Fest i trygge rammer. - Hvordan gør man nattelivet sikrere at færdes i? Et nyt projekt tager udfordringen op. STOF nr. 18, 2011
|
|
- Olivia Kvist
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STOF nr. 18, 2011 Fest i trygge rammer - Hvordan gør man nattelivet sikrere at færdes i? Et nyt projekt tager udfordringen op. AF SÈBASTIEN TUTENGES på vegne af projektgruppen Nattelivet er en intensitetsmaskine. Her mødes mennesker. Bånd knyttes. Fantasier udleves. I de seneste årtier har nattelivet desuden været en vigtig drivkraft i genopbygningen af fallerede byområder. Barer og natklubber giver omsætning og liv. Tænk blot på Jomfru Ane Gade i Aalborg eller Vestergade i København: Om natten i weekenden vrimler disse områder med glade, købelystne mennesker. Nattelivet fører imidlertid også til en del skader, hvoraf mange er alkoholrelaterede. Et studie foretaget af Elmeland og Villumsen på to danske sygehuse viser, at det især er unge, der pådrager sig alkoholrelaterede skader. Disse skader indtræffer primært i weekenden i tidsrummet 24:00-06:00, og omtrent hver fjerde af skaderne sker på et udskænkningssted. Der er i de seneste år kommet mere fokus på sikkerheden på udskænkningssteder. Især i Nordamerika er der blevet gjort en stor indsats for at udforske og forbedre sikkerheden på udskænkningssteder, og også i dele af Europa er man begyndt at arbejde med problematikken. Konklusionen fra de eksisterende studier på området er kort sagt, at forebyggende indsatser på udskænkningssteder er en effektiv måde at reducere alkoholrelaterede skader både blandt unge og ældre. Alligevel mangler der endnu i mange lande og heriblandt Danmark en samlet indsats på området, og helt basale sikkerhedshensyn bliver fortsat negligeret i nattelivet verden over. Projekt Fest i trygge rammer Den 1. juni 2011 indledte Center for Rusmiddelforskning et treårigt forskningsprojekt om sikkerhedsforholdene på barer og diskoteker i Danmark. Projektet har følgende overordnede målsætninger: Kortlægge de største risikofaktorer på danske udskænkningssteder. Udvikle metoder til at mindske skader på og omkring udskænkningssteder. Styrke samarbejdet mellem udskænkningssteder, myndigheder og forskere med henblik på at implementere forebyggende tiltag på udskænkningssteder i hele Danmark. Projektet bygger på kærlighed til nattelivet. Målet er ikke at gøre det danske natteliv tamt og uden kant, men at rette op på grundlæggende sikkerhedsproblemer, så festlighederne kan optimeres. Sagen er nemlig, at der i nattelivet forekommer mange uheld, som kunne være undgået, hvis man havde taget nogle simple forholdsregler. Lad os se på et eksempel fra den bulgarske ferieby, Sunny Beach, der er berygtet for sit usikre natteliv. 1
2 Fra 2007 til 2010 foretog Center for Rusmiddelforskning en undersøgelse af danske unge i Sunny Beach. Som led i denne undersøgelse blev der foretaget en evaluering af sikkerhedsforholdene på 12 af feriebyens barer og natklubber (Tutenges 2009). Her er nogle feltnoter fra et Pool Party, der fandt sted på en af de mest populære natklubber i Sunny Beach: Folk springer i poolen med tøj, sko og det hele, der drikkes store mængder alkohol i og omkring poolen, opsynet er minimalt (man må slås og løbe i området), og man må tage de stejle vandrutsjebaner med hovedet først, stående og flere af gangen. Der er frit slag, og de unge elsker det!! Guiderne fører an. Flere af de mandlige guider er oppe i den stejleste rutsjebane med deres badedyr. Tager man turen ned på oppusteligt gummiunderlag, kan man få rigtig meget fart på og glide et godt stykke hen over vandoverfladen, før man bremses. Flere når faktisk tværs over poolen, lige til kanten. Det ser drabeligt ud. Især dem, der kommer drønende med hovedet forrest. Og så går det galt. Det er guiden, Kasper. Han har så meget fart på, at han nærmest flyver hele vejen hen over poolen, ind i kanten og videre op på land og ind i et hegn. Den omtalte Kasper fik en rygskade af rutsjeturen, men uheldet førte ikke til skærpet opsyn med rutsjebanen. Der kom heller ikke barrierer eller synlig skiltning op omkring et område af poolen med særlig lav vandstand, hvor folk igen og igen slog sig til blods under udførelse af hovedspring og saltomortaler. Sunny Beach har over de seneste årtier oparbejdet stor ekspertise i at beværte konventionelle turister såsom pensionister og børnefamilier, men feriebyen er endnu ikke gearet til at håndtere de tusindvis af unge danske festturister, der i de seneste år er begyndt at besøge feriebyen. De unge danske turister drikker ganske enkelt på en måde og i et omfang, som de lokale bulgarere har meget svært ved at forstå og administrere. For hvordan er det lige, at man som lokal politibetjent skal gribe ind, når en pub crawl med 400 deltagere pludselig bevæger sig ud på en befærdet vej for at blokere trafikken? Hvad gør barejeren, når han ser fem sanseløst berusede fyre kravle op på et faldefærdigt tag for at danse? Hvad gør man med kvinden, der insisterer på at sove henover bardisken? Bulgarske unge drikker relativt behersket. Danske festturister drikker massivt. Det er derfor ikke så mærkeligt, at der i det bulgarske natteliv er alvorlige problemer med at håndtere danskerne. Fem grundlæggende sikkerhedsproblemer er særlig udbredt på barerne og natklubberne i Sunny Beach: For det første har de bulgarske udsmidere hang til vold. Det hænder for eksempel, at de griber ind i konflikter og slagsmål ved at slå og sparke på de involverede samt nærtstående personer. For det andet lukker udskænkningsstederne ofte for mange gæster ind, hvilket blandt andet umuliggør effektiv håndtering af konflikter og destruktiv adfærd. For det tredje finder man ofte glasskår strøet omkring på barer og diskoteker, hvilket kan være til fare for de mange, der er usikre til bens og iført let fodtøj såsom klip-klapper. 2
3 For det fjerde tillader eller tolererer mange udskænkningssteder, at gæster danser på mere eller mindre ustabile borde, stole og bardiske. Sidst, men ikke mindst udskænker barerne og diskotekerne rask væk alkohol til mindreårige og stærkt berusede personer på trods af, at det er lovstridigt i både Bulgarien og Danmark. Projekt Fest i trygge rammer bygger videre på erfaringerne fra Sunny Beach. Lignende undersøgelsesmetoder vil blive taget i brug, dog vil dataindsamlingen blive langt mere omfattende og systematisk, end det var tilfældet i den forholdsvis lille sikkerhedsevaluering i det bulgarske. I Bulgarien blev evalueringen foretaget af én person, mens der i skrivende stund er ti personer, som indsamler data til projekt Fest i trygge rammer. Projekt Fest i trygge rammer anvender blandt andet følgende metoder: 1) interviews med udvalgte nøglepersoner, der har særligt kendskab til det danske natteliv (såsom repræsentanter fra det lokale politi og brancheorganisationen for hotel-, restaurant- & tursisterhvervet, HORESTA); 2) observationer på og omkring barer og natklubber, 3) spørgeskemaundersøgelser blandt unge i nattelivet, og 4) dybdegående interviews med bartendere, dørmænd og unge festdeltagere. Dataindsamlingen vil primært finde sted på tyve forskellige barer og natklubber i byerne København, Aalborg, Sønderborg og Nykøbing Falster. Til juni 2012 skulle alle data gerne være i hus, hvorefter analyse og skrivearbejde for alvor vil gå i gang. Der foreligger med andre ord endnu ingen resultater fra projektet, men lad os i det følgende se lidt på den tidligere forskning i barer og natklubber for at give et bedre billede af det felt, som projekt Fest i trygge rammer skriver sig ind i. Tidligere forskning på området En række studier har vist, at udskænkningssteder og deres umiddelbare omgivelser er risikozoner, hvor der forekommer et relativt stort antal slagsmål, tyverier, seksuelle overgreb, faldulykker og trafikuheld. Problemerne har det med at koncentrere sig på og omkring visse udskænkningssteder, mens andre steder er relativt problemfri. Det tyder således på, at der er visse faktorer, der er med til at gøre nogle udskænkningssteder farlige. Forskere har i de seneste årtier arbejdet på at udvikle måleredskaber, der kan afsløre risikofaktorer på udskænkningssteder og dermed bane vejen for målrettede, forebyggende interventioner. Denne type forskningsbaseret intervention har allerede ført til positive resultater for eksempel i forbindelse med det svenske projekt STAD, Stockholm Prevents Alcohol and Drug Problems (se ). Rusmiddelforskeren Karen Hughes og hendes kolleger fra John Moores University i Liverpool fremhæver tre typer af risikofaktorer på udskænkningssteder: For det første er der en række fysiske faktorer, der kan føre til skader, såsom dårlig ventilation, dårlig hygiejne, glasskår på gulvet, områder med dårlig belysning og skjulte nødudgange. For det andet er der diverse sociale faktorer, der kan producere skader, såsom salg af ulovlige stoffer, løssluppen stemning, adgang til billig alkohol og aggressiv markedsføring af alkohol. For det tredje er der medarbejderfaktorer, der blandt andet vedrører udskænkning af alkohol til mindreårige og meget berusede kunder, for få bartendere og dørmænd på arbejde, dårligt oplært personale, voldelige dørmænd samt brug af rusmidler blandt medarbejderne på udskænkningssteder. 3
4 Det skal her understreges, at der er stor variation i festkultur verden over. Derfor er der også stor forskel på, hvad der udgør en risikofaktor på udskænkningssteder i forskellige lande. For eksempel viser den internationale forskning, at salg af ulovlige stoffer på diskoteker er knyttet til øget vold og flere andre problematikker. Enkelte britiske studier indikerer imidlertid, at narkotikasalg og narkotikabrug kan være med til at reducere slagsmål blandt briterne. Denne undtagelse kan hænge sammen med, at stoffet Ecstasy i en periode har haft stor udbredelse blandt briter, og at Ecstasy The Love Drug af briterne associeres med kærlighed, mens kokain og store mængder alkohol associeres med aggression og slagsmål. Derfor kan man argumentere for, at den forebyggende indsats i det voldshærgede britiske natteliv i første omgang bør koncentrere sig om kokain og stordruk. Et andet eksempel er den udbredte og i vid udstrækning korrekte antagelse om, at dørmænd reducerer vold på større barer og diskoteker. Enkelte studier viser imidlertid, at nogle byer og lande har store problemer med dørmænd, der eskalerer konflikter, påbegynder slagsmål og sælger narkotika. Som nævnt viser studiet foretaget i Sunny Beach, at stedets dørmænd har tendens til at gribe ind i skænderier og tumult ved at slå på uromagerne. Denne type konflikthåndtering har ført til dødsfald og alvorlige skader blandt unge turister. Vil man foretage effektiv forebyggelse i Sunny Beach, er det således afgørende at forbedre procedurerne for ansættelse og uddannelse af dørmænd. De to ovennævnte eksempler illustrerer vigtigheden af at kombinere forskning og forebyggelse. Man kan ikke lave detaljerede universelle standarder for, hvordan udskænkningssteder gøres sikre. Det er vigtigt at basere forebyggelsen på en grundig udforskning af udskænkningsstederne og af den alkohol- og narkotikakultur, der gør sig gældende blandt stedernes klientel og medarbejdere. Eksempler på forebyggende arbejde i nattelivet Lad os kort skitsere nogle præventive indgreb på barer og diskoteker, som har haft gavnlig virkning rundt omkring i verden. Der har i flere lande været positive erfaringer med at erstatte almindelige glas med splintfri plastikglas. Plastikglassene efterlader ikke skår på gulv og siddeflader, og de kan ikke bruges som stikvåben. I Danmark er brugen af plastikglas endnu stærkt begrænset selv på udskænkningssteder med høj forekomst af slagsmål. I Glasgow, Skotland, har man haft succes med ved lov at begrænse brugen af almindelige glas og flasker; loven førte til et betydeligt fald i skaderne i nattelivet. En anden type af forebyggelse vedrører reduktionen af irritationsmomenter på udskænkningssteder. Der har blandt andet været gode erfaringer med at sørge for, at udskænkningssteder er rene, har behagelig belysning, komfortable stole, et passende antal gæster, venligt personale og god udluftning. Det er blevet fremført, at sådanne ordnede forhold sender et signal om, at dårlig opførsel ikke tolereres. Samtidig kan ordnede forhold være med til at sikre klientellets velvære og reducere gæsternes trang til at udøve vold og hærværk. Sidst, men ikke mindst, bør det nævnes, at de eksisterende erfaringer fra både Danmark og udlandet viser, at de mest effektive forebyggende tiltag bygger på et bredt samarbejde mellem nattelivets forskellige interessenter såsom myndigheder, udskænkningssteder, uddannelsesinstitutioner, de festende og forskere. At skabe et trygt natteliv er en stor og vedvarende opgave, der kræver et koordineret samarbejde. 4
5 FORFATTER SÉBASTIEN TUTENGES ANTROPOLOG, PH.D., POST DOC CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING TEKSTBOKS: Projektets velgører og aktører samt kontaktmuligheder. Fest i trygge rammer har fået økonomisk støtte fra blandt andet TrygFonden og projektet udføres af Sébastien Tutenges, Lars Nørr Mikkelsen, Merete Poulsen, Kim Bloomfield, Karen Elmeland, Vibeke Asmussen Frank og Morten Hesse. Vi modtager meget gerne kommentarer til projektet eller til denne artikel! Skriv til Sébastien på: stu@crf.au.dk. LITTERATUR Elmeland, K. & S. Villumsen: Alkoholindtagelse og skadestilfælde indbragt på skadestuen En undersøgelse ved to danske skadestuer. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Hughes K., Quigg Z., Eckley L., Bellis M., Jones L., Calafat A., Kosir M., van Hasselt N.: Environmental factors in drinking venues and alcohol-related harm: the evidence base for European intervention. Addiction 106 (1): Graham K. & Homel R.: Raising the bar: preventing aggression in and around bars, pubs and clubs. Cullompton: Willan Publishing Heinskou, M.B.: Natten som intensitetsmaskine, i Kaarsholm & Heinskou (red), Natteliv. En antologi om nattens kulturer. Tiderne Skifter. København Tutenges, S.: Safety problems among heavy-drinking youth at a Bulgarian nightlife resort. International Journal of Drug Policy 20(5):
AARHUS UNIVERSITY PROBLEMER MED ALKOHOL I NATTELIVET - OG MULIGE LØSNINGER SÉBASTIEN TUTENGES, LEKTOR, CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING
PROBLEMER MED ALKOHOL I NATTELIVET - OG MULIGE LØSNINGER SÉBASTIEN TUTENGES, LEKTOR, CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING DAGENS STORE SPØRGSMÅL Hvorfor kommer folk til skade i nattelivet? Hvordan kan vi minimere
Læs mereUNGE OG ALKOHOL ANSVARLIG UDSKÆNKNING
UNGE OG ALKOHOL ANSVARLIG UDSKÆNKNING Der er et stigende fokus på unge og alkohol, både i medierne, blandt forældre og blandt unge selv. Mange mener, at unge drikker for meget. Blandt forældre til unge
Læs mereSikkerhedsproblemer i det danske natteliv En kvalitativ og kvantitativ undersøgelse
Sikkerhedsproblemer i det danske natteliv En kvalitativ og kvantitativ undersøgelse Sébastien Tutenges, Lars Nørr Mikkelsen, Maj Witte, Ida Thyrring & Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Aarhus
Læs mereSikkerhedsproblemer i det danske natteliv En kvalitativ og kvantitativ undersøgelse
Sikkerhedsproblemer i det danske natteliv En kvalitativ og kvantitativ undersøgelse Sikkerhedsproblemer i det danske natteliv En kvalitativ og kvantitativ undersøgelse Sébastien Tutenges, Lars Nørr Mikkelsen,
Læs mereBevillingsstrategi Kredsrådets strategi for Bevillinger i Syd- og Sønderjylland
1 Bevillingsstrategi 2014-2017 Kredsrådets strategi for Bevillinger i Syd- og Sønderjylland Kredsrådet, Syd- og Sønderjylland 2 Forord 3 Udfordringer 4 Mission og Vision, / Overordende mål 5 1 / Mål for
Læs mereBevillingsstrategi 2014-2017 Kredsrådets strategi for Bevillinger i Syd- og Sønderjylland
Bevillingsstrategi 2014-2017 Kredsrådets strategi for Bevillinger i Syd- og Sønderjylland 1 Kredsrådet, Syd- og Sønderjylland 2 Forord 3 Udfordringer 4 Mission og Vision, / Overordende mål 5 1 / Mål for
Læs mereVejen til. - om præventivt partnerskab. 5 mm
Vejen til Trygt Natteliv - om præventivt partnerskab 5 mm Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. sal DK-2600 Glostrup Telefon +45 4344 8888 Telefax +45 3343 0139 E-mail dkr@dkr.dk www.dkr.dk Layout
Læs mereVidensråd for forebyggelse d. 26. august Trygt Natteliv. Rusmiddelpolitik
Vidensråd for forebyggelse d. 26. august 2019 Trygt Natteliv Rusmiddelpolitik Trygt Natteliv i Historik Startede som et pilotprojekt i 2003 i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd Trygt Natteliv blev
Læs mereSKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014
SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund
Læs mereStatus/Afrapportering Tryg Aalborg en mere tryg kommune
Status/Afrapportering Tryg Aalborg en mere tryg kommune Indsats: Et trygt natteliv 2016 Aktiviteter Nedenfor beskrives de aktiviteter der er afholdt og/eller planlægges at blive afholdt Interviews til
Læs mereKan tobakserfaringerne overføres til alkohol?
Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Ved Per Kim Nielsen Projektchef Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Alkoholkonference 23. marts 2012 Fællessalen Christiansborg Hvorfor arbejde med Alkohol
Læs mereNattelivets professionelle: arbejdsvilkårene for bartendere og dørmænd i Danmark
STOF nr. 23, 2014 Nattelivets professionelle: arbejdsvilkårene for bartendere og dørmænd i Danmark Én ting er at gå i byen en til to gange om ugen for at feste med vennerne. Noget andet er at gå på arbejde
Læs mereRestaurationsplan for Svendborg Kommune
Restaurationsplan for Svendborg Kommune Indhold Forord 3 Målsætning 3 Hvordan søger man en bevilling 4 Hvem behandler ansøgningen 5 Hvad lægger bevillingsnævnet vægt på 6 Hvornår skal man have bevilling
Læs mereCenter for Rusmiddelforskning
Formidlingsdag Center for Rusmiddelforskning Onsdag den 18/6 2008 HVEM ER CRF Tre universitære kerneområder Forskning Uddannelse Videnspredning HVEM ER CRF Tre universitære kerneområder Forskning Uddannelse
Læs mereTAKE CARE. UNDERSØGELSE AF ADFÆRD Roskilde Festival
TAKE CARE UNDERSØGELSE AF ADFÆRD Roskilde Festival 2015-2017 1 FORMÅL Take Care-projektet blev startet af Roskilde Festival i 2015 for at indsamle viden om deltagernes adfærd på festivalen. Det overordnede
Læs mereSidste skoledag. En festlig dag
Sidste skoledag En festlig dag Sidste skoledag Et vellykket initiativ på sidste skoledag Flere kommuner har gjort et stort stykke arbejde i forbindelse med sidste skoledag. Fx har man i Esbjerg, gennem
Læs mereUnge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser
Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.
Læs mereBaggrundsnotat: Knive i nattelivet
Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag
Læs mereforandring uden behandling
21 maj 2014 forandring uden behandling Anne-Sofie Christensen forandring uden behandling (definition) Målgruppe: Mennesker der i mindst 2 år har haft et problematisk og helbredstruende alkohol og som har
Læs mereSpørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger
Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give
Læs mereHvem er i særlig risiko for at udvikle et problematisk alkoholforbrug?
Hvem er i særlig risiko for at udvikle et problematisk alkoholforbrug? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet AUDIT konsekvenser Hvor ofte drikkes Genstande typisk
Læs mereMarkedsføringen af alkohol i nattelivet
STOF nr. 24, 2014 Markedsføringen af alkohol i nattelivet Det handler om at sælge store mængder af spiritus på kort tid, minimere ventetiden for kunderne, gøre serveringen underholdende og festlig, hylde
Læs mereJuni 2012. Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol
Juni 2012 Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol Indhold Alkohol, tobak, stoffer Fakta om problemet... 3 Har efterskolerne en udfordring?... 3 Hvad siger loven... 3 Elevfester med
Læs mereKonsulent Marianne Kargaard. Gratis drinks til Facebook-følgerne
Konsulent Marianne Kargaard Gratis drinks til Facebook-følgerne Projektmedarbejder Ina Johansen Journalist Nina Bro Journalist Signe Juul Kraft Baggrund 2011-2013 Nogle konklusioner fra Sikkerhedsproblemer
Læs mereForebyggelse af seksuelle overgreb blandt unge
Forebyggelse af seksuelle overgreb blandt unge 5. september, 2011 Hindsgavl Rikke Holm Bramsen Videnscenter for Psykotraumatologi Syddansk Universitet Rikke Holm Bramsen, Post. doc. rhbramsen@health.sdu.dk
Læs mereBaggrundsnotat: Knive i nattelivet
Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Nærværende notat skal forud for DKR s knivkampagne 2012-13 præsentere den foreliggende viden om knive i nattelivet. For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive
Læs mereNye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU
Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Unge og alkohol Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden
Læs mere48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER
48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER Bilkørsel med alkohol og andre stoffer Af seniorforsker Inger Marie Bernhoft BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 49 Selv om forekomsten af alkohol hos bilister
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereUnge under 16 må ikke købe øl og vin det gælder altså 8. klasse og de fleste 9. klasses elever
Alkohol, tobak, stoffer Fakta om problemet Unge, der starter tidligt med at drikke, har relativt flere konflikter med venner og forældre, involveres i flere slagsmål, kommer ud for uønsket og usikker sex
Læs mereforandring uden behandling
3. juni 2014 forandring uden behandling Anne-Sofie Christensen forandring uden behandling (kriterier) Inklusionskrieterier: Mennesker der i mindst 2 år har haft et problematisk og helbredstruende alkohol
Læs mereHvad gør alkohol for dig?
Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv
Læs mereMere om at skabe evidens
Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne
Læs mereAf Agnieszka Piasna Seniorforsker ved europæisk fagbevægelses
ANALYSE Hvordan går det med 'flere og bedre' job i Europa? Fredag den 19. januar 2018 I år 2000 vedtog EU-landene med Lissabon-traktaten et mål om at skabe 'flere og bedre job'. Men her 17 år efter Lissabontraktaten
Læs mereUNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland
UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe
Læs meretrygge events? Kan nationale og internationale retningslinjer vise os vejen?
Hvordan skaber man trygge events? Kan nationale og internationale retningslinjer vise os vejen? Læs om ConCom Safetys holdning. Den er baseret på viden indsamlet gennem internationalt samarbejde, akademisk
Læs mereTÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL
TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage
Læs mereHvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?
STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten
Læs mereGenerel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune
Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2011 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,
Læs mereOplæg: Social Norms Marketing SSP årsmøde 2016
Oplæg: Social Norms Marketing SSP årsmøde 2016 Svenn Petersen Kriminolog Leder af SSP organiseringen og Basen i Hillerød Kommune 1 Forebyggelse af risikoadfærd på ungdomsuddannelserne involverer mange
Læs mere[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år
[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år For dig, der har været faldet og er over 65 år FAKTA OM FALD HVERT ÅR: falder 300.000 mennesker over 65 år i Danmark
Læs mereIndlæg i debatten om Lyngby-Taarbæk kommunes ungdomsklub Club 10's diskotek
Debat Indlæg i debatten om Lyngby-Taarbæk kommunes ungdomsklub Club 10's diskotek Det Grønne Områdes forsideartikel om Club 10 torsdag 2. juni 2005 kræver en kommentar, som artiklens forfatter, Signe
Læs mereForældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. 17.00 17.45 Gruppearbejde klassevis. 17.45 18.25 Opsamling i plenum. 18.25 19.00 5. kl. forældremøde.
Læs mereSK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL
SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste
Læs mereFælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne. Skanderborg Kommune
Fælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne i Skanderborg Kommune Indhold Skanderborg Kommunes overordnede rusmiddelstrategi for børn og unge... 3 Strategiernes hieraki... 3 Fælles rusmiddelstrategi
Læs mereIndledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5
1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side
Læs mereIndledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5
1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side
Læs mereHvor, hvornår og hvorfor drikker danskerne? Temamøde om alkohol d. 4. december 2012
Hvor, hvornår og hvorfor drikker danskerne? Temamøde om alkohol d. 4. december 2012 Mette Grønkjær, Sygeplejerske, Ph.d., Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje Oversigt Alkoholbrug i Danmark Historisk
Læs mereKapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.
Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:
Læs mereSamarbejde med uddannelsesinstitutioner om Ansvarlig udskænkning.
Samarbejde med uddannelsesinstitutioner om Ansvarlig udskænkning. Ved Helle Oldrup Jensen, Sundhedskonsulent, Holbæk kommune Hvorfor er det vigtigt at uddannelsesinsitutionerne deltager i samarbejdet?
Læs mereHELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder
HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE De boligsociale
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereBryndum Skoles antimobbestrategi
Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum
Læs mereEVALUERING UNDERVISNINGSMATERIALE TIL CHAUFFØRUDDANNELSEN
EVALUERING UNDERVISNINGSMATERIALE TIL CHAUFFØRUDDANNELSEN RAPPORT DECEMBER 6 INDHOLDSFORTEGNELSE METODE HOVEDKONKLUSIONER RESULTATER BAGGRUNDINFORMATION 4 5 6 6 METODE & HOVED- KONKLUSIONER 3 METODE Rådet
Læs mereSÅDAN FUNGERER DET NYE TAXI MANAGEMENT SYSTEM. guide til taxichauffører
SÅDAN FUNGERER DET NYE TAXI MANAGEMENT SYSTEM guide til taxichauffører 2015 KÆRE CHAUFFØR Københavns Lufthavne A/S (CPH) får i disse år mange flere passagerer. Det betyder også et større behov for transport
Læs mereMålgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der
Læs mereVIRKER ZONEFORBUD I NATTELIVET?
VIRKER ZONEFORBUD I NATTELIVET? Thomas Friis Søgaard Ph.d., Lektor E-mail: tfs.crf@psy.au.dk HVAD ER ET RESTAURATIONSFORBUD Et restaurationsforbud kan udstedes af politiet på basis af restaurationslovens
Læs mereDemens Film. Anders Møller Jensen, Ph.d. studerende OPEN, Klinisk Institut, Syddansk Universitet & CFAD, VIA University College
Demens Film Anders Møller Jensen, Ph.d. studerende OPEN, Klinisk Institut, Syddansk Universitet & CFAD, VIA University College Stina Bjørnskov, Adjunkt Ergoterapeut uddannelsen i Århus & CFAD, VIA University
Læs mere2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.
2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske
Læs mereDe fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug
MARTS 218 NYT FRA RFF De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug T il trods for, at den danske ungdom er stordrikkende i international sammenhæng, så har mere end halvdelen af dem et ganske moderat
Læs mereARBEJDSGRUPPEN OMKRING FOREBYGGELSE AF SEKSUELLE OVERGREB
1 ARBEJDSGRUPPEN OMKRING FOREBYGGELSE AF SEKSUELLE OVERGREB Rikke Holm Bramsen, Institut for Psykologi, SDU. Introduktion 2 Rikke Holm Bramsen, Cand. Psych. Post doc. ved Institut for Psykologi, SDU i
Læs mereMINDRE DRUK. MERE FEST
MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mereUNGE PÅ VEJ UD I NATTELIVET
14. november 2011 UNGE PÅ VEJ UD I NATTELIVET Signe Ravn Sociolog, Ph.D. stipendiat Center for Rusmiddelforskning præsen TATION PROGRAM Præsentationsrunde Stoffer i nattelivet natklubundersøgelsen Andre
Læs mereMÅRSLET ER ET GODT STED AT VOKSE OP...OG DET SKAL DET HELST BLIVE VED MED AT VÆRE
MÅRSLET ER ET GODT STED AT VOKSE OP...OG DET SKAL DET HELST BLIVE VED MED AT VÆRE Denne folder er skrevet og udgivet af en gruppe voksne, som arbejder med børn og unge i Mårslet skoledistrikt se på bagsiden
Læs mereMisbrugskampagne med fokus på alkohol og hash
Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse
Læs mereFørste led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper
Første led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper SSP konference d. 22. november 2012 Maria Libak Pedersen Baggrund Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet: Efter kommissionens
Læs mereVejvrede blandt cyklister og bilister: Ligheder og forskelle
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereDefinition på voldsudøvelse:
VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har
Læs mereDen som flaskehalsen peger på...!"
Den som flaskehalsen peger på...!" Filmen er bygget op omkring 5 små afsnit, som sker under den samme fest, hvor 14 unge deltager. De unge skuespillere har selv bidraget med egne og andres erfaringer til
Læs mereSAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012
Læsø Kommune Frederikshavn Kommune SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012 Hjørring Kommune Brønderslev Kommune Jammerbugt Kommune Vesthimmerlands Kommune Rebild Kommune Mariagerfjord Kommune Aalborg Kommune 1.
Læs meretil brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål F og G fra Folketingets Retsudvalg den 15. november 2016
Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Styrings- og Ressourceafdelingen Dato: Dok.: 2123308 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål F og G fra Folketingets
Læs mereTryg i Aarhus Østjyllands Politis og Aarhus Kommunes fælles tryghedsstrategi
Tryg i Aarhus Østjyllands Politis og Aarhus Kommunes fælles tryghedsstrategi Ny hjemmeside: www.aarhus.dk/tryghed Fokusområde Konkrete indsatser Status Indbrudsforebyggelse og nabohjælp Tovholder AaK:
Læs mereDerfor skal Club10 forblive
Derfor skal Club10 forblive som den er, og hvor den er - på Askevænget 10 i Virum! Club10 er et enestående gå i byen-tilbud i Lyngby-Tårbæk Kommune. Det er en klub, som ikke bare er unik i kommunen, men
Læs mereØdelæggelse af computer
Ødelæggelse af computer Huseyin er en ung mand på 16 år, som er anbragt på et privat opholdssted. Huseyin har haft en barndom, der var præget af faderens alkoholmisbrug og fysisk vold fra begge forældre.
Læs mereVin og Spiritus Organisationen i Danmark
Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November
Læs merepolitik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.
politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden
Læs mereByens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereForebyggelse i nattelivet
Forebyggelse i nattelivet Forebyggelse i nattelivet Sébastien Tutenges, Lea Trier Krøll & Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2014 forfatterne og Center for Rusmiddelforskning
Læs mereKUNDEADFÆRD VED KVICKLY OG SPEJDERSPORT. - Et eye tracking studie
KUNDEADFÆRD VED KVICKLY OG SPEJDERSPORT - Et eye tracking studie Program Casebeskrivelse Eksempler på resultater og input Sti vs. passagé Teltopgaven Børnetøjsopgaven Spørgsmål og kommentar Afdelingen
Læs mereBilag 3 til spritstrategien 2011-13
Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo
Læs mereImpact værktøj retningslinjer
Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj
Læs mereAlkoholpolitik. Alkohol under ansvar og med respekt for mennesket. Kommuneqarfik Sermersooq 2010 april 2013
Alkoholpolitik Alkohol under ansvar og med respekt for mennesket Kommuneqarfik Sermersooq 2010 april 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Borgerrettede initiativer... 4 Gravide og børnefamilier...
Læs mereSikkerhedsnetværk i nattelivet og tredjeparts policing. Esben Houborg Thomas Friis Søgaard Center for rusmiddelforskning Aarhus Universitet
Sikkerhedsnetværk i nattelivet og tredjeparts policing Esben Houborg Thomas Friis Søgaard Center for rusmiddelforskning Aarhus Universitet (U)regerlige byer Hvordan etableres offentlig-privat samarbejde
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Samlet APV-rapport. Udarbejdet af HR og Kommunikation Januar 2015
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Samlet APV-rapport 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Januar 2015 1. Indledning Denne rapport indeholder det generelle resultat af arbejdspladsvurderingen (APV en) 2014.
Læs mereImplementering af politik for begrænsning af tilgængelighed af alkohol gennem
1 Alkoholforebyggelse i kommunen Implementering af politik for begrænsning af tilgængelighed af alkohol gennem Projekt ansvarlig servering Baggrund Projektet er et delprojekt under projekt Alkoholforebyggelse
Læs mereKan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne.
STOF nr. 4, 2004 Rekreativt brug Rekreativt stofbrug Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. AF JOHANNE KORSDAL
Læs mereAlkoholbevillinger og vilkår
Alkoholbevillinger og vilkår Der kan til alkoholbevillinger knyttes vilkår og betingelser, der har baggrund i de hensyn, som restaurationsloven skal varetage. Der kan ud fra de samme hensyn knyttes vilkår
Læs mereTryghed kræver handling Sådan vil Socialdemokraterne i Aarhus mindske kriminaliteten blandt unge yderligere
Tryghed kræver handling Sådan vil Socialdemokraterne i Aarhus mindske kriminaliteten blandt unge yderligere Aarhus er grundlæggende en tryg by at bo og færdes i, fordi vi har tillid til hinanden og passer
Læs mereAktionsforskning. Udvikling, læring og dokumentation som en del af praksis
Aktionsforskning Udvikling, læring og dokumentation som en del af praksis Ergoterapeutforeningens faglige konference Odense, den 11. november 2015 v. Anna Paldam Folker, chefkonsulent, ph.d. 1 Tre temaer
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Justitsministeren og ministeren for børn, undervisning
Læs mereMålsætning for holdet Det er en målsætning for holdet, at følgende færdigheder indlæres:
Småbørn (Sb1, Sb2) Sb1 og Sb2 er et tilbud til børn i alderen 2-4 år, hvor det primært er tilvænning og tryghed i vandet, der er formålet med undervisningen, samt udvikling af barnets sanser. Forældrene
Læs mereUd i naturen med misbrugere
Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde
Læs mereBaggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Frisør,
4 Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Frisør, skønhed, hudpleje, sol- og motionscentre Ulykker inden
Læs mereGode råd og erfaringer fra det kriminalpræventive arbejde
Gode råd og erfaringer fra det kriminalpræventive arbejde Tryghed og naboskab Tryghedsvandringer Gå tur i jeres boligområde og find utrygge steder, der kan forbedres. Det er en god metode, der både skaber
Læs mereGerlev en verden i bevægelse Projekt HandiLeg. www.gerlevlegepark.dk
Gerlev en verden i bevægelse Projekt HandiLeg Gerlev Idrætshøjskole og Legeparkligger ved Slagelse på Vestsjælland, 100 Km fra København, Danmark. Gerlev Idrætshøjskole & Gerlev Legepark www.gerlev.dk
Læs mereAntimobbestrategi. Målsætninger. Begreber
Antimobbestrategi Formål Hvad er formålet med jeres antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er, at skolen forebygger og reducerer mobning (digitalt og på skolen) i videst mulige omfang og
Læs mereUnge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse
Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning
Læs mereLøs arbejdspladsens konflikter og forebyg mobning! Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. AKON
Løs arbejdspladsens konflikter og forebyg mobning! Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. AKON Evidens for at tillidsbaseret og effektiv konflikthåndterende ledelse på arbejdspladsen forebygger mobning!
Læs mere