Facebook Et helt nyt univers

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Facebook Et helt nyt univers"

Transkript

1 nr Facebook Et helt nyt univers Ung med diabetes Mad - dejlig og vigtig

2 INDHOLD 3 To om CONTOUR USB 8 Ung med diabetes 12 MAD: Sødt og sommerligt Redaktør og ansvarlig udgiver: Udgives af: Omslagsfoto: Susanna Flood Bayer A/S Nørgaardsvej Kgs. Lyngby Tel.: Fax: Scanstockphoto 6 Motivation til gode træningsvaner 10 DIT blodsukker DIT blodsukkerapparat 14 KOST: Mad dejlig og vigtig LEDER Kære klubmedlem! Så kom sommeren endelig. Jeg føler efterhånden, at vinteren har varet siden oktober, og jeg synes nu også, at jeg har haft vintertøjet på lige så længe. Men nu påstår man, at det er slut for denne omgang, så nu er det bare med at nyde sommeren. Sommeren er en oplagt årstid til at komme ud og dyrke lidt motion, selvom det kan være svært at nå i en hektisk hverdag. Du kan læse artiklen omkring, hvordan du kan motivere dig til at dyrke motion. Gør noget, du virkelig synes er sjovt, er nok det vigtigste budskab, tror jeg. I dette blad kan du også læse om kost, hvordan forholdet mellem fedt, kulhydrater og proteiner skal være. Det gælder for alle, om man har diabetes eller ej. Det vigtigste punkt, når det kommer til både kost og motion, er at huske: Lidt er bedre end ingenting, og at selv små forbedringer, du gør, er gode. Det er helt sikkert en tankegang, der virker for mig. Hvis jeg skal gøre det hele på én gang, bliver det uoverskuelig, og så plejer jeg ikke at nå så meget. Blandt de vigtigste ting, når det kommer til måling af blodsukker, er at få nøjagtige blodsukkerresultater. Men det er også vigtigt, at det apparat du bruger, er egnet til dig. Bayers CONTOUR kan give dig mange personlige indstillinger, der spænder fra opsætningen af din personlige målområde, til hvorvidt og hvornår apparatet skal minde dig om at måle igen efter måltidet. Alle Bayers blodsukkerappa rater har Ingen kodning-teknologi, så du kan føle dig sikker, thi dette eliminerer en af de mest almindelige kilder til fejlagtige resultater nemlig, at du glemmer at kalibrere eller kode apparatet. I december 2009 lancerede vi Bayers nye blodsukkerapparat CONTOUR USB. I dette magasin kan du læse interview af nogle af de første brugere og læse om deres første oplevelser med apparatet. Der er mange, der uopfordret har kontaktet os, og givet deres entusiastiske ros og positive kommentarer tak for det. Apparatet er velegnet til den diabetiker, der måler ofte, og som gerne vil involvere sig i sine blodsukkerresultater. Vil du vide mere om apparatet, kan se mere på: Vi har også, som noget helt nyt, lanceret en side på facebook, hvor du kan skrive til os eller til andre om hvad, der rører sig i dit liv. Har du spørgsmål, ris eller ros, er du velkommen til at skrive til os. Lad os blive venner på facebook.com/livetmeddiabetes. Design: GRØSET Jeg ønsker alle en rigtig god sommer! Jesper Nyland Redaktør 2 diabetesmagasinet simplewins

3 CONTOUR USB Plug in. Know more. Take action. Hvordan er dette nye apparatet egentlig? Navn: Kim Arild Jansson Alder: 26 år Har haft diabetes i: 21 år Måler blodsukkeret: 5-6 gange om dagen Interesser: At træne Jeg har haft diabetes, siden jeg var fem år gammel og er nu 26. Jeg har aldrig haft et blodsukkerapparat som har set så spændende ud. Det er jo innovation på et område, der har været meget lidt innovation i tidligere, hvis du spørger mig. Det er første gang, jeg nogensinde er blevet interesseret i mit blodsukkerapparat. Både fordi det er vældig pæn, og et lille apparat og fordi det er lidt spændende at det kan kobles til computeren i USB porten. Navn: Synnøve Bjøkestøl Alder: 16 år Har haft diabetes i: 8 år Måler blodsukkeret: Før meget sjældent, nu op til 10 gange om dagen Interesser: At være ude med venner Illustrasjonsfoto Jeg er super glad for mit CONTOUR USB. Jeg synes, det er sjovt at måle nu for at se, om jeg har taget rigtig insulin. Så bliver det vel til, at jeg måler op til 10 gange i løbet af en dag! Nu ser jeg jo, når jeg har højt blodsukker og tager insulin derefter. Før gættede jeg bare, men nu ved jeg, at alting er mere kontrolleret. Når blodsukkeret er lavt, så spiser jeg. Jeg kan godt finde på at tage det i bussen og jeg sidder oppe foran i klassen og måler foran læreren. De fleste siger at CONTOUR USB ligner en mp3-afspiller, men så bliver CONTOUR USB kan du købe på internettet: Apparatet koster kr 745,-. Porto og fraktomkostninger er indkluderet. Jeg synes det er sjovt at måle nu. De fleste siger, at CONTOUR USB ligner en mp3 de ganske fascinerede, når jeg viser dem hvad det er, og de bliver imponeret over alt det, den lille ting har. Det ser cool ud, og det kan jeg godt li. Jeg målte helt sikkert ikke mit blodsukker så åbentlyst med mine tidligere blodsukker - apparater! De var bare så store. Denne her kan man jo tage lyden til og fra, så det er fint. Jeg kan også godt lide, at man kan se gennemsnit på resultaterne som er mærkede med før eller efter måltid så bliver det jo næsten en langtidsmåling! Det er også cool at se mine resultater på PC. Det er første gang, jeg nogen sinde er blevet interesseret i mit blodsukkerapparat Generelt synes jeg, det er enkelt at bruge og nemt at tage med sig. Skærmen er meget klar og fin, plus der er lys foran, der hvor du sætter strimlen ind, noget som gør det lettere at tage blodsukker om natten for eksempel. Batteriet fungerer godt, jeg har overhovedet ikke tænkt over om apparatet skulle oplades, da det lades op hver gang, du sætter den i computeren. Jeg har haft flere batteriproblemer med de andre apparater, jeg har brugt tidligere. Jeg har ikke brugt dataprogrammet Glucofacts Deluxe på apparatet så meget. Sidste gang var i går, da jeg skulle til diabeteskontrol. Da skrev jeg en pdf fil ud på forhånd, som jeg viste til lægen. Brugerfladen i programmet burde være lidt enklere, det virker gammeldags, synes jeg, i forhold til det avancerede blodsukkerapparat. Jeg har altid målt mange blodsukre og måler nok ikke mere nu, men jeg er mere stolt af at tage dette apparat frem i forhold til de tidligere jeg har haft. Folk er automatisk blevet vældig nysgerrige, når de har set det og lurer på, hvad det er, for det ser jo ikke ud som et traditionelt blodsukkerapparat. diabetesmagasinet simplewins

4

5 Hvordan kan min hverdag med diabetes blive endnu mere simpel? Måler jeg mit blodsukker korrekt? Hvordan finder jeg sammen med andre, der har det ligesom mig? Har du lyst til at få svar på bare ét af disse spørgsmål, så bør du melde dig ind i Bayer Diabetes es Care s nye Facebook-fanside Livet med Diabetes i dette åbne forum finder du svar på mange spørgsmål om diabetes, og du kan komme me med til spændende events. Bayer Diabetes Care opfordrer ordrer til at al indhold på Facebook har en god tone. Bayer Diabetes Care forbeholder sig desuden ret til at slette indhold på Facebook. Livet med Diabetes er navnet på Bayer Diabetes Care nye Facebook-fanside, der så dagens lys midt i april. Her kan alle facetter af dagligdagen med diabetes berøres for eksempel blodsukkermåling, madlavning, motion, sex alt sammen men på en enkel og ligetil måde. Brugerne af sitet er ikke ke kun tiltænkt type 1 og type 2 patienter, men også pårørende til patienter og almindelige interesserede i diabetes. Formålet er, at det skal være et åbent forum, hvor alle slagss kommentarer og indsigter omkring diabetes kan deles. En levende ende opslagstavle Sitet bliver opdateret af Bayer Diabetes Care med relevante artikler, forskningsresulta- ter, links m.m. Du kan også finde de mest stillede spørgsmål om blodsukkermåling ved hjælp af apperatet CONTOUR USB og hurtigt bestille et apparat til dig selv. Udover dette er alle slags tiltag fra brugerne e velkomne. Det kan være opslag om små tips og tricks til en nemmere hverdag med diabetes, forslag til fælles løbetræning eller måske en fest? Links til film, fotos fra en event m.m. m Alt er muligt. ww.facebook.com/livetmeddiabetes diabetesmagasinet simplewins

6 Motion Motivation is what gets you started Jim Rohn, amerikansk forfatter TEKST SUSANNA FLOOD Hvordan bliver jeg motiveret til at få varige træningsvaner? Med foråret kommer lyset, og hvis du ikke er til udendørs vinteraktiviteter, går det let sådan, at vinterens lange og mørke dage med mangel på motion nu giver dig en nagende dårlig samvittighed. Men nu er det tid at fokusere på fremtiden - ikke fortiden. Hvis du bliver hængende i de i tanker om det, du ikke har fået gjort på motionsfronten, er det let at blive fastlåst i en stillesiddende livsstil. Alle får mere energi af lyset og det spirende forår. Benyt dig af den og lad dig endvidere inspirere af disse tips til, hvordan du motiverer dig selv til at motionere. Gør noget, du synes er morsomt. Du skal have det sjovt! Tænk dig rigtig godt om: Hvornår grinede du sidst igennem under fysisk træning? Måske dengang, da du var i svømmehallen med dine børn? Eller da du gik tur med en veninde? Måske, da du dansede ved din fætters fødselsdagsfest i fredags? Det kræver meget mere motivation at dyrke trænings - metoder og aktiviteter, som du synes er kedelige. Afprøv flere ting, snak med folk om, hvad de synes er særlig sjovt ved den træningsmetode, de har valgt. Der findes mange forskellige former for fysisk træning, og skal du til at træne jævnlig på længere sigt, skal du finde den metode, som giver dig mest muligt psykisk velvære. Vær kreativ og prøv dig frem for at finde den form, du bedst kan lide. Forpligtelse til aftalen Forpligtelse er et vigtigt ord, når det gælder træningsmotivation. Træn gerne sammen med nogen, da det at vide, at nogen venter på dig gør det lettere at komme til træning. Har du ikke et passende emne at lave en træningsaftale med, så er det vigtigt, at du laver en aftale med dig selv. Skriv det op helt på linje med dine andre aftaler i planlægningskalenderen, så du kan henvise til den, hvis du er nødt til at nedprioritere andre ting såsom overarbejde. Nej, det går ikke, desværre - jeg har en vigtig aftale, som jeg skal overholde, kl. 18. Øv dig på at prioritere din egen træning. Husk også at rose dig selv, hver gang du har holdt aftalen. Opstil realistiske mål for dig selv og udnyt den tid, du har til rådighed Sæt dig træningsmål, som er realistiske i forhold til den form du er i og de faktiske muligheder, du har. Det at løbe 10 km, når du ikke har gået 10 km i mange år, er måske at tage munden for fuld. Del dit store mål op i taktiske delmål, som er opnåelige. Gå på arbejde i stedet for at tage bussen i to uger for så en dag i ugen at skifte fra gang til langsomt løb. Etabler også alternative træningsforløb, som tager kortere tid som en løsning til de gange, hvor andet må prioriteres, så at du under alle omstændigheder holder aftalen med dig selv om at få trænet. Brug godt træningsudstyr, anskaf hjælpemidler og beløn dig selv! Få dig en skridttæller eller et pulsur, som kan give dig information om fremgang og motivere dig til videre træning. Det at kunne se ændringer i pulsen og ikke mindst i hvilepulsen giver ofte smag for at træne 6 diabetesmagasinet simplewins

7 Motion. Habit is what keeps you going. endnu mere. Måske hjælper det på din motivation at få nye træningssko, tøj eller udstyr? Husk også at udsætte en belønning til dig selv for hvert delmål. Noter dig, hvad der faktisk fungerer for dig! Uanset om du har gået til træning to dage, to uger eller to måneder, er det vigtigt efter perioden at analysere, hvad det faktisk var, der fik dig til at træne i den periode. Hav det i baghovedet, når du formulerer nye træningsmål. I analysen bør du også notere dig, om resultaterne skyldtes indre eller ydre motivation. Hvis du skal etablere nye træningsvaner, som faktisk varer ved over tid, er det den indre motivation, som fungerer bedst. INDRE og YDRE motivation Eksempler på YDRE motivation kan være: Skyldfølelse: Du føler, at du burde tage bedre vare på din krop, og træningsturen kommer af den motivation ikke, fordi du faktisk har lyst til at løbe en tur. Du ønsker at tabe dig for at vise dig frem i bikini på stranden til sommer. Når ferien er forbi, holder du let op med at træne. Du ønsker at tilhøre en gruppe. Hvis det er trendy at jogge, er det det, du gør - er det trendy at danse, er det det, du gør. Eksempler på INDRE motivation kan være: Når du føler, at det at arbejde hen imod et mål, er målet i sig selv. Du har glæde af at udføre aktiviteten. Når du har interesse for aktiviteten eller føler, at træningen er en del af din identitet: jeg er en danser, jeg er en skiløber, jeg er en svømmer. Når du føler, at du mestrer aktiviteten, så den giver dig større selvtillid. Kilder: thinkexist.com, treningsforum.no, trim.no og diabetesinfo.no diabetesmagasinet simplewins

8 Ung med diabetes Har vi en Det er med diabetes som med sport. En stor udfordring og nogle aftaler, der skal overholdes. Sygeplejerske Jeanne Maibom Jensen ved en masse om begge dele gennem sit daglige arbejde med unge diabetikere. ind og her møder vi diabetessygeplejerske Jeanne Maibom Jensen, som kender alt til store udfordringer og aftaler. Jeanne er en af de 4 sygeplejersker, der tager sig af de godt 400 børn og unge, der besøger stedet. Så hun ved, hvad hun taler om. Den største udfordring for teenagere med diabetes er at acceptere, at de har fået en kronisk sygdom, som de skal leve med resten af deres liv, siger Jeanne. Det her med at de hele tiden skal være et skridt foran, hele tiden måle blodsukker, hele tiden tage deres medicin og hele tiden tænke på, hvad sker der nu de næste mange timer. De er nødt til at planlægge i modsætning til deres jævnaldrende, der næsten kan tage hovedet af og gå med det under armen. TEKST OG FOTO FINN JOHN CARLSSON (M. DJ/PF) Det her bliver noget af en udfordring. Derfor skal vi have aftalerne helt på plads! Der skal angribes over hele banen. Ingen må stå og sove på sidelinjen. Der skal fart på. I skal give den alt, hvad den kan trække. De må ikke få en chance! Har vi en aftale? Godt! Se så at komme ind og slå dem! Træneren i den lokale idrætsforening har holdt peptalk til sine spillere og ingen er i tvivl. Aftalerne er helt på plads. Og aftaler, det er også noget, der er meget vigtigt, når vi taler teenagere og diabetes. STORE UDFORDRINGER I de gamle overlægeboliger i Glostrup er Børneafdeling L s Diabetesambulatorium flyttet LÆR AF GIVE SLIP Men der ligger også store udfordringer for sundhedspersonalet. Hvordan når vi ind til de unge? Hvordan fanger vi dem bedst? Og ikke mindst: Hvordan kommer vi om bag den ydre skal og får dem til at forstå, hvad konsekvenserne er af de valg, som de træffer i teenageårene, siger Jeanne. Udfordringen for forældrene er i første omgang at lære at give slip og stole på, at deres børn i virkeligheden godt kan det her. Det afhænger naturligvis også af, i hvilken alder de har fået diabetes. De helt små har livet igennem haft en mor og en far, der har styret det hele, påpeger Jeanne Maibom Jensen. For disse forældre kan det være meget svært at give slip, når børnene når teenageal- 8 diabetesmagasinet simplewins

9 Ung med diabetes aftale? deren og lade de unge gøre de ting, der nu en gang hører med til at være teenager. VIL VÆRE SOM KAMMERATERNE I teenageårene påvirker væksthormonerne blodsukkeret i stor stil, og det er også der, vi ser en øget stigning i insulindoserne. For pigerne er det også omkring deres menstruationstidspunkt, at blodsukkeret stiger. Derfor er det vigtigt, at der er rigtig godt styr på kontrollen. Vi oplever af og til, at de unge sløser med blodsukkerkontrollen som en form for et opgør med forældre og sundhedspersonale. Men jeg tror ikke rigtigt, det er et oprør. Jeg tror ikke rigtigt, de tænker over det. De vil bare gerne være som alle deres kammerater. De unge er ikke ligeglade, for når vi går lidt til dem, så fortæller de os, at de også er angste for senkomplikationerne. Men de kan alligevel ikke rigtigt forholde sig til dem. Det er ikke mig, der bliver ramt, det bliver alle de andre, er undskyldningerne. NATURLIG HVERDAG Vi og forældrene skal hele tiden møde de unge, der hvor de er og indgå nogle kompromisser: Hvad er det, de selv kan være med på? Og så lave nogle aftaler med dem. I forhold til blodsukkermålinger kunne det f.eks. være intervallerne for FAKTABOKS Børneafdeling L Diabetesambulatorium Bakken 5, Glostrup målinger. En ting er, at jeg godt ved, hvad der er allerbedst og som virker, men jeg skal have de unge til at forstå det, og de skal have det lagt ind som en naturlig ting i deres hverdag. Jeanne Maibom Jensen er inde på, at der hele tiden skal indgås aftaler på de unges præmisser. Det kommer man længst med i det lange løb. De unge fortæller selv, at de klarer sig fint i dagene efter besøget på ambulatoriet, men så glemmer de det, der er aftalt. Nogle unge kommer til kontrol hver anden måned, andre hver 14. dag. I teenageårene dukker problemet med alkohol også op og her løfter den erfarne diabetessygeplejerske lige pegefingeren. Der er store risici forbundet med indtagelse af alkohol. Det er der, kroppen groft sagt bliver sat ud af funktion, siger Jeanne. Man skal hele tiden tænke på, at leveren kun kan en ting ad gangen. Så der, hvor den i forbindelse med insulinchok normalt frigiver sukker, kan den i forbindelse med alkoholindtagelse kun omsætte alkoholen. Så hvis de unge får insulinchok, mens de er alkoholpåvirket, kan det blive rigtigt farligt. FLERE AFTALER Så derfor er det igen fornuftigt i at lave nogle aftaler med den unge om at nyde alkohol med omtanke. Sikre sig, at der er nogle kammerater, der ved, at den unge har diabetes. Hvis vedkommende pludselig sidder henne i et hjørne og er blevet lidt mærkelig, så kan det være, der skal gribes ind. Så skal der tags et blodsukker eller måske ringes efter forældrene. Det er meget vigtigt, at der i sådanne situationer bliver holdt lidt ekstra øje med den unge diabetiker. Men de unge mennesker passer heldigvis godt på hinanden og kammeraterne er meget opmærk somme på problemerne, hvis de skulle opstå, pointerer Jeanne Maibom Jensen. For de fleste unge er et liv med diabetes blevet en helt naturlig del af deres hverdag. Der skal måles blodsukker og tages insulin, og det tager ikke ret lang tid for dem. Mange dyrker sport på eliteplan og her skal der være 100% styr på blodsukkeret. Ellers kan man ikke præstere det, man skal på sportspladsen. Så er der også dem, der hele tiden prøver at modarbejde situationen, som ikke rigtigt har accepteret sygdommen, og for hvem bare det at skulle måle et blodsukker er den mest uoverkommelige ting i verden. Det er meget forskelligt, og vi har begge grupper. Den sidste gruppe følger vi naturligvis meget mere op på end den første. Der er ansat: 4 sygeplejersker, 1 diætist, 2 bioanalytikere (en på deltid og en på fuldtid), og der er 2 faste læger tilknyttet. Man behandler og rådgiver 447 patienter, heraf kun 10 med Type II. Der er 175 børn og unge, der har pumpe og man udleverer 6-8 nye pumper pr. måned. Det sker i samarbejde med Medtronic/Bayer. Når de unge fylder 18 år, introduceres de til Steno Diabetes Center. De læger, som de unge skal have med at gøre de næste par år, kommer på besøg i Glostrup og taler med de unge, så de lærer hinanden lidt at kende. Derfor er spørgsmålet om, hvornår teenageren selv skal overtage styringen af blodsukkermåling og behandlingen af diabetes, også meget forskellig både alders- og modningsmæssigt. Men i års alderen er det meget almindeligt, at forældrene overlader mere ansvar til de unge, men stadig er med på sidelinjen. Erfaringer viser, at man faktisk først er helt klar, når man når op i starten af tyverne, til selv at passe sådan en sygdom. Så derfor er det meget vigtigt, at mor og far stadig er med, men træder et par skridt baglæns. Man skal igen lave en fælles aftale med den unge f.eks. om, at det er en gang om ugen, man kigger på blodsukkerne og regulerer medicinen, så de ikke føler, at det er kontrol hele tiden. TRÆTTE AF SPØRGSMÅL Et stort problem er også, at mange teenagere snyder med målingerne. Der er rigtig mange, der ikke vil måle sig i skolen. De er bange for, hvad deres jævnaldrende vil sige og tænke. Det der med at de hele tiden bliver konfronteret med, at de er anderledes får de samme spørgsmål af de samme kammerater igen og igen, det bliver de også trætte af. Mange kammerater er også helt uvidende om diabetes, og så skal der forklares stolpe op og stolpe ned, igen og igen. Og så er der mange af de unge diabetikere, der får nogle grimme kommentarer med på vejen. Det ansporer heller ikke til at tage apparatet frem, fortæller Jeanne Maibom Jensen. Teenageårene er også den periode, hvor diabetikerens blodsukker mange gange vil ligge højere end det optimale. Det er naturligvis ikke noget vi tillader, men vi må acceptere det. Man det er vigtigt, at vi så hurtigt som muligt får bragt kroppen tilbage på det rette spor igen. Men det er hele tiden den unge, der træffer valget. Vi vil gerne vejlede og komme med gode råd. Vi har al vores erfaring at øse ud af, men de unge skal stadigvæk tage et valg om, at de vil det her. Det er dem, der lever med sygdommen i døgnets 24 timer. Vi ser dem kun hver anden måned i en halv time. Her skal vi give dem noget positivt med på vejen, tilføjer Jeanne Maibom Jensen. diabetesmagasinet simplewins

10 Blodsukkerkontrol DIT blodsukker DIT b Det er vigtigt, at du, som har diabetes, passer godt på dig selv og holder blodsukkeret inden for dit personlige målområde, som du er blevet enig med din diabetessygeplejerske om. Det kan du gøre ved at måle blodsukkeret jævnligt. Selvom du måske har det helt fint, kan kun en måling fortælle dig, om dit blodsukker nu også er inden for dit personlige målområde. TEKST SUSANNA FLOOD Det er måske ikke altid lige opmuntrende at måle blodsukkeret, da resultaterne ikke altid ligger inden for de ønskede værdier. Det skal man ikke lade sig slå ud af. Blodsukker - målingerne er ikke en bedømmelse af dig som person, men giver dig vigtige oplysninger, som du kan bruge. De resultater, der ligger uden for dit målområde, kan faktisk være de mest værdifulde. De giver dig en pejling om, at du måske skal justere på mad, medicin og/eller motion for at blive endnu bedre reguleret. For at se, om der er noget, du kan forbedre, er det en god idé ikke blot at måle blodsukkeret hyppigt, men konsekvent at indsamle oplysninger om de omstændigheder, dine målinger er taget under: Hvor mange kulhydrater du har spist, dit aktivitetsniveau, om du er stresset eller syg samt dosering af medicin eller insulin. Det er især vigtigt at lægge mærke til usædvanlige aktiviteter, som f.eks. hvis du har været til fest eller spist noget, som du normalt ikke spiser. Mange bruger diabetesdagbøger til dette formål, andre synes, det er lettere at se på grafer og søjlediagrammer i et dataprogram for at følge med i blodsukkerniveauet over tid. Du får et meget bedre overblik over tendenser og mønstre i målingerne, når du bruger et diabetesprogram til pc som f.eks. GLUCOFACTS DELUXE. Når du har indsamlet oplysningerne, kan du skabe dig et overblik: Hvor mange resul - tater ligger over det ønskede niveau? Hvor mange ligger under? Hvor meget varierer mit blodsukker? Er mit blodsukker altid for lavt efter træning? Er det altid højt om aftenen? Nogle gange kan et svingende blodsukker forklares af omstændighederne, andre gange ikke. Der er især de målinger, du ikke selv kan se et tydeligt mønster i, som du bør drøfte med din diabetessygeplejerske eller læge ved næste besøg. Så kan I finde frem til relevante tiltag som f.eks. at sætte alarmen til påmindelse om opfølgende blodsukkermåling, ændre grænserne for dit personlige målområde eller konsekvent måle både før og efter måltiderne, hvilket giver dig meget værdifulde oplysninger. Det blodsukkerapparat, du bruger, skal passe netop til dig Det er vigtigt, at du føler dig tryg ved dit apparat og de resultater, det giver dig. Alle Bayers blodsukkerapparater har Ingen Kodning-teknologi, der eliminerer den mest almindelige fejlkilde, nemlig fejlkodning af apparatet. Alle Bayers blodsukkerstrimler koder sig selv, hver gang du sætter en blodsukkerstrimmel i dit apparat. Hele 16% glemmer at kode deres apparat, hvis de har et apparat, der skal kodes*. Det er også vigtigt, at du kan tilpasse apparatet efter dine personlige behov. I alle apparater i Bayers CONTOUR -familie kan du indstille dit personlige målområde, dvs. de værdier, der anses som høje og lave for netop dig. Desuden kan du måltidsmarkere dine resultater og indstille din personlige tid for, hvornår apparatet skal minde dig om at måle igen efter et måltid. Det er dig, det drejer som. *Raine CH III. Self-monitored blood glucose: a common pitfall. Endocr Pract 2003;9: diabetesmagasinet simplewins

11 Blodsukkerkontrol lodsukkerapparat Sådan måler du dit blodsukker rigtigt: 1. Vask og tør hænderne før blodsukkermålingen. Undgå at stikke i tommel- og pegefinger. 2. Sæt en teststrimmel i dit apparat. 3. Hold mundstykket på fingerprikkeren mod din fingerspids og og tryk på udløseren. Stik på siden af fingeren, ikke i blommen. Husk at skifte prøvetagningssted, så du undgår ømhed og fortykkelse af huden. 4. Du kan forsigtigt "malke" bloddråben frem nedefra og op mod indstiksstedet, men pres ikke omkring selve bloddråben. Et sådant pres giver nemlig risiko for tilblanding af vævsvæske, hvilket kan føre til et forkert resultat. 5. Berør straks bloddråben med enden af teststrimlen. Blodet suges automatisk ind. Du må ikke trykke enden af strimlen mod huden eller placere blodet ovenpå strimlen. 6. Hvis dit blodsukkerresultat ikke svarer til, hvad du føler, bør du udføre en ny måling. 7. Notér gerne dine svar i en diabetesdagbog eller overfør dine lagrede målinger til dit dataprogram. Blodsukkerapparatet er et hjælpemiddel, der skal gøre dig tryg Måling af blodsukkeret er et værktøj, som du bruger hver dag til at kontrollere, om din diabetes er velreguleret eller om du skal foretage nogle justeringer. Det hjælper dig med at konstatere tendenser til for høje eller for lave værdier, finde ud af, hvordan din livret påvirker dit blodsukker eller se, hvad der sker efter fysisk aktivitet og når du er syg eller stresset. Husk, at blodsukker - målingerne er enkeltmålinger, og at blodsukkeret hele tiden svinger, også hos personer, der ikke har diabetes. En 24-timers profil af blodsukkeret kan derfor give dig nyttige oplysninger og et godt indtryk af dit blodsukker. I løbet af et døgn kan du måle: Fastende Før alle måltider 1 1/2-2 timer efter alle måltider Før sengetid Klokken 3-4 om natten Drøft med din diabetessygeplejerske, hvor ofte du skal gøre dette. diabetesmagasinet simplewins

12 Mad Sødt og sommerligt! Mange synes, det er lækkert med noget sødt efter en god middag. Men det behøver jo ikke være tunge cremedesserter. Der findes mange lette, velsmagende og friske desserter, der er nemme at lave. Her får du opskriften på ekstra lette og velsmagende desserter nemme at lave og lækre på lune forårs- og sommerdage. I samarbejde med Grethe Roede AS Pr. portion: 140 kcal Pr. 100 g: 140 kcal,protein: 2 g, Fedt: 4,1 g, Kulhydrat: 22,1 g Chokolademarengskage Når du vil gøre lidt ekstra ud af desserten, kan du lave en lækker, frisk dessertkage. Den kan laves som en stor kage eller som små portionskager. Ca. 20 portionsbunde Du skal bruge følgende: 5 æggehvider 3 ½ dl sukker 1 tsk. maizena 2-3 tsk. kakaopulver 1 tsk. vaniljesukker 1-2 tsk. hvidvinseddike Fyld 2 ½ dl vegetabilsk piskefløde, f.eks. sojapiskefløde 1 bæger vaniljekvark 2 granatæbler 400 g jordbær 1 mango 2 dl blåbær Sådan gør du: Forvarm ovnen til 250 C. Kom æggehvider, sukker, maizena, vaniljesukker og hvidvinseddike i en skål og pisk alt stift med en elpisker. Til portionskager: Form dejen til små runde bunde ca. 1 cm tykke og med en diameter på cm. Til en stor kage: Form dejen til en rund kage på bagepapir. Sænk varmen til 100 C og sæt pladen nederst i ovnen. Portionsbundene bages i ca. 45 minutter, mens den store kage bages i 1 time og 20 minutter. Bunden skal være lidt blød i midten. Lad kagen køle af og fjern forsigtigt bagepapiret. Pisk den vegetabilske fløde til skum og bland vaniljekvarken i. Fordel flødeskummet på kagen lige før servering. Pynt med frugt og friske bær. 12 diabetesmagasinet simplewins

13 Mad Pr. portion: 135 kcal Pr. 100 g: 86 kcal, Protein: 2 g, Fedt: 2,3 g, Kulhydrat: 14 g Vaniljepannacotta med jordbærsauce Lækker og mild vaniljepannacotta med frisk jordbærsauce. Dette er en dessert, der kan laves dagen før, og som er nem at tilberede. En frisk og velsmagende dessert, der egner sig godt til varme sommerdage. Pr. portion: 130 kcal Pr. 100 g: 101 kcal, Protein: 3,4 g, Fedt: 4,9 g, Kulhydrat: 10,6 g Appelsinfromage Frisk og velsmagende dessert, som kan laves i portionsskåle eller i en stor glasskål. 6 portioner Du skal bruge følgende: 6 blade husblas kogende vand 3 dl kvark 8 % 1 bæger appelsinyoghurt 1 bæger vaniljeyoghurt 0 % 2 æggehvider 5 spsk. sukker Sådan gør du: Læg husblassen i blød i koldt vand. Bland kvark og yoghurt sammen og pisk æggehviderne stive med sukkeret. Rør de piskede æggehvider i kvark- og yoghurtblandingen. Hæld vandet fra husblassen og opløs den i 3 spsk. kogende vand. Lad den smeltede husblas køle af og kom derefter 1 spsk. af kvarkblandingen i husblassen, før den hældes i en tynd stråle i kvarkblandingen samtidig med, at den vendes i med en dejskraber. Hældes i portionsskåle eller en stor skål, og sættes på køl (mindst 3 timer før servering). 4-6 portioner Du skal bruge følgende: 5 dl sødmælk 50 g sukker 4 blade husblas 1 vaniljestang Pynt: Galiamelon og jordbær Jordbærsauce: 300 g jordbær 5 dl vand ½ dl sukker ½ vaniljestang 1 kanelstang Sådan gør du: Læg husblasbladene i blød i rigeligt koldt vand i fem minutter. Kom halvdelen af mælken, sukker og vaniljestangen i en gryde. Bringes på kog og simrer i et minut. Tag gryden af varmen og tilsæt den udblødte husblas. Rør i blandingen til husblassen smelter og tilsæt resten af mælken. Tag vaniljestangen op og fordel massen i 4-6 portionsforme, f.eks. aluforme eller evt. kopper. Sæt pannacottaen i køleskabet natten over. Jordbærsauce: Giv vand, sukker, kanelstangen og kornene fra vaniljestangen et opkog. Tag gryden af varmen og lad blandingen stå og trække en halv times tid, så du får en god sukkerlage. Tag kanelstangen op. Del jordbærrene i mindre stykker og kom dem i sukkerlagen. Kør blandingen med en stavblender eller i en blender, så du får en jævn og fin sauce. Server vaniljepannacottaen i portionsskåle med jordbærsaucen ved siden af eller tag den ud af formen og server den på en desserttallerken med jordbærsauce over. Tip: Skal du have pannacottaen ud af formen, kan du dyppe formen hurtigt i varmt vand så løsner pannacottaen sig fra formen. diabetesmagasinet simplewins

14 Kost MAD dejlig og vigtig Mad er vigtigt for alle, og kendskabet til madens virkning er særlig vigtig for dem, som har diabetes. Det essentielle er at forstå, hvordan de ulige komponenter i maden påvirker blodsukkeret. Kroppen behøver brændstof (energi) for at vokse og fungere. Energigivende næringsstoffer er i hovedsagen kulhydrater og fedt. Protein giver også energi, men bruges først og fremmest som byggemateriale i kroppen. Personer med diabetes type 1 regulerer madens påvirkning af blodsukkeret med insulin. Diabetikere i flergangsterapi med Novorapid eller Humalog kan oplæres i kulhydrattælling, så de tager varierende mængder af hurtigvirkende insulin alt afhængig af deres måltid og indhold af kulhydrater. Dette giver en større frihed i levevis. Det anbefales for type 1 og type 2 diabetikere, akkurat som for alle mennesker, at spise sundt og varieret. TEKST KETTY HONORÉ, KLINISK UDVIKLINGSDIÆTIST Det anbefales at kombinere sund og varieret kost, med 30 minutters daglig fysisk aktivitet. Husk: lidt er bedre end ingenting også når det gælder om at ændre kost- og motionsvaner. KULHYDRATER Kulhydrater er kroppens vigtigste hovedkilde til energi. Det er ikke ligegyldigt, hvilken type kulhydrater man spiser. Kulhydrater deles ind i tre grupper: Sukker (monosakkarider), stivelse (disakkarider) og fibre (polysakka - rider). Fibre er kulhydrater, som ikke fordøjes i tarmen. Mange fibre er godt, da det giver en forsinket tømning af mavesækken til tynd - tarmen. Det betyder, at blodsukkeret stiger langsommere efter et måltid og holdes mere stabilt. Derudover giver det en længere mæthedsfornemmelse. Fibre er blandt andet med til at forebygge hjerte- karsygdomme, overvægt og tyktarmskræft. Undersøgelser viser, at de fleste af os får for lidt fibre i vores kost. Kilder til kulhydrater er kornprodukter, brød, kartofler, pasta, ris, tørrede bønner, frugt og grønsager. 6 OM DAGEN Det anbefales at spise mindst 3 stykker frugt (300 gr.) og 3 stykker grøntsager (300 gr.) fordelt over dagen. FIBRE Kostfibre er med til, at vi bliver mætte, når vi spiser. Der er kostfibre i vegetabilsk mad og mest i planternes cellevægge. Der findes to typer 14 diabetesmagasinet simplewins

15 Kost kostfibre. Nogle, der kan opløses i vand og nogle, der ikke kan, derfor inddeles de i vandopløselige og ikke-vandopløselige kostfibre. VANDOPLØSELIGE KOSTFIBRE Vandopløselige kostfibre er gode at spise, når man har diabetes. Disse kostfibre binder vand til sig i maven og tarmene og laver en slags klister. Klisteret kan være med til at forsinke optagelsen af kulhydrater, og giver derfor en langsom og jævn stigning i blodsukkeret. De vandopløselige kostfibre findes i rug, havre, tørrede bælgfrugter (linser og bønner), grove grønsager (gulerødder, kål, selleri, broccoli, porre, grønne bønner m.fl.) samt i nogle frugter og bær. IKKE-VANDOPLØSELIGE KOSTFIBRE Ikke-vandopløselige kostfibre er gode at spise, hvis du har træg mave og så mætter de godt. De ikke-vandopløselige kostfibre findes bl.a. i de grove hvedemelstyper som hvedeklid og grahamsmel. Dette har betydning for diabetikerens blodsukker, da rugbrød giver en langsommere stigning i blodsukkeret end hvedebrød inklusiv de grove typer. Hvedebrødet skal derfor spises i små mængder og gerne sammen med rugbrød, havrebrød, havregryn eller grønsager til hovedmåltiderne for at give en afdæmpning og stabilisering af blodsukkeret. Symbolerne nøglehullet og vælg fuldkorn først, kan være gode hjælpemidler, når du skal købe ind. NØGLEHULLET Nøglehullet er en frivillig mærkeordning lavet af Fødevarestyrelsen, som gør det lettere at vælge sundere. VÆLG FULDKORN FØRST Vælg fuldkorn først-kampagnen er et samarbejde mellem Diabetesforeningen, Foreningen af Kliniske Diætister, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Fødevarestyrelsen samt en række fødevareproducenter. HVORFOR SPISE GROFT Nye undersøgelser viser, at fuldkorn mætter rigtig godt. Det betyder, at du spiser mindre og får lettere ved at holde vægten. Desuden er fuldkorn godt for fordøjelsen og holder maven i gang. PROTEIN Protein benyttes til opbygning og vedlige - holdelse af kroppens muskler og væv (hud, hår og negle). Kilder til protein er kød, fisk, æg, mejeriprodukter, tørrede bønner, linser. Der er som regel ikke problemer med at få tilstrækkeligt med protein i den danske kost. Protein har en ubetydelig indvirkning på blodsukkeret. FEDT Fedtet i maden tilfører kroppen vigtige fedtsyrer. Et tilstrækkeligt fedtindtag er nødvendigt for at dækket behovet for fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer. Store mængder fedt kan være forbundet med overvægt, forhøjet kolesterol og hjerte- karsygdomme. Fedt har en ubetydelig indvirkning på blodsukkeret. Fedtsyrer kan være mættede eller umættede. UMÆTTEDE FEDTSYRER Umættede fedtsyrer opdeles i enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer afhængig af deres opbygning. Umættede fedtsyrer er at foretrække i kosten. Kilder til enkeltumættet fedt er raps- og olivenolie, oliven, avokado, nødder og mandler. Flydende margarine og plantemargarine, hvor der er flest af de umættede fedtsyrer frem for de mættede. Flerumættet fedt fås fra forskellige olier og fede fisk. Der anbefales 300 g fisk om ugen f.eks. til frokost i form af marinerede sild, makrel i tomat, laks mv. samt til varm mad 1-2 gange om ugen. Umættet fedt sænker kolesteroltallet. MÆTTET FEDT Begræns indtaget af mættet fedt. Kilder til mættet fedt er smør, mejeriprodukter med højt fedtindhold, ost, okse-, svineog lammekød. Er der brug for ekstra kalorier ved lille appetit eller lav vægt anbefales det at øge indtaget af det umættede fedt. Mættet fedt øger kolesteroltallet KOLESTEROL Kolesterol er en form for fedtstof, som er nødvendig for kroppen, da det indgår i celler, hormoner og galdesyrer. Menneskets lever danner selv den mængde kolesterol, der er brug for. Men kolesterol findes også i den mad, vi spiser, som kommer fra dyrene. Men du behøver ikke at undgå æg, lever, leverpostej, skaldyr og rejer. FYSISK AKTIVITET Kombineret med en sund og varieret kost anbefales 30 minutters daglig fysisk aktivitet. Små ændringer med hensyn til kost og motion er bedre end ingenting. Alle forbedringer du gør, er til det gode. Den fysiske aktivitet er godt for kroppens velbefindende, men også for insulinets virkning. Type 2 diabetikere er oftest insulinresistente, d.v.s. deres insulin virker ikke efter hensigten. Motion/fysisk aktivitet får insulinet til at virke bedre og derved falder blodsukkeret. diabetesmagasinet simplewins

16 Bayer Diabetes Service Har du spørgsmål, så kontakt din lokale konsulent. Inge Yde Produktspecialist Mobil: Else Klausen Produktspecialist Mobil Lene Avnegaard Produktspecialist Mobil: Helle Korsgaard Produktspecialist Mobil: Pernille Blaabjerg Produktspecialist Mobil: Bodil Worm Country Manager Diabetes Care Tlf.: /Mobil: Karin Hansen Key Account Manager, glucose Tlf.: Jesper Nyland Salg- og Marketingassistent Tlf.: Bessie Dal Kundesupport/produktspecialist Tlf.: Maria Winsnes Ordrebehandling Tlf.: Diabetes Care - Nørgaardsvej Kgs. Lyngby - tlf

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Gratis guide. Små skridt til vægttab der holder

Gratis guide. Små skridt til vægttab der holder Gratis guide Små skridt til vægttab der holder Guide til vægttab der holder Spis mindre portioner Køb sundt og smart Lad brødet fylde mest Husk det sunde fedt Leg med maden Spis efter tallerkenmodellen

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Opslagsværk - daginstitutioner

Opslagsværk - daginstitutioner Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er

Læs mere

Fase 4 afslutningsfase

Fase 4 afslutningsfase Fase 4 afslutningsfase 2-4 uger Fase 4 er magen til fase 2 og så må du spise et ugentligt alt-jeg-kan-spise-måltid. Det er vigtigt, at du ikke følger fase 3 længere end 4 uger. Du må gerne gentage fase

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

KAGER & DESSERTER TIL FESTLIGE ØJEBLIKKE

KAGER & DESSERTER TIL FESTLIGE ØJEBLIKKE KAGER & DESSERTER TIL FESTLIGE ØJEBLIKKE Skab fristende øjeblikke Pistaciekage med citrussalat 8 personer 1 pose ODENSE Dessertmasse med pistaciesmag 150 g ODENSE Bagemarcipan 3 æg 1 tsk. vaniljesukker

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Inspiration fra Pharmakons køkken

Inspiration fra Pharmakons køkken Inspiration fra Pharmakons køkken Efterårets hyggestunder Oktober 2014 Efteråret er over os. Derfor har vi, her på Pharmakon, valgt at fokusere på, lidt til den søde tand og lidt der varmer i de mørke

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning side 2. Forbrænding og stofskifte side 2-5

Indholdsfortegnelse. Indledning side 2. Forbrænding og stofskifte side 2-5 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Forbrænding og stofskifte side 2-5 Husk Morgenmad side 6-7 Let og lækkert brød og boller side 8-23 Morgenmad på den proteinrige måde. side 24-31 Middagsretter der

Læs mere

Pressemeddelelse. Sød afslutning på påskefrokosten. Limeparfait. 25. februar 2010

Pressemeddelelse. Sød afslutning på påskefrokosten. Limeparfait. 25. februar 2010 Pressemeddelelse 25. februar 2010 Sød afslutning på påskefrokosten Den perfekte afrunding af påskefrokosten med sild eller den traditionelle lammesteg er en sød dessert. Lad dig inspirere af vores opskrifter,

Læs mere

Den smukke roulade er rullet med friske blommer. Arbejdstid: 40 min. Koge/bagetid: 15 min. Ikke fryse-egnet

Den smukke roulade er rullet med friske blommer. Arbejdstid: 40 min. Koge/bagetid: 15 min. Ikke fryse-egnet Den smukke roulade er rullet med friske blommer. Arbejdstid: 40 min. Koge/bagetid: 15 min. Ikke fryse-egnet 1 roulade =16 stk. Kage: 3 æg str. L 150 g sukker 60 g mel 60 g kartoffelmel 1 tsk bagepulver

Læs mere

Energi- og proteindrikke. Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt

Energi- og proteindrikke. Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt Energi- og proteindrikke Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt Når maden skal fede 3 gode råd 1. Hyppigt og lidt ad gangen er løsningen, når appetitten er lille. Spis mange små måltider

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Let & Lækkert. 5 nye opskrifter på lette og lækre kager med Hermesetas SteviaSweet

Let & Lækkert. 5 nye opskrifter på lette og lækre kager med Hermesetas SteviaSweet Let & Lækkert 5 nye opskrifter på lette og lækre kager med Hermesetas SteviaSweet Nyd den rene søde smag i Hermesetas SteviaSweet. Steviol Glykosid som er et udtræk fra Steviaplanten produceres for Hermesetas

Læs mere

Birkes-citronkage. 6 æg 350 g sukker 250 g smør skal af 3 citroner saft af 1 citron 1 dl sorte birkes 1 dl sødmælk 350 g hvedemel 1 spsk.

Birkes-citronkage. 6 æg 350 g sukker 250 g smør skal af 3 citroner saft af 1 citron 1 dl sorte birkes 1 dl sødmælk 350 g hvedemel 1 spsk. Birkes-citronkage 1 KAGE TIL 10-12 PERSONER Denne her kage er den mest populære kage, jeg nogen sinde har lavet. Ideen om en kage med citron og birkes er en klassiker, men lige denne her opskrift er min

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Type 1 diabetes. Undervisning af bedsteforældre. Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre

Type 1 diabetes. Undervisning af bedsteforældre. Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre Type 1 diabetes hos børn Undervisning af bedsteforældre Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre De celler i bugspytkirtlen som producerer

Læs mere

Type 1 diabetes hos børn

Type 1 diabetes hos børn Type 1 diabetes hos børn Undervisning af bedsteforældre Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre De celler i bugspytkirtlen som producerer

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

FROKOSTFORSLAG fase 2

FROKOSTFORSLAG fase 2 FROKOSTFORSLAG fase 2 Du skal spise mad i starten af dagen og nedsætte indtagelsen i slutningen af dagen. De fleste har opbygget vaner der er modsat; man springer morgenmaden over eller spiser meget lidt

Læs mere

Praktisk madlavning 2. Vægtstopsgruppen

Praktisk madlavning 2. Vægtstopsgruppen Praktisk madlavning 2 Vægtstopsgruppen Syddjurs kommune 2010/2011 Af Jette Jensen Program for 2. gang praktisk madlavning Hvordan går det med vægtstopprojektet? Fortæl om Jeres succeser Hvad gør I, når

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

M a d t i l k r æ s n e g a n e r

M a d t i l k r æ s n e g a n e r Mad til kræsne ganer Balsamicomarineret oksefilet med balsamicocreme Oksefileten lægges i fryseren i ca. 3 timer. Når den er skalfrossen skæres den i tynde skiver med en laksekniv eller på pålægsmaskine.

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig

Læs mere

Mad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011

Mad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011 Mad fra Thailand Rød Grøntsags karry 1 spsk olie 1 løg, hakket 1-2 spsk rød karrypasta 3,75 dl kokosmælk 2,5 dl vand 350g kartofler, i tern 200g blomkål, i buketter 6 kaffir lime blade 150g grønne bønner,

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

12 Mad til kræsne ganer

12 Mad til kræsne ganer 12 Mad til kræsne ganer Mad til kræsne ganer 12 indeholder opskrifter på 8 af vores populære desserter Blommeclafoutis 2 tærteforme a 23 cm Mørdej: 300 g mel 150 g blødt smør 100 g flormelis 1 æg ¼ tsk.

Læs mere

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG 1 N SE MA S d A L DK din ma Dig o g T D O G R E D A M D N G I U S D FOR SUND MAD ER GODT FOR DIG MADKLASSEN 1 GI MADPAKKEN EN HÅND Mad er brændstof for kroppen, ligesom benzin er brændstof for en bil.

Læs mere

Opskrifter - småt og godt

Opskrifter - småt og godt Til patienter og pårørende Opskrifter - småt og godt Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hvorfor småt og godt? Før operation og efter sygdom har din krop brug for ekstra mad og drikke. For at

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

MELLEMMÅLTIDER - FORSLAG fase 1

MELLEMMÅLTIDER - FORSLAG fase 1 MELLEMMÅLTIDER - FORSLAG fase 1 På de næste sider finder opskrifterne til mellemmåltiderne i kostplansforslaget. Husk at mælk i kaffen kan være det, der gør det svært at komme ned i vægt! altså hvis du

Læs mere

1. Skyr m. friske eller frosne bær 3-5 spsk. skyr, 2 tsk. oil of life women, 1 spsk. afskallede hampefrø, 1 dl. friske eller frosne bær

1. Skyr m. friske eller frosne bær 3-5 spsk. skyr, 2 tsk. oil of life women, 1 spsk. afskallede hampefrø, 1 dl. friske eller frosne bær Køb økologisk og biodynamisk eller fra områder tæt på dig - så meget din pengepung tillader det. Køb mad som får din krop til at smile, og dine sanser til at frydes. 1. Skyr m. friske eller frosne bær

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Bruschetta med tun. Bruschetta med friskost og grillet peberfrugt. Bruschetta med parmesan og purløg. 1 flutes (45 cm) Lidt olie til pensling

Bruschetta med tun. Bruschetta med friskost og grillet peberfrugt. Bruschetta med parmesan og purløg. 1 flutes (45 cm) Lidt olie til pensling Bruschetta med tun 1 flutes (45 cm) Lidt olie til pensling Tunsalat: 300 gr. tun i vand 1,5 dl. mayonnaise 2 dl. Finthakket bladselleri ½finthakket løg 4 spsk. Citronsaft Salt og frisk kværnet sort peber

Læs mere

Gør det ekstra godt og lækkert med saftige SVESKER. Saml posetoppe og få RABATKORT til Imerco

Gør det ekstra godt og lækkert med saftige SVESKER. Saml posetoppe og få RABATKORT til Imerco Gør det ekstra godt og lækkert med saftige SVESKER Saml posetoppe og få RABATKORT til Imerco ANDESTEG MED ÆBLER OG SVESKER (4-6 personer) 1 stor landand, ca. 3-3,5 kg Groft salt, peber 2-3 æbler 12-16

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

I julen er der mange muligheder for at spise fuldkorn både til julefrokosten, og når sneen daler ned fra himlen, og vi skal julehygge inde i varmen.

I julen er der mange muligheder for at spise fuldkorn både til julefrokosten, og når sneen daler ned fra himlen, og vi skal julehygge inde i varmen. PRESSEMEDDELELSE 10. DECEMBER 2013 side 1/5 Jul med fuldkorn Vinterkulden og julestemningen har sænket sig over Danmark. Julen er hyggens og festernes tid, så Fuldkornspartnerskabet giver dig tre nye lækre

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10

Læs mere

Alt blandes sammen til en smidig dej, dog ikke i de 1,5 kilo smør, rulles som følger

Alt blandes sammen til en smidig dej, dog ikke i de 1,5 kilo smør, rulles som følger CLAUS HOLM: OPSKRIFTER MED TANG fra onsdag 2. maj 2012. Brød, kager og rugbrød. Brain basser 200 gram gær 150 gram sukker 10 hele æg 1 liter vand koldt 2 spsk spirolina 100 gram smør ½ kilo fint bygmel

Læs mere

De officielle kostråd

De officielle kostråd De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

Nem glutenfri opskrift fra Doves Farm på lagkagebunde. Kan nydes af alle!

Nem glutenfri opskrift fra Doves Farm på lagkagebunde. Kan nydes af alle! Nem glutenfri opskrift fra Doves Farm på lagkagebunde. Kan nydes af alle! 150 g smør* 150 g sukker 2 dråber vaniljeekstrakt 2 æg** 150 g glutenfrit selvhævende hvidt mel fra Doves Farm (Self-raising White

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

FORKÆL DIN MAD ASIATISK KYLLINGESUPPE MED PEBERFRUGT, FORÅRSLØG & KARRY MED PHILADELPHIA

FORKÆL DIN MAD ASIATISK KYLLINGESUPPE MED PEBERFRUGT, FORÅRSLØG & KARRY MED PHILADELPHIA ELSKER SUPPER FORKÆL DIN MAD MED PHILADELPHIA TILBEREDNINGSTID ı 20 minutter SERVERINGSPORTION ı 325 g kj 1008, kcal 241, protein 20,9 g, fedt 15,49 g, kulhydrater 5,15 g De fleste forbinder Philadelphia

Læs mere

DIABETES OG SVANGERSKAB

DIABETES OG SVANGERSKAB DIABETES OG SVANGERSKAB Hvad er diabetes? Diabetes påvirker den måde, hvorpå kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et sukkerstof kaldet glukose. Glukose er det brændstof,

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

Inspiration til børnefødselsdage

Inspiration til børnefødselsdage Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Lokkemad. Nemme veje til mere energi i maden. 8 opskrifter på ny energi til dem, der spiser for lidt. Kom smør, fløde eller olie i sovs og suppe

Lokkemad. Nemme veje til mere energi i maden. 8 opskrifter på ny energi til dem, der spiser for lidt. Kom smør, fløde eller olie i sovs og suppe Nemme veje til mere energi i maden Kom smør, fløde eller olie i sovs og suppe Kom smør eller olie i grød og kartoffelmos Kom fløde og pasteuriserede æggeblommer i færdigkøbt koldskål Kom fløde i kakaomælk

Læs mere

Sildesalat med karry. Fyldte æg. Ingredienser til 4 personer:

Sildesalat med karry. Fyldte æg. Ingredienser til 4 personer: Sildesalat med karry Ingredienser til 4 personer: 200 g marinerede sildefileter 3 spsk. cremefraiche 18 % 1 dl yoghurt naturel max. 3,5 % 2 tsk. karry friskkværnet peber 1 stort æble, fx Cox Orange 1 rødløg

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle

Læs mere

Lektion 6 Opsummering af Måltider

Lektion 6 Opsummering af Måltider Lektion 6 Opsummering af Måltider I denne uge opsummerer vi på Måltider Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag: Kulhydrater Uge 11 Opsummering:

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Opskrifter med ernæringsdrikke fra Fresenius Kabi

Opskrifter med ernæringsdrikke fra Fresenius Kabi Opskrifter med ernæringsdrikke fra Jordbærshake 704 kcal 200 ml Fresubin energy jordbær ernæringsdrik kold 100 g Jordbær evt. frosne 80 ml Friskpresset appelsinjuice kold 4 spsk Sukker 6 spsk Piskefløde

Læs mere

Kartoffelsalat. Kartoffelsalat (Tid: 30 min + kogetid)

Kartoffelsalat. Kartoffelsalat (Tid: 30 min + kogetid) Kartoffelsalat Kartoffelsalat er et evigt hit, her får du opskriften på en amerikansk en af slagsen Kartoffelsalat (Tid: 30 min + kogetid) Ingredienser: kartoffelsalat 8 kg kolde kogte kartofler 8 løg

Læs mere

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

PHILADELPHIA EN SIKKER VINDER I CHEESECAKE

PHILADELPHIA EN SIKKER VINDER I CHEESECAKE PHILADELPHIA EN SIKKER VINDER I CHEESECAKE PHILADELPHIA SOM SKABT TIL CHEESECAKE TILBEREDNINGSTID ı 80 min. SERVERINGSPORTION ı 264 g kj 2951, kcal 705, protein 11,7 g, fedt 43,3 g, kulhydrat 67,3 g Er

Læs mere