EMNEKATALOG F2014-E2014 BACHELORPROJEKT

Transkript

1 Studienævn for Erhvervsøkonomi i Odense Studienævn for Økonomi EMNEKATALOG F2014-E2014 BACHELORPROJEKT (1). Finansiering... side 2 HA-studerende, Økonomistuderende (2). International økonomi... side 9 HA-studerende, Økonomistuderende (3). Makroøkonomi... side 13 Økonomistuderende (4). Marketing... side 16 HA-studerende (5). Mikroøkonomi... side 19 HA-studerende, Økonomistuderende (6). Organisation og ledelse... side 26 HA-studerende (7). Optimering og logistik... side 33 HA-studerende, Økonomistuderende (8). Regnskab... side 36 HA-studerende, Økonomistuderende (9). Økonometri... side 38 Økonomistuderende Side 1 af 41

2 (1). FINANSIERING Ved spørgsmål til emnerne kontakt Linda Sandris Larsen, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Bemærk: Der skal ved indlevering af emner angives mindst et emne, der ikke ligger inden for fagområdet finansiering, da det ikke kan garanteres, at der er vejlederkapacitet til alle studerende. Der opfordres til, at projekterne laves i grupper á to studerende; grupper angives ved ansøgning. 1.1 Emner i asset pricing Hvad bestemmer priserne på finansielle aktiver? En ligevægtsbetragtning vil give, at prisen på et aktiv er bestemt ved udbud og efterspørgsel. Med udgangspunkt i en specifik problemstilling vil et emne i asset pricing belyse hvilke faktorer, der påvirker prisdannelsen på de finansielle markeder. Et velkendt eksempel herpå er den klassiske CAPM, som giver at et aktivs forventede merafkast er bestemt ved aktivets systematiske risiko ift. markedsporteføljen. Idet CAPM ikke kan forklare alle empirisk observerede fænomener giver det anledning til at studere andre ligevægtsmodeller. 1.1a En diskussion af CAPM Gør nøje rede for CAPM og dens teoretiske eller empiriske fundament med henblik på en kritisk diskussion af modellens begrænsninger og anvendelsesmuligheder for diverse aktører på de finansielle markeder. Der kan tages udgangspunkt i den nyere teoretiske litteratur om CAPM og dens udvidelser i forhold til den simple statiske version. Alternativt kan seminaret belyse (dele af) den omfangsrige litteratur vedrørende tests af CAPM samt diskutere metodemæssige problemer forbundet med disse tests. Litteratur (forslag): M. Brennan, Capital market equilibrium with divergent borrowing and lending rates, Journal of Financial and Quantitative Analysis 6, W. Ferson and C. Harvey, The variation of economic risk premiums, Journal of Political Economy 99, Forudsætter: HA "Finansiering". 1.1b En vurdering af markedets rabat på konglomerater Aktiviteterne i Møller-Maersk strækker sig over et væld af helt uafhængige brancher så som containerfragt, olieudvinding, supermarkeder m.m. Virksomheden er med andre ord et såkaldt konglomerat. Det påstås, at virksomheden af denne årsag handles med en markedsrabat i forhold til summen af sammenlignelige selvstændige aktiviteter i markedet. I dette seminar er det formålet dels at diskutere de finansielle årsager til en markedsrabat på konglomerater og dels at vurdere omfanget af denne rabat gennem undersøgelser af sammenlignelige selskabers beta-værdier, industribeta, price-earning værdier samt eventuelle justeringer for kreditratings m.v. Andre konglomerater end Maersk kan alternativt betragtes. Litteratur (forslag): B. Rosenberg and J. Guy, Beta and investment fundamentals, Financial Analysts Journal (May-June) S. Schaefer and I. Strebulaev, Risk in capital structure arbitrage, Stanford GSB working paper, Diverse regnskaber Forudsætter: HA "Finansiering". Side 2 af 41

3 1.1c Den forbrugsbaserede CAPM (Capital Asset Pricing Model) Når individer og husholdninger investerer i finansielle aktiver er det primært for at flytte forbrugsmuligheder enten fra nogle tidspunkter til andre (f.eks. opsparing til pension) eller fra nogle økonomiske scenarier til andre (f.eks. ved at investere i aktiver, der giver høje afkast, netop i situationer hvor husholdningens lønindkomst er lav). Efterspørgslen efter finansielle aktiver hænger dermed sammen med husholdningernes forbrugsønsker, hvilket giver en sammenhæng mellem priserne på de finansielle aktiver og husholdningernes forbrug den såkaldte forbrugsbaserede CAPM. Der ønskes foretaget en udledning af den forbrugsbaserede CAPM, en diskussion af dens evne til at beskrive den faktiske udvikling i aktiepriser og aggregeret forbrug, samt en sammenligning mellem den forbrugsbaserede CAPM og den klassiske CAPM. Litteratur (forslag): Cochrane, J. (2005). Asset Pricing. Princeton University Press. Dele af kapitel 1 og 21. Munk, C. (2005). Asset pricing modeller. Kapitel 2 i bogen Udviklingslinier i finansiering redigeret af M. Christensen, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Munk, C. (2013). Financial Asset Pricing Theory. Oxford University Press. Forudsætter: "Finansiering, investering og virksomhedsstrategi". 1.1d Likviditet, risikostyring (hedging) og børskrak Den 19. oktober 1987 faldt det amerikanske Dow Jones index med $500 mia. Hvad kan forklare sådanne børskrak? Problemstillingen kan belyses i en ligevægtsmodel, hvor rationelle agenter har asymmetrisk information omkring udbuddet af finansielle aktiver. Gennotte, G. og H. Leland (1990). Market Liquidity, Hedging, and Crashes. The American Economic Review, vol. 80, no. 5, s Christensen, P.O. og G.A. Feltham (2003). Economics of Accounting, Volume 1, Kluwer. kap. 11. Forudsætter: "Finansiering, investering og virksomhedsstrategi". 1.1e Modelusikkerhed og markedsdeltagelse Hvorfor investerer alle ikke i finansielle aktiver? En mulig forklaring kunne være, at nogle individer fravælger risikable aktiver, fordi de ikke har kendskab til de modellerede aktivers sande parametre; f.eks. udbytternes forventede værdi og varians. Med andre ord er der to lag af usikkerhed: 1) usikkerhed omkring størrelsen af de fremtidige udbytter og 2) usikkerhed omkring fordelingen af de fremtidige udbytter. Hvordan påvirkes ligevægtsprisdannelsen af modelusikkerhed? Og hvilken betydning har reguleringen af de finansielle markeder i den sammenhæng? I den forbindelse kan det også være relevant at lave en diskussion af Ellsberg paradokset. Litteratur (forslag): Easley, D. og M. O Hara (2009). Ambiguity and Nonparticipation: The Role of Regulation, The Review of Financial Studies, vol. 22, no. 5, s Epstein, L. og M. Schneider (2008). Ambiguity, Information Quality, and Asset Pricing, The Journal of Finance, vol. 63, no. 1, s Ellsberg, D. (1961). Risk, Ambiguity and the Savage Axioms, Quarterly Journal of Economics, vol. 75, Forudsætter: "Finansiering, investering og virksomhedsstrategi" og "Mikroøkonomi". Side 3 af 41

4 1.1f Empirical test of the CAPM model The CAPM is one of the most important tools for pricing an individual security or a portfolio. The purpose of this project is to help you to understand how to use this model to describe the relationship between the risk and return. You will be asked to run the OLS regression and test the significance of the model parameters, i.e., the intercept (alpha) and the slope of the market premium (beta). The data can be any single stock price series that you are interested in. You can use any statistic packages for OLS regression (e.g., Excel, R/S, Eviews, Stata, SPSS, Matlab, etc.). Finally, you need to give some economic explanations of the model parameters. Literature (suggestions): Campbell, J. Y., Lo, A. W. and MacKinlay, A. C., 1997, The Econometrics of Financial Markets, Princeton University Press, Chapter 5. Sharpe, W., 1964, Capital Asset Prices: A Theory of Market Equilibrium under Conditions of Risk, Journal of Finance 19, Forudsætter: "Finansiering, investering og virksomhedsstrategi" og "Økonometri". 1.2 Emner i corporate finance Corporate finance handler om forståelse af en virksomheds finansielle problemstillinger. Det kan eksempelvis være at bestemme værdien af en real investering (f.eks. et medicinalprodukt), samt hvornår investeringen skal iværksættes. Man kan også se på, hvor megen gæld virksomheden skal have, hvad er markedsværdien af gælden, hvorledes signaleres produktionens kvalitet til markedet samt hvorledes ledelsen skal aflønnes. Enkelte af disse emner er berørt i grundkurset Finansiering, investering og virksomhedsstrategi, f.eks. konflikten mellem aktionærer og kreditorer, når virksomheden træffer et investeringsvalg, men der er også mulighed for at se på nye aspekter. 1.2a Værdifastsættelse af real investeringer, gældskontrakter og finansielle vanskeligheder Hvordan benyttes optionsteorien fra de finansielle markeder til vurdering af virksomhedens mulige realinvesteringers fordelagtighed, og hvad er metodens begrænsninger? Hvorledes påvirker produktionsfleksibilitet værdien? Man kan også se på agentkonflikter: Hvad er værdien af en virksomheds gæld, hvis aktionærerne (ledelsen) handler strategisk med henblik på at overføre værdi fra kreditorerne til dem selv? Hvordan kan en virksomheds finansielle vanskeligheder påvirke aktionærernes investeringsvalg og derved medføre efficienstab? Litteratur (forslag): Dixit, A.K. og R.S. Pindyck (1994). Investment under Uncertainty, Princeton University Press. Kapitel 1, 2, 5, 6. Schwartz, E. S. og C. Zozaya-Gorostiza (2003, January). Investment Under Uncertanty in Information Technology: Asquisition and Development Projects. Management Science 49 (1), Myers, S. (1977). Determinants of Corporate Borrowing, Journal of Financial Economics 9, Gertner R. og D. Scharfstein (1991). A Theory of Workouts and the Effects of Reorganization Law, Journal of Finance 46, Kahl, M. (2002). Economic Distress, Financial Distress, and Dynamic Liquidation. The Journal of Finance LVII (1), Anderson, R. og S. Sundaresan. (1996). Design and Valuation of Debt Contracts, Review of Financial Studies 9(1), Mella-Barral, P. og W. Perraudin (1997). Strategic Debt Service, Journal of Finance 52, Leland, H. (1998). Agency Costs, Risk Management, and Capital Structure, Journal of Finance 53, Fan H. og S. M. Sundaresan (2000). Debt Valuation, Renegotiation, and Optimal Dividend Policy, Review of Financial Studies, 13, 4, Forudsætter: "Finansiering, investering og virksomhedsstrategi". Side 4 af 41

5 1.2b Signalværdien af finansielle beslutninger Hvordan kan en virksomheds finansielle beslutninger afsløre dele af ledelsens insiderviden til aktiemarkedet? Belys f.eks. hvorledes en iværksætter kan signalere kvaliteten af iværksætterens projekt til det finansielle marked i forbindelse med finansiering af projektet. Alternativt kan studerende med interesse indenfor spilteori forsøge at knytte en sammenhæng mellem en af nedenstående modeller til signaleringsmodeller. Litteratur (forslag): Leland, H.E. og D.H. Pyle. (1977). Informational asymmetries, Financial Structure, and Financial Intermediation, Journal of Finance 32, Myers S.C. og N.S. Majluf. (1984). Corporate Financing and Investment Decisions when Firms have Information that Investors do not have, Journal of Financial Econonmics 13, Christensen, P.O. og G.A. Feltham (2003). Economics of Accounting, Volume 1, Kluwer. kap. 13. Koracjzyk, R., D. Lucas og R. McDonald (1992). Equity issues with time-varying asymmetric information, Journal of Financial and Quantitative Analysis 1992, vol. 27, no. 3, Forudsætter: "Finansiering, investering og virksomhedsstrategi". 1.2c Aktiebaseret aflønning, f.eks. medarbejderoptioner (executive stock options) værdiansættelse og incitamenter Hvorfor tildeler mange virksomheder deres topledere calloptioner på virksomhedens aktier? Hvordan skal sådanne optioner værdiansættes? Hvordan påvirker sådanne optioner de beslutninger, lederne tager i virksomheden? Der ønskes en diskussion af disse spørgsmål suppleret med relevante eksempler baseret på beregninger i binomialmodellen. Litteratur (forslag): Kulatilaka, N. og A. J. Marcus (1994). Valuing Employee Stock Options, Financial Analysts Journal, Nov-Dec, Flor, C. R. og C. Munk (2003). Værdiansættelse af optioner i aflønningskontrakter, finans/invest 4, Flor, C. R. og H. Frimor (2005). Incitamenter og aktiebaseret aflønning. Kapitel 11 i bogen Udviklingslinier i finansiering redigeret af M. Christensen, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Core, J.E., Guay, W. R., og D. F. Larcker (2003). Executive compensation and incentives: A survey, FRBNY Economic Policy Review, Lambert, R (1986). Executive Effort and the Selection of Risky Projects, RAND Journal of Economics, 17: Hall, B. J. og K. J. Murphy (2002). Stock Options for Undiversified Executives, Journal of Accounting and Economics 33, Hull, J. and A. White (2004, January/February). How to Value Employee Stock Options. Financial Analysts Journal 60 (1), Forudsætter: "Finansiering, investering og virksomhedsstrategi". 1.2d Fusioner og virksomhedsopkøb (M&As) hvorfor og hvornår? Hvorfor bliver nogen virksomheder opkøbt, mens det er andre typer af virksomheder, der opkøber? Visse virksomheder ser mest opkøb som en mulighed for at vokse, mens andre virksomheder opkøber for ikke selv at blive overtaget senere. Ydermere synes der at være en sammenhæng mellem den generelle markedsudvikling og tilbøjeligheden til opkøb. Hvad skyldes det? Litteratur (forslag): Gorton, G., Kahl, M. og Rosen, R.J. (2009). Eat or Be Eaten: A Theory of Mergers and Firm Size, The Journal of Finance, Vol. 64, No. 3, pp Harford, J. (2005). What drives merger waves? Journal of Financial Economics, Vol. 77, pp Lambrecht, B.M. (2004). The timing and terms of mergers motivated by economies of scale. Journal of Financial Economics, Vol. 72, pp Rhodes-Kropf, M. og Viswanathan, S. (2004). Market Valuation and Merger Waves. The Journal of Finance, Vol. 59., No. 6, pp Forudsætter: "Finansiering, investering og virksomhedsstrategi". Side 5 af 41

6 1.3 Emner i afledte aktiver Afledte aktiver bruges i vidt omfang til at styre virksomheders finansielle risici. F.eks. kan en international virksomhed forsikre dens indtjening i et fremmed land mod en ugunstig udvikling i valutakursen vha. afledte aktiver. Et emne i afledte aktiver fokuserer på den teoretiske prisfastsættelse af sådanne produkter under forskellige forudsætninger. 1.3a Sammenhængen mellem binomial- og Black-Scholes-modellen Findes der en teoretisk sammenhæng mellem binomialmodellen og Black-Scholes-modellen? Hvor binomialmodellen modellerer det underliggende aktivs pris på et endeligt antal tidspunkter, så modellerer Black-Scholes-modellen det underliggende aktivs pris på ethvert tidspunkt. Kan man ved at øge antallet af perioder i binomialmodellen opnå samme resultater som i Black-Scholes-modellen? Sammenlign evt. forskellige varianter af binomialmodellen med henblik på konvergenshastighed. Litteratur (forslag): Cox, J.C., Ross, S.A. og Rubinstein, M. (1979). Option Pricing: A Simplified Approach. Journal of Financial Economics 7, Leisen, D. og Reimer, M (1996). Binomial Models for Option Valuation - Examining and Improving Convergence, Applied Mathematical Finance 3, Hull, J.C. (2009) Options, Futures, and other Derivatives, kapitlerne 11-13, 17. Forudsætter: "Finansiering, investering og virksomhedsstrategi". 1.3b Prisfastsættelse af optioner med transaktionsomkostninger I en binomialmodel udledes prisen på en option ved at konstruere en replikerende portefølje bestående af det underliggende aktiv og et risikofrit aktiv. Hvordan påvirkes denne værdiansættelse, såfremt det er omkostningsfyldt at handle det underliggende aktiv? Man kan også overveje, om der findes billigere handelsstrategier, som dominerer den perfekt replikerende strategi. Litteratur (forslag): Boyle, P.P. og T. Vorst (1992). Option replication in discrete time with transaction costs. The Journal of Finance, vol. 47, Bensaid, B, J.-P. Lesne, H. Pagès og J. Scheinkman (1992). Derivative Asset Pricing with Transactions Costs. Mathematical Finance, vol. 2, no. 2, s Forudsætter: "Finansiering, investering og virksomhedsstrategi". 1.3c Monte-Carlo-prisfastsættelse af optioner Den velkendte Black-Scholes prisformel bygger på en række forsimplende antagelser. Hvordan værdiansætter man optioner under mere realistiske forudsætninger? Ofte kan man ikke finde en pæn prisformel, og man må derfor ty til numeriske løsningsmetoder. Et eksempel på en numerisk løsningsmetode er Monte-Carlo simulation, hvor værdiansættelsen bygger på et antal simulationer af prisen på det underliggende aktiv. Denne metode kan f.eks. anvendes til at prisfastsætte optioner med stokastisk volatilitet, amerikanske optioner og mere eksotiske produkter. Litteratur (forslag): Glasserman, P. (2004). Monte Carlo Methods in Financial Engineering. Springer. Hull, J. (2012). Options, Futures, and other Derivatives. 8. udgave, Pearson. Hull, J. og A. White (1987). The Pricing of Options on Assets with Stochastic Volatilities. The Journal of Finance, vol. 42, no. 2, s Longstaff, F.A. og E.S. Schwartz (2001). Valuing American options by simulation: a simple least-squares approach. The Review of Financial Studies, vol. 14, no. 1, s Forudsætter: "Finansiering, investering og virksomhedsstrategi". Side 6 af 41

7 1.3c Kreditrisiko værdiansættelse af CDSer eller CDOer Kan en investor eller en virksomhed forsikre sig imod konkursrisiko fra en anden virksomhed? Nogle af de mest anvendte afledte aktiver indenfor finansiel risikostyring er CDSer (credit default swaps) og CDOer (credit default obligations). Disse afledte aktiver udløser en betaling, netop når en underliggende virksomhed misligholder en forpligtelse i en gældskontrakt. Det vil være naturligt at give en detaljeret beskrivelse af de mest anvendte kredithåndteringskontrakter, og derefter prisfastsætte en eller flere af disse. Litteratur (forslag): Hull, J. og White, A. (2004). Valuation of a CDO and an n'th to default CDS without monte carlo simulation. Journal of Derivatives, vol. 12 no 2. Plesner, S. (2006) Prissætning af syntetiske CDO'er. Finans/Invest nr 3. Forudsætter: "Finansiel risikostyring" og "Finansiering" eller "Finansiering, investering og virksomhedsstrategi". 1.4 Emner i porteføljevalg En af de vigtigste finansielle beslutninger, man som individ skal foretage, er, hvordan man skal investere sin formue til dækning af ens pension. Vi har i faget Finansiering, Investering og Virksomhedsstrategi studeret middelværdi-varians analysen af Markowitz. Der er dog visse kritiske antagelse i analysen, som den interesserede studerende kan undersøge nærmere. For eksempel bygger middelværdi-varians analysen på en én-periode model, hvilket ikke synes videre realistisk. Investorer lever i en dynamisk verden og tager derfor dynamiske beslutninger. Resultaterne i middelværdi-varians baseres på den antagelse, at man kender både den sande model og de sande parameterestimater. I virkeligheden kender vi ingen af disse. Vi kender en approksimation af modellen samt nogle parametre, der er estimeret med estimationsfejl. Hvordan kan man tage hensyn til denne usikkerhed i sin model? Den interesserede studerende kan også undersøge, hvor godt disse analytiske modeller klarer sig med finansielle data. 1.4a Sammensætning af efficiente aktieporteføljer Hvad er det teoretiske fundament for Markowitz porteføljevalgsmodel? Der ønskes en udledning af den efficiente rand samt en beskrivelse af, hvordan investorer med forskellige nyttefunktioner vælger deres optimale portefølje på den efficiente rand. Litteratur (forslag): Huang, C. og R.H. Litzenberger. (1988). Foundations for Financial Economics, North-Holland, kapitel 3. Ingersoll, J.E. (1987). Theory of Financial Decision Making, Rowman & Littlefield. Kapitel 1-4. Forudsætter: HA "Finansiering" og kræver kendskab til lineær algebra, hvorfor det anbefales HA-studerende at have fulgt "Matematik 2". Dette emne må ikke vælges af studerende, der har fulgt faget "Finansiering, investering og virksomhedsstrategi". Side 7 af 41

8 1.4b Optimalt porteføljevalg Hvor meget bør en privat investor spare op til sin pension? Hvordan skal opsparingen investeres i forskellige finansielle aktiver? Hvordan afhænger svarene på de foregående spørgsmål af investorens risikovillighed, alder, lønindkomst m.m.? Litteratur (forslag): Munk, C. og C. Sørensen (2001). Skal investorer med lang investeringshorisont have større aktieandel? Finans/invest 7, Munk, C. (2012). Dynamic Asset Allocation. Undervisningsnote. Kapitel 6. Grosen, A. og P.H. Nielsen (2006). Livsindkomsttankegangen vinder frem. Finans/invest 6, 2-3. Møller, M., C. Sørensen og J.P. Nielsen (2006). Er opsparing simplere end din investeringsrådgiver tror eller mere indviklet end lærebogen tilsiger? Finans/invest 8, 4-8. Grosen, A. og P.H. Nielsen (2007). Human kapital en overset post på den privatøkonomiske balance. Finans/invest 2, 2-3. Larsen, A.L. (2007). Lønindkomstens betydning for porteføljevalget Er du en aktie eller en obligation? Finans/invest 2, 4-9. Forudsætter: "Finansiering, investering og virksomhedsstrategi". 1.4c Optimalt porteføljevalg under hensyn til parameter- og modelusikkerhed Standard teorier vedr. valg af et individs optimale portefølje antager, at såvel den sande model som de sande parameterværdier, der beskriver udviklingen i de finansielle aktivers pris, er kendte. I virkeligheden er ingen af disse dog kendte. Vi kender en approksimation af modellen samt nogle parameterestimater, der er estimeret med fejl. Det er derfor interessant at undersøge, hvorledes man kan udvide den traditionalle middelværdi-varians analyse til at tage hensyn til dette faktum. I den forbindelse kan det også være relevant at lave en diskussion af Ellsberg paradokset. Litteratur (forslag): Garlappi, L., R. Uppal og T. Wang (2007). Portfolio Selection with Parameter and Model Uncertainty: A Multi- Prior Approach, The Review of Financial Studies, vol. 20, no. 1, Ellsberg, D. (1961). Risk, Ambiguity and the Savage Axioms, Quarterly Journal of Economics, vol. 75, Flor, C.R. og L.S. Larsen (2012). Indledende Porteføljevalgsteori. Undervisningsnote, SDU. Forudsætter: "Finansiering, investering og virksomhedsstrategi". Side 8 af 41

9 (2). INTERNATIONAL ØKONOMI Ved spørgsmål til emnerne kontakt Jørgen Drud Hansen, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, 2.1a Mest Begunstigelsespricippet (Most favored Nation Principle) i GATT/WTO-systemet Et bærende princip for handelsliberalisering i WTO er mest begunstigelsespricippet, der forpliget medlemslande til at udstrække bilaterale toldnedsættelser til alle medlemslade af WTO. Derved undgås diskriminerende handelsliberalisering. Princippet kan gøres til genstand for flere interessante økonomiske analyser f. eks af princippets velfærdsteoretiske aspekter, free rider problemet for de lande, der uden modydelser kan eksportere til lavere toldsatser. På det adminitrative plan kan analyseres landes muligheder for manipulation med princippet gennem afgrænsningen af varebegrebet. Horn H., og P.C Mavroidis (2001), Economic and Legal Aspects of the Most-Favored Nation Clause, European Journal of Political Economy, 17, pp Schwartz W.F. og A.O. Sykes, (1996), Towards a Positive Theory of the Most Favored Nation Obligation and its Exceptions in the WTO/GATT system, International Review of Law and Economics, 16, pp b Handel med service Serviceaktiviteter udgør omkring 70 procent af værditilvæksten i udviklede økonomier. På den baggrund er det overraskende, at den økonomiske litteratur af international handel med service er forholdsvis sparsom. Der er derfor oplagte BA-projekter, der kan kaste lys over dette område. Projektet kan drejes i forskellige retninger, og den endelige titel på kan således tilpasses. Elementer i en analyse kunne være: Økonomisk teori for services Producer services og international arbejdsdeling Der er nyere litteratur om specielt betydningen af handel med producer services (Francois, Venables og andre). Service Direktivet i EU Fri mobilitet af services er en af de fire friheder i EU s Indre Marked. Det er imidlertid åbenbart at barrierne for handel med services har været langt størrre end for manufactures. Til fremme af mobiliteten af services har EU derfor for få år siden gennemført det såkaldte service direktiv. Det kunne godt fortjene en nøjere analyse - også ud fra en en law and economics synsvinkel. Deskriptiv analyse af handelen med service Analyse af udviklingen i samlet omfang af handel med services. Inter- versus intraindustri handel med services. Et nyere bidrag til den teoretiske literatur er J.F. Francois og B. Hoekman, 2009, Sevices, Trade and Policy, Working Paper Department of Economics, Johannes Keppler Univetsity, Linz, Austria. EU- Kommissionen har ligedes analyseret emnet i rapporter med hovedvægt på policy aspekter, specielt vedrørende service direktivet. Side 9 af 41

10 2.1c Nyprotektionismen- en trussel for verdensøkonomien GATT og senere WTO har haft stor succes med at reducere restriktioner for den frie handel. Denne liberalisering er sket i regi af handelspolitiske forhandlingsrunder, som mest iøjnefaldende har resulteret i multilaterale reduktioner af toldsatser. WTO giver imidlertid mulighed for under visse betingelser, at det enkelte land kan beskytte sin industri gennem anti-dumping measures, countervailing duties, eller safeguards. Disse protektionistiske instrumenterer i stigende grad blevet (mis-)brugt, hvorved den generelle liberalisering er blevet undermineret. I lyset af det aktuelle alvorlige tilbageslag i verdensøkonomien kan man frygte, at denne kattelem for protektionisme vil blive endnu mere udbredt. Synsvinkler af denne problemstilling kunne belyses i et kandidatspeciale. Elementer af indhold kunne være WTO-reglerne, empirisk analyse af brugen af de nyprotektionistiske handelsrestriktioner samt politisk økonomi som forståelsesramme for vælgernes efterspørgsel af protektionisme samt udbud af samme. World Trade Report, 2009, World Trade Organisation Rapporten indeholder en række analyser af problemstillingen og indeholder ligeledes en meget fyldig litteraturliste af relevante bidrag. 2.1d Paradokset: Ja til varehandel, men nej til migration Faktorudligningsteoremet i neoklassisk udenrigshandelsteori siger at varehandel udligner ikke blot varepriser men også faktorpriser. Ligeledes udligner faktorbevægelser ikke blot faktorpriser men også varepriser. Det er derforforbavsende, at varehandel ofte hilses velkommen i befolkningen, medens faktorbevægelser (migration) mødes med dyb modstand. Projektet tager udgangspunkt i at beskrive faktorudlingningsteoremet og sætter kritisk fokus på dets forudsætninger. Dernæst analyseres bredere mulige forklaringer på paradokset herunder sammenstød mellem migration, skat og velfærdsydelser i økonomier, hvor velfærdsstaten er stærkt udbygget. Wellish og Walz (1998), Why do Rich Countries Prefer Free Trade Over Free Migration, European Economic Review, 42 samt Razin og Sadka (1995), Resisting Migration: Wage Rigidity and Income Distribution, American Economic Review, Papers and Proceedings, e Anti-dumping foranstaltninger - told eller prisaftaler? Når der er konstateret dumping, kan et land under visse forudsætninger- reguleret af WTOiværksætte modforanstaltninger til beskyttelse af den hjemlige industri. Modforanstaltningerne kan enten være pålæg af en særtold af dumperens produkter eller indgåelse af en prisaftale med løfte om at dumping adfærden ophører. En række interessante spørgsmål rejser sig i den forbindelse: Hvilke betingelser skal være opfyldt for at anti-dumping foranstaltninger kan sættes i værk? Hvad er velfærdsvirkningerne af dumping? Hvad er virkningerne på prisdannelse og velfærd af de to typer af anti-dumping foranstaltninger? Hvilke af de to instrumenter bruges mest og hvorfor? Et udgangspunkt kunne være pioneer artiklen Reitzes, J. (1993), Antidumping Policy International Economic Review 34: samt oversigtartiklen Bloningen,B and T. Prusa (2001), Antidumping, NBERR Working Paper Side 10 af 41

11 2.1f Told og velfærd ved industrispecifikke shock og omkostninger ved reallokering af resourcer I den traditionelle analyse af told og handelsrestriktioner er told i almindelighed forbundet med et velfærdstab bortset fra eventuelle bytteforholdsgevinster for store økonomier, jævnfør teoruien om optimal told. Dette resultat beror dog på, at resourcerne kan reallokeres omkostningsfrit, ved shock. Hvis det ikke er tilfældet, kan en midlertidig told bidrage til at afdæmpe virkningerne af shock med en positiv effekt velfærden sammenlignet med frihandel. BA-projektet kan fokusere denne problemstilling. Et udgangspunkt kunne være pioneer artiklen Neary, P. (1978): Short-run Capital Specificity and Pure Theory of International Trade, Economic Journal, 88: g Flervareproduktion og international handelsteori Det er åbenlyst, at mange virksomheder producerer mere end en vare. På den baggrund er det forbavsende, at flervare-producerende virksomheder kun har en ringe plads i literaturen om internationale handelsteori. I de senere år er der dog kommet interessante bidrag med flervareproduktion og handel baseret på modeller med ojligopol eller monopolistisk konkurrence. En fremstilling og analyse af ene eller flere af dedisse modeller kunne være et velegnet tema for et BA projekt. Projektet kunne enten have hovedvægt på en teoretisk modellering eller alternativt på en empirisk analyse af graden af flervarefabrikation i en stadig mere globaliseret økonomi. En indgangsvinkel til literature kunne være artiklen Bernard, A.B., S., Redding and P. Schott (2010), Multipleproduct Firms and Product Switching, American Economic Review, 100 (1), samt artiklen Eckel, C. And P.J. Neary (2010), Multi-product Firms and Flexible Manufacturing in the Global Economy, Review of Economic Studies 77, (1) h Er globaliseringsprocessen gået i stå? Globalisering er et mangesidigt fænomen, der bredt udtrykker, at de enkelte landes økonomier blevet mere interdependente. Drivkræfterene bag globaliseringen er et fald i barrierne for mobilitet af varer, tjenester, serviceydelser og finans- og realkapital. Globaliseringsprocessen har historisk forløbet uenst med perioder af tilbageslag. Der er tegn på, at den financielle krise og recessionen i årene efter 2007 har bremset globaliseringen sammenlignet med årene forud. Flere BA-projekter kan skrives inden for dette område. Temaerne for det enkelte projekt kunne bl.a. være: (1) Udviklingen i verdenshandelen fra 1945, (2) Eurokrisen og kapitalmobiliteten i EU, (3) Migrationen i EU og (4) Nyprotektionismens instrumenter. Subramanian A. og M. Kessler (2013): The Hyperglobalization og Trade and Its Furure, Working Paper 13-6, Washington, Peterson Institute for International Economics. Er frit tilgængeligt på nettet. 2.1i Fortrænger regional liberalisering multilateral liberalisering? De senere års udvikling viser et klart mønster i handelspolitikken på globalt plan; den regionale integration er i stærk vækst ved etablering at toldunioner og frihandelszoner, medens den multilaerale integration WTO-regi stagnerer. Hvad er årsagen til denne udvikling. Er WTO i stigende grad blevet irrelevant. Er udviklingen med fremvæksten af toldunioner og frihandelzoner ønskværdig ud fra en global velfærdssynsvinkel? Problemstillingen kan belyses teoretisk såcvel som empirisk. Subramanian A. og M. Kessler (2013) The Hyperglobalization og Trade and Its Furure, Working Paper 13-6, Washiington, Peterson Institute for International Economics. Er frit tilgængelig på nettet. Side 11 af 41

12 2.1j Perspektiver for udkants Danmark i lyset af teorien den ny økonomiske geografi Det skæve Danmark bliver skævere og skævere. Kan nyere økonomisk teori bidrage til forklaringen af den regionale udvikling i Danmark? Projektet kan sigte på at beskrive og søge at forklare den faktiske udvikling. I analysen af drivkræfterne for den regionale udviklingvil det være nærliggende at inddrage modelleringerne omkring den ny økonomiske geografi. Et udgangspunkt for den teoretiske analyse er lærebogen af Marrewijk (2007), International Economics: Theory, Application, and Policy, Chapter 13. Oxford 2.1k Holdbar gældsbyrde og økonomisk udvikling Det kraftige økonomiske tilbageslag i EU-landene (og andre rige lande såsom USA) har været intensivt beskrevet og analyseret. Ofte peges der på, at en væsentlig årsag til krisen er den offentlige sektors omfattende gældsstiftelse i mange lande. Det hævdes, at den offentlige sektors gældsstiftelse i mange lande har været uholdbar. For flere eurolande blev tilbageslaget særligt alvorligt på grund af den fælles mønt, hvorved det enkelte euroland har mistet autonomien over penge og valutakurspolitikken. Et spændende tema for et BA-projekt kan være at belyse begrebet holdbar / uholdbar gældsstiftelse og diskutere dets rolle for den økonomiske udvikling generelt og specielt for eurolandene. Et interessant aspekt er i den sammenhæng, hvilken rolle privat gældstiftelse spiller, d.v.s. virksomheders og husholdningers gældsbyrde. Den private gæld er i flere eurolande omfattende og kan ikke blot være en hemsko for den økonomiske vækst men også en kilde til et ny eurokrise. Analyser af holdbarheden (sustainability) af offentlig gæld findes bl.a i P. De Grauwe (2009) Monetary Integration, Oxford. For omfanget og betydningen af privat gældsbyrde kan henvises til et nyligt IMF-papir: Liu, Y. Og C.B. Rosenberg (2013): Dealing with the Private Debt Distress in the Wake of the European Financial Crisis IMF W.P./13/44. Side 12 af 41

13 (3). MAKROØKONOMI Ved spørgsmål til emnerne kontakt Peter Sandholt Jensen, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, 3.1a Den store depression Den store depression i 1930 erne står som den vel nok mest centrale makroøkonomiske begivenhed i det 20 århundrede. Depression kan faktisk siges at have givet anledning til fremkomsten af makroøkonomi som en selvstændig disciplin. Desuden var læren fra depression helt afgørende for udformningen af krisepolitikker i forbindelse med krisen i 2008; direktøren for den amerikanske centralbank, Ben Bernanke, var netop også ekspert på depressionen. De store spørgsmål som kan danne ramme for et BA projekt er følgende: Hvad forårsagede krisen, hvorfor blev den så dyb og langvarig, hvorfor spredte den sig globalt, og hvad afsluttede den? Romer, C., The Nation in Depression. Journal of Economic Perspectives, 7(3), b Årsagerne bag langsigtet økonomisk udvikling Forskellen i indkomster per indbygger på tværs af lande er et velkendt faktum. Men hvorfor der er disse forskelle er en kilde til debat mellem økonomer. Nogle økonomer har peget på institutioner som en afgørende forklaring bag disse forskelle, hvorimod andre peger på geografiske og kulturelle forskelle. Et projekt inden for dette emne kan fokusere på f.eks. institutioner eller geografis rolle. Acemoglu, D., Johnson, S., Robinson, J.A., The colonial origins of comparative develop-ment: an empirical investigation. American Economic Review 91, Weil, D., 2009 Economic growth. Pearson. 3.1c Demokrati og økonomisk udvikling Nogle lande har demokratiske politiske institutioner, hvorimod andre har diktatur. Hvilke kræfter skaber demokrati og kan de forklares ud fra en økonomisk oprindelse? Projekter inden for dette emne kan undersøge hvorledes specifikke faktorer som økonomisk udvikling eller øget handel fører til demokrati. Acemoglu, D., Robinson, J.A., Economic origins of dictatorship and democracy. Cambridge University Press, Cambridge, UK. Acemoglu, D., Johnson, S., Robinson, J.A., Yared, P., Income and democracy. American Economic Review 98(3), Side 13 af 41

14 3.1d Geography of artistic activity: Searching for determinants Artistic activity has seen remarkable geographic clustering throughout history. Little is however known on the determinants of these clustering patterns. Why was, for example, Paris so important for classical composers in the 19 th century, whereas Amsterdam, an equally wealthy, large city, played hardly a role within the field of music. For a sample of European cities, student s research should explore the extent and variety of: relevant cultural infrastructure (e.g. concert halls), related supply industries (e.g. sheet music producers), educational facitilites (e.g. music conservatories), etc. Literature: Birth Location, Migration and Clustering of Important Composers: Historical Patterns, joint with John O'Hagan, Historical Methods: A Journal of Quantitative and Interdisciplinary History, 2010, 43(2): Historical Patterns Based on Automatically Extracted Data: the Case of Classical Composers, joint with John O'Hagan (TCD), Historical Social Research (Section 'Cliometrics'), 2012, 37(2): e The role of taxation on the arts and cultural sector across European countries Recently, in several countries taxation of cultural goods and services has been increased. Little is however known on the possible consequences for the arts and cultural sector. In a cross-country research project, the student should analyse whether and to what extent: Higher direct public support of cultural production leads to higher indirect public support (i.e. VAT deduction). Higher public support of cultural production leads to higher private support. Tax incentives stimulate consumption of cultural goods and services. Tax incentives stimulate employment within the arts sector. Countries focus only on certain types of cultural products and provide support to those products/services at the cost of other products/services (specialisation hypothesis). Literature: O Hagan, J. (1998), The State and the Arts: An Analysis of Key Economic Policy Issues in Europe and the United States, Cheltenham: Edward Elgar. O Hagan, J (2011). Tax Expenditures in R Towse (editor), A Handbook of Cultural Economics (second edition). Cheltenham: Edward Elgar Publishing. 3.1f Agriculture, Development, and the Industrialization Process To look at the role of agriculture for development, and in particular the industrialization process. Agriculture s role here is usually considered to be to: 1) Increase productivity, so workers can move to the towns; 2) Provide capital for urban occupations through saving; 3) Earn foreign currency, so machines etc. can be bought from abroad; and 4) Provide a market for domestic manufactures. The project might for example examine those claims and look at examples of countries that have broken the mold by developing with agriculture leading the way. Denmark is of particular interest here. Literature: Broadberry, S. and K.H. O Rourke eds. (2010). The Cambridge Economic History of Modern Europe, Volume 1: Cambridge: Cambridge University Press, Chapter 6 Henriksen, I. (1993). The transformation of Danish agriculture in K.G. Persson (ed.). The Economic Development of Denmark and Norway since Aldershot: Edward Elgar Papers by Paul Sharp and others on Denmark s economic history, see: Side 14 af 41

15 3.1g Wine Economics The project might look at any of the topics within the emerging field of wine economics. The focus can be on the microeconomic level, for example regarding the organizations involved in producing and marketing wine, and what determines the price and consumption of wine. It is often the case that the price of a bottle of wine is determined by much more than its physical qualities. Often the reputation of a wine is just as important. Moreover, a consumer s utility from a glass of wine, as reflected by the ratings given by tasters, often depends very much on what information they have about the wine. On the macroeconomic level, it is possible to work on the international market for wine, for example. Much interesting work has been done recently on the economic history of wine markets. The modern day regulation of wine industries is another possible topic. Literature: See the Journal of Wine Economics. Duncan, A. & Greenaway, D. (2008). The Economics of Wine Introduction. Economic Journal 118:529, pp. F137-F260 (This special edition of the Economic Journal contains several other papers on wine economics.) Nye, J.V.C. (2007). War, Wine, and Taxes: The Political Economy of Anglo-French Trade, Princeton University Press Persson, K.G. & Sharp, P.R. (2007). The Cost of Ignorance: Reputational Rents in the Market for Tuscan Reds. Department of Economics Discussion Paper No Side 15 af 41

16 (4). MARKETING 4.1 Internationalisering og international konkurrenceevne Ved spørgsmål til emnerne under dette fagområde kontakt Martin Hannibal Knudsen, Institut for Marketing og Management, 4.1a Internationaliseringsprocesser Danske virksomheder bliver stadigt mere internationale. Hvilke konsekvenser får det for deres markedsføring og strategi og hvilke krav stilles der til virksomhederne? Det kan være et emne for en opgave. En anden mulighed er at se på de virksomheder, der er født internationale de såkaldte Born Global virksomheder. Man kan også skrive om, hvordan virksomheder kommer ind på et nyt marked hvilke strategier der skal anvendes International Market Entry. Et andet muligt emne er outsourcing hvilken betydning har det for danske virksomheder, at de kan lægge en del af deres produktion ud og hvilke problemer kan de stå overfor? 4.1b Værdikæder og internationale konkurrencefordele At kunne strukturere internationale værdikædeaktiviteter effektivt er en vej til at opbygge internationale konkurrencemæssige fordele. Men sjældent er det en enkelt virksomhed, der alene og uafhængigt kan træffe beslutningen om, hvordan der skal skabes værdi for kunden. Afhængighed af andre virksomheder er afgørende for kanalstrategiske overvejelser herunder, hvordan der i sidste ende leveres værdi til kunderne. Der kan arbejdes med kanalstrategi set fra den enkelte virksomhed i værdikæden eller der kan arbejdes med kanalstrategi dækkende flere virksomheder. 4.1c Iværksættere og internationalisering Flere og flere danskere starter egne små virksomheder. Med udgangspunkt i de særegne karakteristika for iværksætter-virksomheder kan der arbejdes med iværksætteren som kunde, segment eller marked set fra en marketing- eller virksomhedskonsulents side. Hvad kan iværksætterne selv og hvad kan de ikke selv? Hvordan tænker de iværksættere, der lever og ånder for deres virksomhed? Hvad kræver iværksætteren og hvilket afledt forretningspotentiale er der af det stigende antal iværksættervirksomheder? 4.2 Markedsføring på Business-to-Business markedet Ved spørgsmål til emnerne under dette fagområde kontakt Martin Hannibal Knudsen, Institut for Marketing og Management, mhk@sam.sdu.dk 4.2a Relationsmarkedsføring En meget stor del af de danske virksomheder arbejder primært med at sælge produkter og services til andre virksomheder. Her kan man arbejde med f.eks., hvordan markedsføringen af denne type af kunder kan tilrettelægges. Eller man kan arbejde med segmentering af kunder på det industrielle marked. Ofte vil man på dette marked bruge mange ressourcer på opbygning af relationer og netværk til kunder og leverandører en opgave vil kunne være at se på, hvordan virksomhederne arbejder med disse relationer og netværk (f.eks. også i forhold til Customer Relationship Management ). Det vil også være en mulighed at arbejde med branding på det industrielle marked. Opgaven kan afgrænses til en bestemt type af virksomhed/kunder eller til evt. kun én virksomhed. Side 16 af 41

17 4.2b Outsourcing og valg af organisationsform For mange virksomheder er beslutningen om make or buy helt afgørende. Det vil sige beslutningerne om, hvorvidt man selv skal producere eller outsource til andre. Samtidig skal man også træffe beslutning om, hvordan en evt. outsourcing skal organiseres. Opgaven kan både besvares teoretisk ifht. disse overvejelser eller praktisk ifht. en konkret virksomhed. 4.2c Alliancer og tætte samarbejder Udviklingen på mange markeder betyder at virksomhederne i stadigt større omfang etablerer tæt samarbejde eller alliancer med andre virksomheder. Men hvad er egentlig fordelene ved strategiske samarbejder, hvad er omkostningerne, hvordan udvælger man de rigtige partnere og hvad er de strategiske beslutninger? Er der yderligere begrænsninger i forhold til danske virksomheder? 4.3 E-handel Ved spørgsmål til emnerne under dette fagområde kontakt Martin Hannibal Knudsen, Institut for Marketing og Management, mhk@sam.sdu.dk 4.3a E-handel på B2B markedet Handel via Internettet eller lukkede portaler har efterhånden fået en stor betydning for mange virksomheder på BtB markedet. En opgave kan være at analysere de forskellige strategier indenfor e-handel og se på, hvordan forskellige typer af virksomheder har løst denne opgave. En anden mulighed er at gå i en enkelt eller få virksomheders løsninger indenfor e-handel og se på, hvad der skal til for at få succes. En tredje mulighed er at se på, hvilke motivationer og/eller barrierer kunderne oplever i forbindelse med at samarbejde og købe via Internettet. 4.4 Sundhed og forbrug Ved spørgsmål til emnerne under dette fagområde kontakt Dorthe Brogård Kristensen, Institut for Marketing og Management, dbk@sam.sdu.dk Inden for dette emne kan du skrive om forholdet mellem sundhed og forbrugeradfærd. Opgaver inden for emnet undersøger forbrugeradfærd ud fra et identitetsmæssigt, kommunikativt og/eller praksisorienteret perspektiv. Ved opgaver der arbejder empirisk forventes det, at der lægges vægt på kvalitative metoder. Ideer til emner der kunne skrives om: 4.4a Sundhed og forbrugeradfærd Hvordan agerer moderne borgere og forbrugere i forhold til sundhed? Hvilke tiltag, produkter og services finder vi i samfundslivet, som knytter sig til forbrugernes sundhedsrelaterede forbrugeradfærd, og hvordan tilskyndes forbrugeren ifl. disse til at handle på sundhed på en særlig måde? Her kan man eksempelvis kigge på forbrugernes holdning og praksis i forhold til private sundhedsforsikringer, mærkningsordninger (eks. nøglehul & økologimærket) og sundhedskampagner. Derved kan man afdække hvorledes forbrugerne forstår og håndterer udfordringen om at skulle leve og tage ansvar for et sundt liv. En anden mulighed er kvalitativt at undersøge forbrugeradfærd i forhold til udvalgte produkter, services og sundhedsbrand. Et centralt fokus er her de processer, der er i spil når forbrugernes træffer et valg, afkoder sundhedsbudskaber og omsætter det til praksis. Side 17 af 41

18 4.5 Strategisk kommunikation Ved spørgsmål til emnerne under dette fagområde kontakt Lars Pynt Andersen, Institut for Marketing og Management, 4.5a Corporate Communication Corporate communication er et udtryk for, at virksomheder i stigende grad betragter og håndterer kommunikation som et strategisk ledelsesanliggende. Corporate communication er både en kommunikationsstrategi, et organiseringsideal og en organiseringspraksis. Man kan vælge at skrive inden for et af følgende emner: integreret kommunikation, samspillet mellem intern og ekstern kommunikation, auto-kommunikation, corporate branding, corporate identity, corporate culture, corporate image, issues management og corporate social responsibility 4.5b Markedskommunikation De strategiske overvejelser over hvordan virksomheder får mest ud af deres kommunikationsindsats er stadig relevante, det være sig udformningen af den enkelte reklame så den tjener den overordnede strategi bedst muligt eller overvejelser over hvordan kommunikation integreres internt/eksternt, mellem medier eller på tværs af flere brands. Eksempler på emneområder kunne være: -reklameudformningsproblemer, hvordan udformes reklame så den fungerer mest hensigtsmæssigt i forhold til målgruppen. Kan f.eks. udføres som kvalitativ receptionsanalyse eller (web)survey. -medieplanlægningsproblemer, hvordan udformes en kampagne mest effektivt i forhold til tilgængelige ressourcer. Kan både løses rent økonometrisk og kreativt i forhold til alternative medier. -markedskommunikation som dialog i sociale medier. Kan man virkelig få noget ud af at Tweet e som virksomhed, og hvordan får man noget brugerinvolvering på sin Facebook side der giver værdi for både virksomhed og (for)bruger? Side 18 af 41

19 (5). MIKROØKONOMI Ved spørgsmål til emnerne, kontakt Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Christian Kronborg: eller Morten Skak 5.1 Adfærdsøkonomi og eksperimentiel økonomi Forståelse af individers adfærd og viden om deres præferencer er yderst relevant i mange sammen-hænge - som ved implementering af offentlige interventioner eller for virksomheder i salgsøjemed. Empiriske studier og eksperimenter af individers adfærd har ofte vist en uoverensstemmelse mellem hvordan individer rent faktisk handler og hvad vi vil forvente givet antagelserne fra neoklassiske økonomiske teori om den rationelle mand homoeconomicus. Indenfor de seneste år har man med stigende interesse forsøgt at forklare disse irrationelle adfærdsmønstre via psykologiske teorier deraf navnet behavioural economics. Med afsæt i resultater fra økonomiske eksperimenter og værdisætningsundersøgelser forsøges individers adfærd forklaret gennem psykologiske teorier om menneskets adfærd, og herefter indarbejdet i den økonomiske model (og teori) apparat. Forudsætninger: Emnerne indenfor dette tema forudsætter grundlæggende kendskab til mikroteori fra fagene "Mikroøkonomi", "Virksomhedens økonomi" eller lignende. Følgende emner kunne anvendes indenfor dette tema: 5.1a Heuristics og bias i hypotetiske værdisætningsmetoder Såfremt den studerende viser interesse for det vil der være mulighed for at få udleveret datasæt fra eksisterende spørgeskemaundersøgelser til egne analyser. 5.1b Regulering af adfærd Hvorfor og virker det? Fokus kunne være på livsstil og adfærd der påvirker vores sundhed. 5.1c Eksperimentel økonomi Med udgangspunkt i tidligere studier eller gennemførelse af eget eksperiment undersøges individers adfærd i en bestemt økonomisk sammenhæng. Side 19 af 41

20 5.2 Arbejdsmarkedsøkonomi/-politik Tilstandene på arbejdsmarkedet er af overordentlig stor betydning for den enkelte såvel som for samfundet som helhed. På mikroniveau kan den enkelte persons deltagelse eller udelukkelse fra markedet ses som en funktion af personernes og virksomhedernes adfærd under de restriktioner, som markedet er underkastet. Det gælder markedsformen og de økonomisk politiske virkemidler. På makroniveau er arbejdsmarkedets funktionsmåde af stor betydning for arbejdsløshedsniveauet og dermed for de produktionsressourcer, der er til rådighed for økonomien. Forudsætninger: Emnerne indenfor dette tema forudsætter grundlæggende kendskab til mikroteori fra fagene "Mikroøkonomi", "Virksomhedens økonomi" eller lignende. Følgende emner kunne anvendes indenfor dette tema: 5.2a Labour standards / Employment protection legislation 5.2b Reducerer minimumslønninger beskæftigelsen? 5.2c Er der stadig hysteresis på de europæiske arbejdsmarkeder? 5.2d Insider-outsider teorier 5.2e Outsourcing og lønniveauer 5.2f Optimalt valg af uddannelse 5.2g Dagpenge og kontanthjælp 5.2h Aktiv arbejdsmarkedspolitik 5.3 Bolig- og byøkonomi Boligøkonomi handler om husholdningernes valg af optimal boligform under de begrænsninger, som boligmarkedet, de finansielle markeder og den økonomiske politik fastlægger. Fri konkurrence hersker på nogle områder, men for mange boligformer er der lovregulerede begrænsninger. Det gælder også for boligfinansieringen. Byøkonomi handler om byernes (og landets) struktur og udvikling, som en funktion af optimale valg for lokaliseringen af virksomheder og boliger. Også her kan regulering påvirke markedets funktionsmåde. Forudsætninger: Emnerne indenfor dette tema forudsætter grundlæggende kendskab til mikroteori fra fagene "Mikroøkonomi", "Virksomhedens økonomi" eller lignende. Eksempler på emner under dette tema kunne være: 5.3a Bolig og velfærd siden Anden Verdenskrig 5.3b Sammenhængen mellem boligsektoren og konjunkturbevægelserne 5.3c Huslejeregulering og fordeling Side 20 af 41