I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder."

Transkript

1

2 Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning er udført i samarbejde med regionens kommuner og er udfoldet som en række temaer: 1. Fremtidens energisystem 2. Energieffektivisering 3. Transport 4. Vindmøller 5. Gas 6. Biomasse 7. Varmeforsyning 8. Organisering og finansiering I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat har til formål at danne udgangspunkt for en diskussion om problemstillinger, der knytter sig til energibesparelser og energieffektivisering set i samspil med omstilling af vores energisystem til vedvarende energikilder. Målet er at diskussionens resultater og indsigter kan indgå i kommunernes arbejde med strategisk energiplanlægning i 2013 og årene frem. Dette notat blev anvendt på et møde den 17. juni 2013 mellem de midtjyske kommuner, PlanEnergi og Region Midtjylland. De anvendte tal i notatet bygger på Energiregnskab 2011 for Region Midtjylland og Perspektiver for 50% vedvarende energi i Region Midtjylland i 2015, Region Midtjylland Notatets eksempelberegninger er foretaget i energianalysemodellen EnergyPLAN, Notatet er udarbejdet af Region Midtjylland i samarbejde med konsulentfirmaet Plan- Energi.

3 Indholdsfortegnelse 1. Energieffektiviseringer og besparelser i strategisk energiplanlægning Forventninger til energiforbruget frem til 2030 og Danmarks energifremskrivning 2012 (frem til 2030), Energistyrelsen Det danske endelige energiforbrug (slutforbrug) Det danske bruttoenergiforbrug (brændselsforbrug) Fremskrivning i Region Midtjylland frem til Beregnet/estimeret krav til energieffektivisering frem mod 2050 under forudsætning af 100 % VE og selvforsyning, Energinet.dk EU initiativer Den danske energispareaftale fra marts Bygningsreglementet Opsummering Potentiale for energieffektiviseringer og besparelser i Region Midtjylland Oplæg til diskussion...17

4 1. Energieffektiviseringer og besparelser i strategisk energiplanlægning I fremtiden forventer bl.a. Klimakommissionen, at efterspørgslen efter energitjenester i Danmark vil stige. Energitjenesterne er de tjenester, vi i dagligdagen anvender i form af f.eks. rumopvarmning, belysning og transport. Et øget forbrug af energitjenester øger vores forbrug af brændsler, medmindre vi kan effektivisere energiomsætningen. Det er afgørende for omstillingen til 100 % vedvarende energi, at vi mindsker vores samlede brændselsforbrug, for at de vedvarende energiressourcer rækker. Energieffektiviseringer og energibesparelser er derfor en forudsætning for, at vi når de nationale mål for fremtidens energisystem. Figur 1: Brændsler (bruttoenergiforbrug) omsættes til et slutforbrug (energitjenester). Begreberne energieffektivisering og energibesparelser dækker over to forskellige metoder til at begrænse det samlede energiforbrug: Energieffektivisering er at levere samme energitjenester med et mindre brændselsforbrug. Det opnås ved skift til mere energieffektive teknologier, f.eks. at erstatte benzin- og dieselbiler med en energieffektivitet på ca. 18 % til elbiler med en energieffektivitet på ca. 85 %. Indsatsen er simpel, da der opnås et mindre brændselsforbrug, når teknologien er taget i brug, uden at adfærden ændres. Energibesparelser er mindre levering af den ønskede energitjeneste og dermed et mindre brændselsforbrug. Det opnås ved ændret holdning/adfærd, f.eks. at Side 4

5 slukke lyset og skrue ned for varmen. Besparelserne er mere komplekse at arbejde med, fordi de forudsætter ændret brugeradfærd. I praksis bruges begreberne ofte i flæng. 2. Forventninger til energiforbruget frem til 2030 og 2050 I afsnittene 2.1. til 2.3 opsummeres kort tre bud på udviklingen i det danske og regionale energiforbrug frem mod henholdsvis 2030 og 2050: 2.1 Danmarks energifremskrivning 2012 (frem til 2030), Energistyrelsen Fremskrivning for Region Midtjylland , Energiperspektivplanen. 2.3 Beregnet/estimeret krav til udviklingen i energiforbruget og energieffektiviseringen, hvis Danmark i 2050 skal opnå 100 % vedvarende energi (fortrinsvis) på baggrund af indenlandske vind- og biomasseressourcer, Vindsporet 2050, Energinet.dk Herudover er der i afsnittene 2.4 til 2.6 omtalt tre væsentlige forhold, der på hhv. kort og længere sigt allerede har eller får indflydelse på energiforbruget: 2.4 EU initiativer. 2.5 Den danske energispareaftale fra marts Bygningsreglementet. I afsnit 2.7 laves en kort opsummering af de væsentligste pointer fra de foregående afsnit. 2.1 Danmarks energifremskrivning 2012 (frem til 2030), Energistyrelsen Energistyrelsen har lavet en fremskrivning af energiforbruget frem til Fremskrivningen er blandt andet baseret på allerede vedtagne politiske initiativer (f.eks. energiaftalen marts 2012 (herunder energispareaftalen), etablering af mere vindkraft etc.), skattereformen 2009, forventning til den økonomiske udvikling, udvikling i brændselspriser, udviklingen i teknologiernes energieffektivitet, de centrale energiaktørers fremtidige adfærd, stramninger i bygningsreglementet m.v. Side 5

6 2.1.1 Det danske endelige energiforbrug (slutforbrug) Figur 2: Det endelige energiforbrug (slutforbrug) i Danmark fordelt på sektorer [Danmarks Energifremskrivning 2012, Energistyrelsen]. Energistyrelsens fremskrivning af Danmarks endelige energiforbrug i perioden (historiske data frem til og med 2011) viser, at forbruget i perioden stort set vil ende på samme niveau som udgangspunktet i I 1990 var det endelige energiforbrug 640 PJ, mens det i 2030 er fremskrevet til 649 PJ. Det endelige energiforbrug toppede i 2008 og faldt markant frem til 2010 på grund af økonomisk stagnation. Frem mod 2030 forventes der at komme en stigende efterspørgsel på energitjenester i transportsektoren, mens erhverv og husstandenes energiforbrug vil falde svagt. Den fremskrevne reduktion i erhvervenes og husstandenes energiforbrug frem mod 2020 er i stor udstrækning et resultat af energibesparelsesbeslutningerne i energispareaftalen fra 2012 (se afsnit 2.5). Energislutforbruget er næsten konstant (svagt faldende) i perioden , mens der efter 2020 er en svagt stigende tendens i forbruget. Dette skyldes, at effekten af energiaftalens initiativer aftager efter Side 6

7 2.1.2 Det danske bruttoenergiforbrug (brændselsforbrug) I 2009 var det danske bruttoenergiforbrug (brændselsforbrug) tilbage på niveauet, primært som følge af den økonomiske krise. Efter 2009 er bruttoenergiforbruget fortsat faldet på grund af stigende elproduktion fra et øget antal vindmøller, som i udregningen af bruttoenergiforbruget ikke er forbundet med et konverteringstab (som det er tilfældet med f.eks. kulbaseret elproduktion). Figur 3: Udviklingen i bruttoenergiforbruget (brændselsforbruget) i Danmark [Danmarks energifremskrivning 2012, Energistyrelsen]. Frem til 2020 forventes det danske bruttoenergiforbrug fortsat at falde primært som følge af en kraftig udbygning med offshore vindmøller. Fra 2020 og frem til 2030 sker der imidlertid igen en stigning i bruttoenergiforbruget (brændselsforbruget), som skyldes en forventet stigning i det danske endelige energiforbrug i samme periode (jf. ovenfor). Sammenfattende kan det siges, at energiaftalen fra 2012 har en effekt frem til og med 2020 (som følge af krav til energibesparelser, mere vindkraft m.m.), men at der efter 2020 sker en langsom glidning tilbage i retning af udgangspunktet. Det principielle i den danske udvikling frem mod 2030 med en midlertidig nedgang i forbruget efterfulgt af en langsom tilbageglidende udvikling svarer i store træk til fremskrivningen i Region Midtjyllands energiperspektivplan, der dog rækker helt frem til Side 7

8 2.2 Fremskrivning i Region Midtjylland frem til 2050 I Region Midtjyllands Perspektivplan fra 2012 er der udarbejdet en fremskrivning af behovet for energitjenester og det samlede brændselsforbrug (bruttoenergiforbrug) i regionen. Fremskrivningen bygger på Energistyrelsens fremskrivninger fra 2011 [Danmarks Energifremskrivning 2011, Energistyrelsen], der medtager de politisk vedtagne besparelsesmål samt forventninger til effektivisering af eksisterende teknologi. Effekten af energiaftalen fra 2012 er ikke indregnet, da den blev vedtaget efter Perspektivplanen. Prognoser peger på, at vi vil øge forbruget af transport ganske voldsomt helt frem til 2050, ligesom vi vil øge forbruget af el ganske kraftigt. Derimod forventes behovet for rumopvarmning at blive formindsket på grund af mere effektive boliger, mens industriens behov vil være stort set uændret frem til Den forventede udvikling for regionen er illustreret i figur 4. Figur 4: Fremskrivning af Region Midtjyllands behov for energitjenester, jf. Risø DTU [Perspektivplanen, Region Midtjylland 2012], Uden effektivisering af vores nuværende energiomsætningsteknologier eller et egentligt teknologiskift til nye og grundlæggende mere effektive teknologier, vil udviklingen føre til et stigende brændselsforbrug i regionen. Denne udvikling er illustreret i figur 5. Side 8

9 TJ/ år Ref Ref Figur 5: Fremskrivning af Region Midtjyllands brændselsforbrug (bruttoenergiforbrug), alene baseret på forventet udvikling i slutforbruget [Perspektivplanen, Region Midtjylland 2012]. Fagfolk forventer, at vores nuværende energiomsætningsteknologier bliver stadig bedre og mere effektive i årene fremover. Tager vi også højde for denne udvikling, når vi frem til et fremtidigt forbrug af brændsler som skitseret i figur TJ/år Ref Ref Figur 6: Region Midtjyllands brændselsforbrug ved uændret teknologivalg, men ved betydelig energieffektivisering af eksisterende teknologier [Perspektivplanen, Region Midtjylland 2012]. Vi kan se, at det samlede forbrug af brændsler frem mod 2025 på grund af forventede effektiviseringer i energiomsætningen kan reduceres på trods af et stigende behov for energitjenester. Side 9

10 Frem mod 2050 stiger behovet for energitjenester i blandt andet transportsektoren dog så meget, at forbruget af brændsler igen vil nærme sig 2009-niveauet så længe vi nøjes med at energieffektivisere eksisterende teknologier, se figur TJ/år Ref Ref Individuel opvarmning Kollektiv el og varmeforsyning Industri Transport Figur 7: Region Midtjyllands brændselsforbrug i forskellige sektorer ved uændret teknologivalg (samme teknologier som vi kender i dag), men med betydelige energieffektiviseringer af de eksisterende energiomsætningsteknologier [Perspektivplanen, Region Midtjylland 2012]. Hvis det på den lange bane frem mod 2050 skal sikres, at forbruget af brændsler ikke stiger igen, vil vi skulle lave et egentligt teknologiskift på nogle områder. Særligt den kraftige stigning i energiforbruget i transportsektoren vil i givet fald blive en meget stor udfordring. Fremme af elbiler i transporten og varmepumper som teknologiskift i både den individuelle og kollektive varmeforsyning vil derfor blive afgørende for, om vi når det nationale mål om 100 % vedvarende energi i Beregnet/estimeret krav til energieffektivisering frem mod 2050 under forudsætning af 100 % VE og selvforsyning, Energinet.dk De to foregående afsnit omhandlede en fremskrivning af Danmarks og Region Midtjyllands bruttoenergiforbrug udarbejdet på baggrund af den historiske udvikling i energiforbruget, forventninger til energieffektivitetsudvikling i eksisterende teknologier og allerede politisk vedtagne mål. I dette afsnit beskrives Energinet.dk s forventninger til udviklingen i fremtidens energiforbrug, hvor der er regnet baglæns fra 2050 til i dag. Energinet.dk tager udgangspunkt i slutmålet om 100 % vedvarende energi i 2050, og tegner herudfra et scenarie for, hvordan vi kan nå målet. Scenariets beregninger tager udgangspunkt i de vedva- Side 10

11 rende energiressourcer, der forventes at være til rådighed i 2050 og det forventede behov for energitjenester. Gabet mellem behovet for energitjenester og ressourcerne forventes dækket med energieffektiviseringer som følge af implementering af ny teknologi og øget vindkraft. Resultaterne af Energinet.dk s scenarieberegninger kan ikke direkte sammenlignes med Energistyrelsens fremskrivninger, da der er tale om to fundamentalt set forskellige beregningsmetoder (en fremskrivning på historisk udvikling og politisk vedtagne indsatser samt et scenarie ud fra et kendt slutmål). Begge metoder og deres beregningsresultater bidrager dog til at anskue udviklingen i fremtidens energiforbrug. Figur 8 viser Energinet.dk s forventning om et støt stigende behov for energitjenester frem til 2050 og et tilsvarende stigende brændselsforbrug (bruttoenergiforbrug) ved dagens energieffektivitet (stiplet linje). Ved at energieffektivisere betragteligt falder brændselsforbruget (bruttoenergiforbruget). Søjlerne i figuren viser forventningerne til brændselsforbrug (1. søjle) og energitjenester (2. søjle) for årene fra 2010 til F.eks. brugte vi i 2010 ca. 800 PJ brændsler til at levere ca. 470 PJ energitjenester, mens Energinet.dk forudsætter, at vi i 2050 bruger ca. 540 PJ brændsler til at levere ca. 550 PJ energitjenester. Figuren viser også forventningerne til det nationale potentiale for biomasse inkl. affald og den andel af vind, der er nødvendig til at dække resten af vores behov for energitjenester. Vind-andelen varierer afhængig af vores evne til at energieffektivisere. Figur 8: Brutto- og nettoenergiforbrug opdelt på de enkelte energitjenester (varme, klassisk elforbrug og transport). Nødvendig vindmøllekapacitet til produktion af energi til transport og opvarmning ved eksisterende virkningsgrader og ved ny, energieffektiv el-baseret teknologi. Ved varmeproduktion er ikke medregnet omgivelsesvarme (jordvarme m.v.), og bruttoproduktionen bliver således mindre end nettobehov i 2050 [Vindsporet 2050, Energinet.dk 2011]. 1 PJ = TJ. Side 11

12 Energinet.dk vurderer, at Danmarks vindkraftproduktion i 2050 skal være 6 gange større end i dag, for at vi bæredygtigt kan producere vedvarende energi til at dække vores behov for energitjenester. Energinet.dk forudsætter samtidig, at vi gennemfører et omfattende teknologiskift til mere energieffektive nye teknologier som elbiler og varmepumper. 2.4 EU initiativer I Energistyrelsens fremskrivninger af bruttoenergiforbruget er indregnet effekten af de politiske mål og indsatser, der allerede er vedtaget (men ikke nødvendigvis gennemført endnu). Med hensyn til energieffektiviseringer gælder det blandt andet effekter af Energiaftalen fra 2012 og stramningerne i Bygningsreglementet, se mere nedenfor. Udover de danske regler vil EU's indsats for energieffektiviseringer også få betydning i Danmark. EU's Energieffektiviseringsdirektiv blev vedtaget i 2012 og indeholder krav om energirenovering af statslige bygninger, energieffektive offentlige indkøb, energispareforpligtelser for energiselskaberne, udrulning af kraftvarme, fjernvarme og fjernkøling m.v. EU har også vedtaget de såkaldte ecodesign-krav. Det er minimumskrav, der rent praktisk betyder, at de mest energiforbrugende produkter ikke må sælges i EU. Formålet er at reducere produkternes miljøbelastning, herunder den totale mængde energi, som produkterne forbruger på deres levetid. Både Energieffektiviseringsdirektivet og ecodesign-kravene vil betyde energibesparelser og effektiviseringer på den lange bane, også i Danmark. 2.5 Den danske energispareaftale fra marts 2012 Energiaftalen fra marts 2012 skal medvirke til at reducere Danmarks bruttoenergiforbrug, men efter 2020 forventer Energistyrelsen igen, at bruttoenergiforbruget vil stige. Der er dog lagt op til, at der skal forhandles om en ny aftale for perioden efter 2020, når den eksisterende energiaftale udløber. Energiaftalen indeholder en række initiativer, blandt andet flere off-shore vindmøller, en strategi for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse, en strategi for fremme af energieffektive køretøjer, en strategi for bedre udnyttelse af overskudsvarme fra industrien og en række analyser af den fremtidige energiforsyning. Energiaftalen indeholder også skærpede krav til energiselskabernes energispareindsats. Side 12

13 2.6 Bygningsreglementet 40 % af bruttoenergiforbruget i Danmark er knyttet til husholdningerne, hvorfor energieffektivisering og besparelser her er vigtige. Nybyggeri reguleres ved løbende at skærpe energikravene i bygningsreglementet. Fra december 2020 (2018 for offentlige bygninger) skal alle nye bygninger i EU være tæt på nul-energi-bygninger. Kravene i BR2020 betyder, at nye bygninger i 2020 har et energiforbrug på 20 kwh/m2 pr. år og energirenoverede huse et energiforbrug på 60 kwh/m2 pr. år. Gennemsnittet i eksisterende byggeri i dag er 170 kwh/m2 pr. år. Det eksisterende byggeri har lang levetid, typisk op mod 100 år før byggeriet rives ned. I dag udskiftes under 1 % af bygningsmassen om året i Danmark. Effekten af de skærpede krav til nybyggeri slår derfor først betydeligt igennem på den lange bane. For at opnå energibesparelser i det eksisterende byggeri også, stilles der energikrav i forbindelse med renoveringer af eksisterende byggeri, f.eks. øget isolering ved udskiftning af et tag. Figur 9: Det gennemsnitlige energiforbrug pr. m2 i eksisterende bygninger set i forhold til de historiske og fremtidige energikrav i bygningsreglementet til nye bygninger [Strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger, Regeringen 2009]. Effekten af stramningerne i bygningsreglementet er indregnet i Energistyrelsens fremskrivninger for Side 13

14 2.7 Opsummering Pointerne fra de foregående afsnit er: Behovet for energitjenester vil stige frem mod Bruttoenergiforbruget (brændselsforbruget) vil stige, hvis ikke vi gør noget udover de allerede vedtagne politiske mål og udover forventet effektivisering i eksisterende teknologi. Bruttoenergiforbruget skal reduceres betragteligt, hvis vi skal have nok vedvarende energiressourcer til 100 % VE i Hvis bruttoenergiforbruget skal reduceres på den lange bane, skal der ske et omfattende teknologiskift og en effektivisering ved en ny systemintegration af varme, el, gas og transportsektorerne. 3. Potentiale for energieffektiviseringer og besparelser i Region Midtjylland Nedenfor er opstillet en række eksempler på tiltag og deres effektiviserings- og besparelsespotentialer i Region Midtjylland. Eksemplerne er tænkt som oplæg til diskussion om kommunernes fremtidige indsats og rolle i forbindelse med energieffektiviseringer og -besparelser. Udgangspunktet er det samlede bruttoenergiforbrug i Region Midtjylland på TJ [Energiregnskaber 2011, Region Midtjylland]. Eksemplerne er simple beregninger, som viser størrelsesordener for besparelsespotentialer. Beregningerne er foretaget i EnergyPLAN i et referencesystem for Region Midtjylland for Eksempler Figur 10 viser hvor meget regionens brændselsforbrug kan nedbringes ved at spare 10 % på henholdsvis fjernvarmeforbruget og elforbruget i dagens energisystem. Ved besparelser i fjernvarmeforbruget er brændselsbesparelsen stort set den samme som varmebesparelsen, mens besparelser i elforbruget giver anledning til væsentlig større brændselsbesparelse. Det skyldes, at den sidst forbrugte el i dagens energisystem produceres på de centrale værker uden samtidig produktion af varme. Altså med relativt lav samlet nyttevirkning. I et system med mere vindkraft bliver brændselsbesparelsen for sparet elforbrug mindre end i dag. Det fremgår samtidig af figur 10, at en ikke ubetydelig andel af besparelserne vil være i de offentlige bygninger (9 % af besparelserne på varme og 13 % på el). Side 14

15 TJ/år Øvrige Offentlige bygninger Brændselsbesparelse 10 % reduceret Brændselsbesparelse ved 10 % besparelse på varmebehov (ab værk) ved 10 % besparelse på fjernvarme klassisk elforbrug 10 % reduceret klassisk elforbrug (ab værk) Figur 10: Brændselsbesparelser ved at nedbringe elforbruget og fjernvarmeforbruget med 10 % ift niveau. Figur 11 viser brændselsbesparelsen ved forskellige effektiviserings og besparelsestiltag i dagens energisystem. VE-teknologier med god bruger og samfundsøkonomi kan føre til betydelige brændselsbesparelser. Det gælder bl.a. vindkraft, udnyttelse af overskudsvarme, varmepumper og ikke mindst egentlige besparelser i form af ændret adfærd, som næsten altid vil være billigst. Effektiviseringspotentialet for el i transportsektoren er stort, men svært at realisere ved storskala udrulning i dag pga. dårlig bruger- og samfundsøkonomi TJ/år MW vindkraft (fordobling) Alle benzinbiler på el 10 % af industriens brændselforbrug udnyttes som overskudsvarme Individuel olie konverteres til varmepumpe 20 % solvarme på decentale KVværker 290 MW varmepumper på decentale KVværker 10 % besparelse på fjernvarme 10 % besparelse på klassisk elforbrug Figur 11: Forskellige effektiviserings- og besparelseseksempler for Region Midtjylland angivet i TJ/år. Side 15

16 Effekt af tiltag i forhold til det samlede bruttoenergiforbrug Effekten af at gennemføre de oplistede energieffektiviserings- og besparelsestiltag i Region Midtjylland fremgår af figur 12. Der kan med de skitserede tiltag i dagens energisystem opnås en brændselsbesparelse på ca TJ/år. Det svarer til ca. 18 % af det samlede bruttoenergiforbrug TJ/år Energieffektivisering ved alle tiltag Bruttoenergiforbrug Figur 12: Reduceret bruttoenergiforbrug ved implementering af alle tiltag i figur 11 i dagens energisystem. Side 16

17 4. Oplæg til diskussion Kommunerne arbejder i dag med energieffektiviseringer og besparelser på forskellig vis: I egen drift (f.eks. energirenovering af bygninger, elbiler), som myndighed (f.eks. lokalplanlægning, vindmølleplanlægning, byggesagsbehandling, varmeplanlægning, trafikplanlægning), som kommunikator (f.eks. dialog med borgere og virksomheder omkring besparelser) og som facilitator (f.eks. igangsætning af projekter indenfor besparelser sammen med et energiselskab). Der er tale om meget forskellige virkemidler (fra myndighed til adfærdspåvirkning) og også forskellige potentialer for at opnå betydende effektiviseringer/besparelser. Kommunernes rolle På hvilken måde er energibesparelser udenfor den kommunale drift en kommunal opgave? Hvad skal være kommunernes incitament for at gøre noget? Hvilken rolle vil kommunerne tage, og hvad skal være formålet? Samarbejde med energiselskaber Energiselskaberne er allerede pålagt energibesparelseskrav. De gennemføres ofte i industrien og i energiselskabets eget tekniske anlæg, og i mindre omfang i boligerne. Kan kommunerne understøtte energiselskabernes indsats og kan energiselskaberne understøtte kommunerne? Er der grundlag for strategiske samarbejder. På temamødet den 17. juni vil der være to oplæg indenfor dette tema. Tværkommunale samarbejder Er der temaer/projekter om energieffektivisering/besparelser, hvor det er relevant at samarbejde kommuner på tværs eller kommuner/andre aktører? Erhvervsfremmeindsats for håndværkere? Hvilke betydende projekter om energieffektivisering kan aktørerne i regionen igangsætte til supplement af de nationale aftaler? Side 17

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Vedrørende Dato: 24. Aug. 2011 Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan for 50 vedvarende energi i Region

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050 Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 225 og 25 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 43 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem 7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2017 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 22.03.2017 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Orientering fra Energistyrelsen. Workshop om strategisk energiplanlægning, Foreningen bæredygtige byer og bygninger onsdag d. 13.

Orientering fra Energistyrelsen. Workshop om strategisk energiplanlægning, Foreningen bæredygtige byer og bygninger onsdag d. 13. Orientering fra Energistyrelsen Workshop om strategisk energiplanlægning, Foreningen bæredygtige byer og bygninger onsdag d. 13. juni 2012 Bjarne Juul-Kristensen, ENS Disposition 1. Energiaftalen (hovedindhold,

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark

Læs mere

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

KLIMAPLAN GULDBORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010. NOT AT Natio na l Handlingsp la n fo r Vedvarend e E n ergi fr em t i l 2020 22.juni 2010 J.nr. 2104/1164-0004 Ref. BJK/Projektgruppen VE- U DBYGNI NGEN I B AS I SF RE MSKRIVNI NG 2010 (B F 2010) 1 Indledning

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1 Energi og klimaregnskab for Randers Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Energi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1 Energi og klimaregnskab for Skive Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 287 Offentligt Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA

Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA Energieffektiviseringer Effektivitetsforbedringer i det endelige energiforbrug dækker over forbedringer, der betyder at samme energitjeneste kan

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Beregning af energibesparelser

Beregning af energibesparelser Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

FREMTIDENS ENERGISYSTEM

FREMTIDENS ENERGISYSTEM FREMTIDENS ENERGISYSTEM OPLÆG TIL DISKUSSION OM STRATEGIER FOR VEDVARENDE ENERGI STRATEGISK ENERGIPLANLÆGNING Indholdsfortegnelse Indledning...5 1. Det midtjyske område i dag...6 2. Biomassen...9 3. Vindkraften...12

Læs mere

Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Fakta om energiforbrug i bygninger og den energipolitiske dagsorden

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012

Energipolitisk aftale 2012 PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,

Læs mere

Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015

Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015 Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015 Folkelig organisa-on s-.et i 1975 med 2000 medlemmer Arbejder for oms-lling af Danmark -l bæredyg-g brug af vedvarende

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved

Læs mere

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning Esther Martin Dam Roth, Wied, Erik Alsema, Gate 21 W/E Consultants Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Indhold af Session

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030

Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030 Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030 Det danske samfund står over for en stor omstilling af energisystemet og denne omstilling kommer Frederiksberg til at blive en del

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7. GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Affaldets rolle i fremtidens energisystem 15. maj 2014 Vestforbrænding Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Udvikling, Forskning og miljø abh@energinet.dk

Læs mere

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt

Læs mere

1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i

1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i 1 Sammenfatning Formålet med Energistyrelsens Basisfremskrivning er at få en vurdering af, hvordan energiforbrug og udledninger af drivhusgasser vil udvikle sig i fremtiden, såfremt der ikke introduceres

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Plenumdrøftelse Udkast til strategi for fjernvarme i de store byer. Strategimøde Øst-gruppen 6. Februar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Plenumdrøftelse Udkast til strategi for fjernvarme i de store byer. Strategimøde Øst-gruppen 6. Februar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen Plenumdrøftelse Udkast til strategi for fjernvarme i de store byer 1 Vision 100 % vedvarende energi i fjernvarmeforsyningen med gradvist reduceret brændselsforbrug. Er vi enige? 2 Mål 1. Nuværende og kommende

Læs mere

Frederikshavn EnergiBy version 3

Frederikshavn EnergiBy version 3 HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni 2005. Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. 1. Indledning I Regeringens Energistrategi

Læs mere

Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014

Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014 Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Agenda 1. Energiscenarier 2. Kommunernes rolle i energiomstillingen 3. Lyndiagnose

Læs mere

Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen. Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015

Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen. Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015 Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015 Energi på Tværs Formål: Finde svar på, hvordan vi bedst muligt kan bane vejen for

Læs mere

Initiativer vedrørende varmepumper

Initiativer vedrørende varmepumper Initiativer vedrørende varmepumper Den lille blå om Varmepumper Kolding 2.november 2011 v. Lene K. Nielsen Energistyrelsen De energipolitiske udfordringer Regeringen vil hurtigst muligt fremlægge et forslag

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1 Fælles DNA hovedstadsregionen 1 Befolkningstæthed 800 700 Indbyggere pr. km 2 600 500 400 300 200 100 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 gange

Læs mere