelse Jylland Fyn, oktober ) Virksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer mv. Kilde: Erhvervsredegørelse Jylland Fyn, oktober ) Firmaer der transporterer gods og personer for fremmed regning samt firmaer i de tilknyttede specialiserede handels-, rådgivnings- og støtteerhverv. Endvidere firmaer, der producerer og vedligeholder transportinfrastrukturen. Ressourceområdet dækker i vidt omfang værdikæder inden for transport, men relaterer sig derudover bredt til alle andre ressourceområder, hvor der indgår fysisk transport af varer. Kilde: Transport en erhvervsanalyse, Erhvervs- og Boligstyrelsen, maj 2002 Center Transportcenter Et område hvor flere forretninger, institutioner el. lign. er samlet. Kilde: Politiken Dansk Ordbog, ) Transporterhvervets lokalisering og tilstedeværelsen af flere transportmidler, samt at der er en vis form for formaliseret samarbejde i centret. Dette begreb knytter sig til særligt udpegede områder. Kilde: Transport, infrastruktur og logistik i Jylland/Fyn, baggrundsnotat, Institut for Transportstudier, udkast 31. marts ) Et erhvervsareal med en beliggenhed i infrastrukturen, der gør det attraktivt for lokalisering af transporterhverv. Kilde: Miljøministeriet, Landsplanafdelingen, udkast til sammenfatning, september 2002 Knudepunkt 1 ) Et sted hvor flere trafikårer mødes eller skærer hinanden. Kilde: Politiken Dansk Ordbog, ) Et sted som indtager en vigtig stilling. Kilde: Politiken Dansk Ordbog,

23 Transportknudepunkt 1 ) Et område, hvor der foregår en håndtering af godset, der som udgangspunkt øger dets værdi, og eksempelvis gennem konsolidering med andet gods ligeledes er med til at reducere transportomkostningerne og de miljømæssige belastninger. Kilde: TetraPlan, august ) Et fysisk sted hvor der sker værditilvækst i transportkæden. Værditilvæksten finder sted ved aktiviteter, der knytter sig til logistik ved ombrydning, oplagring af gods samt ved omladning og omlæsning. Kilde: Godstransportens knudepunkter i dag, Institut for Transportstudier, ) Et område med koncentration af gods, transportkapacitet og kompetencer, der udnyttes til at skabe værditilvækst i transportkæden. Værditilvækst fremkommer ved aktiviteter, der knytter sig til logistik ved ombrydning, oplagring af gods samt ved omladning og omlæsning. Aktiviteterne kan foregå indenfor et afgrænset areal eller indenfor et større område. Kilde: Miljøministeriet, Landsplanafdelingen, udkast til sammenfatning, september 2002 Godsknudepunkt Region Transportregion Klynge Erhvervsklynge Kompetenceklynge Kompetence En funktion i godslogistikken. Begrebet knytter sig til demografien og afspejler den overordnede organisering af godsstrømmene. Kilde: Transport, infrastruktur og logistik i Jylland/Fyn, baggrundsnotat, Institut for Transportstudier, udkast 31. marts 2000 En nøje afgrænset del af et større område. Kilde: Politiken Dansk Ordbog, 2000 Område, der meningsfyldt kan beskrives som sammenhængende ud fra godstransportstrømme. Kilde: PLS Rambøll Management, august 2002 Tilfældig ordnet, tæt samlet gruppe af personer, dyr eller større ting. Kilde: Politiken Dansk Ordbog, 2000 En fællesbetegnelse for primært regionalt baserede koncentrationer af virksomheder og egentlige kompetenceklynger inden for relevante erhvervssektorer. Kilde: PLS Rambøll Management, august 2002 En gruppe af virksomheder, som via deres indbyrdes relationer skaber fælles kompetencer, der gør dem i stand til at producere med relativt høje præstationer i form af indtjening, indkomst og beskæftigelse. Kilde: Kompetenceklynger i dansk erhvervsliv, Erhvervsfremmestyrelsen, 2001 Faglig og saglig indsigt og kunnen på et bestemt område. Kilde: Politiken Dansk Ordbog,

24 Bilag 3: Klassificering af Transportcentre I projektet er der udviklet en model for klassificering af transportcentre. Klassificeringen kan bruges i sammenhæng med tjeklisten til at definere sammenhænge mellem de elementer, som indgår i udviklingen af en regional transportstrategi. Type a. Nationalt center med særlig europæisk betydning Placering ved en eller flere overordnede højklasse transportkorridorer (TEN, Trans Europæiske Net), udbud af multimodale transportformer, integreret samarbejde med en trække andre europæiske transportcentre om rutetrafik og EDI/IT mv. Type b. Nationalt center med europæisk betydning Beliggenhed ved en overordnet transportkorridor. En vis intermodalitet. Europæisk og international trafik. Type c. Nationalt center med regional betydning En vis intermodalitet, servicefunktioner for regionalområdet, distributions- og lagerhotel for området. Samtidig er det karakteriseret ved, at den regionale betydning går på tværs af de regionale administrative grænser, og at der er en andel europæisk og international trafik. Type d. Regionalt center En vis intermodalitet, servicefunktioner for regionalområdet, distributions- og lagerhotel for området. Type e. Områdecenter med lokal betydning Områdecenter er bl.a. karakteriseret ved serviceudbud snarere end egentlige trafikudbud. Centret kan evt. have en vis distributionsvolumen for det nære opland, eller indgå som partner i citylogistik. 23

25 Bilag 4: Skitsering af en tjekliste Ideen med tjeklisten Udpegningen af transportknudepunkter skal ikke ske fra nationalt statsligt niveau. Den skal foregår nedefra og den skal begynde ved transportkøberne og transportsælgerne. Virksomhedernes perspektiv rækker ud over såvel den kommunale, amtslige og for så vidt også nationale skala. Ideen med tjeklisten er at koble virksomhedernes perspektiv med de mange forskellige initiativer, der allerede er taget og stadig tages på amtsligt og kommunalt niveau. Resultatet af denne kobling bliver en række samarbejder og alliancer mellem transportkøbere, transportsælgere, stat, amt og kommuner, som sammen skal udvikle transportknudepunkter som; 1. Skaber værditilvækst i virksomhedernes transportkæder, bl.a. gennem samarbejde mellem beslægtede virksomheder. 2. Skaber miljøgevinster gennem kombination af flere forskellige transportformer og organisering af transportkæderne. 3. Sikrer en mere effektiv anvendelse af infrastrukturen, det vil sige minimerer trængsel og lettere omladning eller skift mellem forskellige transportformer, sø, bane, vej og luft. Tjeklisten skal være et værktøj, som sætter de forskellige aktører og interessenter i et transportknudepunkt i stand til, At afgrænse samarbejdet om udviklingen af et transportknudepunkt. At opstille visioner for samarbejdet. At omsætte visionerne i strategier. At organisere samarbejdet. At dokumentere resultaterne af arbejdet med udviklingen af transportknudepunkterne. Tjeklisten trin for trin Trin 1 - Tegn en profil af transportknudepunktet Indledningsvis skal der tegnes en profil af samarbejdet om udviklingen af transportknudepunktet. Profilen af transportknudepunktet kan få følgende indhold; Tilgængelighed, hvor transportknudepunktet placeres i transportinfrastrukturen, hvilken adgang er der til forskellige transportformer. Er der tale om et inter-, eller multimodalt transportknudepunkt. Virksomheder, det vil sige, hvilke typer virksomheder er der i transportknudepunktet, hvilket samarbejde er der mellem virksomhederne, er der tale om faste eller løst koblede netværk. Alt i alt et billede af hvilke transportkompetencer, som er tilstede i knudepunktet Godshåndteringsfaciliteter, som fortæller om hvilket isenkram transportknudepunktet kan byde på. Hvad er det for typer gods der satses på. I den udstrækning det kan lade sig gøre et overslag over omsætningen af gods i knudepunktet. Organisation, der skal fortælle om, hvem der har taget initiativet til etableringen af transportknudepunktet, er det offentlig initieret eller er det opstået via markedet og endelig hvordan aktiviteterne i transportknudepunktet er organiseret. De fire elementer i profilen af transportknudepunktet skal tilsammen indfange dynamikken i udviklingen af transportknudepunktet. Det giver grundlag for at bestemme, hvilken af de fire kategorier transportknudepunktet tilhører, det vil sige profilen giver anledning til at karakterisere knudepunktet som et internationalt, nationalt, regionalt eller lokalt center. 24

