Studerende, der optages på ovennævnte kandidatlinjer med studiestart fra efteråret 2013, følger denne studieordning.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studerende, der optages på ovennævnte kandidatlinjer med studiestart fra efteråret 2013, følger denne studieordning."

Transkript

1 Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, kandidatlinjerne under Studienævnet ITU: - Digital design og kommunikation - Spil - Softwareudvikling og teknologi - E-business (Digital Innovation & Management) 23. april 2013 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens formål, varighed og titulatur Kapitel 2. Adgangskrav og optagelsesbetingelser Kapitel 3. Struktur og indhold mv. Kapitel 4. Eksamen Kapitel 5. Linjespecifikke regler Kapitel 6. Andre bestemmelser Kapitel 7. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Indledning Denne studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi er udfærdiget af Studienævnet ITU ved IT-Universitetet i København (herefter betegnet IT-Universitetet) og gælder for de fire ovennævnte kandidatlinjer under Studienævnet ITU. Studieordningen er udfærdiget i henhold til bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010). Studerende, der optages på ovennævnte kandidatlinjer med studiestart fra efteråret 2013, følger denne studieordning. Rued Langgaards Vej København S Tlf Fax CVR

2 2 Kapitel 1 Uddannelsens formål, varighed og titulatur Formål 1. Formålet med kandidatuddannelsen i informationsteknologi er på videnskabeligt grundlag at kvalificere den studerende til at identificere, formulere, løse og reflektere over komplekse informationsteknologiske problemer. Stk. 2. Der lægges vægt på, at den studerende kan vurdere, anvende og udvikle den underliggende teknologi og de videnskabelige teorier, metoder og redskaber, den bygger på. Stk. 3. Den studerende skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde samt kunne interagere i globale og distribuerede samarbejder, idet den studerende i dialogen inddrager forskningsbaserede perspektiver. Stk. 4. Med udgangspunkt i den studerendes forudgående bacheloruddannelse skal uddannelsen kvalificere den studerende til at skabe sin egen it-faglige profil samt til selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Stk. 5. Den studerende kan inden for uddannelsens rammer individuelt kvalificere sig til specialiserede erhvervsstillinger og til forskeruddannelser (ph.d.-uddannelse) inden for informationsteknologi, jf. 2, stk. 1 i bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven) fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013) og uddannelsesbekendtgørelsens 3, stk. 3. Linjer 2. Kandidatuddannelsen udbydes i nedenstående kandidatlinjer, der hver især uddyber specifikke faglige områder. Stk. 2. Under Studienævnet ITU udbydes følgende kandidatlinjer: Digital design og kommunikation (K-DDK) Spil (K-Games), som består af to optagelsesområder: Design og analyse (K-Games-DA) og teknologi (K-Games-T) Softwareudvikling og teknologi (K-SDT) E-business (Digital Innovation & Management) (K-DIM13) Stk. 3. Under Studienævnet for E-business udbydes følgende kandidatlinje: E-business (K-EBUSS). Studerende, der optages senest foråret 2013 på kandidatlinjen e-business, følger den gældende studieordning for kandidatlinjen e-business. Stk. 4. IT-Universitetet kan henlægge dele af uddannelsen til Roskilde Universitet, Copenhagen Business School, Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet. Varighed 3. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til ét årsværk, dvs. ét års fuldtidsstudier, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 6, stk. 3. Uddannelsen er et fuldtidsstudium, hvilket indebærer, at de studerende forventes at studere på fuld tid.

3 3 Stk. 2. Uddannelsen skal være afsluttet senest fem år efter studiestart. IT-Universitetet har ret til at dispensere fra denne regel, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Stk. 3. IT-Universitetet kan uden yderligere varsel bringe indskrivningen til ophør for studerende, der ikke har været studieaktive i en periode på mindst ét år, jf. 19 i bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse (bekendtgørelse nr. 213 af 21. februar 2012). IT- Universitetet har ret til at dispensere fra denne regel, hvis der foreligger usædvanlige forhold, jf. kandidatadgangsbekendtgørelsens 19, stk. 2. Stk. 4. En studerende, der ikke består nogen eksamen af et omfang på mindst 7,5 ECTS-point inden for en periode på ét år, er ikke studieaktiv. Titulatur 4. Den studerende, der har gennemført kandidatuddannelsen i informationsteknologi, har ret til at betegne sig candidatus/candidata informationis technologiae (cand.it.) med tilføjelse af betegnelsen for den pågældende linje. Stk. 2. På engelsk anvendes titlen Master of Science (MSc) in IT. Stk. 3. På engelsk anvendes linjebetegnelserne: Digital Design and Communication Games Software Development and Technology E-business (Digital Innovation & Management) Kapitel 2 Adgangskrav og optagelsesbetingelser Adgangskrav 5. Adgang til kandidatuddannelsen er betinget af, at ansøgeren har en afsluttet universitetets eller professionsbacheloruddannelse. Stk. 2. De linjespecifikke regler for hver kandidatlinje kan indeholde linjespecifikke adgangskrav. Stk. 3. IT-Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder kravene i stk. 1 og 2, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Det er en forudsætning for optagelse, at universitetet skønner, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen. Universitetet kan fastlægge krav om aflæggelse af supplerende prøver, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 9, stk. 3, jf. kandidatadgangsbekendtgørelsens 4. Optagelsesbetingelser 6. Studerende med en bestået bacheloruddannelse fra IT-Universitetet har ret til optagelse på kandidatlinjer i overensstemmelse med nedenstående oversigt umiddelbart efter afsluttet bacheloruddannelse.

4 4 Bestået bacheloruddannelse fra IT- Giver ret til optagelse på Universitetet kandidatlinje Bacheloruddannelse i softwareudvikling Kandidatlinjen softwareudvikling og teknologi Kandidatlinjen spil (optagelsesområde teknologi) Bacheloruddannelse i digitale medier og design Bacheloruddannelse i global virksomhedsinformatik Kandidatlinjen digital design og kommunikation Kandidatlinjen spil (optagelsesområde design og analyse) Kandidatlinjen E-business (Digital Innovation & Management) Kandidatlinjen softwareudvikling og teknologi Kandidatlinjen spil (optagelsesområde design og analyse) Kandidatlinjen E-business (Digital Innovation & Management) Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for studerende, som allerede har en afsluttet kandidatuddannelse. Stk. 3. Andre studerende end de i stk. 1 nævnte skal opfylde adgangskravene i 5, men dette alene er ikke tilstrækkeligt til at sikre optagelse. Stk. 4. IT-Universitetet fastsætter og offentliggør de kriterier, ansøgere udvælges efter, hvis antallet af kvalificerede ansøgere, jf. 5, overstiger antallet af studiepladser, jf. kandidatadgangsbekendtgørelsens 11. IT-Universitetet offentliggør kriterierne for udvælgelse i IT-Universitetets optagelsesregler på universitetets hjemmeside. Kapitel 3 Struktur og indhold m.v. Semesterstruktur 7. Et akademisk år består af to semestre: efterårssemestret og forårssemestret. Uddannelsesstruktur 8. Kandidatuddannelsen kræver beståede studieaktiviteter svarende til 120 ECTSpoint, bestående af en obligatorisk faglig rygrad, en specialisering, valgfri moduler og et kandidatspeciale. Stk. 2. Et fuldtidsstudium i et semester består af studieaktiviteter svarende til 30 ECTS-point. Stk. 3. Uddannelsens studieaktiviteter består af moduler svarende til 90 ECTS-point samt et afsluttende kandidatspeciale af et omfang på 30 ECTS-point. Stk. 4. Der kan være flere faglige spor på en kandidatlinje. Et spor omfatter en

5 5 obligatorisk del, én valgfri specialisering samt valgfrie moduler. Stk. 5. Et modul består af en eller flere studieaktiviteter. En studieaktivitet består af et kursus og et projekt samt eksamen, eller af et kursus eller et projekt samt eksamen. Stk. 6. Et modul kan indgå i en kandidatlinjes obligatoriske faglige rygrad, i en kandidatlinjes specialisering eller være et valgfrit modul. Stk. 7. Den studerende må ikke gennemføre studieaktiviteter af et omfang på mere end de normerede 120 ECTS-point. Stk. 8. Alle studieaktiviteter, inklusive speciale, afsluttes med en eksamen. Når eksamen er bestået, anses studieaktiviteten for bestået. Stk. 9. Hvis en studerende undlader at gå til eksamen i studieaktiviteter, som den studerende er tilmeldt, kan IT-Universitetet reducere og i særlige tilfælde endda stoppe tildelingen af undervisningsressourcer til den studerende. Stk. 10. Deltagelse i en studieaktivitet kræver forudgående tilmelding. Stk. 11. Såvel projekter som specialet skal kunne laves i samarbejde med studerende fra andre af IT-Universitetets linjer. Stk. 12. Det er den studerendes ansvar at sikre, at alle krav til uddannelsesforløbet kan og vil blive opfyldt i forbindelse med valg af studieaktiviteter. Stk. 13. Kun ét studienævn kan være ansvarligt for en studieaktivitet. Dette studienævn har ansvaret for at eksaminere og evaluere studieaktiviteten. Kurser og projekter 9. Under et kursus følger den studerende et tilrettelagt kursusforløb. Det kan indeholde forelæsninger, opgaver, praktiske og teoretiske øvelser, hjemmearbejde, ekskursioner og lignende. Stk. 2. Et kursus kan indgå som en integreret del af et modul eller udgøre et modul i sig selv, jf. 8, stk. 5. Stk. 3. En oversigt over kurser samt kursusbeskrivelser offentliggøres på IT- Universitetets hjemmeside af Studienævnet ITU forud for hvert semester. 10. Et projekt består i målrettet, selvstændig læring under vejledning. Stk. 2. Et projekt kan indgå som en integreret del af et modul eller udgøre et modul i sig selv, jf. 8, stk. 5. Stk. 3. Et projekt gennemføres normalt i en gruppe af 2-5 studerende. Afhængigt af projektets karakter kan studienævnet give tilladelse til andre gruppestørrelser. Stk. 4. Et projekt, der ikke indgår som en integreret del af et modul, defineres ved en projektaftale. Stk. 5. Problemformulering og projektets rammer fastlægges ved projektets start. Alle studerende, der deltager i projektet, angiver desuden deres individuelle forudsætninger

6 6 for at deltage. Stk. 6. Projektaftalen skal godkendes, før et projekt kan gennemføres. Stk. 7. Til hver projektaftale er der kun én studieadministration, som varetager administrationen. Hovedvejlederen fungerer som kontaktperson over for denne studieadministration. Kandidatspeciale 11. Specialeskrivning følger de samme regler som gælder for andre projektaktiviteter, jf. 10, dog gælder følgende særlige forhold for specialer. Stk. 2. Et speciale skal have et omfang på 30 ECTS-point, svarende til et halvt årsværk. Stk. 3. Specialet afslutter kandidatuddannelsen. Universitetet har ret til at dispensere fra denne regel i særlige tilfælde, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 19, stk. 5. Stk. 4. Specialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 19, stk. 5. Specialet skal endvidere dokumentere den studerendes opnåelse af kandidatuddannelsens formål, jf. 1, ved anvendelse, formidling eller uddybning af specialiseret viden inden for den pågældende kandidatlinje. Stk. 5. Specialet er defineret ved en projektaftale, som definerer emnet for specialet og en specialeplan, som beskriver arbejdsprocessen. Stk. 6. Projektaftalen og specialeplanen udarbejdes i samarbejde med én eller flere vejledere. Specialet udarbejdes individuelt eller i en gruppe af maksimalt 4 studerende. Specialet afsluttes med en skriftlig rapport og et individuelt mundtligt forsvar. Stk. 7. Når projektaftalen indgås, fastsættes der en afleveringsfrist. Desuden skal specialeplanen indeholde milepæle, dvs. deadlines for disposition og/eller udkast, mv., som aftalt med vejleder(ne). Stk. 8. Når projektaftalen er indgået, kan afmelding ikke finde sted, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 19, stk. 6 og 7. Stk. 9. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist, er der brugt et eksamensforsøg, jf. 14, stk. 3 i bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse (bekendtgørelse nr. 666 af 28. juni 2012). Universitetet godkender en ændret problemformulering, der skal ligge inden for samme emneområde, og fastsætter samtidig hermed en ny afleveringsfrist tre måneder efter den oprindelige frist. Hvis den studerende ikke afleverer specialet til den nye frist, kan den studerende få et tredje eksamensforsøg efter samme regler, som gælder for andet eksamensforsøg. Stk. 10. Den studerende kan kun få orlov i projektperioden for specialet under barsel. Udsættelse af afleveringsfristen kan gives, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Stk. 11. Specialerapporten udarbejdes på dansk eller engelsk. Specialerapporten skal

7 7 forsynes med et resumé på et fremmedsprog, som indgår i den samlede bedømmelse, jf. eksamensbekendtgørelsens 24, stk. 2. Hvis specialet er skrevet på dansk, udarbejdes resuméet på engelsk. Hvis specialet er skrevet på engelsk, udarbejdes resuméet på dansk eller engelsk. Stk. 12. Ved bedømmelse af specialet indgår den studerendes stave- og formuleringsevne i bedømmelsesgrundlaget, uanset hvilket sprog specialet er skrevet på, idet det faglige indhold dog vægter tungest, jf. eksamensbekendtgørelsens 24, stk. 1. Stk. 13. Se i øvrigt IT-Universitetets eksamensbestemmelser. Studiesprog 12. Kandidatlinjerne under Studienævnet ITU udbydes med følgende studiesprog: Spil,Softwareudvikling og teknologi og E-business (Digital Innovation & Management) foregår på engelsk, jf. hhv. 24, 27 og 29 Digital design og kommunikation foregår på dansk. Dele af undervisningen og eksamen kan dog foregå på engelsk, jf. 20. Praktik- og udlandsophold 13. Praktikbaserede studieaktiviteter skal formuleres som projekter, jf. 10. Stk. 2. Uddannelsen giver mulighed for meritering af udlandsophold. Uddannelsesaktiviteter under et udlandsophold kan meriteres som kurser og/eller projekter, hvis de opfylder kravene til sådanne, jf. denne studieordnings 9 og 10. Kapitel 4 Eksamen 14. IT-Universitetet udsteder eksamensbevis for alle uddannelsens kandidatlinjer. Stk. 2. Følgende eksamensbestemmelser gælder: Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen) Stk. 3. Vedrørende kriterier for vurdering af målopfyldelse for de enkelte studieaktiviteter henvises til karakterbekendtgørelsens kapitel 1. Stk. 4. Kandidatlinjerne hører under følgende censorkorps: Digital design og kommunikation: Censorkorpset for informationsvidenskab og interaktive medier (IIM) Softwareudvikling og teknologi: Censorkorpset i datalogi (D) Spil: Censorkorpset for informationsvidenskab og interaktive medier (IIM) og censorkorpset i datalogi (D) E-business (Digital Innovation & Management): Censorkorpset for informationsvidenskab og interaktive medier (IIM) Stk. 5. Se endvidere:

8 8 IT-Universitetets eksamensbestemmelser IT-Universitetets regler og procedurer i forbindelse med klager. Kapitel 5 Linjespecifikke regler Linjespecifikke formål Digital design og kommunikation 15. Kandidaten, der har gennemført kandidatlinjen i digital design og kommunikation, har opnået viden om og forståelse af: centrale principper og teorier om digital kommunikation og interaktionsdesign baseret på førende international forskning, herunder videnskabelige metoder anvendt inden for digital kommunikation og interaktionsdesign designprocesser, relateret til digitale medier og kommunikation hvordan vores samfund påvirker og påvirkes af digitale medier. Stk. 2. Kandidaten udvikler følgende færdigheder: Kandidaten kan formidle forskningsbaseret viden om digital design og kommunikation til såvel specialister som ikke-specialister Kandidaten kan udvikle digitale design- og kommunikationskoncepter til forskellige digitale platforme Kandidaten kan udføre grundlæggende programmering til digitale kommunikationsplatforme. Kandidaten kan anvende metoder til innovation og projektstyring relevant for digital design og kommunikation Kandidaten kan frembringe og analysere empirisk materiale relevant for digital design og kommunikation. Stk. 3. Kandidaten opnår følgende kompetencer: Kandidaten kan designe og udvikle innovative digitale kommunikationsløsninger under komplekse og varierende forhold, herunder samarbejde med personer med forskellige færdigheder og baggrunde i lokale eller globale teams Kandidaten kan refleksivt overveje, anvende og evaluere de centrale metoder inden for studiet af digital design og kommunikation fra et tværfagligt perspektiv Kandidaten kan identificere og kritisk vurdere nye digitale genrer og teknologier og deres mulige indvirkning på samfundet Kandidaten kan designe succesfuldt til digitale medieplatforme under forandring Kandidaten kan kommunikere strategisk i forskellige digitale mediesammenhænge Kandidaten kan identificere og kritisk vurdere digital kommunikation i lokalt og globalt perspektiv med særligt henblik på sociale, kulturelle og institutionelle sammenhænge. Spil 16. Kandidaten, der har gennemført kandidatlinjen i spil, har opnået viden om og forståelse af: væsentlige teorier i forbindelse med forståelse af spilteknologi og deres kulturelle og sociale betydning baseret på førende international forskning inden for de enkelte områder værktøjer, metoder og teknikker i forbindelse med udvikling af innovativ og kreativ medie- og spilteknologi

9 9 værktøjer, applikationer og teorier i forbindelse med udvikling og programmering af kompleks spilteknologi. Stk. 2. Kandidaten udvikler følgende færdigheder: Kandidaten kan identificere og karakterisere en lang række teorier og teknologier inden for udvikling af spilteknologi og -produkter Kandidaten kan se virkningen og betydningen af nyskabelser inden for spilteknologi. Stk. 3. Kandidaten opnår følgende kompetencer: Kandidaten kan designe og udvikle innovative teknologier og koncepter inden for spil baseret på en videnskabelig analyse Kandidaten kan håndtere de komplekse og uforudsigelige processer ved udvikling af spil inden for lokale såvel som globale produktionskrav Kandidaten kan bygge bro mellem de kreative ideers grænseløshed og systemkravenes begrænsninger Kandidaten kan udvikle produkter, prototyper og teorier, der udnytter og analyserer spilteknologier fuldt ud Kandidaten kan indgå i tværfagligt samarbejde og i lokalt og globalt teamwork i forbindelse med design og udvikling af spil. Stk. 4. Kandidater inden for de forskellige spor på kandidatlinjen spil har desuden opnået følgende kompetencer: Design: Kandidaten kan designe og udvikle innovative spil og medier baseret på videnskabelig forskning Analyse: Kandidaten kan udføre forskning i relevansen af computerspil i vores kultur, samfund, politiske og økonomiske miljø Teknologi: Kandidaten kan udvikle innovative teknologier inden for digital leisure. Softwareudvikling og teknologi 17. Kandidaten, der har gennemført kandidatlinjen i softwareudvikling og -teknologi, har opnået viden om og forståelse af: generelle begreber inden for programmeringssprog analyse af software performance i teori og praksis principper for softwaredesign, modellering og softwarearkitektur Kandidaten opnår specialiseret viden på internationalt forskerniveau om mindst et af ovennævnte områder, alt efter det valgte specialiseringsmodul. Stk. 2. Kandidaten udvikler følgende færdigheder: Kandidaten kan bruge en moderne programmeringsplatform til implementering af software Kandidaten kan lede, planlægge og deltage i grundlæggende processer og praksisser inden for softwareudvikling Kandidaten kan følge god praksis inden for kvalitetssikring til at skabe pålidelig og sikker software. Stk. 3. Kandidaten opnår følgende kompetencer: Kandidaten kan skrive veldokumenteret software, der opfylder givne krav Kandidaten kan samarbejde med andre under komplekse og foranderlige forhold, også i internationale og industrielle projekter, og herunder anvende processer og værktøjer, der understøtter sådanne samarbejder om design og udvikling af software af høj kvalitet. Stk. 4. Kandidater inden for de forskellige spor på kandidatlinjen i softwareudvikling og teknologi har desuden opnået følgende kompetencer:

10 10 Development Technology: Kandidaten kan kombinere fagspecifik viden om domæner med sit kendskab til softwareudvikling til at udvikle domænespecifik software Software Engineering: Kandidaten kan lede, evaluere, forbedre, tilpasse og implementere softwareudviklingsprocesser og metoder i distribuerede og lokale miljøer. E-business (Digital Innovation & Management) Section 18. Kandidaten, der har gennemført uddannelsen i E-business (Digital Innovation & Management) har opnået viden om og forståelse af: Significant research based theories of innovation, development of IT, implementation and governance based on the highest level of international research on innovation and its application to IT. Significant research based theories dealing with practical, political, societal challenges, possibilities and complexities in creating value with IT in various settings from small businesses, to NGOs and large public IT-projects. Research based knowledge on how work and business processes in public and private organizations and in inter-organizational and global settings interact with information technologies. Research grounded tools, methods and techniques applicable to IT-innovation and implementation in both innovative open projects and within specific requirements, constraints and current governmental frames. Stk. 2. Kandidaten udvikler følgende færdigheder: The graduate can, using research based tools and methods, identify and critically reflect on complex relations between IT and organizational processes, and between IT and society. The graduate can, using research based tools and methods, identify issues; such as risks, relevant to a given development process and identify, modulate, and deploy the best strategies, tools, methods and techniques available in the given situation of innovation and management. The graduate can facilitate, manage, and communicate key aspects of IT-innovation processes, from pre-investigation of work process and organizational needs to the evaluation of projects. The graduate can facilitate experience and knowledge sharing, negotiate issues and mitigate between different complex and/or expert knowledge fields related to ITinnovation processes and convey such knowledge to decision-makers, specialists, and non-specialists alike The graduate can, using research based tools and methods, critically reflect on, consider and apply central methods for research and development in IT and assess the ramifications, advantages and disadvantages of IT-solutions and their implementation. Stk. 3. Kandidaten opnår følgernde kompetencer: The graduate can enable collaboration in multi-disciplinary, inter-organizational, cross-cultural, global, complex, and changing work environments within fields of digital innovation and management. The graduate can facilitate and make decisions in complex IT-innovation processes. The graduate can organize and manage innovative, fast moving and multi-faceted ITinnovation processes and specify requirements and constraints in a given situation. The graduate can take actions based on knowledge of the complex relations between IT development and the specific constraints defined by law, ethics, and culture in a given IT project.

11 11 Uddannelsesindhold Digital design og kommunikation 19. Den obligatoriske faglige rygrad på kandidatlinjen digital design og kommunikation består af moduler svarende til 52,5 ECTS-point inden for de første 3 semestre. For studerende med bacheloruddannelsen i digitale medier og design eller tilsvarende er op til 15 ECTS af den obligatoriske faglige rygrad fastlagt i stk., 5. Stk. 2. Specialiseringen på kandidatlinjen består af moduler svarende til 22,5 ECTSpoint inden for de første 3 semestre. Stk. 3. De valgfri moduler på kandidatlinjen svarer til 15 ECTS-point inden for de første 3 semestre dog op til 30 ECTS-point, for studerende med bacheloruddannelsen i digitale medier og design eller tilsvarende. Stk. 4. Kandidatlinjens obligatoriske faglige rygrad består af følgende moduler: 1. Introduktion til faglige felter (15 ECTS) Modulet giver en indføring i uddannelsens faglige fundament: Interaktionsdesign og medier og kommunikation. Modulets fokus på interaktionsdesign inkluderer anvendelse af centrale teorier om interaktionsdesign, metoder til dataindsamling, dataanalyse og idéudvikling til design af interaktive produkter samt planlægning og udførelse af eksplorative designprojekter. Modulets fokus på medier og kommunikation inkluderer kommunikations- og medieteori, teorier om digitalt medieret kommunikation samt identifikation og analyse af aktuelle fænomener og problemstillinger i et digitalt perspektiv. Studerende med bacheloruddannelsen i digitale medier og design eller tilsvarende fritages for de dele af dette modul, som eventuelt indgår i deres adgangsgivende uddannelse, jf. stk Videnskabelige metoder og IT-forståelse (5 ECTS) Modulets fokus er grundlæggende teoretisk forståelse og praktisk anvendelse af videnskabelige metoder og redskaber til arbejdet med digitale løsninger. 3. Digitale medier i teori og praksis (10 ECTS) Modulets teoretiske fokus er teorier om digitalt medieret kommunikation samt historiske og nutidige forestillinger om digitale enheder og platformes kommunikative potentiale. Modulets praktiske fokus er design af kommunikation og programmering til digitale kommunikationsplatforme. 4. It og innovation (7,5 ECTS) Modulets teoretiske og praktiske fokus er innovationsprocessen fra ide til realisering indenfor det informationsteknologiske område på avanceret niveau. 5. Kommunikationsteorier inden for it (7,5 ECTS) Modulets fokus er teoretisk forståelse af de digitale mediers særlige egenskaber og vilkår samt anvendelse af kommunikationsstrategier på avanceret niveau.

12 12 6. Global IT (7,5 ECTS). Modulets fokus er interaktion, kultur og samfundsmæssige forandringsprocesser i et globalt digitalt perspektiv i teori og praksis. Stk. 5. Studerende med bacheloruddannelse i digitale medier og design eller tilsvarende, som fritages for dele af eller hele modulet Introduktion til faglige felter skal følge et eller begge af de følgende moduler (afhængigt af hvor stor en andel af modulet Introduktion til faglige felter, som den studerende fritages for): 1. Projekt (7,5 ECTS): Modulets fokus er målrettet, selvstændig læring under vejledning f.eks. i tilknytning til eksisterende forskningsprojekter på IT-Universitetet, jf Valgfrit modul (7,5 ECTS): Studieaktiviteter i dette modul udgøres af studieaktiviteter udbudt på kandidatniveau på IT-Universitetet eller på andre uddannelsesinstitutioner, jf Optagelse på kandidatlinjen forudsætter skriftlig og mundtlig beherskelse af dansk, jf. kandidatadgangsbekendtgørelsens 5 og denne studieordnings 12. Dele af uddannelsens aktiviteter kan dog foregå på engelsk, hvilket betyder at studerende skal være i stand til og indstillet på at deltage i undervisnings-, vejlednings- og eksamensaktiviteter på engelsk. Spil 21. Den obligatoriske faglige rygrad på det faglige spor design på kandidatlinjen spil består af moduler svarende til 45 ECTS-point inden for de første 3 semestre. Stk. 2. Specialiseringen på kandidatlinjen består af moduler svarende til 30 ECTS-point inden for de første 3 semestre. Stk. 3. De valgfri moduler på kandidatlinjen svarer til 15 ECTS-point inden for de første 3 semestre. Stk. 4. Den obligatoriske faglige rygrad på design består af følgende 3 moduler: 1. Spilteori (15 ECTS) Modulets fokus er analyse af spil og deres kultur på grundlag af forskningsbaserede undersøgelser. 2. Spildesign (15 ECTS) Modulets fokus er anvendelse af designforskning på design af computerspil samt design og udvikling af prototyper. 3. Spiludvikling (15 ECTS) Modulets fokus er udvikling af innovative produkter, der udvider spilteknologier, ud fra et struktureret og videnskabeligt perspektiv. 22. Den obligatoriske faglige rygrad på det faglige spor analyse på kandidatlinjen spil består af moduler svarende til 45 ECTS-point inden for de første 3 semestre. Stk. 2. Specialiseringen på kandidatlinjen består af moduler svarende til 30 ECTS-point inden for de første 3 semestre. Stk. 3. De valgfri moduler på kandidatlinjen svarer til 15 ECTS-point inden for de første

13 13 3 semestre. Stk. 4. Den obligatoriske faglige rygrad på sporet analyse består af følgende 3 moduler: 1. Spilteori (15 ECTS) Modulets fokus er analyse af spil og deres kultur på grundlag af forskningsbaserede undersøgelser. 2. Spildesign (15 ECTS) Modulets fokus er anvendelse af designforskning på design af computerspil samt design og udvikling af prototyper. 3. Digital spilteori (15 ECTS) Modulets fokus er avanceret analyse af computerspil på et højt akademisk grundlag. 23. Den obligatoriske faglige rygrad på det faglige spor teknologi på kandidatlinjen spil består af moduler svarende til 45 ECTS-point inden for de første 3 semestre. Stk. 2. Specialiseringen på kandidatlinjen består af moduler svarende til 30 ECTS-point inden for de første 3 semestre. Stk. 3. De valgfri moduler på kandidatlinjen svarer til 15 ECTS-point inden for de første 3 semestre. Stk. 4. Den obligatoriske faglige rygrad på sporet teknologi består af følgende 3 moduler: 1. Programmering (15 ECTS) Modulets fokus er programmeringsteknikker, der kan bruges til computerspil, koncentreret om forskningsbaserede undersøgelser. 2. Spildesign (15 ECTS) Modulets fokus er anvendelse af designforskning på design af computerspil samt design og udvikling af prototyper. 3. Spiludvikling (15 ECTS) Modulets fokus er udvikling af innovative produkter, der udvider medie- og spilteknologier, ud fra et struktureret og videnskabeligt perspektiv. 24. Optagelse på kandidatlinjen K-Games forudsætter skriftlig og mundtlig beherskelse af engelsk på B-niveau, jf. kandidatadgangsbekendtgørelsens 6. Stk. 2. Ansøgere til optagelsesområdet teknologi skal desuden have en bachelorgrad i datalogi eller tilsvarende. Softwareudvikling og teknologi 25. Den obligatoriske faglige rygrad på det faglige spor Development Technology på kandidatlinjen softwareudvikling og teknologi består af moduler svarende til 45 ECTSpoint inden for de første 3 semestre. Stk. 2. Specialiseringen på kandidatlinjen består af moduler svarende til mindst 22,5

14 14 ECTS-point inden for de første 3 semestre. Stk. 3. De valgfri moduler på kandidatlinjen svarer til mindst 15 ECTS-point inden for de første 3 semestre. Stk. 4. Den obligatoriske faglige rygrad på sporet Development Technology består af følgende 3 moduler: 1. Programmering (22,5 ECTS) Modulet fokuserer på introducerende begreber indenfor programmering og praktisk erfaring, herunder imperativ objektorienteret programmering og introducerende databasedesign. 2. Foundations (15 ECTS). Modulets fokus er de grundlæggende strukturer for softwareudvikling, såsom algoritmer, datastrukturer og diskret matematik. 3. Kvalitetssikring (7,5 ECTS). Modulet fokuserer på teknikker til test og processer til kvalitetssikring. 26. Den obligatoriske faglige rygrad på det faglige spor Software Engineering på kandidatlinjen softwareudvikling og teknologi består af moduler svarende til 37,5 ECTS-point inden for de første 3 semestre. Stk. 2. Specialiseringen på kandidatlinjen består af moduler svarende til mindst 22,5 ECTS-point inden for de første 3 semestre. Stk. 3. De valgfri moduler på kandidatlinjen svarer til mindst 22,5 ECTS-point inden for de første 3 semestre. Stk. 4. Den obligatoriske faglige rygrad på sporet Software Engineering består af følgende 3 moduler: 1. Software Engineering (15 ECTS) Modulet fokuserer på automatiske teknikker til softwareudvikling og på systemudviklingsprocesser (videnstyring, projektstyring m.v.). 2.Design af algoritmer (7,5 ECTS). Modulet fokuserer på designteknikker for algoritmer til beregningsproblemer og disse algoritmers effektivitet. 3. Softwareudviklingsprojekt (15 ECTS) Modulets sigte er at give de studerende erfaring med at arbejde på et mellemstort til stort projekt under realistiske forhold og i distribuerede rammer. 27. Optagelse på kandidatlinjen K-SDT forudsætter skriftlig og mundtlig beherskelse af engelsk på B-niveau, jf. kandidatadgangsbekendtgørelsens 6. Stk. 2. For ansøgere til det faglige spor Software Engineering er det desuden en forudsætning, at den adgangsgivende uddannelse er en bacheloruddannelse i datalogi, softwareudvikling, webudvikling, en ingeniøruddannelse med en betydelig

15 15 programmeringsdel, eller lignende. Denne bestemmelse har retsvirkning fra 1. september E-business (Digital Innovation & Management) 28. Den obligatoriske faglige rygrad på kandidatlinjen E-business (Digital Innovation & Management) består af moduler svarende til 52,5 ECTS-point inden for de første 3 semestre. For studerende med bacheloruddannelsen Global Business Informatics eller tilsvarende er op til 15 ECTS af den obligatoriske faglige rygrad fastlagt i stk. 5. Stk. 2. Specialiseringen på kandidatlinjen består af moduler svarende til 22,5 ECTSpoint inden for de første 3 semestre. Stk. 3. De valgfri moduler på kandidatlinjen svarer til 15 ECTS-point inden for de første 3 semestre dog op til 30 ECTS-point, for studerende med bacheloruddannelsen Global Information Informatics eller tilsvarende. Stk. 4. Kandidatlinjens obligatoriske faglige rygrad består af følgende moduler: 1. Foundations module (15 ECTS points) The aim of the module is to enable students to understand and participate in IT development cycles and to provide the student with key-concepts for understanding business and management. The module will equip students with a fundamental understanding of important aspects in the construction of IT systems. The students will gain knowledge about and work with databases, requirements specifications, and user-interfaces. The module will furthermore introduce students to important aspects of it-infrastructure. Several perspectives on business, including new and classic management theories will be presented and discussed in relation to both the public and private sector. Furthermore central management/leadership concepts in an IT context will be discussed such as situated, crisis, project, team, public, and innovation management. Students having earned a bachelor's degree in Global Business Informatics or an equivalent degree will be excused from any parts of this module included in their qualifying degree. See subsection Digital Innovation & Management module 1 (15 ECTS points) The module will equip students with a set of analytical and practical tools to visualize and analyze complex knowledge fields and present proposals for decision-making based on concerns and experienced problems in these fields. The aim of the module is thus to make the students capable of dealing with, communicate and act constructively in situations faced by complex challenges and without obvious or straightforward solutions presenting themselves. 3. Digital Innovation & Management module 2 (7.5 ECTS) In the course of this module students will learn how to identify, handle, understand, and act within political, ethical, cultural, and legal frames around information technology. Management, leadership and organizational issues related to accountability in a digital context and public-private differences and relations, will be addressed. 4. Digital Innovation & Management module 3 (7.5 ECTS) The module offers the possibility to choose one of at least two subjects offered: a) The module equips the students with techniques and tools for open innovation,

16 16 focusing on design of services and processes. b) The module will introduce to both standard and critical management approaches to management. The student will learn to analyze and synthesize concrete problems related to IT within strategic change management. 5. Digital Innovation & Management module 4 (7.5 ECTS points) The module will provide the students with theoretical perspectives and conceptual tools to analyse the relations between it-innovation and society. The core perspectives taught are sociological, historical, and socio-technical. The module will also address the role of science in innovation, analysis and design of information-infrastructures, technology transfer, and vision-process. Stk. 5. Studerende med bacheloruddannelse i Global Business Informatics eller tilsvarende, som fritages for dele af eller hele Foundationsmodulet skal følge et eller begge af de følgende moduler (afhængigt af hvor stor en andel af Foundationsmodulet, som den studerende fritages for): 1. Projekt (7,5 ECTS): Modulets fokus er målrettet, selvstændig læring under vejledning f.eks. i tilknytning til eksisterende forskningsprojekter på IT-Universitetet, jf Valgfrit modul (7,5 ECTS): Studieaktiviteter i dette modul udgøres af studieaktiviteter udbudt på kandidatniveau på IT-Universitetet eller på andre uddannelsesinstitutioner, jf Optagelse på kandidatlinjen K-DIM13 forudsætter skriftlig og mundtlig beherskelse af dansk, jf. kandidatadgangsbekendtgørelsens 5 og denne studieordnings 12. Dog foregår uddannelsens aktiviteter på engelsk, hvilket betyder at studerende skal være i stand til og indstillet på at deltage i undervisnings-, vejlednings- og eksamensaktiviteter på engelsk. Stk 2. Fra 1. februar 2015 vil kravet i stk. 1 ikke længere være gældende, og optagelse på kandidatlinjen K-DIM13 vil forudsætte skriftlig og mundtlig beherskelse af engelsk på B-niveau, jf. kandidatadgangsbekendtgørelsens 6. Generelle regler 30. Oversigt over specialiseringer for hver kandidatlinje offentliggøres på IT- Universitetets hjemmeside af Studienævnet ITU forud for hvert semester. Stk. 2. Den studerende kan ansøge om at gennemføre en individuel specialisering. Ansøgning herom skal indgives skriftligt med faglig begrundelse. 31. En oversigt over de studieaktiviteter, der udgør obligatoriske moduler på hver kandidatlinje, offentliggøres på IT-Universitetets hjemmeside af studienævnet forud for hvert semester. Kapitel 6 Andre bestemmelser Skift af uddannelse, linje eller fagligt spor 32. En studerende, som ønsker at skifte fra en anden uddannelse på IT-Universitetet

17 17 til kandidatuddannelsen, eller fra én linje på kandidatuddannelsen til en anden, skal søge om optagelse efter samme regler, som gælder for alle andre, der søger om optagelse på uddannelsen, jf. IT-Universitetets optagelsesregler. Stk. 2. Skift fra et spor til et andet på samme linje skal godkendes af Studienævnet. Stk. 3. IT-Universitetet har ret til at tage alle registrerede oplysninger om den studerendes hidtidige studieforløb på IT-Universitetet med i vurderingen af ansøgningen. Stk. 4. Ved skift af spor overføres alle beståede studieaktiviteter automatisk til det nye spor. Skift fra et spor til et andet vil derfor kun blive godkendt, hvis de beståede studieaktiviteter kan overføres til det nye spor. Stk. 5. Ved skift fra en anden uddannelse eller linje på IT-Universitetet kan den studerende søge om at få overført beståede studieaktiviteter til kandidatuddannelsen. Meritoverførsel 33. Dele af uddannelsen kan godskrives ved meritoverførsel fra andre institutioner, dog maksimum 60 ECTS-point. Stk. 2. Meritering af studieaktiviteter fra andre institutioner kræver godkendelse af studienævnet. Stk. 3. Indholdet af den meritgivende aktivitet skal være i overensstemmelse med kandidatlinjens formål, faglige indhold og faglige niveau. Samtidig skal der foreligge dokumentation for fagligt indhold, fagligt niveau og antal ECTS-point. Stk. 4. Studerende, der på deres bacheloruddannelse har gennemgået områder, der indgår i kandidatlinjens obligatoriske faglige rygrad, kan søge studienævnet om at udskifte et eller flere moduler. Studerende, der udskifter 22,5 ECTS-point eller derover, skal følge studieaktiviteter inden for en yderligere specialisering. Stk. 5. Et kandidatspeciale, der danner grundlag for en betegnelse i en kandidatuddannelse, kan ikke meritoverføres til IT-Universitetets kandidatuddannelse, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 28, stk. 2. Dispensation 34. IT-Universitetet har ret til, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, at dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 24, stk. 7. Stk. 2. Den i stk. 1 fastlagte dispensationsbemyndigelse forvaltes af Studienævnet ITU inden for studienævnets ansvarsområde, jf. universitetslovens 18. Klager 35. Vedrørende klager henvises til IT-Universitetets regler og procedurer i forbindelse med klager. Kapitel 7

18 18 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 36. Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og har virkning for studerende, som optages på kandidatlinjerne under Studienævnet ITU, jf. 2, stk. 2, fra efteråret Stk. 2. Studerende, der er optaget på tidligere studieordninger, har ret til at færdiggøre uddannelsen efter den oprindelige studieordning, men kan følge studieaktiviteter udbudt efter den nye studieordning. Der afholdes sidste gang eksamen efter studieordningen fra 2011 i juni Stk. 3. Studerende, der er optaget på tidligere studieordninger, kan ansøge Studienævnet ITU om at færdiggøre uddannelsen efter denne studieordning, hvis dette kan lade sig gøre inden for 120 ECTS-point. Stk. 4. Ved udstedelse af en ny studieordning eller ved væsentlige ændringer i denne studieordning fastsættes overgangsordninger i studieordningen. Godkendt af Studienævnet ITU den 23. april Godkendt af rektor Mads Tofte den 10. juli 2013.

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital Innovation og Management

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital Innovation og Management Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital Innovation og Management Studieordning per 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Studerende, der optages på ovennævnte kandidatlinjer med studiestart fra efteråret 2010, følger denne studieordning.

Studerende, der optages på ovennævnte kandidatlinjer med studiestart fra efteråret 2010, følger denne studieordning. Studieordning for Kandidatuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, kandidatlinjerne under Studienævnet ITU: Digital design og kommunikation Medieteknologi og spil Softwareudvikling

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, kandidatlinjen E-business

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, kandidatlinjen E-business tudieordning for Kandidatuddannelsen i Informationsteknologi ved I-Universitetet i København, kandidatlinjen -business tudieordning af 1. september 2005 Revideret pr. 1. september 2007 Indhold Kapitel

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Indhold Indledning

Læs mere

Kapitel 1. Uddannelsernes faglige profil. Formål

Kapitel 1. Uddannelsernes faglige profil. Formål Studieordning for masteruddannelse i it-ledelse, masteruddannelse i interaktionsdesign og masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret

Læs mere

IT-Universitetet i København

IT-Universitetet i København IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2007 Revideret pr. 17. marts 2011 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København 1. august 2009 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens kompetenceprofil Kapitel 2. Uddannelsens varighed

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København Studieordning af 10. juni 2010 Revideret pr. 17. marts 2011 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen) BEK nr 1187 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Universitets-

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI Den 2-årige kandidatuddannelse (MSc) i Softwareudvikling og teknologi er en moderne

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) Version / dato: 9. oktober 2013 Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1, stk. 1, i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) J.nr.: 11-111205 Dok.nr.: 2101728 Udkast til Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1 i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2015 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I SOFTWARE ENGINEERING itu.dk/master/software MASTER I SOFTWARE ENGINEERING Master i Software Engineering er til dig, som allerede er en erfaren software- og systemudvikler,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Studieordning for kandidatuddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Studieordning for kandidatuddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2014. Indhold Indledning Kapitel 1 Kapitel

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi. Denne kan ses på Det

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN DIPLOM I IT NY VIDEN - NYE KOMPETENCER itu.dk/diplom NYE KOMPETENCER PÅ DELTID Diplomuddannelsen på IT-Universitet er til dig, som gerne vil tage en kompetencegivende akademisk

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole VIA University College Efter- og videreuddannelsesdivisionen og Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole STUDIEORDNING Teknisk

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

ET MODERNE OG INNOVATIVT UNIVERSITET

ET MODERNE OG INNOVATIVT UNIVERSITET IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN ET MODERNE OG INNOVATIVT UNIVERSITET Vi gør Danmark usædvanligt dygtig til at skabe værdi med it OM IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-Universitetet i København er et selvstændigt,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I IT STYRK DIN KARRIERE itu.dk/master OM MASTER I IT Master i IT er en videreuddannelse til dig, som ønsker at opnå specialiserede kompetencer inden for relevante IT-faglige

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Opdateret 8. januar 2010 Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 4 Indholdsfortegnelse FORORD...

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb SIBE FLEK RLØB LTFO FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet April 2014 INDHOLD Masteruddannelsen som

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

FOR KANDIDATUDDANNELSEN,

FOR KANDIDATUDDANNELSEN, STUDIEORDNINGEN FOR KANDIDATUDDANNELSEN, CAND. SOC. I JURA Denne studieordning er fastsat med hjemmel i: 30 i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af

Læs mere

Studieordning for Master i teknologiledelse. Curriculum for Master in Management of Technology (MMT)

Studieordning for Master i teknologiledelse. Curriculum for Master in Management of Technology (MMT) Studieordning for Master i teknologiledelse Curriculum for Master in Management of Technology (MMT) Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2010 Forord: I medfør af lov 985 af 21.

Læs mere

DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version Aarhus Universitet Revideret

DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version Aarhus Universitet Revideret DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version 05.09.2001 Aarhus Universitet Revideret 07.11.2008 Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2001-. Kandidatuddannelse Kandidatuddannelsen med Erhvervsøkonomi

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsøkonomi. (innovation og videnøkonomi). ved Aalborg Universitet

Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsøkonomi. (innovation og videnøkonomi). ved Aalborg Universitet Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsøkonomi (innovation og videnøkonomi) ved Aalborg Universitet September 2012 med ændringer 2014 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 om

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoscience og teknologi (September 2013)

Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoscience og teknologi (September 2013) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoscience og teknologi (September 2013) De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning,

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Afgørelse om foreløbig godkendelse

Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Lovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner Lovtidende A Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner I medfør af 1, stk. 1 og 4, i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser,

Læs mere

Bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 1188 af 7. 12. 2009 som ændret ved bekendtgørelse nr. 1533 af 16. 12. 2013 og bekendtgørelse nr. 260 af 18. marts 2015 Bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen)

Læs mere

IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN. medier og design. itu.dk/bachelor

IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN. medier og design. itu.dk/bachelor IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN Bachelor i digitale medier og design itu.dk/bachelor Bliv bachelor i Digitale medier og design Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

Optagelsesregler. for. IT-Universitetet i København

Optagelsesregler. for. IT-Universitetet i København Optagelsesregler for IT-Universitetet i København Indholdsfortegnelse Indledning Kapitel 1: Baggrund Kapitel 2: Optagelsesområder og kapacitet Kapitel 3: Adgangskrav til kandidatuddannelsen Kapitel 4:

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2005-studieordningen (Enkelte revisioner af 07.11.2008)

Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2005-studieordningen (Enkelte revisioner af 07.11.2008) 1 DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Aarhus Universitet Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2005-studieordningen (Enkelte revisioner af 07.11.2008) 1) Uddannelsens betegnelse og adgangskrav

Læs mere

Studieordning del 3,

Studieordning del 3, Studieordning del 3, 2014-2016 Autoteknolog, Valgfri Uddannelseselementer Academy Profession Degree in Automotive Technology Version 0.1 Revideret 19. august 2015 Side 0 af 6 Indhold Studieordningens del

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse CBS cbs@cbs.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af CBS ansøgning om godkendelse af ny uddannelse, truffet følgende udkast

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier BEK nr 1231 af 21/11/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., j.nr. 2014/000549 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Gældende fra 1. september 2014 Arkitektskolen Aarhus. Juni 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Formål... 2 Adgang og indskrivning...

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 29. december 2011. Bekendtgørelse om universiteternes internationale uddannelsesforløb. 15. december 2011. Nr. 1389.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 29. december 2011. Bekendtgørelse om universiteternes internationale uddannelsesforløb. 15. december 2011. Nr. 1389. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 15. december 2011. Nr. 1389. Bekendtgørelse om universiteternes internationale uddannelsesforløb I medfør af 3, stk. 1, 3 a, stk. 7, og 34 i lov om universiteter

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK matematik I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematik. Her er en beskrivelse

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

HA(jur.)-studiet 2012

HA(jur.)-studiet 2012 HA(jur.)-studiet 2012 Indhold Indledning... 2 Kvalifikationsmål... 3 Uddannelsens opbygning... 4 1. del - undervisning... 7 1. del prøver... 8 Oversigt over prøverne... 8 Prøvebeskrivelser... 9 Bedømmelse...

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i

Læs mere

I medfør af 3, stk. 1, 3 a, stk. 7, og 34 i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014, fastsættes:

I medfør af 3, stk. 1, 3 a, stk. 7, og 34 i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014, fastsættes: I medfør af 3, stk. 1, 3 a, stk. 7, og 34 i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014, fastsættes: Kapitel 1 Område 1. Formålet med denne bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2014. Revideret med ændringer gældende

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere