Bilag 1 Praktik. VIA UC LÆRERUDDANNELSEN i AARHUS Studieordning 12

Transkript

1 Bilag 1 Praktik Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter, og faget har dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Faget praktik er karakteriseret ved to centrale kompetencer. Dels praktisk/- pædagogisk kompetence, der retter sig mod lærerens arbejde med børn og unge, dels analytisk kompetence, der retter sig mod at undersøge egen og andres praksis med henblik på en fortsat udvikling. Faget har derfor fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som forudsætning for den studerendes egen almene lærerfaglige læring og udvikling. Mål Målet er, at den studerende opnår kompetence til at 1. planlægge, gennemføre og begrunde undervisning, herunder at træffe beslutning om formålstjenlige undervisningsog arbejds- og organisationsformer med inddragelse af it 2. beskrive elevforudsætninger for såvel enkelte elever som for grupper af elever, 3. lede og udvikle klassens faglige og sociale fællesskab i et demokratisk perspektiv, 4. planlægge i langsigtede og kortsigtede perspektiver, herunder planlægge i vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og forløb i tværgående emner og problemstillinger i samarbejde med kolleger og elever, 5. evaluere elevernes læring med anvendelse af formålstjenlige evalueringsmetoder, 6. samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner, 7. observere, beskrive og dokumentere undervisning og andre processer i skolen, og at 8. analysere undervisning og læring med henblik på udvikling af egen undervisning og skolens virksomhed som helhed med inddragelse af professions-, udviklings- og forskningsforankret viden. Målet for det samlede praktikforløb på hver årgang er, at den studerende opnår kompetence til at anvende de centrale kundskabsog færdighedsområder, der er beskrevet for hvert studieår. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Praktikkens indhold er områder, der vedrører lærerens opgave og ansvar, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, elevers sociale udvikling og samarbejde med forskellige parter. Områderne danner grundlag for samspillet med uddannelsens øvrige fag, både i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikken. Områderne angiver det indholdsmæssige grundlag for et professionsbaseret samvirke mellem uddannelsens teori og praksis. 1. STUDIEÅR Lærerens opgave og ansvar Indholdet er arbejdet med relationen lærer elev, lærer klasse og lærerens kommunikation og formidling samt læreropgavens etik og klasseledelse. Elevforudsætninger Elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger. Udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Arbejdet med korte undervisningssekvenser inden for en ramme sat af praktiklæreren og anvendelse af forskellige organisationsformer i undervisningen. Evaluering af elevernes læring Kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Kendskab til og arbejde med skolens normer og retningslinier for forældresamarbejde og kortere skriftlig kommunikation med forældre. Lærersamarbejdet om klassen. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af praksissituationer og elevadfærd. 2. STUDIEÅR 1

2 Lærerens opgave og ansvar Lærerens feedback til elever, lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling. Elevforudsætninger Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Lærerens forskellige måder at forholde sig på, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Arbejdet med undervisningsforløb i samarbejde med praktiklæreren med variation i pædagogiske og faglige metoder, udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes bestemmelser og regelsæt. Evaluering af elevernes læring Inddragelse af forskellige evalueringsredskaber, herunder test. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Deltagelse i planlægning af forældresamarbejde, skriftlig information af forældre om undervisningsplan samt skolens organisering af samarbejde i forskellige fora, herunder forskellige former for samarbejde mellem undervisere. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af praksisforløb og elevers læring. 3. STUDIEÅR Lærerens opgave og ansvar Læreren som deltager i kollegialt samarbejde og som deltager i skolens samlede udvikling. Lærerens samarbejde med psykologiske og specialpædagogiske ressourcepersoner. Elevforudsætninger Lærerens indsats i forhold til elever med særlige vanskeligheder, herunder skrive- og læsevanskeligheder. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Lærerens arbejde med støtte og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø, herunder konfliktløsning. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Selvstændigt arbejde med længerevarende, differentierede undervisningsforløb i samarbejde med klassens øvrige lærere, inddragelse af de studerendes selvvalgte undervisningsmaterialer og elevernes medvirken i planlægning af undervisning. Evaluering af elevernes læring Lærerens arbejde med individuelle elevplaner. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Deltagelse i forældremøde og elevsamtaler, samarbejde med eleverne, samarbejde med klassens øvrige lærere samt samarbejde med forskellige ressourcepersoner, der fungerer i tilknytning til en skole. Beskrivelse, analyse, vurdering Observering, analyse og vurdering af praksis med begrundet valg af undersøgelsesmetode. 4. STUDIEÅR Lærerens opgave og ansvar Lærerens arbejde med årsplaner i samspil med alle klassens fag og læreren som iværksætter af pædagogiske handlinger og udviklingsarbejder. Elevforudsætninger Intervention og opfølgning i forhold til elever med læringsvanskeligheder. Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Den studerendes selvstændige arbejde med klassens sociale liv, herunder intervention og relationsstøtte. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Den studerendes selvstændige ansvar og arbejde med forløbsplaner og årsplaner samt det selvstændige ansvar for længerevarende undervisningsforløb. Evaluering af elevernes læring Differentieret og formålsrettet anvendelse af evaluering på alle niveauer, herunder samspillet mellem formative og summative evalueringsformer. 2

3 Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Den studerendes selvstændige ansvar for dele af forældremøder og deltagelse i skolehjemsamtaler. Den studerendes deltagelse i samarbejde med interne og eksterne samarbejdsparter om skoleudvikling. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af egen praksis med henblik på handling og udvikling. Samspil mellem praktik og uddannelsens øvrige fag Den studerendes arbejde med mål, dokumentation og evaluering af egen læring og lærerfaglige udvikling i praktikken er et fællesområde for praktikken og læreruddannelsens øvrige fag. Forudsætninger for observation, analyse og dokumentation af lærervirksomhed, herunder undersøgelse af undervisning, samarbejde og kommunikation i skolen udvikles i samarbejde mellem praktikken og uddannelsens øvrige fag gennem alle studieår. Med udgangspunkt i praktik arbejder den studerende med elevers skrive- og læsekompetence i forhold til faglige tekster. Praktikken på 4. årgang kan i særlig grad bidrage til den studerendes arbejde med professionsbachelorprojektet. Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Aarhus Praktikkens indhold og organisation Den studerende skal i praktikstudiet tilegne sig kundskaber, færdigheder og holdninger som grundlag for lærerfaglig udvikling og kompetence for varetagelse af lærerens opgaver og skolens udvikling. Praktik afspejler i sit indhold tre forbundne studieområder placeret i skolen og ved læreruddannelsen: 1. Praksisstudier. 2. Teoretisk-analytiske studier. 3. Samarbejds- og refleksionsstudier. Uddannelse og studier i praktik sker i en udveksling mellem disse områder og i et aftalt og samarbejde mellem studerende, lærere på praktikskoler og ved Læreruddannelsen i Aarhus. Samarbejdet har et lærerfagligt, undersøgende og refleksivt sigte og er sags- og handlingsorienteret. Anerkendelse og værdsættelse af forskelle i udgangspunkt og perspektiver er det afgørende grundlag for samarbejdet. Samarbejdet mellem studerende og lærere på praktikskoler og ved Læreruddannelsen i Aarhus skal konkretisere og afklare indhold og forventninger i henhold til studieordningens regler og rammer for den aktuelle praktikperiode og i relation til praktikfagets mål, bestemmelser og aftaler samt evaluere forløb og udbytte i henhold til de fastlagte mål. PARTNERSKAB 1., 2. OG 3. STUDIEÅR På uddannelsens 1., 2. og 3. studieår aftales og beskrives det uddannelsesmæssige samarbejde mellem læreruddannelsen og praktikskoler gennem partnerskabsaftaler. En partnerskabsaftale er en kontraktlig aftale, hvor Læreruddannelsen i Aarhus, skoler og kommuner forpligter sig på samarbejde og ansvar for uddannelsen af de studerende over en treårig periode. Det enkelte partnerskab er et samarbejde mellem et uddannelseshold og en bredt sammensat skolegruppe. En skoleudnævnt mentor og ledelsen på hver skole og teamleder og praktikansvarlige på uddannelsesholdet varetager og tilrettelægger det løbende samarbejde om uddannelsen. En del af samarbejdet finder sted på mødesteder, hvor lærere fra skoler og uddannelseshold sammen med de studerende indgår i fælles undervisningsforløb. I et partnerskab knyttes den studerende til en skole over et helt skoleår for derved at få mulighed for løbende at varetage andre læreropgaver og iagttagelsesprojekter. I aftaleperioden gennemfører den studerende al praktik inden for partnerskabets skolegruppe. SKOLEPERIODE 4. STUDIEÅR På uddannelsens 4. studieår aftales og beskrives det uddannelsesmæssige samarbejde mellem læreruddannelsen og praktikskoler ved individuelle aftaler for den enkelte studerendes skoleperiode. PROGRESSION I PRAKTIK Praktikkens progression, som det er defineret ved fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder (ckf), underbygges af følgende forhold: 3

4 1. STUDIEÅR: INDBLIK OG KUNDSKAB DEN MEDVIRKENDE IAGTTAGER. På 1. studieår vil der være særligt uddannelsesmæssigt fokus på følgende ckf-områder: Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Beskrivelse, analyse, vurdering. På 1. studieår er i alt 5 praktikuger fordelt på tre praktikperioder: 1. semester: 2 praktikuger placeret med 1 uge til introduktion og 1 uge til iagttagelse. I praktikperioderne skal den studerende påtage sig konkrete afgrænsede iagttagelsesopgaver. 2. semester: 3 praktikuger. I praktikperioden skal den studerende påtage sig konkrete, afgrænsede opgaver i forhold til at undervise og arbejde med eleverne under praktiklærernes vejledning. De studerende er organiseret i praktikgrupper på 3-4 studerende. Praktikken omfatter det obligatoriske linjefag i videst muligt omgang på skolens begynderog mellemtrin, øvrige skolefag kan i begrænset omfang indgå efter aftale. 2. STUDIEÅR: INDSIGT OG ETIK DEN UN- DERSØGENDE DELTAGER. På 2. studieår vil der være særligt uddannelsesmæssigt fokus på følgende ckf-områder: Lærerens opgave og ansvar. Elevforudsætninger. På 2. studieår er i alt 5 praktik uger fordelt på to praktikperioder: 3. semester: 2 praktikuger. 4. semester: 3 praktikuger. De studerende er organiseret i praktikgrupper på 2-3 studerende, der i videst muligt omfang har identiske 2. linjefag. Praktikken omfatter det obligatoriske linjefag/aldersspecialisering og den studerendes 2. linjefag. Over de to praktikperioder skal den studerende i stigende grad påtage sig selvstændigt ansvar for undervisning, således at den studerende i samarbejde med praktikgruppen i den sidste periode varetager hovedparten af undervisningen i klassen. 3. STUDIEÅR: ERFARING OG FORSTÅELSE DEN REFLEKTERENDE UDØVER. På 3. studieår vil der være særligt uddannelsesmæssigt fokus på følgende ckf-områder: Evaluering af elevernes læring. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner. På 3. studieår er i alt 6 praktikuger fordelt på to praktikperioder: 5. semester: 2 praktikuger. 6. semester: 4 praktikuger. De studerende er organiseret i praktikgrupper på 2-3 studerende med identiske eller helt eller delvist forskellige 2. linjefag. Praktikken omfatter det obligatoriske linjefag/aldersspecialisering og den studerendes 2. linjefag. Den studerende skal i samarbejde med praktikgruppen med selvstændigt ansvar varetage væsentlige dele af forældresamarbejdet og al undervisning i klassen i begge studieårets praktikperioder. 4. STUDIEÅR: ANSVAR OG KUNNEN DEN SELVSTÆNDIGE INITIATIVTAGER. På 4. studieår afgør den studerende i samråd med praktiklærere, praktikansvarlig lærer og bachelorvejledere, hvilke ckf-områder der skal have særligt studiemæssigt fokus. På 4. studieår er i alt 8 praktikuger fordelt på to praktikperioder begge placeret i 7. semester: 1 praktikuge ved studieårets start. 7 praktikuger sidst i semesteret. Den studerende er individuelt i praktik. Praktikken omfatter alle den studerendes linjefag 1. linjefag, 2, linjefag og evt. 3. linjefag. Praktikskoler er kommunale og private grundskoler, efterskoler og specialskoler. Den studerende er enkeltvis i praktik og skal med selvstændigt ansvar fuldt ud varetage undervisningsopgaver og andre læreropgaver i klassen/klasserne. I den sidste praktikperiode gennemføres 4 af de 7 uger som en aleneperiode, hvor den studerende overtager praktiklærerens forpligtigelser i undervisning og andre læreropgaver. På alle studieår skal udførelse og studier af læreropgaver i forbindelse studieårets første praktikperiode danne grundlag for tilrettelæggelse af udførelse og studier af læreropgaver i de senere placerede praktikperioder. Alle praktikperioder skal omfatte andre læreropgaver efter aftale med skolen. 4

5 Progressionen i praktikfaget er rammesat og afspejlet i uddannelsesmodellen for Læreruddannelsen i Aarhus (se model på indersiden af Studieordningens omslag og afsnit 4). Praktikportfolio I forbindelse med forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af alle uddannelsens praktikperioder udarbejder den studerende en praktikportfolio. Arbejdet med praktikportfolio er obligatorisk. Praktikportfolioen er således til brug for den studerendes arbejde med faget praktik gennem hele uddannelsen. En praktikportfolio indebærer studieprocesser med systematisk opsamling, fastholdelse og udvælgelse af og refleksion over relevante studiematerialer knyttet til praktikstudier og udarbejde af den studerende alene eller i samarbejde med medstuderende. Denne løbende dokumentation er den studerendes ansvar. Portfolioarbejdet indebærer endvidere, at den studerende sætter mål for egen læring i forbindelse med hver praktikperiode ud fra de indholdsområder, som er beskrevet for perioden. Udvalgte og aftalte dele af praktikportfolioens indhold danner grundlag og udgangspunkt for mentors, praktiklæreres og læreruddannelsens læreres vejledning med den studerende. Den studerendes praktikportfolio udgør endvidere en vægtig del af bedømmelsesgrundlaget for den lærer, der ved Læreruddannelsen i Aarhus er praktikansvarlig for den pågældende studerende. Praktikportfolioen har følgende hovedformål: at kvalificere den studerendes arbejde med faget praktik, at være forbindelsesled mellem den studerende, praktikgruppen, praktikskolens og læreruddannelsens lærere, at være forbindelsesled mellem den studerendes forskellige praktikperioder, at kunne dokumentere den studerendes arbejde med forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikken, herunder andre læreropgaver deltagelse i mødesteder og øvrige praktikakiviteter. aldersspecialisering inden for den periode, hvor den studerende modtager undervisning i disse på læreruddannelsen. International praktik herunder Færøerne, Grønland og Sydslesvig International praktik tilbydes studerende på 3. studieår i kombination med et studieophold ved en læreruddannelsesinstitution i udlandet. Praktikophold på Færøerne, i Grønland og Sydslesvig tilbydes studerende på 3. studieår. Praktikkens almindelige bestemmelser og regelsæt er gældende for international praktik herunder Færøerne, Grønland og Sydslesvig. Se endvidere studieordningens afsnit 11. Internationalisering. Erstatningspraktik Hvis den studerende på grund af dokumenteret sygdom (lægeerklæring) ikke kan gennemføre sin praktik, har den studerende ret til én ny praktikperiode af samme omfang. Erstatningspraktik tilbydes efter aftale med praktikledelsen. Særlige forhold vedrørende tildeling af praktikskole Den studerende kan ikke være i praktik på en skole, hvor vedkommende har eller har haft et ansættelsesforhold eller har nærtstående familiære relationer i lærerkollegiet. Bedømmelse af praktik Se Studieordningens afsnit 16. Praktik og fag Faget praktik har fokus på den studerendes aktive deltagelse i og varetagelse af læreropgaver i klasse. Uddannelsens øvrige fag er grundlag og redskaber for dette. Praktik betyder, at den enkelte studerende så vidt muligt i sine praktikperioder skal praktisere alle sine undervisningsfag. Den studerende skal som minimum praktisere sine linjefag og 5

6 Bilag 2 Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab 2.1. Fagets identitet Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab er et alment lærerkvalificerende fag, der anskuer dannelses- og værdispørgsmål ud fra sammenhængen mellem en religionsfaglig, en idéhistorisk og en medborgerskabsrettet synsvinkel. På tværs af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder arbejdes der med forskellige menneske- og samfundssyn og deres betydning for den pædagogiske praksis i skolen Mål Målet er, at den studerende tilegner sig kompetencer i a) at forholde sig til kristendommens og andre livsanskuelsers betydning for værdigrundlaget i en europæisk og en dansk kultursammenhæng, b) at forholde sig til skolens dannelsesopgave over for eleven som individ, borger i Danmark og i verden, c) at forberede skolens elever til at tage del i et samfund med ligeværd, åndsfrihed og folkestyre og d) at udvikle elevernes kritiske sans og mulighed for at tage stilling og handle i mødet med nye udfordringer samt at lære dem at leve sammen med respekt for hinandens værdier og normer Centrale kundskabs- og færdighedsområder De tre indholdsområder belyser gensidigt hinanden Religion og kultur Indholdet er: a) Kristendommens fortællinger, grundbegreber og virkningshistorie med vægt på danske forhold. b) Jødedommen og islam som europæiske minoritetsreligioner. c) Religion og menneskerettigheder i et kulturmøde- og skoleperspektiv. d) Forholdet mellem religion, kultur og politik i aktuel belysning. e) Evangelisk-luthersk kristendoms betydning for demokrati, velfærdsstat og skole i Danmark Idéhistorie og etik Indholdet er: a) Den europæiske humanistiske tradition fra antikken over renæssancen til oplysningstiden og frem til nutiden, herunder ideen om menneskerettigheder. b) Moderniserings- og sekulariseringsprocesser som baggrund for skolens virke. c) Etiske grundbegreber og deres betydning for skolens dannelsesidealer, herunder en vurdering af religiøse, kulturelle, etiske og eksistentielle spørgsmål i brydningen mellem tradition og modernitet samt i mødet med andre kulturer. d) Religions- og kulturmødet i skolen i et dannelsesteoretisk perspektiv. e) Centrale værdier af betydning for demokratisk medborgerskab, for eksempel tolerance, myndighed, lighed, frihed og broderskab Demokrati og medborgerskab Indholdet er: a) Demokrati og medborgerskab i idéhistorisk perspektiv. b) Forskellige former for retsligt, politisk, socialt og kulturelt borgerskab. c) Identitetsmæssige aspekter af medborgerskab, herunder kulturelle, religiøse og eksistentielle. d) Den samfundsmæssige og politisk historiske baggrund for folkeskolens demokratiske dannelsestænkning. e) Etiske problemstillinger og dilemmaer i tilknytning til undervisning i demokratisk medborgerskab. f) Medborgerskab i skolen: Som et fag, som dimension i forskellige fag og som grundlag for skolens kultur It og den virtuelle verden Indholdet er: a) It som mødested for kulturel udveksling og udvikling af medborgerskab. 6

7 Indhold Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Aarhus Faget og indholdets organisation Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab er et obligatorisk fællesfag i læreruddannelsen og er placeret på det 1. studieår, bl.a. med den opgave at fungere som et professions- og studieintroducerende fag. Sigtet med studiet af faget og dets indholdsområder er at give de studerende en bred almendannende viden om og forståelse for folkeskolens formål, værdigrundlag og dannelsesopgave religions- og kulturforståelse i et idéhistorisk og aktuelt perspektiv indsigt i medborgerskab, demokratiske værdier og dansk folkestyre samt en fælles kulturel referenceramme og indsigt i den europæiske traditionsog overleveringshistorie, sådan som denne har haft betydning for og kritisk kan medvirke til at udfordre skolens virke, lærerarbejdet og den pædagogiske praksis. Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab er et alment kvalificerende uddannelsesfag i den forstand, at det ikke retter sig mod ét bestemt skolefag eller særlige læreropgaver, men det giver et grundlag for at forholde sig til skolens arbejde med værdiog dannelsesspørgsmål, samt til løsningen af almene læreropgaver og til planlægning og gennemførelse af undervisning i alle skolens fag og temaer. Indholdet organiseres som udgangspunkt i følgende fire temaer / studieforløb: 1. Sekularisering, modernitet og tradition, samt idehistoriske hovedlinjer og temaer 2. Kristendomsfaglige og religionsfaglige temaer og problemstillinger 3. Former for medborgerskab og demokrati samt historisk/samfundsmæssig baggrund for folkeskolens demokratiske dannelsestænkning 4. Lærerarbejdets etik og almen etik, hvori indgår en projektorganiseret fordybelsesuge. Lærergruppen på det enkelte uddannelseshold eller stamhold kan efter indbyrdes aftale vælge at organisere forløb 2 og 3 i en anden rækkefølge. Studieforløbene studeres både hver for sig og i deres indbyrdes sammenhæng, brydninger og spændinger i en fortløbende udvikling af den faglige progression, idet der i hvert studieforløb indgår tværgående emner/problemstillinger såsom menneske- og samfundssyn, tilværelsesopfattelser, eksistentielle og etiske spørgsmål, værdi- og dannelsesforestillinger, samt forståelse af kulturmøder og udvikling af kulturel kompetence. Udvalgte områder af de to obligatoriske temaer skole-hjemsamarbejde og klasseledelse inddrages i relevant omfang, fx med henblik på undersøgelse og analyse af etiske og demokratiske problemstillinger. Indholdsområderne i de enkelte studieforløb undersøges og analyseres såvel historisk/ virkningshistorisk, systematisk som ind i en aktuel sammenhæng, og under anvendelse af forskellige tilgange og metoder, herunder historisk-kritiske, hermeneutiske og komparative. Undervisnings-, arbejds- og evalueringsformer Faget studeres på grundlag af forskellige varierede undervisnings- og arbejdsformer, herunder holdundervisning, forelæsninger, skriftlige/mundtlige oplæg og fremlæggelser, vejledning og selvstændige studier, individuelt og i grupper, samt projektarbejde. Til hvert studieforløb udarbejder læreren et forslag til en studieplan, der efter drøftelse på holdet udgør rammen for og indeholder en oversigt over forløbets temaer og indholdsområder, samt aftalte studieformer og anvendelse af relevante former for og metoder til dokumentation, evaluering og udvikling af den studerendes faglige kundskaber, færdigheder og forståelser. Der arbejdes på grundlag af både primærtekster og almindelige fremstillinger. Praktisk-musiske arbejdsformer og udtryk inddrages, ligesom informations- og kommunikationsteknologi og andre relevante elektroniske medier og hjælpemidler anvendes, således at den studerende opnår forståelse af it i et moderne dannelsesperspektiv, samt indsigt i og erfaring med, hvordan anvendelsen af it kan udvikle fagets indhold, begreber og metoder. I tilknytning til det 4. studieforløb arbejder de studerende i et gruppe- og projektorganiseret forløb ud fra et selvvalgt emne og en lærerfaglig problemstilling, der undersøges og analyseres under inddragelse af relevant stof fra tidligere studieforløb, samt i sammen- 7

8 hæng med praktikseminar og praktik. Dermed understreges fagets samspil med den studerendes øvrige fag, samt dets professionssigte og betydning for lærerfaget. I tilknytning til hvert af de 4 studieforløb udarbejder den studerende individuelt eller i grupper et studieprodukt på grundlag af et selvvalgt emne. Det enkelte studieprodukt sættes i relation til fagets identitet og inddrager tillige et af hovedpunkterne i fagmålene, og er en central del af den løbende interne evaluering og dokumentation. 2 Prøve Mundtlig prøve Den studerende trækker lod mellem de fire temaer. Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på max. 5 sider. Opgaven danner udgangspunkt for den mundtlige prøve; men bedømmelsen foretages alene på grundlag af den mundtlige prøve. 8

9 Bilag 3-6 De pædagogiske fag De pædagogiske fag beskæftiger sig med lærerens arbejde, med undervisning, opdragelse og læring i skolen. Der anlægges såvel et analytisk som et handlingsrettet blik på pædagogisk virksomhed. Almen didaktiks særlige fokus er viden, begreber, teorier om planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i skolen. Psykologis særlige fokus er viden, begreber, teorier om børns og unges læring, udvikling og sociale samspil. Pædagogiks særlige fokus er viden, begreber og teorier om undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation i en samfundsmæssig sammenhæng. Almen didaktik, psykologi og pædagogik bidrager med fagenes særlige perspektiver og kompetenceområder i samarbejde om følgende fire temaer: 3.1. Skole-hjemsamarbejde Målet er at udvikle og øve kompetencerne til et samarbejde, der har elevens skolegang og læring i fokus. Indholdet er teorier, forskning og erfaringer vedrørende forældremøder, kommunikation i ordinære og særlige skolehjemsamtaler, det løbende samarbejde, samarbejdets juridiske grundlag og udfordringer i et samarbejde med forældre, der har forskellige sociale, økonomiske og kulturelle udgangspunkter Elever med anden etnisk baggrund end dansk Målet er at udvikle den studerendes kompetencer til at undervise i den kulturelt mangfoldige folkeskole. Indholdet er kulturteorier, teorier og forskning om identitetsudvikling og læring hos børn og unge med forskellig social og kulturel baggrund. Den studerende skal arbejde med teorier om flerkulturel baggrund, om social integration og kulturmøder samt med interkulturel pædagogik Klasserumsledelse Målet er at udvikle kompetence til ledelse af grupper af børn. Indholdet er teorier om magt, etik og asymmetriske relationer, ligesom teorier om individ og fællesskab, kommunikation og rammesætning indgår Specialpædagogiske problemstillinger Målet er at udvikle kompetence til at skabe, vedligeholde og lede et inkluderende fællesskab også for de særligt udsatte elever i folkeskolen. Indholdet er viden, begreber og teorier om specialpædagogikkens formål og betydning for læring, dannelse og social integration, om undervisningsdifferentiering og om vejledning samt metoder til identificering af forhold, der opretholder uhensigtsmæssige reaktioner og handlinger samt iagttagelse, beskrivelse og analyse af samspil og udviklingsmuligheder. Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Aarhus Indhold Alment for de pædagogiske fag Indholdets organisering Undervisningen i de pædagogiske fag organiseres med udgangspunkt i den struktur og progression, som fremgår af Studieordning for Læreruddannelsen i Aarhus. Det betyder, at faglige perspektiver fra de tre fag introduceres det første år i et tværfagligt samarbejde mellem de tre fag, og i et samarbejde med det pædagogiske element i det obligatoriske linjefag, praktik og KLM. På andet år arbejdes der intensivt med fagene pædagogik og psykologi. Dele af undervisningen tilrettelægges i et samarbejde med det pædagogiske element i det obligatoriske linjefag og praktik. På tredje år arbejdes der intensivt med faget almen didaktik, dele af undervisningen tilrettelægges i et samarbejde med det pædagogiske element i det obligatoriske linjefag, den studerendes andet linjefag og praktik. Indholdet i undervisningen baserer sig på forskellige kilder: forsknings- og udviklingsarbejde, teorier, deltagernes egne erfaringer, samt juridiske dokumenter relateret til skolens virksomhed. Undervisningsmaterialerne kan ud over bøger, fx være deltagernes egne undersøgelser og refleksioner, video, elektronisk portefølje, samt digitale læremidler. I evalueringen af undervisningens indhold anvendes en række forskellige metoder, som afpasses undervisningens mål og arbejdsformer. 9

10 De tre pædagogiske fag indgår i et tværfagligt samarbejde om følgende temaer: Klasseledelse introduceres på 1. studieår Elever med anden etnisk baggrund end dansk og Specialpædagogiske problemstillinger på 2. studieår Skole - hjemsamarbejdet på 3. studieår. Undervisnings- og arbejdsformer Indholdet i de pædagogiske fag tilrettelægges og studeres i undervisnings- og arbejdsformer, der som overordnet mål har at fremme den studerendes læring gennem aktiv deltagelse i undervisningen og i forpligtende samarbejdsrelationer. I undervisningen benyttes en række forskellige arbejdsmønstre, fx kursus-, tema- og projektforløb, hvilket giver den studerende mulighed for at gøre erfaringer med varierende arbejds- og evalueringsformer. Heri indgår opmærksomhed på den studerendes professionelle, faglige sprogfærdigheder gennem evaluering og feedback fra underviserne. De pædagogiske fag på første år Et fælles tema for de pædagogiske fag på første studieår, som introducerer til lærerprofessionen, er Skolens opgave og lærerens arbejde opdragelse, dannelse og socialisering. Samtidig præsenteres faglige perspektiver fra de tre fag pædagogik, psykologi og almen didaktik i en række tematiske samarbejdsforløb. Første semester Undervisningen tilrettelægges i samspil med: Det pædagogiske element i de obligatoriske linjefag og faget praktik: Børns læring og klassens læringsmiljø. Pædagogiks faglige perspektiv er klassen, fællesskabet og lærerens opgave. Psykologis faglige perspektiv er introduktion til læringsmiljø og iagttagelse i pædagogisk praksis. Andet semester Undervisningen tilrettelægges i tæt samspil med: Det pædagogiske element i det obligatoriske linjefag og faget praktik. Almen didaktiks faglige perspektiv er didaktiske planlægningsmodeller, organisation af undervisning og læring og desuden inddrages de faglige perspektiver fra pædagogik og psykologi på første semester. Temaet Klasseledelse tilrettelægges i et tværfagligt samarbejde mellem pædagogik, psykologi og almen didaktik. Bilag 4 Almen didaktik 4.1. Fagets identitet Faget giver grundlag for lærerens praksis med at udarbejde planer for, gennemføre og vurdere undervisning. Lærerens tværprofessionelle kompetencer står centralt i faget, særligt i forhold til lærernes samarbejde om at planlægge og gennemføre undervisningen med fokus på kontinuitet, progression og variation for den enkelte elev og gruppen af elever. Den almene didaktik behandler spørgsmål og problemstillinger vedrørende undervisning i et generelt perspektiv og på tværs af forskellige skolefags fagdidaktikker. Faget giver således et grundlag for en samlende og syntesedannende forståelse af lærerens virke i skolen. Faget arbejder derfor med at fremme den studerendes almene didaktiske kompetencer til sammenligning, samarbejde, differentiering, udvikling og ledelse af undervisning Mål Det overordnede mål er, at den studerende tilegner sig teoretisk indsigt og praktiske kompetencer til at beskrive, analysere og vurdere undervisningspraksis, samt selvstændigt og i et samarbejde med elever og kolleger at træffe og begrunde valg i forbindelse med at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, under hensyntagen til kompleksiteten i praksis og med skolens samlede opgave for øje. Målet er således, at den studerende opnår kompetencer til a) at analysere skolens formål, mål og indholdsbestemmelser for såvel egne linjefag som for andre fag som grundlag for at udarbejde en sammenhængende undervisning, der sikrer en bred flerfaglig progression i relation til en gruppe af elever og for at indgå i undervisning, 10

11 hvor tværgående emner og problemer er i centrum, b) at anvende didaktisk forskning i forbindelse med planlægning, udførelse og evaluering af undervisning, c) at iagttage, analysere og vurdere elevens kompetencer på tværs af fag og i lyset af elevens alsidige udvikling, d) at beskrive, analysere og vurdere undervisningspraksis og elevens læring, med henblik på at opstille problemstillinger for skolens udvikling, e) at anvende it som didaktisk redskab i forbindelse med forberedelse og udførelse af undervisning, f) at sammentænke skolens almene bestemmelser om differentiering, elevmedbestemmelse, projektarbejde og evaluering med bestemmelserne for de enkelte fag med henblik på at udarbejde planer, gennemføre og evaluere undervisning for en elevgruppe, g) at kunne forholde sig kritisk undersøgende og udviklende til didaktiske kategorier som mål, indhold, metoder, arbejdsmønstre og evaluering, og dermed forholde sig til forskellige opfattelser af, hvordan læseplaner kan konstrueres, h) at samarbejde med kolleger om at udarbejde fælles faglige og pædagogiske mål, fælles indhold og fælles former for undervisningen af elever, i) at samarbejde med eleven og gruppen af elever med blik for elevens perspektiv og meningsskabelse i undervisningen og j) at rammesætte og lede undervisning og læreprocesser på et demokratisk grundlag Centrale kundskabs- og færdighedsområder Indholdet er: a) Didaktiske udfordringer på samfundsniveau, på organisationsniveau, på relationsniveau og på individniveau med henblik på at beskrive, analysere og udvikle undervisning. b) Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af undervisning på grundlag af kriterier for god undervisning og på grundlag af forsknings- og erfaringsbaseret viden i et udviklingsorienteret perspektiv. c) Skolens lovgrundlag, fag- og tværfaglighedsforståelser, undervisnings- og læringssyn. d) Internationale konventioner og lovgivning, herunder om tavshedspligt, underretningspligt og videregivelse af oplysninger. e) Viden om lærerens didaktiske ledelse og rammesætning af undervisningens praksis, herunder forholdet mellem lærer- og elevstyring. f) Forskellige undervisnings- og arbejdsformer: Klasseundervisning, gruppearbejde, tema- og emnebaseret undervisning, værkstedsundervisning og projektarbejde. g) Forskellige måder at organisere undervisning af elever og læreres arbejde, herunder brugen af it som arbejds- og kommunikationsredskab. h) Samarbejde med elever om mål, indhold og arbejdsformer på grundlag af viden om deres forudsætninger og potentialer. i) Didaktiske teorier om mål, indhold og læseplaner, undervisnings- og arbejdsformer, evaluering, brug af evalueringsresultater, undervisningsdifferentiering og medbestemmelse. j) Planlægning og evaluering af undervisning i et kollegialt samarbejde, herunder udarbejdelse af elev-, undervisnings- og årsplaner. Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Aarhus Almen didaktiks særlige fokus er viden, begreber, teorier om planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Indholdets organisation Undervisningen og progressionen i faget almen didaktik er organiseret under hensyn til samarbejdet med pædagogik og psykologi samt det lærerfaglige samarbejde med linjefagene omkring praktik og det pædagogiske element. På 1. studieår indgår faget almen didaktik med faglige perspektiver på temaet Klasseledelse i et tværfagligt samarbejde med psykologi og almen didaktik og i samarbejdet om det pædagogiske element med temaet Enkle didaktiske planlægningsmodeller med fokus på arbejdsformer. På 2. studieår bidrager faget med didaktiske overvejelser i tilknytning til temaet Elever med anden etnisk baggrund end dansk og Specialpædagogiske problemstillinger og i samarbejde med linjefag i arbejdet med Børns forudsætninger og udvikling. 11

12 På 3. studieår tilrettelægges almen didaktik i et tæt samspil med de studerendes 2. linjefag og praktikken. Faget indgår desuden i et tværfagligt samarbejde med psykologi og pædagogik om temaet Skole - hjemsamarbejde. I arbejdet med faget almen didaktik er det et mål at udvikle kompetence til: fagpersonlig stillingtagen til didaktisk teori og metode at anvende didaktisk teori i undervisning og i forbindelse med anden lærervirksomhed forholde sig kritisk, undersøgende og udviklende til didaktikkens teori og praksis. I faget arbejdes med lærerfaglige problemstillinger i forhold til undervisning og skole. Faget har fokus på at kvalificere såvel de studerendes valg i en planlægnings- og tilrettelæggelsesfase, didaktiske kompetencer i undervisningens gennemførelse samt deres analytiske og vurderende blik i evalueringsfasen på afstand af praksis. Refleksioner og begrundelser må ses under hensynstagen til kompleksiteten i praksis og med skolens samlede opgave for øje. Prøve Underviseren formulerer efter drøftelse med de studerende fire temaer, der tilsammen dækker fagets mål og CKF. De fire temaer danner baggrund for lodtrækning ved prøven. Mundtlig prøve Den studerende trækker lod mellem de fire temaer. Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på max. 15 sider. Opgaven skal ud over det lodtrukne tema indeholde et planlagt og eventuelt gennemført undervisningsforløb. Opgaven danner udgangspunkt for den mundtlige prøve og indgår i bedømmelsen Fagets identitet Psykologi i læreruddannelsen har særlig fokus på viden, begreber og teorier om børns og unges udvikling, læring, socialisation og sociale samspil i relation til skolen. Faget sætter endvidere fokus på den studerendes udvikling. Centralt i faget står pædagogisk psykologi, hvor kompetencer vedrørende læreprocesser, kommunikation, professionelle relationer, iagttagelse, samarbejde og procesledelse står i centrum. Det psykologiske perspektiv anlægges med det dobbeltsigte at gøre det muligt for den studerende at tilegne sig indsigt i og forståelse af børn og unge med forskellige forudsætninger i forskellige sammenhænge og udvikle begrundede handlemuligheder i forhold hertil Mål Målet er, at den studerende tilegner sig kompetence til at varetage undervisning og medvirke til børns og unges faglige, personlige, sociale læring og udvikling. Den studerende skal således opnå kompetencer til a) at tilegne sig viden og forståelse af centrale dele af psykologiens begreber og teoridannelser og deres anvendelse i skolesammenhæng, b) at handle på individniveau, på relationsniveau, på organisationsniveau, c) at erhverve sig forståelse af menneskets mangesidige livssammenhænge, virkeligheds-opfattelser og udviklingsvilkår, d) at kunne bruge sin indsigt i børns og unges læring og udvikling og i kommunikation og vejledning til varetagelse af undervisning, til håndtering af mangfoldighed og konflikt og til samarbejde med aktører i elevens forskellige livsrum og e) at tilegne sig viden og forståelse af betydningen af egen indsats samt kunne evaluere konsekvenserne af egne handlinger. Bilag 5 Psykologi 5.3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Indholdet er: a) Metateoretiske forudsætninger for vurdering af psykologiens anvendelsesområder i lærervirksomhed. 12

13 b) Børns og unges sociale, kognitive og emotionelle udvikling. c) Personlighedsudvikling identitet, subjekt og selv. d) Sociale relationer gruppeprocesser, konflikthåndtering, lærer-elev og elev-elev relationen og klasseledelse. e) Læring, kundskab og kompetence. f) Socialisation og interkulturel psykologi. g) Pædagogisk-psykologisk vejledning. h) Kommunikation og samarbejde. i) Iagttagelse af samspil i undervisning og beskrivelse af elevers læringspotentialer. Indhold Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Aarhus Indholdets organisation og progression: Psykologis særlige fokus er viden, begreber og teorier om børns og unges læring, udvikling og sociale samspil. Undervisningen og progressionen i faget psykologi er organiseret under hensyn til samarbejdet med faget pædagogik, det pædagogiske element og praktikken. På 1. studieår indgår faget psykologi med faglige perspektiver på det fælles tema: Skolens opgave og lærerens arbejde opdragelse, dannelse, socialisering og i det pædagogiske element med faglige perspektiver på læringsmiljø og iagttagelse af samspil i undervisningen i tilknytning til de studerendes studie af temaet Skolens læringsmiljø. På 2. studieår kan psykologifagets indhold organiseres i følgende tematiske områder. 1. Børn og unges udvikling, socialisering og identitet 2. Samspil, konflikt og problemadfærd i skolen 3. Læring, læringsmiljø og læringsledelse 4. Kommunikation og samarbejde i skolen, herunder pædagogiske vejledning og skole-hjem-samarbejdet. Refleksioner over fagets metateoretiske grundlag og forudsætninger vil løbende indgå i arbejdet med de fire tematiske områder. Der vil især i tilknytning til tema 4 om kommunikation, samarbejde og vejledning i skolen blive arbejdet med udvikling af praktiskpædagogiske kompetencer i undervisningen. Området pædagogisk-psykologisk vejledning skal forstås som et samlebegreb for forskellige tilgange til vejledning i forskellige uddannelsesmæssige kontekster og relationer. I en læreruddannelse vil det især dreje sig om lærer-elev relationer, lærer-lærer relationer og lærer-forældre relationen. I arbejdet med de tematiske områder er det et mål: at udvikle teoretisk-analytisk kompetence til fagpersonlig og begrundet stillingtagen til psykologisk teori og metode at udvikle kompetencer til at anvende psykologisk teori i undervisning og anden lærervirksomhed. Psykologi indgår på 2. år i et tværfagligt samarbejde med faget pædagogik og almen didaktik om: Elever med anden etnisk baggrund end dansk Specialpædagogiske problemstillinger Psykologi samarbejder med det obligatoriske linjefag i det pædagogiske element og faget praktik om børns forudsætninger og udvikling. Psykologis faglige perspektiv er børn og unges sociale, kognitive og emotionelle udvikling. Prøve Underviseren formulerer efter drøftelse med de studerende fire temaer, der tilsammen dækker fagets mål og CKF. De fire temaer danner baggrund for lodtrækning ved prøven. Mundtlig prøve Den studerende trækker lod mellem de fire temaer. Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på max. 5 sider. Opgaven danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, men bedømmelsen foretages alene på grundlag af den mundtlige prøve. Bilag 6 Pædagogik 6.1. Fagets identitet Pædagogik i læreruddannelsen anskuer analytisk og handlingsrettet undervisning, dannel- 13

14 se, uddannelse, opdragelse og socialisation med henblik på at identificere, analysere og vurdere pædagogiske grundspørgsmål, dilemmaer og konflikter, der vedrører elevens udvikling mod myndighed, inden for en historisk, social, kulturel og politiskinstitutionel ramme og at tage fagligt begrundede initiativer Mål Målet er, at den studerende bliver i stand til kritisk og konstruktivt a) at analysere og vurdere undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation ved hjælp af begreber, teorier, forskningsresultater og iagttagelser, b) at diskutere og begrunde professionel stillingtagen til pædagogiske opgaver, som de fremtræder i skolen og samfundet, c) at samtale og samarbejde med elever, forældre, ledelse og kolleger om realisering af skolens mål, d) at løse undervisnings- og opdragelsesopgaver underlagt norm- og værdikonflikter, e) at medvirke til, analysere og vurdere pædagogiske undersøgelser og forskning samt udarbejde fagligt begrundede løsninger på basis heraf og f) at vurdere inddragelsen af informations- og kommunikationsteknologien i undervisning og andre pædagogiske praksisformer Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagets indhold er pædagogiske grundantagelser, teorier og begreber angående undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation Læreropgaven i aktuel og historisk belysning a) Pædagogiske ideer i et historisk, samfundsmæssigt forandringsperspektiv. b) Folkeskolens funktion, organisation samt lov- og værdigrundlag i aktuel og historisk, national og international belysning. c) Enhed og differentiering det politiske, sociale og kulturelle grundlag for folkeskolens og alternative skoleformers udvikling. d) Den undervisningsmæssige betydning af elevernes forskellige socialisering i samfundet. e) Forståelser af dannelsesopgaven i folkeskolen i det moderne samfund Udøvelsen af læreropgaven a) Pædagogiske dilemmaer og værdikonflikter. b) Pædagogiske myndighedsrelationer, klasseledelse og elevmedbestemmelse. c) Folkeskolens opgaver over for børn med forskellig social, etnisk og kulturel baggrund. d) Lærerens og skolens socialpædagogiske opgaver. e) Lærerens og skolens specialpædagogiske opgaver. f) Folkeskolens samarbejde med forældrene. g) Lærerens juridiske og etiske forpligtelser. h) Læreren som magtudøver, dialogpartner og omsorgsgiver. Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Aarhus Pædagogik Pædagogiks særlige fokus er viden, begreber og teorier om undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation i en samfundsmæssig sammenhæng. Indhold Indholdets organisering Undervisningen og progressionen i faget pædagogik er organiseret under hensyn til samarbejdet med faget psykologi, det pædagogiske element og praktikken. På 1. studieår indgår faget pædagogik med faglige perspektiver på det fælles tema: Skolens opgave og lærerens arbejde opdragelse, dannelse, socialisering. I studiet af det pædagogiske element Børns læring og læringsmiljø er pædagogiks faglige perspektiv Klassen, fællesskabet og lærerens opgave i undervisningen relateret til skolens læringsmiljø. På 2. studieår kan pædagogikfagets indhold organiseres i følgende tematiske områder: 1. Børn og unges dannelse og socialisering i en samfundsmæssig kontekst. 14

15 2. Skolens og lærerens opgave i forhold til elevernes forskellige sociale, etniske og kulturelle baggrunde. 3. Lærerens samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre fagpersoner. 4. Den professionelle lærer og udvikling af skole og undervisning. I arbejdet med temaerne er det et mål: at analysere, vurdere og begrunde stillingtagen til problemstillinger i opdragelse og undervisning at udvikle kompetencer til at tage stilling og handle i værdimæssige konflikter og pædagogiske dilemmaer. Pædagogik indgår på 2. år i et tværfagligt samarbejde med faget psykologi og faget almen didaktik om: Elever med anden etnisk baggrund end dansk Specialpædagogiske problemstillinger. Pædagogik samarbejder med det pædagogiske element og faget praktik om børns forudsætninger og udvikling. Pædagogiks faglige perspektiv er børn med forskellige social, etnisk og kulturel baggrund. Prøve Underviseren formulerer efter drøftelse med de studerende fire temaer, der tilsammen dækker fagets mål og CKF. De fire temaer danner baggrund for lodtrækning ved prøven. Mundtlig prøve Den studerende trækker lod mellem de fire temaer. Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på max. 5 sider. Opgaven danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, men bedømmelsen foretages alene på grundlag af den mundtlige prøve. 15

16 Bilag 7 Dansk (aldersspecialiseret) Fagets identitet Kernen i danskfaget i læreruddannelsen er arbejdet med dansk sprog og tekster. Den studerende skal i arbejdet med de basale kulturteknikker og metoder til at fortolke og producere tekster opnå kompetence til at undervise i og udvikle faget i skolen. I faget indgår undervisning af elever med dansk som modersmål og elever med dansk som andetsprog. Linjefaget skal som færdighedsfag, dannelsesfag og kulturformidlende fag bidrage til den studerendes faglige, fagdidaktiske og personlige udvikling i et dansk og internationalt perspektiv. Indhold Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Aarhus Fællesbestemmelser for fællesdel og specialiseringsdele Undervisnings- og arbejdsformer Forskning og udvikling I arbejdet med faget anvendes og demonstreres forskellige undervisnings- og arbejdsformer. I alle former forventes den enkelte studerendes aktive deltagelse: som læser i forberedelsen, som tilhører, som dialogpartner i drøftelse og diskussion, som oplægsholder og som opgaveskriver. Der indgår forelæsning, holdundervisning, gruppearbejde og enkeltmandsopgaver i tilknytning til kursusforløb såvel som projektarbejde. I arbejdet indgår nyere viden fra forskning og udviklingsarbejder i faget. Den studerende øves i at læse og anvende den særlige sprogbrug, som anvendes i forsknings- og udviklingsarbejder. Samspil med praktik og med andre fag Klasseledelse og skole-hjemsamarbejde Både i fællesdelen og i de to specialiseringer indgår studieforløb, hvor samspillet mellem almendidaktik og fagdidaktik (det pædagogiske element i linjefaget) er i fokus. Studieforløbene er fastlagt i årsplanen, og de planlægges i et samarbejde mellem danskunderviseren og holdets underviser i de pædagogiske fag og centrerer sig om relevante indholdsområder i linjefagene. I fællesdelen har det pædagogiske element følgende overskrifter Børns læring og læringskultur og Enkle didaktiske planlægningsmodeller med fokus på arbejdsformer. I specialiseringsdelene er overskrifterne Børns forudsætninger og udvikling og Undervisningsdifferentiering og børns særlige behov. Klasseledelse og skole-hjemsamarbejde er væsentlige dele af læreropgaven og indgår derfor naturligt i praktikken og i samarbejdet om praktikken. Vægten ligger i dansk især på det sproglige og kommunikation om fx børns læring og undervisningsdifferentiering. Den studerendes sprogfærdighed Børns sprogfærdighed, læseindlæring og læsetræning Den studerendes sprog og sprogfærdighed har i linjefaget dansk en direkte sammenhæng med børns (elevers) sprog og læsefærdighed, fordi sprog og sproglig viden er nogle af fagets kernepunkter i læreruddannelsen og i skolen, og centralt i linjefaget står arbejdet med børns sprog og læsning. Derfor er det i særlig grad en opgave i danskundervisningen at styrke den studerendes udvikling af egen sprogfærdighed med henblik på det kommende virke som dansklærer og på generelt at kunne formulere sig i professionelle genrer, mundtligt og skriftligt. Internationale emner Både konkret i valg af indhold og abstrakt i form af fagforståelse indgår en international dimension. I forhold til det indholdsmæssige indgår nabosprogene norsk og svensk. Der læses tekster på disse sprog foruden oversatte tekster fra de øvrige nordiske sprog og anden udenlandsk litteratur. Et andet væsentligt indholdselement er dansk som andetsprog, der fordrer et bredt perspektiv på sprog, tekster og kultur og dermed en forståelse af faget i en international sammenhæng. Desuden indgår internationale litterære og mediekulturelle strømninger i undervisningen. Informations- og kommunikationsteknologi Det forudsættes, at den studerende behersker de almindeligste programmer på brugerniveau. I arbejdet med linjefaget indgår anvendelse af faglige it-programmer og brug af forskellige medier i formidling, herunder videooptagelser i praktik. Det forventes, at øvelser i udvalgte faglige færdigheder sker ved den studerendes egen brug af undervisningsprogrammer. Desuden indgår analyse af medietekster og it-programmer til skolebrug 16

17 og underholdning. Der arbejdes med analyse af og produktion af multimodale tekster. Evaluering og dokumentation i læreruddannelsen I hvert studieforløb indgår evaluering med anvendelse af forskellige evalueringsformer, som bl.a. giver viden om, i hvor høj grad de formulerede læringsmål er nået. Evaluering og dokumentation i folkeskolen Skoleelevers innovative kompetencer I arbejdet med evalueringsformer i læreruddannelsen drøftes det, hvordan og hvorfor tilsvarende evalueringer kan bruges i danskundervisningen i folkeskolen. Navnlig hvordan evaluering kan ses i sammenhæng med udvikling af innovative kompetencer hos eleverne, dvs. hvordan undervisning og evaluering kan styrke eleven til fx at bruge sproget smidigt og originalt, at tænke nyt og se muligheder. Bilag 7.1. Dansk fællesforløb I fællesforløbet introduceres den studerende til alle fagets grundlæggende videns- og færdighedsområder. Der arbejdes med den studerendes egen udtryksfærdighed i forskellige genrer og medier. Eksempler på undervisning hentes især fra skolens mellemtrin (4.-6. kl.) til belysning af generelle, faglige og fagdidaktiske emner Mål Målet med arbejdet i fagets fællesforløb er, at den studerende opnår følgende grundlæggende lærerfaglige kompetencer, der kvalificerer til fordybelse i specialiseringsforløbet: a) Analysere og fortolke sprog og tekster i forskellige genrer og i forskellige medier på et reflekteret metodegrundlag. b) Beskrive, analysere og vurdere eksempler på danskundervisning. c) Planlægge, gennemføre og evaluere danskundervisning på baggrund af analyse af bestemmelser for faget. d) Anvende viden om faget i et historisk perspektiv og beskrive det i et fremtidigt udviklingsperspektiv. e) Anvende danskfagets videnskabelige discipliner og forskningsresultater med tilknytning til undervisning i faget dansk af elever med dansk som modersmål og af elever med dansk som andetsprog. f) Kommunikere sikkert, hensigtsmæssigt og kreativt på korrekt dansk i forskellige genrer og forskellige medier. g) Anvende it til kommunikation og videnssøgning. h) Anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning i dansk og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis Centrale kundskabs- og færdighedsområder Indholdet er: a) Kundskaber og færdigheder med relevans for danskundervisning vedrørende erkendelses- og arbejdsformer, børns læring, betydningen af læringsmiljø, herunder undervisningsformer, arbejdsformer, materialer, lærebøger og fysiske rammer. b) Vejledning i forskellige typer undervisning i dansk og i forhold til børns udvikling. c) Evaluering af undervisning og læreprocesser i danskundervisning. d) Færdighed i planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning i dansk. e) Kundskab om og færdighed i at forholde sig analyserende til danskfagets begrundelse, formål og indhold i et historisk og nutidigt perspektiv. f) Kundskab om læringsteorier og metoder til undervisning i mundtlighed, læsning, skrivning og skriftlig udtryksfærdighed samt undervisning i fiktion og ikkefiktion i forskellige medier. g) Færdighed i planlægning, valg, anvendelse og vurdering af materiale og metoder til undervisning i mundtlighed, læsning, skrivning, litteratur og medier. h) Færdighed i observation, dokumentation, analyse og vurdering af undervisning i dansk med inddragelse af teori. i) Kundskab om børns sproglige udvikling og læreren som sproglig vejleder i tale- og skriftsprog og i andre udtryksformer. j) Evaluering i dansk som udviklings- og læringsredskab. k) Nabosprogsdidaktik. l) It som fagrelateret anvendelses- og læringsområde. 17

18 m) Andetsprogsdidaktik og dansk som dannelsesfag i den kulturelt mangfoldige skole Det talte sprog tale og lytte a) Retorikkens mundtlige genrer (mundtlighed i samtale, samarbejde og diskussion). b) Den studerendes egen formidling og oplæsning. c) Børns talesproglige udvikling, herunder tosprogethed. d) Samspillet mellem tale- og skriftsprog Det skrevne sprog læse og skrive a) Den studerendes egne læse- og udtryksfærdigheder. b) Forskellige læse- og skriveteknikker og - strategier bestemt af formål, medie og genre. c) Læsning og tekstanalyse. d) Børns skriftsprogudvikling og samspillet mellem skrive- og læseudvikling. e) De basale håndskriftformer på papir og tavle samt tekstbehandling på computer Sprog, sprogbeskrivelse og - vurdering a) Grundlæggende kundskaber om det danske sprogs bygning, brug, historie og variation som modersmål og andetsprog. b) Begreber og metoder fra kommunikationsteori, tekstlingvistik og pragmatik, fonetik og ortografi, semantik, grammatik og sprogsociologi. c) Kundskab om nabosprog. d) Færdighed i analyse af sprogbrug, sprogets funktion og virkemidler Litteratur og medietekster a) Grundlæggende kundskaber om teorier, begreber og metoder til beskrivelse, analyse og vurdering af litteratur og medietekster. b) Færdighed i analyse og fortolkning af tekster i forskellige genrer og medier ud fra bevidst valg af teori og metode. c) Kundskab om forskellige tekster på dansk, norsk og svensk, oversat litteratur samt ældre og nyere fiktion og ikke-fiktion for børn og voksne. d) Kundskab om litteratur- og medieteori, tekst- og genrehistorie. Indhold Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Aarhus Indhold og indholdets organisation på fællesdelen Fællesforløbet indeholder fagets centrale områder, dets teoridannelser og rolle som kulturskabende og kulturformidlende fag i skolen. Forløbet skaber det nødvendige faglige grundlag for specialiseringsdelene mht. viden om sprog, tekster og læsning i forskellige genrer og medier samt basisviden om fagdidaktik. Der arbejdes med fire grundlæggende studieforløb: Sprog Læsning Faktiske tekster Fiktive tekster Hvert studieforløb er defineret ved en formulering af studiemål, studieproces og målevaluering, herunder angivelse af faglige og fagdidaktiske begreber, metoder, teorier og forskning i relation til studieområdet Fællesdelen vægter følgende grundkompetencer: At anvende viden om fiktive og faktiske tekstgenrer i såvel trykt som elektronisk form At analysere, fortolke og evaluere tekster for børn og voksne, herunder at kunne anlægge et didaktisk perspektiv på teksterne At anvende viden om sprog som system og sprog i brug, mundtligt og skriftligt, herunder forestå sproglig vejledning af elever At anvende viden om læseteori og læseudvikling, herunder viden om den fortsatte læsning og om faglig læsning At beskrive, analysere og vurdere eksempler på danskundervisning og læremidler i dansk At anvende viden om produktion af trykte og elektroniske tekster og om vejledning i forbindelse med elevers produktive arbejde 18

19 Prøve At anvende, analysere og evaluere it som en del af undervisningen At kommunikere sikkert, varieret og hensigtsmæssigt både skriftligt og mundtligt, herunder at træffe kvalificerede valg mellem genrer, medier og modalitet Skriftlig prøve Opgaverne til prøven stilles af Læreruddannelsen i Aarhus og er fælles for alle studerende på årgangen. Hovedvægten ligger på faglige kompetencer knyttet til tekstanalyse og lærerfaglig karakteristik. Materiale: Tekster fra og/eller til skolen og andre lærerfaglige tekster. Tidsramme: En uge. Gennemførelse: Hjemmeopgave. Opgavebesvarelsen må svare til 10 normalsider á 2600 anslag. Den studerendes skriftlige sprogfærdighed indgår i bedømmelsen. Bedømmelse: Bestået/Ikke bestået. Bilag 7.2. Dansk aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin I specialiseringsforløbet vendt mod begynder- og mellemtrinnet arbejdes med en fordybelse i de danskfaglige kundskabs- og færdighedsområder, der især udvikler kompetencer knyttet til læreropgaver i danskundervisningen i klasse Mål Målet er, at den studerende opnår kompetence til a) at analysere og vurdere sprog og tekster til klasse i forskellige genrer og i forskellige medier på et reflekteret metodegrundlag, b) at beskrive, analysere og vurdere eksempler på danskundervisning, læring og dannelsesprocesser i klasse, c) at overføre analytiske kompetencer fra et område til et andet, arbejde tværfagligt og kunne kombinere viden og kunnen fra danskfagets og de pædagogiske fags områder, d) at planlægge, gennemføre og vurdere en differentieret danskundervisning i klasse, e) at finde, vurdere og udarbejde undervisningsmidler og -materialer, herunder itbaserede, f) at beskrive anvendelseskriterier for et bredt spektrum af evalueringsformer til løbende og afsluttende evaluering, g) at evaluere og reflektere over undervisning i klasse, identificere udviklingsbehov og beskrive dem, h) at analysere bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn, i) at formulere og analysere professionsfaglige problemstillinger og handlemuligheder med inddragelse af forskningsresultater, der relaterer til undervisning i klasse, j) at formidle undervisning og lede arbejdet i klassen i klasse med anvendelse af et hensigtsmæssigt sprog, k) at samarbejde med kolleger og andre om danskundervisningen og dens rammer i mundtlig og skriftlig form, l) at anvende it til kommunikation og vidensdeling og m) at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning i dansk og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis Centrale kundskabs- og færdighedsområder Indholdet er specialiserede fordybelseselementer, hvor der på grundlag af kundskaber og færdigheder fra linjefagets fællesforløb arbejdes med planlægning, analyse og vurdering af danskundervisning i klasse. I arbejdet indgår: a) Børns udvikling på forskellige alderstrin. b) Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særligt henblik på forskellige alderstrin. c) Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer-elev med særligt henblik på forskellige alderstrin. d) Evaluering af undervisning og læreprocesser. e) Færdighed i planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning. f) Læsning og skrivning i skolestart og på mellemtrin. 19

20 g) Faglig læsning. h) Fortælling og drama, oplæsning og formidling. i) Udtale og stavning. j) Håndskrivning og skrivning på computer. k) Udtryksfærdighed i forskellige medier. l) Sprogudvikling og sproglig vejledning. m) Sproglig bevidsthed og sprognormer. n) Forståelse af norsk og svensk. o) Dansk som andetsprog. p) Børnelitteratur. q) Litteraturundervisning og kanon. r) Billedanalyse. s) Filmgenrer og computerspil. t) Genre- og mediekendskab. u) It i danskundervisningen. v) Dansk i tværfaglige sammenhænge. w) Undervisningsdifferentiering og specialundervisning og it som understøttende og kompenserende værktøj. x) Evalueringsformer i danskundervisningen. Indhold Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Aarhus Indhold og indholdets organisation Undervisningen på linjefagets aldersspecialisering forudsætter og bygger videre på linjefagets fællesdel. Arbejdet med faget organiseres på specialiseringsdelene i fem moduler: fire grundmoduler og et projektmodul. Modulerne er defineret ved en formulering af studiemål, studieproces, målevaluering og studieformer herunder angivelse af faglige og fagdidaktiske begreber, metoder, teorier og forskning i relation til studieområdet. I hvert modul indgår et studieprodukt. De fire grundmoduler har følgende overskrifter: Sprog Læsning Faktiske tekster Fiktive tekster Rækkefølgen er vilkårlig og dermed forskellig fra hold til hold. Det enkelte moduls overordnede synsvinkel kan indarbejde de tre andre modulers synsvinkler som underordnede perspektiver. I alle moduler indgår tekster i forskellige genrer, medier og modaliteter samt overvejelser vedrørende evaluering og differentiering i faget, herunder dansk som andetsprog. Mønstret af moduler skal i kombination udvikle specialiseringsdelens grundkompetencer. Projektmodulet indarbejder vidensområder fra flere grundmoduler og kan tidsligt gennemføres sideløbende med eller adskilt fra grundmodulerne. I specialiseringsdelen som helhed og i hvert modul arbejdes der med en bred vifte af tekstgenrer inden for mundtlige, skrevne, billedbårne samt multimodale tekster. Der er særlig vægt på sprog og tekster produceret af elever i skolen. Specialiseringsdelens progression indarbejdes i studieformerne og i anvendelsen af faglig og fagdidaktisk teori og metode samt i vægtningen og omfanget af dansk og international forskning og professionsviden. Specialiseringsdelen vægter følgende grundkompetencer: At analysere og evaluere børns skriftsprogstilegnelse og kompetence med henblik på at kunne fastholde et læringsfokus på alle elever og intervenere i forhold til den enkelte elev At analysere og evaluere børns talesprog, ordforråd og skrive- /læseudvikling med henblik på optimal støtte og effekt på grundlag af forskningsbaseret indsigt i læsningens og skrivningens didaktik At vejlede elever i relation til deres skrive-/læseudvikling, talesproglige udvikling og kommunikative kompetence, herunder vejlede med elever i risiko for sprogvanskeligheder At analysere, fortolke og vurdere sprog og tekster for børn i forskellige genrer og medier, herunder børns reception og brug af kultur og medier At beskrive, analysere og evaluere danskundervisning på begynder- og mellemtrin, herunder inddrage andetsprogselevers læring og udvikling At beskrive, analysere og vurdere læremidler At beskrive, analysere, og vurdere skriftlige og mundtlige elevtekster i et resurse- og responsperspektiv At kommunikere og formidle sikkert og tydeligt både skriftligt og mundt- 20