Studieordning for meritlæreruddannelsen 07, Blaagaard/KDAS

Transkript

1 Studieordning for meritlæreruddannelsen 07, Blaagaard/KDAS INDHOLD Lovgrundlag, formål og formalia... 2 Tilrettelæggelse... 2 Meritlæreruddannelsen, tilrettelæggelse... 3 Praktik... 3 Merit for fag i meritlæreruddannelsen... 3 Øvrige forhold... 4 De pædagogiske fag... 5 Almen didaktik... 6 Psykologi... 8 Pædagogik Praktik

2 LOVGRUNDLAG, FORMÅL OG FORMALIA Uddannelsen er tilrettelagt jf. Bekendtgørelsen om uddannelsen til meritlærer (BEK nr. 651 af ). Uddannelsens formål er at give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger, der er nødvendige for at kunne virke som lærer i folkeskolen, herunder at forberede, gennemføre og evaluere undervisningsforløb. Meritlæreruddannelsen følger mål-, indholds- og eksamensbestemmelserne for de enkelte linjefag, således som de er beskrevet i CKF (centrale kundskabs- og færdighedsområder) og Studieordning BK årgang De pædagogiske fag og praktik er beskrevet i nærværende studieordningstekst. TILRETTELÆGGELSE Meritlæreruddannelsen omfatter to linjefag, tre pædagogiske fag og praktik. Linjefagene er enten etårige eller toårige forløb. Som meritlærerstuderende kan den studerende sammensætte sine linjefag således: 2 linjefag på hver 36 ECTS-point eller 1 linjefag på 36 ECTS-point og 1 linjefag på 72 ECTS-point. De pædagogiske fag (psykologi, almen didaktik og pædagogik) er hver især etårige og er hver på 11 ECTSpoint. I uddannelsen indgår flere praktikforløb, der tilsammen udgør 18 ECTS-point. Praktikken finder sted i folkeskolen i dagtimerne i 10 uger fordelt over 2 praktikperioder, og der er mødepligt til praktik. Den samlede uddannelse udgør derfor enten 123 ECTS-point (2,05 årsværk) eller 159 ECTS-point (2,65 årsværk), alt efter hvilke linjefag den studerende vælger. I European Credit Transfer System svarer 60 ECTS- point til fuldtidsstudium i 1 år. Blaagaard/KDAS udbyder meritlæreruddannelse om dagen og om aftenen. Meritlæreruddannelsen tilrettelægges individuelt, afhængigt af hvor meget merit den enkelte studerende kan få, og hvor meget tid den studerende har til rådighed. Planlægningen af studiebelastningen for den enkelte studerende sker for et studieår ad gangen. I særlige tilfælde er det muligt at kombinere dag- og aftenstudier i forhold til de fag, man ønsker. Det er en forudsætning for studiet, at man har en adgang til en pc med internetforbindelse derhjemme. 2

3 MERITLÆRERUDDANNELSEN, TILRETTELÆGGELSE Aftenundervisningen foregår mandag til torsdag inden for tidsrummet Hvis fag tages på DAGsafdelingen er det i tidsrummet På aftenstudiet kombineres undervisning med fremmøde med netbaseret undervisning, hvor kommunikationen foregår via mail og elektroniske konferencerum. Det giver stor fleksibilitet i studiet, men kræver at man afsætter tid til forberedelse og hjemmearbejde, og man skal påregne at bruge lige så meget tid på studiet, som hvis det havde været ikke-netbaseret. Det er en forudsætning for studiet, at man har adgang til en pc med internetforbindelse derhjemme. PRAKTIK I uddannelsen indgår praktikforløb, der tilsammen udgør 18 ECTS-point. Praktikken finder sted i folkeskolen i dagtimerne i 10 uger fordelt over 2 praktikperioder både for dag- og aftenstuderende, og der er mødepligt til praktik. MERIT FOR FAG I MERITLÆRERUDDANNELSEN Udgangspunktet for merit er, at der ikke kan være tale om direkte sammenlignelighed. Merit kan gives for anden uddannelse/dele af anden uddannelse, som af niveau og relevans vurderes at kunne svare til elementer i læreruddannelsen, eller merit kan gives, hvis den studerende på anden måde har opnået tilsvarende kvalifikationer. Ved ansøgning om merit for fag, fremsendes behørig dokumentation for opnåede kvalifikationer og kompetencer. Meritrådet ved Blaagaard/KDAS tager stilling til ansøgningen om merit for fag, ud fra en konkret vurdering og med udgangspunkt i Undervisningsministeriets oversigt. Du kan finde oversigten på under MERITLÆRER. Studerende, der fritages for linjefag, skal deltage i praktik i faget/fagene. Merit for praktik: I meritlæreruddannelsen kan studerende delvis fritages for praktik, hvis der foreligger dokumentation for et længere fuldtids ansættelsesforhold med timer i det/de valgte linjefag og en positiv udtalelse fra skolelederen/skolelederne. Ansøgning skal indsendes rettidigt, se 3

4 Klagemulighed til Kvalifikationsnævnet over afvisning af merit for fag og fagelementer Der er mulighed for at klage til Kvalifikationsnævnet over en afgørelse om merit for fag eller fagelementer. En klage skal stiles til Kvalifikationsnævnet, men afsendes til den uddannelsesinstitution, som har truffet meritafgørelsen eller afgørelsen vedrørende anerkendelse af realkompetence, og den skal være fremme senest 4 uger efter, at have modtaget afgørelsen. ØVRIGE FORHOLD Alle øvrige forhold er beskrevet i studieordningen for den ordinære 4-årige læreruddannelse. Meritlæreruddannelsen følger bestemmelserne i Studieordning BK årgang Studieordningsteksterne for de enkelte linjefag findes derfor heri. Der er dog særskilt tekst for de pædagogiske fag og praktik, og den findes i denne studieordning. Møde- og deltagelsespligt Der er ikke mødepligt til uddannelsens elementer for meritlærerstuderende, men det anbefales at deltage i de forløb, hvor der er mødepligt for de ordinære lærerstuderende. Studieprodukter, der er en del af eksamensgrundlaget, bl.a. til lodtrækning, skal meritlærerstuderende aflevere for at kunne blive indstillet til eksamen. Formalia for skriftligt opgaver Sideangivelser omfatter normalsider af 2600 typeenheder inkl. tegn, mellemrum, illustrationer, tabeller mm. Illustrationer i form af billeder og modeller fylder anslagsmæssigt det antal anslag, som normal tekst ville udgøre på samme areal, som illustrationen fylder. Forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste medregnes ikke i sideantal, men alt andet, også bilag der forventes at indgå i bedømmelsen, medregnes. Hvis bilag medfører overskridelse af det foreskrevne sidetal, kan disse ikke forventes inddraget i bedømmelsen. 4

5 DE PÆDAGOGISKE FAG De pædagogiske fag beskæftiger sig med lærerens arbejde, med undervisning, opdragelse og læring i skolen. Der anlægges såvel et analytisk som et handlingsrettet blik på pædagogisk virksomhed. Almen didaktiks særlige fokus er viden, begreber, teorier om planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i skolen. Psykologis særlige fokus er viden, begreber, teorier om børns og unges læring, udvikling og sociale samspil. Pædagogiks særlige fokus er viden, begreber og teorier om undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation i en samfundsmæssig sammenhæng. Almen didaktik, psykologi og pædagogik bidrager med fagenes særlige perspektiver og kompetenceområder i samarbejde om følgende fire temaer: Skole-hjemsamarbejde Målet er at udvikle og øve kompetencerne til et samarbejde, der har elevens skolegang og læring i fokus. Indholdet er teorier, forskning og erfaringer vedrørende forældremøder, kommunikation i ordinære og særlige skole-hjemsamtaler, det løbende samarbejde, samarbejdets juridiske grundlag og udfordringer i et samarbejde med forældre, der har forskellige sociale, økonomiske og kulturelle udgangspunkter. Elever med anden etnisk baggrund end dansk Målet er at udvikle den studerendes kompetencer til at undervise i den kulturelt mangfoldige folkeskole. Indholdet er kulturteorier, teorier og forskning om identitetsudvikling og læring hos børn og unge med forskellig social og kulturel baggrund. Den studerende skal arbejde med teorier om flerkulturel baggrund, om social integration og kulturmøder samt med interkulturel pædagogik. Klasserumsledelse Målet er at udvikle kompetence til ledelse af grupper af børn. Indholdet er teorier om magt, etik og asymmetriske relationer, ligesom teorier om individ og fællesskab, kommunikation og rammesætning indgår. Specialpædagogiske problemstillinger Målet er at udvikle kompetence til at skabe, vedligeholde og lede et inkluderende fællesskab også for de særligt udsatte elever i folkeskolen. Indholdet er viden, begreber og teorier om specialpædagogikkens formål og betydning for læring, dannelse og social integration, om undervisningsdifferentiering og om vejledning samt metoder til identificering af forhold, der opretholder uhensigtsmæssige reaktioner og handlinger samt iagttagelse, beskrivelse og analyse af samspil og udviklingsmuligheder. 5

6 ALMEN DIDAKTIK 1. Bekendtgørelsen Fagets identitet Faget giver grundlag for lærerens praksis med at udarbejde planer for, gennemføre og vurdere undervisning. Lærerens tværprofessionelle kompetencer står centralt i faget, særligt i forhold til lærernes samarbejde om at planlægge og gennemføre undervisningen med fokus på kontinuitet, progression og variation for den enkelte elev og gruppen af elever. Den almene didaktik behandler spørgsmål og problemstillinger vedrørende undervisning i et generelt perspektiv og på tværs af forskellige skolefags fagdidaktikker. Faget giver således et grundlag for en samlende og syntesedannende forståelse af lærerens virke i skolen. Faget arbejder derfor med at fremme den studerendes almene didaktiske kompetencer til sammenligning, samarbejde, differentiering, udvikling og ledelse af undervisning. Link til mål og CKF i bekendtgørelsen: Blaagaard/KDAS har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger: 2. Fagets profil Almen didaktik omhandler undervisning og forholdet mellem formål, mål og midler. Formålet er at fremme den studerendes almen didaktiske kompetence til at planlægge gennemføre og evaluere undervisningen. Almen didaktikkens særlige fokus er forholdet mellem teoretisk viden om undervisning og praksisfeltets vidensformer, som ikke kan ekspliciteres entydigt i lærerprofessionen. Centralt står lærerens handlemuligheder i spændingsfeltet mellem idealer og vilkår. 3. Fagets indhold og tilrettelæggelse Fagets indhold Undervisning og læreprocesser mellem idealer og vilkår Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af undervisningspraksis og elevers læring. Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af elevkompetencer og potentialer. Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning. Differentiering, elevmedbestemmelse og forskellige undervisningsformer. Forholdet mellem formål, mål og arbejdsmønstrer. Samspillet mellem teori og praksis og forholdet mellem idealer og vilkår. Skolens og undervisningens værdigrundlag. Elevmedbestemmelse og læreprocesser i demokratisk perspektiv. Elevplaner, læseplaner og undervisningsplanlægning. Forskning og empiriske undersøgelser. Faget indgår i et samarbejde med pædagogik og psykologi med undervisning i de fire temaer: Skole- og hjemsamarbejde Elever med anden etnisk baggrund end dansk Klasserumsledelse Specialpædagogiske problemstillinger. 6

7 Fagets tilrettelæggelse Undervisningen skal skabe muligheder for eksperimenterende læringsmiljø hvor erfaringer fra praktik og skoletilknytning tillige med deres tidligere erfaringer med skole og undervisning bringes i anvendelse. Undervisningen skal tydeliggøre samspil mellem teori-praksisforhold og relatere til den praktiserende lærers forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb. 4. Deltagelseskrav (kun for ordinære studerende) Ved afslutning af forløbet skal de studerende have udarbejdet og fået godkendt to obligatoriske studieprodukter på 3-5 sider (maks. fem sider á 2600 anslag) der tager udgangspunkt i indholdsbestemmelserne. Et af de to studieprodukter skal være individuelt skriftligt produkt. 5. Eksamen Eksamen afvikles som mundtlig prøve Prøven har to dele, en del som tager udgangspunkt i et kort skriftligt oplæg og en del, der tager udgangspunkt i et lodtrukkent spørgsmål, som den studerende trækker ved prøvens begyndelse. De lodtrukne spørgsmål, der indgår i prøven offentliggøres på en af institutionens fastsat dato, der offentliggøres i portal og studiezone. Det skriftlige oplæg afleveres på en af institutionens fastsat dato, der offentliggøres i portal og studiezone. Det skiftlige oplæg skal tage udgangspunkt i en lærerfaglig problemstilling. Problemstillingen skal anvendes som afsæt for analyse, vurdering og handlinger i skolepraksis. Den eksterne prøve kan afvikles som individuel prøve eller som gruppeprøve med to studerende. Størrelsen af det skriftlige produkt følger de generelle bestemmelser. Bedømmelse: Karakter efter 7- skalaen. Det skriftlige oplæg indgår i bedømmelsen. Eksamenstiden følger de generelle bestemmelser. 7

8 PSYKOLOGI 1. Bekendtgørelsen Fagets identitet Psykologi i læreruddannelsen har særlig fokus på viden, begreber og teorier om børns og unges udvikling, læring, socialisation og sociale samspil i relation til skolen. Faget sætter endvidere fokus på den studerendes egen udvikling op personlighed. Centralt i faget står pædagogisk psykologi, hvor teorier om og kompetencer vedrørende læreprocesser, kommunikation, professionelle relationer, iagttagelse, samarbejde og procesledelse står i centrum. Det psykologiske perspektiv anlægges med det dobbeltsigte at gøre det muligt for den studerende at tilegne sig opnå indsigt i og forståelse af børn og unge med forskellige forudsætninger i forskellige sammenhænge og for at perspektivere og konstruere handlemuligheder i forhold hertil. Link til mål og CKF i bekendtgørelsen: Blaagaard/KDAS har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger: 2. Fagets profil Psykologis særlige fokus er viden, begreber, teorier om børns og unges læring, udvikling og sociale samspil. Psykologi i læreruddannelsen tager afsæt i at forstå elevers, læreres, forældres relationer og forudsætninger for at udvikle læring. Såvel læringsudvikling der foregår uformelt som formelt i familien, institutioner og på samfundsniveau. Psykologi i læreruddannelsen stræber mod at opnå forskellige forståelser af episoder i skolepraksis og familiepraksis, der kan danne baggrund for udvikling af handlinger til fastholdelse og ændring af skolepraksis. 3. Fagets indhold og tilrettelæggelse Indholdsmæssigt bygger det faglige forløb op omkring tre temaer, der tager udgangspunkt i en professionsrettethed jvf. de centrale kundskabs- og færdighedsområder og udvikles i et samarbejde mellem studerende og undervisere: 1. Børns og unges sociale, kognitive og emotionelle udvikling. 2. Kommunikation, samarbejde og interkulturel kompetence. 3. Læring, kundskab og kompetence. Metateoretiske forudsætninger for vurdering af psykologiens anvendelsesområder i lærervirksomhed indgår i de tre temaer. 8

9 I arbejdet med de tre temaer bidrager psykologi med sit særlige perspektiv på skole-hjemsamarbejde, elever med anden etnisk baggrund end dansk, klasserumsledelse, specialpædagogiske problemstillinger og særlige forhold, der gør sig gældende i relation til udsatte børn, herunder forebyggelse af og indsatsen mod overgreb på børn og omsorgssvigt i øvrigt. 4. Deltagelseskrav (kun for ordinære studerende) For at kunne indstilles til eksamen skal den studerende have afleveret og fået godkendt et studieprodukt. Følgende deltagelseskrav skal være opfyldt for at den studerende kan indstilles til afsluttende eksamen: Studieprodukter I tilknytning til undervisningen indgår der et obligatorisk studieprodukt: Den studerende udarbejder en skriftlig opgave med inddragelse af empiri (5-8 normalsider) 5. Eksamen Eksamen afvikles som mundtlig prøve Prøven har to dele, en del som tager udgangspunkt i et kort skriftligt oplæg og en del, der tager udgangspunkt i et lodtrukkent spørgsmål, som den studerende trækker ved prøvens begyndelse. De lodtrukne spørgsmål, der indgår i prøven offentliggøres på en af institutionens fastsat dato, der offentliggøres i portal og studiezone. Det skriftlige oplæg afleveres på en af institutionens fastsat dato, der offentliggøres i portal og studiezone. Det skiftlige oplæg skal tage udgangspunkt i en lærerfaglig problemstilling. Problemstillingen skal anvendes som afsæt for analyse, vurdering og handlinger i skolepraksis. Den eksterne prøve kan afvikles som individuel prøve eller som gruppeprøve med to studerende. Størrelsen af det skriftlige produkt følger de generelle bestemmelser. Bedømmelse: Karakter efter 7- skalaen. Det skriftlige oplæg indgår i bedømmelsen. Eksamenstiden følger de generelle bestemmelser. 9

10 PÆDAGOGIK 1. Bekendtgørelsen Fagets identitet Pædagogik i læreruddannelsen anskuer analytisk og handlingsrettet undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation med henblik på at identificere, analysere og vurdere pædagogiske grundspørgsmål, dilemmaer og konflikter, der vedrører elevens udvikling mod myndighed, inden for en historisk, social, kulturel og politisk-institutionel ramme og at tage fagligt begrundede initiativer. Link til mål og CKF i bekendtgørelsen: Blaagaard/KDAS har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger: 2. Fagets profil Faget pædagogik udgør et eksperimentarium for kritisk konstruktive læreprocesser i praksis og teori. Faget er ikke et undervisningsfag i skolen, men et fag, der inviterer til overvejelser om pædagogiske grundspørgsmål, dilemmaer og konflikter, i et spændingsfelt mellem undervisningsmæssige handlinger og betydninger af sådanne handlinger for opdragelse, socialisering og uddannelse. 3. Fagets indhold og tilrettelæggelse Indhold i undervisningen I et samarbejde mellem studerende og undervisere udmøntes fagets mål og CKF i holdets studieplan. Ud fra bekendtgørelsens bestemmelser om indholdsområderne i pædagogik: Læreropgaven i aktuel og historisk belysning samt udøvelsen af læreropgaven kan der fx arbejdes med 3 temaer: 1. Skolen som institution og organisation Skolens opgave og formål samt skolens historie under skiftende økonomiske, politiske og sociale vilkår; herunder også alternative skoleformer og deres værdigrundlag og pædagogiske forankring. Der drages paralleller til andre landes skolesystemer og internationale undersøgelser af skoleforhold. 2. Dannelse, opdragelse og socialisation Teorier om dannelse, socialisation og opdragelse i lyset af moderne samfundsteorier i forhold folkeskolens dannelses- og uddannelsesopgave. Her analyseres desuden de uddannelsespolitiske holdninger og bagvedliggende værdier og intentioner. 3. Lærerprofession og lærerkompetence Lærerens professionelle rolle med ansvar, pligter og rettigheder i samarbejdet med elever, forældre, kolleger og ledelse. Lærerens og skolens special- og socialpædagogiske opgaver samt opgaver over for børn med forskellig social, etnisk og kulturel baggrund. Her analyseres desuden pædagogiske dilemmaer og værdikonflikter i lærerens arbejde. 10

11 Tilrettelæggelse af undervisningen Undervisningen afvikles med en variation af undervisnings- og arbejdsformer med henblik på en perspektivering af de bagvedliggende dannelsesovervejelser samt refleksioner over undervisnings- og arbejdsformer i praksis. Der anvendes forskellige evalueringsformer som udviklings- og arbejdsredskab i undervisningen. 4. Deltagelseskrav (kun for ordinære studerende) Ved afslutningen af undervisningen skal de(n) studerende have udarbejdet og fået godkendt et kort skriftligt oplæg, hvori, der indgår faglige problemstillinger (max 5 sider a 2600 anslag) i relation til fagets indholdsområder. Eksempel på en respons den studerende har givet til medstuderendes studieprodukter og/eller studiefaglige oplæg, (max 2 sider a 2600 anslag). 5. Eksamen Eksamen afvikles som mundtlig prøve Prøven har to dele, en del som tager udgangspunkt i et kort skriftligt oplæg og en del, der tager udgangspunkt i et lodtrukkent spørgsmål, som den studerende trækker ved prøvens begyndelse. De lodtrukne spørgsmål, der indgår i prøven offentliggøres på en af institutionens fastsat dato, der offentliggøres i portal og studiezone. Det skriftlige oplæg afleveres på en af institutionens fastsat dato, der offentliggøres i portal og studiezone. Det skiftlige oplæg skal tage udgangspunkt i en lærerfaglig problemstilling. Problemstillingen skal anvendes som afsæt for analyse, vurdering og handlinger i skolepraksis. Den eksterne prøve kan afvikles som individuel prøve eller som gruppeprøve med to studerende. Størrelsen af det skriftlige produkt følger de generelle bestemmelser. Bedømmelse: Karakter efter 7- skalaen. Det skriftlige oplæg indgår i bedømmelsen. Eksamenstiden følger de generelle bestemmelser. 11

12 PRAKTIK 1. Bekendtgørelsen Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter, og faget har dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Faget praktik er karakteriseret ved to centrale kompetencer. Dels praktisk/pædagogisk kompetence, der retter sig mod lærerens arbejde med børn og unge, dels analytisk kompetence, der retter sig mod at undersøge egen og andres praksis med henblik på en fortsat udvikling. Faget har derfor fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som forudsætning for den studerendes egen almene lærerfaglige læring og udvikling. Link til mål og CKF i bekendtgørelsen: Blaagaard/KDAS har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger: 2. Fagets profil I praktikken er undervisning og andre læreropgaver i skolen det direkte studieobjekt. De studerendes arbejde i praktikgruppen, med praktiklærer og mentor udvikler deres praktisk/pædagogiske og analytiske kompetence. Dette skal ske i forhold til lærerens arbejde i skolen og i forhold til at undersøge egen og andres måder at udføre læreropgaver på. Hensigten med faget er, at den studerende får erfaring med lærerarbejde i praksis og i et teoretisk perspektiv. Praktikken indeholder: Undervisning af elever samt deltagelse i øvrige læreropgaver under vejledning af en eller flere praktiklærere på en praktikskole. Forberedelse og efterbehandling af praksis i samarbejde med praktiklærere, læreruddannelsens undervisere, herunder især den enkelte praktikgruppes mentor. Praktikundervisning, hvor studerende undervises i praktikfaget, som gennemføres på praktikskolen. 3. Fagets indhold og tilrettelæggelse Indhold og fokus Kompetencemålene for praktikfaget opfyldes gennem arbejdet med fagets 7 indholdsområder. Beskrivelsen af indholdsområderne viser dels en variation i de temaer og de sammenhænge som den studerende beskæftiger sig med i løbet af de to praktikker, dels en progression der peger frem mod at kunne varetage en lærers arbejde i folkeskolen. Progressionen sker i forhold til: krav om udvikling af kompetence til at handle, forstå, analysere og stadigt mere kvalificeret i forhold til kompleksiteten i lærerarbejde krav om øget selvstændighed i arbejdet med de læreropgaver, som den studerende varetager og indgår i på skolen 12

13 Kompetencemålene for de 2 praktikperioder er: 1. praktik 2. praktik 1. Lærerens opgave og ansvar Indholdet er arbejdet med relationen lærer elev, lærer klasse. Lærerens feedback til elever og rammesætning af undervisning, samt opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling. Vise indsigt i lærerens betydning for undervisning og den enkelte elevs trivsel og udvikling. I den forbindelse at overveje, vælge og gennemføre feedback til elever 2. Elevforudsætninger Elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger, som grundlag for planlægning af undervisning. Tage hensyn til elevers forskellige forudsætninger i planlægning af undervisning 1. Lærerens opgave og ansvar Læreren som deltager i samarbejde med kolleger og psykologiske og specialpædagogiske ressourcepersoner. Lærerens arbejde med årsplaner i samspil med alle klassens fag og læreren som iværksætter af pædagogiske handlinger og udviklingsarbejder. Deltage i samarbejde med kolleger og ressourcepersoner, der er knyttet til skolen. Selvstændigt arbejde med planer for undervisningsforløb samt indgå i arbejdet med årsplaner. 2. Elevforudsætninger Intervention og opfølgning i forhold til elever med læringsvanskeligheder. Kunne intervenere og følge op i forhold til elever med vanskeligheder 3. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klassen sociale liv. Lærerens forskellige måder at forholde sig på, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø Vise forståelse for ledelse af undervisning og forskellige handlinger, der kan styrke klassens sociale liv og læring. 3. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Den studerendes selvstændige arbejde med klassens sociale liv, og læringsmiljø, herunder intervention, relationsstøtte og konfliktløsning Arbejde selvstændigt med klassens sociale liv og læringsmiljø, herunder intervention, relationsstøtte og konfliktløsning. 13

14 4. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Arbejdet med undervisningsforløb i samarbejde med praktiklæreren med variation i pædagogiske og faglige metoder. Udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes bestemmelser Forestå planlægning, gennemførelse og evaluering af varierede undervisningsforløb. Kunne udarbejde undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes retningslinjer og bestemmelser. 5. Evaluering af elevers læring Kendskab og inddragelse af forskellige evalueringsredskaber på praktikskolen, herunder test. Kunne inddrage forskellige evalueringsredskaber, herunder test 6. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Deltagelse i kollegersamarbejde samt planlægning af forældresamarbejde med udgangspunkt i skolens normer og retningslinjer. Skriftlig information af forældre om undervisningsplan, samt forskellige former for samarbejde mellem undervisere Deltage i kollegasamarbejde samt deltage i planlægning af forældresamarbejde. 4. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Den studerendes selvstændige ansvar og arbejde med længerevarende differentierede undervisningsforløb og årsplaner. Elevernes medvirken i planlægning af undervisning. Selvstændigt være ansvarlig for planlægning, gennemførelse og evaluering af længerevarende differentierede undervisningsforløb i samarbejde med lærere og elever i relation til årsplanlægningen. 5. Evaluering af elevers læring Lærerens arbejde med individuelle elevplaner, samt differentieret og formålsrettet anvendelse af evaluering på alle niveauer. Kunne anvende forskellige evalueringsformer differentieret og formålsrettet, herunder elevplaner 6. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Den studerendes selvstændige ansvar for dele af forældremøder og deltagelse i skolehjemsamtaler. Deltagelse i samarbejde med interne og eksterne samarbejdsparter, herunder om skoleudvikling. Selvstændigt tage ansvar for dele af forældresamarbejdet og deltage i skoleudvikling. 14

15 7. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af praksisforløb, elevadfærd og elevers læring. Kunne anvende forskellige metoder til observation, analyse og vurdering af praksis. 7. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering egen praksis med henblik på handling og udvikling. Kunne anvende og begrunde forskellige metoder til observation, analyse og vurdering af egen praksis. Arbejds- og organisationsformer De studerende har i praktikken ansvar for: praktiktimer, hvor de underviser og vejleder elever deltagelse i andre læreropgaver Den studerende samarbejder også med praktikskolen gennem deltagelse i andre læreropgaver, besøg og observation i klasser. De studerende lærer i praktikken gennem observation, imitation, øvelse, eksperimenteren og udforskende handlen. De studerendes læring faciliteres via: vejledning af praktikgruppen ved en praktiklærer mentormøder og arbejdet i de øvrige fag I bearbejdningen af praktikerfaringer er analyse, argumentation, diskussion, refleksion og fremadrettet stillingtagen nøgleord. De studerende viser dette både mundtligt og skriftligt. I forbindelse med vejledning i praktikperioderne gennemføres i begge praktikker en trepartssamtale med deltagelse af praktikkens tre parter: studerende, praktiklærer og mentor. Ansvar og læring De studerendes læring understøttes gennem brug af en individuel elektronisk praktikportfolio. Den anvendes gennem hele uddannelsen, og den afspejler progressionen i den studeredes lærerfaglige udvikling. Hensigten med praktikportfolioen er desuden at skabe sammenhæng mellem de to praktikperioder. Hver studerende indsamler og arbejder med praktikrelevante dokumenter i sin elektroniske portfolio. Disse dokumenter inddrages løbende i forbindelse med vejledning, mentormøder, professionsmøder, fagenes arbejde med praktik og andet samarbejde. Derfor giver den studerende i aftalte perioder sin mentor og praktiklærer adgang til sin portfolio. Dokumenterne kan dels være dokumenter, som man udarbejder i forbindelse med studiet = som "studerende", dels dokumenter, som er udarbejdet i forbindelse med lærerarbejdet = som "lærer i skolen" og de kan have form som skrevne tekster, billede og lyd, fx: 15

16 praktikaftale, praktiklogbog, observationer, videoklip, praksisfortællinger, episodebeskrivelser, fotoserier, lydoptagelser, oplæg til og notater fra vejledning undervisningsplaner, undervisningsmateriale, respons til elever, elevplaner, forældrebreve, teammødenotater, del af elevlogbog, elevportfolio, testresultater Tilrettelæggelse Praktikken finder sted på skoler i dagtimerne i 10 uger fordelt over 2 praktikperioder både for dag- og aftenstuderende, og der er mødepligt til praktik. Praktikken foregår på folkeskoler og på frie grundskoler. Den studerende skal i løbet af uddannelsen have praktik i begge de valgte linjefag. 4. Deltagelseskrav Mødepligt Den studerende har mødepligt til alle aktiviteter, der vedrører faget praktik. Mødepligten omfatter: praktikinformationsmøder, mentormøder samt anden aftalt praktikvejledning på læreruddannelsesstedet praktiktimer, vejledning, trepartssamtale, praktikundervisning, andre læreropgaver samt velkomstdage og professionsmøder på praktikskolen Opfyldelse af mødepligten er en forudsætning for at få bedømt praktikken. Læreransvar og tavshedspligt I praktikperioderne arbejder de studerende - i lighed med lærerne - med et tjenstligt og pædagogisk ansvar over for skolens ledelse. Den studerende har tavshedspligt over for private forhold, ligesom personer anonymiseres i alle produkter, herunder skriftlige og elektroniske arbejder. 5. Eksamen Den enkelte studerende bedømmes i faget praktik i begge praktikker. Den studerende indstilles af henholdsvis praktikskole og læreruddannelse til bestået/ikke bestået. Praktikskolen Praktikskolen indstiller til bedømmelse på baggrund af en helhedsvurdering af den studerendes ageren i praktikken i forhold til opfyldelse af de 7 kompetencemål den pågældende praktikperiode. Den studerende skal som en del af praktikken arbejde med nedennævnte dokumenter: Praktikaftalen. I den anden praktik anvender studerende og praktiklærer afsluttende refleksioner og fremadrettede hensigter fra den første praktik Oplæg til vejledning, notater fra og overvejelser efter vejledning Undervisningsplaner Arbejde med disse dokumenter er sammen med mødepligten en forudsætning for helhedsvurderingen af den studerendes ageren, og dermed for at den studerende kan indstilles til bedømmelse af praktikskolen. 16

17 Læreruddannelsen Mentor indstiller den studerende til bestået/ikke bestået på baggrund af en vurdering af den studerendes praktikopgave. Den studerende udarbejder en 3 5 siders opgave, der tager udgangspunkt i en analytisk bearbejdning af 1 eller flere relevante dokumenter fra portfolioen. Gennem analyse, diskussion samt kritisk og fremadrettet stillingtagen viser den studerende sin evne til selvstændig refleksion i forhold til egen og andres praksis i praktikperioden. I opgaven inddrager den studerende litteratur anvendt i de øvrige fag i uddannelsen. Se mere i øvrigt om eksamen i fællesafsnittet. 17