Medarbejder på TI Vigtige datoer på Thyland i år 2014! Billeder... 67

Transkript

1

2 1

3 Indhold Kære læsere... 4 Julehilsen fra bestyrelsen... 7 Derfor valgte vi Thyland... 9 Den sidste tale Tale til elevholdet 2012/ Ud med 4-toget Efterskolelærer, ja tak! Thyland Idrætsefterskole min bounty-strand Fodboldlinjen Gymnastik på Thyland Håndboldlinjen Årets fanebærere Skitur til Østrig Alt hvad det indebærer Lockouten klasse-tur Talen til Sommerfesten Landsstævne Et valg jeg ikke vil fortryde Rocky- En kommende sportsstjerne? Hvor er moralen og etikken? Spring-Cup i Silkeborg 7/ Elevholdet

4 Medarbejder på TI Vigtige datoer på Thyland i år 2014! Billeder

5 Kære læsere Kære læsere af årsskrift 2013, Denne nye tids krav om forandring og omstilling i hverdagen og på arbejdspladsen holder os vågne og aktive. Vi finder metoder og funktioner til at spare på arbejdstiden, og kan dermed frigive tid til nytænkning og kvalitetsløft. Vi har f.eks. på Thyland sat gang i webkarakterer, hvor lærernes karakterer og udtalelser ryger direkte ind på elevens karakterblad i vores Edb-system. Det sparer tid hos kontorpersonalet og minimerer risikoen for tastefejl, fordi lærernes karakterer ikke længere skal indtastes af kontoret. I samarbejde med Companyoung og EDB-brugsen er vi ved at få en mulighed for, at elevtilmeldinger over vores hjemmeside også kommer direkte ind i vores kontorprogram. Meget af kontakten fra skole til hjem og samarbejdspartnere sker pr. mail godt motiveret af de stigende priser på frimærker. Derfor er det vigtigt, at tjekke sin indbakke jævnligt og meddele skolen, hvis man skifter e- mailadresse. Noget nyt er også, at skolens årsskrift ikke længere udkommer i bogform, men den kan hentes/downloades direkte fra skolens hjemmeside, hvis man har det rigtige kodeord. Den får man fat i ved tilmeldelsen til skolekredsen, og er man nuværende forælder udsender Thyland kodeordet pr. mail. At opgive årsskriftet i bogform var en vanskelig afgørelse; Udtryk som: Det gode ved at have den ved hånden, når man lige har tiden til at læse lidt og den hører hjemme på reolen sammen med alle de andre vi har samlet i årets løb kan man have svært ved at argumentere imod. Men beslutningen blev taget i enighed også set i lyset af omkostningerne ved trykning og udsendelse samt den årlige vurdering af, hvor mange eksemplarer vi skal bruge. Ja, hvad bruger vi så al den tid, vi sparer ved forletninger til? Svaret er enkelt: Vi udvikler Thyland Idrætsefterskole. Vi skal svare til elevernes forventninger til et efterskoleophold samt forsvare vores holdninger til samme. Det er en spændende cocktail at smage på! I år har vi fokus på linjefag og fællesoplevelser, som hele personalet og bestyrelsen har haft visionsmøder omkring. Det var en rigtig positiv oplevelse, og en masse 4

6 energi blev sluppet løs sammen med gode ideer. Det er vi ved at arbejde videre med, men jeg kan vidst godt røbe lidt af vores tanker uden at komme med det endelige resultat, som endnu ikke er færdigt. Så med ret til senere småændringer kan I få dette indblik i vore tanker: Vore linjefag skal stige i timetal til 6-8 lektioner om ugen. Eleven bestemmer selv om han/hun vil have en eller to linjefag. En linje giver mulighed for flere valgfag. Udvalget af valgfag skal styrkes. Fodboldlinjen skal øge samarbejdet med TFC, som vi forventer os meget af. Andre fodboldklubber kan også komme på tale. Håndboldlinjen det samme med Thy Håndbold og andre klubber. For begge linjer gælder maksimal træning og spilletid. Vi vil i styrket grad tage hånd om skader og nedslidninger ved at tilbyde massør og fysioterapeut. Gymnastiklinjen skal have øget ansvar i forbindelse med vore opvisninger, og for tiden er vi inde i en god bølge for springere, som skal deltage i Danmarks Mesterskaberne i spring. Vores In- & Outsportlinje, som er udviklet fra Idrætslinjen har et stort arbejde foran sig. Det er en bred linje, som indeholder mange sportsgrene. De skal samarbejde med surfklubben i Klitmøller, fægte og bokseklubber, orienteringsløb, mountainbike, Thy Nationalpark og klatreklubben TFK. På det sproglige område vil vi også gerne udvikle os. Den 4/ fik vi besøg af en meget spændende mand, Rud Larsen, som er Cambridge Presenter i Danmark for Studieskolen. Cambridge Engelsk kan tilbydes i 5 niveauer, lige fra begyndere til universitetsniveau, og den vi vil arbejde med hedder First. Den skal vælges som frivilligt valgfag i 2 lektioner, og går godt i spænd med og dækker mange af de samme områder som Folkeskolens Afgangsprøver i 9. og 10. klasse. At deltage i valgholdet Cambridge Engelsk koster ikke ekstra, men vælger man at gå til prøve koster det forældrene ca. kr. 2000,-, fordi prøven skal styres af Studieskolen og den skal sendes til Cambridge University i England, hvor den rettes. Til gengæld får eleven så et internationalt bevis på sine engelskkundskaber, der gælder hele livet. Cambridge Diplomet anerkendes af mere end universiteter, uddannelsesinstitutioner og virksomheder i verden. Mange virksomheder betragter diplomet som et godt bevis på, at man kan klare sig på engelsk og det kan åbne dørene til firmaet. 5

7 Småfagene, biologi, geografi, samfundsfag og historie, som er obligatoriske fag for vores 8. og 9. årgange, skal løsrives fra den nuværende binding til linjefagene og have flere emnedage. Det var så alt, I kunne få at vide om, hvad vi bruger den ekstra tid til. Ved skoleårets udløb har vi sagt farvel til viceforstander, Verner Sørensen, og sekretær, Nanny Nørgaard, som begge er startet på et nyt liv som efterlønsmodtagere. Konstitueret viceforstander, Franz Sigl, måtte desværre også forlade os, da vikariatet udløb til august. I november 2013 sagde vi farvel til lærer Dorthe Jensen, der ønskede nye udfordringer. I august sagde vi velkommen til lærer Charlotte Thomsen og gymnastiklærer Louise Skjoldborg Bruun. For tiden er vi ved at ansætte en ny lærer i stedet for Dorthe Jensen. Vi har været så heldige at få to garvede lærere, Astrid Jensen og Birte Ekmann, ind og afløse i diverse timer. Her på falderebet til julemåneden vil vi benytte lejligheden til at ønske en glædelig jul og et godt nytår til alle på skolen, bestyrelsen, forældrene, gamle elever og venner af Thyland. Dorthe og Gert Tøgersen Forstanderpar 6

8 Julehilsen fra bestyrelsen Af Henrik Lisby, Medlem af bestyrelsen Hermed en julehilsen fra et menigt bestyrelsesmedlem. Jeg har selv været elev på Thyland fra , hvor jeg gik fra 8. til 10. klasse. Vi var 10, der startede i 1974 og tog alle 3 år sammen; Margit Hyldal Jensen, Connie Lynge Jensen, Hanne Lynge Jensen, Marianne Jensen, Inge Lise Bjerg, Flemming Lang, Frede Thøgersen, Tonny Hedegaard, Steen Bilstrup Nielsen og mig selv. Det sidste år vi gik der, blev der ansat 2 nye lærere, Verner Sørensen, der har været på Thyland indtil for ganske nylig og Frede Jensen, der stadig er tilknyttet Thyland som timelærer. Jeg har som regel været til jubilarmøder og været medlem af støttekredsen. En aften for 4-5 år siden ringede Steen B. Nielsen, han var medlem af bestyrelsen på Thyland og sagde, at de nok kom til at mangle en suppleant, og om det ikke var noget for mig, det kunne jeg da godt, hvis ikke lige der var andre og så var jeg suppleant. Året efter, det var i 2010, ønskede Nora Hornstrup ikke genvalg og så blev jeg valgt. Året efter ønskede Jan Ehlers ikke genvalg, og Steen havde så igen været på udkig efter gamle elever fra dengang vi gik der. Han fik fat i Lone Dahlgaard, der startede på Thyland året efter os, og gik sammen med os i 2 år. Lone tog også det 3. år med, og nåede dermed lige at være med til at indvi det, der nu er den gamle idrætshal. Lone var klar til at gå ind i bestyrelsesarbejdet og blev valgt ind, Lone havde selv en datter der gik på skolen på det tidspunkt. Der er helt klart sket en masse på Thyland, siden vi gik der, men det skal der jo også for at følge med tiden. Navnet er ændret fra Thylands Ungdomsskole til Thyland Idrætsefterskole, det er sket samtidig med at man byggede den nye idrætshal med auditorium. Den nye profil var en nødvendighed, for at vælge en retning for skolen, så der kunne tiltrækkes flere elever, da det ikke længere er en selvfølge at efterskoler er fyldt op. 7

9 Jeg synes, at vi her på Thyland kan byde på meget fine forhold, men der er fra skolens ledelse, lærere og også elever stadig ønsker om bedre faciliteter, så en af opgaverne i bestyrelsen, er således at tage stilling til ønske om nybyggeri eller køb af diverse inventar, udstyr osv. Hvordan kan det gennemføres, praktisk og økonomisk. En anden meget vigtig ting er, at der hele tiden er de elever på skolen, der er plads til. Bestyrelsen må her i samarbejde med ledelsen beslutte hvor og hvordan der skal reklameres. I den forbindelse er det også meget vigtigt, at alle der har tilknytning og som ønsker det bedste for skolen, er med til at tale godt om skolen, da denne reklame for det første er gratis, men sikkert også den bedste reklame. I løbet af et skoleåret holder vi bestyrelsesmøder ca. en gang pr måned. Udover ovenstående emner, så er indholdet af møderne en orientering fra ledelsen om dagligdagen på skolen, regnskab og budgetter bliver fremlagt. Der kan være noget om personale f.eks. ansættelse af en ny lærer. Endvidere deltager der en medarbejderrepræsentant, der kommer med nyt fra lærere og det øvrige personale. Vi har et godt mix i bestyrelsen, Poul Overgård har været formand i mange år, har haft børn på Thyland og fejrede for ikke så længe siden 25 års jubilæum i bestyrelsen, samtidig med Gerts 25 års jubilæum. Steen B. Nielsen har også været med i mange år og er som nævnt tidligere elev, Steen er næstformand. Birte Drechsler, Børge Kristiansen og Henning Pedersen har også været med i en del år, de har alle haft børn på skolen. Så var der Lone, mig og siden er Tina Amtoft kommet med, da Gurli Dahl stoppede. Tina har en datter på Thyland i øjeblikket, Tina har fået sekretærjobbet. Nyeste medlem i bestyrelsen er Jesper Dahl, der kom fra suppleantposten, da Bente Kristensen måtte stoppe, Jesper er også tidligere elev. Glædelig jul og godt nytår til årsskriftets læsere. Henrik Lisby, Skive (tidligere Fjaltring) 8

10 Derfor valgte vi Thyland Af Anna Stephansen og Frederikke Christensen, 10. klasse 2013/2014 Vi valgte Thyland, fordi det lød til at være en rigtig god idrætsefterskole, og fordi det lød til at være en skole, hvor man fik rykket sine grænser og kom ud for en masse udfordringer. Selvom man dyrker en masse sport, er der stadig tid til at slappe af og være social, og det er rigtig rart. På Thyland er der et helt specielt fællesskab, og vi laver en masse, som får os tættere på hinanden. Tre gange om ugen har vi obligatorisk gymnastik, hvor man bliver udsat for en masse ting, som man ikke troede man kunne. Man bliver bare kastet ud i det, og det resulterer i, at vi i slutningen af året er virkelig gode til gymnastik, og har overskredet en masse grænser. Derudover bor man på Thyland i huse af ca. 10 personer, og det er rigtig hyggeligt. Man bliver tæt knyttet til dem, man bor i hus med, og i løbet af året er der mange arrangementer, hvor huset skal være sammen. Hver dag er forskellig ud fra, hvilken klasse man går i, og hvilke linjefag og valgfag man har valgt, f.eks. går vi i 10. kl, og har derfor mindre boglige fag end dem fra ottende og niende. Vi har derudover et ekstra linjefag i stedet for småfag, og i vores tilfælde har vi derfor henholdsvis håndbold og gymnastik som ekstra linjefag. Det betyder, at vi har mulighed for at dyrke en masse sport og forbedre os. Vi har ikke fortrudt, at vi har valgt Thyland, det var det rette valg for os. 9

11 Den sidste tale Af Heidi Jensen og Malthe Sørensen, Thyland 2012/2013 Tiden er vel løbet fra os alle, nu står vi her, den sidste dag. Dagen vi alle har frygtet de sidste ugers tid. Det er i dag, dagen hvor vi slutter et uforglemmeligt år, med en rygsæk fuld af en masse gode oplevelser, stunder og minder vi aldrig vil glemme. Vi vil gerne takke jer alle for at have været med til at gøre dette år uforglemmeligt. Første dag da vi kom, var vi alle meget spændte, med en mærkelig fornemmelse i kroppen. Men da først den pinlige tavshed var brudt, hvilket skete hurtigere for nogle end for andre, gik snakken og vi lærte hurtigt hinanden at kende. Vi opbyggede hurtigt et godt fællesskab, og kunne stolt vise en god opvisning for vores forældre. Fællesskabet blev dog hurtigt sat på prøve, da der skete forandringer i læreflokken. Vi måtte alle finde de positive energier frem, og kæmpe for at det ikke skulle gå ud over elevflokken og det sammenhold vi havde opbygget. Den positive attitude måtte også findes frem, da Leo (den gamle nar) virkelig trådte frem med forberedelserne til en formidabel opvisning. Det har for os alle krævet blod, sved, tårer og massere af hårde timer nede i hallen for at få det til at fungerer ned til mindste detalje. Som I lige har set er det meget vellykket, og det er endnu et bevis på et godt fællesskab. Det har, kunne mærkes både i hallen, på gulvet under opvisningen men også efter opvisningen, hvor vi alle næsten ikke har, kunne få vores hænder ned af glæde. Vi havde dog inden opvisningerne, overstået en meget vellykket skitur. Allerede da de to fyldte busser kørte fra Thyland, var forventningerne om en god tur høje. Vi havde alle en meget spændt følelse i kroppe om vi så var øvede eller nybegynderne. Da busserne landede i Østrig var folk trætte, men alligevel meget opsatte på 10

12 at komme ud at stå på ski. Da vi først var kommet ud på pisten, var der dejligt vejr og højt humør mellem folket. Folk kom på forskellige hold, nogen med folk de snakkede meget med, og andre de ikke havde haft de store forhold til, men vi tror at turen alt i alt har gjort os bedre som elevhold, fordi vi kom tættere på hinanden. Så stødte flokken på problemer igen, da alle lærere blev sendt hjem på grund af lockout. Men det klarede vi igen som elevhold meget godt. Vi kæmpede som et hold, som det fæl lesskab vi nu har opbygget. Vi klarede os igennem 4 uger, med de samme 5 lærer. På fællesskabet kunne man ikke se tydelige spor, men tværtimod blev vi rystet sammen på en helt anden måde. Det var værre på skolebænken, hvor vi alle var blevet lidt trætte og ukoncentreret. Vi nåede aldrig rigtig at komme tilbage til en normal hverdag før prøverne startede. Prøven satte dog lidt en stopper for det sociale sammenværd, folk var trætte og de forberedte grundigt til de mundtlige prøver. Hvilket resulterede i at folk blev i husene. Men her i den sidste uge er vi kommet godt igen, prøverne er glemt og det vigtigste har været at nyde hinandens selskab. Vi begyndte virkelig at indse at året er ved at være omme, da musiklinjen i tirsdags gav deres sidste koncert. De sange der i starten havde været uden betydning, kunne vi se at de havde sat spor i folk, især fordi over halvdelen sad med tåre i øjnene. Med et tilbageblik på året, kan vi se at vi alle har lært en masse. Man kan ikke lave et fællesskab, hvis vi alle kun tænker på sig selv. Med dette fællesskab vi har opbygget har vi været tvunget til at tænke fælles i stedet for ego. Vi har lært at finde tryghed i det uvisse, håndtere problemer som voksne mennesker og tage ansvar. Vi har lært en masse gennem vores lange vej til denne dag. En dag som vi altid vil huske, som 11

13 både den sørgeligste, men også som en dag hvor alt vi har lavet det sidste år har givet mening. Vi har nået toppen, toppen af vores fællesskab. Vi er nu klar til at blive smidt hjem, vi er klar til at starte en ny hverdag med nye mennesker, nye oplevelser og nye udfordringer. En hverdag hvor man er sig selv, hvor man ikke behøver tage hensyn til 100 andre mennesker. Men vi vil alle komme til at savne hverdagen på Thyland. Vi vil aldrig komme til at glemme året 12/13. Et år der har sat dybde spor i vore alles hjerter. I ville alle og én bliver savnet. Tak for et uforglemmeligt år. 12

14 Tale til elevholdet 2012/2013 Af Dorte Kirk. Kære elever, Så er det mit sidste tirsdagstilsyn, og det er specielt. Et år som lærer er gået og det endda med det i mente, at jeg hverken skulle være lærer med stort L eller skulle tilbage til rødderne. Nu sidder jeg så her midt i en fantastisk elevflok, som med jeres op- og nedture har fyldt mit lærerliv. Intet går som vi forventer det, men et har vi hele tiden vidst en dag ville mit sidste tilsyn i skoleåret være en kendsgerning. I dag er dagen, hvor jeg kan give jer visdomsord med på vejen omkring, det jeg egentligt helst vil, nemlig at livet det er værd at leve og den ven, veninde eller blot en af de andre thylændere har fået en betydning, hvad end det er stor eller lille. Sammen har vi været med til at forme puslespillet, hvor vi kan finde minderne om et vidunderligt år frem. Endda er minderne ikke bare gemt i hjerterne, men så sent som i formiddag, så jeg hvordan de var blevet bevaret gennem et husker du Den allerførste dag, hvor I stod generte og skulle danse folkedans, ja flere tænkte sikkert ved samme lejlighed, hende den lille, som hele tiden følger efter de andre lærere, er hun kikset, skal hun gå i tiende eller hvad sker der lige for en så ung en lærer? Introturen med drengene, hvor der skulle prøves grænser på den ene eller anden måde, sejles i kajak og teste hinandens manddom af. Pigernes tur med sejltur på bananen, som gav grin og hvin, samt ikke mindst lejrbålshygge til alles fryd. Efteråret fulgte med linjedage, børnehavebesøg, jernmand/kvinde, terminsprøver, oso, projekt og Dramus. Talenter har der været mange af, men i Dramus viste alle sig fra både deres 13

15 bedste og værste sider. Det er ikke altid rart at få ansvaret lagt på egne skuldre, dog viste I igen at fællesskab fødes, når jeg bliver til os. Endelig kom vendepunktet 1.december og julens indtræden på Thyland. På værelserne blev der pyntet og hygget med pakkekalendere, chokolader og en frygtelig mystik. Hvem var det, der var natpisserne, og hvorfor var det kun et problem i december at holde på vandet. Stakkels ny og helt uskyldig lærer, der blev trukket med ned i det uhyrlige net af kriminelle handlinger og spind af løgne. Juleturen til Århus var med blandede følelser her havde jeg en klar forventning om, at I var på vej til at blive voksne og godt selv kunne gå tur på museum, men det kunne de rare vagter på AROS forsikre mig om, at dette bestemt ikke var sandt. Hånd i hånd to og to gik det gennem Edwards billeder. Friheden i byen bød på shopping, biograftur og en masse dejlig mad, mon ikke også den Gyldne Måge denne dag fik en del af sin omsætning sikret gennem jer? Nytåret forløb heldigvis fredeligt uden varige mén, januar emmede af arbejdsiver i hvert fald de første dage. Lyset i tunnelen synes dog nærmere end længe, årets højdepunkt SKITUREN. Kan I huske lærernes optræden, jeg mærkede morskaben helt hjemme i Thy. Kan I huske de første spæde forsøg på skibakken, hvor det var svært at forstå de mange forhindringer, som satte en stopper for det ellers gode skiløb det føltes næsten, som I var på toppen. Vinterferien var tiltrængt efter al den motion, føj det var sjovt på ski! Derefter var der gymnastik, gymnastik og gymnastik på programmet. Gåsehuden rejste sig og det var en fryd for øjnene. Sammenholdet blev styrket mere end nogensinde, nu bar mange måneders hårdt arbejde med Louise og Leo endelig frugt. Suset fra publikum, når Nikolaj gav den gas, og de bankende hjerter lige før hver eneste indmarch ville det nu gå som forventet og ville oplevelsen blive bedre end den foregående hal. Marts blev efterfulgt af den særdeles berømte Lockout, lærerne ville være fjollede, dele foldere ud, lave bannere og drikke kaffe i stedet for at passe vores arbejde, eller vi måtte slet ikke passe vores arbejde. Ledelsen, Louise og Søren samt det praktiske personale tog over og det med udflugter, film, løb og aktiviteter for alene at gøre tiden fornuftig for jer. Set fra sidelinjen var opgaven svær, men jeg synes, 14

16 både for jer, og de der arbejdede udførte de opgaven til UG. Vi var ikke mere end trådt indad døren før I mærkede konsekvenserne af en måned uden undervisning. Prøverne var lige om hjørnet, og der blev lavet specialskemaer med særligt meget fokus på de boglige fag, jeg kan godt forstå, at flere var helt skæve i hovedet ud på de sene eftermiddags timer, men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Også her har I været mere omstillingsparate end de fleste og forsøgt at navigere efter bedste evne. Prøverne medførte spænding, jubel, skuffelse og ikke mindst en masse erfaring. Ikke altid når man det resultat, man gerne vil og andre gange overrasker man. I lærergruppen troede vi aldrig, at denne periode ville ende, arbejdsbyrden har været enorm den sidste måned i håbet om at give jer den bedste oplevelse, og strikke de bedste aktiviteter sammen til de af jer, som ikke var i prøvernes klør. Målet er lige til at røre, men det er det sidste vi vil, kan dette øjeblik ikke bare være for evigt, kan dette år ikke bare fortsætte lige her, hvor vi har det allerbedst, hvor lysene og stemningen er hel unik, lige der, hvor vi kan mærke, at når vi er sammen bliver vi alene til hele mennesker. Året der snart er omme har skabt mig, I har været med. Hver især synes jeg, at I er dejlige mennesker, som med jeres egen historie både former jeres kammerater og jeg. Når I går herfra så husk følgende: Der er en tid til at tale en tid til at tie en tid til at græde over en vi ku li der er en tid mest til latter når venskab fornys jeg tror at vi er her for at tænde lys tænde lys for hinanden Der er en tid til at kæmpe en tid mest til leg en tid er vi sammen en tid hver for sig 15

17 en tid må vi vente når sejlene sys jeg tror at vi er her for at tænde lys tænde lys for hinanden Vi slår op vore øjne og begynder at se alt det vi troede var ukendt begynder at ske vi så vi var nøgne når nætterne kom alt det vi troede var sikkert gisner vi om Der er en tid til at tale en tid til at tie en tid til at græde over en vi ku li der er en tid mest til latter når venskab fornys jeg tror at vi er her for at tænde lys tænde lys for hinanden Jeg takker for året og gemmer minderne lige der, hvor hjertet slår. 16

18 Ud med 4-toget Af Birte Kildahl-Høgh. Efter 9 år i lejlighed i Århus og mange trusler om at flytte ud af byen, fik jeg pludselig mulighed for at blive efterskolelærer i Thy et, for mig, næsten uudforsket område! Århus er en skøn by med mange muligheder og masser af liv. Der er caféer restauranter, biografer, teatre, museer, kunstnere, gøglere, godsbanen, koncerter, alskens butikker og en stor variation af mennesker og det ligger alt sammen så n nogenlunde indenfor gå afstand! Århus er også støj om dagen, uro og masser af lys om natten, kedelig og velfriseret natur. At flytte til Thy var en lettelse, her er højt til himlen, mørke aftner med klare stjerner, fuglesang, en have, jordforbindelse og Vesterhavet! hav og fjord. Jeg kender den barske natur, Vesterhavet og vestenvinden. Og især Vesterhavet har jeg savnet. Vesterhavet med dets brusen, smagen af salt, blæsten med dens rensende effekt hvad er bedre til at lade batterierne op med efter en hård eller lang dag. Jeg nyder himlen, havet, Nationalparken, fuglene. Når venner spørger om ikke jeg savner Århus, kan jeg ærligt svare nej. Jeg savner vennerne, men har til gengæld fået dejlige og inspirerende kollegaer, gode naboer og en hel flok elever, som gang på gang overrasker og forbløffer mig, river mig ud af min vane tænkning og udfordre mig på alskens måder. For det byttede jeg gerne Århus væk! Jeg er vokset op i Stadil, ved Ringkøbing tæt på 17

19 Efterskolelærer, ja tak! Af Charlotte Thomsen På en kold november dag troppede jeg op med fuld oppakning. Jeg var klar til at starte på ny, jeg var klar til Thyland. Eller var jeg?! Jeg havde arbejdet i en cafe i et års tid inden, fordi jeg var i tvivl om jeg skulle være lærer. Der var ikke andet at gøre, jeg blev nødt til at springe ud i det. Et kæmpe spring! Charlotte Thomsen lig med lærer, og endda efterskolelærer. Jeg havde mine tvivl. 4 år på lærerseminariet var måske spild, men jeg blev nødt til at finde ud af det. Det var jo kun et barselvikariat på 2 måneder, og så ville jeg være den erfaring rigere. Den første dag på Thyland var jeg nervøs og spændt, og det føltes som om der baskede en kæmpe drage rundt i min mave. Nye mennesker og mig som lærer. Puha! Tvivlen forsvandt hurtigt. Nøj, hvor var det fedt. Endelig havde jeg fundet min rette hylde, min helt egen hylde. Et barselvikariat blev til en fastansættelse. Charlotte blev endelig lærer, en efterskolelærer. Det kan godt være at min nye hylde til tider ikke står i fuldstændig i vatter, men det er den perfekte hylde til mig. Selvom Thyland ligger mange kilometer væk fra Sæby, min familie og venner, så har det været det værd. Ja, jeg savner Sæby og alt det der hører til, men jeg har fået en ekstra familie en Thyland-familie, som vokser med hastige skridt. Mine kollegaer er ikke kun kollegaer, ledelsen er ikke kun ledelsen og mine elever er ikke kun mine elever, de er alle sammen en del af min nye familie, de er min Thyland-familie. Hver eneste dag er min Thyland-familie med til at gøre mig til en bedre lærer og et bedre menneske. Jeg takker Thyland for at give mig chancen. Jeg takker Thyland for at fjerne mine tvivl. Jeg takker Thyland for det den giver mig hver dag. Efterskolelærer, ja tak! 18

20 Thyland Idrætsefterskole min bounty-strand Af Louise Bruun finde et job, så jeg kunne komme ud og rejse igen. Sådan var planen for mine to sabbatår; arbejde, rejse, arbejde, rejse og så måtte jeg vel på et eller andet tidspunkt, på en eller anden bounty-strand på den anden side af jorden, få en åbenbaring og en viden om, hvad jeg skulle læse på min videregående uddannelse, og dermed hvad jeg skulle lave resten af livet. Sådan gik det ikke helt. Da jeg som ny-udklækket studine fra Thisted Gymnasium i sommeren 2012, netop hjemvendt fra en måneds gennemrejse i Europa, stod tilbage i mit barndomshjem i Øsløs og manglede job, havde jeg aldrig i min vildeste fantasi turde drømme om, at jeg i de kommende 1,5 år, skulle blive betalt for at dyrke min favorit-sport. Jeg havde gennem gymnasiet haft en (syntes jeg dengang selv) rimelig sikker plan; når jeg var blevet student, skulle jeg arbejde hele sommerferien, derefter en måneds rejse med tog gennem Europa, og når jeg var kommet hjem fra det, skulle jeg bare lige Det der med bare lige at finde et job var ikke helt så nemt, som først antaget. Det var faktisk rigtigt svært. Jeg endte med at gå arbejdsløs i lidt over to måneder. Dengang føltes det lidt som om alle mine medstuderende fra gymnasiet (og handelsskolen for den sags skyld), som også lige var blevet studenter og som også skulle tjene penge til at komme ud og rejse, havde taget alt hvad der var af ufaglært arbejde i hele Thy og omegn. Jeg søgte alt fra pædagogmedhjælper, hjemmepleje, rengøringsassistent til fiskefabriksarbejde og sågar en idrætslærerstilling på Thyland Idræts- 19

21 efterskole desværre alt sammen med afslag. Heldigvis smilede lykkens gudinde til mig på en regnvejrsgrå mandag i november, og hun storsmilede endda; jeg blev nemlig ringet op af en dame fra min lokale gymnastikforening. Hun havde hørt at de akut havde brug for en gymnastiklærer på Thyland Idrætsefterskole og om det ikke var noget for mig. Først stod jeg lidt på bagben over for idéen. Selvom jeg havde dyrket gymnastik hele mit liv og trænet børn i næsten alle aldre, var tanken om ligefrem at blive gymnastiklærer på en efterskole en smule skræmmende. Dengang føltes det som var det i går, jeg selv havde været gået i 10. klasse på Han Herreders Ungdomsskole. Kunne jeg virkelig styre sådan en flok teenagere, når jeg selv ikke var ældre? Heldigvis tog jeg mod til mig, og takkede ja - og i dag fortryder jeg ikke et sekund! For selvom det selvfølgelig har været en stor udfordring, har jeg lært ekstremt meget, fået en kæmpe bunke erfaring og en oplevelse for livet. Hvad angår åbenbaringen på en bounty-strand, blev det ikke helt til, selvom det stadig er meningen, at jeg skal ud og rejse til foråret. Dog kan jeg mærke, at for hver dag der går, bliver jeg mere og mere sikker på, at det er denne vej, jeg skal gå. At være lærer, arbejde med unge mennesker og udleve efterskolelivet til fulde. Hvem ved, måske en dag jeg vender tilbage til Thyland som uddannet lærerinde? Det kan kun fremtiden vise. 20

22 Fodboldlinjen Af Benjamin Blond og Søren Rasmussen, Thyland På fodbold linjen har vi en meget engageret træner, som kun vil os det bedste, så vi kan blive bedre og udvikle os på alle mulige områder. Som sagt er der mulighed for at træne/spille kampe i andre klubber, mens du går på Thyland. Vi er begge to er en smule seriøse omkring vores fodbold, så vi træner også der hjemme, i hver vores klub. Benjamin spiller på Mors, mens Søren spiller i Thisted. Vi kommer ofte ud af huset for at spille kampe, og nogle gange kommer vi en tur til Lerpytter for at træne på deres kunstgræsbane. Vi får også spillet nogle kampe i løbet af året, hvilket er et kæmpe rush, når hele skolen kommer ud og ser en spille. Vi har i år været det eneste hold, der har været med i efterskoleturneringen, vi nåede også rimelig langt, taget i betragtning at vi aldrig har spillet sammen før, men man lære hinanden så hurtigt at kende, at man næsten ikke lægger mærke til det. Fodbold på en efterskole er det fedeste du kan opleve, gymnastik kommer tæt på, men der er intet der er ligeså hyggeligt, end når man tager støvlerne på og går ud på banen for at komme til at spille fodbold med sine venner. Vi har vores egen multibane, så vi kan træne udenfor hele året, hvilket er en kæmpe fordel, i stedet for at man skal inden for at træne. 21

23 Gymnastik på Thyland Af Line Espersen og Astrid Bjerre Larsen, Thyland 2012/2013 Gymnastikken i år 12/13 har budt på en masse spændende udfordringer og oplevelser. Det har været en rejse med en masse opvisninger, sved på panden og vi har mærket den store følelse af fællesskab. Det har givet os en masse minder, som vi altid vil se tilbage på med et kæmpe smil. I starten af året fik vi lært en lille opvisning, som skulle vises for vores forældre. Det var en god start på en sæson med en masse gymnastik. I starten af jul startede den effektive træning af gymnastikserie. Det var benhårdt, men også super fedt, da vi fik det lært. Der blev virkelig givet den gas i gymnastik hallen, hvor alle folk var meget opsat på at få en super opvisning. Tiden nærmede sig og opvisningerne stod for døren, men foran os lå en hel uge med gymnastik og terminsprøver. I denne uge fik vi sat alle ting på plads, og alle var nu klar til en måned fuld af opvisninger. Da ugen var omme var folk meget trætte, og havde brug for den sidste frie weekend inden opvisningerne kom. Foran os havde vi 17 opvisninger, og vores første opvisning var til åbent hus i slutningen af februar. Det var dejligt at mærke følelse af spændingen i maven, og det glade publikum der ventede spændt. Et par dage efter kom bedsteforældrene på besøg, og selvfølgelig skulle de også opleve det. Nu var opvisningerne uden for Thylands rammer endelig skudt i gang. Vi har været vidt omkring både i Skive, Lemvig og Hurup mm., men også de lokale steder fik en opvisning at se. Vi blev bedre og bedre, og efter flere opvisninger kunne vi rigtig mærke sommerfuglene i maven. Igen i år var det Thyland der stod for efterskolernes aften i Thyhallen. Samlet var de nærmeste efterskoler fra omegnen, alle var friske og opsatte på at få en god aften, og vise deres egen opvisning frem. Hallen var propfyldt og stemningen var helt i top. Der var blevet arrangeret et par konkurrencer, hvor håndstand og gåpå-hænder var disciplinerne. Vi vil lige nævne at Thyland var i top, og vandt begge konkurrencer. Stort tillykke igen, Arne Kær! Vi sluttede af med vores opvisning, og det var så fedt at mærke suset i kroppen specielt 22

24 til ind-og udmarchen, da hele hallen stod op og klappede. Hele den lange rejse sluttede af med et brag af en opvisning i Gigantium, Aalborg. Vi var 16 efterskoler der var samlet, og alle var klar til en hel dag fyldt med opvisninger. Vi var på som nogle af de første, og vi var så heldige at have Skyum som heppekor. Den kæmpe hal var fyldt op med mennesker, og den følelse vi havde i kroppen er noget vi aldrig vil glemme! Vi havde en helt fantastisk dag. Vi ærgrede os dog lidt over at langt de fleste opvisninger nu var ovre, men det hårde arbejde havde helt sikkert givet pote. Hele denne sæson har givet os så mange minder og oplevelser som vi aldrig vi glemme. Tusind tak til Thyland 12/13 for alt dette! 23

25 Håndboldlinjen Af Benedicte Omand Grønhøj og Marlene Elizabeth Hald, Thyland 2012/2013. På håndboldlinjen lærer vi at få et godt sammenhold, trods de forskellig niveauer man er på. Man bliver igennem året udfordret, og får prøvet sine egne grænser af. Vi deltager i mange turneringer, hvilket også i år har resulteret i, at vi har vundet kredsmesterskaberne. Man får skabt et godt fællesskab inde på banen, hvor der er plads til alle, selvom man måske ikke er bedste venner uden for banen. Vi er to piger (Benedicte og Marlene) fra håndboldlinjen, som har valgt at skrive om et fantastisk håndbold år på Thyland. Vi startede året ud med at tage til Norscup, hvilket rystede holdet sammen, og vi brillerede med en sejr som vindere af Norscup. Dette var kun starten. Efter det begyndte den rigtige træning, hvor vi lærte hinanden at kende og hinandens egenskaber. Her lærte vi også vores træner, Ole Nielsen, at kende, som altid har lagt et gennemført og udviklende træningsprogram til os. Vi opdagede hurtigt, at vi kunne få indflydelse på vores pladser på holdet, hvilket på mange måder har skabt endnu mere lyst til at spille håndbold. Senere kom vores eget cup, som vi selv var med til at planlægge, og som opfindsomt fik navnet Thyland-cup. Her var der hold fra forskellige efterskoler, som Skyum, Salling og vores venskabsskole, Han Herred. Det var tilfredsstillende at alt gik godt, fordi lærerne gav et stort ansvar til os elever. Denne gang førte desværre ikke til en pokal, men en finaleplads. En lignende dag var til NM, hvor vi prøvede at kvalificerer os til DM, hvilket vi ikke kom til, selvom vi var tæt på. Trods alt var det 24

26 to minderige dage. I vores anden sæson fik vi kæmpet os til vindere af puljen, og fik billet videre til kredsmesterskabet i Fjerritslev, som vi gik hen og vandt. Super fed oplevelse, som altid vil huskes! Thyland er meldt til en normal JHF turnering, og giver derfor mulighed for den enkelte spiller også kan spille hjemme. Vi har haft nogle håndboldweekender, som bl.a. har stået på dommerkursus, kampe og træninger. Vi har haft en weekend, hvor vi spillede strandhåndbold, som var en indledende runde til DM, hvor det kun var vores drenge der gik videre, selvom pigerne endnu en gang var tæt på at komme med til DM. Indimellem er det blevet krydret med venskabskampe og linjedage. Vælg håndboldlinjen, hvis du vil udfordres og udvikles på bedste vis. Det er det fedeste, og det hele værd! Benedicte og Marlene vil gerne sige tak for en fantastisk sæson og et godt år til alle vores skønne håndboldspillere, og selvfølgelig vores fantastiske håndboldtræner, Ole! 25

27 26

28 Årets fanebærere Af Freja Christensen og Helena Kirkegaard Jensen, Thyland 12/13 Da vi blev spurgt om, at skrive og fortælle om dette års fanebærere, var det første ord vi kunne komme på ubeskriveligt. Den følelse der suser igennem kroppen, når musikken begynder og fanebærerne går ind med den rødfarvede fane, Dannebrog. Intet mindre end ubeskriveligt. At blive udvalgt som årets fanebærere kræver mod, styrke og vilje. Mod på at lære og leve i gymnastikken, styrken til at kæmpe hånd i hånd med resten af holdet, og viljen til aldrig at give op. Kampen starter allerede fra 1. dag og varer helt indtil den hårde, berygtede gymnastikuge, hvor fanebærerne skal udnævnes. Vi havde ikke alle lavet gymnastik før vi kom på Thyland. Søren var udpræget fodbolddreng, hvis ben var stive, og ikke just vant til at tælle takter. Freja havde danset førhen, og blev derfor hurtigt opslugt af spændingen indenfor gymnastikken. Jakob og Helena var andenårselever, og havde derfor oplevet suset i kroppen fra sidste års opvisninger, men trods det, var det ikke ensbetydende med fanebærertitlen. På den måde har vi alle kæmpet på hver vores områder. Støttet, lyttet og forstået. Freja: Man må da indrømme, at der sidder en lille drøm i os alle om at blive årets fanebærere? Jeg indrømmer det i hvert fald bundærligt. Når jeg tidligere har set Thyland Idrætsefterskoles gymnastikopvisninger, har jeg altid beundret de første to, der passerer gulvet. Jeg har set en stolthed i deres øjne, og en ære i deres fremskudte bryst. Jeg har aldrig været et sekund i tvivl om, at jeg ville kæmpe for min drøm. Jeg ville gøre mit bedste. Og min drøm gik i opfyldelse. Hvem havde set det komme? Jeg var rørt til tårer, da Leo en dag uventet kom og spurgte mig efter, om jeg virkelig kunne tælle takter? Åh nej, kan jeg ikke det?, spurgte jeg pinligt berørt. Jamen, kan du tælle takter Freja ja eller nej?, spurgte Leo mig igen. Forvirret kiggede jeg over på min veninde Line, fanebærer for Thyland 11/12, som stod med julelys i øjnene, hvorefter hun krammede mig og sag- 27

29 de: Du skal være fanebærer, Freja!!!. Den var god nok. Jeg har aldrig været så stolt af mig selv. Min bedste oplevelse som fanebærer var til vores efterskolestævne i Thyhallen, hvor Søren og jeg skulle gå med fanerne. Vi startede ud med fælles indmarch, hvor Søren og jeg gik forrest. Brystet frem, fane løft og smilet på. Adrenalinen susede gennem kroppe, som nyfødte, energiske sommerfugle. En ubeskrivelig følelse. Et minde for livet. Helena: Som violinist under Thylands opvisning 11/12, så var jeg virkelig blevet opslugt af de mange sommerfugle, som passerer maven i det ubeskrivelige øjeblik. Øjeblikket, hvor alle hallens øjne vendes mod én, og hvor man skal præstere. Jeg havde et lille beskedent håb om, at jeg kunne blive én af de fire heldige fanebærere for Thyland 12/13. Jeg forsøgte at gøre mit ypperste i gymnastiktimerne, og koncentrerede mig virkelig om at forbedre mine svagheder. I sidste ende, så gav det heldigvis også pote. Onsdag i gymnastikugen, trak Leo pludselig Jakob og mig til side. Man kunne tydeligt se, at han pønsede på et eller andet. Kunne I tænke jer at være fanebærere?, spurgte han. Jakobs blik mødte mit, og i det samme sekund smilede vi begge som solstråler. Jada!, sagde vi nærmest i kor. Leo fik forklaret, at vi begge var andenårselever, og derfor skulle vi forsøge at få de andre to fanebærere ind i opvisningsnormerne osv. Det var et virkelig spændende og lærerigt forløb, som jeg virkelig ser tilbage på med stolthed! Den fedeste oplevelse var for mig dengang vi var i Gigantium i Aalborg, hvor omkring 3000 mennesker overværede vores opvisning. Der var mange rigtig dygtige efterskoler, og derfor var det helt klart en ære for mig at gå mellem de store efterskoler og vide, at hele Thyland var lige i ryggen på mig! Det var virkelig for fedt! Nu sidder jeg her den sidste aften og skriver til årsskriftet. I morgen har vi vores sidste opvisning, hvor os fire fanebærere skal følges både til indog udmarch. Lige før udmarchen, bliver der påsat små sølvemblemer, som skal symbolisere stoltheden omkring gymnastikken fra lige præcis vores årgang. Det glæder jeg mig meget til, for om nogle år kan jeg komme tilbage til min pigefane og se, at hun stadig har et lille minde fra Thyland 12/13 på sig. Thyland 12/13 28

30 det år, hvor jeg gik med fanen. Det er virkelig et minde for livet! Så går du med samme drøm i maven, som vi gjorde, så frygt ej du kan hvad du vil! Vær på i gymnastiktimerne, og gør altid dit ypperste. Vær den støttende og hjælpende kammerat, som du selv ønsker at møde! Kast dig ud i gymnastikken, og lad smilet bane vejen gennem de hårde stunder (styrketræning er en dræber, hæhæ)! Stol på dig selv, og lad ingen holde dig tilbage, når rytme og spring overtager din krop. Hvem ved, måske er det lige præcis dig, som bliver Thylands fremtidige fanebærer? 29

31 Skitur til Østrig 2013 Lørdag d. 2. februar kl drog vi 2 busser af sted mod Østrig. Det var en lang, men hyggelig bustur med 3 stop undervejs. Vi hyggede og så film. Vi kørte selvfølgekig over grænsen, hvor vi købte en masse slik og sodavand. Søndag kl. ca ankom vi til Hotel Alpenblick, hvor vi skal bo hele ugen. Lidt senere tog vi til skisportscentret i Reith, hvor vi fik udleveret skiudstyr, blev delt i skihold og kom ud på løjperne. Det var på mange forskellige niveauer, men det var fedt!! Efter en god skidag blev der serveret buffet i restauranten, som alle spiste med stort velbehag. Nu er alle trætte og vil snart sove, så vi kan være friske til en ny god dag på ski. Mandag Mandag d. 9. februar gjorde vi os klar til de frygtindgydende pister i Reith. Da vi gjorde os klar, opdagede vi at vejrguderne havde kastet sne på jorden, og at det stadig væltede ned. Efter morgenmad kom vi i busserne, mens sneen massivt kom oppefra. Busserne måtte derfor have kæder på, og det tog sin tid specielt for den ene bus. Pga. dette og vejret blev turen til Alpbach ikke til noget, og skuffelsen var stor for hold 7-9 i dag, men folk tog det med godt humør og gjorde deres ting, nemlig at stå på ski. Flemming tog en gruppe med til et nærliggende vandfald, en fed lille ekstra naturoplevelse til de ihærdige. Dagen gik nogenlunde trods vejret, og nu sidder vi her og skriver dagbog. Vi er næsten færdige og vil nu nyde 30

32 aftenen med drenge/pigebesøg på hotellet. Tirsdag Endelig nåede vi Alpbach, og det gav store udfordringer for alle hold. Begynderholdene gav gas og blev sågar udfordret på de røde pister. Vildt som de har rykket sig på 3 dage. Det fortæller noget om både skilærerne, vores egne lærere og de meget engagerede elever. Fortsætterholdene er også blevet udfordret. Røde og sorte pister, off-piste og pukkel, og fede ture i Fun-park, af sted i det kunstige lys, der fuldstændigt oplyste pisten. Samtidigt med vores fantastiske veludførte og elegante skiløb, kunne vi sammenligne os selv med slalomløberne i den lokale konkurrence, der gav den max gas. Det blev en super hyggelig og mindeværdig aften, som bragte både glæde, styrt og grin med sig. Nu er kl. snart og i sengen vi ligger på vær. 222, fyldt med kanon oplevelser og allerede klar til en ny dag. Onsdag hvor der er glidebaner og skihop. En så fed dag med strålende sol og velpræparerede pister. Efter aftensmad fik alle tilbudt en tur på lysløjpe i Reith, og 75 tog imod tilbuddet. På lysløjpen, hvor alle er bekendte med bakkerne, fik vi udleveret aftenskikort, op i gondolen og I dag har hold 9 været på off-piste i superklasse. Det var en meget smuk og fuldstændig uberørt natur vores guider havde valgt. God humor viste han også, da han pludselig stoppede op og sagde han var faret vild. På turen fik vi lige 500 meter langrend med fantastisk udsigt til Reith. Virkelig en flot rute. Mange hold gav den virkelig gas, og mange er blevet rigtig dygtige og har 31

33 overskredet flere grænser end man turde håbe på. Hold 6 havde en flot og hård tur til toppen af bjerget, til korset, hvorfra udsigten er fantastisk. Mange valgte sidst på eftermiddagen at tage pisterne i bund, og ups der smuttede det for 5, der mente at bunden måtte ligge noget længere væk end den gjorde. Efter en mindre times forsinkelse, fandt vi dem og alt endte lykkeligt, men der er nok lidt færre på ski i morgen. En ellers fantastisk dag på ski med gutterne og gutinderne, tak for det. Aftenen er godt i gang og snart åbnes spisesalen med en sikkert en god gang lærerunderholdning. Torsdag I dag er det den 7. februar, den sidste dag på ski og i Østrig. Alle fik lov til at vælge sig på en de 7 skigrupper med forskellige tilbud til dagen. Drengetur, Wildschønautur, pigetur, blåpistetur, off-piste for begyndere, hyggetur og gang-i-den-tur med Johannes.. Morgenen gik med pakning, så vi var klar efter skiturene til hjemrejse. Det sneede om morgen og det meste af formiddagen, men med godt humør klarede vi strabadserne. Alle fik en på opleveren. Som afslutning kørte en del i bund til skibusserne, og derfra videre til Reith for at aflevere ski. Derfra videre til hotellet med et varmt bad, sidste måltid og så i busserne. Selvom det har været en fantastisk uge, med masser af smil er alle dog klar til at komme hjem til Danmark. Fredag På Thyland igen stod mange forældre klar til at modtage en flok trætte men glade elever. En dejlig uge med sne, sne og atter sne, gjorde det flade Danmark dejligt at gense. Udpakning af busser gik hurtigt, og alle kunne gå på en velfortjent vinterferie. Tak til alle for en rigtig fed uge, og tak til læserne for interesse. Nyd ferien og kom sprudlende tilbage 32

34 En af vores dygtige elever i skoleåret , Benedicte Grønhøj, blev optaget på Brønderslev forfatterskole og deltog med andre unge med forfattertalent i novelleantologi bogudgivelsen, Grænseløs. Her er Benedictes bidrag til bogen, novellen Alt hvad det indebærer : Alt hvad det indebærer Af Benedicte Omand Grønhøj 1. juni. 2012:Tyrkiet Kakerlakker kriblede hen over gulvet, som bestod af formuldet jord og visne blade, og fandt skjul i et hul i væggen. Det var ikke en stor bedrift, eftersom huset var fuld af huller og gabende spidse revner, som gjorde det køligt i de mørke nattetimer. Der stank surt i huset. Brædderne, som udgjorde væggene, var pilrådne, og blev kun pyntet med store edderkoppespind, som hang i alle hjørner. Bliktaget var hullet, ujævnt og utæt, og når det regnede, dryppet det ned i huset. Brættet, der var sat fast som dør, stod vidt åben. Vinden peb udenfor og fik den faldefærdige dør til at knage. Lydene trak ind i huset og blandede sig med det, der skete derinde. Kvinden lå nemlig nu op ad køkkenbordet, som knirkede voldsomt under vægten af hendes krop. Det var som endnu en lyd i det kaotiske orkester. Men intet af det tog kvinden sig af. For smerterne var ulidelige, og hun pressede alt, hvad hun kunne, mens hun mærkede større og større smerter i underlivet. Blod og fostervand fossede ud af hende og løb ned ad hendes spinkle ben, som hun ikke kunne se for den enorme mave. Hun vendte det hvide ud af øjnene og mærkede udmattelsen skylle over sig, mens hun forsatte med at presse. Hendes skrig overdøvede alle andre lyde, og forsatte ud i det farefulde mørke. 1. juni 2012: Tyrkiet Morgenen indtraf med sommerens stråler, som trængte igennem gardinet, og lagde sig blidt på parret i sengen. Lyse hårlokke faldt ned i deres øjne, og vækkede dem så de langsomt rørte på sig. Smilede forelsket til hinanden. Manden førte rutinepræget hånden ind under kvindens side af dynen og strøg hende kærligt henover maven. Babyen svarede tilbage med et lille puf. 33

35 Skrigene rungede stadig kraftigt i mørket ude foran det lille blikhus. Kvinden blødte nu alvorligt fra underlivet, og hun kunne mærke, at barnet var på vej ud. Hun skreg og pressede. Det hele flimrede sort for øjnene af hende. Men stædigt forsatte hun. Hun pressede endnu hårdere og var overbevidst om, at hun snart ville eksplodere af pinslernes endelig stød. Højtaleren genlød i bussen, nu på tysk. Det danske par var på vej ud til turistattraktionen Aspendos, et oldgammelt teater, hvor der nu blev fremført legenden om Romeo og Julie Bussen holdt stille i et gadekryds. Den danske kvindes blik fangede starten af en basar, en bod med babytøj, og fine kjoler flagrede i brisen. En kvinde spadserede forbi stedet med en klapvogn, og mindede den danske kvinde om scanningen, der havde vist, at de skulle have en pige. Bussen satte i gang, og de forsvandt bag hende. Et lille blikhus kom til syne længere fremme. Kvinden lænede sig tilbage i sædet. Der var ikke mere, som var værd at se. Kvinden i blikhuset mærkede i samme sekund fosteret glide ud. Hun lukkede øjnene, og lod barnet ligge på den hårde jord. Skrigende. Blodet flød ud af hende. Det eneste, hun følte, var ulykken. Ulykken og skammen over at have født noget så usselt hun prøvede at glemme alle de ambivalente følelser der også dukkede op. Hun åbnede øjnene og stirrede apatisk ud i luften. Trods alt var halvdelen af barnet hende. Det var kun den anden halvdel, der tilhørte uhyret, men alligevel måtte barnet være usselt. Kvinden sad længe der, lænet op ad bordet, indsmurt i blod. Noget af blodet var størknet, og hendes svedige pande var klistret til af sorte hårlokker. Hun trak stadig vejret i tunge stød, og hendes øjne var våde. Endelig rørte hun på sig, og kom op at stå. Det krævede store anstrengelser. En kniv lå parat på køkkenbordet. Hun havde selv lagt den der. Med rystende hånd løftede hun kniven og fik pludselig krampe, som om hendes arm nægtede at adlyde. Hun satte sig på knæ på jorden, bøjede sig over barnet, stirret på det. Hendes barn. Barnet havde blå øjne. Det varusædvanligt, det var ikke normalt. Det var hans øjne, det var hans øjne barnet ville se verden med. En tåre løb ned over kvindens kind. Kvinden lænede sig yderligere ned over barnet, med kniven i fast greb i højre hånd, for at kunne skære navlestregen over, og kappe forbindelsen mellem fosteret og sig selv. Hun forbavsede sig selv, ved at nyde de sidste sekunder, hvor de hang sammen. 34

36 Den danske kvinde slukkede for vandet, som plaskede ned over hendes krop. Hun steg ud af bruseren, og hendes krop dukkede op i spejlet. Hendes mave var stor, og hun aede sig let over maven. Hendes guldklump svarede med et lille puf, da hun hviskede godnat. Pludselig mærkede hun plukveerne. Det spændte som et bælte over hendes mave. Hun bed krampeagtigt tænderne sammen og klemte øjnene i, indtil plukveerne langsomt begynde at tage af. Hun havde pr refleks taget hånden op til maven. Hun så nu vielsesringen glimte som det pureste guld i spejlet. Hun tog den anden hånd op for at dreje på ringen, men den sad fast. Hun prøvede af få ringen af, men den var ikke til at rokke. Hendes våde finger gled rundt på ringen, mens hun panisk prøvede at rive den af. I det gik det op for hende, at hun var bundet. Der var ingen vej tilbage. Kvinden havde slæbt sig gennem mørket, med den vrælende kødklump under armen. Mørket sitrede af den gruopvækkende erindring, som kvinden skjulte. Overfaldet. Voldtægten. Hun var udmattet, og blodet farvede vejen bag hende. Hun ville lægge barnet med de blå øjne et sted i vejkanten, og så måtte det være op til Allah at bestemme, hvordan barnet skulle udslettes. Hun håbede, Allah vidste, at hun følte skam, så der ikke var nogen grund til, hun også skulle lide en nådeløs død. Kvinden prustede, var næsten nede på alle fire, kæmpede sig frem. Hun kunne ikke mere, hun måtte lægge barnet her. Hun lagde det ned i vejkanten. Det havde ikke noget om sig, lå helt nøgen. Hun strøg barnet med en fingerspids over kinden, den var blød, endnu en uforklarlig tåre forlod hendes øje og ramte barnets kind. Hun kiggede på det lille spædbarn og ønskede, at barnet mirakuløst ville overleve, at Allah ville hjælpe det, at nogen ville finde det. At nogle ville finde barnet, med de blå øjne. Hun vendte sig rundt, mens hun hørte barnet skrige bag sig. Hun blev tung om hjertet, og noget inden i hende gjorde modstand. En del af hende ville tilbage og beskytte barnet. Men kvinden slæbte sig af sted, faldt, og væltede ned ad skrænten bag vejen. Hun mærkede blodet forlade sin krop, og begyndte at skrige igen ligesom barnet, og deres skrig blandede sig i mørket, da det ene langsomt ebbede ud og efterlod det andet. 35