Svend Auken Landet bag det store hav. Refleksioner over Danmarks forhold til USA efter 2 verdenskrig.
|
|
- Nora Bundgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Svend Auken Landet bag det store hav. Refleksioner over Danmarks forhold til USA efter 2 verdenskrig. Tre spor præger dansk udenrigspolitik efter 1945: Den kolde krig eller truslen fra Sovjetunionen, FN eller kampen for en global retsorden og endelig EU eller deltagelsen i et bredt europæisk samarbejde. Over alle disse spor hviler der en skygge fra stormagten på den anden side af Atlanten. Forholdet til USA spiller en afgørende rolle for Danmark i alle faser af vores nyere historie. For danskerne er der ingen tvivl. Det var præsident Roosevelts beslutning om amerikansk krigsdeltagelse på de allieredes side der vendte krigslykken i Krigsmobiliseringen af den enorme amerikanske industri skabte næsten uendelige tilførsler af moderne køretøjer, fly, skibe og våben (og efterlod USA med et evigt militært/industrielt kompleks) og skabte dermed en materiel overlegenhed. Friske tropper blev sat ind og kunne hjælpe de trængte englændere. Krigshistorikere har senere påvist at tyske soldater var de engelske overlegne bortset fra luftduellerne i slaget om England. De var bedre udrustede, bedre trænede, mere motiverede og frem for alt med langt dygtigere officerer. Dette overtag blev udlignet af den amerikanske krigsdeltagelse. Og efterfølgende er USA blevet tildelt rollen som landet der kom os til undsætning da truslen om nederlaget til diktaturet var reel. Glemt blev hurtigt det russiske folks lidelser og den Røde Hærs kamp mod den invaderende tyske hær (med masser af danske deltagere i Frikorps Danmark og SS kommando Viking ikke siden 1864 har så mange danske soldater været i krig). Sejren i 1945 var de allieredes sejr. Vores forbundsfæller fra UK og vores nye beskyttere fra USA udfriede Danmark i maj 1945 og var nådige nok til at anerkende Danmark som en medallieret nation. Dette billede af totalitær trussel, dansk forsvarsløshed, besættelse og redning af stærke, frie allierede der talte engelsk, kom til at stå prentet ind på den politiske nethinde i hele efterkrigstiden. Spørgsmålet om Danmarks frihed og selvstændighed blev uløseligt knyttet til alliancen med USA. USA var den store sponsor for det nye FN. USA var ansvarlig for Tyskland. USA var den eneste magt der kunne matche Stalins Sovjet. Leverancer fra USA var afgørende for dansk forsvar og dansk økonomi. Intet under at Danmark hurtigt blev USA s trofaste følgesvend og det har vi på nær nogle enkelte, markante episoder været lige siden. Under Fogh regeringen er det så tydeligt at man kan skære i det. Når USA har talt, har Danmark også talt som en erfaren NATO diplomat for nylig sagde til mig. Som det eneste nordiske land deltog Danmark i USA s angreb på Irak, og vi er blandt de få der har en egentlig krigsstyrke udstationeret. Fogh og Bush har gjort et nummer ud af deres særlige forhold. Fogh har været til decaffineret morgenkaffe i det Hvide Hus. Han har været budt på frokost, og Fogh er sammen med Blair og Lomborg noget af det bedste Bush-administrationen har set fra Europa. På vej til G7 i Skotland i sommeren 2005 aflagde Bush statsbesøg i Danmark. Under tæt politibeskyttelse hyldede han Fogh regeringens loyalitet overfor USA og sit personlige venskab med statsministeren. Nærmere en amerikansk præsident har ingen dansk regeringsleder været. Selv ikke Krags gode forhold 1
2 til Lyndon B. Johnson kunne måle sig med Foghs til Bush. På den amerikanske højrefløj er forholdet til Danmark blevet en idealmodel for hvordan Europa og USA skulle samarbejde: Ubetinget loyalitet over USA som den frie verdens leder og forsvarer af frihed og demokrati. Opbakning i alle internationale sammenhænge navnlig når der er kritik af USA s politik og beredthed til at stille med troppestyrker når USA skal danne en koalition til en militær ekspedition. Der er således langt flere danske soldater under amerikansk kommando end under FN s! Strømmen siden 2003 af konservative lawmakers med speakeren, Dennis Hastert, flertalslederen i Repræsentanternes Hus, Roy Blunt, og tidligere flertalsleder i senatet, Trent Lott i spidsen til København har aldrig været stærkere. Danmark er blevet mønsterlandet som alle gerne vil besøge, og når man er i Washington modtages man med åbne arme som dansker. Danskerne er et forbillede for os alle som senator Gordon Smith leder af senatets underudvalg for europæiske anliggender udtrykte det på et møde i København i november Men også under Nyrup regeringen var bindingen stærk. Der var et slægtskab mellem de to regeringer, Clintons og Nyrups. De tiltrådte samtidigt. Begge var de centrum-venstre. Deres prioriteringer: Fredeliggørelsen af verden efter murens fald, flere jobs og styr på økonomien og de globale miljøproblemer efter Rio, var de samme. Og begge ønskede at vise en pragmatisk tilgang til problemerne og demonstrere politisk håndelag. Danske topministre besøgte Washington som EU formandskabsland i foråret 1993, og båndene mellem amerikanske og danske kolleger blev både politiske og personlige. Hertil kom en betydelig personlig popularitet for præsident Clinton hos danskerne. Højdepunktet var hans besøg i Danmark 1997, hvor politikere og befolkning stod på nakken for at hylde ham og venskabet med USA. Forholdet til Nyrup var udmærket, men om noget venskab var der ikke tale. Jeg tror det har været en stor skuffelse for den socialdemokratiske statsminister (og meget uretfærdigt) at han ikke blev inviteret med i den 3 Vejs kreds af centrum venstre politiske ledere som Clinton, Blair og Schröder organiserede og hvor Göran Persson var med, men ikke Nyrup. Derimod var forsvarsminister Hans Hækkerups forhold til skiftende amerikanske forsvarsministre meget tæt og personligt. I historiens løb har der været meget få kriser i det bilaterale forhold. Danmark var med blandt stifterne af Atlantpagten, og vi har altid forsøgt at være loyale medlemmer. Danske regeringer har systematisk bakket op bag amerikanerne i alle faser af den kolde krig. Uenigheden om dobbeltbeslutningen med de famøse danske fodnoter skabte få reelle problemer i forholdet til USA. Også i det amerikanske politiske liv var der heftig kritik af Reagans voldsomme oprustning og konfrontationspolitik overfor USSR ( ondskabens rige ), og det Hvide Hus var vant til at regeringen havde en opfattelse, mens parlamentet havde en anden. Reagan-administrationen opnåede aldrig flertal i begge kongressens kamre, og navnlig mht. oprustningen var der en ganske markant demokratisk kritik. Fodnoter i NATO kommunikéer var ikke usædvanlige og Danmarks havde den samme ordlyd med reservation overfor NATO s opstilling af Pershing II og Cruise missiler og i øvrigt var det den samme kritik der lød fra socialdemokratiske partier overalt i Europa. Og Schlüterregeringen var loyal overfor Reagans udenrigspolitik. (Det er i øvrigt en historisk interessant tilfældighed at i 2
3 de sidste 30 år har der været centrum venstre regeringen i Danmark når demokraterne har haft det Hvide Hus i Washington, mens borgerlige regeringer har siddet ved magten mens republikanerne har siddet på præsidentposten). Meget loyal endda. Bush senior kom på besøg i København. Gæster hos den danske regering var også udenrigsminister Schultz og den stærke ideolog i Reagans oprustningspolitik, danofilen Richard Perle. Washington sendte dygtige diplomater til København, og der var en meget tæt dialog. Valget i 1988 som tilsyneladende blev udskrevet for at beskytte dansk troværdighed overfor USA amerikanske orlogsfartøjer ville blive fornærmet hvis de under flådebesøg skulle underrettes om dansk officiel modstand mod atomvåben på dansk territorium, hævdede Uffe Ellemann-Jensen havde udelukkende en dansk baggrund. Valget blev udskrevet efter udsoningen mellem Reagan og Gorbatjov og havde alene til formål at straffe Socialdemokratiet og mig som ny formand, slippe af med CD og Kristeligt Folkeparti og bane vejen for radikal regeringsdannelse. Der var for mig at se overhovedet ingen USA/Danmark konflikt i det valgs hovedemne, men det kan vi først få endelig bekræftet når de danske arkiver omsider åbnes. (Mon ikke det var på tide at afskaffe det danske hemmelighedskræmmeri. I en moderne, åben IT verden virker vores lovbestemte lukkethed helt forældet. Her kunne vi lære meget af USA.) Grønland har været et omstridt emne i det dansk amerikanske forhold. Først indgik ambassadør Kauffmann egenhændigt en forsvarsaftale om Grønland med den amerikanske regering under krigen der reelt gav USA hånds- og halsret over det grønlandske territorium. Det blev til anlæg af baser (inklusiv flytning af Quanak boplads), fri overflyvning for amerikanske militærfly og opbygning af den vigtige radarstation i Thule som blev en hjørnesten i den amerikanske radar/ varslingskæde i forhold til et sovjetisk kernevåbensangreb. Senere vendte H.C. Hansen hovedet bort da han blev informeret om at B52 maskiner med atomvåbenlast regelmæssigt benyttede de amerikanske flyvebaser i Grønland. Grønlandske myndigheder blev aldrig orienteret. Senere kom diskussionen om opgraderingen af Thule radaren i forbindelse med det amerikanske antimissilforsvarsprogram. De forhandlinger startede allerede i slutningen af 1980 erne, men fandt først deres endelige afslutning i 2004 da Danmark bistået af Grønlands landsstyre indgik en aftale med USA om Thule radaren der gav grønlænderne en række konkrete fordele i det bilaterale forhold til USA og en mere reel indflydelse på dansk udenrigspolitik på vegne af Grønland. I Danmark blev aftalen godkendt i bred enighed idet socialdemokrater og de radikale valgte at lægge afgørelsen om opgraderingen af radaren i grønlandske hænder, mens de to partier fortsat opretholdt deres modstand mod selve opstillingen af det amerikanske missilforsvar. Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti valgte også at følge amerikanerne her. Vietnam-krigen fremkaldte stor modstand blandt unge mennesker over hele verden, ikke mindst i USA hvor værnepligten der i princippet omfattede alle (bortset fra de rige og veluddannede som 3
4 ofte slap fri inklusiv hele toppen i den nuværende amerikanske administration), gjorde at krigsmodstanden blev en aktiv folkesag og mobiliserede en stærk studenteropinion med demonstrationer, afbrænding af indkaldelsespapirer og afsløringer af hemmelige dokumenter. Denne modstand kom også til Danmark, men skiftende regeringer først Krag og siden Baunsgaard valgte enten at være passive eller fremkomme med spage indsigelser. Per Hækkerup var som udenrigsminister tilmed en kraftig forsvarer for præsident Johnsons krig. Jeg glemmer aldrig da jeg som debutant på den socialdemokratiske kongres i 1965 blev jordet af en veloplagt udenrigsminister der retorisk spurgte forsamlingen om hvor meget den troede NATO garantien for dansk sikkerhed var værd hvis USA brød sit løfte til Sydvietnam! Exit Auken. Senere blev støtten til USA et problem for Krag fordi den afgørende svækkede hans troværdighed og bragte ham på kollisionskurs med alle de unge han var så brændende optaget af at få et godt forhold til. Først under Anker Jørgensen der havde været aktiv i Vietnam-bevægelsen fra starten, kom der en tydelig dansk afstandtagen fra amerikanernes krig. K.B. Andersen havde i øvrigt som udenrigsminister et tæt forhold til Henry Kissinger hvad der nok var med til at lægge en dæmper på det danske kritiske engagement. De unge der gik på gaden og protesterede mod Vietnam-krigen var i øvrigt den mest amerikaniserede ungdom man endnu havde set. Musikken var Dylan, Baez, Joplin, Seeger og Morrison. Forbilledet var de amerikanske demonstrationsformer. Bøgerne om krigen var amerikanske, talerne og heltene var amerikanske krigsmodstander, og derfor blev modstanden en konkret modstand mod krigen og den amerikanske regering ikke en anti-amerikansk manifestation. Siden har amerikansk kultur uden megen modstand sat sine spor overalt i det danske samfund, og mennesker lever fint med at sondre mellem USA og den til enhver tid værende amerikanske præsident. Vi kan lide USA. Men ikke Bush, Cheney and Rumsfeld. Sådan tænker danskerne. Og kunne de bestemme, havde Kerry slået Bush med flere længder i Danmarks forhold til USA er selvsagt præget af vores medlemskab af EU og vort ønske om at være et konstruktivt medlem af unionen. Som tommelfingerregel kan man sige at hvor EU har kompetence og/eller stærke fælles politikker, er Danmark tilbøjelig til at lytte til sine europæiske allierede i konflikter med USA. Dette mønster er særdeles tydeligt i handelskonflikter hvor Danmark altid loyalt bakker den fælles linie op, om end Danmark som frihandelsland ofte kan være kritisk i de interne drøftelser. Også på miljøområdet hvor EU i perioder har haft en markant ydre profil, har Danmark som regel været sammen med sine europæiske kolleger og ikke fulgt den amerikanske linie. Amerikansk politik på konkrete områder kan ofte være en håbløst usmidig blanding af højtflyvende principper og så den snævrest tænkelige varetagelse af amerikanske koncerners interesser. En vanskelighed er at det amerikanske udenrigsministerium ikke har nogen særlig stærkt placering i det interne Washington hierarki (ofte udgår policy beslutninger direkte fra det Hvide Hus), men til gengæld spiller det amerikanske diplomati en stor rolle i mange europæiske hovedstæder. Derfor har USA ofte held til at splitte europæerne hvorimod det kniber meget med at spille en konstruktiv, ledende rolle. Et helt specielt problem er det at senatet skal ratificere indgåede traktater med 2/3 s flertal. Selv hvis præsidenten er positiv det er George W. Bush sjældent er det uhyre svært at få ratificeret internationale aftaler som pålægger USA pligter og indskrænker deres 4
