Perspektiver. for 50 % Vedvarende Energi i Region Midtjylland i 2025

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Perspektiver. for 50 % Vedvarende Energi i Region Midtjylland i 2025"

Transkript

1 Perspektiver for 50 % Vedvarende Energi i Region Midtjylland i 2025 Regional Udvikling 2012

2 Titel: Perspektivplan for 50 % vedvarende energi i Region Midtjylland i 2025 Udgiver: Region Midtjylland Regional Udvikling Perspektiver for 50 % vedvarende energi i Region Midtjylland i 2025 er udarbejdet af Region Midtjylland og PlanEnergi i et tæt samarbejde. Aalborg Universitet har bidraget med værdifuld sparring i forbindelse med EnergyPLAN- beregninger samt opgørelse af fjernvarmepotentialer og beskæftigelseseffekter. Med henblik på at skabe et godt forarbejde for perspektivplanen er der den 23. juni 2011 afholdt et dialogmøde med regionens kommuner og den 7. september 2011 et dialogmøde med indbudte energiselskaber, energiproducenter, vidensinstitutioner og øvrige energiaktører fra regionen. Til brug for dialogmøderne er der udarbejdet en række faglige baggrundsnotater. Herudover er der udarbejdet bilag med detaljerede data på planens ressourceopgørelser, beregningsforudsætningerne for de forskellige scenarier samt på beskæftigelseseffekten. Notaterne og bilagene kan downloades på: Udgivelsesår: Januar 2012 Udgave: 1. udgave Oplag: 400 Henvendelse vedrørende energiperspektivplanen: Region Midtjylland Ragional Udvikling Skottenborg Viborg Jørgen Krarup Telefon: Region Midtjylland Forside: Story2Media Aps Rettigheder: Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne rapport må kun ske efter aftale med forfatteren. Uddrag som: figurer, tabeller og citater er kun tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes tilsendt: Jørgen Krarup, 2 Grafisk Service 182

3 Forord Fremtidens energiforsyning er en af de helt store udfordringer for os. Vi ved, at jordens reserver af kul, olie og naturgas før eller siden vil være opbrugt, og at det derfor er nødvendigt at finde erstatning herfor. Vi ved også, at selvom kullet, olien og naturgassen på sigt vil blive opbrugt, så vil den fortsatte brug heraf påvirke jordens klima med uønskede konsekvenser til følge. Derfor er det ikke et mål i sig selv at opbruge de fossile ressourcer. Og endelig ved vi, at selvom vi omstiller vores energiforsyning til vedvarende energi, så kan vi også i fremtiden risikere at blive afhængig af andre landes energiressourcer, nu blot på biomasse. Der er i Danmark stor enighed om, at vi skal arbejde for at anvende mere vedvarende energi i vores energiforsyning, så vi i 2050 bliver uafhængige af kul, olie og naturgas. Dertil kommer, at det er regeringens målsætning, at Danmark allerede i 2035 er uafhængig af fossile brændsler i elog varmeforsyningen. Målsætningerne skal sikre, at vores afhængighed af energi fra andre lande ikke kommer til at udgøre en unødig stor forsyningsrisiko, og at vi reducerer vores påvirkning af jordens klima. Region Midtjylland har meget at tilbyde, når vi i regionen skal arbejde for omstilling til vedvarende energi og overkomme udfordringerne. Allerede i 2007 besluttede regionsrådet og Region Midtjyllands Vækstforum at arbejde for, at vedvarende energi i 2025 udgør mindst 50 % af regionens energiforbrug. Vedvarende energi udgør i dag 24 % af regionens energiforbrug, hvilket er over landsgennemsnittet, men dog fortsat meget langt fra at opfylde visionen. Det er derfor en ambitiøs målsætning, som vi har sat os for i Region Midtjylland. En vision om 50 % vedvarende energi i 2025 hjælper ikke meget, hvis visionen ikke omsættes til handling i det virkelige liv. Det er de konkrete handlinger, der betyder noget for os i hverdagen. Med denne perspektivplan ønsker Region Midtjylland derfor at sætte fokus på, hvorledes vi i regionen kan udnytte vores nuværende og fremtidige handlemuligheder for at nå målet. Herved kan vi skabe en bedre og mere bæredygtig region, og vi kan samtidig skabe vækst og erhvervsudvikling inden for grøn energi til gavn for regionens borgere. Perspektivplanen tegner et billede af regionens nuværende og fremtidige energilandskab og viser, hvorledes vi kan bevæge os fra visionen, over en opgørelse af regionens energiressourcer på biomasse, biogas, vindkraft, sol, jordvarme, geotermisk varme med videre, til en gennemgang af vores mest oplagte handlemuligheder, for til sidst at ende rejsen med at angive en mulig vej til at nå vores mål om 50 % vedvarende energi i Med perspektivplanen for 50 % vedvarende energi i Region Midtjylland i 2025 er det mit håb, at der hermed er peget på mulige veje til at realisere de tiltag, som ligger nærmest for, når vi i regionen skal bevæge os fra de nuværende 24 % vedvarende energi til de målsatte 50 %. Jeg ønsker god læselyst med perspektivplanen. Bent Hansen Regionsrådsformand 3

4 Indhold Resumé 5 Indledning 6 Regionens vedvarende energiressourcer i dag og i fremtiden 12 Ændringer i regionens energiinfrastruktur frem mod Fire scenarier for Region Midtjylland 25 Scenarie 1: De lavt hængende frugter 26 Scenarie 2: Ekstra udbygning med vindkraft 28 Scenarie 3: Ekstra udbygning med grøn gas 30 Scenarie 4: 50 % vedvarende energi i Beskæftigelseseffekt 37 Konklusion: Perspektiverne for Hvordan kommer vi videre i Region Midtjylland? 43 4

5 Resumé Region Midtjylland har en vision om, at vedvarende energi i 2025 udgør mindst 50 % af regionens energiforsyning. En opgørelse over regionens energiressourcer viser, at der i regionen findes et potentiale for biomasse svarende til cirka en tredjedel af regionens bruttoenergiforbrug i Herudover findes der meget store potentialer for vindenergi, solenergi, geotermisk varme og omgivelsesvarme (varmepumpeteknologi), som i princippet kun er begrænset af, hvor meget et vedvarende energisystem optimalt kan udnytte af disse ressourcer økonomisk og systemmæssigt. Ligeledes finder perspektivplanen, at der er god grund til fortsat at udnytte og udbygge den eksisterende energiinfrastruktur i regionen i form af fjernvarmesektoren, naturgasnettet og elsystemet. Perspektivplanen regner herefter på fire mulige scenarier for omstilling af regionen til 50 % vedvarende energi og finder følgende: Scenarie 1: Hvor langt kan vi nå med regionens egne energiressourcer og kun ved anvendelse af de enklest mulige tiltag? Scenariet kaldes De lavt hængende frugter. Beregninger på scenarie 1 viser, at regionen kan nå cirka 45 % i vedvarende energi stort set udelukkende ved anvendelse af regionens egne biomasseressourcer, den eksisterende vindmølleplanlægning og stort set alene ved brug af markedsmodne teknologier. Scenarie 2: Hvor langt kan vi nå ved at satse meget hårdt på udbygning af vindkraften i regionen og samtidig installere teknologier, der kan udnytte elproduktionen fra vindmøllerne (store varmepumper og elbiler)? Scenariet kaldes Ekstra udbygning med vindkraft. Beregninger på scenarie 2 viser, at regionen kan nå cirka 55 % i vedvarende energi ved en kraftig udbygning med vindmøller og ved kun at udnytte regionens eget biomassepotentiale. Scenariet forudsætter dog, at der på betydende måde anvendes teknologier som store varmepumper og elbiler, der aktuelt ikke er markedsmodne. Scenarie 3: Hvor langt kan vi nå ved at gøre som i scenarie 2 og samtidig udnytte stort set al vores biomasse til fremstilling af grøn gas, så vores energilagrings- og distributionskapacitet via naturgasnettet er størst mulig? Scenariet kaldes Ekstra udbygning med grøn gas. Scenarie 3 svarer til scenarie 2 med den tilføjelse, at regionens potentielle biomasse omdannes til grøn gas. Beregninger på scenarie 3 viser, at regionen kan nå op på cirka 70 % i vedvarende energi, men kun ved hjælp af en meget stor import af biomasse til forsyning af de tre centrale kraftværker i regionen. Scenarie 4: Hvordan når vi målet om 50 % vedvarende energi i 2025 ved en afbalanceret sammensætning af det bedste fra scenarie 1 3? Beregninger på scenarie 4 viser, at regionen kan nå over 50 % i vedvarende energi stort set alene ved anvendelse af regionens potentielle biomasseressource og ved planlægning for yderligere cirka 480 MW vindmøller ud over de cirka MW, der med kommunernes nugældende vindmølleplanlægning forventes at være installeret i regionen i fremtiden. Scenariet kan gennemføres ved stort set kun at anvende markedsmodne eller tæt på markedsmodne ressourcer og teknologier. Kun få af scenariets anvendte teknologier (store varmepumper og elbiler) er i dag underlagt deciderede økonomiske eller afgiftsmæssige barrierer. 5

6 Indledning Region Midtjylland har en vision om, at vedvarende energi allerede i 2025 udgør mindst 50 % af regionens energiforsyning. Visionen er ambitiøs, men ligger dog inden for den danske regerings målsætning om, at Danmark i 2050 er omstillet 100 % til vedvarende energi. En opfyldelse af visionen om 50 % vedvarende energi allerede i 2025 vil både kunne bidrage til at imødegå den fremtidige mangel på fossile brændsler, et voksende dansk problem med forsyningssikkerhed, et stigende globalt klimaproblem og samtidig kunne bidrage til at regionens mange virksomheder inden for energisektoren får bedre mulighed for at udvikle og afsætte både velkendte og nye energiteknologier på verdensmarkedet. Vi kan således samtidigt løse nogle af fremtidens helt store udfordringer og sideløbende skabe en bæredygtig erhvervsvækst i regionen, hvis vi går foran med en ambitiøs målsætning. Region Midtjyllands hidtidige indsats for vedvarende energi Region Midtjylland har siden 2007 arbejdet aktivt for at skabe vækst og erhvervsudvikling inden for den vedvarende energi. Nogle af verdens største vindmølleproducenter er placeret i regionen, regionen har en meget stor agroindustriel sektor og flere virksomheder er med i udviklingen af nye teknologier inden for den vedvarende energi. Region Midtjylland har således ideelle forudsætninger for at bygge videre på eksisterende traditioner og kompetencer inden for energiområdet. Med det udgangspunkt har regionens Vækstforum og Region Midtjylland siden 2007 aktivt støttet udvikling og demonstration af nye energiteknologier i samarbejde med produktionsvirksomheder, vidensinstitutioner, konsulentbranchen, myndigheder og andre for at skabe nye arbejdspladser og vækstmuligheder til gavn for regionens borgere. Fra 2007 og frem til i dag er der igangsat mere end 40 større udviklings- og demonstrationsprojekter inden for vedvarende energi i regionen for i alt knap 350 mio. kr., hvoraf regionen har bidraget med de ca. 75 mio. kr. Resten af midlerne er søgt fra andre offentlige støttemuligheder eller fremkommet som privat finansiering fra især de deltagende virksomheder. Herudover har regionen som led i arbejdet for at fremme vedvarende energi ladet udarbejde energi- og klimaregnskaber for alle 19 kommuner i regionen, hvor der er tilstræbt regnskaber med en høj detaljeringsgrad og kvalitet. Hovedparten af regionens kommuner har anskaffet sig regnskaberne fra regionen og anvendt disse i arbejdet med udvikling af kommunale handlingsplaner for vedvarende energi og klima. Der er således allerede forud for udarbejdelsen af perspektivplanen igangsat en lang række aktiviteter på energiområdet i såvel regionen som i de enkelte kommuner. Figur 1 viser andelen af vedvarende energi i kommunernes energiforsyning. Det er vigtigt at være opmærksom på, at den nuværende andel af vedvarende energi i kommunerne overvejende er historisk betinget og ikke et udtryk for kommunernes aktuelle mål og ambitioner for fremtiden. 6

7 36 % Skive 38 % Lemvig 39 % Struer 19 % Viborg 41 % Randers 39 % Norddjurs 39 % Holstebro 44 % Herning 28 % Ringkøbing-Skjern 11 % Silkeborg 26 % Ikast-Brande 32 % Favrskov 16 % 27 % Århus Skanderborg 18 % 18 % Odder Horsens 43 % Syddjurs 43 % Samsø 24 % Hedensted Figur 1: Andel vedvarende energi i kommunerne i Region Midtjylland i Det seneste energiregnskab viser, at Region Midtjylland i 2009 som helhed brugte 24 % vedvarende energi i energiforsyningen. Tallet ligger over landsgennemsnittet på ca. 17 %, men langt fra målet om 50 %. Og udviklingen er de seneste år kun gået langsomt fremad. Fra 2006 og frem til og med 2009 er den vedvarende energis andel af det samlede energiforbrug i regionen kun vokset med cirka 1 procentpoint om året. Så alt taler for, at der skal gøres en ekstraordinær indsats, hvis vi skal nå 50 % vedvarende energi allerede i 2025 og slutteligt 100 % i TWh/år Vedvarende energi Fossile brændsler Figur 2: Udviklingen i anvendelse af vedvarende energi og fossile brændsler i Region Midtjylland fra 2006 til

8 Formålet med perspektivplanen Formålet med perspektivplanen er at tegne et billede af, hvorledes vi med udgangspunkt i regionens egne ressourcer og især de markedsmodne teknologier kan bevæge os fra de nuværende 24 til 50 % vedvarende energi. Perspektivplanen fokuserer således først og fremmest på de initiativer og handlinger, som vi har størst mulighed for at begynde realiseringen af - måske allerede i morgen eller i det mindste inden for de allernærmeste år. Det betyder ikke, at teknologier og ressourcer, der først kan forventes at blive introduceret og markedsmodne inden for en længere tidshorisont, er uinteressante og dermed fravalgt. Alle teknologier, der før eller siden bliver markedsmodne, er relevante og interessante, og de vil før eller siden blive taget i brug i relevant omfang. Men hvis vi skal fokusere på at handle i den nærmeste fremtid, så kommer vi ikke uden om at starte med de ressourcer og teknologier, der allerede er markedsmodne eller er tæt på at være det. Perspektivplanen sætter fokus på: Regionens egne energiressourcer, som i dag primært er vindkraft, sol, biogas, biomasse, affald, geotermisk varme og omgivelsesvarme (fx jordvarme). Fortsat udvikling og udnyttelse af den eksisterende infrastruktur, som først og fremmest er fjernvarmen, naturgasnettet og elsystemet. Markedsmodne energiteknologier (og tæt på markedsmodne teknologier). Initiativer der kan omsættes til konkrete handlinger og investeringer fra i morgen eller inden for de allernærmeste år. Selv om perspektivplanen som udgangspunkt sætter fokus på regionens egne ressourcer, vil det også i fremtiden gælde, at der vil blive eksporteret og importeret energi over regionens grænser. For eksempel vil der i mange år fremover og måske i al fremtid blive importeret biomasse til Danmark fra andre lande og kontinenter, ligesom der vil blive udvekslet el med vores nabolande via de store transmissionskabler. Men det ændrer ikke ved, at det er hensigtsmæssigt, at vi allerede nu begynder at udvikle mulighederne for at udnytte og optimere vores egne ressourcer mest muligt. I en fremtid, hvor der forventeligt vil blive knaphed på for eksempel biomasse, er det vigtigt, at vi kan udnytte egne ressourcer og derved øge vores valgmuligheder og reducere afhængigheden af andre. Årsagen til at det er vigtigt også at fokusere på vores energiinfrastruktur er, at fremtidens energiforsyning i højere grad udgøres af et integreret energisystem bestående af en mangfoldighed af teknologier, hvor der er behov for stor fleksibilitet og gode opsamlings- og distributionsmuligheder. Fortsat udvikling og udbygning af vores infrastruktur må forventes at være en god investering, idet en veludviklet infrastruktur til opsamling, lagring og distribution af energi altid vil kunne anvendes, uanset om vores energikilde er vind, sol, affald, geotermisk varme, overskudsvarme, biomasse eller andet. Markedsmodne teknologier er teknologier, der udgør en god eller fornuftig forretning for investoren. Der findes allerede i dag vedvarende energiteknologier, der er markedsmodne og som faktisk også allerede er realiseret i regionen i dag. Eksempler herpå er storskala solvarme i Brædstrup og Ringkøbing, biogas i blandt andet Thorsø, Lemvig og Maabjerg, et stort antal vindmølleprojekter over alt i kommunerne, biomasse på de centrale kraftværker i Herning og Randers, biodiesel i Hedensted og flere andre projekter. Med baggrund i den generelle politiske vilje i Danmark til at arbejde for omstilling til grøn energi, må det forventes, at flere grønne energiprojekter fremover vil blive rentable. Det vil forventeligt gælde især vind, solvarme, biogas, varmepumpeteknologi, biomasse på de centrale kraftværker og måske også biomasse på andre værker i et vist omfang. 8

9 Indholdet i perspektivplanen Indholdet i perspektivplanen tegner et billede af, hvorledes vi med udgangspunkt i regionens egne ressourcer og ved brug af markedsnære teknologier kan nå frem til 50 % vedvarende energi. Perspektivplanen er således grundlæggende en ressourceopgørelse og en beregning på forskellige scenarier for 50 % vedvarende energi. Til beregninger på de forskellige scenarier er anvendt analysemodellen EnergyPLAN, som er et værktøj til energianalyse, der gennemregner et energisystem time for time gennem et helt år. Derved tages højde for døgn-, uges- og årsvariationer i vindmølleproduktionen, energiforbruget, sollyset, udendørstemperaturerne og så videre. De gennemførte beregninger i perspektivplanen giver således et troværdigt billede af, hvor langt det er muligt at løfte andelen af vedvarende energi i fremtiden. Perspektivplanen fokuserer på markedsmodne teknologier, men perspektivplanen undersøger ikke de samfundsøkonomiske konsekvenser af de forskellige scenarier. Dette skyldes dels, at visionen om 50 % vedvarende energi allerede er politisk vedtaget, dels at andre undersøgelser allerede har vist, at merprisen for omstilling til et samfund uden brug af fossile brændsler samlet set er beskeden. Regionens energiforbrug i dag og i fremtiden I dagligdagen anvender vi de såkaldte energitjenester i form af fx rumopvarmning, belysning og transport. Hvis vi i fremtiden ønsker at forbruge flere af disse tjenester, vil vi samtidig også øge vores brændselsforbrug, med mindre vi kan effektivisere energiomsætningen. Et øget forbrug af energitjenester indebærer således, at vi må effektivisere vores energiomsætning, hvis et øget forbrug af brændsler skal undgås. Brændsel Kul Olie Naturgas Træ Affald Vind Osv. Energiomsætning Kraftvarmeværk Oliefyr Gasfyr Industrikedel Bil Osv. Slutforbrug Elforbrug Varmeforbrug Procesenergi Transport Figur 3: Brændsler (bruttoenergiforbrug) omsættes til et slutforbrug (energitjenester). Prognoser peger på, at vi vil øge forbruget af transport ganske voldsomt helt frem til 2050, ligesom vi vil øge forbruget af el ganske kraftigt. Derimod forventes behovet for rumopvarmning at blive formindsket på grund af mere effektive boliger, mens industriens behov vil være stort set uændret frem til Den forventede udvikling for regionen er illustreret i figur 4. 9

10 Index Transport vej/bane Transport fly Transport sø (indenrigs) Elproces 20 Industriel procesvarme Opvarmning Figur 4: Fremskrivning af Region Midtjyllands behov for energitjenester, jf. Risø DTU. Uden effektivisering af vores nuværende energiomsætningsteknologier eller et egentligt teknologiskift til nye og grundlæggende mere effektive teknologier, vil udviklingen føre til et stigende brændselsforbrug. Denne udvikling er illustreret i figur TWh/ år Ref Ref Figur 5: Fremskrivning af Region Midtjyllands brændselsforbrug (bruttoenergiforbrug), alene baseret på forventet udvikling i slutforbruget. 10 Heldigvis vil vi fremover kunne dække vores behov for energitjenester mere effektivt end i dag. Fagfolk forventer, at vores energiomsætningsteknologier bliver stadig bedre og mere effektive i årene fremover. Tager vi også højde for denne udvikling, når vi frem til et fremtidigt forbrug af brændsler som skitseret i figur 6.

11 TWh/ år Ref Ref Figur 6: Region Midtjyllands brændselsforbrug ved uændret teknologivalg, men ved betydelig energieffektivisering af eksisterende teknologier. Vi kan se, at det samlede forbrug af brændsler frem mod 2025 på grund af forventede effektiviseringer i energiomsætningen kan reduceres på trods af et stigende behov for energitjenester. Frem mod 2050 stiger behovet for energitjenester i blandt andet transportsektoren dog så meget, at forbruget af brændsler igen vil nærme sig 2009-niveauet. Dette lægger et yderligere pres på os, når vi fra 2025 til 2050 skal bevæge os fra 50 til 100 % vedvarende energi. Hvis det på den lange bane frem mod 2050 skal sikres, at forbruget af brændsler ikke stiger igen, kommer vi forventeligt ikke uden om et egentligt teknologiskift på nogle områder. Et væsentligt teknologiskift på transportområdet kan fx bestå i at erstatte vores nuværende meget ineffektive benzin- og dieselmotorer i køretøjer med de langt mere effektive elmotorer. Sker denne omlægning derimod ikke, kan vi forvente en udvikling i energiforbruget, som skitseret i figur 7. Særligt den kraftige stigning i energiforbruget i transportsektoren vil i givet fald blive en meget stor udfordring TWh/ år Ref Ref Individuel opvarmning Kollektiv el- og varmeforsyning Industri Transport 2009 Figur 7: Region Midtjyllands brændselsforbrug i forskellige sektorer ved uændret teknologivalg (samme teknologier som vi kender i dag), men med betydelige energieffektiviseringer af de eksisterende energiomsætningsteknologier. 11

12 Regionens vedvarende energiressourcer i dag og i fremtiden Vedvarende energi er en fællesbetegnelse for energiformer, der ikke har begrænsede reserver. De fleste vedvarende energiformer stammer fra solen. Det drejer sig i Danmark foruden solenergi om blandt andet vindenergi, jordvarme og biobrændsler. Geotermisk energi, hvor jordens naturlige udskillelse af varme udnyttes til fjernvarmeproduktion, defineres også som vedvarende energi. I dette kapitel beskrives potentialet for udnyttelse af vedvarende energi i Region Midtjylland. Der er i kortlægningen lagt særligt vægt på biomassepotentialet og potentialet for mere vindkraft på land. Potentialer for solvarme, varmepumper og geotermi er beskrevet mere overordnet, da de regionale vilkår for disse teknologier er sammenlignelige med de, der gør sig gældende for landet som helhed. Detaljerede data på de nævnte potentialer kan downloades fra Biomasse Omtrent 65 % af regionens samlede areal på km² er opdyrket. På de store landbrugsarealer er der et meget stort potentiale for lokal biomasseproduktion til energiformål både inden for rammerne af den eksisterende arealanvendelse og ved at udnytte eksisterende landbrugsarealer til decideret produktion af egentlige energiafgrøder. Regionens biomasseresource kan imidlertid ikke alene udgøre den hele og endelige vej til 50 eller 100 % vedvarende energi. Biomasse er såvel regionalt som globalt en begrænset ressource, der må anvendes med omtanke. Det indebærer, at vi langsigtet må anstrenge os mest mulig for at udnytte de teknologier, der ikke i samme grad er begrænsede. Disse teknologier er for eksempel vindkraft, solvarme, solceller og bølgekraft. Selv om vi i regionen i dag kun udnytter cirka 1/3 af det fulde potentiale, kan det i praksis blive en betydelig udfordring at udnytte det fulde potentiale. For det første skal biomassen kunne produceres på en måde, der gør den konkurrencedygtig med importen fra udlandet. Det er sandsynligt, at fremtidens energiforsyning ikke kun bliver lokalt baseret. Der vil forventeligt også i fremtiden blive handlet med energiressourcer og energiprodukter på tværs af regioner, lande og verdensdele. Der kan således i al tid fremover forventes konkurrence fra udenlandsk produceret biomasse. For det andet skal fødevareproduktionen kunne opretholdes, og natur og miljø beskyttes. Det er således en udfordring at kunne øge produktionen af biomasseressourcer til energiformål, uden at dette sker på bekostning af natur, miljø og fødevareproduktion. I den følgende opgørelse af biomassepotentialet medtages både udnyttelse af restprodukter fra land- og skovbruget samt dyrkning af deciderede energiafgrøder. Biogas fra husdyrgødning Udnyttelse af husdyrgødning til biogasproduktion har en række afledte miljø- og klimafordele. For det første reduceres landbrugets metan-, CO2- og lattergasemission. Metan og lattergas er kraftige drivhusgasser. For det andet forbedres kvælstofudnyttelsen, hvilket kan mindske udvaskning af næringsstoffer til overfladevandet og grundvandet og derved medvirke til at reducere landbrugets påvirkning af miljø og natur. Dertil kommer, at lugtgener ved gylleudbringning kan reduceres betydeligt. 12

13 Figur 8 viser på kommuneniveau potentialet for lokal biogasproduktion fra husdyrgødning under antagelse af, at 75 % af den årlige produktion af husdyrgødning udnyttes til biogasproduktion. Til sammenligning er det regeringens mål, at 50 % af landets husdyrgødning i 2020 behandles i biogasanlæg. 7 % Skive 8 % Lemvig 7 % Struer 7 % Viborg 3 % Randers 5 % Norddjurs 6 % Holstebro 7 % Herning 11 % Ringkøbing-Skjern 3 % Silkeborg 6 % Ikast-Brande 4 % Favrskov 1 % 3 % Århus Skanderborg 6 % 3 % Odder Horsens 5 % Syddjurs 7 % Samsø 4 % Hedensted Figur 8: Potentiel biogasproduktion fra husdyrgødning angivet som andel af kommunernes samlede brændselsforbrug. Selvom bidraget fra husdyrgødning i langt hovedparten af kommunerne kun ligger på et encifret niveau af det samlede brændselsforbrug, så er der alligevel tale om en væsentlig ressource, der bør udnyttes. Som vi skal se nedenfor, er der nemlig ikke nogen enkelt biomasseressource i regionen, der er meget dominerende. Der er i sidste ende tale om at udnytte og optimere flere mindre og mellemstore ressourcetyper inden for biomasseområdet, som til sammen kan give et betragteligt bidrag til vores energiforsyning. Skove, hegn og haver Der hentes i dag store mængder biomasse i de danske skove, hegn og haver til energiformål. Hvor meget der præcist hentes er usikkert. Dette gælder særligt den mængde biomasse, som udnyttes af private. Figur 9 viser den totale regionale ressource fra både den allerede udnyttede biomasse og det uudnyttede potentiale. Hvor stor en del af det uudnyttede potentiale, der reelt er til rådighed for energiformål, vil i sidste ende afhænge af, hvor megen biomasse der ønskes efterladt i skovbunden af hensyn til levevilkår for dyr og planter. 13

14 5 % Skive 8 % Lemvig 4 % Struer 9 % Viborg 4 % Randers 12 % Norddjurs 8 % Holstebro 10 % Herning 11 % Ringkøbing-Skjern 9 % Silkeborg 13 % Ikast-Brande 8 % Favrskov 1 % 7 % Århus Skanderborg 7 % 4 % Odder Horsens 13 % Syddjurs 10 % Samsø 5 % Hedensted Figur 9: Potentiale for biomasse til energi fra skove, hegn og haver. Potentialet er angivet på kommuneniveau som en andel af kommunernes samlede brændselsforbrug. Selvom der er usikkerhed omkring, hvor store ressourcer der rent faktisk kan hentes i skovene, så er der på den anden side meget der tyder på, at energiudnyttelsen fra de danske skove kan øges væsentligt i årene fremover ved anvendelse af allerede eksisterende viden og teknologi og uden at dette vil gå ud over produktionen af gavntræ og skovens funktion som levested for dyr og planter. Men selv om produktionen af energitræ kan øges, tilbagestår der fortsat en betydende udfordring med at få etableret produktionen på et tilstrækkeligt solidt forretningsfundament. Energiafgrøder Den danske bruttoeksport af korn har i perioden varieret på mellem 10 og 20 % af den samlede årlige kornproduktion. Det antages derfor, at 15 % af regionens kornareal kan udtages til energiproduktion, uden at der herved ændres på landbrugets hovedrolle som foder- og fødevareproducent. Figur 10 viser potentialet for produktion af energiafgrøder på 15 % af det nuværende kornareal. Kornarealet udgør i dag cirka halvdelen af det samlede dyrkede landbrugsareal. Regions landbrugsareal udgør cirka ha, hvoraf i størrelsesordenen ha anvendes til kornproduktion. 15 % af kornarealet ligger således med de variationer der er fra år til år - i en størrelsesorden på cirka ha. Det på figur 10 viste beregnede potentiale er baseret på dyrkning af højproduktive afgrøder som eksempelvis pil, elefantgræs eller majs. Opgørelsen i figur 10 er baseret på den dyrkningsform og efterfølgende udnyttelse, der vil give størst mulig energiudbytte pr. ha. Såfremt der eksempelvis dyrkes andre afgrøder, eller biomasseressourcen udnyttes til produktion af biobrændstoffer til transport i stedet for til simpel forbrænding til el- og varmeproduktion, vil det samlede potentiale for energiproduktionen i givet fald være mindre end vist på figuren. 14

15 10 % Skive 11 % Lemvig 14 % Struer 8 % Viborg 9 % Randers 15 % Norddjurs 9 % Holstebro 11 % Herning 15 % Ringkøbing-Skjern 5 % Silkeborg 10 % Ikast-Brande 12 % Favrskov 2 % 7 % Århus Skanderborg 16 % 5 % Odder Horsens 12 % Syddjurs 15 % Samsø 10 % Hedensted Figur 10: Potentiale for biomasse til energi fra højproduktive energiafgrøder på 15 % af kornarealet. Potentialet er angivet på kommuneniveau som en andel af kommunernes samlede brændselsforbrug. Det ses af figur 10, at de mørkegrønne farver er mere dominerende her, hvilket indikerer, at deciderede energiafgrøder kan blive en af fremtidens større kilder til biomasse i regionen. Bagsiden er som sagt, at der skal trækkes cirka ha landbrugsjord ud af fødevareproduktionen udelukkende af hensyn til energiformål. I forlængelse heraf kommer en række udfordringer med hensyn til, hvor sådanne arealer til produktion af deciderede energiafgrøder skal placeres. På den ene side kan arealer med fx energipil og elefantgræs udnyttes til at reducere landrugets udledning af næringsstoffer til åer, søer og fjorde ved at placere dyrkningsområderne hensigtsmæssigt i forhold til overfladevand. På den anden side kan energiafgrøder få en betydende uønsket indvirkning på landskabet, idet der ofte er tale om afgrøder, der er høje og dermed meget synlige. Hvor sådanne arealer til energiagrøder i givet fald skal placeres, skal ikke afgøres her. Her nævnes blot hensynet til landskabet, som er en problemstilling, der også hører med til det samlede billede. Alternative afgrøder med et stort energiindhold, men med knap så markant indvirkning på landskabet kan være majs og sukkerroer. Halm Figur 11 viser det samlede potentiale for anvendelse af halm til energiproduktion fordelt på regionens kommuner. Det er antaget, at ca. 80 % af den samlede halmressource kan udnyttes til energiformål. Dette er det maksimale potentiale, da ikke al halm kan bjærges, og dele deraf skal anvendes til strøelse i stalde. Hertil kommer hensynet til ikke på længere sigt at udtømme jordens kulstofpulje ved overudnyttelse af halmen. Halm er i sammenligning med husdyrgødning og energi fra skove, hegn og haver en af de mindre ressourcer. Til gengæld er det en af de nemmere ressourcer at indsamle og distribuere. 15

16 7 % Skive 5 % Lemvig 11 % Struer 2 % Viborg 9 % Randers 14 % Norddjurs 4 % Holstebro 6 % Herning 8 % Ringkøbing-Skjern 3 % Silkeborg 6 % Ikast-Brande 12 % Favrskov 2 % 6 % Århus Skanderborg 17 % 5 % Odder Horsens 11 % Syddjurs 11 % Samsø 10 % Hedensted Figur 11: Potentiale for biomasse til energi fra halm. Potentialet er angivet på kommuneniveau som en andel af kommunernes samlede brændselsforbrug. Halm er ofte nævnt som en ressource, der kan anvendes i fx de store kulfyrede centrale kraftværker (fx Studstrupværket ved Aarhus). Halm kan delvist fortrænge kul fra disse anlæg og således medvirke til at reducere især påvirkningen af vores klima fra afbrændingen af kul. Men det fremgår også af figur 11, at der trods alt er tale om en forholdsvis beskeden ressource i flertallet af kommunerne. Når det yderligere tages i betragtning, at halm i fremtiden også kan anvendes til fremstilling af den såkaldte anden-generations bioethanol til iblanding i benzin, kan der på længere sigt blive betragtelig konkurrence om denne forholdsvis sparsomme ressource. Det er derfor i almindelighed ikke uden interesse, hvordan vi vælger at anvende vores forskellige ressourcer. Efterafgrøder Det primære formål med efterafgrøder er at reducere tabet af kvælstof fra landbruget. Dertil kommer, at efterafgrøder blandt andet kan øge kulstofopbygningen i jorden og reducere behovet for jordbearbejdning og behovet for kunstgødning. I Region Midtjylland behøver en udhulning af jordens kulstofpulje på kortere sigt ikke nødvendigvis at udgøre et større problem, idet jordens kulstofpulje aktuelt er meget stor. På længere sigt er det imidlertid vigtigt, at energiudnyttelsen fra jorden tilrettelægges på en sådan måde, at jordens kulstofpulje ikke udhules og jorden dermed forarmes. Under gunstige betingelser er det muligt af afhøste efterafgrøder til biogasproduktion. I opørelsen i figur 12 er det antaget, at der kan dyrkes efterafgrøder til biogasproduktion på 25 % af kommunernes kornareal. 16

17 3% Skive 3% Lemvig 3% Randers 3% Viborg 4% Struer 3% Holstebro 4% Syddjurs 3% Favrskov 1% 3% Herning 4% Ringkøbing-Skjern 5% Norddjurs Silkeborg 1% Århus 2% Skanderborg 3% Ikast-Brande 2% Horsens 5% Odder 4% Samsø 3% Hedensted Figur 12: Potentiale for biomasse til energi fra efterafgrøder. Potentialet er angivet på kommuneniveau som en andel af kommunernes samlede brændselsforbrug. Det samlede biomassepotentiale i fordelt på kommuner Figur 13 viser det samlede potentiale for anvendelse af lokalt produceret bioenergi fordelt på regionens kommuner. 32 % Skive 35 % Lemvig 28 % Randers 29 % Viborg 41 % Struer 30 % Holstebro 44 % Syddjurs 39 % Favrskov 21 % 38 % Herning 49 % Ringkøbing-Skjern 51 % Norddjurs Silkeborg 6% Århus 26 % Skanderborg 38 % Ikast-Brande 19 % Horsens 50 % Odder 47 % Samsø 32 % Hedensted Figur 13: Det samlede potentiale for biomasse til energi fordelt på regionens kommuner og angivet som en andel af kommunernes samlede brændselsforbrug. 17

18 Figur 13 viser, at potentialet for biomasse til energiproduktion for alle kommunerne i Region Midtjylland generelt er stort. Det gælder dog i sagens natur særligt for regionens store landkommuner. Figuren indeholder foruden de gennemgåede potentialer for udnyttelse af husdyrgødning, skove, energiafgrøder, halm og efterafgrøder også udnyttelse af enggræs fra lavbundsarealer til biogasproduktion. Enggræs fra lavbundsarealer er et eksempel på en af de meget små ressourcer (udgør potentielt cirka en halv procent af regionens årlige brændselsforbrug). Enggræs kan hvert år høstes maskinelt på de åbne, lavbundede enge og transporteres til biogasanlæg, hvor det sammen med husdyrgødning kan omsættes til biogas. I øjeblikket tyder det på, at en forretningsmæssig udnyttelse af denne ressource til energiformål er inden for mulighedernes rækkevidde, når der også tages højde for sidegevinster i form af naturpleje og fosforfjernelse gennem høstplejen. Dette fremgår af det af Region Midtjylland støttede udviklingsprojekt Biogas og økologisk gødning fra engarealer. Dette projekt - hvor beskeden ressourcen end måtte være - er et eksempel på, at udnyttelse af regionens egne ressourcer kan udvikles på et forretningsmæssigt grundlag. Det samlede biomassepotentiale i Region Midtjylland Figur 14 viser det samlede kortlagte potentiale for produktion af biomasse til energiformål i hele Region Midtjylland. Potentialet er på figuren sammenholdt med det nuværende regionale biomasseforbrug for de enkelte biomassetyper. Det totale biomassepotentiale for regionen er opgjort til cirka 12,4 TWh/år, hvoraf cirka en tredjedel udnyttes til energiformål i dag. Dertil kommer organisk affald, som i dag udnyttes til energiformål. Den organiske del af affaldsforbrændingen i regionen udgør cirka 1 TWh/år. Til sammenligning var det samlede brændselsforbrug i regionen i 2009 på cirka 45 TWh. Energiindholdet i regionens samlede biomassepotentiale og i det organiske affald svarer således i runde tal sammenlagt til cirka en tredjedel af regionens totale årlige brændselsforbrug. Dette er en betragtelig ressource, men også en ressource der i sidste ende er begrænset af andre samfundsmæssige behov og interesser. Energi fra biomasse er i skarp konkurrence med anvendelse af de samme jordarealer til fødevareproduktion, produktion af råstoffer til fremtidens bio-materialer, natur- og miljøinteresser, fritidsinteresser og hensynet til byudvikling og infrastruktur. Regionens biomasseressource hvor stor den end måtte være bør således anvendes med omtanke. 4,0 3,5 3,0 2,5 TWh/år 2,0 1,5 1,0 0,5 Potentiale 0,0 Husdyrgødning Organisk affald Enggræs Efterafgrøder Halm Skove, hegn og haver Energiafgrøder Udnyttet 18 Figur 14: Potentiale for brug af biomasse til energiformål for hele Region Midtjylland.

19 Vindkraft I Danmark opstilles der både vindmøller på land og på havet. Med perspektivplanen ønsker Region Midtjylland at sætte fokus på den del af vindmølleplanlægningen, som kommunerne og de regionale aktører har direkte indflydelse på. Det drejer sig i alt væsentlighed om de landbaserede møller samt i nogen udstrækning de kystnære møller. Kun de kystnære møller ved Samsø og Lemvig Kommuner er medtaget i opgørelsen nedenfor. Det sker med den begrundelse, at disse møller er placeret meget tæt på kommunegrænserne. Elproduktion fra vindkraft i 2009 Der er rigtig gode muligheder for udnyttelse af vindkraft i Region Midtjylland. Figur 15 angiver, hvor stor en andel af det lokale elforbrug, der i 2009 på årsbasis blev dækket af vindkraft i regionens kommuner. I flere af de store landkommuner i den vestlige og nordlige del af regionen produceres der på årsbasis el svarende til over halvdelen af det lokale elforbrug. For regionen som helhed blev 25 % af elforbruget for kalenderåret 2009 dækket af vindkraft fra regionens vindmøller. 63 % Skive 90 % Lemvig 67 % Struer 15 % Viborg 56 % Randers 32 % Norddjurs 26 % Holstebro 25 % Herning 48 % Ringkøbing-Skjern 7 % Silkeborg 16 % Ikast-Brande 27 % Favrskov 1 % 8 % Århus Skanderborg 26 % 1 % Odder Horsens 15 % Syddjurs 450 % Samsø 15 % Hedensted Figur 15: Andel af kommunernes lokale elforbrug, der i 2009 blev dækket af vindkraft. Der er i 2009 installeret vindmøller i Region Midtjylland med en samlet effekt på cirka 930 MW. 19

20 Elproduktion fra vindkraft ved fuld gennemførelse af gældende vindmølleplaner Kommunerne i regionen har vedtaget meget ambitiøse planer for vindkraftudbygningen i de kommende år, som betyder at eldækningsgraden fra vindkraft stiger betydeligt. Hvis kommunernes planlægning gennemføres i den nuværende form, vil regionens vindmøllebestand i 2025 bestå af: 1) først og fremmest nye vindmøller på nye placeringer, 2) i et vist omfang nye møller, der har erstattet udtjente møller opstillet før 2011 og 3) i et mindre omfang bevarede møller, der er opstillet før Figur 16 angiver, hvor stor en andel af det lokale elforbrug, der vil være dækket af vindkraft i regionens kommuner i 2025, hvis kommunernes gældende planlægning gennemføres i den nuværende form. Eldækningsgraden fra vindkraft vil for regionen som helhed stige fra 25 % i 2009 til cirka 65 % af elforbruget på årsbasis i 2025, når planerne realiseres i den nuværende form. 94 % Skive 282 % Lemvig 190 % Struer 61 % Viborg 91 % Randers 113 % Norddjurs 53 % Holstebro 72 % Herning 135 % Ringkøbing-Skjern 7 % Silkeborg 118 % Ikast-Brande 39 % Favrskov 4 % 8 % Århus Skanderborg 26 % 17 % Odder Horsens 19 % Syddjurs 450 % Samsø 44 % Hedensted Figur 16: Andel af kommunernes lokale elforbrug, der kan dækkes af vindkraft ved fuld gennemførelse af kommunernes nugældende vindmølleplaner. Ved realisering af de nugældende vindmølleplaner vil der i 2025 være installeret cirka MW ud over de i dag eksisterende cirka 930 MW, svarende til alt i alt cirka MW. Solvarme Potentialet for udnyttelse af solvarme er stort og vil i praksis være begrænset af eksisterende konkurrerende varmekilder og omkostningen ved at gemme sommerens produktion til om vinteren, hvor varmebehovet er størst. Der er de senere år etableret flere store solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion i Region Midtjylland og flere er på vej. Det regionale potentiale for solvarme er bestemt med udgangspunkt i Dansk Solvarme Forenings Solvarme Handlingsplan (for Danmark) fra I handlingsplanen angives et potentiale for små husstandssolvarmeanlæg beliggende uden for fjernvarmeområder på op til 8 % af den individuelle opvarmning i For store solvarmeanlæg til produktion af fjernvarme er der angivet et potentiale på op til 18 % af den samlede fjernvarmeproduktion i

21 Varmepumper Varmepumper kan både etableres som små husstandsvarmepumper til individuel boligopvarmning og som store varmepumper til fjernvarmeproduktion. For små varmepumper til individuel boligopvarmning uden for kollektivt varmeforsynede områder har Energinet.dk vurderet potentialet til 15 % af den individuelle opvarmning i 2025 og op til 80 % i Potentialet for store varmepumper til fjernvarmeproduktionen begrænses i praksis af adgang til brugbare varmekilder fra omgivelsesvarme som industrispildvarme, grundvand, spildevand og for eksempel havvand. Det regionale potentiale er nærmere undersøgt for regionens decentrale kraftvarmeværker i det regionale udviklingsprojekt Naturgassens afløser. Af projektet fremgår, at der potentielt kan etableres store varmepumper på op mod 40 % af kraftvarmeværkerne i regionen. En realisering af det fulde potentiale for store varmepumper vil kunne dække op mod 20 % af det samlede fjernvarmebehov i regionen. Geotermi Potentialet for geotermi er meget stort. I Energistyrelsens rapport fra 2009, Geotermi Varme fra jordens indre, er det teoretiske potentiale for områder i Region Midtjylland opgjort til cirka 60 % af den samlede fjernvarmeproduktion. Dette siger dog ikke noget om det realiserbare potentiale, da eventuelle konkurrerende varmekilder fra for eksempel affaldsforbrænding og kraftvarmeanlæg vil kunne gøre det mindre interessant at udnytte geotermisk varme i praksis. Hertil kommer, at økonomien for nye geotermiprojekter generelt er meget vanskelig at forudsige, fordi kendskabet til de faktiske forhold i undergrunden i flere kilometres dybde som udgangspunkt er meget usikkert. Der pågår i dag konkrete arbejder med geotermiprojekter i regionen i Viborg og Skive kommuner, som ved deres realisering kan medvirke til at kaste lys over det faktiske regionale potentiale. Solceller Tidligere skulle solcelleanlæg i Danmark have en tillægsfunktion, for eksempel som eksklusivt facademateriale eller lignende, før de var økonomisk attraktive. I de sidste par år er prisen på anlæggene dog faldet markant, samtidig med at der fortsat er særligt fordelagtige afregningsvilkår for elproduktion fra solceller. Udviklingen har betydet, at der i disse år sælges mange anlæg til især private husstande. Såfremt priserne på solceller falder yderligere, kan solceller komme til at spille en betydelig rolle i fremtidens elforsyning. Energinet.dk skønner potentialet til at udgøre cirka 0,5 % af elproduktionen i 2025 og op til 5 % i

22 Ændringer i regionens energiinfrastruktur frem mod 2025 Der er tre centrale kollektive energisystemer i Danmark og i Region Midtjylland. Det drejer sig om fjernvarmesystemet, gassystemet og elsystemet. Ved siden af de kollektive forsyninger har vi de individuelt forsynede husstande og virksomheder, som har egen varmeforsyning og i nogle ganske få tilfælde også egen elforsyning. De individuelt varmeforsynede husstande får i dag typisk varme fra eget oliefyr, fra eget naturgasfyr eller fra eget biomassefyr. Andre eksempler på individuelle forsyningsanlæg er varmepumpeanlæg og solvarmeanlæg til boliger. Der kan i dag af historiske årsager udmærket ligge en del individuelt forsynede boliger inden for især de eksisterende fjernvarmeområder, hvor disse husstande fx har eget olie- eller biomassefyr. Fjernvarmesystemet Cirka 60 % af regionens opvarmningsbehov er i dag baseret på fjernvarme, og fjernvarmen spiller således allerede i dag en meget central rolle i regionens energiforsyning. Der er store samfundsøkonomiske gevinster ved et veludbygget fjernvarmesystem. Det skyldes, at fjernvarme er en enkel forsyningsform, der giver billig varme med høj forsyningssikkerhed og stor fleksibilitet. Det er relativt enkelt, hurtigt og samfundsøkonomisk billigt at skifte brændsel i et fjernvarmebaseret system, når markedsvilkårene eller den politiske dagsorden måtte ændre sig. Dertil kommer, at fjernvarmesystemets varmelager giver enestående muligheder for at integrere produktion af varme fra flere forskellige kilder. Det kan for eksempel være udnyttelse af overskudsvarme fra elproduktion og industri, solvarme, affaldsforbrændingsvarme eller geotermisk varme. I disse år, hvor der installeres stadig mere vindkraft, får fjernvarmesystemet tildelt en ekstra rolle for fremtidens integrerede energisystem. Det skyldes den store lagerkapacitet, der findes i fjernvarmeværkernes net og de store akkumuleringstanke på fjernvarmeværkerne, som kan udnyttes til billig lagring af overskudsel fra vindkraft via effektiv varmeproduktion på store varmepumper og elpatroner. Der er generelt en stor samfundsmæssig interesse i fortsat at udnytte og udbygge fjernvarmesektoren i Danmark. Således blev landets kommuner den 27. januar 2009 af den daværende Klima- og energiminister opfordret til at sætte skub i udarbejdelsen af projektforslag, der belyser mulighederne for konvertering fra naturgas til fjernvarme i alle de områder, hvor boligerne i dag er forsynet individuelt med naturgas. Dertil kommer, at der er et betydeligt fjernvarmepotentiale ved større fjernvarmetilslutning inden for de allerede eksisterende fjernvarmeområder. Figur 17 angiver, hvor meget fjernvarmedækningen kan forøges i kommunerne ved fuld fjernvarmetilslutning i de nuværende fjernvarmeområder og ved udvidelse af fjernvarmen til nærliggende områder, hvor boligerne er individuelt varmeforsynet med naturgasfyr. For regionen som helhed kan tilslutningsgraden forøges med cirka 30 % svarende til, at tilslutningsprocenten stiger fra de nuværende 60 % til cirka 78 % af den samlede boligopvarmning. 22

23 128 % Skive 30 % Lemvig 39 % Struer 61 % Viborg 20 % Randers 20 % Norddjurs 34 % Holstebro 26 % Herning 33 % Ringkøbing-Skjern 26 % Silkeborg 40 % Ikast-Brande 42 % Favrskov 9 % 16 % Århus Skanderborg 21 % 121 % Odder Horsens 31 % Syddjurs 69 % Samsø 86 % Hedensted Figur 17: Potentiale for forøget fjernvarmedækning på kommuneniveau, jf. analyse fra Aalborg Universitet. Gassystemet I størstedelen af regionen er der som i den øvrige del af landet et veludbygget transmissions- og distributionsnet til naturgas. Gassystemet bruges til at levere naturgas til de gasfyrede decentrale kraftvarmeværker, til procesenergi og opvarmning i industrien og til direkte opvarmning af individuelt forsynede private boliger. I Region Midtjylland dækkes cirka 8 % af det samlede opvarmningsbehov i dag gennem individuelt naturgasforsynede boliger. Der er mange fordele ved at bevare en veludbygget gasinfrastuktur. Som følge af den danske decentrale kraftvarmestruktur udnyttes gasnettet allerede i dag til billigt og fleksibelt at bidrage betydeligt til den nødvendige elproduktion, når vinden ikke blæser, og vindmøllerne dermed står stille. Denne rolle vil der i fremtiden i endnu højere grad blive brug for i et energisystem med stadig mere vindkraft. Baggrunden herfor er, at i takt med at antallet af vindmøller stiger betydeligt, vil forretningsgrundlaget for de store centrale kraftværker (Aahus, Randers og Herning i Region Midtjylland) blive udhulet, hvorfor disse værkers samlede kapacitet på længere sigt kan forventes reduceret. En samlet set mindre kapacitet på de centrale kraftværker i fremtiden må alt andet lige forventes at stille støre krav til hjælpefunktionerne fra de i dag naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker. Lagerkapaciteten i gassystemet er meget stor og kan derfor få en central rolle, når der skal integreres meget store mængder vindkraft i regionens energisystem. Det skyldes, at der findes en række teknologier, der kan konvertere el til grøn gas. Grøn gas er en fælles betegnelse for metan baseret på vedvarende energi. Det kan være traditionel biogas, syngas fra forgasning af fast biomasse eller metan produceret på basis af overskudsel fra vindkraft. Dertil kommer, at gassystemet kan transportere og lagre opgraderet biogas (CO ² -renset biogas), når der ikke er lokale muligheder for direkte afsætning til fjernvarmeværker eller transportformål. 23

24 Elsystemet Regionens elsystem er allerede i dag karakteriseret ved en høj grad af decentral elproduktion fra vindkraftanlæg og decentrale kraftvarmeværker. I årene fremover vil en stadig større del af elproduktionen blive baseret på vindkraft. I Energinet. dk s planer for Danmarks fremtidige energiforsyning tales der for året 2050 om en installeret vindkrafteffekt på op mod ti gange dagens niveau. Ti gange så meget vindkraft i elsystemet er en enorm udfordring, da der hvert eneste sekund skal være balance mellem elproduktion og elforbrug. Hvis balancen ikke opretholdes i enhver tænkelig situation, vil der opstå frekvensafvigelser på nettet, som kan føre til systemnedbrud. Forstærkning af eltransmissionskapaciteten mod udlandet udgør en del af løsningen på udnyttelse af overskydende elproduktion fra et i fremtiden meget stort antal vindmøller. Men det kan vise sig at blive en meget kostbar løsning, der ikke kan stå alene, da også landene omkring Danmark har ambitiøse planer for vindkraftudbygningen. I forlængelse af vindkraftudbygningen vil der i de kommende år være fokus på regulerbart elforbrug og alternative teknologier til sikring af en stabil drift af elsystemet. En række teknologier kan komme i spil, herunder blandt andet varmepumper, elpatroner, elbiler, regulerbar vindkraft, elektrolyseanlæg mv. Udbygningen af de store transmissionskabler til vores nabolande mod nord, øst og syd er en national opgave, som i dag varetages af Energinet.dk. Størst mulig indregulering og anvendelse af lokalt produceret vindkraft i lokale anvendelsesmuligheder er derimod en opgave, som kommunernes og regionens energiaktører kan have en væsentlig rolle i. Udbredelse af husstandsvarmepumper, anvendelse af store varmepumper i fjernvarmeforsyningen, elektrificering af transport er alle opgaver, hvor de lokale energiaktører kan gøre en indsats. 24

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen. To dages seminar 24 25. marts 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen. To dages seminar 24 25. marts 2015 Jørgen Lindgaard Olesen Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen 1 Resultat: 1. Aktiv vindmølleplanlægning Vi når vores mål med 750 møller og tre gange så meget el vindkraft som i dag. Hvad gør vi: Kommuner angiver lokale

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Energıdebatten OPLÆG TIL. Energiforbrug debat 2. Ressourcer debat 1. midt.energistrategi

Energıdebatten OPLÆG TIL. Energiforbrug debat 2. Ressourcer debat 1. midt.energistrategi midt.energistrategi OPLÆG TIL Energıdebatten 28. november 2014 9:00-13:00 Gl. Skovridergaard Marienlundsvej 36 Silkeborg Dette debatoplæg skal bidrage til, at vi den 28. november får en politisk pejling

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

DANMARK 2025, 2035 OG 2050

DANMARK 2025, 2035 OG 2050 DANMARK 225, 235 OG 25 STATUSNOTAT November 214 1/12 1. Indledning... 3 2. Energinet.dk's hovedkonklusioner... 4 3. Analyseresultater på vindsporet... 7 3.1 Elproduktionen... 8 3.2 Varmeproduktionen...

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Strategisk energiplan. Web udgave

Strategisk energiplan. Web udgave Strategisk energiplan Indhold 1. Forord...3 2. Hvad er en strategisk energiplan...4 3. Vision og mål...6 4. Strategi...8 5. Status for energiforsyningen i Horsens Kommune...10 6. Fremtidens energi i Horsens

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Den strategisk energiplanlægning

Den strategisk energiplanlægning Energiens fremtid i Region Sjælland Den strategisk energiplanlægning Fra: Landsplanredegørelsen 2013 afsnittet vedr. Vækst og grøn omstilling Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Hvad kan det bruges

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

STRATEGISK ENERGIPLAN, september 2014

STRATEGISK ENERGIPLAN, september 2014 STRATEGISK ENERGIPLAN 2014-2018 VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN, september 2014 Sag nr. 12/6001 Dok. nr. 98336/14 1/12 Indhold Forord...3 1. Indledning...4 1.1 Varde Kommune som energiplanlægger...4

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Biogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet.

Biogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet. Notat august 2012 Klaus Illum Biogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet. Formålet med at investere i vindmøller er

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT December 2014 1 Indledning/sammenfatning Energinet.dk s beregningsværktøj, ADAPT, har til formål, at belyse konsekvenser

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 www.energinet.dk Marts 2015

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på. Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet. Introduktion

Invitation til at afgive tilbud på. Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet. Introduktion 4. marts 2013 J.nr. 5010/5026-0004 Ref. Mcb Invitation til at afgive tilbud på Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet Introduktion Et bredt flertal i Folketinget ønsker at fremtidssikre

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College 1 De fossile brændsler forsvinder De fossile brændstoffer kul, olie og naturgas er en trussel mod klimaet men mængden

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Kim Behnke, Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Målrettet dansk klima- og energipolitik 2012 2020 2030 2035 2050 30 % vind 42 % VE 50

Læs mere

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren UDKAST 20. august 2015 Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren i Hedensted Kommune Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 2 Indhold Baggrund side 3 Fjernvarme i dag side 6 Fjernvarme i fremtiden side

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere