Indholdsplan Skoleåret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsplan Skoleåret 2014-2015"

Transkript

1 Indholdsplan Skoleåret

2 Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Elever a. Beskrivelse b. Optagelse 3. Dagligdag a. Kontaktlærersystemet b. Weekends c. Regler d. Dagsprogram e. Skemaer 4. Undervisning a. Generelt b. Fag med prøver c. Fag uden prøver 5. Specielle forløb og særlige uger 6. Uddannelsesvejledning 7. Kalender 8. Bilag 2 af 53

3 1. Formål og værdier Rebild Efterskoles formål er at drive en efterskole inden for rammerne af de gældende regler om frie kostskoler Rebild Efterskoles overordnede værdigrundlag er følgende: Det kristne livssyn: * At mennesket er skabt af Gud og derfor enestående og med en særlig værdi * At mennesket er sat til at forvalte Guds skaberværk i al dens mangfoldighed med ansvar også for kommende generationer * At mennesket er elsket af Jesus Kristus og omgivet af hans kærlighed og derfor sat til at leve i kærlighed til medmennesket Det nærmere formål er: Fællesskab og demokrati som livskvalitet: * At udvikle elevernes bevidsthed om fællesskabets betydning for den enkelte * At udvikle elevernes bevidsthed om at forskellighed beriger fællesskabet * At vække lysten til aktiv deltagelse i en demokratisk samfundsopbygning Ansvarlighed og personlig frihed: * At fremme social forståelse, tolerance og gensidig hensynstagen * At fremme respekt og forståelse for såvel teoretisk som praktisk arbejde * At fremme forståelsen for at holdninger og handlinger har konsekvenser * At lære at tage ansvar for at en fælles dagligdag kan fungere Fæstne og udbygge almen viden og skolekundskaber: * At bibringe forståelse for de almene problemstillinger som vi alle er en del af * At opleve værdien af fordybelse og kvalitet i skolearbejdet * At tilbyde undervisning der giver mulighed for folkeskolens afgangsprøve og 10.klasse prøve Udvikle det praktisk-musiske * At styrke ånd, leg og fantasi som vigtige menneskelige værdier * At stimulere lyst og evne til at skabe gennem faciliteter, fagudbud og samværsformer * At tilbyde en mangfoldighed af oplevelser og sanseindtryk Skærpe opmærksomhed for natur og miljø * At lære en aktiv og ansvarlig adfærd i forhold til vort miljø * At give mulighed for naturoplevelser * At lære at naturen er noget vi skal færdes i og værne om i al dens mangfoldighed. Formuleret på hverdagsdansk betyder det: Rebild Efterskole er præget af en kristen grundholdning, hvilket for os betyder, at vi ser hver enkelt elev som enestående og med en særlig værdi. Skolen står for en imødekommende kristendom, der har plads til alle uanset baggrund. Eleverne møder voksne med værdier og holdninger til livet, der med respekt for den enkelte udfordrer eleverne i efterskolens forpligtende fællesskab. Vi arbejder dagligt med at udvikle eleverne både personligt, socialt og fagligt. Ansvar, hensynstagen og tillid er nøgleord for fællesskabet. Også gennem sport, adventure og fokus på sund kost søger vi at give eleverne muligheder for at skabe et godt liv, med selvværd og åbenhed for livets mange muligheder. 3 af 53

4 Morgensang: På almindelige skoledage er der morgensang for alle. Denne finder sted efter den første time. Vi synger nye og gamle salmer og sange, og livets store emner som kærlighed, næstekærlighed, tro, frihed og tilgivelse kommer til udtryk på vidt forskellige måder. Vi afslutter med Fadervor. I løbet af året vil der være nogle få anledninger, hvor kristendommen og kirken er i centrum, bl.a. en skolegudstjeneste i den lokale kirke, hvor elever og lærere medvirker. Du vil endvidere møde medarbejdere, der ikke er bange for at snakke og udfordre, når vi møder spørgsmål om liv og tro. Morgensang er: Fællessang, Fortælling og Fadervor! Nogle enkelte af vores elever kommer fra hjem, hvor kristendommen har været en integreret del af tilværelsen, en del elever har været aktive i kirkelige sammenhæng (spejdere m.m.), men mange har ikke en afklaret holdning til tro og tvivl. Denne sammensætning af elever er vi meget glade for! 2. Elever Rebild Efterskole er åben for alle og optager eleverne i den rækkefølge, de melder sig. Endelig optagelse sker først efter et besøg på skolen, hvor skolens forstander eller evt. en anden medarbejder snakker en times tid med den kommende elev og hans/hendes forældre med det formål at gøre de besøgende bekendt med hele skolens virke og medvirke til en afklaring, om Rebild Efterskole er det rigtige valg. Fælles for alle elever er, at de har været på besøg, de har sagt ja til, at de vil og kan gå i skole, og at de positivt har tilkendegivet, at det er deres eget valg. Antal elever (august 2014):60 (Fordelt som i skemaet) 9. klasse 10. klasse Der optages hvert år enkelte 2. årselever. Optagelse sker efter ansøgning fra elev/forældre, samtale med forstander og skolevejleder og efter at ansøgningen har været forelagt medarbejderrådet. Fra skolens side ønsker vi at begrænse dette tal til nogle få. Konkret i dette skoleår er der seks 2. årselever. Det forventes, at kommende 2. årselever er positivt indstillet overfor skolen. Groft sagt kan kommende 2.årselever deles i to grupper: Elever som aktivt og interesseret kan og vil være med til at præge det kommende skoleår. Elever som fagligt og/eller socialt har behov for endnu et år på netop vores skole. 4 af 53

5 3. Dagligdag Kontaktlærersystemet For at skabe tryghed og trivsel for den enkelte elev laver vi kontaktgrupper med ca. 10 elever i hver gruppe. Kontaktgruppen er elevens primære "netværk" med voksen tilknytning, et overskueligt og trygt holdepunkt på skolen. Til hver kontaktgruppe tilknyttes en kontaktlærer (huslærer), der skal støtte, hjælpe og vejlede eleven i alle spørgsmål, hvor han/hun har behov. Kontaktlæreren "holder øje" med sine elever og involveres, hvis der opstår større konflikter, der implicerer vedkommendes kontaktelever. Kontaktlæreren har den primære kontakt til hjemmet. Der afholdes kontaktgruppemøde hver 3. uge. Derudover vil der 6 gange om året være kontaktsamtaler, hvor den enkelte elev får en personlig samtale med kontaktlæreren. Efter kontaktsamtalerne mailer eller ringer kontaktlæreren til forældrene for at fortælle om hvordan det går og om målene/planerne for den kommende periode. Udover kontaktlærerne får to lærere timer til at stå stand by i de til fælde, hvor de i perioder er brug for en ekstra hånd. Tilsyn I hverdagen fra kl er der medarbejdere på skolen til undervisning m.m. Uden for dette tidsrum er arbejdet fordelt på medarbejderne. Kl varetages vagten af en medarbejder, der står for morgenløb, registrering af syge, morgenmad m.m. Kl møder to lærere, som dels spiser og gør rent sammen med eleverne, dels har samvær med eleverne i løbet af aftenen. Bl.a. er der en lektietime hver aften, hvor den enkelte elev kan få hjælp. Som en del af lektietimen tilbydes der lektiecafé, hvor lærerne har ekstra fokus på at hjælpe. Nogle aftener er der større eller mindre arrangementer, mens der andre aftener er tid til samtale, spil og sport og helt almindeligt samvær. Kl varetages vagten af enten forstanderparret fra eget hjem - der ligger i umiddelbar tilknytning til skolen - eller af en medarbejder, der sover i skolens vagtværelse. I weekenden har medarbejdere vagt hele døgnet. Regler: Regler er nødvendige. Dels for at sikre, at der er en vis grad af orden og disciplin, dels for at sikre, at det ikke bliver de stærkeste, højest råbende eller smarteste, der bestemmer, hvordan dagligdagen skal være for os alle. Forud for hvert skoleår laves der en beskrivelse af Regler og gode råd, som udleveres på første skoledag til elev/forældre med opfordring til nøje gennemlæsning. (se bilag) Dagsprogram: Dagsprogrammet er fleksibelt, men med følgende som udgangspunkt: 6.45 Syge og skadede melder sig ved morgenvagten 7.00 Morgenløb efterfulgt af bad 7.15 Morgenmad start undervisningstime incl. nyhedsupdate 9.05 Morgensang 9.25 Daglig rengøring af elevhuse 9.45 Formiddagspause/servering og 3. undervisningstime Middagsmad og 5. undervisningstime 5 af 53

6 Eftermiddagspause/servering og 7. undervisningstime Aftensmad Daglig rengøring af skolen Lektietime Aftenservering Alle skal i husene/oprydning Alle i seng Ro Fredag slutter undervisningen kl Køkkenpraktik Eleverne er på skift i en uges køkkenpraktik 2 elever ad gangen. Eleverne arbejder fra onsdag morgen til tirsdag aften. I weekenden fordeles køkkenarbejdet på de elever, der er på skolen. Arbejdet tilrettelægges som en almindelig arbejdsdag for de ansatte i køkkenet. Eleverne skal erfare, at det kræver hårdt arbejde at lave mad til en stor gruppe elever. Eleverne vil i nogen udstrækning få ansvaret for, at maden er klar til tiden dog med en lærer eller køkkenpersonale som back up. Eleverne vil i samtale med køkkenpersonalet tale om kost, hygiejne, sundhed o. lign. Rengøring: Eleverne gør selv rent på hele skolen. Hver formiddag efter morgensang bliver elevhusene rengjort. Tirsdag skal der gøres lidt ekstra. Selve skolen bliver rengjort lige efter aftensmaden hver dag, undtagen fredag, hvor der gøres rent lige før middag. Eleverne er fordelt sådan, at eleverne kun gør rent hver anden uge. Fredag er alle elever med til den ugentlige rengøring. 4 gange om året får eleverne nye rengøringsområder, og den første uge efter skiftet betragtes som undervisning. Udover at skolen bliver gjort rent, er det også et mål, at eleverne opdager, at hvis alle gør en indsats, så bliver resultatet stort. Roder man meget, eller gør man ikke ordentligt rent, går det ud over kammeraterne. Skemaer: Det normale skema vil blive ændret fuldstændigt én gang om året (til jul). Da vi har tre valgfagsperioder vil en del af skemaet blive ændret ved valgfagsskiftene. For at styrke undervisningen i henholdsvis dansk, matematik, tysk og engelsk har vi parallellaget timerne i de tre klasser, sådan at muligheder for samarbejde, niveaudeling, interesseopdeling m.m. er optimale På den følgende side findes de anvendte skemaer for 2014/ af 53

7 Skema 2014 Dato: 21/ MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG 7.00 morgenløb 7.15 morgenmad (slut kl ) Bio BS 9.1 Dansk TH 9.1 Dansk TH 9.1 Kristendom BS 9.1 Tysk CB Tysk MK 10.1 Dansk MB 10.1 Dansk MB 10.1 Fysik RN 10.1 Tysk MK 10.2 Tysk MK 10.2 Dansk LS 10.2 Dansk LS 10.2 Fysik RN 10.2 Tysk MK DFG LS 9.05 morgensang 9.25 husrengøring / værelsesoprydning tjek BS, MK, EI, TS, PB TH, MB, LS, HC, BS Linjer 9:30 BS, RN, CB, EI, LS CB, MK, MB, TH, RN 9.45 servering servering servering servering Mat.møde Dan.møde Tysk møde Geo. BS 9.1 Eng. LS Fodbold CB 9.1 Samf. CB Rengøring TH, LS, MB, RN Eng. MK 10.1 Eng. MK Badminton TS 10.1 Fysik RN kl. 10:10-10: Eng. MB 10.2 Eng. MB Fit-living RN/MB 10.2 Fysik RN Grundtræning/idræt Eng. møde for 9. kl. TH/MB/RN Mat. HC 9.1 Mat. HC Adventure TH 9.1 Dansk TH kl. 10:45-11: Mat. BS 10.1 Mat. BS MTB HC 10.1 Dansk MB Sangtime 10.2 Mat. RN 10.2 Mat. RN 10.2 Dansk LS kl. 11:50-12:20 LS/TS Middag (BS, RN) Middag (HC, MK) Middag(EI, MB) Middag(TH, TS ) Middag(EI, TS) : Eng. LS 9.1 Fysik HC 9.1, 10.1 og Linjer: Lærermøde/husrengøring10.1 Eng. MK 10.1 Medborg. CB Fodbold CB Tjek 10.2 Eng. MB 10.2 Livs. LS Badminton TS Beskeder Dansk Fit-living MB/RN14:25-15: Tysk CB 9.1 Fysik HC Matematik Adventure TH Fællestime 10.1 Tysk MK 10.1 Idræt 10. kl TH MTB HC 9.1, 10.1 og Tysk MK 10.2 Idræt 10. kl MK Forfriskning Afsl. i samlingssalen Hist. TH 9.1 Tysk CB Tennis MK weekend Fysik RN 10.1 Livsk MB Kreativ MB fodbold CB 10.2 Medborg. CB 10.2 Fysik RN Badminton TS MTB HC Badminton TS Fitness/dans RN Tennis MK Baseball TH Løb CB Musicalmusik LS Kreativ MB Volley MK aftensmad rengøring lektietime til kl Alle i husene sengetid - alle i sengene godnat - lyset slukkes MTB HC 7 af 53