5 råderum. Og derfor er det et overraskende fåtal af de store internationale traktater som USA har ratificeret. Og mange har man direkte bekæmpet. Lad mig blot i flæng nævne: Kyoto protokollen, aftalerne om biodiversitet og biosikkerhed, konventionerne om skydevåben, landminer, søret, transport af farligt affald, atomprøvestop og oprettelse af en international straffedomstol. På alle disse områder har man savnet amerikansk lederskab, og Danmark har som resten af verden været meget kritisk overfor USA. Den eminente samtidshistoriker, Timothy Garton Ash, skriver i sin fremragende bog Free World fra 2004 at Europa og USA er gennemrevet af to konflikter der er meget forskellige, men som har en tydelig interdependens. I Europa går skellet mellem hvad Ash kalder eurogaullisme (troen på et stærkt og uafhængigt Europa som modstykke til USA) og euroatlantisme (troen på et stærkt atlantisk partnerskab mellem USA og Europa), mens brudfladen i Washington er mellem multilaterlisme og unilateralisme. Hvis eurogaullisterne er i fremmarch så vil Washington instinktivt rykke mod det unilaterale ( go it alone ), mens euroatlantisme befordrer multilateralisme. Og omvendt. Hans lære er at europæere gør klogt i at bevare det transatlantiske venskab samtidig med at man arbejder ud fra egne holdninger og interesser. I længden er det den eneste måde man kan flytte amerikanerne og dermed bevæge verden i den rigtige retning. Dansk udenrigspolitik er født euroatlantisk og multilateralistisk, og vi bør derfor kunne spille en langt mere aktiv og målrettet udenrigspolitisk rolle ikke mindst i forhold til vores venner i USA. Løsningen er ikke den historiske og aktuelle følgagtighed, men et arbejde for en fælles europæiske holdning der udtrykker viden om og sympati for USA uanset at vi kan være meget uenige om mange konkrete sager. 5
Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5
Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.
Læs mereDen kolde krigs afslutning
Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende
Læs mereTema. 12 bøger. Om danske politikere
Tema 12 bøger Om danske politikere Vi har tit en holdning til dem, lige meget hvor på de politiske fløje de er placeret. Vi har samlet 12 biografier om danske politikere, så du kan blive lidt klogere på
Læs mereDen kolde krigs oprindelse
Den kolde krigs oprindelse Forskellige interesser År 1945 var begyndelsen på en lang periode med uenigheder og misforståelser mellem Sovjetunionen (USSR) og dens tidligere allierede i Vesten (især USA)
Læs mereTale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012
1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde
Læs mereDe allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten
Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september
Læs mereLad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist.
1 SIUMUT/FOLKETINGET ÅBNINGSDEBAT 2012 Doris Jakobsen ------------------------------------------------------------------------------------------------------- Lad mig starte med at rose regeringen for den
Læs mereDen kolde krig som indenrigspolitisk slagmark
Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,
Læs mereDanmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.
Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende
Læs mereHvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk
Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som
Læs mereVar der tre, som stod sammen med USA, var det Aznar, Fogh og Blair. Nu er de bekymrede
Var der tre, som stod sammen med USA, var det Aznar, Fogh og Blair. Nu er de bekymrede Anders Fogh Rasmussen var vært og havde inviteret sine gamle politiske kampfæller til København. Sammen vil de genopfinde
Læs merePerspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh
Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til
Læs mereFørste verdenskrig. Våbenstilstand.
Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med
Læs mereIndfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 28. november 2018 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven
Læs mereBRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE
BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde
Læs mereDet er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.
Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit
Læs mereUSA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5
USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet
Læs mereULVE, FÅR OG VOGTERE 2
Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud
Læs mereTo ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting.
EUROPA-FLØJE Danskernes EU-skepsis falder undtagen på den yderste højrefløj Af Gitte Redder @GitteRedder Tirsdag den 31. oktober 2017 De mest højreorienterede danskere bliver stadig mere skeptiske over
Læs mereHjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer
Gruppearbejde: Opgave A Pax Americana? det amerikanske missilskjold og verdensfred (AT eksamen: Fysik og samfundsfag) Problemformulering Denne opgave vil undersøge, hvordan opbyggelsen af et amerikansk
Læs mereDette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat.
Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. I marginen har udenrigsråd Brun skrevet sine rettelser og tilføjelser, som
Læs mereTemperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen
02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro
Læs mereAf Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted
Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,
Læs mereHold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!
Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for
Læs mereLandets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P
PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske
Læs mere35 Sammenfatning og perspektiver
DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 35 Sammenfatning og perspektiver Hvor de sikkerhedspolitiske debatter i de første 15-17 år efter befrielsen især var foregået mellem et fåtal af folketingspolitikere, blev
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER
Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn
Læs mereDen sikkerhedspolitiske dagsorden, 3. maj 1984
Den sikkerhedspolitiske dagsorden, 3. maj 1984 Her følger debatten om den sikkerhedspolitiske dagsorden, som den fandt sted i Folketinget med deltagelse af Lasse Budtz (S), udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereDanmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug
grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark
Læs mere19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk
19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ
Læs mereTale på Dialogmøde i Domen Jeg er glad for, at vi i dag har freds- og konfliktforskere, venstrefløjspolitikere og fredsbevægelse i en
Tale på Dialogmøde i Domen 21.9. 178 Jeg er glad for, at vi i dag har freds- og konfliktforskere, venstrefløjspolitikere og fredsbevægelse i en fælles dialog. Vi kan lære af hinanden, og sammen påvirke
Læs mereI dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.
GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang
Læs mereDen 2. verdenskrig i Europa
Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj
Læs mereBorgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier
Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre
Læs mereDet Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS
Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog
Læs mereDEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling
DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.
Læs mereOle Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal
Ole Bjørn Kraft Frem mod nye tider En konservativ politikers erindringer 1945-47 Gyldendal Indhold Forord s. 5 Forsvarsminister i befrielsesregeringen Frihedens første dage s. 13 Et møde i den konservative
Læs mereHvis demokratiet skal begrænses
Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,
Læs mereDansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat
Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge
Læs mereInddæmningspolitikken
Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen
Læs mereJeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.
1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos
Læs mereTak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.
Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder
Læs mereDet amerikanske århundrede
Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske
Læs merePer Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG
Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960
Læs mereKilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.
Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig
Læs mereSamfundsfag, niveau C Appendix
Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg
Læs mereErik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke
Læs mere(Det talte ord gælder)
+HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereDen radikale forsvarsminister Peter Rochegune Munch ( )
Den radikale forsvarsminister Peter Rochegune Munch (1870-1948) - og hvad mellemnavnet Rochegune eventuelt hentyder til. Peter Munch I den fortsatte jagt på "horeungen", Peter Rochegune Munch, den radikale
Læs mereDANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV
DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV Af Kontreadmiral Nils Wang Artiklen er skrevet med afsæt i den tale, som forfatteren holdt ved åbningen af konferencen Seapower.dk., som Søe-Lieutenant-Selskabet
Læs mereÅrsplan for hold E i historie
Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder
Læs mereÅbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.
Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands
Læs mereUndersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen
Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.
Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske
Læs mereMarie-Louise Knuppert 1. maj 2014
Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer
Læs mereInternationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A
De forenede nationer en kamp for freden Aldrig mere krig FN s historie Internationale organisationer FN blev dannet den 24. oktober 1945 (FN-dagen) som følge af Anden Verdenskrig. FN-pagten blev godkendt
Læs mereKriser og konflikter under den kolde krig
Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA
Læs merePressekonference med senator Bob Graham 7. januar 2015: Afklassificer de 28 sider! Fuldt dansk udskrift
Pressekonference med senator Bob Graham 7. januar 2015: Afklassificer de 28 sider! Fuldt dansk udskrift Senator Bob Graham: Jeg vil gerne takke Walter og Steve kongresmedlemmerne Jones og Lynch for deres
Læs meretil brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017
Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt Dato: 1. februar 2017 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0392 Dok.: UDKAST TIL TALE til
Læs mereWorkshop: EU og EU s rolle i verden
Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,
Læs mereDanmark og den kolde krig
Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.
Læs mereUSA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud
Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og
Læs mereGallup om danskernes paratviden
TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:
Læs mereNotat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.
Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og
Læs mereTekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve
s telefonnr. 1 Danskhed Hit med historien 9. klasse Jens Aage Poulsen 32,00-50 i bogen - Født som dansker? - Dansk på dagsordenen - Hvem og hvordan er danskerne? - Nationalisme - Sådan er danskerne! -
Læs mere2. verdenskrig i Europa
Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september
Læs mereHer er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.
Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.
Læs mereNotat fra Cevea, 03/10/08
03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne
Læs mereTVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER
NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk
Læs mereHvor udbredt er troen på konspirationsteorier i Danmark?
20. april, 2018 Hvor udbredt er troen på konspirationsteorier i Danmark? Michael Bang Petersen & Mathias Osmundsen (michael@ps.au.dk / m.osmundsen@ps.au.dk) Arbejdspapir, Institut for Statskundskab, Aarhus
Læs mereDanske vælgere 1971 2007
Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt
Læs mereOsmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.
Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken
Læs mereEfteropgaver Mission Kold Krig
Efteropgaver Mission Kold Krig Trumandoktrinen Præsident Truman stod bag Trumandoktrinen i USA. Undersøg Trumandoktrinens betydning for Den kolde krig. Se elevopgave om Trumandoktrinen herunder Spionage
Læs mereSom spørgsmål D og E er formuleret, vedrører de samme emne - beslutningsgrundlaget for Danmarks deltagelse i Irak-krigen og mine udtalelser derom.
Forsvarsudvalget 2014-15 (2. samling) FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 70 Offentligt Samråd D, E og F i Forsvarsudvalget 17. september 2015 Emne: Grundlaget for Irak-krigen og nedlæggelse af Irak-
Læs mereIntervention i Syrien
Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.
Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske
Læs mereHovedpunkter 1. Tiden, hvor USA kunne gå på vandet 2. Opgøret med Clintons fumleri (som Reagan havde gjort op med Carters) 3. Forløbet: Den hurtige
Hovedpunkter 1. Tiden, hvor USA kunne gå på vandet 2. Opgøret med Clintons fumleri (som Reagan havde gjort op med Carters) 3. Forløbet: Den hurtige beslutning om at gå i krig Vejen til den letvægtsoptionen
Læs mereStormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.
Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod
Læs mereNATO S YDERSTE FORPOST MOD ØST
Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden www.kalklandet.
Læs mere2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereDanskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017
Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad
Læs mereBush-bombe under dansk EU-politik
Bush-bombe under dansk EU-politik Inden for to år skal danskerne afgøre nationens placering i den nye verdensorden - Danmark står over for et opgør med EU-forbeholdene - Med de central- og østeuropæiske
Læs mereK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R 10 9 8 7 5 2 Andet Finland Sverige Norge Holland Tyskland Frankrig Storbritannien USA 2017 2018 I meget lav
Læs mereET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE
ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er
Læs mereNationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse
Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer
Læs mereTyske troppebevægelser
Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet
Læs mereUdenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995
Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet
Læs mereRØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.
RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 1.6.2005 B6-0352/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Elmar Brok, James
Læs mereTanker om TERROR. Erik Ansvang.
1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center
Læs mereHer er Europas politiske landkort
Her er Europas politiske landkort Se, hvor befolkningerne i Europa sætter deres kryds, og se sammenhængen mellem vælgernes opbakning til regeringen og den økonomiske situation. *** 1 Krise - ikke ideologi
Læs mereIndfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer
Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,
Læs mereGallup til Berlingske. om Venstre og Søren Gade. Gallup til Berlingske. TNS Dato: 8. maj 2015 Projekt: 61927
om Venstre og Søren Gade Feltperiode: Den 7. 8 maj. 2015 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte venstre vælgere ved Folketingsvalget 2011 Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.008 personer
Læs mereFolkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?
Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil
Læs mereLO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup
LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup Terndrupcentrets torv var næsten ikke stort nok, så mange var mødt frem, da formanden for LO Rebild, Allan Busk, bød velkommen til de mange fremmødte. Men der
Læs mere