Studieordning for meritlæreruddannelsen 07, Blaagaard/KDAS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for meritlæreruddannelsen 07, Blaagaard/KDAS"

Transkript

1 Studieordning for meritlæreruddannelsen 07, Blaagaard/KDAS INDHOLD Lovgrundlag, formål og formalia... 2 Tilrettelæggelse... 2 Meritlæreruddannelsen, tilrettelæggelse... 3 Praktik... 3 Merit for fag i meritlæreruddannelsen... 3 Øvrige forhold... 4 De pædagogiske fag... 5 Almen didaktik... 6 Psykologi... 8 Pædagogik Praktik

2 LOVGRUNDLAG, FORMÅL OG FORMALIA Uddannelsen er tilrettelagt jf. Bekendtgørelsen om uddannelsen til meritlærer (BEK nr. 651 af ). Uddannelsens formål er at give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger, der er nødvendige for at kunne virke som lærer i folkeskolen, herunder at forberede, gennemføre og evaluere undervisningsforløb. Meritlæreruddannelsen følger mål-, indholds- og eksamensbestemmelserne for de enkelte linjefag, således som de er beskrevet i CKF (centrale kundskabs- og færdighedsområder) og Studieordning BK årgang De pædagogiske fag og praktik er beskrevet i nærværende studieordningstekst. TILRETTELÆGGELSE Meritlæreruddannelsen omfatter to linjefag, tre pædagogiske fag og praktik. Linjefagene er enten etårige eller toårige forløb. Som meritlærerstuderende kan den studerende sammensætte sine linjefag således: 2 linjefag på hver 36 ECTS-point eller 1 linjefag på 36 ECTS-point og 1 linjefag på 72 ECTS-point. De pædagogiske fag (psykologi, almen didaktik og pædagogik) er hver især etårige og er hver på 11 ECTSpoint. I uddannelsen indgår flere praktikforløb, der tilsammen udgør 18 ECTS-point. Praktikken finder sted i folkeskolen i dagtimerne i 10 uger fordelt over 2 praktikperioder, og der er mødepligt til praktik. Den samlede uddannelse udgør derfor enten 123 ECTS-point (2,05 årsværk) eller 159 ECTS-point (2,65 årsværk), alt efter hvilke linjefag den studerende vælger. I European Credit Transfer System svarer 60 ECTS- point til fuldtidsstudium i 1 år. Blaagaard/KDAS udbyder meritlæreruddannelse om dagen og om aftenen. Meritlæreruddannelsen tilrettelægges individuelt, afhængigt af hvor meget merit den enkelte studerende kan få, og hvor meget tid den studerende har til rådighed. Planlægningen af studiebelastningen for den enkelte studerende sker for et studieår ad gangen. I særlige tilfælde er det muligt at kombinere dag- og aftenstudier i forhold til de fag, man ønsker. Det er en forudsætning for studiet, at man har en adgang til en pc med internetforbindelse derhjemme. 2

3 MERITLÆRERUDDANNELSEN, TILRETTELÆGGELSE Aftenundervisningen foregår mandag til torsdag inden for tidsrummet Hvis fag tages på DAGsafdelingen er det i tidsrummet På aftenstudiet kombineres undervisning med fremmøde med netbaseret undervisning, hvor kommunikationen foregår via mail og elektroniske konferencerum. Det giver stor fleksibilitet i studiet, men kræver at man afsætter tid til forberedelse og hjemmearbejde, og man skal påregne at bruge lige så meget tid på studiet, som hvis det havde været ikke-netbaseret. Det er en forudsætning for studiet, at man har adgang til en pc med internetforbindelse derhjemme. PRAKTIK I uddannelsen indgår praktikforløb, der tilsammen udgør 18 ECTS-point. Praktikken finder sted i folkeskolen i dagtimerne i 10 uger fordelt over 2 praktikperioder både for dag- og aftenstuderende, og der er mødepligt til praktik. MERIT FOR FAG I MERITLÆRERUDDANNELSEN Udgangspunktet for merit er, at der ikke kan være tale om direkte sammenlignelighed. Merit kan gives for anden uddannelse/dele af anden uddannelse, som af niveau og relevans vurderes at kunne svare til elementer i læreruddannelsen, eller merit kan gives, hvis den studerende på anden måde har opnået tilsvarende kvalifikationer. Ved ansøgning om merit for fag, fremsendes behørig dokumentation for opnåede kvalifikationer og kompetencer. Meritrådet ved Blaagaard/KDAS tager stilling til ansøgningen om merit for fag, ud fra en konkret vurdering og med udgangspunkt i Undervisningsministeriets oversigt. Du kan finde oversigten på under MERITLÆRER. Studerende, der fritages for linjefag, skal deltage i praktik i faget/fagene. Merit for praktik: I meritlæreruddannelsen kan studerende delvis fritages for praktik, hvis der foreligger dokumentation for et længere fuldtids ansættelsesforhold med timer i det/de valgte linjefag og en positiv udtalelse fra skolelederen/skolelederne. Ansøgning skal indsendes rettidigt, se 3

4 Klagemulighed til Kvalifikationsnævnet over afvisning af merit for fag og fagelementer Der er mulighed for at klage til Kvalifikationsnævnet over en afgørelse om merit for fag eller fagelementer. En klage skal stiles til Kvalifikationsnævnet, men afsendes til den uddannelsesinstitution, som har truffet meritafgørelsen eller afgørelsen vedrørende anerkendelse af realkompetence, og den skal være fremme senest 4 uger efter, at have modtaget afgørelsen. ØVRIGE FORHOLD Alle øvrige forhold er beskrevet i studieordningen for den ordinære 4-årige læreruddannelse. Meritlæreruddannelsen følger bestemmelserne i Studieordning BK årgang Studieordningsteksterne for de enkelte linjefag findes derfor heri. Der er dog særskilt tekst for de pædagogiske fag og praktik, og den findes i denne studieordning. Møde- og deltagelsespligt Der er ikke mødepligt til uddannelsens elementer for meritlærerstuderende, men det anbefales at deltage i de forløb, hvor der er mødepligt for de ordinære lærerstuderende. Studieprodukter, der er en del af eksamensgrundlaget, bl.a. til lodtrækning, skal meritlærerstuderende aflevere for at kunne blive indstillet til eksamen. Formalia for skriftligt opgaver Sideangivelser omfatter normalsider af 2600 typeenheder inkl. tegn, mellemrum, illustrationer, tabeller mm. Illustrationer i form af billeder og modeller fylder anslagsmæssigt det antal anslag, som normal tekst ville udgøre på samme areal, som illustrationen fylder. Forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste medregnes ikke i sideantal, men alt andet, også bilag der forventes at indgå i bedømmelsen, medregnes. Hvis bilag medfører overskridelse af det foreskrevne sidetal, kan disse ikke forventes inddraget i bedømmelsen. 4

5 DE PÆDAGOGISKE FAG De pædagogiske fag beskæftiger sig med lærerens arbejde, med undervisning, opdragelse og læring i skolen. Der anlægges såvel et analytisk som et handlingsrettet blik på pædagogisk virksomhed. Almen didaktiks særlige fokus er viden, begreber, teorier om planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i skolen. Psykologis særlige fokus er viden, begreber, teorier om børns og unges læring, udvikling og sociale samspil. Pædagogiks særlige fokus er viden, begreber og teorier om undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation i en samfundsmæssig sammenhæng. Almen didaktik, psykologi og pædagogik bidrager med fagenes særlige perspektiver og kompetenceområder i samarbejde om følgende fire temaer: Skole-hjemsamarbejde Målet er at udvikle og øve kompetencerne til et samarbejde, der har elevens skolegang og læring i fokus. Indholdet er teorier, forskning og erfaringer vedrørende forældremøder, kommunikation i ordinære og særlige skole-hjemsamtaler, det løbende samarbejde, samarbejdets juridiske grundlag og udfordringer i et samarbejde med forældre, der har forskellige sociale, økonomiske og kulturelle udgangspunkter. Elever med anden etnisk baggrund end dansk Målet er at udvikle den studerendes kompetencer til at undervise i den kulturelt mangfoldige folkeskole. Indholdet er kulturteorier, teorier og forskning om identitetsudvikling og læring hos børn og unge med forskellig social og kulturel baggrund. Den studerende skal arbejde med teorier om flerkulturel baggrund, om social integration og kulturmøder samt med interkulturel pædagogik. Klasserumsledelse Målet er at udvikle kompetence til ledelse af grupper af børn. Indholdet er teorier om magt, etik og asymmetriske relationer, ligesom teorier om individ og fællesskab, kommunikation og rammesætning indgår. Specialpædagogiske problemstillinger Målet er at udvikle kompetence til at skabe, vedligeholde og lede et inkluderende fællesskab også for de særligt udsatte elever i folkeskolen. Indholdet er viden, begreber og teorier om specialpædagogikkens formål og betydning for læring, dannelse og social integration, om undervisningsdifferentiering og om vejledning samt metoder til identificering af forhold, der opretholder uhensigtsmæssige reaktioner og handlinger samt iagttagelse, beskrivelse og analyse af samspil og udviklingsmuligheder. 5

6 ALMEN DIDAKTIK 1. Bekendtgørelsen Fagets identitet Faget giver grundlag for lærerens praksis med at udarbejde planer for, gennemføre og vurdere undervisning. Lærerens tværprofessionelle kompetencer står centralt i faget, særligt i forhold til lærernes samarbejde om at planlægge og gennemføre undervisningen med fokus på kontinuitet, progression og variation for den enkelte elev og gruppen af elever. Den almene didaktik behandler spørgsmål og problemstillinger vedrørende undervisning i et generelt perspektiv og på tværs af forskellige skolefags fagdidaktikker. Faget giver således et grundlag for en samlende og syntesedannende forståelse af lærerens virke i skolen. Faget arbejder derfor med at fremme den studerendes almene didaktiske kompetencer til sammenligning, samarbejde, differentiering, udvikling og ledelse af undervisning. Link til mål og CKF i bekendtgørelsen: Blaagaard/KDAS har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger: 2. Fagets profil Almen didaktik omhandler undervisning og forholdet mellem formål, mål og midler. Formålet er at fremme den studerendes almen didaktiske kompetence til at planlægge gennemføre og evaluere undervisningen. Almen didaktikkens særlige fokus er forholdet mellem teoretisk viden om undervisning og praksisfeltets vidensformer, som ikke kan ekspliciteres entydigt i lærerprofessionen. Centralt står lærerens handlemuligheder i spændingsfeltet mellem idealer og vilkår. 3. Fagets indhold og tilrettelæggelse Fagets indhold Undervisning og læreprocesser mellem idealer og vilkår Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af undervisningspraksis og elevers læring. Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af elevkompetencer og potentialer. Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning. Differentiering, elevmedbestemmelse og forskellige undervisningsformer. Forholdet mellem formål, mål og arbejdsmønstrer. Samspillet mellem teori og praksis og forholdet mellem idealer og vilkår. Skolens og undervisningens værdigrundlag. Elevmedbestemmelse og læreprocesser i demokratisk perspektiv. Elevplaner, læseplaner og undervisningsplanlægning. Forskning og empiriske undersøgelser. Faget indgår i et samarbejde med pædagogik og psykologi med undervisning i de fire temaer: Skole- og hjemsamarbejde Elever med anden etnisk baggrund end dansk Klasserumsledelse Specialpædagogiske problemstillinger. 6

7 Fagets tilrettelæggelse Undervisningen skal skabe muligheder for eksperimenterende læringsmiljø hvor erfaringer fra praktik og skoletilknytning tillige med deres tidligere erfaringer med skole og undervisning bringes i anvendelse. Undervisningen skal tydeliggøre samspil mellem teori-praksisforhold og relatere til den praktiserende lærers forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb. 4. Deltagelseskrav (kun for ordinære studerende) Ved afslutning af forløbet skal de studerende have udarbejdet og fået godkendt to obligatoriske studieprodukter på 3-5 sider (maks. fem sider á 2600 anslag) der tager udgangspunkt i indholdsbestemmelserne. Et af de to studieprodukter skal være individuelt skriftligt produkt. 5. Eksamen Eksamen afvikles som mundtlig prøve Prøven har to dele, en del som tager udgangspunkt i et kort skriftligt oplæg og en del, der tager udgangspunkt i et lodtrukkent spørgsmål, som den studerende trækker ved prøvens begyndelse. De lodtrukne spørgsmål, der indgår i prøven offentliggøres på en af institutionens fastsat dato, der offentliggøres i portal og studiezone. Det skriftlige oplæg afleveres på en af institutionens fastsat dato, der offentliggøres i portal og studiezone. Det skiftlige oplæg skal tage udgangspunkt i en lærerfaglig problemstilling. Problemstillingen skal anvendes som afsæt for analyse, vurdering og handlinger i skolepraksis. Den eksterne prøve kan afvikles som individuel prøve eller som gruppeprøve med to studerende. Størrelsen af det skriftlige produkt følger de generelle bestemmelser. Bedømmelse: Karakter efter 7- skalaen. Det skriftlige oplæg indgår i bedømmelsen. Eksamenstiden følger de generelle bestemmelser. 7

8 PSYKOLOGI 1. Bekendtgørelsen Fagets identitet Psykologi i læreruddannelsen har særlig fokus på viden, begreber og teorier om børns og unges udvikling, læring, socialisation og sociale samspil i relation til skolen. Faget sætter endvidere fokus på den studerendes egen udvikling op personlighed. Centralt i faget står pædagogisk psykologi, hvor teorier om og kompetencer vedrørende læreprocesser, kommunikation, professionelle relationer, iagttagelse, samarbejde og procesledelse står i centrum. Det psykologiske perspektiv anlægges med det dobbeltsigte at gøre det muligt for den studerende at tilegne sig opnå indsigt i og forståelse af børn og unge med forskellige forudsætninger i forskellige sammenhænge og for at perspektivere og konstruere handlemuligheder i forhold hertil. Link til mål og CKF i bekendtgørelsen: Blaagaard/KDAS har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger: 2. Fagets profil Psykologis særlige fokus er viden, begreber, teorier om børns og unges læring, udvikling og sociale samspil. Psykologi i læreruddannelsen tager afsæt i at forstå elevers, læreres, forældres relationer og forudsætninger for at udvikle læring. Såvel læringsudvikling der foregår uformelt som formelt i familien, institutioner og på samfundsniveau. Psykologi i læreruddannelsen stræber mod at opnå forskellige forståelser af episoder i skolepraksis og familiepraksis, der kan danne baggrund for udvikling af handlinger til fastholdelse og ændring af skolepraksis. 3. Fagets indhold og tilrettelæggelse Indholdsmæssigt bygger det faglige forløb op omkring tre temaer, der tager udgangspunkt i en professionsrettethed jvf. de centrale kundskabs- og færdighedsområder og udvikles i et samarbejde mellem studerende og undervisere: 1. Børns og unges sociale, kognitive og emotionelle udvikling. 2. Kommunikation, samarbejde og interkulturel kompetence. 3. Læring, kundskab og kompetence. Metateoretiske forudsætninger for vurdering af psykologiens anvendelsesområder i lærervirksomhed indgår i de tre temaer. 8

9 I arbejdet med de tre temaer bidrager psykologi med sit særlige perspektiv på skole-hjemsamarbejde, elever med anden etnisk baggrund end dansk, klasserumsledelse, specialpædagogiske problemstillinger og særlige forhold, der gør sig gældende i relation til udsatte børn, herunder forebyggelse af og indsatsen mod overgreb på børn og omsorgssvigt i øvrigt. 4. Deltagelseskrav (kun for ordinære studerende) For at kunne indstilles til eksamen skal den studerende have afleveret og fået godkendt et studieprodukt. Følgende deltagelseskrav skal være opfyldt for at den studerende kan indstilles til afsluttende eksamen: Studieprodukter I tilknytning til undervisningen indgår der et obligatorisk studieprodukt: Den studerende udarbejder en skriftlig opgave med inddragelse af empiri (5-8 normalsider) 5. Eksamen Eksamen afvikles som mundtlig prøve Prøven har to dele, en del som tager udgangspunkt i et kort skriftligt oplæg og en del, der tager udgangspunkt i et lodtrukkent spørgsmål, som den studerende trækker ved prøvens begyndelse. De lodtrukne spørgsmål, der indgår i prøven offentliggøres på en af institutionens fastsat dato, der offentliggøres i portal og studiezone. Det skriftlige oplæg afleveres på en af institutionens fastsat dato, der offentliggøres i portal og studiezone. Det skiftlige oplæg skal tage udgangspunkt i en lærerfaglig problemstilling. Problemstillingen skal anvendes som afsæt for analyse, vurdering og handlinger i skolepraksis. Den eksterne prøve kan afvikles som individuel prøve eller som gruppeprøve med to studerende. Størrelsen af det skriftlige produkt følger de generelle bestemmelser. Bedømmelse: Karakter efter 7- skalaen. Det skriftlige oplæg indgår i bedømmelsen. Eksamenstiden følger de generelle bestemmelser. 9

10 PÆDAGOGIK 1. Bekendtgørelsen Fagets identitet Pædagogik i læreruddannelsen anskuer analytisk og handlingsrettet undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation med henblik på at identificere, analysere og vurdere pædagogiske grundspørgsmål, dilemmaer og konflikter, der vedrører elevens udvikling mod myndighed, inden for en historisk, social, kulturel og politisk-institutionel ramme og at tage fagligt begrundede initiativer. Link til mål og CKF i bekendtgørelsen: Blaagaard/KDAS har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger: 2. Fagets profil Faget pædagogik udgør et eksperimentarium for kritisk konstruktive læreprocesser i praksis og teori. Faget er ikke et undervisningsfag i skolen, men et fag, der inviterer til overvejelser om pædagogiske grundspørgsmål, dilemmaer og konflikter, i et spændingsfelt mellem undervisningsmæssige handlinger og betydninger af sådanne handlinger for opdragelse, socialisering og uddannelse. 3. Fagets indhold og tilrettelæggelse Indhold i undervisningen I et samarbejde mellem studerende og undervisere udmøntes fagets mål og CKF i holdets studieplan. Ud fra bekendtgørelsens bestemmelser om indholdsområderne i pædagogik: Læreropgaven i aktuel og historisk belysning samt udøvelsen af læreropgaven kan der fx arbejdes med 3 temaer: 1. Skolen som institution og organisation Skolens opgave og formål samt skolens historie under skiftende økonomiske, politiske og sociale vilkår; herunder også alternative skoleformer og deres værdigrundlag og pædagogiske forankring. Der drages paralleller til andre landes skolesystemer og internationale undersøgelser af skoleforhold. 2. Dannelse, opdragelse og socialisation Teorier om dannelse, socialisation og opdragelse i lyset af moderne samfundsteorier i forhold folkeskolens dannelses- og uddannelsesopgave. Her analyseres desuden de uddannelsespolitiske holdninger og bagvedliggende værdier og intentioner. 3. Lærerprofession og lærerkompetence Lærerens professionelle rolle med ansvar, pligter og rettigheder i samarbejdet med elever, forældre, kolleger og ledelse. Lærerens og skolens special- og socialpædagogiske opgaver samt opgaver over for børn med forskellig social, etnisk og kulturel baggrund. Her analyseres desuden pædagogiske dilemmaer og værdikonflikter i lærerens arbejde. 10

11 Tilrettelæggelse af undervisningen Undervisningen afvikles med en variation af undervisnings- og arbejdsformer med henblik på en perspektivering af de bagvedliggende dannelsesovervejelser samt refleksioner over undervisnings- og arbejdsformer i praksis. Der anvendes forskellige evalueringsformer som udviklings- og arbejdsredskab i undervisningen. 4. Deltagelseskrav (kun for ordinære studerende) Ved afslutningen af undervisningen skal de(n) studerende have udarbejdet og fået godkendt et kort skriftligt oplæg, hvori, der indgår faglige problemstillinger (max 5 sider a 2600 anslag) i relation til fagets indholdsområder. Eksempel på en respons den studerende har givet til medstuderendes studieprodukter og/eller studiefaglige oplæg, (max 2 sider a 2600 anslag). 5. Eksamen Eksamen afvikles som mundtlig prøve Prøven har to dele, en del som tager udgangspunkt i et kort skriftligt oplæg og en del, der tager udgangspunkt i et lodtrukkent spørgsmål, som den studerende trækker ved prøvens begyndelse. De lodtrukne spørgsmål, der indgår i prøven offentliggøres på en af institutionens fastsat dato, der offentliggøres i portal og studiezone. Det skriftlige oplæg afleveres på en af institutionens fastsat dato, der offentliggøres i portal og studiezone. Det skiftlige oplæg skal tage udgangspunkt i en lærerfaglig problemstilling. Problemstillingen skal anvendes som afsæt for analyse, vurdering og handlinger i skolepraksis. Den eksterne prøve kan afvikles som individuel prøve eller som gruppeprøve med to studerende. Størrelsen af det skriftlige produkt følger de generelle bestemmelser. Bedømmelse: Karakter efter 7- skalaen. Det skriftlige oplæg indgår i bedømmelsen. Eksamenstiden følger de generelle bestemmelser. 11

12 PRAKTIK 1. Bekendtgørelsen Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter, og faget har dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Faget praktik er karakteriseret ved to centrale kompetencer. Dels praktisk/pædagogisk kompetence, der retter sig mod lærerens arbejde med børn og unge, dels analytisk kompetence, der retter sig mod at undersøge egen og andres praksis med henblik på en fortsat udvikling. Faget har derfor fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som forudsætning for den studerendes egen almene lærerfaglige læring og udvikling. Link til mål og CKF i bekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Blaagaard/KDAS har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger: 2. Fagets profil I praktikken er undervisning og andre læreropgaver i skolen det direkte studieobjekt. De studerendes arbejde i praktikgruppen, med praktiklærer og mentor udvikler deres praktisk/pædagogiske og analytiske kompetence. Dette skal ske i forhold til lærerens arbejde i skolen og i forhold til at undersøge egen og andres måder at udføre læreropgaver på. Hensigten med faget er, at den studerende får erfaring med lærerarbejde i praksis og i et teoretisk perspektiv. Praktikken indeholder: Undervisning af elever samt deltagelse i øvrige læreropgaver under vejledning af en eller flere praktiklærere på en praktikskole. Forberedelse og efterbehandling af praksis i samarbejde med praktiklærere, læreruddannelsens undervisere, herunder især den enkelte praktikgruppes mentor. Praktikundervisning, hvor studerende undervises i praktikfaget, som gennemføres på praktikskolen. 3. Fagets indhold og tilrettelæggelse Indhold og fokus Kompetencemålene for praktikfaget opfyldes gennem arbejdet med fagets 7 indholdsområder. Beskrivelsen af indholdsområderne viser dels en variation i de temaer og de sammenhænge som den studerende beskæftiger sig med i løbet af de to praktikker, dels en progression der peger frem mod at kunne varetage en lærers arbejde i folkeskolen. Progressionen sker i forhold til: krav om udvikling af kompetence til at handle, forstå, analysere og stadigt mere kvalificeret i forhold til kompleksiteten i lærerarbejde krav om øget selvstændighed i arbejdet med de læreropgaver, som den studerende varetager og indgår i på skolen 12

13 Kompetencemålene for de 2 praktikperioder er: 1. praktik 2. praktik 1. Lærerens opgave og ansvar Indholdet er arbejdet med relationen lærer elev, lærer klasse. Lærerens feedback til elever og rammesætning af undervisning, samt opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling. Vise indsigt i lærerens betydning for undervisning og den enkelte elevs trivsel og udvikling. I den forbindelse at overveje, vælge og gennemføre feedback til elever 2. Elevforudsætninger Elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger, som grundlag for planlægning af undervisning. Tage hensyn til elevers forskellige forudsætninger i planlægning af undervisning 1. Lærerens opgave og ansvar Læreren som deltager i samarbejde med kolleger og psykologiske og specialpædagogiske ressourcepersoner. Lærerens arbejde med årsplaner i samspil med alle klassens fag og læreren som iværksætter af pædagogiske handlinger og udviklingsarbejder. Deltage i samarbejde med kolleger og ressourcepersoner, der er knyttet til skolen. Selvstændigt arbejde med planer for undervisningsforløb samt indgå i arbejdet med årsplaner. 2. Elevforudsætninger Intervention og opfølgning i forhold til elever med læringsvanskeligheder. Kunne intervenere og følge op i forhold til elever med vanskeligheder 3. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klassen sociale liv. Lærerens forskellige måder at forholde sig på, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø Vise forståelse for ledelse af undervisning og forskellige handlinger, der kan styrke klassens sociale liv og læring. 3. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Den studerendes selvstændige arbejde med klassens sociale liv, og læringsmiljø, herunder intervention, relationsstøtte og konfliktløsning Arbejde selvstændigt med klassens sociale liv og læringsmiljø, herunder intervention, relationsstøtte og konfliktløsning. 13

14 4. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Arbejdet med undervisningsforløb i samarbejde med praktiklæreren med variation i pædagogiske og faglige metoder. Udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes bestemmelser Forestå planlægning, gennemførelse og evaluering af varierede undervisningsforløb. Kunne udarbejde undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes retningslinjer og bestemmelser. 5. Evaluering af elevers læring Kendskab og inddragelse af forskellige evalueringsredskaber på praktikskolen, herunder test. Kunne inddrage forskellige evalueringsredskaber, herunder test 6. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Deltagelse i kollegersamarbejde samt planlægning af forældresamarbejde med udgangspunkt i skolens normer og retningslinjer. Skriftlig information af forældre om undervisningsplan, samt forskellige former for samarbejde mellem undervisere Deltage i kollegasamarbejde samt deltage i planlægning af forældresamarbejde. 4. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Den studerendes selvstændige ansvar og arbejde med længerevarende differentierede undervisningsforløb og årsplaner. Elevernes medvirken i planlægning af undervisning. Selvstændigt være ansvarlig for planlægning, gennemførelse og evaluering af længerevarende differentierede undervisningsforløb i samarbejde med lærere og elever i relation til årsplanlægningen. 5. Evaluering af elevers læring Lærerens arbejde med individuelle elevplaner, samt differentieret og formålsrettet anvendelse af evaluering på alle niveauer. Kunne anvende forskellige evalueringsformer differentieret og formålsrettet, herunder elevplaner 6. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Den studerendes selvstændige ansvar for dele af forældremøder og deltagelse i skolehjemsamtaler. Deltagelse i samarbejde med interne og eksterne samarbejdsparter, herunder om skoleudvikling. Selvstændigt tage ansvar for dele af forældresamarbejdet og deltage i skoleudvikling. 14

15 7. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af praksisforløb, elevadfærd og elevers læring. Kunne anvende forskellige metoder til observation, analyse og vurdering af praksis. 7. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering egen praksis med henblik på handling og udvikling. Kunne anvende og begrunde forskellige metoder til observation, analyse og vurdering af egen praksis. Arbejds- og organisationsformer De studerende har i praktikken ansvar for: praktiktimer, hvor de underviser og vejleder elever deltagelse i andre læreropgaver Den studerende samarbejder også med praktikskolen gennem deltagelse i andre læreropgaver, besøg og observation i klasser. De studerende lærer i praktikken gennem observation, imitation, øvelse, eksperimenteren og udforskende handlen. De studerendes læring faciliteres via: vejledning af praktikgruppen ved en praktiklærer mentormøder og arbejdet i de øvrige fag I bearbejdningen af praktikerfaringer er analyse, argumentation, diskussion, refleksion og fremadrettet stillingtagen nøgleord. De studerende viser dette både mundtligt og skriftligt. I forbindelse med vejledning i praktikperioderne gennemføres i begge praktikker en trepartssamtale med deltagelse af praktikkens tre parter: studerende, praktiklærer og mentor. Ansvar og læring De studerendes læring understøttes gennem brug af en individuel elektronisk praktikportfolio. Den anvendes gennem hele uddannelsen, og den afspejler progressionen i den studeredes lærerfaglige udvikling. Hensigten med praktikportfolioen er desuden at skabe sammenhæng mellem de to praktikperioder. Hver studerende indsamler og arbejder med praktikrelevante dokumenter i sin elektroniske portfolio. Disse dokumenter inddrages løbende i forbindelse med vejledning, mentormøder, professionsmøder, fagenes arbejde med praktik og andet samarbejde. Derfor giver den studerende i aftalte perioder sin mentor og praktiklærer adgang til sin portfolio. Dokumenterne kan dels være dokumenter, som man udarbejder i forbindelse med studiet = som "studerende", dels dokumenter, som er udarbejdet i forbindelse med lærerarbejdet = som "lærer i skolen" og de kan have form som skrevne tekster, billede og lyd, fx: 15

16 praktikaftale, praktiklogbog, observationer, videoklip, praksisfortællinger, episodebeskrivelser, fotoserier, lydoptagelser, oplæg til og notater fra vejledning undervisningsplaner, undervisningsmateriale, respons til elever, elevplaner, forældrebreve, teammødenotater, del af elevlogbog, elevportfolio, testresultater Tilrettelæggelse Praktikken finder sted på skoler i dagtimerne i 10 uger fordelt over 2 praktikperioder både for dag- og aftenstuderende, og der er mødepligt til praktik. Praktikken foregår på folkeskoler og på frie grundskoler. Den studerende skal i løbet af uddannelsen have praktik i begge de valgte linjefag. 4. Deltagelseskrav Mødepligt Den studerende har mødepligt til alle aktiviteter, der vedrører faget praktik. Mødepligten omfatter: praktikinformationsmøder, mentormøder samt anden aftalt praktikvejledning på læreruddannelsesstedet praktiktimer, vejledning, trepartssamtale, praktikundervisning, andre læreropgaver samt velkomstdage og professionsmøder på praktikskolen Opfyldelse af mødepligten er en forudsætning for at få bedømt praktikken. Læreransvar og tavshedspligt I praktikperioderne arbejder de studerende - i lighed med lærerne - med et tjenstligt og pædagogisk ansvar over for skolens ledelse. Den studerende har tavshedspligt over for private forhold, ligesom personer anonymiseres i alle produkter, herunder skriftlige og elektroniske arbejder. 5. Eksamen Den enkelte studerende bedømmes i faget praktik i begge praktikker. Den studerende indstilles af henholdsvis praktikskole og læreruddannelse til bestået/ikke bestået. Praktikskolen Praktikskolen indstiller til bedømmelse på baggrund af en helhedsvurdering af den studerendes ageren i praktikken i forhold til opfyldelse af de 7 kompetencemål den pågældende praktikperiode. Den studerende skal som en del af praktikken arbejde med nedennævnte dokumenter: Praktikaftalen. I den anden praktik anvender studerende og praktiklærer afsluttende refleksioner og fremadrettede hensigter fra den første praktik Oplæg til vejledning, notater fra og overvejelser efter vejledning Undervisningsplaner Arbejde med disse dokumenter er sammen med mødepligten en forudsætning for helhedsvurderingen af den studerendes ageren, og dermed for at den studerende kan indstilles til bedømmelse af praktikskolen. 16

17 Læreruddannelsen Mentor indstiller den studerende til bestået/ikke bestået på baggrund af en vurdering af den studerendes praktikopgave. Den studerende udarbejder en 3 5 siders opgave, der tager udgangspunkt i en analytisk bearbejdning af 1 eller flere relevante dokumenter fra portfolioen. Gennem analyse, diskussion samt kritisk og fremadrettet stillingtagen viser den studerende sin evne til selvstændig refleksion i forhold til egen og andres praksis i praktikperioden. I opgaven inddrager den studerende litteratur anvendt i de øvrige fag i uddannelsen. Se mere i øvrigt om eksamen i fællesafsnittet. 17

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Studieordning 2010. De pædagogiske fag

Studieordning 2010. De pædagogiske fag De pædagogiske fag De pædagogiske fag beskæftiger sig med lærerens arbejde, med undervisning, opdragelse og læring i skolen. Der anlægges såvel et analytisk som et handlingsrettet blik på pædagogisk virksomhed.

Læs mere

Praktikinformation for 3. og 4. årgang 15. September 2014

Praktikinformation for 3. og 4. årgang 15. September 2014 Praktikinformation for 3. og 4. årgang 15. September 2014 Rammeplanen praktik 3. 4. årg. Rammeplan 2013/ 2014 3. årg. 43 20/10 Praktik 44 27/10 Praktik 45 3/11 Praktik 46 10/11 Praktik 47 17/11 Praktik

Læs mere

2. MERITPRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ

2. MERITPRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ 2. MERITPRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ 2014-15 www.ucsj.dk 2. MERITPRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ Praktikken forbinder uddannelsens teori og praksis med henblik på, at den studerende opnår både en praktisk/pædagogisk

Læs mere

Studieordning 2013-2014 Blaagaard/KDAS

Studieordning 2013-2014 Blaagaard/KDAS Studieordning 2013-2014 Blaagaard/KDAS Gældende for årgang 2010 og årgang 2011 INDHOLD 1. Generelle forhold... 4 1.1 Gyldighed... 4 1.2 Uddannelsens tilrettelæggelse... 4 1.3 Profil og fokusområder...

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

4. ÅRS PRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU

4. ÅRS PRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 4. ÅRS PRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU2007 2015-16 www.ucsj.dk 4. ÅRS PRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ Praktikken forbinder uddannelsens teori og praksis med henblik på, at den studerende opnår både en praktisk/pædagogisk

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Praktik, 2. årg

Praktik, 2. årg Orientering om praktik 2013 2014: I alt 5 uger placeret i ugerne 50 og 51, 2013 og ugerne2, 3 og 4, 2014 NB: Praktikanterne følger den aktuelle praktikskoles ferieplan - uanset de ovenfor angivne praktikuger!

Læs mere

Studieordning 2011. De pædagogiske fag

Studieordning 2011. De pædagogiske fag De pædagogiske fag De pædagogiske fag beskæftiger sig med lærerens arbejde, med undervisning, opdragelse og læring i skolen. Der anlægges såvel et analytisk som et handlingsrettet blik på pædagogisk virksomhed.

Læs mere

Overordnede retningslinjer for praktik på meritlæreruddannelse

Overordnede retningslinjer for praktik på meritlæreruddannelse Institut for Skole og Læring 2012 Overordnede retningslinjer for praktik på meritlæreruddannelse FÆLLES BESTEMMELSER FOR PRAKTIKKEN Dette er de overordnede retningslinjer, der gælder alle praktikforløb

Læs mere

Bekendtgørelsen... 11 Praktikkens omfang... 12 Praktikkens 7 indholdsområder... 12 Fokusområder... 16 Praktikopgaven... 16 Trepartssamtale...

Bekendtgørelsen... 11 Praktikkens omfang... 12 Praktikkens 7 indholdsområder... 12 Fokusområder... 16 Praktikopgaven... 16 Trepartssamtale... 2 Indhold Forord... 4 Praktiksamarbejde mellem 3 parter... 5 Studerende... 5 Praktiklærer... 5 Mentor/UCpraktikunderviser fra Blaagaard/KDAS... 5 Praktikkens studiearbejde og mødepligt... 6 Praktikkens

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

Meritlæreruddannelsen

Meritlæreruddannelsen Meritlæreruddannelsen Det pædagogiske fagområde Undervisningen i de pædagogiske fag foregår på merithold. Der er på Frederiksberg Seminarium lavet en speciel studieordning for de pædagogiske fag på meritlæreruddannelsen.

Læs mere

Praktik på Sct. Jørgens Skole

Praktik på Sct. Jørgens Skole Velkommen til... Praktik på Sct. Jørgens Skole Velkommen til Sct. Jørgens Skole Her på Sct. Jørgens Skole er vi glade for at kunne byde dig velkommen som praktikant. Vi er en skole med næsten 800 elever

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...

Læs mere

Praktikvejledning Meritlæreruddannelsen 2012

Praktikvejledning Meritlæreruddannelsen 2012 9. Fravær 9.1 Den meritstuderendes fravær Ved fravær følger den meritstuderende skolens regler om fraværsmelding. Ved et samlet fravær på en uge eller mere skal skolen (evt. i samarbejde med læreruddannelsen)

Læs mere

Læreruddannelsen i Nørre Nissum Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Nørre Nissum Læreruddannelsen i Skive Læreruddannelsen i Nørre Nissum Læreruddannelsen i Skive STUDIEORDNING Meritlæreruddannelsen 2012 2 Almen del 1. Indledning... 5 2. Uddannelsens indhold og omfang... 6 2.1 Samlæsning... 6 3. Praktikkens

Læs mere

Praktik - 4. årgang 2016

Praktik - 4. årgang 2016 Praktik i ugerne 1,2,3,4,5 og 6 2016 i alt 6 uger NB: Uanset ovennævnte, justeres praktikken altid ind efter den aktuelle praktikskoles ferieplan! Fakta Praktikken skal omfatte 12 lektioner om ugen i 6

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU I LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU I LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU I LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU I LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN UCSJ

LÆRERUDDANNELSEN UCSJ 4. ÅRS PRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ Praktikken forbinder uddannelsens teori og praksis med henblik på, at den studerende opnår både en praktisk/pædagogisk og en analytisk kompetence (Studieordningen for

Læs mere

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende.

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende. Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende. Præsentation af Lille Næstved Skole Lille Næstved Skole kan dateres tilbage til 1828 og er en folkeskole, der værner om sin tradition for indlæring

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE INDHOLD Forord 5 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen 6 Kompetencemålsprøve i faget praktik

Læs mere

Bilag 1 Praktik. VIA UC LÆRERUDDANNELSEN i AARHUS Studieordning 12

Bilag 1 Praktik. VIA UC LÆRERUDDANNELSEN i AARHUS Studieordning 12 Bilag 1 Praktik Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter, og faget har dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens

Læs mere

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014 Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU II... 5 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Praktikniveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af Hvordan

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Studieordning 2012 for fag kurser m.m. LÆRERUDDANNELSEN. Læreruddannelsen University College Lillebælt

Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Studieordning 2012 for fag kurser m.m. LÆRERUDDANNELSEN. Læreruddannelsen University College Lillebælt Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Læreruddannelsen University College Lillebælt Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Læreruddannelsen University College Lillebælt Studieordning 2012 for fag, kurser

Læs mere

Studieordning 2012 for fag kurser m.m.

Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Læreruddannelsen University College Lillebælt Denne studieordning er en foreløbig version. Endelig version afventer ændring af bekendtgørelsen for Læreruddannelsen

Læs mere

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

University College Sjælland. Studieordning. Meritlæreruddannelsen 2008 loven

University College Sjælland. Studieordning. Meritlæreruddannelsen 2008 loven University College Sjælland Studieordning Meritlæreruddannelsen 2008 loven 1 Retsgrundlag for meritlæreruddannelsen Studieordningen for meritlæreruddannelsen i, Professionshøjskolen UCSJ, er udarbejdet

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne

Læs mere

Retningslinjer for praktikniveau 2,

Retningslinjer for praktikniveau 2, Praktikperioden er på i alt 6 uger Praktikugerne er uge 39-45, 2016 (inkl. en uges efterårsferie). Kompetencemålsprøven afholdes i uge 50 2016. Prøven holdes på læreruddannelsen på Nyelandsvej. Omfang

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU III LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU III LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU III LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU III LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig

Læs mere

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Grundoplysninger Absalons Skole Absalonsgade 2 4000 Roskilde Tlf: 46314150 Mail: absalonsskole@roskilde.dk http://si.absalonsskole.roskilde.dk Praktik

Læs mere

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 1 Læreruddannelserne på Metropol og UCC. Virum Skoles praktikuddannelsesplan Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig): Pia Garde: pg@virumskole.dk Troels

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Tølløse Slots Efterskole har en aftale med UCSJ om at vi er praktikskole for lærerstuderende. Vi vil gerne være med i uddannelsen af lærere

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR DET KONGELIGE VAJSENHUS

UDDANNELSESPLAN FOR DET KONGELIGE VAJSENHUS UDDANNELSESPLAN FOR DET KONGELIGE VAJSENHUS 1. Skolen som uddannelsessted Som uddannelsessted vil I som studerende opleve et læringsmiljø, der er præget af engagerede lærere. Vi ønsker på bedste vis, at

Læs mere

Retningslinjer for praktikniveau 3,

Retningslinjer for praktikniveau 3, Praktikperioden er på i alt 6 uger Meritstuderende: Praktikugerne er uge 39-45, 2016 (inkl. en uges efterårsferie). Kompetencemålsprøven afholdes i uge 50 2016. Prøven holdes på læreruddannelsen på Nyelandsvej.

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet...

Læs mere

Studieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC

Studieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC Studieordning Voksenunderviseruddannelsen Professionshøjskolen UCC Gældende fra januar 2015 Indhold Indledning... 3 Lovgrundlaget... 3 Optagelsesbetingelser... 4 Uddannelsens struktur... 4 Kursusdelen...

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til

Læs mere

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik 7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester et med observationspraktikken er, at den studerende introduceres til dagligdagen i skolen vha. deltagerobservation i sine linjefag. tilegner sig viden

Læs mere

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Brårup Skole

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Brårup Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Brårup Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om

Læs mere

Læreruddannelsesafdelingen i Hjørring

Læreruddannelsesafdelingen i Hjørring Læreruddannelsesafdelingen i Hjørring Studiestart Læreruddannelsen ved University College Nordjylland lægger vægt på at skabe gode rammer for et reflekteret og tydeligt professionssigte i uddannelsen.

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Signe Nabe-Nielsen: signen@roskilde.dk, Tlf.: 46 31 44 36 Skolen som uddannelsessted

Læs mere

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Tingstrup Skole. Thisted.

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Tingstrup Skole. Thisted. Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Tingstrup Skole. Thisted. Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen

Læs mere

En ny praktikordning. Nyt fokus Nye udfordringer Praktiklærerforeningen 19.3.2014

En ny praktikordning. Nyt fokus Nye udfordringer Praktiklærerforeningen 19.3.2014 En ny praktikordning Nyt fokus Nye udfordringer Praktiklærerforeningen 19.3.2014 Tilstedeværelse 30 timer påpraktikskolen om ugen undervisning, planlægning, møder, vejledning Der er mødepligt forudsætning

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I ÅRHUS

LÆRERUDDANNELSEN I ÅRHUS VIA University College Læreruddannelsen PRAKTIKHÅNDBOGEN 2014-2015 3. årgang (LU07) LÆRERUDDANNELSEN I ÅRHUS 1 Indhold Indledning... 3 Praktikkens årsplan, indhold og progression... 4 Praktikvejledning...

Læs mere

Evalueringspraksis for praktik på Læreruddannelsen på Fyn

Evalueringspraksis for praktik på Læreruddannelsen på Fyn Evalueringspraksis for praktik på Læreruddannelsen på Fyn Nedenfor er der en oversigt over det gennemførte kvalitetsarbejde med praktik 1) Gennemførte evalueringer a) Indsamler i) Fra studerende ii) Fra

Læs mere

Læreruddannelsen i Nørre Nissum Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Nørre Nissum Læreruddannelsen i Skive Læreruddannelsen i Nørre Nissum Læreruddannelsen i Skive STUDIEORDNING Meritlæreruddannelsen 2010 ALMEN DEL INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Uddannelsens indhold og omfang... 5 3. Praktikkens

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Nyboder Skole som uddannelsessted

Nyboder Skole som uddannelsessted Praktik uddannelsesplan Nyboder Skole Øster Voldgade 15, 1350 København K, tlf. 3366 4950 Praktik ansvarlig på Nyboder Skole: Mariann Würtz, tlf. 8232 8550 eller 2630 1734 mawurt@nyboderskole.kk.dk, Nyboder

Læs mere

giver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning

giver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning giver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning Professionelt overblik og fagligt overskud i arbejdet Formel og reel kompetence som praktiklærer

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende)

Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende) Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende) Ifølge 13.2 jf. BEK nr. 231 af 08/0372013 skal Kongenshus Efterskole have udfærdiget en uddannelsesplan på det pågældende

Læs mere

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN Holmegårdskolens TF- afdeling ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Norgesvej 6 9800 Hjørring 7233 3850 holmegaardskolen@hjoerring.dk www.holmegaardskolen.dk

Læs mere

Mølleholmsskolens Uddannelsesplan

Mølleholmsskolens Uddannelsesplan MØLLEHOLMSKOLEN Trivsel og læring for alle Mølleholmsskolens Uddannelsesplan Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig: Afdelingsleder: Thomas Pedersen Friis - 43352298,

Læs mere

Uddannelsesplan lærerstuderende

Uddannelsesplan lærerstuderende Uddannelsesplan lærerstuderende Vejgaard Østre Skole Grundoplysninger: Navn: Vejgaard Østre Skole Adresse: Chr. Koldsvej 1, 9000 Aalborg Telefon: 9631 6700 Webadresse: Vejgaardoestreskole.dk Kultur og

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC

Uddannelsesplan praktikniveau for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC Uddannelsesplan 2015-16 2. praktikniveau for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC Forord En praktikskoles uddannelsesplan skal godkendes på baggrund af kvalitetskrav. I

Læs mere

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i læreruddannelsen

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i læreruddannelsen Vejledning til professionsprojekt 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet? 5 Professionsrettethed

Læs mere

Læreruddannelsen BLAAGAARD/KDAS Dag- og aftenstuderende

Læreruddannelsen BLAAGAARD/KDAS Dag- og aftenstuderende Læreruddannelsen BLAAGAARD/KDAS Dag- og aftenstuderende PRAKTIK I ANDRE SKOLEFORMER 3. årgang 2013-2014 Indhold 3 // Formål med Praktik i andre skoleformer 3 // Varighed, ressourcer og formalia 4 // Den

Læs mere

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Professionsbacheloruddannelse: Professionsrettet og vidensbaseret Ny læreruddannelse

Læs mere

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens

Læs mere

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium Uddannelsesplan for Sankt Annæ Gymnasium Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164 Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium er København

Læs mere

Søndermarksskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik

Søndermarksskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik Søndermarksskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 231 af

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

University College Sjælland Læreruddannelsen Studieordning

University College Sjælland Læreruddannelsen Studieordning University College Sjælland Læreruddannelsen Studieordning Offentliggjort oktober 2011 INDHOLD GENERELLE BESTEMMELSER... 4 RETSGRUNDLAG FOR LÆRERUDDANNELSEN... 4 LÆRERUDDANNELSENS FORMÅL... 4 UDDANNELSENS

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Bilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse

Bilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse Bilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse 1. Overordnede kriterier for samtlige mål og CKF er Den faglige,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Nordre Skole

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Nordre Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Nordre Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om

Læs mere

Hver skole har udfærdiget eget værdigrundlag og på Herstedøster skole er overskrifterne på de på fem værdier:

Hver skole har udfærdiget eget værdigrundlag og på Herstedøster skole er overskrifterne på de på fem værdier: Herstedøster Skole Trippendalsvej 2, 2620 Albertslund, tlf 43687300 Skoleleder Jens Rud Madsen jens.rud.madsen@albertslund.dk Praktikkoordinator Anette Iben Pohl anette.pohl@albertslund.dk Præsentation

Læs mere

Koblingen mellem teori og praksis

Koblingen mellem teori og praksis Koblingen mellem teori og praksis PIL-konferencen 2014 Trondheim 27.-28. november Jens Rasmussen Praktikskole Uddannelsessted Uddannelsessted 1. Kobling mellem teori og praksis 2. Kobling mellem undervisning

Læs mere

Elsted Skole Uddannelsesplan for 1., 2. og 4. studieår LU13

Elsted Skole Uddannelsesplan for 1., 2. og 4. studieår LU13 Elsted Skole Uddannelsesplan for 1., 2. og 4. studieår LU13 Praktiske oplysninger Skolens adresse: Elsted Skole Elsted Skolevej 6 8520 Lystrup Hjemmeside: www.elsted-skole.dk Mail: els@mbu.aarhus.dk Tlf:

Læs mere

Skabelon til uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC

Skabelon til uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC Skabelon til uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC Forord En praktikskoles uddannelsesplan skal godkendes på baggrund af kvalitetskrav. I bekendtgørelse

Læs mere

Orientering om praktik

Orientering om praktik Orientering om praktik (ugerne 2, 3, 4, 5, 6 og 8, 2014) Praktikkens indhold Praktikkens indhold er områder, der vedrører lærerens opgaver og ansvar i forbindelse med planlægning, gennemførelse, evaluering

Læs mere

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?

Læs mere

Rønneskolens uddannelsesplan

Rønneskolens uddannelsesplan Rønneskolens uddannelsesplan Kontaktoplysninger til praktikansvarlig Afdeling Søndermark: Andreas Grosbøll. Andreas.Grosboell@brk.dk Afdeling Østre: Gitte Lykkegaard. Gitte.Lykkegaard@brk.dk Afdeling Åvang:

Læs mere

ALT OM SKOLEPERIODEN 2014/15 LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS

ALT OM SKOLEPERIODEN 2014/15 LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS PRAKTIKSKOLENS PRAKTIKHÅNDBOG OM 4. STUDIEÅR ALT OM SKOLEPERIODEN 2014/15 (LU07-lovgivningen) LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS Indhold Indledning... 3 Fakta om skoleperioden... 4 Det særlige ved skoleperioden...

Læs mere

Hillerødsholmskolen som uddannelsessted

Hillerødsholmskolen som uddannelsessted Hillerødsholmskolen som uddannelsessted Praktikansvarlig Maria Nørholt Godtkjær Ledelsesperson Henrik Stockfleth Olsen Adresse Postnr. og by: 3400 Hillerød Fastnettelefon: 72 32 77 00 Emailadresse: hilleroedsholmskolen@hillerod.dk

Læs mere

Indhold. Studieordning 2012 Læreruddannelsen i VIA

Indhold. Studieordning 2012 Læreruddannelsen i VIA Studieordning 2012 Læreruddannelsen i VIA Indhold Indhold... 2 Forord... 4 Hvad er en studieordning?... 5 Visioner, formål og mål... 6 Visioner for Læreruddannelsen i VIA... 6 Formål og mål for læreruddannelsen...

Læs mere

Rødkilde Skole. Uddannelsesplan 2014

Rødkilde Skole. Uddannelsesplan 2014 Rødkilde Skole Uddannelsesplan 2014 Indholdsfortegnelse Kontakt... 3 Skolen som uddannelsessted... 3 Om Rødkilde Skole... 4 Muligheder for praksissamarbejde... 5 Forventninger til praktikkens parter...

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikken på Aabybro Efterskole

Uddannelsesplan for praktikken på Aabybro Efterskole Uddannelsesplan for praktikken på Aabybro Efterskole Grundoplysninger: Navn: Aabybro Efterskole Adresse: Højskolevej 7, 9440 Aabybro Telefon og mail: 98-241099, info@aabybroefterskole.dk Webadresse: www.aabybroefterskole.dk

Læs mere

Uddannelsesplan. for. Lindebjergskolen som praktikskole

Uddannelsesplan. for. Lindebjergskolen som praktikskole Uddannelsesplan for Lindebjergskolen som praktikskole Lindebjergskolen ligger i Gundsølille ca. 10 km. fra Roskilde. Lindebjergskolen er en 2-sporet skole fra 0. 9. klasse med 340 elever, 37 lærere, 2

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere