Studieordning for meritlæreruddannelsen 07, Blaagaard/KDAS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for meritlæreruddannelsen 07, Blaagaard/KDAS"

Transkript

1 Studieordning for meritlæreruddannelsen 07, Blaagaard/KDAS INDHOLD Lovgrundlag, formål og formalia... 2 Tilrettelæggelse... 2 Meritlæreruddannelsen, tilrettelæggelse... 3 Praktik... 3 Merit for fag i meritlæreruddannelsen... 3 Øvrige forhold... 4 De pædagogiske fag... 5 Almen didaktik... 6 Psykologi... 8 Pædagogik Praktik

2 LOVGRUNDLAG, FORMÅL OG FORMALIA Uddannelsen er tilrettelagt jf. Bekendtgørelsen om uddannelsen til meritlærer (BEK nr. 651 af ). Uddannelsens formål er at give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger, der er nødvendige for at kunne virke som lærer i folkeskolen, herunder at forberede, gennemføre og evaluere undervisningsforløb. Meritlæreruddannelsen følger mål-, indholds- og eksamensbestemmelserne for de enkelte linjefag, således som de er beskrevet i CKF (centrale kundskabs- og færdighedsområder) og Studieordning BK årgang De pædagogiske fag og praktik er beskrevet i nærværende studieordningstekst. TILRETTELÆGGELSE Meritlæreruddannelsen omfatter to linjefag, tre pædagogiske fag og praktik. Linjefagene er enten etårige eller toårige forløb. Som meritlærerstuderende kan den studerende sammensætte sine linjefag således: 2 linjefag på hver 36 ECTS-point eller 1 linjefag på 36 ECTS-point og 1 linjefag på 72 ECTS-point. De pædagogiske fag (psykologi, almen didaktik og pædagogik) er hver især etårige og er hver på 11 ECTSpoint. I uddannelsen indgår flere praktikforløb, der tilsammen udgør 18 ECTS-point. Praktikken finder sted i folkeskolen i dagtimerne i 10 uger fordelt over 2 praktikperioder, og der er mødepligt til praktik. Den samlede uddannelse udgør derfor enten 123 ECTS-point (2,05 årsværk) eller 159 ECTS-point (2,65 årsværk), alt efter hvilke linjefag den studerende vælger. I European Credit Transfer System svarer 60 ECTS- point til fuldtidsstudium i 1 år. Blaagaard/KDAS udbyder meritlæreruddannelse om dagen og om aftenen. Meritlæreruddannelsen tilrettelægges individuelt, afhængigt af hvor meget merit den enkelte studerende kan få, og hvor meget tid den studerende har til rådighed. Planlægningen af studiebelastningen for den enkelte studerende sker for et studieår ad gangen. I særlige tilfælde er det muligt at kombinere dag- og aftenstudier i forhold til de fag, man ønsker. Det er en forudsætning for studiet, at man har en adgang til en pc med internetforbindelse derhjemme. 2

3 MERITLÆRERUDDANNELSEN, TILRETTELÆGGELSE Aftenundervisningen foregår mandag til torsdag inden for tidsrummet Hvis fag tages på DAGsafdelingen er det i tidsrummet På aftenstudiet kombineres undervisning med fremmøde med netbaseret undervisning, hvor kommunikationen foregår via mail og elektroniske konferencerum. Det giver stor fleksibilitet i studiet, men kræver at man afsætter tid til forberedelse og hjemmearbejde, og man skal påregne at bruge lige så meget tid på studiet, som hvis det havde været ikke-netbaseret. Det er en forudsætning for studiet, at man har adgang til en pc med internetforbindelse derhjemme. PRAKTIK I uddannelsen indgår praktikforløb, der tilsammen udgør 18 ECTS-point. Praktikken finder sted i folkeskolen i dagtimerne i 10 uger fordelt over 2 praktikperioder både for dag- og aftenstuderende, og der er mødepligt til praktik. MERIT FOR FAG I MERITLÆRERUDDANNELSEN Udgangspunktet for merit er, at der ikke kan være tale om direkte sammenlignelighed. Merit kan gives for anden uddannelse/dele af anden uddannelse, som af niveau og relevans vurderes at kunne svare til elementer i læreruddannelsen, eller merit kan gives, hvis den studerende på anden måde har opnået tilsvarende kvalifikationer. Ved ansøgning om merit for fag, fremsendes behørig dokumentation for opnåede kvalifikationer og kompetencer. Meritrådet ved Blaagaard/KDAS tager stilling til ansøgningen om merit for fag, ud fra en konkret vurdering og med udgangspunkt i Undervisningsministeriets oversigt. Du kan finde oversigten på under MERITLÆRER. Studerende, der fritages for linjefag, skal deltage i praktik i faget/fagene. Merit for praktik: I meritlæreruddannelsen kan studerende delvis fritages for praktik, hvis der foreligger dokumentation for et længere fuldtids ansættelsesforhold med timer i det/de valgte linjefag og en positiv udtalelse fra skolelederen/skolelederne. Ansøgning skal indsendes rettidigt, se 3

4 Klagemulighed til Kvalifikationsnævnet over afvisning af merit for fag og fagelementer Der er mulighed for at klage til Kvalifikationsnævnet over en afgørelse om merit for fag eller fagelementer. En klage skal stiles til Kvalifikationsnævnet, men afsendes til den uddannelsesinstitution, som har truffet meritafgørelsen eller afgørelsen vedrørende anerkendelse af realkompetence, og den skal være fremme senest 4 uger efter, at have modtaget afgørelsen. ØVRIGE FORHOLD Alle øvrige forhold er beskrevet i studieordningen for den ordinære 4-årige læreruddannelse. Meritlæreruddannelsen følger bestemmelserne i Studieordning BK årgang Studieordningsteksterne for de enkelte linjefag findes derfor heri. Der er dog særskilt tekst for de pædagogiske fag og praktik, og den findes i denne studieordning. Møde- og deltagelsespligt Der er ikke mødepligt til uddannelsens elementer for meritlærerstuderende, men det anbefales at deltage i de forløb, hvor der er mødepligt for de ordinære lærerstuderende. Studieprodukter, der er en del af eksamensgrundlaget, bl.a. til lodtrækning, skal meritlærerstuderende aflevere for at kunne blive indstillet til eksamen. Formalia for skriftligt opgaver Sideangivelser omfatter normalsider af 2600 typeenheder inkl. tegn, mellemrum, illustrationer, tabeller mm. Illustrationer i form af billeder og modeller fylder anslagsmæssigt det antal anslag, som normal tekst ville udgøre på samme areal, som illustrationen fylder. Forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste medregnes ikke i sideantal, men alt andet, også bilag der forventes at indgå i bedømmelsen, medregnes. Hvis bilag medfører overskridelse af det foreskrevne sidetal, kan disse ikke forventes inddraget i bedømmelsen. 4

5 DE PÆDAGOGISKE FAG De pædagogiske fag beskæftiger sig med lærerens arbejde, med undervisning, opdragelse og læring i skolen. Der anlægges såvel et analytisk som et handlingsrettet blik på pædagogisk virksomhed. Almen didaktiks særlige fokus er viden, begreber, teorier om planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i skolen. Psykologis særlige fokus er viden, begreber, teorier om børns og unges læring, udvikling og sociale samspil. Pædagogiks særlige fokus er viden, begreber og teorier om undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation i en samfundsmæssig sammenhæng. Almen didaktik, psykologi og pædagogik bidrager med fagenes særlige perspektiver og kompetenceområder i samarbejde om følgende fire temaer: Skole-hjemsamarbejde Målet er at udvikle og øve kompetencerne til et samarbejde, der har elevens skolegang og læring i fokus. Indholdet er teorier, forskning og erfaringer vedrørende forældremøder, kommunikation i ordinære og særlige skole-hjemsamtaler, det løbende samarbejde, samarbejdets juridiske grundlag og udfordringer i et samarbejde med forældre, der har forskellige sociale, økonomiske og kulturelle udgangspunkter. Elever med anden etnisk baggrund end dansk Målet er at udvikle den studerendes kompetencer til at undervise i den kulturelt mangfoldige folkeskole. Indholdet er kulturteorier, teorier og forskning om identitetsudvikling og læring hos børn og unge med forskellig social og kulturel baggrund. Den studerende skal arbejde med teorier om flerkulturel baggrund, om social integration og kulturmøder samt med interkulturel pædagogik. Klasserumsledelse Målet er at udvikle kompetence til ledelse af grupper af børn. Indholdet er teorier om magt, etik og asymmetriske relationer, ligesom teorier om individ og fællesskab, kommunikation og rammesætning indgår. Specialpædagogiske problemstillinger Målet er at udvikle kompetence til at skabe, vedligeholde og lede et inkluderende fællesskab også for de særligt udsatte elever i folkeskolen. Indholdet er viden, begreber og teorier om specialpædagogikkens formål og betydning for læring, dannelse og social integration, om undervisningsdifferentiering og om vejledning samt metoder til identificering af forhold, der opretholder uhensigtsmæssige reaktioner og handlinger samt iagttagelse, beskrivelse og analyse af samspil og udviklingsmuligheder. 5

6 ALMEN DIDAKTIK 1. Bekendtgørelsen Fagets identitet Faget giver grundlag for lærerens praksis med at udarbejde planer for, gennemføre og vurdere undervisning. Lærerens tværprofessionelle kompetencer står centralt i faget, særligt i forhold til lærernes samarbejde om at planlægge og gennemføre undervisningen med fokus på kontinuitet, progression og variation for den enkelte elev og gruppen af elever. Den almene didaktik behandler spørgsmål og problemstillinger vedrørende undervisning i et generelt perspektiv og på tværs af forskellige skolefags fagdidaktikker. Faget giver således et grundlag for en samlende og syntesedannende forståelse af lærerens virke i skolen. Faget arbejder derfor med at fremme den studerendes almene didaktiske kompetencer til sammenligning, samarbejde, differentiering, udvikling og ledelse af undervisning. Link til mål og CKF i bekendtgørelsen: Blaagaard/KDAS har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger: 2. Fagets profil Almen didaktik omhandler undervisning og forholdet mellem formål, mål og midler. Formålet er at fremme den studerendes almen didaktiske kompetence til at planlægge gennemføre og evaluere undervisningen. Almen didaktikkens særlige fokus er forholdet mellem teoretisk viden om undervisning og praksisfeltets vidensformer, som ikke kan ekspliciteres entydigt i lærerprofessionen. Centralt står lærerens handlemuligheder i spændingsfeltet mellem idealer og vilkår. 3. Fagets indhold og tilrettelæggelse Fagets indhold Undervisning og læreprocesser mellem idealer og vilkår Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af undervisningspraksis og elevers læring. Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af elevkompetencer og potentialer. Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning. Differentiering, elevmedbestemmelse og forskellige undervisningsformer. Forholdet mellem formål, mål og arbejdsmønstrer. Samspillet mellem teori og praksis og forholdet mellem idealer og vilkår. Skolens og undervisningens værdigrundlag. Elevmedbestemmelse og læreprocesser i demokratisk perspektiv. Elevplaner, læseplaner og undervisningsplanlægning. Forskning og empiriske undersøgelser. Faget indgår i et samarbejde med pædagogik og psykologi med undervisning i de fire temaer: Skole- og hjemsamarbejde Elever med anden etnisk baggrund end dansk Klasserumsledelse Specialpædagogiske problemstillinger. 6

7 Fagets tilrettelæggelse Undervisningen skal skabe muligheder for eksperimenterende læringsmiljø hvor erfaringer fra praktik og skoletilknytning tillige med deres tidligere erfaringer med skole og undervisning bringes i anvendelse. Undervisningen skal tydeliggøre samspil mellem teori-praksisforhold og relatere til den praktiserende lærers forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb. 4. Deltagelseskrav (kun for ordinære studerende) Ved afslutning af forløbet skal de studerende have udarbejdet og fået godkendt to obligatoriske studieprodukter på 3-5 sider (maks. fem sider á 2600 anslag) der tager udgangspunkt i indholdsbestemmelserne. Et af de to studieprodukter skal være individuelt skriftligt produkt. 5. Eksamen Eksamen afvikles som mundtlig prøve Prøven har to dele, en del som tager udgangspunkt i et kort skriftligt oplæg og en del, der tager udgangspunkt i et lodtrukkent spørgsmål, som den studerende trækker ved prøvens begyndelse. De lodtrukne spørgsmål, der indgår i prøven offentliggøres på en af institutionens fastsat dato, der offentliggøres i portal og studiezone. Det skriftlige oplæg afleveres på en af institutionens fastsat dato, der offentliggøres i portal og studiezone. Det skiftlige oplæg skal tage udgangspunkt i en lærerfaglig problemstilling. Problemstillingen skal anvendes som afsæt for analyse, vurdering og handlinger i skolepraksis. Den eksterne prøve kan afvikles som individuel prøve eller som gruppeprøve med to studerende. Størrelsen af det skriftlige produkt følger de generelle bestemmelser. Bedømmelse: Karakter efter 7- skalaen. Det skriftlige oplæg indgår i bedømmelsen. Eksamenstiden følger de generelle bestemmelser. 7

8 PSYKOLOGI 1. Bekendtgørelsen Fagets identitet Psykologi i læreruddannelsen har særlig fokus på viden, begreber og teorier om børns og unges udvikling, læring, socialisation og sociale samspil i relation til skolen. Faget sætter endvidere fokus på den studerendes egen udvikling op personlighed. Centralt i faget står pædagogisk psykologi, hvor teorier om og kompetencer vedrørende læreprocesser, kommunikation, professionelle relationer, iagttagelse, samarbejde og procesledelse står i centrum. Det psykologiske perspektiv anlægges med det dobbeltsigte at gøre det muligt for den studerende at tilegne sig opnå indsigt i og forståelse af børn og unge med forskellige forudsætninger i forskellige sammenhænge og for at perspektivere og konstruere handlemuligheder i forhold hertil. Link til mål og CKF i bekendtgørelsen: Blaagaard/KDAS har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger: 2. Fagets profil Psykologis særlige fokus er viden, begreber, teorier om børns og unges læring, udvikling og sociale samspil. Psykologi i læreruddannelsen tager afsæt i at forstå elevers, læreres, forældres relationer og forudsætninger for at udvikle læring. Såvel læringsudvikling der foregår uformelt som formelt i familien, institutioner og på samfundsniveau. Psykologi i læreruddannelsen stræber mod at opnå forskellige forståelser af episoder i skolepraksis og familiepraksis, der kan danne baggrund for udvikling af handlinger til fastholdelse og ændring af skolepraksis. 3. Fagets indhold og tilrettelæggelse Indholdsmæssigt bygger det faglige forløb op omkring tre temaer, der tager udgangspunkt i en professionsrettethed jvf. de centrale kundskabs- og færdighedsområder og udvikles i et samarbejde mellem studerende og undervisere: 1. Børns og unges sociale, kognitive og emotionelle udvikling. 2. Kommunikation, samarbejde og interkulturel kompetence. 3. Læring, kundskab og kompetence. Metateoretiske forudsætninger for vurdering af psykologiens anvendelsesområder i lærervirksomhed indgår i de tre temaer. 8

9 I arbejdet med de tre temaer bidrager psykologi med sit særlige perspektiv på skole-hjemsamarbejde, elever med anden etnisk baggrund end dansk, klasserumsledelse, specialpædagogiske problemstillinger og særlige forhold, der gør sig gældende i relation til udsatte børn, herunder forebyggelse af og indsatsen mod overgreb på børn og omsorgssvigt i øvrigt. 4. Deltagelseskrav (kun for ordinære studerende) For at kunne indstilles til eksamen skal den studerende have afleveret og fået godkendt et studieprodukt. Følgende deltagelseskrav skal være opfyldt for at den studerende kan indstilles til afsluttende eksamen: Studieprodukter I tilknytning til undervisningen indgår der et obligatorisk studieprodukt: Den studerende udarbejder en skriftlig opgave med inddragelse af empiri (5-8 normalsider) 5. Eksamen Eksamen afvikles som mundtlig prøve Prøven har to dele, en del som tager udgangspunkt i et kort skriftligt oplæg og en del, der tager udgangspunkt i et lodtrukkent spørgsmål, som den studerende trækker ved prøvens begyndelse. De lodtrukne spørgsmål, der indgår i prøven offentliggøres på en af institutionens fastsat dato, der offentliggøres i portal og studiezone. Det skriftlige oplæg afleveres på en af institutionens fastsat dato, der offentliggøres i portal og studiezone. Det skiftlige oplæg skal tage udgangspunkt i en lærerfaglig problemstilling. Problemstillingen skal anvendes som afsæt for analyse, vurdering og handlinger i skolepraksis. Den eksterne prøve kan afvikles som individuel prøve eller som gruppeprøve med to studerende. Størrelsen af det skriftlige produkt følger de generelle bestemmelser. Bedømmelse: Karakter efter 7- skalaen. Det skriftlige oplæg indgår i bedømmelsen. Eksamenstiden følger de generelle bestemmelser. 9

10 PÆDAGOGIK 1. Bekendtgørelsen Fagets identitet Pædagogik i læreruddannelsen anskuer analytisk og handlingsrettet undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation med henblik på at identificere, analysere og vurdere pædagogiske grundspørgsmål, dilemmaer og konflikter, der vedrører elevens udvikling mod myndighed, inden for en historisk, social, kulturel og politisk-institutionel ramme og at tage fagligt begrundede initiativer. Link til mål og CKF i bekendtgørelsen: Blaagaard/KDAS har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger: 2. Fagets profil Faget pædagogik udgør et eksperimentarium for kritisk konstruktive læreprocesser i praksis og teori. Faget er ikke et undervisningsfag i skolen, men et fag, der inviterer til overvejelser om pædagogiske grundspørgsmål, dilemmaer og konflikter, i et spændingsfelt mellem undervisningsmæssige handlinger og betydninger af sådanne handlinger for opdragelse, socialisering og uddannelse. 3. Fagets indhold og tilrettelæggelse Indhold i undervisningen I et samarbejde mellem studerende og undervisere udmøntes fagets mål og CKF i holdets studieplan. Ud fra bekendtgørelsens bestemmelser om indholdsområderne i pædagogik: Læreropgaven i aktuel og historisk belysning samt udøvelsen af læreropgaven kan der fx arbejdes med 3 temaer: 1. Skolen som institution og organisation Skolens opgave og formål samt skolens historie under skiftende økonomiske, politiske og sociale vilkår; herunder også alternative skoleformer og deres værdigrundlag og pædagogiske forankring. Der drages paralleller til andre landes skolesystemer og internationale undersøgelser af skoleforhold. 2. Dannelse, opdragelse og socialisation Teorier om dannelse, socialisation og opdragelse i lyset af moderne samfundsteorier i forhold folkeskolens dannelses- og uddannelsesopgave. Her analyseres desuden de uddannelsespolitiske holdninger og bagvedliggende værdier og intentioner. 3. Lærerprofession og lærerkompetence Lærerens professionelle rolle med ansvar, pligter og rettigheder i samarbejdet med elever, forældre, kolleger og ledelse. Lærerens og skolens special- og socialpædagogiske opgaver samt opgaver over for børn med forskellig social, etnisk og kulturel baggrund. Her analyseres desuden pædagogiske dilemmaer og værdikonflikter i lærerens arbejde. 10

11 Tilrettelæggelse af undervisningen Undervisningen afvikles med en variation af undervisnings- og arbejdsformer med henblik på en perspektivering af de bagvedliggende dannelsesovervejelser samt refleksioner over undervisnings- og arbejdsformer i praksis. Der anvendes forskellige evalueringsformer som udviklings- og arbejdsredskab i undervisningen. 4. Deltagelseskrav (kun for ordinære studerende) Ved afslutningen af undervisningen skal de(n) studerende have udarbejdet og fået godkendt et kort skriftligt oplæg, hvori, der indgår faglige problemstillinger (max 5 sider a 2600 anslag) i relation til fagets indholdsområder. Eksempel på en respons den studerende har givet til medstuderendes studieprodukter og/eller studiefaglige oplæg, (max 2 sider a 2600 anslag). 5. Eksamen Eksamen afvikles som mundtlig prøve Prøven har to dele, en del som tager udgangspunkt i et kort skriftligt oplæg og en del, der tager udgangspunkt i et lodtrukkent spørgsmål, som den studerende trækker ved prøvens begyndelse. De lodtrukne spørgsmål, der indgår i prøven offentliggøres på en af institutionens fastsat dato, der offentliggøres i portal og studiezone. Det skriftlige oplæg afleveres på en af institutionens fastsat dato, der offentliggøres i portal og studiezone. Det skiftlige oplæg skal tage udgangspunkt i en lærerfaglig problemstilling. Problemstillingen skal anvendes som afsæt for analyse, vurdering og handlinger i skolepraksis. Den eksterne prøve kan afvikles som individuel prøve eller som gruppeprøve med to studerende. Størrelsen af det skriftlige produkt følger de generelle bestemmelser. Bedømmelse: Karakter efter 7- skalaen. Det skriftlige oplæg indgår i bedømmelsen. Eksamenstiden følger de generelle bestemmelser. 11

12 PRAKTIK 1. Bekendtgørelsen Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter, og faget har dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Faget praktik er karakteriseret ved to centrale kompetencer. Dels praktisk/pædagogisk kompetence, der retter sig mod lærerens arbejde med børn og unge, dels analytisk kompetence, der retter sig mod at undersøge egen og andres praksis med henblik på en fortsat udvikling. Faget har derfor fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som forudsætning for den studerendes egen almene lærerfaglige læring og udvikling. Link til mål og CKF i bekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Blaagaard/KDAS har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger: 2. Fagets profil I praktikken er undervisning og andre læreropgaver i skolen det direkte studieobjekt. De studerendes arbejde i praktikgruppen, med praktiklærer og mentor udvikler deres praktisk/pædagogiske og analytiske kompetence. Dette skal ske i forhold til lærerens arbejde i skolen og i forhold til at undersøge egen og andres måder at udføre læreropgaver på. Hensigten med faget er, at den studerende får erfaring med lærerarbejde i praksis og i et teoretisk perspektiv. Praktikken indeholder: Undervisning af elever samt deltagelse i øvrige læreropgaver under vejledning af en eller flere praktiklærere på en praktikskole. Forberedelse og efterbehandling af praksis i samarbejde med praktiklærere, læreruddannelsens undervisere, herunder især den enkelte praktikgruppes mentor. Praktikundervisning, hvor studerende undervises i praktikfaget, som gennemføres på praktikskolen. 3. Fagets indhold og tilrettelæggelse Indhold og fokus Kompetencemålene for praktikfaget opfyldes gennem arbejdet med fagets 7 indholdsområder. Beskrivelsen af indholdsområderne viser dels en variation i de temaer og de sammenhænge som den studerende beskæftiger sig med i løbet af de to praktikker, dels en progression der peger frem mod at kunne varetage en lærers arbejde i folkeskolen. Progressionen sker i forhold til: krav om udvikling af kompetence til at handle, forstå, analysere og stadigt mere kvalificeret i forhold til kompleksiteten i lærerarbejde krav om øget selvstændighed i arbejdet med de læreropgaver, som den studerende varetager og indgår i på skolen 12

13 Kompetencemålene for de 2 praktikperioder er: 1. praktik 2. praktik 1. Lærerens opgave og ansvar Indholdet er arbejdet med relationen lærer elev, lærer klasse. Lærerens feedback til elever og rammesætning af undervisning, samt opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling. Vise indsigt i lærerens betydning for undervisning og den enkelte elevs trivsel og udvikling. I den forbindelse at overveje, vælge og gennemføre feedback til elever 2. Elevforudsætninger Elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger, som grundlag for planlægning af undervisning. Tage hensyn til elevers forskellige forudsætninger i planlægning af undervisning 1. Lærerens opgave og ansvar Læreren som deltager i samarbejde med kolleger og psykologiske og specialpædagogiske ressourcepersoner. Lærerens arbejde med årsplaner i samspil med alle klassens fag og læreren som iværksætter af pædagogiske handlinger og udviklingsarbejder. Deltage i samarbejde med kolleger og ressourcepersoner, der er knyttet til skolen. Selvstændigt arbejde med planer for undervisningsforløb samt indgå i arbejdet med årsplaner. 2. Elevforudsætninger Intervention og opfølgning i forhold til elever med læringsvanskeligheder. Kunne intervenere og følge op i forhold til elever med vanskeligheder 3. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klassen sociale liv. Lærerens forskellige måder at forholde sig på, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø Vise forståelse for ledelse af undervisning og forskellige handlinger, der kan styrke klassens sociale liv og læring. 3. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Den studerendes selvstændige arbejde med klassens sociale liv, og læringsmiljø, herunder intervention, relationsstøtte og konfliktløsning Arbejde selvstændigt med klassens sociale liv og læringsmiljø, herunder intervention, relationsstøtte og konfliktløsning. 13

14 4. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Arbejdet med undervisningsforløb i samarbejde med praktiklæreren med variation i pædagogiske og faglige metoder. Udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes bestemmelser Forestå planlægning, gennemførelse og evaluering af varierede undervisningsforløb. Kunne udarbejde undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes retningslinjer og bestemmelser. 5. Evaluering af elevers læring Kendskab og inddragelse af forskellige evalueringsredskaber på praktikskolen, herunder test. Kunne inddrage forskellige evalueringsredskaber, herunder test 6. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Deltagelse i kollegersamarbejde samt planlægning af forældresamarbejde med udgangspunkt i skolens normer og retningslinjer. Skriftlig information af forældre om undervisningsplan, samt forskellige former for samarbejde mellem undervisere Deltage i kollegasamarbejde samt deltage i planlægning af forældresamarbejde. 4. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Den studerendes selvstændige ansvar og arbejde med længerevarende differentierede undervisningsforløb og årsplaner. Elevernes medvirken i planlægning af undervisning. Selvstændigt være ansvarlig for planlægning, gennemførelse og evaluering af længerevarende differentierede undervisningsforløb i samarbejde med lærere og elever i relation til årsplanlægningen. 5. Evaluering af elevers læring Lærerens arbejde med individuelle elevplaner, samt differentieret og formålsrettet anvendelse af evaluering på alle niveauer. Kunne anvende forskellige evalueringsformer differentieret og formålsrettet, herunder elevplaner 6. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Den studerendes selvstændige ansvar for dele af forældremøder og deltagelse i skolehjemsamtaler. Deltagelse i samarbejde med interne og eksterne samarbejdsparter, herunder om skoleudvikling. Selvstændigt tage ansvar for dele af forældresamarbejdet og deltage i skoleudvikling. 14

15 7. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af praksisforløb, elevadfærd og elevers læring. Kunne anvende forskellige metoder til observation, analyse og vurdering af praksis. 7. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering egen praksis med henblik på handling og udvikling. Kunne anvende og begrunde forskellige metoder til observation, analyse og vurdering af egen praksis. Arbejds- og organisationsformer De studerende har i praktikken ansvar for: praktiktimer, hvor de underviser og vejleder elever deltagelse i andre læreropgaver Den studerende samarbejder også med praktikskolen gennem deltagelse i andre læreropgaver, besøg og observation i klasser. De studerende lærer i praktikken gennem observation, imitation, øvelse, eksperimenteren og udforskende handlen. De studerendes læring faciliteres via: vejledning af praktikgruppen ved en praktiklærer mentormøder og arbejdet i de øvrige fag I bearbejdningen af praktikerfaringer er analyse, argumentation, diskussion, refleksion og fremadrettet stillingtagen nøgleord. De studerende viser dette både mundtligt og skriftligt. I forbindelse med vejledning i praktikperioderne gennemføres i begge praktikker en trepartssamtale med deltagelse af praktikkens tre parter: studerende, praktiklærer og mentor. Ansvar og læring De studerendes læring understøttes gennem brug af en individuel elektronisk praktikportfolio. Den anvendes gennem hele uddannelsen, og den afspejler progressionen i den studeredes lærerfaglige udvikling. Hensigten med praktikportfolioen er desuden at skabe sammenhæng mellem de to praktikperioder. Hver studerende indsamler og arbejder med praktikrelevante dokumenter i sin elektroniske portfolio. Disse dokumenter inddrages løbende i forbindelse med vejledning, mentormøder, professionsmøder, fagenes arbejde med praktik og andet samarbejde. Derfor giver den studerende i aftalte perioder sin mentor og praktiklærer adgang til sin portfolio. Dokumenterne kan dels være dokumenter, som man udarbejder i forbindelse med studiet = som "studerende", dels dokumenter, som er udarbejdet i forbindelse med lærerarbejdet = som "lærer i skolen" og de kan have form som skrevne tekster, billede og lyd, fx: 15

16 praktikaftale, praktiklogbog, observationer, videoklip, praksisfortællinger, episodebeskrivelser, fotoserier, lydoptagelser, oplæg til og notater fra vejledning undervisningsplaner, undervisningsmateriale, respons til elever, elevplaner, forældrebreve, teammødenotater, del af elevlogbog, elevportfolio, testresultater Tilrettelæggelse Praktikken finder sted på skoler i dagtimerne i 10 uger fordelt over 2 praktikperioder både for dag- og aftenstuderende, og der er mødepligt til praktik. Praktikken foregår på folkeskoler og på frie grundskoler. Den studerende skal i løbet af uddannelsen have praktik i begge de valgte linjefag. 4. Deltagelseskrav Mødepligt Den studerende har mødepligt til alle aktiviteter, der vedrører faget praktik. Mødepligten omfatter: praktikinformationsmøder, mentormøder samt anden aftalt praktikvejledning på læreruddannelsesstedet praktiktimer, vejledning, trepartssamtale, praktikundervisning, andre læreropgaver samt velkomstdage og professionsmøder på praktikskolen Opfyldelse af mødepligten er en forudsætning for at få bedømt praktikken. Læreransvar og tavshedspligt I praktikperioderne arbejder de studerende - i lighed med lærerne - med et tjenstligt og pædagogisk ansvar over for skolens ledelse. Den studerende har tavshedspligt over for private forhold, ligesom personer anonymiseres i alle produkter, herunder skriftlige og elektroniske arbejder. 5. Eksamen Den enkelte studerende bedømmes i faget praktik i begge praktikker. Den studerende indstilles af henholdsvis praktikskole og læreruddannelse til bestået/ikke bestået. Praktikskolen Praktikskolen indstiller til bedømmelse på baggrund af en helhedsvurdering af den studerendes ageren i praktikken i forhold til opfyldelse af de 7 kompetencemål den pågældende praktikperiode. Den studerende skal som en del af praktikken arbejde med nedennævnte dokumenter: Praktikaftalen. I den anden praktik anvender studerende og praktiklærer afsluttende refleksioner og fremadrettede hensigter fra den første praktik Oplæg til vejledning, notater fra og overvejelser efter vejledning Undervisningsplaner Arbejde med disse dokumenter er sammen med mødepligten en forudsætning for helhedsvurderingen af den studerendes ageren, og dermed for at den studerende kan indstilles til bedømmelse af praktikskolen. 16

17 Læreruddannelsen Mentor indstiller den studerende til bestået/ikke bestået på baggrund af en vurdering af den studerendes praktikopgave. Den studerende udarbejder en 3 5 siders opgave, der tager udgangspunkt i en analytisk bearbejdning af 1 eller flere relevante dokumenter fra portfolioen. Gennem analyse, diskussion samt kritisk og fremadrettet stillingtagen viser den studerende sin evne til selvstændig refleksion i forhold til egen og andres praksis i praktikperioden. I opgaven inddrager den studerende litteratur anvendt i de øvrige fag i uddannelsen. Se mere i øvrigt om eksamen i fællesafsnittet. 17

Studieordning 2010. De pædagogiske fag

Studieordning 2010. De pædagogiske fag De pædagogiske fag De pædagogiske fag beskæftiger sig med lærerens arbejde, med undervisning, opdragelse og læring i skolen. Der anlægges såvel et analytisk som et handlingsrettet blik på pædagogisk virksomhed.

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

Praktikvejledning Meritlæreruddannelsen 2012

Praktikvejledning Meritlæreruddannelsen 2012 9. Fravær 9.1 Den meritstuderendes fravær Ved fravær følger den meritstuderende skolens regler om fraværsmelding. Ved et samlet fravær på en uge eller mere skal skolen (evt. i samarbejde med læreruddannelsen)

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Studieordning 2012 for fag kurser m.m. LÆRERUDDANNELSEN. Læreruddannelsen University College Lillebælt

Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Studieordning 2012 for fag kurser m.m. LÆRERUDDANNELSEN. Læreruddannelsen University College Lillebælt Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Læreruddannelsen University College Lillebælt Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Læreruddannelsen University College Lillebælt Studieordning 2012 for fag, kurser

Læs mere

Bilag 1 Praktik. VIA UC LÆRERUDDANNELSEN i AARHUS Studieordning 12

Bilag 1 Praktik. VIA UC LÆRERUDDANNELSEN i AARHUS Studieordning 12 Bilag 1 Praktik Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter, og faget har dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens

Læs mere

Studieordning 2012 for fag kurser m.m.

Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Læreruddannelsen University College Lillebælt Denne studieordning er en foreløbig version. Endelig version afventer ændring af bekendtgørelsen for Læreruddannelsen

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I ÅRHUS

LÆRERUDDANNELSEN I ÅRHUS VIA University College Læreruddannelsen PRAKTIKHÅNDBOGEN 2014-2015 3. årgang (LU07) LÆRERUDDANNELSEN I ÅRHUS 1 Indhold Indledning... 3 Praktikkens årsplan, indhold og progression... 4 Praktikvejledning...

Læs mere

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Grundoplysninger Absalons Skole Absalonsgade 2 4000 Roskilde Tlf: 46314150 Mail: absalonsskole@roskilde.dk http://si.absalonsskole.roskilde.dk Praktik

Læs mere

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium Uddannelsesplan for Sankt Annæ Gymnasium Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164 Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium er København

Læs mere

University College Sjælland Læreruddannelsen Studieordning

University College Sjælland Læreruddannelsen Studieordning University College Sjælland Læreruddannelsen Studieordning Offentliggjort oktober 2011 INDHOLD GENERELLE BESTEMMELSER... 4 RETSGRUNDLAG FOR LÆRERUDDANNELSEN... 4 LÆRERUDDANNELSENS FORMÅL... 4 UDDANNELSENS

Læs mere

ALT OM SKOLEPERIODEN 2014/15 LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS

ALT OM SKOLEPERIODEN 2014/15 LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS PRAKTIKSKOLENS PRAKTIKHÅNDBOG OM 4. STUDIEÅR ALT OM SKOLEPERIODEN 2014/15 (LU07-lovgivningen) LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS Indhold Indledning... 3 Fakta om skoleperioden... 4 Det særlige ved skoleperioden...

Læs mere

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

Forord... 2. Visioner, formål og mål... 4. Undervisningsformer, studie- og læringsaktiviteter... 7. Indhold, fag, forløb og evaluering...

Forord... 2. Visioner, formål og mål... 4. Undervisningsformer, studie- og læringsaktiviteter... 7. Indhold, fag, forløb og evaluering... Studieordning 2012 Læreruddannelsen i VIA Indhold Forord... 2 Hvad er en studieordning?... 3 Visioner, formål og mål... 4 Visioner for Læreruddannelsen i VIA... 4 Formål og mål for læreruddannelsen...

Læs mere

Sorø Gymnastikefterskole Uddannelsesplan 2015/16

Sorø Gymnastikefterskole Uddannelsesplan 2015/16 Sorø Gymnastikefterskole Uddannelsesplan 2015/16 Praktikansvarlig: Signe Piil Pædagogisk leder Sorø Gymnastikefterskole Topshøjvej 50 4180 Sorø Tlf.: 57830034, Mobil: 22829215 E-mail: sa@sge.nu 1. Skolen

Læs mere

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Kultur og særkende for Østervangsskolen Historie og organisation Østervangsskolen er bygget i 1956 og ombygget

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende: Sædding Efterskole

Uddannelsesplan for lærerstuderende: Sædding Efterskole Uddannelsesplan for lærerstuderende: Sædding Efterskole Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skolens praktikansvarlige er viceforstander Ole Hauge tlf. 40112502, mail:

Læs mere

Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016

Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016 Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016 Kontaktoplysninger Dragør Skole Nord Hartkornsvej 30 2791 Dragør Tlf kontor: 32890400 Tlf sygemelding: 32890403. Skal ske inden kl. 07.00. Mail: nordstrandskolen@dragoer.dk

Læs mere

Rødkilde Skole. Uddannelsesplan 2014

Rødkilde Skole. Uddannelsesplan 2014 Rødkilde Skole Uddannelsesplan 2014 Indholdsfortegnelse Kontakt... 3 Skolen som uddannelsessted... 3 Om Rødkilde Skole... 4 Muligheder for praksissamarbejde... 5 Forventninger til praktikkens parter...

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder:

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder: Meritlæreruddannelsen 2014 Læreruddannelsen i Skive Hvad er en meritlæreruddannelse? Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og sigter primært mod et arbejde som lærer i grundskolen. Den har til formål

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolen UCC

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolen UCC Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolen UCC Forord En praktikskoles uddannelsesplan skal godkendes på baggrund af kvalitetskrav. I bekendtgørelse om uddannelsen til

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet København, 2010. Jens Rasmussen Per Fibæk Laursen Marianne Brodersen Tine Hedegaard Bruun

Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet København, 2010. Jens Rasmussen Per Fibæk Laursen Marianne Brodersen Tine Hedegaard Bruun Ekspert i Undervisning Rapport over andet år i et forsknings- og udviklingsarbejde vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen (2. delrapport) Jens Rasmussen Per Fibæk Laursen Marianne

Læs mere

Matematik (aldersspecialiseret)

Matematik (aldersspecialiseret) Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus Matematik (aldersspecialiseret) Fagets identitet Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved samspillet mellem matematiske kompetencer,

Læs mere

Faglig vejledning i skolen

Faglig vejledning i skolen PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Faglig vejledning i skolen Et modul fra PD-retningerne Danskvejleder, Engelskvejleder, Matematikvejleder og Naturfagsvejleder

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

PRAKTIKVEJLEDNING - STRUKTUR

PRAKTIKVEJLEDNING - STRUKTUR INDHOLD Side Strukturelle rammer for praktik i Lærerudannelsen i Silkeborg --------- 2 Generelle forhold om praktik i læreruddannelsen ------------------------- 3 Praktik i Læreruddannelsen i Silkeborg-------------------------------------

Læs mere

Min meritlæreruddannelse

Min meritlæreruddannelse Min meritlæreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus 2 Hvad er en meritlæreruddannelse? Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og sigter primært mod et arbejde som lærer i grundskolen. Den har til formål

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

PRAKTIKVEJLEDNING - STRUKTUR

PRAKTIKVEJLEDNING - STRUKTUR INDHOLD Side Strukturelle rammer for praktik i Læreruddannelsen i Silkeborg ---------------- 1 Generelle forhold om praktik i læreruddannelsen ---------------------------------- 2 Praktik i Læreruddannelsen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen ved UC Lillebælt - Læreruddannelsen i Jelling gældende for årgang 2006 og tidligere årgange (gammel læreruddannelse) 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen

Læs mere

07 PLS vejleder om: PÆDAGOG- UDDANNELSERNE

07 PLS vejleder om: PÆDAGOG- UDDANNELSERNE 07 PLS vejleder om: PÆDAGOG- UDDANNELSERNE PLS PLS Pædagogstuderendes Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade Bredgade 25 25 X 1260 1260 København København K Tlf Tlf 3546 3546

Læs mere

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelse til side 10: Erhvervskunderådgivning (2. interne) Ved udgangen af 3. semester afholdes en mundtlig prøve

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 INDHOLD Indhold...1 Indledning...2 Generelle eksamensbestemmelser...2 Framelding til eksamen... 2 Sygeeksamen... 3 Overblik over

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder

Læs mere

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point Modul 13 Valgmodul Psykomotorikuddannelsen Carlsbergvej 14 3400 Hillerød www.ucc.dk 10 ECTS point Revision: januar 2015 Modulbeskrivelse 13 Gældende fra forårssemestret 2015 Modulet begynder i uge 6/35

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden København, april 2009 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden Vejledning til skabelonen Skabelonen er opdelt i tre hovedafsnit: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan Særlige

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 1 PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode, herunder studerendes læringsmål

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse: Troldehuset, Kongerslev Dus Kongensgade 4 9293 Kongerslev Tlf. 98.332145 Mail adresse:

Læs mere

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi. 11.2 Fysik/kemi Fagets identitet Fysik og kemi handler om menneskets udforskning og fortolkning af den fysiske verden og interaktion med verden lige fra subatomare fænomener til universet efter big bang.

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Formålet med diplomuddannelsen i unge og voksnes læreprocesser er at give dig viden og kompetencer til at planlægge, udvikle og evaluere unge

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

11. Deltagelsespligt og modulrækkefølge Den studerende skal deltage i de fastlagte og målrettede teoretiske undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod modulernes tema og centrale fagområder med henblik

Læs mere

1. INDLEDNING... 3 2. UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE, UDBUD AF FAG OG DERES TIMETAL... 4

1. INDLEDNING... 3 2. UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE, UDBUD AF FAG OG DERES TIMETAL... 4 Studieordning 2001 1. INDLEDNING... 3 2. UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE, UDBUD AF FAG OG DERES TIMETAL... 4 3. STRUKTUR PÅ LÆRERUDDANNELSE PÅ FREDERIKSBERG SEMINARIUM... 5 4. UDBUD AF LINIEFAG PÅ FREDERIKSBERG

Læs mere

UCN: Udkast til Uddannelsesplaner pa de enkelte praktikskoler og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer

UCN: Udkast til Uddannelsesplaner pa de enkelte praktikskoler og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer UCN: Udkast til Uddannelsesplaner pa de enkelte praktikskoler og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 1 Rammer og kriterier for modul 13 prøve Dette dokument indeholder en beskrivelse af: Læringsudbytte for modul 13 s. 2 Forudsætninger

Læs mere

Almen studieordningen for Læreruddannelsen i VIA/Silkeborg 2014

Almen studieordningen for Læreruddannelsen i VIA/Silkeborg 2014 Almen studieordningen for /Silkeborg 2014 Indhold Forord... 3 Hvad er studieordningen?... 4 Uddannelsesdidaktiske principper... 5 Formål og mål med læreruddannelsen... 6 Indhold... 7 Lærerens grundfaglighed...

Læs mere

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole som uddannelsessted Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole er firesporet og rummer ud over almenklasser også kommunens specialklasserække

Læs mere

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken Uddannelsesveje i Specialpædagogikken AKT Vejleder Specialpædagogisk vejleder ( det almene område ) Specialpædagogisk vejleder ( det specialiserede område ) Inklusionsvejleder Pædagogisk diplomuddannelse

Læs mere

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker Erhvervsuddannelse med ekstra bonus Elektriker Studiebog grundforløb Elektriker Mødeaktivitet Der er møde- og deltagelsespligt til undervisningen og studietimer. Eleverne skal følge Syddansk Erhvervsskoles

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 6. Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 6. Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 6 Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Modul 6, Sygepleje, kronisk syge patienter

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009

STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 MÅLGRUPPE Pædagoger, lærere og andre med mellemlang, videregående uddannelse eller

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere