Markedsføringen af alkohol i nattelivet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Markedsføringen af alkohol i nattelivet"

Transkript

1 STOF nr. 24, 2014 Markedsføringen af alkohol i nattelivet Det handler om at sælge store mængder af spiritus på kort tid, minimere ventetiden for kunderne, gøre serveringen underholdende og festlig, hylde alkoholens virkninger og få gæsterne til at drikke hurtigt og købe igen. AF SÉBASTIEN TUTENGES, MAJ WITTE & MORTEN HESSE I løbet af de seneste årtier er der i flere europæiske lande sket en mærkbar stigning i indtaget af alkohol blandt unge. Udviklingen er også at spore blandt danske unge, hvor forbruget for alvor begyndte at vokse i 1980 erne og eskalerede yderligere i 1990 erne. Forbruget blandt unge danskere er faldet en anelse i de seneste år, men ligger stadig på et historisk højt niveau. Danske unge er således ved flere lejligheder blevet udpeget som nogle af de største alkoholforbrugere i Europa og i verden. Udgangspunktet for denne artikel er forskningsprojektet Fest i trygge rammer, der blev afsluttet i foråret Empirien, der danner baggrund for undersøgelsen, er dels observationsstudier foretaget på 20 udskænkningssteder i København, Aalborg, Sønderborg samt Nykøbing Falster - og dels interviews med festgængere og ansatte i nattelivet. En uddybelse af de anvendte metoder samt empiriindsamling kan findes i rapporten Sikkerhedsproblemer i det danske natteliv (Tutenges et al. 2014). Alkohol er et organisk opløsningsmiddel og kan i store mængder gøre alvorlig skade på kroppen. Sundhedsstyrelsen oplister således mere end 60 forskellige sygdomme, som på sigt kan komme af et højt alkoholindtag (Sundhedsstyrelsen, 2008). Hertil kommer de akutte alkoholrelaterede problemer såsom vold, trafikuheld og faldulykker. Særligt problematisk er det, når der indtages en stor mængde alkohol ved samme lejlighed; et drikkemønster, der på engelsk kaldes for binge drinking, og som vi i denne artikel benævner som stordruk. Stordruk er kommet på mode blandt unge i mange lande og også i Danmark. Denne udvikling skyldes en lang række faktorer, heriblandt ændringer i befolkningens indkomstniveau samt prisudviklingen på alkohol. En række forskere har desuden argumenteret for, at virksomhederne, der producerer, distribuerer og sælger alkohol, har spillet en afgørende rolle i udbredelsen af stordruk (Measham & Brain, 2005). Denne artikel tager fat på denne problematik med særligt fokus på, hvordan helt konkret danske værtshuse, barer, spillesteder og natklubber forsøger at øge salget af alkohol. Vi vil her gennemgå nogle af de mest udbredte salgsteknikker. Som vi skal se, er nogle af disse teknikker helt åbenlyse, såsom brugen af visuelle reklamer og tilbud; andre af teknikkerne er mere subtile som f.eks. bartenderes flirten med kunder for at anspore til et øget forbrug. 1

2 Det skal bemærkes, at denne undersøgelse har fokus på udskænkningssteder, der fortrinsvis frekventeres af unge. Det er altså ikke sikkert, at resultaterne kan overføres til udskænkningssteder, som betjener et ældre klientel. Tilbud: Happy hour, Fri bar, Sjåts og Startpakker Der, hvor der er 10 shots for en hund, der drikker man helt per automatik mere. (Mandlig festende) En af de mest gængse og åbenlyse strategier til at promovere alkohol i det danske natteliv er via tilbud såsom Happy Hour, Fri Bar, Ti shots for en hund og Startpakker. Vores data tyder på, at disse strategier anvendes mest ekstensivt på udskænkningsstederne, der bejler til det yngste publikum under 25 år. Dette er givetvis et udtryk for, at de yngste festende har færre penge til rådighed og derfor er mere modtagelige for tilbud. Lidt ældre festende lader også til at nære skepsis over for udskænkningssteder, der primært sælger sig selv på at være billige. Konceptet Happy Hour kommer i forskellige versioner, men grundlæggende går det ud på, at der inden for et afgrænset tidsrum er nedsatte priser på drinks, shots, øl og/eller vin. Fri bar går typisk ud på, at man betaler et entrébeløb, hvorefter man må drikke alt, hvad man vil i baren. Og tilbud på shots finder man efterhånden de fleste steder, hvor unge går i byen. Lad os se nærmere på fænomenet shots, der ifølge britiske forskere har været med til at ændre unges forhold til alkohol (Measham & Brain, 2005). Typisk består et shot af 2-4 centiliter væske med en alkoholprocent på %. Mens vores dataindsamling fandt sted, havde mange udskænkningssteder faste tilbud på ti shots for 100 kroner. Shots er altså relativt billige, de er lette at servere, og man kan nemt bære et stort antal på en almindelig bakke eller på en såkaldt shot-bakke. Sidst, men ikke mindst kan shots indtages hurtigt i en enkelt håndevending. I mange vennegrupper er det fast praksis at give omgange i shots: En bakke kommer på bordet, der skåles, og glassene føres til munden. Et andet shotritual går på at købe en sidevogn (dvs. et shot) til en øl: Shottet indtages, og der skylles efter med øl. Desuden er der shotdysterne, hvor der konkurreres om, hvem der kan drikke hurtigst eller mest. Shots er populære blandt unge, blandt andet fordi de er billige, de giver en hurtig rus, og de kan bruges som gaver for at styrke sociale bånd eller indlede nye bekendtskaber. Shots effektiviserer desuden salget, da de kan langes over disken langt hurtigere end drinks og fadøl. En fadøl skænkes via en hane, hvilket tager tid, og blandede drinks kræver, at der blandes mindst to væsker per servering plus som oftest isterninger. På visse udskænkningssteder går bartendere rundt og serverer shots ude blandt gæsterne, hvilket ligeledes kan være med til at tage presset fra bardisken og accelerere salget (Measham & Brain, 2005). 2

3 Nogle udskænkningssteder har tilbud på sæt bestående af en flaske stærk spiritus plus sodavand og is. Denne ordning kan også accelerere salget, da sættet er nemt og hurtigt at servere. I sæt er forholdet mellem alkohol og sodavand ofte i omegnen af 75 cl stærk spiritus til omkring fem små sodavand, hvilket giver et stærkere blandingsforhold end i almindelige drinks. En anden type af tilbud er startpakker bestående af en større menu med forskellige typer af drikkevarer, der leveres samtidig. Startpakker omfatter typisk både en flaske stærk spiritus, sodavand, øl, cider samt shots. Dette er en stor mængde spiritus, og køb af pakker fører ofte til en del opmærksomhed. Andre kunder kommenterer ofte på købet og ligedan med personalet, der har det med at gøre købet til et underholdende indslag ved at komme med bifald og sjove kommentarer. Drikkevarerne leveres desuden ofte på store bakker med spande, is og funklende stjernekastere. Alt sammen noget, der er med til at støtte op om druk og stordruk. Reklamer: skiltning, flyers, billeder, videoer og merchandise Det danske natteliv er præget af mange typer alkoholreklamer. På gadeplan reklameres der for eksempel med plakater, bannere og neonskilte. Det hænder også, at der i gaden er personale fra barer og natklubber, der med flyers og smil forsøger at gelejde kunder indenfor. I festgader som Jomfru Ane Gade i Aalborg og Vestergade i København er reklamefremstødene særligt intense. Besøger man disse gader fredag og lørdag nat, nærmest bombarderes man med tilbud. Indenfor på de fleste udskænkningssteder føres der også intenst reklame for alkohol. På 17 ud af de 20 udskænkningssteder, hvor vi foretog strukturerede observationer, blev der reklameret for tilbud på alkohol i stil med de ovenfor beskrevne Happy Hour og Fri Bar -tilbud. På hvert fjerde af de udvalgte udskænkningssteder var der fjernsynsskærme med forskellige typer af reklamer for alkohol og druk såsom billeder af festglade unge med drinks i hånden. De fleste udskænkningssteder gør desuden brug af sponsorerede glas, kander og ølbrikker med alkoholproducenters logoer påtrykt. Der er også observeret mere subtile former for reklame. For eksempel har påfaldende mange steder vægmalerier med oppustede kendisser, liderligt udseende dyr og berusede tegneseriefigurer. Disse malerier indeholder ikke altid direkte henvisninger til alkohol, men de er med til at skabe en løsrevet stemning. Malerierne signalerer, at her er det i orden at opføre sig fjollet og være fuld. Også musikken på udskænkningsstederne er med til at skabe stemning og påvirke købelysten. Den musik, der spilles i nattelivet, indeholder ofte henvisninger til alkohol og druk, såsom denne passage i et dansehit af DJ Kicken: Feel the vibe through your body Feel the alcohol tonight Alcohol tonight, Alcohol tonight, Alcohol tonight 3

4 C`mon! `Cause there ain`t no party like an alcoholic party Ain`t no party like an alcoholic party. Dette hit er efterhånden gammelt, men bruges stadig af DJ s rundt omkring i landet. Et nyere dansk hit, der også omhandler alkoholen og dens virkninger hedder Sjus med Kato, Ida Corr, Camille Jones og Johnson. Her er nogle strofer fra den sang: Jeg ved godt, hvad jeg vil være stiv i Så stik mig nu en Strawberry Daiquiri Og måske en lille Havana Club Der er ikke noget som det, der skruer tempoet op. Jeg ved godt, hvad jeg vil være høj på Bagen den skal poppes, der skal støj på Gi' mig ikke lidt, gi' mig mer' Der er ingen grund til at fedte med det her. Tro mig, når jeg si'r, at jeg kan tag det Der er ikke mange fyre, der kan fat' det Men når jeg først hører lyden pop pop Så det der den lille krop vågner op. Et studie foretaget i Storbritannien viser, at der i perioden 2001 til 2011 er sket en stigning i antallet af referencer til alkohol og druk i populærmusikken. Studiet viser også, at alkohol og druk i reglen omtales i positive vendinger (Hardcastle et al., 2013). I populærmusikken og også mere generelt i nattelivet er der således en udbredt tendens til at glorificere alkohol og druk. Man kunne måske tro, at musik ikke ville have nogen synderlig betydning for alkoholindtaget i nattelivet, men i det mindste én undersøgelse med et eksperimentelt design har peget på, at alkoholrelaterede tekster øger forbruget på udskænkningssteder (Engels et al., 2011). Det har længe været diskuteret, hvorvidt alkoholreklamer får unge til at drikke mere, eller om reklamerne blot flytter markedsandele (Bro, 2011). Peter Anderson og hans kolleger har for nogle år siden gennemgået forskningen på området, og de når frem til, at alkoholreklamer er med til at øge forbruget af alkohol blandt unge. De konkluderer også, at alkoholreklamer kan være med til at få afholdende unge til at påbegynde et alkoholforbrug. Alkoholreklamerne gør som regel brug af de traditionelle opmærksomhedsfælder: humor, sexappeal, drama og kendte mennesker. Eller også fremhæver de ganske enkelt prisen på et givent produkt. Det centrale i alkoholreklamerne er således sjældent produkternes smag. 4

5 Indretningen af rum Reguleringen af alkoholforbrug sker også gennem indretningen af det fysiske rum (Tutenges, 2003). Der er meget stor variation i indretningen af de udskænkningssteder, vi har haft kig på i denne undersøgelse, men visse træk går igen. For eksempel har mange steder en eller flere iøjnefaldende bardiske. Bardisken fremhæves nogle steder ved at placere den midt i et lokale eller på et plateau, som var det en scene. Dette gør det muligt for bartenderne at holde øje med kunderne, hvilket kan hjælpe med hurtig reaktion i tilfælde af konflikt. Den centrale placering af bardisken gør det også nemmere for bartenderne at iscenesætte salget af alkohol, og de festende kan få opmærksomhed, når de køber og konsumerer i baren. De markante bardiske er med andre ord med til at dirigere kundernes opmærksomhed i retningen af køb og forbrug. På nogle udskænkningssteder er det muligt at købe et bord for en aften. Køber man et bord, får man ofte drikkevarer med i prisen, såsom en flaske sprut og fem sodavand. Sådanne borde er nogle gange afskærmede, men kan også være centralt placeret for eksempel på plateauer og balkoner, således at de privilegerede kunder kan blive set og stille deres forbrug til skue (Grubb & Rosdahl, 2006). Mange udskænkningssteder især natklubber har dog et begrænset antal borde og siddepladser. Dette hænger givetvis sammen med, at disse steder lægger op til, at kunderne skal danse; men det hænger muligvis også sammen med, at siddende gæster fylder mere end stående. Med et minimum af borde og stole kan der være flere kunder i butikken; og uden bordflader får kunderne får svært ved at stille deres drikkevarer fra sig, hvilket kan accelerere deres drikkehastighed. De fleste steder foregår serveringen af alkohol ene og alene fra baren. Vi har imidlertid også observeret andre former for servering, f.eks. salg af øl fra automater placeret i garderoben. På et værtshus har vi også observeret ølhaner placeret på kundernes egne borde. Med ølhaner lige ved hånden kan kunderne løbende tappe øl uden hver gang at skulle have fat på en tjener. Spil af forskellig art er populære i nattelivet. På værtshuse ser man for eksempel ofte kunder, der spiller dart eller billard. Disse spil har ikke nødvendigvis noget med alkohol at gøre. Andre spil er mere alkoholfokuserede som f. eks. terningespil og Beerpong. Beerpong går kort fortalt ud på at kaste en bordtennisbold i modstanderens fadøl; rammer man plet, skal modstanderen bunde sin øl eller drikke en tår. Bartendere og forførelsens kunst Bartenderne spiller en afgørende rolle i markedsføringen af alkohol. Deres funktion er ikke alene at betjene kunderne, men også at underholde og stimulere kundernes købetrang. I flere af de interviews, vi udførte med bartendere, fik vi beskrivelser af, hvordan der går sport i at sælge så mange drikkevarer som muligt: Du har et vist tempo med dig, og kan du nogle tricks og lidt fif og ballade, så er det også bare en god ting, ikk [ ] Kan du nå og betjene 10 gæster i stedet for 2, så er det jo meget fedt, ikk. [samtidig med] at du selvfølgelig 5

6 bevarer glæden i det, altså, at du stadigvæk har et smil på læberne. For mig er det i hvert fald en konkurrence. Det ved jeg også, det er for mange af de andre. (Kvindelig bartender på en natklub) Denne konkurrenceånd synes særlig stærk på større udskænkningssteder, hvor der bruges ressourcer på at oplære og anspore bartenderne til at sælge så meget som muligt så hurtigt som muligt. På nogle udskænkningssteder holdes der således hyppige personalemøder, hvor bartenderne bliver skolet i tricks og fif til at øge salget. Et trick går på at drille kunder, der vælger små fadøl eller andre billige drikkevarer. Særligt unge kunder er modtagelige for sådanne drillerier, da de har det med at være mere usikre end ældre kunder. Spørger en kunde efter en lille fad, kan bartenderen med glimt i øjet pege på et shotglas, i håbet om at kunden overtales til at købe en stor fadøl. Et andet trick går på vedholdende at holde øjenkontakt og interagere med kunder, der endnu ikke har købt drikkevarer. Dette kan lægge et vist pres på kunden, der måske vil se sig nødsaget til at købe en drikkevare. En tredje strategi går på i selve købesituationen at opfordre til merkøb og gøre opmærksom på tilbud såsom ti shots for en hund. Smiger og flirt er også gængse teknikker. Den slags positiv særbehandling tildeles især velsete stamkunder og dem, der lægger mange penge i baren. Som tidligere nævnt, så lyder der ofte bifald fra baren, når der købes startpakker eller andre dyre produkter. Visse udskænkningssteder gør brug af personalehåndbøger, der bruges til at instruere personalet i, hvordan de skal opføre sig og omgås kunderne. Følgende citat er fra en personalehåndbog, der har været i brug på en række danske natklubber: Når folk er på kogepunktet, kan du rigtig slå dig løs. Er der f.eks. et par piger, der bestiller tequila salt og citron, springer du op på baren og knapper skjorten op, smører citron på brystkassen, hælder salt på den våde plet, citronskiven i munden, tequilaen på baren mellem benene, imens fløjter din makker i en fløjte, så der [er] opmærksomhed om denne happening. Pigen skal nu slikke saltet af brystet, tage tequilaen mellem dine ben og til sidst tage citronskiven i din mund (hun må ikke bruge hænderne på noget tidspunkt). Er du i tvivl?? Dette er en bodytequila, Wauu!! (Tutenges, 2003: 58) Medarbejderne oplæres i at blive gode sælgere og entertainere. Deres arbejde består ikke alene i at imødekomme kundernes behov. Det forventes også, at de aktivt inspirerer, ansporer og guider kundebehov. Som led i dette projekt tog en af studentermedhjælperne arbejde som bartender for på egen krop at mærke, hvordan det føles at stå bag baren. Hun noterede i sine feltnoter, hvordan hun gradvis blev engageret mere og mere i salgsarbejdet. Hun skriver følgende om sine oplevelser: 6

7 Som bartender presses man til at få solgt så meget så hurtigt som muligt: gøre det korrekt, samtidig med at man giver en god service. Dette pres med at få langet så mange drinks som muligt over disken øger stresset hos bartenderne. Min oplevelse af dette var, at jeg gang på gang måtte gentage for mig selv, hvad det var, jeg var i gang med at lave. Særligt i de travleste timer efter midnat er det svært at følge med, og man mister let overblikket. Når en bartender er for langsom til at hjælpe, eller man selv fjumrer for længe med vodkaflasken, påvirker det også de andre bartendere, som bliver utålmodige og irriterede, fordi man sinker hinanden. (Witte, 2012). Ejerne og bestyrerne på udskænkningssteder kan stimulere det høje arbejdstempo ved for eksempel at uddele priser såsom månedens bartender til særligt flittige sælgere; og aftener med en god omsætning kan sluttes af med en lille fejring og nogle gratis omgange. Flere af de bartendere, vi interviewede, betonede, at deres vigtigste arbejdsfunktion netop bestod i at maksimere salget: Vi siger til [kunderne]: Du skal smage det her, for det er godt, og det kan jeg lave til en god pris, eller sådan noget. Og få folk til at købe tingene. Man skal sælge sine produkter jo. Og det kommer man i hvert fald langt med, men også alle bartenderne er jo også på Facebook, hvor de så skriver: Nu er der tilbud på det og det, og vi har mange gode tilbud nu her. Lige for at lokke nogle kunder til Man vil jo gerne sælge så meget som muligt. Vi har også nogle interne konkurrencer om, hvem der kan sælge mest. (Mandlig bartender på en bar) Den stærke konkurrenceånd er formentlig en af årsagerne til, at der i det danske natteliv fortsat forekommer udskænkning til mindreårige og stærkt berusede personer; noget der ellers er forbudt ved lov, og som medierne har haft stor opmærksomhed på gennem de seneste år. Følgende interviewuddrag illustrerer denne problematik: Interviewer: Siger I nogle gange nej til folk, hvis I synes, de er for fulde? Benjamin (afrydder): Det må I ikke, må I det? [henvendt til Henrik] Henrik (bartender): Vi må gerne sige nej til dem, hvis vi synes de virker truende eller noget. Men jeg har ikke været ude for, at der har været nogen, der har været så fulde, at jeg har sagt nej til, at de måtte få noget at drikke. Hensynet til at sælge vejer således tungt på mange udskænkningssteder, og vi har flere gange observeret, hvordan dette hensyn trumfer loven om ikke at udskænke til svært berusede og mindreårige personer. Som en kvindelig bartender pointerede efter en lang nat på en lille bar, så er der jo ingen, der gider være lyseslukkeren, der nægter udskænkning til en fuld kunde. Afviste kunder bliver som regel vrede. Den afviste kundes venner bliver måske også vrede, og bestyreren er heller ikke glad for den slags situationer. Så står man der i en storm af utilfredshed, blot fordi man har overholdt loven. 7

8 Afrunding Alkohol er det mest populære rusmiddel i nattelivet i Danmark og udgør en større risikofaktor end ulovlige rusmidler såsom hash, kokain, amfetamin og ecstasy. I nattelivet drikker en del unge sig så fulde, at de har svært ved at tænke klart og holde balancen. Den fuldskabsorienterede brug af alkohol er et af de absolut største sikkerhedsproblemer i det danske natteliv. Alkoholens popularitet skyldes en lang række faktorer. Som vi har argumenteret for i denne artikel er udskænkningsstederne en sådan faktor. Alkohol promoveres intenst på udskænkningssteder og ikke kun ved hjælp af traditionelle, iøjnefaldende salgsteknikker såsom reklameskilte, merchandise, løbesedler og TV-spots. Der tages også andre mere subtile salgsteknikker i brug, som hidtil er blevet skænket meget lidt opmærksomhed både i medierne og forskningen. Her følger nogle eksempler på de subtile salgsteknikker : Nogle udskænkningssteder oplærer deres bartendere i at bruge forførelse, smiger og overtalelse for at få kunderne til at købe flere drikkevarer; tilbud på shots, sæt, startpakker etc. er udbredt, hvilket er med til at accelerere salget og indtagelsen af alkohol; visse udskænkningssteder er indrettet med teaterscene-lignende bardiske, sådan at kunderne konstant konfronteres med muligheden for konsum; selve salget af alkohol gøres flere steder til en spektakulær begivenhed; og visse steder er indrettet med et minimum af borde og andre vandrette flader, hvilket kan være med til at øge kundeantallet per kvadratmeter samt drikkehastigheden. Alkohol promoveres mest intenst på udskænkningsstederne, der bejler til det yngste publikum under 25 år. Netop de yngste festende er givetvis de mest modtagelige over for reklamer, bartenderes opfordring til merforbrug og andre former for ansporing. FORFATTERE SÉBASTIEN TUTENGES ANTROPOLOG, LEKTOR, CRF MAJ WITTE STUD.CAND.SCIENT.SOC., KU MORTEN HESSE PSYKOLOG, LEKTOR, CRF Frederik Bøhling har været med til at lave analyserne, der ligger til grund for denne artikel. 8

9 LITTERATUR Anderson, P., Bruijn, A. d.; Angus, K., Gordon, R. & Hastings, G.: Impact of Alcohol Advertising and Media Exposure on Adolescent Alcohol Use: A Systematic Review of Longitudinal Studies. Alcohol and Alcoholism 44(3): Bendtsen, P.: Adolescent alcohol use: The role of family, school, community and country. København: Syddansk Universitet Bro, N.: Reklamer får unge til at drikke. Magasinet Rus Engels, R.C., Slettenhaar, G., ter Bogt, T. & Scholte, R.H.: Effect of alcohol references in music on alcohol consumption in public drinking places. American Journal on Addictions 20(6): Grubb, A. & Rosdahl, D.: VEGAs lounge iøjnefaldende socialitet og afslappethed på en lounge. Dansk Sociologi 17(1): Hardcastle K.A., Hughes, K., Sharples, O. & Bellis, M.A.: Trends in alcohol portrayal in popular music: a longitudinal analysis of the UK charts. Psychology of Music. Early online publication Measham, F. & Brain, K.: Binge drinking, British alcohol policy and the new culture of intoxication. Crime Media Culture 11(3): Sundhedsstyrelsen: Alkohol og Helbred. København: Sundhedsstyrelsen Tutenges, S.: Nattens forhandlinger. Social kritik. Tidsskrift for social analyse og debat 86: Tutenges, S., Mikkelsen, L.N., Witte, M., Thyrring, I., & Hesse, M.: Sikkerhedsproblemer i det danske natteliv. Center for Rusmiddelforskning. Aarhus Universitet. Aarhus Witte, M.: En sociolog bag baren. STOF 20: Læs også de tidligere artikler om projekt Fest i trygge rammer i STOF nr. 18, 20 og 23. 9

Markedsføringen af alkohol i nattelivet

Markedsføringen af alkohol i nattelivet Markedsføringen af alkohol i nattelivet Det handler om at sælge store mængder af spiritus på kort tid, minimere ventetiden for kunderne, gøre serveringen underholdende og festlig, hylde alkoholens virkninger

Læs mere

Sikkerhedsproblemer i det danske natteliv En kvalitativ og kvantitativ undersøgelse

Sikkerhedsproblemer i det danske natteliv En kvalitativ og kvantitativ undersøgelse Sikkerhedsproblemer i det danske natteliv En kvalitativ og kvantitativ undersøgelse Sébastien Tutenges, Lars Nørr Mikkelsen, Maj Witte, Ida Thyrring & Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Aarhus

Læs mere

Sikkerhedsproblemer i det danske natteliv En kvalitativ og kvantitativ undersøgelse

Sikkerhedsproblemer i det danske natteliv En kvalitativ og kvantitativ undersøgelse Sikkerhedsproblemer i det danske natteliv En kvalitativ og kvantitativ undersøgelse Sikkerhedsproblemer i det danske natteliv En kvalitativ og kvantitativ undersøgelse Sébastien Tutenges, Lars Nørr Mikkelsen,

Læs mere

Konsulent Marianne Kargaard. Gratis drinks til Facebook-følgerne

Konsulent Marianne Kargaard. Gratis drinks til Facebook-følgerne Konsulent Marianne Kargaard Gratis drinks til Facebook-følgerne Projektmedarbejder Ina Johansen Journalist Nina Bro Journalist Signe Juul Kraft Baggrund 2011-2013 Nogle konklusioner fra Sikkerhedsproblemer

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

En sociolog bag baren

En sociolog bag baren STOF nr. 20, 2012 En sociolog bag baren - Medierne har ofte fokus på den danske ungdoms alkoholforbrug og de risici, de unge udsætter sig for, når de fester igennem fra torsdag til lørdag. Et aspekt ved

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

Sidste skoledag. En festlig dag

Sidste skoledag. En festlig dag Sidste skoledag En festlig dag Sidste skoledag Et vellykket initiativ på sidste skoledag Flere kommuner har gjort et stort stykke arbejde i forbindelse med sidste skoledag. Fx har man i Esbjerg, gennem

Læs mere

Unge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.

Unge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu. Unge og rusmidler At balancere mellem fællesskab og mistrivsel Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.dk Intet ungdomsliv uden rusmidler Umuligt at gennemleve teenageårene

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Royal Unibrew & ConnectSport præsenterer TEMAFESTER

Royal Unibrew & ConnectSport præsenterer TEMAFESTER Royal Unibrew & ConnectSport præsenterer TEMAFESTER ConnectSport byder velkommen At holde et brag af en fest for mange hundrede mennesker med levende musik er en kæmpe opgave. For de fleste er det helt

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt

Læs mere

3 retters menu Buffet Følgende drikkevare er med : Hvidvin og rødvin (husets vine) i 2 timer under middagen samt kildevand under menuen.

3 retters menu Buffet Følgende drikkevare er med : Hvidvin og rødvin (husets vine) i 2 timer under middagen samt kildevand under menuen. !!! Sommerfest Pakke 1 Min. 150-170 gæster Velkomst: SOSO Cocktail + velkomst Fingerfood : Lune og kolde hapsere serveres. 3 retters menu Buffet Følgende drikkevare er med : Hvidvin og rødvin (husets vine)

Læs mere

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon)

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) hallo det er Rasmus INTERVIEWER1: Goddag Rasmus, vi fik lov til at ringe til

Læs mere

Gode råd om at drikke lidt mindre

Gode råd om at drikke lidt mindre 4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel

Læs mere

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige.

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige. Køn (1) Pige (2) Dreng Hvilken klasse går du i? (1) 8. klasse (2) 9. klasse Hvor gammel er du? (3) 13 år (4) 14 år (5) 15 år (6) 16 år Hvad synes du om at gå i skole? (1) Vældig godt (2) Temmelig godt

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne.

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. STOF nr. 4, 2004 Rekreativt brug Rekreativt stofbrug Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. AF JOHANNE KORSDAL

Læs mere

Filmmanual for tillidsvalgte. Lav dine egne film til Sociale Medier

Filmmanual for tillidsvalgte. Lav dine egne film til Sociale Medier Filmmanual for tillidsvalgte Lav dine egne film til Sociale Medier Indholdsfortegnelse 1: Levende billeder på sociale medier 2: Vigtige overvejelser før du går i gang 3: Lav en simpel film 4: Lav en mere

Læs mere

Juni 2012. Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol

Juni 2012. Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol Juni 2012 Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol Indhold Alkohol, tobak, stoffer Fakta om problemet... 3 Har efterskolerne en udfordring?... 3 Hvad siger loven... 3 Elevfester med

Læs mere

Event. Projektbeskrivelse: (ALLE) Planlægning. Navne: Carina, Heise, Peter. Kommunikationsteori: Navne: Carina, Heise, Peter

Event. Projektbeskrivelse: (ALLE) Planlægning. Navne: Carina, Heise, Peter. Kommunikationsteori: Navne: Carina, Heise, Peter Projektbeskrivelse: (ALLE) Planlægning Event Formål: Navne: Carina, Heise, Peter Vores formål var at bygge et sammenhold i afdelingen samt at lave et markedsføringsprojekt for uddannelse HTX. Grunden til

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Nichlas Weber Fenst IT & Kommunikation Eksamensprojekt Kursist: 41034

Nichlas Weber Fenst IT & Kommunikation Eksamensprojekt Kursist: 41034 Opgave 3: Kultur- og/eller samfundsfaglig formidling. Distortion Kampagne: Projektet kan omhandle oplysning og/eller promovering af kultur- eller Samfundsvidenskabelige forhold, i bred forstand. Der kan

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Nattelivets professionelle: arbejdsvilkårene for bartendere og dørmænd i Danmark

Nattelivets professionelle: arbejdsvilkårene for bartendere og dørmænd i Danmark STOF nr. 23, 2014 Nattelivets professionelle: arbejdsvilkårene for bartendere og dørmænd i Danmark Én ting er at gå i byen en til to gange om ugen for at feste med vennerne. Noget andet er at gå på arbejde

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Unge under 16 må ikke købe øl og vin det gælder altså 8. klasse og de fleste 9. klasses elever

Unge under 16 må ikke købe øl og vin det gælder altså 8. klasse og de fleste 9. klasses elever Alkohol, tobak, stoffer Fakta om problemet Unge, der starter tidligt med at drikke, har relativt flere konflikter med venner og forældre, involveres i flere slagsmål, kommer ud for uønsket og usikker sex

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Side 2 Indholdsfortegnelse: Succesfuld Facebook administration side 3 Den positive spiral Side 4 Sørg for at poste hver dag Side 5 Fokuser

Læs mere

Vesterbro-1. Hos Robert. Vesterbrogade 161, 1800 Frederiksberg C. Åbningstider: Ma Lø 10 02, Sø 10-22

Vesterbro-1. Hos Robert. Vesterbrogade 161, 1800 Frederiksberg C. Åbningstider: Ma Lø 10 02, Sø 10-22 Vesterbro-1 Hos Robert Vesterbrogade 161, 1800 Frederiksberg C Åbningstider: Ma Lø 10 02, Sø 10-22 Tuborg og Tuborg Classic på fad. Ellers flaskeøl. Lille sted med bar og små borde. Ældre publikum. Von

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

5.-9. AUGUST 2015 JERES FESTIVAL!

5.-9. AUGUST 2015 JERES FESTIVAL! 5.-9. AUGUST 2015 JERES FESTIVAL! VÆR MED! COPENHAGEN FASHION festival ER LIGE RUNDT OM HJØRNET OG VI inviterer JER TIL AT DELTAGE I festlighederne. KØBENHAVN ER ÉN AF DE eneste BYER I VERDEN, SOM PARALLELT

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

VI FEJRER -ÅRET MED EN GADEMIDDAG-FESTIVAL GØR-DET-NEMT MED VORES STREETDINNER-GUIDE. www.streetdinners.org

VI FEJRER -ÅRET MED EN GADEMIDDAG-FESTIVAL GØR-DET-NEMT MED VORES STREETDINNER-GUIDE. www.streetdinners.org VI FEJRER -ÅRET MED EN GADEMIDDAG-FESTIVAL GØR-DET-NEMT MED VORES STREETDINNER-GUIDE www.streetdinners.org Gademiddage er for at... 1 lære sine naboer at kende og fejre den gade eller bydel man bor i.

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Syg af reklamer. Torben Jørgensen. Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar 2015. Professor, enhedschef, dr.med.

Syg af reklamer. Torben Jørgensen. Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar 2015. Professor, enhedschef, dr.med. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Syg af reklamer Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar 2015 Torben Jørgensen Professor, enhedschef, dr.med. 1 Jeg har

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse

Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse Til skolen... Sidste skoledag er et farvel til skolen, som har været rammen om en stor del af livet i 9 eller 10 år. Derfor er det vigtigt, at sidste skoledag

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv SSP-årsmøde 17. marts 2015 Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv Det overordnede formål At forebygge alkoholrelaterede kræfttilfælde og at bidrage til skabelsen

Læs mere

Matematik temasæt Tema: Øl, alkohol og beruselse

Matematik temasæt Tema: Øl, alkohol og beruselse Vi lever i et moderne Danmark - på godt og ondt. Unge mennesker tjener mange penge - og bruger også mange penge, og ofte er der ekstra gang i tegnebøgerne fredag og lørdag aften, når byens discoteker og

Læs mere

Indlæg i debatten om Lyngby-Taarbæk kommunes ungdomsklub Club 10's diskotek

Indlæg i debatten om Lyngby-Taarbæk kommunes ungdomsklub Club 10's diskotek Debat Indlæg i debatten om Lyngby-Taarbæk kommunes ungdomsklub Club 10's diskotek Det Grønne Områdes forsideartikel om Club 10 torsdag 2. juni 2005 kræver en kommentar, som artiklens forfatter, Signe

Læs mere

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMA / FAG / LEKTIONER ER DIN SUNDHED DIT EGET VALG? Kultur & Samfund s.4 Opgaver s.17 Samfundsfag Sundheds- og seksualundervisning 2 lektioner

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

Udemiljø. Nicklas Thyssen Mads Frich Klasse 1.4 Roskilde Tekniske Skole Afleverings dato 15-05-2015. Lavet af Nicklas Thyssen Mads Frich

Udemiljø. Nicklas Thyssen Mads Frich Klasse 1.4 Roskilde Tekniske Skole Afleverings dato 15-05-2015. Lavet af Nicklas Thyssen Mads Frich Udemiljø Nicklas Thyssen Lavet af Nicklas Thyssen 1 Indhold... 1 Indledning... 3 Problemstilling... 3 Produktbeskrivelse... 4 Jan Krag Jakobsen... 4 Løsningsforslag... 6 Manuskript til film... 7 Produktion

Læs mere

Unge Piger. Kortfilm/Drama Varighed: 8 min. Final draft Marts 2008. Skrevet af: Mikkel Vithner Hansen

Unge Piger. Kortfilm/Drama Varighed: 8 min. Final draft Marts 2008. Skrevet af: Mikkel Vithner Hansen Unge Piger Kortfilm/Drama Varighed: 8 min. Final draft Marts 2008 Skrevet af: Mikkel Vithner Hansen SC. 1 INT. PIGEVÆRELSE DAG Pigeværelse med seng. Tøj er smidt ud over det hele. Scene skifter mellem

Læs mere

VODKAVENNER. 1. INT. KLASSEVÆRELSE DAG Klokken ringer. Eleverne pakker. Luna (17) og Maria (16) sidder for sig selv og snakker.

VODKAVENNER. 1. INT. KLASSEVÆRELSE DAG Klokken ringer. Eleverne pakker. Luna (17) og Maria (16) sidder for sig selv og snakker. VODKAVENNER 1. INT. KLASSEVÆRELSE DAG Klokken ringer. Eleverne pakker. (17) og (16) sidder for sig selv og snakker. Statist 1 Vi ses til festen i aften,. Jeg er godt nok glad for, at jeg ikke skal med

Læs mere

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum:

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Artiklen er publiceret i: Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Oliver spiller et af sine ynglings

Læs mere

Fund raising til VolNepal

Fund raising til VolNepal Fund raising til VolNepal 1. INTRODUKTION Hvis du læser dette tænker du nok på at lave et fund raising event og støtte VolNepal Tak! Events er en god måde at give din støtte til vores rbejde på. De hjælper

Læs mere

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 6 23 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Forebyggelse, alkohol, alkoholvaner Kategori:

Læs mere

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan Bilag 7. Transskription af interview. Interview gennemført d. 8. Maj 2014, via Skype Beskrivelse af interview med Jonathan Interviewet med Jonathan blev udført den 09. Maj 2014, som et Skype-interview.

Læs mere

SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY

SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY Medierne flyder med negative historier om den tilfældige service vi udsætter vores turister for. Det ernoget skidt - men nu synes jeg du skal have denne inspiration direkte

Læs mere

Projekt Reklamefilm Kom/IT. 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen

Projekt Reklamefilm Kom/IT. 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen Projekt Reklamefilm Kom/IT 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen Projektbeskrivelse Projektet går ud på at der skal udarbejdes en reklamefilm, der reklamere for en virksomhed/institution/produkt,

Læs mere

OM ALKOHOL. Fakta om alkohol

OM ALKOHOL. Fakta om alkohol OM ALKOHOL Fakta om alkohol Der er meget at vinde ved at drikke med måde Vi drikker for meget i Danmark. Men vores alkoholkultur er under konstant forandring. Én ting har dog ikke ændret sig: Et væsentligt

Læs mere

Collegetable.dk præsenterer. College Table regler blå

Collegetable.dk præsenterer. College Table regler blå Collegetable.dk præsenterer College Table regler blå Beer pong 1) Opstilling/udstyr 1.1) Der spilles 2 mod 2. 1.2) Der spilles med 10 kopper i pyramideform. 4 bagerst. 3 næstbagerst. Så 2 og én cup forrest.

Læs mere

Nanorama BEST-møde. Referent. 13. maj 2015. Rim, Asger, Mads, Jakob, Jonas Hamming, Emma, Jonas Palle, Christina, Henrik

Nanorama BEST-møde. Referent. 13. maj 2015. Rim, Asger, Mads, Jakob, Jonas Hamming, Emma, Jonas Palle, Christina, Henrik Nanorama BEST-møde Referent 13. maj 2015 Indhold 1 Generelt 1 1.1 Salg af Merchandise......................... 1 1.2 Jubi-skrift................................ 2 1.3 Instagram...............................

Læs mere

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Rusmiddelforebyggende kampagner 2012

Rusmiddelforebyggende kampagner 2012 Rusmiddelforebyggende kampagner 2012 Festivaler og spillesteder Music Against Drugs Unge & Alkohol Live arrangørerne kan få de unge i tale Sikker og god festivaloplevelse for alle også de unge Stoffer

Læs mere

Hammel Idrætscenter FORÅRS MESSE 18. APRIL 2015

Hammel Idrætscenter FORÅRS MESSE 18. APRIL 2015 Hammel Idrætscenter FORÅRS MESSE 18. APRIL 2015 F RÅRS MESSE INFO Hammel Forårs Messe er blevet en stor succes, de sidste 2 år, med henholdsvis 2.000 & 2.500 glade publikummer og over 60 entusiastiske

Læs mere

Klasseaftaler og regler om alkohol

Klasseaftaler og regler om alkohol I en undersøgelse svarede 85% af de unge ja tak til regler for deres alkoholforbrug. De gav udtryk for, at det er nemmere at sige nej, hvis man har regler at henvise til Klasseaftaler og regler om alkohol

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Krydset med: Årgang. Hvor gammel er du? - sæt ét kryds Krydset med: Årgang

Kirstinebjergskolen. Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Krydset med: Årgang. Hvor gammel er du? - sæt ét kryds Krydset med: Årgang Kirstinebjergskolen Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor gammel er du? - sæt ét kryds Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Hvor populær synes du selv, du er i din klasse? - sæt ét kryds

Læs mere

Det skrevne ord bliver husket det talte bliver glemt

Det skrevne ord bliver husket det talte bliver glemt 1 VELKOMMEN HOS HAVANA CLUB Du vil på de følgende sider blive præsenteret for en mængde holdninger, ideer, filosofier og ikke mindst retningslinier, som er nedfældet på papir, fordi vi mennesker har en

Læs mere

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014 - Kommune Ungeprofil 2014 Dataindsamling forår 2014 Aabenraa, Esbjerg, Fanø, Haderslev,, Vejen, Sønderborg, Tønder kommuner Alle grundskoler folkeskoler, friskoler,

Læs mere

Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Unge og alkohol Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

Værsgo: Et katalog fyldt med inspiration til afholdelse af Seniorsurf-dagen!

Værsgo: Et katalog fyldt med inspiration til afholdelse af Seniorsurf-dagen! Værsgo: Et katalog fyldt med inspiration til afholdelse af Seniorsurf-dagen! Dette katalog indeholder konkrete og lettilgængelige ideer til, hvordan I ude på datastuerne, bibliotekerne og andre it-undervisningssteder

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

NFH byder velkommen til Bordershop Cup 2014.

NFH byder velkommen til Bordershop Cup 2014. Info 2014 NFH byder velkommen til Bordershop Cup 2014. Nykøbing F. Håndboldklub byder alle deltagere velkommen til dette års SydhavsCup, som er det 14. i rækken. Vi håber, I får nogle gode dage i Nykøbing

Læs mere

Restaurationsplan for Svendborg Kommune

Restaurationsplan for Svendborg Kommune Restaurationsplan for Svendborg Kommune Indhold Forord 3 Målsætning 3 Hvordan søger man en bevilling 4 Hvem behandler ansøgningen 5 Hvad lægger bevillingsnævnet vægt på 6 Hvornår skal man have bevilling

Læs mere

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og

Læs mere

Beskytter lovgivningen vores børn og unge godt nok?

Beskytter lovgivningen vores børn og unge godt nok? Beskytter lovgivningen vores børn og unge godt nok? Forbrugerombudsmand Henrik Øe Alkoholkonference 2012 Markedsføring og drikkepres på børn og unge Fællessalen, Christiansborg Mandag den 26. november

Læs mere

RESPONSIV WEBDESIGN. Gøg og Gokke. Kommunikation IT Afleveres d. 17-9-2015. Sara Jacobsen & Natasja Christoffersen 3. års HTX

RESPONSIV WEBDESIGN. Gøg og Gokke. Kommunikation IT Afleveres d. 17-9-2015. Sara Jacobsen & Natasja Christoffersen 3. års HTX RESPONSIV WEBDESIGN Gøg og Gokke Kommunikation IT Afleveres d. 17-9-2015 Sara Jacobsen & Natasja Christoffersen 3. års HTX Indhold Indledning... 2 De seks faser... 2 Problemanalyse... 2 K-strategi... 3

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen.

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. STOF nr. 4, 2004 At sætte mål KUNSTEN AT SÆTTE MÅL Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. AF PER HOLTH I Norge har Social-

Læs mere

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar Amors tjener Første udkast Af Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM Efter en ide af Shahbaz Sarwar Benjamin Dahlerup (2013) Dette manuskript må ikke produceres uden forudgående aftale

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Sådan overlever du - og din krop - julen

Sådan overlever du - og din krop - julen Sådan overlever du - og din krop - julen Kontante trænings- og kostråd: Krisztina Maria er unik i sin tilgang til sundhed, træning og livsstilsændring. Af Mette Gert, december 2012 03 Sådan overlever du

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere