Studieordning for Kandidatuddannelsen i Informationsteknologi ved IT- Universitetet i København

Transkript

1 tudieordning for Kandidatuddannelsen i Informationsteknologi ved I- Universitetet i København 1. oktober 2003 Indhold Kapitel 1. Uddannelsens formål, linjer, varighed og titulatur Kapitel 2. Adgangskrav, optagelsesbetingelser m.v. Kapitel 3. truktur og indhold m.v. Kapitel 4. ksamen Kapitel 5. Andre bestemmelser Kapitel 6. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Baggrund Denne studieordning for Kandidatuddannelsen i Informationsteknologi er udfærdiget af uddannelsens tre studienævn, nemlig tudienævnet for -business (BU), tudienævnet for værfaglig I-udvikling og tudienævnet IU ved I-Universitetet i København (herefter betegnet I-Universitetet) i henhold til Ministeriet for Videnskab, eknologi og Udviklings Overgangsordning vedrørende kandidatuddannelsen i informationsteknologi og masteruddannelserne i informationsteknologi ved I-Universitetet i København af 12. august 2003 (herefter betegnet cand.it.-bekendtgørelsen). Nærværende dokument, inklusive de linjespecifikke regler for hver af kandidatlinjerne, udgør studieordningen. I studieordningen anvendes betegnelserne studienævnet og studieadministrationen om det studienævn og den studieadministration, som den studerendes kandidatlinje refererer til. 1

2 Kapitel 1 Uddannelsens formål, linjer, varighed og titulatur Formål 1. Formålet med Kandidatuddannelsen i Informationsteknologi er på videnskabeligt grundlag at kvalificere den studerende til at formulere og løse komplekse informationsteknologiske problemer. tk. 2. Der lægges vægt på, at den studerende kan udvikle og anvende den underliggende teknologi og de videnskabelige teorier og metoder, den bygger på. tk. 3. Med udgangspunkt i den studerendes forudgående bacheloruddannelse skal uddannelsen kvalificere den studerende til at skabe sin egen it-faglige profil. tk. 4. Inden for uddannelsens rammer skal det være muligt for den studerende at kvalificere sig til erhvervsstillinger og til forskeruddannelser (ph.d.-uddannelse) inden for informationsteknologi, jf. universitetsloven 2 og studiestrukturbekendtgørelsen 1. Linjer 2. Uddannelsen udbydes i følgende linjer, der hver uddyber afgrænsede faglige områder: Design, kommunikation og medier (DKM) -business (BU) Internet- og softwareteknologi (IN) Multimedieteknologi (MM) oftwareudvikling (WU) værfaglig I-udvikling (I) tk. 2. Hver linje har særlige sammensætningskrav med henblik på at sikre faglig bredde og dybde. ammensætningskravene fastlægges i de linjespecifikke regler for hver af kandidatlinjerne. tk. 3. I-Universitetets bestyrelse kan beslutte, at en linje nedlægges eller at der igangsættes nye linjer. tk. 4. I-Universitetet kan henlægge dele af uddannelsen til Roskilde Universitetscenter, Handelshøjskolen i København, Danmarks ekniske Universitet og Københavns Universitet. Varighed 3. Uddannelsen er normeret til 2 studenterårsværk. t studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. t studenterårsværk svarer til 60 point i uropean redit ransfer ystem (-point), jf. cand.it.-bekendtgørelsen 3, stk. 1. tk. 2. Uddannelsen skal være afsluttet senest 5 år efter studiestart. I-Universitetet kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere herfra, jf. cand.it.-bekendtgørelsen 3, stk. 2. 2

3 itulatur 4. Den, der har gennemført Kandidatuddannelsen i Informationsteknologi, har ret til at betegne sig candidatus/candidata informationis technologiae (cand.it.) med tilføjelse af betegnelsen for den pågældende linje. tk. 2. På engelsk anvendes titlen Master of cience (Mc) in I. Kapitel 2 Adgangskrav, optagelsesbetingelser m.v. Adgangskrav 5. Adgang til kandidatuddannelsen er betinget af, at ansøgeren ved studiestart har en afsluttet bacheloruddannelse, jf. cand.it.-bekendtgørelsen 5, stk. 1. tk. 2. De linjespecifikke regler kan indeholde linjespecifikke adgangskrav. tk. 3. I-Universitetet kan på grundlag af en individuel vurdering give en ansøger, som ikke har en bacheloruddannelse eller ikke opfylder de linjespecifikke adgangskrav, adgang til uddannelsen, hvis ansøgeren skønnes at have tilsvarende forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen, jf. cand.it.-bekendtgørelsen 5. tk. 4. I-Universitetet kan udbyde suppleringsforløb på op til et semesters varighed. Formålet er, at en studerende, der optages på et sådant suppleringsforløb, skal opnå tilsvarende forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, som en studerende, der optages direkte på kandidatuddannelsen. Optagelsesbetingelser 6. Opfyldelse af adgangskravene i 5 er nødvendige, men ikke i sig selv tilstrækkelige for optagelse. tk. 2. I-Universitetet fastsætter nærmere regler for, efter hvilke kriterier ansøgere optages, hvis der er flere kvalificerede ansøgere, jf. 5, end der er optagelsespladser til rådighed. I-Universitetet oplyser om ansøgningsperiode, påkrævet dokumentation, kvalifikationskriterier inklusive linjespecifikke krav, principper for bedømmelse og prioritering af ansøgninger, samt administrative krav, jf. optagelsesregler for I-Universitetet og adgangsbekendtgørelsen 47 og 49. tk. 3. Ansøgere, der i forvejen har afsluttet en kandidatuddannelse, kan kun optages, hvis der er ledige studiepladser på den valgte linje. Det samme gælder for ansøgere, der to gange tidligere har været indskrevet på en videregående uddannelse uden at have erhvervet afsluttende eksamen, jf. bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved videregående uddannelser. Ansøgning 7. Ansøgning om optagelse sker direkte til I-Universitetet med henblik på studiestart til det publicerede studiestarttidspunkt. tk. 2. Optagelse sker med henblik på indskrivning på én og kun én kandidatlinje. 3

4 tk. 3. I-Universitetet kan optage en ansøger betinget af, at dokumentation for afsluttet bacheloruddannelse foreligger ved studiestart, såfremt det ikke forelå på ansøgningstidspunktet. Ansøgningen skal dog indeholde alle på ansøgningstidspunktet tilgængelige oplysninger om ansøgerens gennemførelse af bacheloruddannelsen og sandsynliggøre, at bacheloruddannelsen afsluttes inden det søgte studiestarttidspunkt. Hvis dokumentation for afsluttet bacheloruddannelse ikke foreligger senest ved studiestart, betragtes optagelsen som annulleret. tk. 4. Hvis den studerende er blevet tilbudt og har accepteret optagelse på en kandidatlinje, kan studiestarten ikke udskydes til et senere tidspunkt. tk. 5. I-Universitetet kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra kravene om studiestart ved semesterstart, krav om fristen for dokumentation af afsluttet bacheloruddannelse og udskydelse af studiestart. Indskrivning 8. For at følge en studieaktivitet på I-Universitetet skal man være indskrevet på en uddannelse på I-Universitetet, være gæstestuderende, ph.d.-studerende eller være studerende, der kun følger enkelte studieaktiviteter som deltidsstuderende, herunder indtægtsdækket virksomhed. tk. 2. Gæstestuderende skal før studieaktivitetens start dokumentere forhåndsgodkendelse om merit på egen kandidatuddannelse fra eget studienævn. tk. 3. tuderende kan ikke være indskrevet ved mere end én heltidsuddannelse ad gangen. Kapitel 3 truktur og indhold m.v. emesterstruktur 9. t akademisk år består af to semestre, efterårssemestret og forårssemestret. tk. 2. Hvert semester består af en kursusperiode på ca. 13 uger med 12 undervisningsuger, efterfulgt af en projektperiode på ca. 4 uger. emestret afsluttes med en eksamensperiode. tk. 3. Kursusperioden består skematisk af 3 parallelle undervisningsblokke på point hver. Projektperioden udgør en selvstændig undervisningsblok på -point. tk. 4. tudieadministrationen på I-Universitetet offentliggør før hvert semester i god tid eksakte start- og slutdatoer for kursusperioden, projektperioden og eksamensperioden. Uddannelsesstruktur 10. Kandidatuddannelsen kræver beståede studieaktiviteter svarende til en arbejdsbelastning på 120 -point, inklusive et speciale svarende til 30 -point. tk. 2. t fuldtidsstudium i et semester består af studieaktiviteter svarende til 30 point. tk. 3. tandardforløbet for kandidatuddannelsen er vist skematisk neden for. 4

5 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester peciale 30 ksamen ksamen ksamen tk. 4. Den studerende må ikke gennemføre studieaktiviteter af et omfang på mere end de normerede 120 -point. tudienævnet kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet om maksimum for -point. Den studerendes eksamensbevis må dog normalt ikke indeholde studieaktiviteter af et omfang, der overstiger 120 -point. tk. 5. Hvis en studerende undlader at gå til eksamen i studieaktiviteter, som den studerende er tilmeldt, kan I-Universitetet reducere og i særlige tilfælde endda stoppe tildelingen af undervisningsressourcer til den studerende. tudieaktiviteter 11. n studieaktivitet er enten en kursusaktivitet eller en projektaktivitet. tk. 2. For en gennemsnitlig studerende skal en studieaktivitet på x -point svare til en samlet arbejdsbelastning på ca. x*20 timer eksklusive eksamensforberedelse og -gennemførelse. Arbejdsbelastningen skal være jævnt fordelt over den afsatte tid, som studieaktiviteten optager. n kursusaktivitet, der fx løber i 12 uger og er normeret til -point, svarer til en ugentlig belastning på ca. 12,5 timer. tk. 3. Nogle studieaktiviteter kan af studienævnet være klassificeret som introducerende eller videregående. n introducerende studieaktivitet behandler dele af et bestemt fagområde, uden at der forudsættes specielle forkundskaber til dette fagområde. n videregående studieaktivitet kræver forudsætninger af et omfang svarende til en eller flere andre specificerede studieaktiviteter inden for samme fagområde. tk. 4. Alle studieaktiviteter, inklusive speciale, afsluttes med en eksamen. Når eksamen er bestået, anses studieaktiviteten for bestået. tk. 5. For enhver studieaktivitet er der præcis ét studienævn, der har ansvaret for at eksaminere og eventuelt evaluere studieaktiviteten. Kun det studienævn, der har ansvaret for en studieaktivitet, kan foranstalte eksamination i og evaluering af aktiviteten. tk. 6. t studienævn må ikke kræve, at den studerende skal være indskrevet på en bestemt af de seks kandidatlinjer for at deltage i en studieaktivitet, der sorterer under det pågældende studienævn. tk. 7. åvel projektaktiviteter af et omfang på op til 15 -point som specialet skal kunne laves i samarbejde med studerende fra andre linjer, som beskrevet i 13. tk. 8. thvert studienævn skal søge at dimensionere sin undervisningskapacitet med henblik på, at der kan blive plads til studerende, der er indskrevet på andre linjer. 5

6 Kursusaktiviteter 12. Under en kursusaktivitet følger de studerende et tilrettelagt kursusforløb. Det kan indeholde forelæsninger, mindre opgaver, praktiske og teoretiske øvelser, hjemmearbejde, ekskursioner og lignende. tk. 2. n kursusaktivitet optager normalt én og kun én undervisningsblok i et semester. tk. 3. For hver linje udpeger studienævnet med ansvar for den pågældende linje et antal introducerende og et antal videregående kursusaktiviteter. Projektaktiviteter 13. n projektaktivitet består i målrettet, selvstændig læring under vejledning. tk. 2. n projektaktivitet gennemføres normalt i grupper af 2-5 studerende. Afhængig af projektaktivitetens karakter kan studienævnet give tilladelse til gruppestørrelser på 1-12 deltagere. tk. 3. n projektaktivitet er defineret ved en projektaftale. tk. 4. I forbindelse med påbegyndelsen af projektaktiviteten fastlægges den fælles problemformulering og rammer for projektaktiviteten, herunder om projektaktiviteten er introducerende eller videregående, jf. 11, stk. 3. Hver deltagende studerende angiver desuden individuelle forudsætninger for deltagelse. Den studerende kan få vurderet, om projektaktiviteten falder inden for et eller flere af linjens fagområder, jf. 17. tk. 5. For at en projektaktivitet kan gennemføres, skal hver deltagende studerendes studienævn godkende projektaktiviteten, jf. 11, stk. 5. tk. 6. il hver projektaftale er der én og kun én studieadministration, som varetager administrationen. Hovedvejleder fungerer som kontaktperson over for denne studieadministration. ilmelding til studieaktiviteter 14. Deltagelse i en studieaktivitet kræver forudgående tilmelding. tk. 2. Det er den studerendes ansvar at sikre, at alle generelle og linjespecifikke sammensætningskrav til uddannelsesforløbet kan og vil blive opfyldt i forbindelse med valg af studieaktiviteter. peciale 15. pecialeskrivning følger samme regler som andre projektaktiviteter, jf. 13, dog gælder følgende specielle forhold for specialer. tk. 2. t speciale skal have et omfang på 30 -point. Det udarbejdes individuelt eller i en gruppe af maksimalt 4 studerende. Den normale specialeperiode er på 6 måneder, eksklusive forsvar. tk. 3. pecialeemnet og projektaftalen udarbejdes i samarbejde med én eller flere vejledere. tk. 4. pecialet kan tidligst påbegyndes (og afsluttes) efter afslutning af studieaktiviteter svarende til mindst 60 -point. pecialet afsluttes med en skriftlig rapport og et mundtligt forsvar. pecialerapporten udarbejdes på dansk eller engelsk. tk. 5. pecialerapport og forsvar skal dokumentere den studerendes opnåelse af uddannelsens formål, jf. 1, ved anvendelse, formidling eller uddybning af specialiseret viden inden 6

7 for den pågældende kandidatlinje. t speciale kan have karakter af at være eksperimenterende, formidlende eller nyskabende. tk. 6. Der henvises i øvrigt til I-Universitetets vejledning i specialeskrivning. Praktik- og udlandsophold 16. Praktikbaserede studieaktiviteter skal formuleres som projektaktiviteter, jf. 13. tk. 2. Uddannelsen giver mulighed for meritering af udlandsophold. Uddannelsesaktiviteter under et udlandsophold kan meriteres som kursus- og/eller projektaktiviteter, hvis de opfylder kravene til sådanne, jf. 20. ammensætningskrav 17. Uddannelsesforløbet inden for en given linje skal tilfredsstille krav til bredde og dybde. tk. 2. Breddekravet udtrykkes i termer af, hvilke fagområder den studerende skal studere, jf. de linjespecifikke regler. For hver linje fastlægger studienævnet med ansvar for den pågældende linje, hvilke studieaktiviteter der ligger inden for hvilke fagområder. n studieaktivitet kan godt ligge inden for mere end ét fagområde på samme linje eller forskellige linjer. tk. 3. Dybdekravet udtrykkes i termer af, på hvilket niveau en given studieaktivitet skal studeres, jf. 11, stk. 3. Dybdekravet opfyldes ved, at den studerende maksimalt må bestå studieaktiviteter svarende til 3 -point, som er klassificeret som introducerende. Desuden skal den studerende ud over specialet bestå videregående studieaktiviteter svarende til mindst 15 -point. tk. 4. Projektaktiviteter skal, ud over specialet, omfatte mindst 22,5 -point. tk. 5. Kursusaktiviteter, som kan indfri en linjes sammensætningskrav, fremgår af I- Universitetets kursusbase. tk. 6. tudienævnene fastsætter en koordineret pointspærring for kursusaktiviteter, som udelukker hinanden fx på grund af overlappende indhold. tk. 7. Hvor en studerende som led i den adgangsgivende bacheloruddannelse har erhvervet sig elementer af kandidatuddannelsen, kan disse elementer alene indfri sammensætningskrav, men ikke afkorte uddannelsens omfang. tk. 8. Yderligere sammensætningskrav er angivet i de linjespecifikke regler for hver af kandidatlinjerne. Kapitel 4 ksamen 18. I-Universitetet udsteder eksamensbevis for alle kandidatuddannelsens linjer. tk. 2. For eksamen gælder: 1) Bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, eknologi og Udvikling (eksamensbekendtgørelsen). 2) Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen). 7

8 3) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. tk. 3. Der henvises endvidere til: 1) I-Universitetets eksamensbestemmelser. 2) I-Universitetets regler og procedurer i forbindelse med klager. Kapitel 5 Andre bestemmelser Uddannelses- eller linjeskift 19. n studerende, som ønsker at skifte til en anden kandidatlinje eller uddannelse på I- Universitetet, søger om optagelse på den ønskede linje eller uddannelse efter samme regler, som gælder for alle andre, der søger om optagelse på I-Universitetet, i henhold til de til enhver tid gældende optagelsesregler for I-Universitetet. tk. 2. I-Universitetet kan tage alle registrerede oplysninger om den studerendes hidtidige uddannelsesforløb på I-Universitetet med i vurderingen af ansøgningen. tk. 3. Ved linjeskift overføres alle beståede studieaktiviteter automatisk under overholdelse af sammensætningskrav, jf. 17 til den nye kandidatlinje. tk. 4. Ved uddannelsesskift kan den studerende søge om at få overført beståede studieaktiviteter til den nye uddannelse. Meritoverførsel 20. Dele af uddannelsen kan godskrives ved meritoverførsel fra andre institutioner, dog maksimum 90 -point. tk. 2. Indholdet af den meritgivende aktivitet skal være i overensstemmelse med kandidatlinjens formål, og der skal foreligge dokumentation for fagområde, introducerende eller videregående niveau, -omfang og bedømmelse samt for, at den meritgivende aktivitet er på kandidatniveau (ikke bachelorniveau). tk. 3. Meritoverførte studieaktiviteter kan indgå i indfrielsen af en kandidatlinjes sammensætningskrav, forudsat disse har sammenligneligt fagligt niveau, omfang og indhold. tk. 4. pecialet kan ikke meritoverføres. tk. 5. tudienævnet kan begrænse omfang af meritoverførsel på baggrund af særlige kategorier af studieaktiviteter, fx i forbindelse med praktikbaserede studieaktiviteter. tk. 6. Meritering af studieaktiviteter fra andre institutioner kræver godkendelse af studienævnet. Orlov 21. Den studerende kan tidligst få orlov efter optjening af 30 -point efter ansøgning til studieadministrationen. tk. 2. Orlov efter optjening af 30 -point kan meddeles i op til 6 måneder af studieadministrationen. Orlov ud over 6 måneder kræver fornyet dispensation fra studieadministrationen. 8

9 tk. 3. Orlov inden optjening af 30 -point kan meddeles i tilfælde af længerevarende sygdom, barsel, adoption samt værnepligt. Ansøgning med relevant dokumentation sendes til studieadministrationen. tk. 4. Orlov inden optjening af 30 -point i særlige tilfælde ud over de nævnte i stk. 3, kræver godkendelse af studieadministrationen. Kompetenceforhold 22. De generelle kompetenceforhold for og inden for uddannelsen fremgår af I- Universitetets vedtægter, relevante aftaler om uddannelser mellem I-Universitetet og andre institutioner samt gældende love og bekendtgørelser. tk. 2. Den praktiske tilrettelæggelse af uddannelsen forestås af tre studienævn, nemlig tudienævnet for -business (BU), tudienævnet for værfaglig I-udvikling og tudienævnet IU. tk. 3. Hver kandidatlinje er underlagt præcis ét studienævn. Flere kandidatlinjer kan være underlagt samme studienævn, der også kan være studienævn for andre uddannelser på I- Universitetet. tk. 4. t studienævns ansvarsområder er, for hver af de linjer, der sorterer under studienævnet: 1. Regler for og krav til mål, sammensætning, indhold samt faglig og temporal progression af studieforløb. 2. Rekvirering, godkendelse, udbud, format, faglig klassificering og evaluering af studieaktiviteter og tilknyttede prøver, inkl. godkendelse af specielle tiltag til og former for studieaktiviteter og prøver. 3. Koordinering af kursusudbud med øvrige studienævn med henblik på at undgå kurser med stærkt overlappende indhold. 4. Koordinering af pointspærring med de øvrige studienævn på I-Universitetet. 5. Behandling af ansøgninger om merit og dispensation. 6. Udvikling og ajourføring af uddannelsens sigte, indhold og mål i henhold til videnskabelige, erhvervsmæssige og andre relevante udviklinger i samfundet, samt påse opfølgning af uddannelsesevalueringer. 7. Udarbejdelse af oplæg til nye studieordninger og udarbejdelse af oplæg til ændringer af eksisterende studieordninger. tk. 5. nhver studerendes deltagelse i en studieaktivitet og alle de dertil hørende eksamener er underlagt ét og kun ét studienævn på I-Universitetet, som følger. Hvis studieaktiviteten er en kursusaktivitet, er den studerendes deltagelse i aktiviteten og alle dertil hørende eksamener underlagt det studienævn, som kursusaktiviteten er underlagt. Hvis studieaktiviteten er en projektaktivitet eller et speciale, sorterer den studerendes deltagelse i aktiviteten og i eksamen deraf under det studienævn, som har godkendt den studerendes deltagelse i projektaktiviteten, jf. 13, stk. 5-6 og 15, stk. 1. tk. 6. I-Universitetet kan ansøge Ministeriet for Videnskab, eknologi og Udvikling om tilladelse til at fravige cand.it.-bekendtgørelsen som led i forsøg. amtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen. 9

10 Dispensation 23. I-Universitetet kan, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen og cand.it.-bekendtgørelsen, der ligger inden for I-Universitetets kompetenceområde, og som ikke er ufravigelige i forhold til cand.it.-bekendtgørelsen samt andre relevante love og bekendtgørelser. tk. 2. Den i stk. 1 fastlagte dispensationsbemyndigelse forvaltes af de tre studienævn, jf. 22, stk. 2, inden for det pågældende studienævns ansvarsområde, jf. 22. tk. 3. Ministeriet for Videnskab, eknologi og Udvikling kan dispensere fra cand.it.- bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde hvor I-Universitetet kan dispensere, jf. cand.it.-bekendtgørelsen 3, stk. 2, 5, stk. 2, og 17, stk. 2. Klager 24. Klager over I-Universitetets afgørelser efter cand.it.-bekendtgørelsen kan indbringes for Ministeriet for Videnskab, eknologi og Udvikling, når de vedrører retlige spørgsmål. tk. 2. Klager vedrørende I-Universitetets ikke-udliciterede linjer indgives til I- Universitetet. tk.3. Klager vedrørende I-Universitetets udliciterede linjer indgives til de pågældende universiteter. tk. 4. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. tk. 5. Hvis klagen ikke tages til følge af universitetet, og klageren fastholder klagen, udformer universitetet en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til Ministeriet for Videnskab, eknologi og Udvikling vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil. tk. 6. n klage skal være skriftlig og begrundet. tk. 7. Vedrørende klager henvises desuden til I-Universitetets regler og procedurer i forbindelse med klager. Kapitel 6 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser 25. Denne studieordning træder i kraft den 1. januar 2004 og har virkning for alle studerende, som optages på kandidatuddannelserne med studiestart efter denne dato. tk. 2. tuderende med studiestart før denne studieordnings ikrafttrædelse, har ret til at færdiggøre uddannelsen efter den studieordning, som var gældende ved studiestart. tk. 3. tuderende med studiestart før denne studieordnings ikrafttrædelse, kan ansøge i studieadministrationen om at færdiggøre uddannelsen efter denne studieordning, hvis dette kan lade sig gøre inden for 120 -point. tk. 4. Ved udstedelse af en ny studieordning eller ved væsentlige ændringer i denne studieordning fastsættes overgangsordninger i studieordningen. 10

11 Godkendt af rektor Mads ofte den 13. november