Studieordning De pædagogiske fag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning 2010. De pædagogiske fag"

Transkript

1 De pædagogiske fag De pædagogiske fag beskæftiger sig med lærerens arbejde, med undervisning, opdragelse og læring i skolen. Der anlægges såvel et analytisk som et handlingsrettet blik på pædagogisk virksomhed. Psykologis særlige fokus er viden, begreber, teorier om børns og unges læring, udvikling og sociale samspil. Pædagogiks særlige fokus er viden, begreber og teorier om undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation i en samfundsmæssig sammenhæng. Almen didaktiks særlige fokus er viden, begreber, teorier om planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i skolen. Almen didaktik (3. studieår), psykologi (1. studieår) og pædagogik (2. studieår) bidrager med fagenes særlige perspektiver og kompetenceområder i samarbejde om følgende fire temaer: Skole-hjemsamarbejde Målet er at udvikle og øve kompetencerne til et samarbejde, der har elevens skolegang og læring i fokus. Indholdet er teorier, forskning og erfaringer vedrørende forældremøder, kommunikation i ordinære og særlige skole-hjemsamtaler, det løbende samarbejde, samarbejdets juridiske grundlag og udfordringer i et samarbejde med forældre, der har forskellige sociale, økonomiske og kulturelle udgangspunkter. Elever med anden etnisk baggrund end dansk Målet er at udvikle den studerendes kompetencer til at undervise i den kulturelt mangfoldige folkeskole. Indholdet er kulturteorier, teorier og forskning om identitetsudvikling og læring hos børn og unge med forskellig social og kulturel baggrund. Den studerende skal arbejde med teorier om flerkulturel baggrund, om social integration og kulturmøder samt med interkulturel pædagogik. Klasserumsledelse Målet er at udvikle kompetence til ledelse af grupper af børn. Indholdet er teorier om magt, etik og asymmetriske relationer, ligesom teorier om individ og fællesskab, kommunikation og rammesætning indgår. Specialpædagogiske problemstillinger Målet er at udvikle kompetence til at skabe, vedligeholde og lede et inkluderende fællesskab også for de særligt udsatte elever i folkeskolen. Indholdet er viden, begreber og teorier om specialpædagogikkens formål og betydning for læring, dannelse og social integration, om undervisningsdifferentiering og om vejledning samt metoder til identificering af forhold, der opretholder uhensigtsmæssige reaktioner og handlinger samt iagttagelse, beskrivelse og analyse af samspil og udviklingsmuligheder.

2 Almen didaktik Fagets identitet Faget giver grundlag for lærerens praksis med at udarbejde planer for, gennemføre og vurdere undervisning. Lærerens tværprofessionelle kompetencer står centralt i faget, særligt i forhold til lærernes samarbejde om at planlægge og gennemføre undervisningen med fokus på kontinuitet, progression og variation for den enkelte elev og gruppen af elever. Den almene didaktik behandler spørgsmål og problemstillinger vedrørende undervisning i et generelt perspektiv og på tværs af forskellige skolefags fagdidaktikker. Faget giver således et grundlag for en samlende og syntesedannende forståelse af lærerens virke i skolen. Faget arbejder derfor med at fremme den studerendes almene didaktiske kompetencer til sammenligning, samarbejde, differentiering, udvikling og ledelse af undervisning. Mål Det overordnede mål er, at den studerende tilegner sig teoretisk indsigt og praktiske kompetencer til at beskrive, analysere og vurdere undervisningspraksis, samt selvstændigt og i et samarbejde med elever og kolleger at træffe og begrunde valg i forbindelse med at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, under hensyntagen til kompleksiteten i praksis og med skolens samlede opgave for øje. Målet er således, at den studerende opnår kompetencer til a) at analysere skolens formål, mål og indholdsbestemmelser for såvel egne linjefag som for andre fag som grundlag for at udarbejde en sammenhængende undervisning, der sikrer en bred flerfaglig progression i relation til en gruppe af elever og for at indgå i undervisning, hvor tværgående emner og problemer er i centrum, b) at anvende didaktisk forskning i forbindelse med planlægning, udførelse og evaluering af undervisning, c) at iagttage, analysere og vurdere elevens kompetencer på tværs af fag og i lyset af elevens alsidige udvikling, d) at beskrive, analysere og vurdere undervisningspraksis og elevens læring, med henblik på at opstille problemstillinger for skolens udvikling, e) at anvende IT som didaktisk redskab i forbindelse med forberedelse og udførelse af undervisning, f) at sammentænke skolens almene bestemmelser om differentiering, elevmedbestemmelse, projektarbejde og evaluering med bestemmelserne for de enkelte fag med henblik på at udarbejde planer, gennemføre og evaluere undervisning for en elevgruppe, g) at kunne forholde sig kritisk undersøgende og udviklende til didaktiske kategorier som mål, indhold, metoder, arbejdsmønstre og evaluering, og dermed forholde sig til forskellige opfattelser af, hvordan læseplaner kan konstrueres, h) at samarbejde med kolleger om at udarbejde fælles faglige og pædagogiske mål, fælles indhold og fælles former for undervisningen af elever,

3 i) at samarbejde med eleven og gruppen af elever med blik for elevens perspektiv og meningsskabelse i undervisningen og j) at rammesætte og lede undervisning og læreprocesser på et demokratisk grundlag. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Indholdet er: a) Didaktiske udfordringer på samfundsniveau, på organisationsniveau, på relationsniveau og på individniveau med henblik på at beskrive, analysere og udvikle undervisning. b) Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af undervisning på grundlag af kriterier for god undervisning og på grundlag af forsknings- og erfaringsbaseret viden i et udviklingsorienteret perspektiv. c) Skolens lovgrundlag, fag- og tværfaglighedsforståelser, undervisnings- og læringssyn. d) Viden om lærerens didaktiske ledelse og rammesætning af undervisningens praksis, herunder forholdet mellem lærer- og elevstyring. e) Forskellige undervisnings- og arbejdsformer: Klasseundervisning, gruppearbejde, tema- og emnebaseret undervisning, værkstedsundervisning og projektarbejde. f) Forskellige måder at organisere undervisning af elever og læreres arbejde, herunder brugen af it som arbejds- og kommunikationsredskab. g) Samarbejde med elever om mål, indhold og arbejdsformer på grundlag af viden om deres forudsætninger og potentialer. h) Didaktiske teorier om mål, indhold og læseplaner, undervisnings- og arbejdsformer, evaluering, undervisningsdifferentiering og medbestemmelse. i) Planlægning og evaluering af undervisning i et kollegialt samarbejde, herunder udarbejdelse af elev-, undervisnings- og årsplaner. Indhold Indholdet udvælges på en sådan måde, - At kravene i bekendtgørelsen opfyldes - At de studerende får mulighed for at opfylde fagets mål og - At de studerende får mulighed for at arbejde med fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Studie- og læringsformer Fagets centrale temaer studeres i organisationsformer, der: - Fremmer den studerendes aktive deltagelse i undervisningen - Fremmer læringssituationer, hvor den studerende skal påtage sig et læringssansvar for den konkrete undervisning og studieaktiviteter - Udfordrer den studerendes personlighed som lærer - Gør det muligt, at den studerende indgår i forpligtende samarbejdsforhold (studiegrupper), Evaluering Faget inddrager evaluering som fagligt fokus både som en proces, hvor undervisningen løbende justeres samt som sikring af undervisningens resultat. Evaluering som tema perspektiveres desuden til folkeskolens evalueringsarbejde.

4 Studiekompetencer og bachelorprojektet Der arbejdes i faget almen didaktik med evaluering og empiriindsamling som en central metode i lærerens professionskompetence. Dette aspekt indgår som en del af den projektorganiserede praktik og foregår i samarbejde med liniefagene og sigter endvidere mod bachelorprojektet. Samspil med praktik og andre fag. I faget almen didaktik arbejdes der med den studerendes planlægning, gennemførelse og efterbehandling af praktikken i samarbejde med relevante liniefag. Faget medvirker til den studerendes skriftliggørelse af praktikkens forberedelses samt til praktikrapporten i den studerendes efterbehandling af et eller flere fokuspunkter fra praktikken. Den projektorganiserede praktik og studieordningen for praktikken udgør et centralt grundlag for faget i tilknytning til den studerendes praktikforløb, ligesom forholdet mellem fagdidaktik og almendidaktik belyses i samarbejdet med den studerendes liniefag. Praktikkens forskellige dokumenter kan samles i en elektronisk portefølje, der sammen med en elektronisk konference under praktikopholdet med muligheder for kommunikation og refleksion over praktikkens temaer, udgør grundlaget for stillingtagen til IKT som didaktisk redskab. Deltagelsespligt Formålet med deltagelsespligten er, at den studerende tager ansvar for egen læring og progression i læring inden for faget. Deltagelsespligten opfyldes ved: - At forberede, planlægge og gennemføre fremlæggelse eller undervisning af medstuderende på holdet mindst én gang - At skriftliggøre planlægningsovervejelser i forbindelse med praktikken med udgangspunkt i en didaktisk model. Dette sker i samarbejde med et eller flere af den studerendes aktuelle linjefag. - I forlængelse af praktikperioden skriver den studerende en praktikrapport, hvor et eller flere fokuspunkter fra praktikken efterbehandles under anvendelse af didaktiske - og faglige teorier. Dette sker i samarbejde med den studerendes aktuelle linjefag. Til den fælles undervisning i forbindelse med praktikkens opgaver er der mødepligt. Omfange mv. aftales på holdet. Eksamen og mundtlig prøve Den studerende skal, for at kunne indstille sig til prøve, aflevere mindst fire begrundede problemstillinger, der tilsammen dækker mål og CKF, og som er godkendt af læreren i faget som grundlag for lodtrækning til prøven. Mundtlig prøve Den studerende udarbejder en skriftligt opgave på maks. 5 sider på baggrund af lodtrækning mellem de godkendte problemstillinger. Opgaven afleveres en uge efter, at den studerende har fået meddelt resultatet af lodtrækningen. Opgaven danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, men bedømmelsen foretages alene på grundlag af den mundtlige prøve. Eksaminationstid: 30 minutter.

5 De pædagogiske fag De pædagogiske fag beskæftiger sig med lærerens arbejde, med undervisning, opdragelse og læring i skolen. Der anlægges såvel et analytisk som et handlingsrettet blik på pædagogisk virksomhed. Psykologis særlige fokus er viden, begreber, teorier om børns og unges læring, udvikling og sociale samspil. Pædagogiks særlige fokus er viden, begreber og teorier om undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation i en samfundsmæssig sammenhæng. Almen didaktiks særlige fokus er viden, begreber, teorier om planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i skolen. Almen didaktik (3. studieår), psykologi (1. studieår) og pædagogik (2. studieår) bidrager med fagenes særlige perspektiver og kompetenceområder i samarbejde om følgende fire temaer: Skole-hjemsamarbejde Målet er at udvikle og øve kompetencerne til et samarbejde, der har elevens skolegang og læring i fokus. Indholdet er teorier, forskning og erfaringer vedrørende forældremøder, kommunikation i ordinære og særlige skole-hjemsamtaler, det løbende samarbejde, samarbejdets juridiske grundlag og udfordringer i et samarbejde med forældre, der har forskellige sociale, økonomiske og kulturelle udgangspunkter. Elever med anden etnisk baggrund end dansk Målet er at udvikle den studerendes kompetencer til at undervise i den kulturelt mangfoldige folkeskole. Indholdet er kulturteorier, teorier og forskning om identitetsudvikling og læring hos børn og unge med forskellig social og kulturel baggrund. Den studerende skal arbejde med teorier om flerkulturel baggrund, om social integration og kulturmøder samt med interkulturel pædagogik. Klasserumsledelse Målet er at udvikle kompetence til ledelse af grupper af børn. Indholdet er teorier om magt, etik og asymmetriske relationer, ligesom teorier om individ og fællesskab, kommunikation og rammesætning indgår. Specialpædagogiske problemstillinger Målet er at udvikle kompetence til at skabe, vedligeholde og lede et inkluderende fællesskab også for de særligt udsatte elever i folkeskolen. Indholdet er viden, begreber og teorier om specialpædagogikkens formål og betydning for læring, dannelse og social integration, om undervisningsdifferentiering og om vejledning samt metoder til identificering af forhold, der opretholder uhensigtsmæssige reaktioner og handlinger samt iagttagelse, beskrivelse og analyse af samspil og udviklingsmuligheder.

6 Psykologi Fagets identitet Psykologi i læreruddannelsen har særlig fokus på viden, begreber og teorier om børns og unges udvikling, læring, socialisation og sociale samspil i relation til skolen. Faget sætter endvidere fokus på den studerendes udvikling. Centralt i faget står pædagogisk psykologi, hvor kompetencer vedrørende læreprocesser, kommunikation, professionelle relationer, iagttagelse, samarbejde og procesledelse står i centrum. Det psykologiske perspektiv anlægges med det dobbeltsigte at gøre det muligt for den studerende at tilegne sig indsigt i og forståelse af børn og unge i forskellige sammenhænge og udvikle begrunde de handlemuligheder i forhold hertil. Mål Målet er, at den studerende tilegner sig kompetence til at varetage undervisning og medvirke til børns og unges faglige, personlige, sociale læring og udvikling. Den studerende skal således opnå kompetencer til a) at tilegne sig viden og forståelse af centrale dele af psykologiens begreber og teoridannelser og deres anvendelse i skolesammenhæng, b) at udvikle kompetencer til at handle på individniveau, på relationsniveau, på organisationsniveau, c) at erhverve sig forståelse af menneskets mangesidige livssammenhænge, virkelighedsopfattelser og udviklingsvilkår, d) at kunne bruge sin indsigt i børns og unges læring og udvikling og i kommunikation og vejledning til varetagelse af undervisning, til håndtering af mangfoldighed og konflikt og til samarbejde med aktører i elevens forskellige livsrum og e) at tilegne sig viden og forståelse af betydningen af egen indsats samt kunne evaluere konsekvenserne af egne handlinger. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Indholdet er: a) Metateoretiske forudsætninger for vurdering af psykologiens anvendelsesområder i lærervirksomhed. b) Børns og unges sociale, kognitive og emotionelle udvikling. c) Personlighedsudvikling identitet, subjekt og selv. d) Sociale relationer gruppeprocesser, konflikthåndtering, lærer-elev og elev-elev relationen og klasseledelse.

7 e) Læring, kundskab og kompetence. f) Socialisation og interkulturel psykologi. g) Pædagogisk-psykologisk vejledning. h) Kommunikation og samarbejde. i) Iagttagelse af samspil i undervisning og beskrivelse af elevers læringspotentialer. Indhold - herunder studie- og læringsformer Undervisningsindholdet udvælges på en sådan måde, - at kravene i bekendtgørelsen opfyldes, - at de studerende får mulighed for at opfylde fagets mål, og - at de studerende får mulighed for at arbejde med fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Der arbejdes med fagets centrale temaer i organisations- og arbejdsformer, der: fremmer den studerendes aktive deltagelse i undervisningen, fremmer læringssituationer, hvor den studerende skal påtage sig et læringsansvar for den konkrete undervisning og studieaktiviteter, udfordrer den studerendes personlighed som lærer, gør det muligt, at den studerende indgår i forpligtende samarbejds-forhold (studiegrupper), for derved at skabe grundlag for den reflekterende studerende/lærer. Gennem studier i udvalgte temaer øves den studerende i psykologisk analyse, refleksion og vurdering mhp. at udvikle teoretisk begrundede holdnings- og handlingsvalg inden for almen lærervirksomhed. Udsatte børn I faget arbejdes der med de særlige forhold, der gør sig gældende i relation til udsatte børn, og herunder socialpsykologiske teorier mhp. at fremme inkluderende fællesskaber. Samspil med praktik og andre fag Psykologifagets CKF er vedrørende børn og unges udvikling, sociale relationer, kommunikation og samarbejde samt iagttagelse af samspil i undervisningen står i nær forbindelse med praktikkens indhold på 1. årg. Forberedelsen og efterbehandlingen af praktikken kan ske i samspil med disse områder mhp. at kvalificere de studerendes evne til at reflektere over lærerrollens pædagogiske og personlige dimensioner. Faget indgår i en bredere sammenhæng med læreruddannelsen øvrige fag, og der er mulighed for tværfaglige samarbejder, hvor psykologi kan bidrage med sine særlige perspektiver på bl.a. udvikling, læring og kommunikation.

8 Fagets bidrag til professionsbachelorprojektet Den studerende skal faget tilegne sig viden og forståelse af centrale dele af psykologiens begreber og teoridannelser samt opøve evne til at reflektere over deres anvendelse i en skolesammenhæng. Den studerende skal i forløbet desuden udvikle færdigheder i, mundtligt og skriftligt, at formidle faglige problemstillinger. Informations- og kommunikationsteknologi I studiet indgår videndeling på det lokale konferencesystem samt brug af ikt ved studerendes undervisning af medstuderende. Forskningsresultater og innovation, internationale emner I studiet inddrages resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder, som kan bidrage til udvikling og anvendelse af ny professionel viden. Evaluering Der foregår løbende evalueringer af den studerendes faglige og personlige udbytte af undervisningen. Deltagelsespligt Med henblik på at fremme faglig fordybelse, systematisk selvvirksomhed og samarbejde i tilknytning til undervisningen arbejdes der med forskellige opgaver, som f.eks. at forberede, planlægge og gennemføre fremlæggelse eller undervisning af medstuderende på holdet at udarbejde et skriftligt studieprodukt i relation til faget Eksamen og mundtlig prøve Den studerende skal, for at kunne indstille sig til prøve, aflevere mindst fire begrundede problemstillinger, der tilsammen dækker mål og CKF, og som er godkendt af læreren i faget som grundlag for lodtrækning til prøven. Mundtlig prøve Den studerende udarbejder en skriftligt opgave på maks. 5 sider på baggrund af lodtrækning mellem de godkendte problemstillinger. Opgaven afleveres en uge efter, at den studerende har fået meddelt resultatet af lodtrækningen. Opgaven danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, men bedømmelsen foretages alene på grundlag af den mundtlige prøve. Eksaminationstid: 30 minutter.

9 De pædagogiske fag De pædagogiske fag beskæftiger sig med lærerens arbejde, med undervisning, opdragelse og læring i skolen. Der anlægges såvel et analytisk som et handlingsrettet blik på pædagogisk virksomhed. Psykologis særlige fokus er viden, begreber, teorier om børns og unges læring, udvikling og sociale samspil. Pædagogiks særlige fokus er viden, begreber og teorier om undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation i en samfundsmæssig sammenhæng. Almen didaktiks særlige fokus er viden, begreber, teorier om planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i skolen. Pædagogik (2. studieår), Almen didaktik (3. studieår) og psykologi (1. studieår) bidrager med fagenes særlige perspektiver og kompetenceområder i samarbejde om følgende fire temaer: Skole-hjemsamarbejde Målet er at udvikle og øve kompetencerne til et samarbejde, der har elevens skolegang og læring i fokus. Indholdet er teorier, forskning og erfaringer vedrørende forældremøder, kommunikation i ordinære og særlige skole-hjemsamtaler, det løbende samarbejde, samarbejdets juridiske grundlag og udfordringer i et samarbejde med forældre, der har forskellige sociale, økonomiske og kulturelle udgangspunkter. Elever med anden etnisk baggrund end dansk Målet er at udvikle den studerendes kompetencer til at undervise i den kulturelt mangfoldige folkeskole. Indholdet er kulturteorier, teorier og forskning om identitetsudvikling og læring hos børn og unge med forskellig social og kulturel baggrund. Den studerende skal arbejde med teorier om flerkulturel baggrund, om social integration og kulturmøder samt med interkulturel pædagogik. Klasserumsledelse Målet er at udvikle kompetence til ledelse af grupper af børn. Indholdet er teorier om magt, etik og asymmetriske relationer, ligesom teorier om individ og fællesskab, kommunikation og rammesætning indgår. Specialpædagogiske problemstillinger Målet er at udvikle kompetence til at skabe, vedligeholde og lede et inkluderende fællesskab også for de særligt udsatte elever i folkeskolen. Indholdet er viden, begreber og teorier om specialpædagogikkens formål og betydning for læring, dannelse og social integration, om undervisningsdifferentiering og om vejledning samt metoder til identificering af forhold, der opretholder uhensigtsmæssige reaktioner og handlinger samt iagttagelse, beskrivelse og analyse af samspil og udviklingsmuligheder.

10 Pædagogik Fagets identitet Pædagogik i læreruddannelsen anskuer analytisk og handlingsrettet undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation med henblik på at identificere, analysere og vurdere pædagogiske grundspørgsmål, dilemmaer og konflikter, der vedrører elevens udvikling mod myndighed, inden for en historisk, social, kulturel og politisk-institutionel ramme og at tage fagligt begrundede initiativer. Mål Målet er, at den studerende bliver i stand til kritisk og konstruktivt a) at analysere og vurdere undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation ved hjælp af begreber, teorier, forskningsresultater og iagttagelser, b) at diskutere og begrunde professionel stillingtagen til pædagogiske opgaver, som de fremtræder i skolen og samfundet, c) at samtale og samarbejde med elever, forældre, ledelse og kolleger om realisering af skolens mål, d) at løse undervisnings- og opdragelsesopgaver underlagt norm- og værdikonflikter, e) at medvirke til, analysere og vurdere pædagogiske undersøgelser og forskning samt udarbejde fagligt begrundede løsninger på basis heraf og f) at vurdere inddragelsen af informationsog kommunikationsteknologien i undervisning og andre pædagogiske praksisformer. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagets indhold er pædagogiske grundantagelser, teorier og begreber angående undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation. Læreropgaven i aktuel og historisk belysning a) Pædagogiske ideer i et historisk, samfundsmæssigt forandringsperspektiv. b) Folkeskolens funktion, organisation samt lov- og værdigrundlag i aktuel og historisk, national og international belysning. c) Enhed og differentiering det politiske, sociale og kulturelle grundlag for folkeskolens og alternative skoleformers udvikling. d) Den undervisningsmæssige betydning af elevernes forskellige socialisering i samfundet. e) Forståelser af dannelsesopgaven i folkeskolen i det moderne samfund.

11 Udøvelsen af læreropgaven a) Pædagogiske dilemmaer og værdikonflikter. b) Pædagogiske myndighedsrelationer, klasseledelse og elevmedbestemmelse. c) Folkeskolens opgaver over for børn med forskellig social, etnisk og kulturel baggrund. d) Lærerens og skolens socialpædagogiske opgaver. e) Lærerens og skolens specialpædagogiske opgaver. f) Folkeskolens samarbejde med forældrene. g) Lærerens juridiske og etiske forpligtelser. h) Læreren som magtudøver, dialogpartner og omsorgsgiver. Indhold: Undervisningens indhold udvælges på en sådan måde At kravene i bekendtgørelsen opfyldes At de studerende får mulighed for at opfylde fagets mål, og At de studerende får mulighed for at arbejde med fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder Arbejdsformer: Fagets centrale temaer studeres under forhold, der genspejler og reflekterer folkeskolens arbejdsformer, herunder: Kvalificerer den studerendes pædagogiske handlekompetence (pædagogisk takt) Fremmer den studerendes aktive deltagelse i undervisningen Fremmer læringssituationer, hvor den studerende skal påtage sig ansvar for den konkrete undervisning. Udfordrer den studerendes lærerpersonlighed Gør det muligt, at den studerende indgår i forpligtende samarbejdsforhold. Giver mulighed for, at den studerende gennemfører evalueringer af egen læreproces. Giver mulighed for at opøve kreative og innovative pædagogiske kompetencer Giver mulighed for, at IKT integreres i studiet. De valgte temaer gennemarbejdes med varierende undervisnings- og arbejdsformer, som vægter det analyserende, vurderende, diskuterende med henblik på at identificere og begrunde stillingtagen til pædagogiske dilemmaer og kompleksiteter. Der foregår løbende evalueringer af den studerendes faglige og personlige udbytte af undervisningen. Et af fagets kommunikationsfelter bliver holdets it-konference for lærere og studerende, hvor relevante oplysninger udveksles.

12 Samarbejde med praktik og andre fag Pædagogiske grundantagelser, teorier og begreber angående undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation lægger op til tvær- og professionsfagligt samarbejde med andre liniefag og praktik. Feltets læreropgaver og udøvelse af disse kan således forholdes til praktik og medvirke til at belyse pædagogikkens teori og praksis. Forberedelse og efterbehandling af praktik kan spille sammen med fagets handlingsrettede og analytiske forståelse med henblik på at identificere, analysere og vurdere pædagogiske grundspørgsmål samt at bidrage til den studerendes opnåelse af handlekompetence - pædagogisk takt. Gennemførelse, analyse og vurdering af nationale og internationale pædagogiske undersøgelser og forskning kan gennemføres selvstændigt eller i samarbejde med praktik og eller liniefag. Studiekompetencer og fagets bidrag til professionsbachelorprojektet: Undervisningen skal give den studerende mulighed for at udvikle kompetence til humanvidenskabelig analyse og fortolkning, analytisk- og kildekritisk læsning og akademisk skrivning. Undervisningen skal give den studerende mulighed for at opøve refleksiv tænkning og evne til mundtligt og skriftligt at beskrive et givent professionsfagligt emnes kompleksitet i spændingsfeltet mellem teori og praksis. Den studerende øver sig i at beskrive det konkretes relation til det abstrakte og det almenes relation til det specifikke. Deltagelsespligt (Ud over de generelle regler) Med henblik på at fremme faglig fordybelse, systematisk selvvirksomhed og samarbejde i tilknytning til undervisningen arbejdes der med forskellige opgaver, som f.eks. at forberede, planlægge og gennemføre fremlæggelse eller undervisning af medstuderende på holdet at udarbejde et skriftligt studieprodukt i relation til faget Eksamen og mundtlig prøve Den studerende skal, for at kunne indstille sig til prøve, aflevere mindst fire begrundede problemstillinger, der tilsammen dækker mål og CKF, og som er godkendt af læreren i faget som grundlag for lodtrækning til prøven. Mundtlig prøve Den studerende udarbejder en skriftligt opgave på maks. 5 sider på baggrund af lodtrækning mellem de godkendte problemstillinger. Opgaven afleveres en uge efter, at den studerende har fået meddelt resultatet af lodtrækningen. Opgaven danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, men bedømmelsen foretages alene på grundlag af den mundtlige prøve. Eksaminationstid: 30 minutter.

Studieordning 2011. De pædagogiske fag

Studieordning 2011. De pædagogiske fag De pædagogiske fag De pædagogiske fag beskæftiger sig med lærerens arbejde, med undervisning, opdragelse og læring i skolen. Der anlægges såvel et analytisk som et handlingsrettet blik på pædagogisk virksomhed.

Læs mere

Meritlæreruddannelsen

Meritlæreruddannelsen Meritlæreruddannelsen Det pædagogiske fagområde Undervisningen i de pædagogiske fag foregår på merithold. Der er på Frederiksberg Seminarium lavet en speciel studieordning for de pædagogiske fag på meritlæreruddannelsen.

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Bilag 1 Praktik. VIA UC LÆRERUDDANNELSEN i AARHUS Studieordning 12

Bilag 1 Praktik. VIA UC LÆRERUDDANNELSEN i AARHUS Studieordning 12 Bilag 1 Praktik Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter, og faget har dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Studieordning for meritlæreruddannelsen 07, Blaagaard/KDAS

Studieordning for meritlæreruddannelsen 07, Blaagaard/KDAS Studieordning for meritlæreruddannelsen 07, Blaagaard/KDAS INDHOLD Lovgrundlag, formål og formalia... 2 Tilrettelæggelse... 2 Meritlæreruddannelsen, tilrettelæggelse... 3 Praktik... 3 Merit for fag i meritlæreruddannelsen...

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,

Læs mere

Læreruddannelsen i Nørre Nissum Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Nørre Nissum Læreruddannelsen i Skive Læreruddannelsen i Nørre Nissum Læreruddannelsen i Skive STUDIEORDNING Meritlæreruddannelsen 2011 2 Almen del... 5 1. Indledning... 5 2. Uddannelsens indhold og omfang... 6 2.1 Samlæsning... 6 3.1 Praktikledelse...

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)... 5 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt...

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Læreruddannelsen i Nørre Nissum Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Nørre Nissum Læreruddannelsen i Skive Læreruddannelsen i Nørre Nissum Læreruddannelsen i Skive STUDIEORDNING Meritlæreruddannelsen 2010 ALMEN DEL INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Uddannelsens indhold og omfang... 5 3. Praktikkens

Læs mere

Praktikinformation for 3. og 4. årgang 15. September 2014

Praktikinformation for 3. og 4. årgang 15. September 2014 Praktikinformation for 3. og 4. årgang 15. September 2014 Rammeplanen praktik 3. 4. årg. Rammeplan 2013/ 2014 3. årg. 43 20/10 Praktik 44 27/10 Praktik 45 3/11 Praktik 46 10/11 Praktik 47 17/11 Praktik

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Professionsbachelorprojektet

Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

Meritlæreruddannelsen 2012

Meritlæreruddannelsen 2012 Meritlæreruddannelsen 2012 Meritlæreruddannelsen Almen del... 4 Indledning... 4 Uddannelsens indhold og omfang... 5 Praktikledelse... 6 Praktikgrupper... 6 Praktikforberedelse og praktikefterbehandling...

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Modul 1: Praktik... 1 Modul 2: Praktik... 3 Modul 3: Praktik... 4 Prøver i praktik... 6 Praktik BEK, 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Indhold PRAKTIK... 1 Praktik modul 1... 2 Evalueringskriterier i modul 1... 3 Praktik modul 2... 4 Evalueringskriterier i modul 2... 5 Praktik modul 3... 5 Evalueringskriterier i modul 3... 7 Prøver i

Læs mere

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Indhold BACHELORPROJEKTET... 1 BAC 1... 1 BAC 2... 4 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 7 Stave- og formuleringsevne i professionsbachelorprojektet... 7 Prøven i professionsbachelorprojektet...

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum 2014 1 Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 1 Læreruddannelserne på Metropol og UCC. Virum Skoles praktikuddannelsesplan Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig): Pia Garde: pg@virumskole.dk Troels

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau III

Uddannelsesplan praktikniveau III Uddannelsesplan praktikniveau III For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som

Læs mere

Praktik, 2. årg

Praktik, 2. årg Orientering om praktik 2013 2014: I alt 5 uger placeret i ugerne 50 og 51, 2013 og ugerne2, 3 og 4, 2014 NB: Praktikanterne følger den aktuelle praktikskoles ferieplan - uanset de ovenfor angivne praktikuger!

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Læreruddannelsesafdelingen i Hjørring

Læreruddannelsesafdelingen i Hjørring Læreruddannelsesafdelingen i Hjørring Studiestart Læreruddannelsen ved University College Nordjylland lægger vægt på at skabe gode rammer for et reflekteret og tydeligt professionssigte i uddannelsen.

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet...

Læs mere

Bilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse

Bilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse Bilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse 1. Overordnede kriterier for samtlige mål og CKF er Den faglige,

Læs mere

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

Nationale moduler i pædagoguddannelsen

Nationale moduler i pædagoguddannelsen 11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

BACHELORPROJEKTET VURDERINGSKRITERIER OG KARAKTERGIVNING

BACHELORPROJEKTET VURDERINGSKRITERIER OG KARAKTERGIVNING BACHELORPROJEKTET VURDERINGSKRITERIER OG KARAKTERGIVNING Fie Høyrup (fiho@kp.dk) Morten Korf Madsen (moko@kp.dk) Kenneth Reinecke Hansen (keha@kp.dk) Formål med workshoppen Formålet med workshoppen er,

Læs mere

Læreruddannelsen i Nørre Nissum Læreruddannelsen i Skive. Studieordning

Læreruddannelsen i Nørre Nissum Læreruddannelsen i Skive. Studieordning Læreruddannelsen i Nørre Nissum Læreruddannelsen i Skive Studieordning Meritlæreruddannelsen 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE ALMEN DEL 1. Indledning... 5 2. Uddannelsens indhold og omfang... 6 3. Praktikkens

Læs mere

Uddannelsesplan Houlkærskole

Uddannelsesplan Houlkærskole VIA Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Kvalitetskrav til praktikskolen Uddannelsesplan Houlkærskole kolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 15: Bachelorforløb. Hold 3K studieårs tema: Udvikling af praksis og profession

Modulbeskrivelse. Modul 15: Bachelorforløb. Hold 3K studieårs tema: Udvikling af praksis og profession Modulbeskrivelse Modul 15: Bachelorforløb 4. studieårs tema: Udvikling af praksis og profession Hold 3K 2012 Modulbeskrivelse Modul 15 - Januar 2016 Udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen

Læs mere

Overordnede retningslinjer for praktik på meritlæreruddannelse

Overordnede retningslinjer for praktik på meritlæreruddannelse Institut for Skole og Læring 2012 Overordnede retningslinjer for praktik på meritlæreruddannelse FÆLLES BESTEMMELSER FOR PRAKTIKKEN Dette er de overordnede retningslinjer, der gælder alle praktikforløb

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole

Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole En skole for livet Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan vi på KLS arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 593

Læs mere

Information om 2. praktik. Den pædagogiske institution Den 21. januar 2014

Information om 2. praktik. Den pædagogiske institution Den 21. januar 2014 Information om 2. praktik Den pædagogiske institution Den 21. januar 2014 Praktikkernes tre temaer: Den pædagogiske relation Den pædagogiske institution Den pædagogiske profession Den pædagogiske Relation

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau II

Uddannelsesplan praktikniveau II Uddannelsesplan praktikniveau II For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Den organisatoriske ramme Uddannelsesbekendtgørelsen 13: Praktikkens omfang og længde 14: Praktikstedets

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

4. ÅRS PRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU

4. ÅRS PRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 4. ÅRS PRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU2007 2015-16 www.ucsj.dk 4. ÅRS PRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ Praktikken forbinder uddannelsens teori og praksis med henblik på, at den studerende opnår både en praktisk/pædagogisk

Læs mere

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17 UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen Skoleåret 2016/17 Uddannelsesplaner for praktiksamarbejde Praktiske oplysninger Praktikansvarlig: Ole Mørk Olmoer@buf.kk.dk Praktikkoordinator: Pia Linder Petersen ppbella07@yahoo.dk

Læs mere

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni. Praktikuddannelse o Organisering og indhold Praktikkoordinator Ole Tophøj Bork oltb@ucl.dk Praktikkoordinator Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik i 1.

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

Modul 15: Udvikling af praksis og profession

Modul 15: Udvikling af praksis og profession Modulbeskrivelse Modul 15: Udvikling af praksis og profession Hold 3K 2013 Modulbeskrivelse Modul 15 - Januar 2017 Udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Kristendom,

Læs mere

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE INDHOLD Forord 5 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen 6 Kompetencemålsprøve i faget praktik

Læs mere

Bramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE.

Bramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE. Præsentation af praktikskolen; Bramsnæsvigskolen www.bramsnaesvigskolen.dk 410 elever, 50 ansatte, 2 spor

Læs mere

Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende)

Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende) Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende) Ifølge 13.2 jf. BEK nr. 231 af 08/0372013 skal Kongenshus Efterskole have udfærdiget en uddannelsesplan på det pågældende

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:

Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold: Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Når udfordringen i læreruddannelsen er at udvikle en mere ambitiøs studiekultur (jf. Evaluering af Læreruddannelsen, dec. 2018) anbefaler arbejdsgruppen,

Læs mere

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Fagbilag Omsorg og Sundhed Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere

Vejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere Vejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere Indhold Forord... 1 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen... 2 Kompetencemålsprøve

Læs mere

Uddannelsesplaner for de lærerstuderende pa Atuarfik Edvard Kruse Uummannaq - Grønland

Uddannelsesplaner for de lærerstuderende pa Atuarfik Edvard Kruse Uummannaq - Grønland Uddannelsesplaner for de lærerstuderende pa Atuarfik Edvard Kruse Uummannaq - Grønland Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til praktikskolerne, så

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

Mosedeskolen. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Teresa Højgaard Kavalaris, tlf

Mosedeskolen. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Teresa Højgaard Kavalaris, tlf Mosedeskolen Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Teresa Højgaard Kavalaris, Teresa.kavalaris@gmail.com, tlf. 29826890 Skolen som uddannelsessted I Mosedeskolens pædagogiske platform vægtes

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

PRAKTIKPLAN FOR ØSTERHÅBSKOLEN Skoleåret Resumé Uddannelsesplan for Østerhåbskolens overordnede principper for praktik.

PRAKTIKPLAN FOR ØSTERHÅBSKOLEN Skoleåret Resumé Uddannelsesplan for Østerhåbskolens overordnede principper for praktik. PRAKTIKPLAN FOR ØSTERHÅBSKOLEN Skoleåret 2018-2019 Resumé Uddannelsesplan for Østerhåbskolens overordnede principper for praktik. Indhold Velkommen til din/jeres praktik på Østerhåbskolen... 2 Beskrivelse

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde

Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Underviser: Mette Rold Dage xxxx Litteratur til anskaffelse: 1. Lærerens verden. Indføring i almen didaktik af Gunn Imsen, Gyldendals lærerbibliotek, 2005 2. Didaktik

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Uddannelsesplan Brårup Skole

Uddannelsesplan Brårup Skole Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé - 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Uddannelsesplan Brårup Skole Kvalitetskrav til praktikskolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Skole

Uddannelsesplan praktikniveau I for Skole Uddannelsesplan praktikniveau I for Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som lærer

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis. UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014

Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014 Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014 Specialiseringsmodul: Specialpædagogik... 1 Specialiseringsmodul: Det mangfoldige klasserum... 4 Specaliseringsmodul: IT og læring...

Læs mere

2. MERITPRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ

2. MERITPRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ 2. MERITPRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ 2014-15 www.ucsj.dk 2. MERITPRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ Praktikken forbinder uddannelsens teori og praksis med henblik på, at den studerende opnår både en praktisk/pædagogisk

Læs mere

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som

Læs mere

Uddannelsesplan Nordre Skole

Uddannelsesplan Nordre Skole Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé - 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Uddannelsesplan Nordre Skole Kvalitetskrav til praktikskolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Prøven i praktik

VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Prøven i praktik VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus Prøven i praktik 1 I nærværende hæfte har vi forsøgt at samle den information om prøven i praktik, som man har brug for som studerende, praktiklærer og

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

Samarbejdsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, mellem læreruddannelsen Metropol og xx skole

Samarbejdsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, mellem læreruddannelsen Metropol og xx skole :\Users\riju\Dropbox\Partnerskabsaftaler\Samarbejdsaftale mellem læreruddannelsen Metropol og en fri skole 2016-2017.docx Samarbejdsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, 2016-2021 mellem

Læs mere

Allerslev Skole uddannelsesplan

Allerslev Skole uddannelsesplan Allerslev Skole uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen

Læs mere