8 Livet på efterskolen: Vores værdigrundlag er vigtigt for os i vores dagligdag. Derfor er vi meget opmærksomme på, at alle elever på Rebild Efterskole er ligeværdige medlemmer af det store fællesskab på skolen. Alle elever er lige meget værd uanset, hvad man kan, hvordan man ser ud etc. Derfor tager vi det for givet, at eleverne hver især bidrager til fællesskabet med det de kan, og arbejder for, at der er en god stemning og godt humør blandt elever og ansatte på skolen. Vi forventer, at eleverne er klar til at udvikle sig som menneske både personligt og fagligt. Til gengæld vil vi som ansatte gøre, hvad vi kan for at hjælpe eleverne med at få et fantastisk år på RE. Det kan vi kun gøre, hvis den enkelte elev fortæller os om de ting der bekymrer dem, fx hvis eleverne oplever negativ adfærd og mobning. Derfor har vi også kontaktsamtalerne, hvor der kan tales fortroligt mellem kontaktlærer og elev. Der vil hver uge blive tilbudt aftenaktiviteter af forskellig art. Nogle er obligatoriske, andre er frivillige. Vi har en ide om, at der hele tiden skal være noget på færde, vi skal alle bare huske, at det skal være af det positive og vigtige, ikke det negative og ligegyldige. For hele tiden at arbejde med trivsel og udvikling har vi en elevbestyrelse, der består af en repræsentant fra hvert hus. Elevbestyrelsen har nogle faste opgaver, men kan også være elevernes talerør til de ansatte. Derfor har elevbestyrelsen sin tid om tirsdagen under punktet beskeder kl Se i øvrigt bilaget om Demokrati på Rebild Efterskole. Inklusion på Rebild Efterskole På Rebild Efterskole er hele vores udgangspunkt at alle elever uanset forskelligheder skal inkluderes i det store fællesskab, sådan at alle elever føler sig som en vigtig del. I de boglige fag arbejder vi målrettet efter, at alle elever bliver i stand til at følge og deltage i den almindelige boglige undervisning, både rent fagligt, men også i forhold til at organisere og strukturere deres skolearbejde. Alle vores elever forventes at aflægge Folkeskolens afgangsprøve (FSA) eller Folkeskolens 10. klasseprøve (FS10). Vores mål, er at eleverne bliver forberedt bedst muligt til prøverne i maj, men også til målrettet at arbejde videre med at tage en uddannelse efter opholdet på RE. Inklusionsarbejdet på RE kan som udgangspunkt indeholde følgende elementer: Undervisning i mindre grupper i hovedsagelig dansk, matematik og engelsk. Dette ligger udover de normale undervisningstimer. Der er en ekstra lærer med i klasseundervisningen, som har særlige fokus på inklusionseleven. Individuelle aftaler, opfølgning i forhold til struktur og overblik, evt. udarbejdelse af handleplan med delmål for skoleåret. Lektiehjælp, enten via lektietimen på værelserne hver aften, eller via lektiecafé. 8 af 53

9 I samarbejde med eleven, forældre og skole udarbejdes en kontrakt, hvori der vil indgå en beskrivelse af elevens udfordringer, konkrete mål og de tiltag, der skal sættes i gang. Denne kontrakt underskrives af elev, forældre og skole, sådan at alle parter præcist ved, hvad der er aftalt, og derved hvad der er målet med inklusionsarbejdet. Der er for skoleåret 14/15 lavet 7 aftaler om inklusionselever! 9 af 53

10 4. Undervisning Vi vil som udgangspunkt have eleverne til at gå i skole. De skal være interesserede i at få forøget deres viden og have en positiv indgangsvinkel til at lære noget. Vi forventer, at de kan gå almindeligt i skole dvs. følge skolegangen, evne at forberede sig og tage medansvar for indlæring. Det ugentlige lektionsantal (60 minutter) er: 9. klasse: Dansk 4 Matematik 3 Engelsk 2,5 Tysk/fransk 2,5 (valgfrit) Fysik 2 Biologi 1 Geografi 1 Historie 1 Kristendom 1 Samfundsfag 2 Fællestime 1 Grundtræning 1 Idræt 1 Sangtime 0,5 Valgfag 2, 3 eller 4 (bl.a. afhængig af om eleven har valgt fysik/ tysk/fransk eller ej) Linjefag 4,5 10. klasse Dansk 5 Matematik 3 Engelsk 3 Tysk/fransk 3 (valgfrit) 2 (valgfrit) Fysik Fællestime 1 Medborgerskab 1 Livskundskab 1 Sangtime 0,5 Grundtræning 1 Idræt 1 Valgfag 2, 3 eller 4 (bl.a. afhængig af om eleven har valgt tysk/fransk/fysik eller ej) Linjefag 4,5 Til de ugentlige timer skal der lægges nogle fagformiddage, som afholdes efter ønske fra lærerne med jævne mellemrum i fagene dansk, matematik, engelsk, biologi, geografi, samfundsfag, kristendom, historie, idræt og fysik/kemi. 10 af 53

11 Fag med prøver: Vi skal stå mål med folkeskolen, og det gør vi. Vi underviser i henhold til fælles mål/slutmål og tilbyder ved årets afslutning folkeskolens afgangsprøver på FSA og FS10 niveau. Der henvises for 9. klasses vedkommende endvidere til de fælles mål og slutmål, der er opstillet af undervisningsministeriet. A: Dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale) Det skrevne sprog (læse og skrive) Sprog, litteratur og kommunikation Kernen i faget er dansk sprog og litteratur. Dansk er et dannelsesfag, hvor de grundlæggende kundskaber og færdigheder skal udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet både i faget dansk, og når dansk indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne kan forstå og udtrykke sig sikkert og varieret, samt eksperimentere med og argumentere om sprog, tekster og andre udtryksformer tilegne sig kundskaber om dansk sprog, tekster og andre udtryksformer i forskellige kommunikationssituationer og i trykte, elektroniske og andre medier opnå kundskaber om samspillet mellem udtryk og indhold, mellem sprog og tekster og om kommunikation opleve og forstå, at sproget, teksterne og de andre udtryksformer har betydning for den personlige, sociale og kulturelle identitet. 11 af 53

12 B: Matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger. Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare, at matematik både er et redskab til problemløsning og et kreativt fag. Undervisningen skal give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi og nysgerrighed. Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Med henblik på at kunne tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab, skal eleverne kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Arbejde med tal og algebra Arbejde med geometri Matematik i anvendelse Kommunikation og problemløsning I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet både i faget matematik, og når matematik indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne kan: forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold udbygge deres matematiske viden med henblik på et videre uddannelsesforløb forstå matematik som en del af vores kultur 12 af 53

13 C: Engelsk: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt i deres aktuelle og fremtidige liv. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes nysgerrighed og bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur samt forberede til et liv i et globalt samfund Undervisningen skal i forløbet omfatte tre centrale kompetenceområder og kompetencemål: Mundtlig kommunikation Skriftlig kommunikation Kultur og samfund I engelsk skal de grundlæggende kompetenceområder-og mål udvikles som en helhed i både 9. og 10.kl i faget engelsk, og når engelsk indgår i aktuelle emner og problemstillinger. Mundtlig kommunikation: Eleven kan deltage i længere, spontane samtaler og argumentere for egne synspunkter på engelsk. Skriftlig kommunikation: Eleven kan forstå og skrive længere, sammenhængende tekster med forskellige formål på engelsk. Kultur og samfund: Eleven kan agere selvstændigt i internationale kulturmøder på baggrund af forståelse af kulturelle og samfundsmæssige forhold. 13 af 53

14 D: Tysk: Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk, og udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om tysk sprog og sprogbrug, samt om sprogtilegnelse. Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde, og styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur Undervisningen skal i forløbet omfatte tre centrale kompetenceområder og kompetencemål: Mundtlig kommunikation Skriftlig kommunikation Kultur og samfund I tysk skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de tre områder udvikles som en helhed på alle fagets klassetrin både i faget tysk, og når tysk indgår i tværgående emner og problemstillinger De centrale kompetenceområder og kompetencemål er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at: Eleverne kan kommunikere på tysk mundtligt i et forståeligt og sammenhængende sprog Eleverne kan kommunikere på tysk skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog Eleverne kan forstå og anvende forståelse for tysk kultur 14 af 53

15 E: Fransk: Formålet med undervisningen i fransk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet fransk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om fransk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Kommunikative færdigheder Sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse Kultur- og samfundsforhold I fransk skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed på alle fagets klassetrin, både i faget fransk, og når fransk indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at anvende fransk som kommunikationsmiddel anvende sprogets opbygning og virkemidler til at gøre kommunikationen hensigtsmæssig anvende deres forståelse af, hvordan de bedst tilegner sig fransk og fortsat udvikler deres sprog forholde sig til væsentlige sider af kultur- og samfundsforhold i fransksprogede lande og områder. 15 af 53

16 F: Fysik: Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af. Stk. 2. Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Fysikkens og kemiens verden Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund Arbejdsmåder og tankegange I fysik/kemi skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed gennem forløbet fra 7. til 10. klassetrin både i faget fysik/kemi, og når fysik/kemi indgår i tværgående emner og problemstillinger. Undervisningen i fysik/kemi bygger på de kundskaber og færdigheder, eleverne blandt andet har erhvervet i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at: tilegne sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold samt videreudvikle arbejdsmetoder og udtryksformer forstå fysik og kemi og deres anvendelser som en del af vores kultur og verdensbillede engagere sig i, forholde sig kritisk til og handle ansvarligt i forhold til problemstillinger med naturfagligt indhold. 16 af 53

17 G: Biologi: Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge. Stk. 2. Undervisningen skal i videst mulig omfang tage sit udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser samt søge at fremme deres glæde ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger. Stk. 3. Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljø skal videreudvikles, og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende organismer og deres omgivende natur Miljø og sundhed Biologiens anvendelse Arbejdsmåder og tankegange I biologi skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed på klassetrin både i faget biologi, og når biologi indgår i tværgående emner og problemstillinger. Undervisningen i biologi bygger på de kundskaber og færdigheder, eleverne har erhvervet blandt andet i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at : bruge deres viden om de levende organismer og samspillet med omgivelserne til at sætte sig ind i forhold om natur, miljø, sundhed og praktisk anvendelse af biologi erkende og formulere biologiske problemstillinger samt gennemføre undersøgelser og eksperimenter forstå biologi som naturvidenskabeligt fag og dets anvendelse som en del af vores kultur og verdensbillede engagere sig i biologiske spørgsmål, som sætter dem i stand til at tage stilling og handle. 17 af 53

18 H: Geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Stk. 2. Undervisningen skal bygge på elevernes egne iagttagelser, oplevelser og undersøgelser og på geografiske kilder, så de udvikler interesse for selv at udbygge deres viden om omverdenen. Stk. 3. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Globale mønstre Naturgrundlaget og dets udnyttelse Kultur og levevilkår Arbejdsmåder og tankegange I geografi skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed på klassetrin både i faget geografi, og når geografi indgår i tværgående emner og problemstillinger. Undervisningen i geografi bygger på de kundskaber og færdigheder, eleverne blandt andet har erhvervet i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at forstå at levevilkårene i et område er bestemt af samspillet mellem naturgrundlaget og menneskeskabte forhold tilegne sig et meningsfyldt kendskab til vigtige navne som holdepunkt for et nationalt og globalt overblik forholde sig til menneskets udnyttelse af naturgrundlaget og dets ressourcer og udvikle ansvarlighed i forbindelse hermed anvende geografiske begreber og metoder til at beskrive og perspektivere naturfænomener, kulturgeografiske mønstre, miljøproblemer og regionale problemstillinger. 18 af 53

19 I: Samfundsfag: Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk samfund. Stk. 2. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler historie- og samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne på baggrund af et personligt tilegnet værdigrundlag deltager aktivt i samfundsudviklingen. Den enkelte elev skal udvikle ansvarlighed for løsningen af fælles opgaver og erhverve viden om samfundet og dets historiske forudsætninger De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Menneske og stat Menneske og samfund Menneske og kultur Menneske og natur I samfundsfag skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed gennem undervisningen både i faget samfundsfag, og når samfundsfag indgår i tværgående emner og problemstillinger. Undervisningen i samfundsfag bygger bl.a. på kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i faget historie. De centrale kundskabs og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at forstå sig selv som en del af samfundet, som man både påvirkes af og kan påvirke placere eget og andres hverdagsliv i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv udvikle deres personlige værdigrundlag med henblik på at tage stilling til og få lyst til at påvirke aktuelle begivenheder analysere, tolke og vurdere samfundsforhold og konflikter og formidle resultaterne. 19 af 53

20 J: Kristendom Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre. Stk. 2. Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Stk. 3. Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af kristendommens betydning for værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover indgår ikke-kristne religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får forståelse af andre livsformer og holdninger. Stk. 4. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser I kristendomskundskab skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet både i faget kristendomskundskab, og når kristendomskundskab indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at: uddybe deres erfaringer og oplevelser i mødet med det faglige stof forholde sig til den religiøse dimension i tilværelsen og dens betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske, for mellemmenneskelige relationer og for forskellige samfund styrke deres indsigt i kristendommen samt andre religioner og livsopfattelser, som de kommer til udtryk i Danmark og resten af verden forholde sig til grundlæggende livsspørgsmål og etiske problemstillinger samt handle i overensstemmelse hermed. 20 af 53

21 K: Historie Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse. Stk. 2. Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge i det historiske forløb skal eleverne udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres viden om, forståelse af og holdninger til egen kultur, andre kulturer samt menneskers samspil med naturen. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik over og fordybelse i historiske kundskabsområder og styrke deres indsigt i kontinuitet og forandring. Stk. 3. Undervisningen skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet og give dem indsigt i, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte, og give dem forudsætninger for at forstå deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder. Undervisningen skal stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at formulere historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. Slutmål for faget historie efter 9. klassetrin Udviklings- og sammenhængsforståelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gøre rede for begivenheder og argumentere for sammenhænge fra dansk historie og sætte disse i relation til omverdenens historie forklare forskellige måder at organisere et samfund på og underbygge med lokale, nationale, nordiske og globale eksempler gøre rede for og drøfte sammenhænge mellem produktion, forbrug og ressourcer i forskellige historiske perioder forholde sig til eksempler på kulturmøder og kultursammenstød i dansk, europæisk og global sammenhæng. Kronologisk overblik Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gøre rede for almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk karakterisere sammenhænge mellem historiske begivenheder og den tid, som de foregår i indgå i diskussion om forandringer i forskellige perioders opfattelser af magt og ret, herunder regulering af forholdet mellem den enkelte og fællesskabet. 21 af 53

22 Fortolkning og formidling Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: analysere eksempler på brug af historie fra alle perioder definere almindeligt brugte historiske begreber og anvende kildekritik indkredse historiske emner og temaer og indgå i dialog herom formulere relevante spørgsmål til emner og temaer og begrunde mulige løsningsforslag søge oplysninger i forskellige fremstillinger og ved hjælp af historiske begreber og metoder og at bearbejde disse oplysninger vurdere troværdighed af forskellige fremstillinger, som gives af fortiden udforme historiske fortællinger, der tolker dele af historiens udviklingsforløb. I: Idræt Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal gennem den daglige alsidige idræts- og linjefagsundervisning på Rebild Efterskole have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt. Eleverne skal udvikle forudsætninger for, at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse og at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Ud over arbejdet med de kropslige færdigheder er fagets kulturelle og dannelsesmæssige kvaliteter bærende for undervisningen. Den alsidige idrætsundervisning på Rebild Efterskole er både praksis- og teoretisk orienteret, og omfatter fagets tre kompetenceområder: alsidig idrætsudøvelse, idrætskultur og relationer samt krop, træning og trivsel. Elevernes grundlæggende idrætsundervisning suppleres med praksis og teori fra skolens øvrige idrætslinjer (fodbold, badminton, adventure, MTB og fit living) samt adventureaktiviteter og andre idrætstemadage. 22 af 53

23 Fag uden prøver: Fagene uden prøver er placeret på forskellig vis. Alle elever skal vælge mellem et af følgende linjefag: adventure, badminton, fodbold og dance. Linjefagsholdene kører hele året. Dertil kommer et varieret antal af valgfag, som skifter tre gange årligt. Efterårs- og forårssæsonen indeholder et stort antal udendørsfag, mens vintersæsonen primært indeholder fag med indendørs aktiviteter. I: Idrætsfag Indhold og struktur: Idrætsundervisningen finder sted i forbindelse med linjefag, idrætsvalgfag, grundtræning, Idræt (for 10. kl.), morgenløb, idrætsdage, stævner, aftenarrangementer og emnedage og uger. Fagene skifter gennem året, jf. skemaer på side 7 flere følger.. Linjefag og valgfag (se skemaer). Vi deltager som minimum i følgende stævner/idrætsdage: Lokal efterskoleturnering i fodbold, NM for efterskoler i volley, NM for efterskoler i badminton, individuelle stævner og holdturnering i badminton, NM for efterskoler i fodbold, idrætsdage sammen med himmerlandske efterskoler og diverse kampe mod andre efterskoler i området. Formål: Det er undervisningens mål, at eleven: Oplever glæden ved at lege. Motiveres for fysisk aktivitet og føler glæde og velvære derved. Forbedrer sin muskelstyrke, kondition og motoriske koordinering. Stifter bekendtskab med forskellige idrætsdiscipliner og udfordringerne heri. Udvikler tekniske færdigheder i de enkelte idrætter. Lærer at tage hensyn til egne begrænsninger. Gennem idrætsudøvelsen lærer social forståelse, samarbejde og tolerance overfor andre, stifter bekendtskab med hensigtsmæssige bevægelsesformer, og vigtigheden af en indledende opvarmning, forstår sammenhængen mellem kroppens anatomi og fysiologi. 23 af 53

24 II: Linjer Fodboldlinjen Fodboldlinjen er både for drenge og piger, øvede og uøvede. Du skal blot være indstillet på at træne, tænke, øve og spille meget fodbold! Du vil på fodboldlinjen skulle igennem følgende: Fysisk træning: Opvarmning med og uden bold. Forskellige former for intensitetstræning. Teknisk træning: Driblinger & finter, afleveringer & tæmninger, skud & afslutninger og hovedspil. Taktisk træning: At spille selv, at spille med og at spille imod. Spillets regler og spilforståelse. Træneruddannelse: Lave øvelser, opstillinger og træning af andre. Kamp: NM i fodbold, samt kamp mod andre efterskoler. Herudover arbejder vi med motivation, engagement, kampgejst, fairplay og holdånd. Badmintonlinjen Vælger du badmintonlinje, vil du først og fremmest skulle spille en masse badminton. Vi vil øve os i at spille både single, double og mix-double. I årets løb vil vi deltage i forskellige stævner og vil ydermere spille mod andre ungdomsspillere fra andre efterskoler og klubber. Sidst på året vil du også selv skulle stå for at planlægge og gennemføre en badmintontræning. Du vil på badmintonlinjen skulle igennem følgende: Slagtræning Fysisk træning og grundopvarmning Spændstighed og hurtighedstræning Basisøvelser greb, spillemønstre Taktisk træning. Det er ikke nødvendigt, at du har spillet i klub før, men det er vigtigt, at du har lyst til at bruge tid og kræfter på at blive bedre til badminton. 24 af 53

25 Adventurelinjen Adventurelinjen er for dig, der er vild med at være aktiv i naturen. Du vil stifte kendskab med en lang række af aktiviteter, som udfordrer dig både fysisk og mentalt. Vi bruger luften, jorden og vandet omkring Rold Skov som vores tumleplads. Nogle af aktiviteterne er gennemgående, mens andre er engangsforløb. På adventurelinjen vil du blive udfordret på mange måder: Aktiviteter i luften: Træklatring Rapelling Svæveflyvning Aktiviteter på jorden: O-løb GPS-løb Adventurerace MTB Forskellige spejderier: Mad over bål, pionering, lejrliv osv. Aktiviteter til vands: Dykning Vandpolo og undervandsrugby Kano/kajak Tømmerflåde sejlads og konstruktion Fit Living linjen Du vil opleve: danse og træne til fed musik fitness træne din krops styrke, kondition og have sved på panden arbejde med din krops og sinds velvære og trivsel udfordre dig selv i Rebild Bakkers natur lære at lave sund og ernæringsrig kost der passer til din krop og din træning bruge både naturen og hallen som træningsrum udfordre dig selv med individuel træning, holdtræning og nye træningsformer Du får: bekendtskab med mange forskellige danse og bevægelsesformer 25 af 53

26 personligt træningsprogram med løbende vejledning seriøs fysisk træning via dans og fitness hjælp til en sundere hverdag, kostvejledning mulighed for at deltage i idræts- og fitnessevents, som f.eks. danseworkshops, halvmarathon, triathlon og meget andet. Det er ikke nødvendigt at du tidligere har modtaget undervisning i dans eller fitness for at vælge denne linje. Vigtigst er, at du har lyst til at træne hårdt, leve sundt og komme i bedre form. I løbet af året skal vi på denne linje arbejde med og afprøve forskellige former og genrer indenfor dans, rytmiske bevægelser og udtryk kombineret med en grundlæggende fysisk træning, som gør os stærke, smidige og udholdende. Ud over den fysiske træning som naturligvis fylder mest i linjefaget, skal vi også arbejde med musikforståelse og musikteori, bevægelsesteori samt opbygning af og undervisning i sekvenser og serier. Som en del af danse- og bevægelseslinjen skal du derudover være opsat på at vise andre, hvad vi arbejder med, da vi i løbet af året vil opbygge vores helt eget show, som vi skal fremvise ved forskellige arrangementer både på og uden for skolen. Mountainbikelinjen Vil du gerne udfordres i og af Danmarks bedste MTB-terræn? Så kan du fra skoleåret 2013/2014 vælge den nye MTB-linje på Rebild Efterskole. På linjen har du mulighed for at træne 7 timers MTB om ugen. Vi træner 5 timer på linjen over 2 dage samt 2 timers valgfag, derudover vil der være mulighed for at træne med Rold Skov MTB. Skolen ligger midt i Rold Skov, det giver mulighed for udfordrende træning/kørsel. Eksempelvis kørsel på skovens MTB-ruter, den udfordrende downhillbane samt teknik træningsbanen. Vi vil i træningen lægge vægt på både teknik, træningsplanlægning, kondition og udholdenhed. Ud over træningen vil du have mulighed for at deltage i forskellige løb. Vi deltager hvert år i Rold24race samt forskellige andre MTB- løb i forskellige discipliner. Skolen arrangerer hvert år sit eget 6-timers løb for efterskoler i Nordjylland. Mountainbike linjen indgår på skolens adventurlinje i de perioder, hvor MTB kørsel er svært/umuligt på grund af vejr og føre. Det betyder, at man skal regne med at deltage i forskellige aktiviteter på adventurelinjen. 26 af 53

27 III: Valgfag Udover idrætsvalgfagene, som er beskrevet ovenfor i idrætsdelen, tilbydes følgende valgfag: Billedkunst Indhold og struktur: I faget billedkunst arbejder vi kreativt og skabende i et afslappet og inspirerende miljø. Emnerne kan være meget forskellige fra år til år. Her er et udpluk af det, vi har arbejdet med tidligere: At tegne er at se (tegneiagttagelse) Mangategning japansk tegnemåde (eks. Pokémon, Dragonball osv.) Ikoner på træplader Akrylmaleri med grafiske udsnit udsmykning til spisesalen Grafitti på lærred Papmaché skulptur Ostevoksskulptur Formål: Det er undervisningens mål, at eleverne skal: Få en oplevelse af at være kreativ og møde kunsten på forskellige niveauer Lære at lære nyt og bruge sine hænder Blive udfordret på en ny og anderledes måde Lære at arbejde med og få kendskab til forskellige materialer Bibringes lyst til at udstille dine ting på skolen og evt andre steder Se værdien i at bidrage positivt i et inspirerende miljø IV: Musik Indhold og struktur: Musik er placeret som sammenspil og kor. Hertil kommer enkelt- eller holdundervisning i instrumenter (klaver, guitar, bas og trommer) og sang. Formål: Formålet med undervisningen i musik er: At eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik. At afprøve og videreudvikle færdigheder på forskellige instrumenter At øge elevernes forståelse af sig selv som en del af et fællesskab. VI: Fællestime/farvelsamling/sangtime Indhold og struktur: Alle elever har en ugentlig fællestime (60 minutter), en farvelsamling fredag eftermiddag (15 minutter) og en sangtime på en ½ time. Fællestimen vil hen over året have forskelligt indhold, som bl.a. kan være Rebild Efterskoles grundlov, fortælling, dans, værdispil m.m. Ca. hver 3. time fungerer som kontaktgruppemøde. Formål: At eleverne lærer at lytte til andres synspunkter At eleverne lærer at argumentere og fastholde fokus på en sag. 27 af 53

28 Farvelsamlingen fredag eftermiddag er en kort samling, hvor det at slutte af fælles er en vigtig grund, lige så vel som vi starter søndag aften med en kort samling for at starte fælles. Sangtimen er en ½ time, hvor eleverne bliver præsenteret for salmer og sange fra den danske sangskat. Vi vil hovedsageligt bruge Teensangbogen og Højskolesangbogen. Der vil også være introduktioner til sangene. Fællestimen vil som nævnt ovenfor hver 3. gang være et kontaktgruppemøde. Til kontaktgruppemødet vil kontaktgruppen og kontaktlæreren tale sammen ud fra den dagsorden, der er lavet inden hvert møde. Dagsordenen indeholder faste punkter som: Siden sidst, kalender, nyt fra elevbestyrelsen, nyt fra medarbejdermødet, evt. Derudover vil der kunne komme andre punkter på som eleverne selv skriver på. Til hvert møde tages der referat, som godkendes til næste møde. Hele processen er lavet for at undervise eleverne i, hvordan man får ønsker og holdninger debatteret og gennemført på demokratisk vis. Ønsket er at eleverne på sigt føler sig bedre klædt på til at påtage sig bestyrelsesarbejde i en lokal forening, når de vender hjem efter året på RE. VII: Medborgerskab Eleverne i 10. kl. vil en time om ugen blive præsenteret for faget medborgerskab. Her vil eleverne igennem samfundsrelevante emner skulle tage stilling til, hvad de selv står for som mennesker. Den demokratiske tanke har en væsentlig plads, så diskussioner/samtaler med respekt for ens modpart vil fylde meget. Eleverne vil igennem spil og oplæg blive udfordret på deres holdninger. Der vil blive læst relevant stof fra diverse medier. Der er ikke noget fast pensum, men det skal være et fag, hvor man har tid og mulighed for at gå i dybden med noget som er interessant eller aktuelt. 28 af 53

29 VIII: Livskundskab Eleverne i 10. kl. vil en time om ugen blive præsenteret for faget livskundskab. I livskundskabstimerne vil eleverne blive udfordret på deres holdninger inden for emner som: Tro Etik og moral Tilgivelse Livsværdier Godt og ondt Fællesskab Der er ikke noget fast pensum, men det skal være et fag, hvor man har tid og mulighed for at gå i dybden med noget, som er interessant eller aktuelt. Eleverne vil igennem spil og oplæg blive udfordret på deres holdninger. Der vil blive læst relevant stof fra diverse medier. Formålet med både medborgerskab og livskundskab er at eleverne bliver klædt på til at tage aktiv del i det danske samfund. At eleverne bliver klogere på, hvilke muligheder og forpligtelser der er ved at leve i et demokrati, men også med forståelse af vigtigheden af at kunne acceptere, at andre ikke har samme tro og holdninger som en selv. VIIII: Nyheds-update 1. time hver dag vil indeholde en kort nyhedsupdate. Derved bliver eleverne præsenteret for, hvad der sker ude i verden. Emnerne kan blive taget op i relevante fag. 29 af 53

30 5. Specielle dage/uger: (undervisning) I løbet af året har vi adskillige særlige uger og særlige dage. Placeringen af disse uger fastlægges forud for skoleåret, mens indholdet fastlægges i løbet af skoleåret bl.a. afhængig af elevholdets sammensætning og ønsker. Derudover er vi altid parate til at invitere aktuelle foredragsholdere, musikere og lignende på besøg. 1. Første uge Det overordnede formål med introperioden, er at sikre, at eleverne lærer hinanden, skolen og lærerne at kende, samt at den enkelte elev finder sig til rette og ønsker at deltage i at opbygge et fællesskab på skolen. Dertil skal introperioden lette elevernes overgang fra en opsplittet hverdag mellem skole, lektier og familieliv til en hverdag, hvor nævnte elementer er integreret i en sammenhængende helhed. Dertil kommer undervisning i funktionelt samvær, almindelige omgangsformer (f.eks. spisning), præsentation af sig selv, m.m. Formålet med undervisningen skal ses i sammenhæng med formålene for de enkelte fag. Indhold: Sang og leg Orienteringsløb i byen og på skolen (formål: se under idræt) Udflugter i omegnen Kontaktgruppemøder Opstart af de boglige fag, liniefag samt valgfag (formål: se under de enkelte fag) Omfang ca. en uge (Se bilag 1 og 2) 2. Emnedage/udedage/adventuredage Formålet er at eleverne får en sammenhængende tid til at være udendørs og foretage udendørs aktiviteter. Indholdet kan være: Kanotur Kajak Klatring Overnatning i det fri Bålmad Natløb Kort og kompas Idræt og adventure Nærmere formål: se under faget: Idræt. Varighed: en tur på 4 dage, 3 enkeltdage (Se bilag 3) 3. Forældredagen Forældrene inviteres til en dag på efterskole. Der vil være undervisning af forskellig slags, idræt, morgensang, foredrag, samtaler, fællestime m.m. (bilag 4) 4. Efterskolernes Dag Formålet er, at eleverne undervises på deres respektive linjer i de forløb, som der for tiden arbejdes med og fremviser dette for skolens gæster. 30 af 53

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Indholdsplan Skoleåret 2011-2012

Indholdsplan Skoleåret 2011-2012 Indholdsplan Skoleåret 2011-2012 Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Elever a. Beskrivelse b. Optagelse 3. Dagligdag a. Kontaktlærersystemet b. Weekends c. Regler d. Dagsprogram e. Skemaer 4. Undervisning

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af

Læs mere

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter.

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter. Afslutningstur Formål: Formålet med afslutningsturen er at give elever og lærere en god afsluttende oplevelse sammen. På afslutningsturen er der mulighed for at have mere tid til hinanden, end der er i

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole 2014/2015 Henrik Vejsig Indhold Fag og timetal Fællesskabet Studievejledning Skema Boglige fag Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik/kemi Naturfag(9.kl.) Medborgerskab(9.kl.)

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål)

Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) I medfør af 10, stk. 1, og 9, stk. 8, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Oplevelsen af at kunne, skal give mod på mere og øge elevens tro på sig selv.

Oplevelsen af at kunne, skal give mod på mere og øge elevens tro på sig selv. Dansk Formålet med faget er at sætte vores elever i stand til at møde det omkringliggende samfund og dettes krav til, at man som nutidig borger skal kunne læse, skrive og udtrykke sig. Vores elever skal

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Formål for faget idræt Som mennesker har vi et ansvar for vort Guds-skabte legeme. Formålet med undervisningen i idræt

Læs mere

VVE Indholds- og aktivitetsplan

VVE Indholds- og aktivitetsplan VVE Indholds- og aktivitetsplan Generelt VVE er normeret til 80 års elever. Eleverne søges fordelt på lige mange drenge og piger. Skolen søger at målrette sig primært velfungerende grønlandske elever,

Læs mere

10 erenringkøbing-skjern

10 erenringkøbing-skjern LINJEFAG og VALGFAG 10 erenringkøbing-skjern Ringkøbing 16/17 LINJEFAG Du skal vælge et linjefag som helårsfag: Studielinjen - Gym10 Tysk Samfundsfag Erhvervslinjen - Eud10 Praktik en dag om ugen Tematimer

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier.

Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier. Formål for faget idræt Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber,

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Beskrivelse af idrætsklasserne for talenter

Beskrivelse af idrætsklasserne for talenter Beskrivelse af idrætsklasserne for talenter Målsætning og værdigrundlag for talentidrætsklasser på Skolen på Sønderager (TIK-klasser) Skolen på Sønderager tilbyder i samarbejde med Herning Elite og idrætsforeninger

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

2015/ 2016. For dig, der vil dyrke din idræt på højt niveau

2015/ 2016. For dig, der vil dyrke din idræt på højt niveau 2015/ 2016 For dig, der vil dyrke din idræt på højt niveau AMBITIONER? Idrætslinjen giver dig mulighed for: At udvikle dig i et idrætsmiljø sammen med andre talentfulde idrætsudøvere og med kvalificerede

Læs mere

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling Opdragelse Skolen i 200 år 2014 Kundskabsformidling 1993 1975 1937 1814 100 % Religionsundervisningens status i skolen 0 % 1814 2014 1539: (middelalderlige kirkeskoler) I kirkeordinansen fra 1539 for

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 KROP & SUNDHED INTERKULTUREL SCIENCE MEDIE & KOMMUNIKATION

GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 KROP & SUNDHED INTERKULTUREL SCIENCE MEDIE & KOMMUNIKATION GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 SCIENCE KROP & SUNDHED INTERKULTUREL MEDIE & KOMMUNIKATION VEL KOM MEN LINJER PÅ GILBJERGSKOLEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. På Gilbjergskolen

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. Fra skoleåret

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole

Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole Principper for idrætsklasserne Idrætsklasserne på Brøndbyvester Skole er et tilbud om at kombinere uddannelse og talentidræt. Dette tiltag har til

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

Køreplan for skoleåret 2011 / 2012

Køreplan for skoleåret 2011 / 2012 Køreplan for skoleåret 2011 / 2012 Velkommen til Linie 10 Et år på Linie 10 er et frivilligt skoleår. Det er dit valg! Når du vælger Linie 10, er det fordi du ønsker at indgå i et forpligtende fællesskab,

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. I skoleåret

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Kreativitet og design.

Kreativitet og design. Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14 GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE Linjer 2013/14 foto VEL KOM MEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. Fra skoleåret 13/14 organiserer

Læs mere

Formålsbeskrivelser alternative arrangementer/uger

Formålsbeskrivelser alternative arrangementer/uger Englandsturen Med udgangspunkt i formålet for faget engelsk ønsker vi med gennemførelsen af en sprogrejse til England for 10. årgang at styrke deres evne til at samtale på engelsk. Det er ligeledes en

Læs mere

Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole

Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole Principper for idrætsklasserne Idrætsklasserne på Brøndbyvester Skole er et tilbud om at kombinere uddannelse og talentidræt. Dette tiltag har til

Læs mere

Undervisningsplan for idræt

Undervisningsplan for idræt Undervisningsplan for idræt Formål: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser og erfaringer opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver dem mulighed

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Tølløse Slots Efterskole har en aftale med UCSJ om at vi er praktikskole for lærerstuderende. Vi vil gerne være med i uddannelsen af lærere

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger.

Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger. Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger. Alle arbejder vi sammen efter følgende formål og værdier: Sct.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Årsplan 2012/ c - GEOGRAFI. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/ c - GEOGRAFI. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 9. c - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg

10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg 10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg 10. klasse på Skt. Josefs Skole er for dig, der gerne vil styrke din faglighed og samtidigt blive mere afklaret på dit valg af ungdomsuddannelse. Et år

Læs mere

Årsplan for idræt 8. klasse

Årsplan for idræt 8. klasse Årsplan for idræt 8. klasse 2016-17 Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 01-03-2013 Side

Læs mere

Vejledende læseplan Matematik

Vejledende læseplan Matematik 2008 Vejledende læseplan Matematik Fjordskolen Matematik Om faget Ifølge folkeskoleloven 5stk. 2 omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole faget matematik for alle elever på alle klassetrin. På

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

LAYOUT: Charlotte van Hauen. www.charlottevanhauen.dk

LAYOUT: Charlotte van Hauen. www.charlottevanhauen.dk LAYOUT: Charlotte van Hauen www.charlottevanhauen.dk LINJER PÅ GILBJERGSKOLEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. På Gilbjergskolen organiserer vi undervisningen i udskolingen i linjer.

Læs mere