26 Trin 2 Hvilken værdi tilfører knudepunktet transportkæden? Næste skridt består i at aktørerne sammen formulerer en vision for, hvordan samarbejdet om udviklingen af transportknudepunktet kan bidrage til at skabe værditilvækst i transportkæden. Visionen er et fælles billede af en ønsket fremtid og den kan findes ved hjælp af en interviewrunde til relevante aktører i knudepunktet. Den kan også findes via et fremtidsværksted. Trin 3 strategi og handlingsplan Næste skridt skal omsætte visionen i en strategi og en handlingsplan for samarbejdet om udviklingen af transportknudepunktet. Man kan f.eks. vælge at gennemføre en SWOT analyse, der fortæller om transportknudepunktets styrker og svagheder, muligheder og trusler. Man kan også vælge en ressource- eller kompetencebaseret tilgang, som sætter fokus på, hvad det er for typer kompetencer transportknudepunktet er i besiddelse af. Den strategiske analyse afsluttes med opstilling af mål for transportknudepunktets udvikling og i forlængelse heraf en handlingsplan for hvilke projekter der skal iværksættes for at forbedre transportknudepunktets position i transportkæden. Det er med lidt andre ord et nyt virkemiddel i den regionale erhvervsudvikling, som erstatter eller supplerer det indsatsområde i erhvervsudviklingsprogrammerne eller strategierne, der har haft infrastruktur og udbygningen af denne som hovedoverskrift. I stedet for alene at sætte fokus på udbygningen af infrastrukturen bliver der nu i højere grad sat fokus på udvikling af den regionale transportkompetence. Trin 4 Miljø- og transportmæssige effekter Trin 4 skal opstille konkrete forslag til, hvordan ønskerne om miljøforbedringer og en mere effektiv anvendelse af infrastrukturen kan tænkes ind i arbejdet med at forbedre transportknudepunktets position i transportkæden. Det skal ske ved at gennemføre det der kan karakteriseres som en konstruktiv evaluering. Trin 4 kan med fordel tage afsæt i erfaringerne med "performance planning" i henholdsvis USA og Canada, hvor man har arbejdet en del med opstilling af mål og indikatorer for integration af miljøhensyn i transportpolitikken. Det kan være mål for, hvordan miljø er indtænkt i transportpolitikken, hvilket betyder, at effektmålingen kommer til at sætte fokus på fremdriften i arbejdet med miljø som en integreret del af strategien. Det kan også være konkrete miljømål, som knytter sig til den miljøbelastning transportstrategien eller politikken vil afstedkomme. Det vil være særlig relevant at anvende erfaringerne med "performance planning" i samarbejderne om udviklingen af transportknudepunkterne når strategierne får karakter af en regional transportpolitik. Trin 4 resulterer i et indikatorsæt, der kan fortælle, hvordan hensyn til miljø og en effektiv anvendelse af transportsystemet kan integreres i udviklingen af et transportknudepunkt, der skaber værditilvækst i transportkæden. Trin 5 organisering af samarbejdet Det femte og sidste trin består i at sammenfatte, profil, vision, strategi, miljø og effektivitetsindikatorer i en samarbejdsaftale om udvikling. Denne aftale kan omsættes i en projektorganisation. 25

Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren

Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren : : : : 16. februar 2006 Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren 1 Indledning Transport er en hovedhjørnesten i den handel og produktion, som giver hele grundlaget

Læs mere

Notat HAVNENES BETYDNING FOR OPLANDETS ERHVERVS- UDVIKLING. Sammenfatning af analyser for Randers, Horsens, Kolding og Vejle Havne. 23.

Notat HAVNENES BETYDNING FOR OPLANDETS ERHVERVS- UDVIKLING. Sammenfatning af analyser for Randers, Horsens, Kolding og Vejle Havne. 23. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 HAVNENES BETYDNING FOR OPLANDETS ERHVERVS- UDVIKLING Sammenfatning

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter

EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter Præsentation ved Kent Bentzen Formand for FDT Foreningen af Danske Transportcentre Vicepræsident for

Læs mere

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Hvor ligger de danske havne (121 havne og de 25 største) Side 2 Fakta

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen

Læs mere

Transportministeriet. Havneinfrastruktur. Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen

Transportministeriet. Havneinfrastruktur. Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen Havneinfrastruktur Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen Side 1 Organiseringen af infrastruktur i Danmark Hvem investerer i anlæg Infrastruktur Hvem foretager regulering af infrastrukturen?

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Indhold: Baggrund.3 Vision.4 Strategi..5 Handlingsplan..7 Opfølgning..9 Baggrund Horsens by og havnen hører sammen og har gjort det i hundredvis af år. Havnen

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen.

ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. Udarbejdet af en arbejdsgruppe med: Lars Bach, Esbjerg Kommune, Jørgen Lindberg, Vejle

Læs mere

Padborg transport- og logistikcenter, profilanalyse og udviklingspotentiale

Padborg transport- og logistikcenter, profilanalyse og udviklingspotentiale Padborg transport- og logistikcenter, profilanalyse og udviklingspotentiale Forfatter: Udviklingschef Lars Dagnæs, Institut for Transportstudier Resume Transporterhvervet har historisk haft stor betydning

Læs mere

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Disposition: Havnenes rolle i transportsystemet Havnenes udvikling siden år 2000 Havneloven i dag

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Nærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel?

Nærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel? Nærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel? Jacob Kronbak Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Syddansk Univesitet (SDU) Indhold Intermodal Multimodal

Læs mere

Godstransportens knudepunkter i Danmark i dag

Godstransportens knudepunkter i Danmark i dag Godstransportens knudepunkter i Danmark i dag Af Afdelingsleder, cand.scient.oecon Carsten Vædele Madsen, Institut for Transportstudier 1. Baggrund I dette indlæg redegøres for resultaterne af et udredningsarbejde

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Citylogistikselskab - erfaringer og muligheder

Citylogistikselskab - erfaringer og muligheder Citylogistikselskab - erfaringer og muligheder Erling Hvid, COWI Kent Bentzen, NTU Tonny Lacomble Nielsen, Vejdirektoratet 1. Baggrund og formål Tidligere undersøgelser har peget på, at godstransporten

Læs mere

Godstransporten er livsnerven i et moderne samfund

Godstransporten er livsnerven i et moderne samfund Godstransporten er livsnerven i et moderne samfund - Transportformernes samarbejde v/cheføkonom Ove Holm Dansk Transport og Logistik Medlemmer 2.900 Lastbiler 17.000 Godslokomotiver 50 Ansatte 20.000 11-05-2010

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

Nøglen til. grøn transport. I denne folder kan du læse mere om, hvordan Kolding Havn kan blive din nøgle til. grøn transport

Nøglen til. grøn transport. I denne folder kan du læse mere om, hvordan Kolding Havn kan blive din nøgle til. grøn transport I denne folder kan du læse mere om, hvordan Kolding Havn kan blive din nøgle til grøn transport Nøglen til grøn transport Når vi flytter gods fra et sted til andet har det konsekvenser for vores omgivelser.

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Danmark som transitland rasteplads eller logistikcenter? Trafikdage i Aalborg den 25. august 2009

Danmark som transitland rasteplads eller logistikcenter? Trafikdage i Aalborg den 25. august 2009 Danmark som transitland rasteplads eller logistikcenter? Trafikdage i Aalborg den 25. august 2009 Danmark som transitland eller rasteplads? Indledning ved Niels Selsmark, Transportministeriet Oplæg ved

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Copyright, Grontmij A/S 2011. Godsstrømmene med relation til Region Hovedstaden

Copyright, Grontmij A/S 2011. Godsstrømmene med relation til Region Hovedstaden Godsstrømmene med relation til Region Hovedstaden Agenda - Indledning 2 - Infrastrukturen - Godsstrømmene - Samlet billede Indledning 3 Denne præsentation er baseret på Grontmijs rapport Godsstrømmene

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Godsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv

Godsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv Korsbæk Kommune 1 Godsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv Præsentation på Trafikdage i Aalborg august 2006 www.tetraplan.dk 2 Korsbæk Godsomsætning Kommune i danske havne set i et udviklingsperspektiv

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

MORSØ KOMMUNE. A26 og RUTE 34 VEJEN MOD EUROPA

MORSØ KOMMUNE. A26 og RUTE 34 VEJEN MOD EUROPA A26 og RUTE 34 VEJEN MOD EUROPA 17 del-etaper skal imødekomme behovet for en bedre trafikafvikling på A26 og rute 34. RUTE 34 Del-etape 1: Fordelerring ved Midtjyske Motorvej Del-etape 2: Midtjyske Motorvej

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Ringsted Kommunes erhvervspolitik Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

Fremtidens Transport VI

Fremtidens Transport VI Fremtidens Transport VI Status på trængselskommissionens anbefalinger Erik Østergaard Adm. direktør, Dansk Transport & Logistik Trængselskommissionen Kommission født ud af betalingsringsplanerne Mobilitet

Læs mere

Dry Port på Sjælland? TØF København, 21. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland

Dry Port på Sjælland? TØF København, 21. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Dry Port på Sjælland? TØF København, 21. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Studiets baggrund Mulighederne for en dry port terminal i Høje Tåstrup for containertransport til europæiske containerhavne

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

transportplaner I NTN-korridoren

transportplaner I NTN-korridoren Sammenhænge mellem nationale transportplaner I NTN-korridoren Nordisk Transportpolitisk Netværk Seminar 29. september 2009 COWI Thomas Thume Majken Kobbelgaard Andersen 1 Præsentation Gennemgang af landenes

Læs mere

Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet

Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Udarbejdet af GEMBA Seafood Consulting til Danske Havne 26. April 2007 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BAGGRUND...

Læs mere

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark Udkast juni 00 FORSLAG TIL STRATEGI DET JYSK-FYNSKE ERHVERVSSAMARBEJDE 00-00 FORORD Vestdanmark er et dynamisk område, hvor der skabes vækst. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

Hvor er vognmandsbranchen om 10 år? November 2014

Hvor er vognmandsbranchen om 10 år? November 2014 Hvor er vognmandsbranchen om 10 år? November 2014 Lars Dagnæs 1 Lars Dagnæs Uddannelse: Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet IA s lederuddannelse: Ledelse af teknologisk forandring Egen virksomhed:.dk

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Transport i det kompetente og innovative Danmark PLANLÆGNINGENS GEOGRAFI

Transport i det kompetente og innovative Danmark PLANLÆGNINGENS GEOGRAFI Miljøministeriet Transport i det kompetente og innovative Danmark PLANLÆGNINGENS GEOGRAFI Erhvervsøkonomisk transportatlas August 2002 Miljøministeriet Transport i det kompetente og innovative Danmark

Læs mere

Dry Port på Sjælland? Trafikdage i Aalborg 28. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland

Dry Port på Sjælland? Trafikdage i Aalborg 28. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Dry Port på Sjælland? Trafikdage i Aalborg 28. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Studiets baggrund Mulighederne for en dry port terminal i Høje Tåstrup for containertransport til europæiske

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK 1 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med erhverv og beskæftigelse i Varde Kommunes organisation, for kommunens samarbejde

Læs mere

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager hele

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Regional Udvikling. Direktør Lars Hansson. Havnekonference den 9. september 2009 i Grenaa. www.regionmidtjylland.dk

Regional Udvikling. Direktør Lars Hansson. Havnekonference den 9. september 2009 i Grenaa. www.regionmidtjylland.dk Regional Udvikling Direktør Lars Hansson Havnekonference den 9. september 2009 i Grenaa www.regionmidtjylland.dk Regional Udviklings opgaver Lovgivningsbestemt Regionsrådet: Regional udviklingsplan Uddannelse

Læs mere

2 NOGLE SAMMENFATTENDE BEMÆRKNINGER, HERUNDER OM SYNERGI MELLEM VIRKSOMHEDER OG CENTRE. 3

2 NOGLE SAMMENFATTENDE BEMÆRKNINGER, HERUNDER OM SYNERGI MELLEM VIRKSOMHEDER OG CENTRE. 3 Notat Sag: Emne: Til: Transport i det kompetente og innovative Danmark Godshåndteringens geografi Landsplanafdelingen og Følgegruppen Fra: Michael Henriques 08-08-02 Indholdsfortegnelse 1.1 1 1 INDLEDNING

Læs mere

Den grønne industrikommune

Den grønne industrikommune Den grønne Kalundborg Kommunes Erhvervs- og udviklingspolitik 2011 2014 Den grønne INDHOLD 3 Forord 4 Den grønne Kalundborg kommune Det internationale perspektiv Det lokale/ regionale perspektiv Udgangspunkt

Læs mere

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og fremtidige behov (C), formand for underudvalget for regional udvikling Indledning: Tilbageblik-fremadrettet Spørgsmål: Hvad har Øresundsbroen, udviklingen

Læs mere

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn 1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn Om foredragsholderen 2 (Peter Bjerg Olesen) Email: pbo@celog.dk

Læs mere

Forslag til erhvervspolitik for Norddjurs Kommune 2014-2017

Forslag til erhvervspolitik for Norddjurs Kommune 2014-2017 Forslag til erhvervspolitik for Norddjurs Kommune 2014-2017 Norddjurs Kommune er en del af det østjyske vækstcenter og arbejdskrafts-oplandet i og omkring Aarhus. Det giver Norddjurs Kommune nogle særlige

Læs mere

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Indlæg ved Birgit Aagaard-Svendsen, Formand for Infrastrukturkommissionen 1 års konference for Infrastrukturkommissionens rapport 1 Visionen

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Revolution på det skandinaviske logistikmarked

Revolution på det skandinaviske logistikmarked Revolution på det skandinaviske logistikmarked DK Nordeuropas stærkeste og mest innovative logistikklynge i støbeskeen I de kommende år vil der blive investeret massivt i infrastrukturen i regionerne i

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til?

Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til? 24. september 2015 Netværk for Transport og Miljø Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til? Susanne Krawack Vi står foran enorme ressourceudfordringer Udfordring:

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland

Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland Baggrund Parkér og Rejs er anlæg og faciliteter, som er indrettet og forbeholdt til parkering af bil eller cykel i tilknytning til en rejse med

Læs mere

Erhvervspolitik 2015-2019

Erhvervspolitik 2015-2019 Erhvervspolitik 2015-2019 Forord Allerød Kommunes erhvervspolitik skal sikre overensstemmelse med Allerød Byråds overordnede mål i kommuneplanen om afbalanceret udvikling. Det betyder, at der skal være

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Vækstpolitik 2013-2017

Vækstpolitik 2013-2017 Vækstpolitik 2013-2017 Strategiske samarbejder For at opnå tilstrækkelig kompetence og styrke til i 2017 at være en af Danmarks 10 bedste erhvervskommuner, vil kommunen indgå i en række strategiske samarbejder/partnerskaber.

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse?

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Forfatter: Lars Dagnæs, Institut for Transportstudier Emneplacering: Godstransport og Logistik, transportknudepunkter Indledning

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål 2. Region Hovedstadens arbejde med den internationale

Læs mere

Referat af workshoppen Nordic Transportpolitical Network

Referat af workshoppen Nordic Transportpolitical Network Referat af workshoppen Nordic Transportpolitical Network Af Jimmy Lukassen I det følgende er workshoppen Nordic Transportpolitical Network refereret, idet der både er givet en gennemgang af de enkelte

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Totalt ansvar og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green Cargo (S)

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,. 5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

CEN/TC 320 Ny europæisk standard for opgørelse af emissioner. Hvad kommer den til at indeholde?

CEN/TC 320 Ny europæisk standard for opgørelse af emissioner. Hvad kommer den til at indeholde? CEN/TC 320 Ny europæisk standard for opgørelse af emissioner. Hvad kommer den til at indeholde? CSR i Transport Miljøindsats og dokumentation 18. november 2010 Magnus Swahn, NTM Lars Dagnæs, Transportens

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere