Nattelivets professionelle: arbejdsvilkårene for bartendere og dørmænd i Danmark
|
|
- Karl Ebbesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STOF nr. 23, 2014 Nattelivets professionelle: arbejdsvilkårene for bartendere og dørmænd i Danmark Én ting er at gå i byen en til to gange om ugen for at feste med vennerne. Noget andet er at gå på arbejde nat efter nat for at servicere berusede og til tider meget berusede kunder. AF MAJ WITTE, SÉBASTIEN TUTENGES, IDA THYRRING & MORTEN HESSE Denne artikel udspringer af det netop afsluttede forskningsprojekt Fest i trygge rammer, der har haft til formål at kortlægge og minimere sikkerhedsproblemerne i det danske natteliv. Projektet havde oprindeligt fokus på unge festende og deres risikoadfærd, men hurtigt blev det klart, at medarbejderne på udskænkningssteder også løber en række anseelige risici i forbindelse med deres arbejde. For én ting er at gå i byen en til to gange om ugen for at feste med vennerne. Noget andet er at gå på arbejde nat efter nat for at servicere berusede og til tider meget berusede kunder. Vi valgte derfor også at kigge nærmere på medarbejderne i nattelivet med særligt fokus på bartendere og dørmænd. I det følgende fremlægges hovedresultaterne fra vores delundersøgelse om bartendere og dørmænd i Danmark. Fokus er på arbejdsvilkårene og risikoadfærden blandt disse nattelivets professionelle. Resultaterne bygger på empiri fra både spørgeskemaundersøgelser, observationer og interviews. En nærmere redegørelse for projektets metoder og resultater kan læses i den nyligt udgivne rapport Sikkerhedsproblemer i det danske natteliv (Tutenges et al. 2014). Natarbejde og fysiske rammer Beskæftigelse som bartender eller dørmand har størstedelen af tiden karakter af natarbejde, hvilket i sig selv kan volde sundhedsmæssige problemer. På nattevagter kan den enkelte opleve umiddelbare fysiologiske ubehageligheder såsom afbrudt søvnrytme, træthed, mave- og tarmdysfunktion og følelsen af jetlag. Det er muligt, at symptomerne kun optræder i forbindelse med den enkelte vagt, og at de fortager sig igen ved skift til dagvagter eller ved længerevarende perioder uden nattevagter. Der er dog også den mulighed, at symptomerne forværres og udvikler sig til kroniske lidelser. Risikoen for udvikling af kroniske lidelser hænger sammen med, at natarbejde giver et afbrudt søvnmønster og dermed også en forstyrret hjerterytme (Burch et. al. 2005). Forskning viser, at det særligt er den forstyrrede hjerterytme, der er forbundet med udviklingen af kroniske lidelser. Eksempelvis har man set en tydelig sammenhæng mellem natarbejde og en øget risiko for udvikling 1
2 af hjerte- og karsygdomme. Ligeledes er der også en sammenhæng mellem natarbejde og øget risiko for udvikling af diabetes og forskellige forstyrrelser i fordøjelsen. Det skal nævnes, at der ikke er tale om en stærk evidens, men blot påvisninger af sammenhænge (Burch et. al., 2005). Bartendere og dørmænd udsættes for en række sundhedsmæssige risici grundet natarbejdet, men forstyrrelser i en række fysiologiske rytmer er ikke de eneste konsekvenser af arbejdet. Lys og lyd Udskænkningssteder er designet til at opløfte folk. De ansatte er med til at forme stemningen samtidig med, at de selv påvirkes af den. Men til forskel fra gæsterne er de ansatte tvunget til nærmest konstant at være eksponeret for sanseindtrykkene. Særligt bartenderne er mere eller mindre låst fast bag baren, et af festens epicentre. Dørmændene har mere bevægelsesfrihed, da de ofte har mulighed for at stå i indgangen og gå rundt indenfor på udskænkningsstedet. Som gæst er der mulighed for at søge ud på gaden eller hen til mere rolige områder på udskænkningsstedet og derved tage en pause fra støjen, røgen og den hektiske atmosfære. Bartenderen eller dørmanden råder ikke over den samme frihed, og vores observationer og interviewmateriale tyder på, at en del ansatte i nattelivet ikke tilbydes regelmæssige pauser. På stort set alle udskænkningssteder er der meget støj. Larmen produceres af tale, grin, latter, sang og råb og ikke mindst den høje musik. Der er også især på natklubber et skarpt lys, der for eksempel kommer fra farverige stroboskoplys eller laserlys. Stemningen er generelt hektisk grundet lys og lyd og den store koncentration af opstemte mennesker. Dette præger særligt natklubberne, hvorimod nogle mindre barer og værtshuse er præget af en rolig stemning med stearinlys, afdæmpede samtaler og få mennesker; her eksponeres de ansatte ikke for det samme massive sansebombardement. Lysshow generer ikke nødvendigvis de ansatte, men det kan være med til at skabe den hektiske og til tider stressende atmosfære. Bassen, vokalerne og de høje toner er derimod ikke helt så harmløse stemningsskabere. Musik, højlydt samtale og råben kan let blive til generende støj. Ved observationer i løbet af projektet har musikken ofte været det første, som er blevet registreret på større barer og natklubber. Følelsen af at blive ramt af en mur af lyd har været markant og gennemgående, og flere af dataindsamlerne oplevede støj som et problem, når de opholdt sig i længere tid indenfor på udskænkningssteder. Røg På de fleste udskænkningssteder er der rygeforbud, men alligevel kan både bartendere og dørmænd være udsat for passiv rygning. Visse steder er der indrettet rygeområder eller rygerum, men dette er dog ingen garanti for, at der kun bliver røget i de tiltænkte områder. På flere af de undersøgte udskænkningssteder ryger gæsterne på trods af rygeforbud. Når gæsterne bliver grebet af stemningen og er berusede, kan det være svært at modstå fristelsen, og derfor sker det, at der bliver røget på en del af udskænkningsstederne, selvom dørmændene forsøger at slå ned på rygning uden for de anviste områder. Bartenderne er mere udsat for passiv rygning end dørmændene. Dog er der i vores data eksempler på, at der også er røg ved indgangen, hvor dørmanden er placeret. At blive udsat for passiv rygning kan ud over at være ubehageligt også øge risikoen for flere forskellige kroniske sygdomme, herunder lungekræft og hjertekarsygdomme. 2
3 Fysiske skader Dørmænd og bartendere er med deres arbejdsopgaver udsat for at pådrage sig fysiske skader, der ofte er af en mere direkte synlig karakter end høreskader og hjertekarsygdomme. Måden, bartendere og dørmænd pådrager sig fysiske skader på, er imidlertid meget forskellig. Hos bartenderne ligger risikoen for at komme til skade i en række fysiske udfordringer ved arbejdsopgaverne bag baren. Bartenderne kan eksempelvis være udsat for tunge løft, glatte gulve eller risiko for at skære sig på glasskår. Dørmændenes risiko for at pådrage sig fysiske skader er primært forbundet med håndteringen af vold. Fysisk kontakt og voldelige sammenstød er en del af de fleste dørmænds virke (Søgaard, 2013). Det er vores klare indtryk, at de fleste bartendere og dørmænd er glade for deres arbejde, og at flere føler en vis faglig stolthed over at arbejde i en hård branche. Risici kan for nogle være et gode, der bringer spænding og uforudsigelighed ind i et ellers lidt for begivenhedsfattigt og forudsigeligt liv. Og så er der dem, som nærmest ikke kan få nok af risici. Følelsesarbejde Et andet aspekt ved arbejdet i nattelivet omhandler det psykiske arbejdsmiljø. Netop det psykiske arbejdsmiljø er afgørende for et godt arbejdsliv, men bliver ofte ikke vægtet lige så højt som det fysiske arbejdsmiljø. Vores data viser imidlertid, at arbejdet som bartender og dørmand indeholder en række væsentlige belastninger af psykisk karakter. En fælles psykisk belastning for bartendere og dørmænd er relateret til det følelsesarbejde, som branchen kræver. Med følelsesarbejde mener vi en aktiv indsats, der sigter mod at ændre på karakteren eller niveauet af egne følelserne, så de tilpasses arbejdet (Hochschild, 1979). Følgende citat illustrerer, hvordan ansatte på udskænkningssteder forventes at bearbejde deres følelser, når de er på arbejde. Citatet stammer fra en personalehåndbog, der i skrivende stund bruges på en natklub i Danmark: Følelser, kærlighed og drama hører ikke til [ ] blandt personalet i arbejdstiden. Hold følelserne adskilt fra arbejdet, så vi bevarer den gode uforpligtende stemning. Mobilen må ikke være synlig, da al kommunikation, opmærksomhed og kærlighed skal gives til gæsterne. Bartendere og dørmænd skal varetage udskænkningsstedets interesser og forvalte en udstukket politik i serviceringen af stedets kunder. Personalet er udskænkningsstedets ansigt udadtil, og derfor er personlige holdninger og følelser underordnet i arbejdstiden. På arbejdet er de forpligtet til at spille en bestemt rolle over for gæsterne: en rolle, som gæsterne forventer at blive mødt af, og som tjener virksomheden. Dette kan eksemplificeres med dørmanden, der skal virke neutral, men også alvorlig og seriøs for at bevare sin autoritet. Eller bartenderen, der for at sælge flere produkter, skal fremtræde smilende og flirtende. De ansatte må lægge en mental distance til sig selv som privatpersoner for at kunne kontrollere deres følelser og falde ind i den anviste rolle. Det er ikke unaturligt, at man som arbejdstager repræsenterer sin arbejdsplads, og at man optræder professionelt og serviceminded over for virksomhedens kunder. Imidlertid bør det understreges, at 3
4 de ansatte i nattelivet servicerer et klientel, der ikke altid er lette at arbejde med, grundet deres ofte påvirkede tilstand, hvorfor rollerne ofte må spilles med engagement for at brænde igennem. Hvis de emotionelle krav bliver for høje, kan det være anledning til et dårligt psykisk arbejdsmiljø. De bartendere, vi har talt med, er generelt glade for deres arbejde, men finder det også hårdt og til tider nedslidende. Flere kan berette om, at de har problemer med at sove efter endt vagt, fordi de er overtrætte og er ude af stand til at komme ned i tempo efter at have været aktive, udadvendte og smilende flere timer i træk. En kvindelig bartender satte ord på kravene: [Et] bartenderjob, det er et arbejde, hvor du skal være udadvendt, og du skal være smilende, og du skal være glad. Sådan er det bare, der er ikke nogen, der gider blive ekspederet af en sur gammel mokke, vel? Så det er vigtigt at være på; det er en del af jobbet. Følelsesarbejdet betyder for bartenderen, at han eller hun ikke kan vælge, hvem vedkommende vil flirte og snakke med. Bartenderen er tvunget til at snakke med og smile til alle gæster. Et andet vigtigt aspekt af bartenderens rolle er den fysiske fremtræden. Særligt på de lidt større barer og natklubber kommer dette til udtryk ved, at bartenderen skal bære en uniform med logo. Visse steder kræves det yderligere, at de kvindelige bartendere bærer en vis mængde makeup. Ikke alene gør uniformen bartenderen til repræsentant for virksomheden, den understreger også, at bartenderen, i forlængelse af den imødekommende og flirtende rolle, er noget særligt: en udvalgt, som kan være genstand for gæsterne, og som de kan nyde. Her er bartenderen oftest fastlåst bag baren og kan ikke umiddelbart forlade denne, hvis der er kunder, som bartenderen ikke ønsker at tale eller flirte med, der henvender sig. Forpligtelserne til at servicere giver dog bartenderen en position, som med fordel kan bruges, hvis interaktionen med gæsten bliver for meget. Er en gæst for påtrængende, kan bartenderen for eksempel henvise til, at reglementet påbyder, at alle behandles lige, og at bartendere ikke må kysse med kunderne. Selvom rollen er påtvunget, kan bartendere også få meget ud af den megen opmærksomhed og af komplimenterne. Således kan rollen være anledning til, at bartenderen får et boost af den objektivering og opmærksomhed, som han eller hun er udsat for. Som en afrydder udtrykte det: Det sidder i blusen. Man bliver afhængig af det. På den måde er det følelsesmæssige aspekt af bartendererhvervet ambivalent: Med følelsesarbejdet kan der både genereres positive følelser af anerkendelse og af at være noget særligt, og samtidig stilles der også følelsesmæssige krav med det mulige resultat, at bartenderen må undertrykke sine egne følelser og holdninger, hvis de ikke matcher bartenderrollen. Alkohol på arbejdspladsen At vise, at man har det sjovt og deltager i festen, bliver på flere steder en del af arbejdet for mange bartendere. Deltagelsen har dog visse slagsider, herunder et højt forbrug af alkohol. Tal fra vores strukturerede observationer viser, at der ved 18 procent af vores besøg på udskænkningssteder blev observeret bartendere, som indtog alkohol. Dette tal viser givetvis kun toppen af isbjerget, da vores tilstedeværelse under observationerne var kortvarigt, og fokus var spredt på flere forskellige 4
5 forhold. For at få et mere præcist billede af bartendernes risikoadfærd og alkoholindtag udførte vi en spørgeskemaundersøgelse med 424 bartendere, heraf 199 kvinder og 225 mænd (Tutenges, Bøgkjær, Witte & Hesse, 2013). Nedenstående tabel beskriver nogle af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. Tabel 1. Alkoholforbrug i forbindelse med bartenderarbejdet Procent Drikker almindeligvis på jobbet 68,30 % Drukket mere end 5 genstande på en vagt seneste 30 dage 40,15 % Drukket mere end 10 genstande på en vagt seneste 30 dage 17,57 % Ladet sig presse til at drikke på jobbet enkelte gange 28,47 % Ofte ladet sig presse til at drikke på jobbet 4,21 % Som det ses af tabellen, var det næsten syv ud af ti, som almindeligvis indtog alkohol på jobbet. Mere alvorligt er det, at fire af ti har drukket over fem genstande, og mere end hver sjette har drukket mere end ti genstande på en vagt inden for de seneste 30 dage. Hertil kommer, at hver tredje har oplevet at føle sig presset til at drikke på jobbet. Alkoholindtaget i forbindelse med arbejdet er altså et udbredt fænomen og en integreret del af bartendererhvervet. Gennem de kvalitative interviews blev det klart, at der er forskellige årsager til, at bartenderne drikker alkohol, mens de er på arbejde. Nogle gør det for at komme i feststemning, andre gør det, fordi det gør man bare - eller for at håndtere presset og dulme nerverne. En anledning til at indtage alkohol er forbundet med bartenderens interaktion med gæsterne. Ofte forekommer der situationer, hvor gæster køber shots eller drinks til bartenderne. Her opleves det ofte som uhøfligt ikke at tage imod denne gestus. Mie, en ung bartender med 5-6 vagter om ugen, fortæller om dette: Også bare, hvis gæsterne de køber et shot til dig, du står jo ikke sådan og siger: Arh, ved du hvad, makker, det har jeg sgu ikke lyst til i dag, du, nu jeg har drukket alle de andre dage, jeg gider ikke at have dit shot, ellers tak. Selvfølgelig kan man sige det anderledes. Men så tager man jo alligevel imod det af ren høflighed - og skål, og tak for shot. Presset er ikke direkte, idet der ikke eksplicit er nogen, der kommanderer bartenderen til at drikke. Snarere ligger presset i, at bartenderne føler sig fanget af den generelle, alkoholfokuserede stemning og en forpligtigelse over for kundernes tilbud om at drikke med. Dette forstærkes yderligere af, at bartenderne på forhånd har, eller efterhånden danner, venskabelige relationer til gæsterne på deres arbejdssted. 5
6 På flere udskænkningssteder støtter bestyrerne og ejerne op om bartendernes alkoholindtag, selvom de ikke har interesse i at have svært berusede bartendere bag disken, som laver fejl og kaos bag baren. På trods af, at der på flere udskænkningssteder er forbud mod, at bartenderne drikker sig meget fulde, så bliver der i det danske natteliv ikke gjort meget for at begrænse alkoholforbruget bag baren. Tværtimod er der mange organisatoriske mekanismer, der støtter op om druk på begge sider af bardisken. For eksempel er der på mange udskænkningssteder rabatordninger for bartenderne, og vi har flere gange observeret bestyrere, der belønner en god omsætning ved at uddele shots til personalet både under og efter arbejdstiden. Bartenderne bliver desuden påvirket af festens kontekst, hvilket også kan give dem lyst til at drikke med. Ejerne og bestyrerne på flere udskænkningssteder godtager således bartendernes alkoholforbrug, men sanktionerer overforbrug. Vold og konflikter Det tredje aspekt ved at arbejde i nattelivet, som vi vil fremhæve, omhandler de ansattes håndtering af vold og aggressioner. Vold og aggressioner er en del af arbejdsmiljøet på udskænkningssteder. Langt det meste af volden involverer dørmændene. Det sker imidlertid også, at bartenderne oplever voldsomme episoder. Dette forhold kortlagde vi via vores spørgeskemaundersøgelser med bartendere og dørmænd. Nedenstående tabel viser andelen af henholdsvis bartendere og dørmænd, der i det seneste år har oplevet forskellige former for aggression i forbindelse med deres arbejde i nattelivet. Tabel 2. Aggression på arbejdspladsen Bartendere Dørmænd Antal Råbt af 70,59 % 89,40 % Truet verbalt 38,93 % 82,12 % Truet med våben 4,40 % 39,74 % Blevet angrebet 17,11 % 47,62 % Overværet overfald på kollega 25,74 % 66,33 % Måttet gribe ind i forhold til vold 35,05 % 88,74 % Overværet overfald eller lignende 60,10 % 91,95 % Som det kan ses af tabellen, har flertallet af både bartendere og dørmænd oplevet at blive råbt ad eller overværet et slagsmål eller lignende i arbejdstiden. Hver tredje bartender har desuden måttet gribe ind i en situation med vold, noget, de ikke nødvendigvis er uddannet til. Dørmændene derimod er trænet i at håndtere vold, og som det fremgår i tabellen, er de også hyppigt involveret i voldelige konfrontationer. Dørmandens arbejde består blandt andet i at sortere blandt gæsterne, hvilket foregår ved stedets indgang. Derudover er det dørmandens opgave at sikre, at stedets regler bliver overholdt indenfor. Det kan f.eks. være, at gæsterne kun må ryge i bestemte områder, at overtøj skal hænges i 6
7 garderoben, eller at der ikke må sidde gæster og sove. Mange konflikter opstår i døren eller i forbindelse med udsmidning af kunder. De fleste konfrontationer udvikler sig ikke til fysisk vold, men verbale skænderier kan i længden også være stressende. Ved både verbale og fysiske konfrontationer vil de fleste mennesker opleve at blive anspændte, nervøse eller angste. Nogle mennesker kan godt lide konfrontationer og søger aktivt voldelige situationer, men for langt de fleste opleves konfrontationer som anstrengende og ubehagelige. Dørmænd og bartendere danner på den ene side fælles front i arbejdet med at skabe en god aften for de festende, men samtidig modarbejder de hinanden: Bartenderen skal sælge masser af alkohol og dermed puste liv i festen, mens dørmanden skal sørge for at dæmpe gemytterne og forebygge konflikter. Det er dog vores indtryk, at der på langt de fleste udskænkningssteder er et godt kollegialt sammenhold bartenderne og dørmændene imellem. Dette sammenhold er vigtigt for at dæmpe problemerne med stress. I vores interviews har mange udtrykt lettelse over, at de har gode kolleger, der har deres ryg, hvis der opstår problemer. Som den person, der både sorterer gæsterne og irettesætter uromagere, er dørmanden tit offer for verbale trusler. Som det ses af tabellen, er det omtrent fire ud af fem dørmænd, der har oplevet at blive truet verbalt inden for det seneste år, og næsten to ud af fem har oplevet mere alvorlige trusler, hvor der blev anvendt våben eller en flaske. Vores kvalitative interviews viser, at dørmændene oplever dette som en uomgængelig del af arbejdet, men også som noget, der kan være vanskeligt at håndtere. Som dørmand lærer man gradvis at ryste de fleste verbale angreb af sig, og man lærer at afkode, hvilke trusler der er tomme, og hvilke der skal tages mere alvorligt. Selvom de fleste trusler ikke bliver realiseret, kan de alligevel godt efterlade ubehag hos dørmanden, for som en interviewperson udtrykte det, kan man ikke lade være med at tænke på: At man skal hjem på et tidspunkt. I dørmandens arbejde som forvalter af udskænkningsstedets politik eksisterer der altså en risiko for at blive truet og angrebet verbalt; men det er afgørende at blive på sin post og ikke vige for konflikten. Dørmanden skal kunne aflæse gæsterne, men også besidde en ro og ikke lade sig provokere af de verbale tilsvininger. Privatpersonen skal dørmanden kunne gemme væk på arbejdet, og i håndteringen af gæsterne bliver følelsesarbejdet derfor yderst vigtigt. Kun ved at holde sine holdninger og følelser ude af arbejdet kan arbejdet udføres vellykket. Vold som yderste konsekvens I dørmandens arbejde som forvalter af udskænkningsstedets politik ligger der ikke kun en risiko for at blive truet og verbalt forulempet. Dørmanden er den grænsesættende instans på udskænkningsstedet, men han eller hun er grænsesættende i forhold til en svær masse. Massen søger festens rus og leger derfor også med hverdagens grænser. Der ligger derfor en besynderlig dobbelthed i dørmandens funktion: Han eller hun skal være grænsesættende i et rum, hvor grænser konstant er til forhandling: Kan jeg alligevel slippe af sted med at ryge her?, Behøver jeg virkelig lægge mit overtøj i garderoben?, Jeg vil danse på bordet, så det gør jeg!. I vores survey var det 89 % af dørmændene, der havde oplevet at måtte gribe ind i en konflikt inden for det seneste år. Det er i denne proces, at dørmanden udsætter sig selv for at komme fysisk til 7
8 skade. Vold og fysisk magtanvendelse kan være den yderste konsekvens af dørmandens forsøg på at løse en konflikt, og derfor er der i jobbet en indbygget risiko for selv at komme til skade. Ved den fysiske håndtering af gæster skal dørmanden kunne handle hurtigt og præcist. Hvis konflikten foregår inde på udskænkningsstedet, er dørmanden også udsat for den høje musik, blinkende lys og en stor menneskemasse, hvilket kan virke yderligere udfordrende, når konflikten skal løses. Med nødvendigheden af at udføre fysisk konflikthåndtering ligger der for dørmanden et yderligere risikoforhold af juridisk karakter. En dørmand har en lang række pligter i forhold til at sørge for gæsternes sikkerhed, men han eller hun har ingen rettigheder, der rækker længere end en civilpersons. Dørmanden er derfor nødt til at være yderst bekendt med juraen på området for ikke at tage sig uberettigede friheder. Det betyder også, at dørmandens opgaver (fysisk konflikthåndtering, beslaglæggelse af våben og narkotika etc.) kan placere vedkommende i udsatte juridiske situationer. Eksempelvis er det dørmandens pligt ved visitation at konfiskere ulovlige genstande såsom våben eller narko. Men det konfiskerede må ikke flyttes fra det sted, hvor konfiskeringen er sket. Det vil sige, at dørmanden ikke må køre det på politistationen for at aflevere det. I sådanne tilfælde kan dørmanden dømmes for besiddelse. Dørmanden skal med andre ord have indgående kendskab til paragrafferne for ikke at gå i en juridisk fælde. Kriminalitet blandt dørmænd? På nogle enkelte af de udskænkningssteder, vi har besøgt, har vi observeret dørmænd, som ikke lod til at være hverken ædru, lovlydige eller interesseret i at højne sikkerheden. Under interviews og uformelle samtaler er vi også blevet fortalt om brodne kar i den private sikkerhedsbranche. Det skal her understreges, at langt de fleste dørmænd, som vi har observeret og talt med, lader til at være både lovlydige og dygtige til deres arbejde. Der findes givetvis kriminelle dørmænd i Danmark, men vores data tyder ikke på, at dette er et udbredt problem (jf. Søgaard, 2013). Det er dog vigtigt løbende at samarbejde og holde nøje øje med den private sikkerhedsbranche for at sikre, at dørmænd i Danmark forbliver lovlydige, professionelle og at de har ordentlige arbejdsbetingelser. Hvis den private sikkerhedsbranche infiltreres af kriminelle, kan det have fatale konsekvenser for sikkerhedsforholdene i nattelivet. Vil man se, hvor galt det kan gå, kan man for eksempel læse om forholdene i Storbritannien (Hobbs et al., 2003). Afrunding Dørmænd og bartendere er en udsat gruppe i nattelivet. Meget af deres arbejde foregår om natten. Arbejdstempoet er i perioder meget højt, og pauserne er ofte få, korte eller ikke-eksisterende. På en del udskænkningssteder er der desuden problemer med et meget højt støjniveau og tobaksrøg. Herudover er der de mange problemer forbundet med at skulle håndtere berusede kunder. En central problematik er for bartendere og dørmænd forbundet med det følelsesarbejde, de må udføre. Bartendere forventes for eksempel at være imødekommende, smilende og i højt humør. Egne, private følelser er der ofte ikke plads til, hvilket i længden kan være nedslidende; særligt når man arbejder med et beruset klientel. Vold og aggressioner er en del af arbejdsmiljøet på udskænkningssteder. Spørgeskemaundersøgelser viser, at hver tredje bartender inden for det seneste år har måttet gribe ind i en situation med vold; noget, de ikke nødvendigvis er uddannet til. De fleste dørmænd har 8
9 oplevet at blive truet verbalt, har overværet overfald på en kollega og har måttet gribe ind i en situation med vold. Inden for det seneste år er omkring 40 % af de adspurgte dørmænd blevet truet med våben, og omkring 48 % er blevet angrebet. En dørmand har en lang række pligter i forhold til at sørge for gæsters sikkerhed, men hans eller hendes rettigheder rækker ikke længere end en civilpersons. Dørmandens opgaver såsom fysisk konflikthåndtering og beslaglæggelse af våben og narkotika kan placere vedkommende i udsatte juridiske situationer. På en del udskænkningssteder bliver de ansattes sikkerhed nedprioriteret i forhold til gæsternes sikkerhed. Der gøres meget for at sikre en stor omsætning, men forholdsvis lidt for at beskytte medarbejderne. FORFATTERE MAJ WITTE STUD.CAND.SCIENT.SOC, KU SÉBASTIEN TUTENGES ANTROPOLOG, LEKTOR PÅ CRF IDA THYRRING STUD.SCIENT.SOC., KU MORTEN HESSE PSYKOLOG, LEKTOR PÅ CRF LITTERATUR Burch, J.B., Yost, M.G., Johnson, J. & Allen, E.: Melatonin, Sleep and Shift Work Adaptation. JOEM 47: Hobbs, D., Hadfield, P. Lister, S. & Winlow, S.: Bouncers: Violence and Governance in the Nighttime Economy Oxford University Press. Oxford Hochschild, A.: Emotion Work, Feeling Rules and Social Structure. The American Journal of Sociology 85: Søgaard, T.F.: Doormen: embodied masculinity and the political economy of security in the Danish nightlife. Aarhus University. Aarhus Tutenges, S., Mikkelsen, L.N., Witte, M., Thyrring, I. & Hesse, M.: Sikkerhedsproblemer i det danske natteliv. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. Aarhus Læs også de tidligere artikler om projekt Fest i trygge rammer i STOF nr. 18 og 20. 9
AARHUS UNIVERSITY PROBLEMER MED ALKOHOL I NATTELIVET - OG MULIGE LØSNINGER SÉBASTIEN TUTENGES, LEKTOR, CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING
PROBLEMER MED ALKOHOL I NATTELIVET - OG MULIGE LØSNINGER SÉBASTIEN TUTENGES, LEKTOR, CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING DAGENS STORE SPØRGSMÅL Hvorfor kommer folk til skade i nattelivet? Hvordan kan vi minimere
Læs mereFølelsesmæssige krav i kriminalforsorgen - resultater fra ph.d.-projekt
Følelsesmæssige krav i kriminalforsorgen - resultater fra ph.d.-projekt Dorte Raaby Andersen, sociolog Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Herning -Universitetsklinik Følelsesmæssige krav i arbejdet Hvilken
Læs mereBørn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema
Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle
Læs mereSpørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn
Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler
Læs mereRygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning
Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og alkohol gør ved kroppen. NYE ORD Rygning Match tekst med billede. Læs sætningen.
Læs mereRygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og
Læs mereLev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen
Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Arbejdsmiljøcirkel GODT ARBEJDSMILJØ Tekst: Foto: Design: Peter T. Petersen og Signe Bonnén Magnesium Topp AD ISBN: 87-7904-124-8
Læs mereArbejdsmiljø. Simon Sjørup Simonsen
Arbejdsmiljø Simon Sjørup Simonsen Arbejdsmiljø Side 17 i Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen - strategi for en forebyggende arbejdsmiljøindsats. Hvenegaard mf. CASA. 2002 Konsekvenser
Læs mereSPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever
Læs mereHvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs merenår alting bliver til sex på arbejdspladsen
når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereTillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol
Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December
Læs mereForebyggelse af VOLD OG OVERFALD
Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD Det Kriminalpræventive Råd Denne folder er til dig...... som måske er usikker på, hvordan du vil reagere på en mulig voldelig situation. Faren for at blive udsat for vold
Læs mereFANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV
AMI's Model beelser: Svarprocent: % FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV RESULTATER FORDELT PÅ 01 TEMAER Ikke relevant Total 4 8 14 49% Fysiske forhold 87 13 8% Ergonomiske forhold 78 22 Oplæring,
Læs mereEn sociolog bag baren
STOF nr. 20, 2012 En sociolog bag baren - Medierne har ofte fokus på den danske ungdoms alkoholforbrug og de risici, de unge udsætter sig for, når de fester igennem fra torsdag til lørdag. Et aspekt ved
Læs mereBaggrundsnotat: Knive i nattelivet
Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag
Læs mere5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere
5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 1 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Bliv en helstøbt leder og få det bedste frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 2 Tip 1: Vær
Læs mereDørmænd: Kontrol og voldshåndtering i den danske
STOF nr. 24, 2014 Dørmænd: Kontrol og voldshåndtering i den danske nattelivsøkonomi Når natten falder på i storbyens indre, forvandles centrum til en fest- og forbrugszone og så går dørmændene på arbejde.
Læs mereHelbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner
Helbredskontrol af natarbejdere Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner 2003 1 Helbredskontrol af natarbejdere Formålet med spørgeskemaet Natarbejde kan være forbundet med helbredsproblemer. De
Læs mereF O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen
F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes
Læs mereFølelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013
Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt
Læs mereHar du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2
Spørgeskema vedr det psykiske arbejdsmiljø Skemaer i alt: 34 Kommer du bagud med dit arbejde? 3 7 18 5 0 Har du tid nok til dine arbejdsområder? 0 10 13 8 2 Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt?
Læs mereSpørgeskema om psykisk arbejdsmiljø
Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge
Læs mereVision - Formål. Politikken har til formål: Definition
Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at
Læs mereInformation til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø
Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i
Læs mereDRC har udarbejdet en folder der mere detaljeret beskriver reglerne og fortolkningerne af den nye lov. Folderen kan rekvireres i sekretariatet.
Forslag til rygepolitik Indhold: Situationen Krav til rygepolitikken Hvordan aftales rygepolitikken? Forskellige forslag til rygepolitik for: 1. Små værtshuse og udskænkningssteder (under 40m 2 ) 2. Serveringssteder
Læs merepolitik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.
politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden
Læs mereStress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress
Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereEn rigtig Mand Trejde udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM
En rigtig Mand Trejde udkast Af Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM Benjamin Dahlerup (C) 2014 Dette manuskript må ikke produceres uden forudgående aftale med forfatteren. Benjamindahlerup@gmail.com
Læs mereMTU HF & VUC Nordsjælland. Antal besvarelser: 156. Svarprocent: 91% HF & VUC Nordsjælland. Totalrapport
beelser: 156 MTU 2015 Svarprocent: 9 RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 01 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er et gennemsnitligt resultat af flere enkeltspørgsmål,
Læs mereDe fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug
MARTS 218 NYT FRA RFF De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug T il trods for, at den danske ungdom er stordrikkende i international sammenhæng, så har mere end halvdelen af dem et ganske moderat
Læs mereFØLG MED MIG! SERVICE GUIDE SERVICESIMONHJÆLPER :)
FØLG MED MIG! SIMONHJÆLPER :) TORBENHØYERSIGER :) ER PÅ MISSION SÆT I GANG VI VIL VÆRE BEDST Det er vildt imponerende at se og høre de eksempler på god service, der kommer frem i dette hæfte. Idérigdommen
Læs mere4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning
4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution
Læs mereDialog og konflikt i borgerkontakten
Personalepolitisk retningslinje Dialog og konflikt i borgerkontakten Vold, trusler og chikane Vedtaget af Hoved MED udvalget 4. marts 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Definition... 3 Mål... 3 Forebyggelse
Læs mereBørn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema
Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af
Læs mereBare det virker Narrativer om sexsalg, stoffer og nødvendighed
Bare det virker Narrativer om sexsalg, stoffer og nødvendighed CRF s formidlingsdag 2015 Jeanett Bjønness Post.doc. Center for Rusmiddelforskning, Århus Arbejde og tvang < > strategi og kontrol Sexsalg
Læs mereMænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det
Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er
Læs mereInterviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.
Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev
Læs mereForebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum
Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Workshop AM 2012 11. november 2014 kl. 12.45-14.00. Stig Ingemann Sørensen og Helle Torsbjerg Niewald, Videncenter for
Læs mereDen gode arbejdsplads
Den gode arbejdsplads Danske Havne onsdag d. 16. januar 2013 Mads Lindholm, erhvervspsykolog, ph.d. Resten af dagen Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det relevant? Fokus på sundhed Begreber til
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereResumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred
Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse
Læs mereMindfulness på arbejde
Mindfulness på arbejde Hvad kan støtte os i mindful væren når vi er på arbejde Mayaya Louise Schubert, Tid Til Ro ID Psykoterapeut, Coach og Spirituel Mentor Inviter kroppen med på arbejde Det er fint
Læs mereUndersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed
Notat 6. august 2018, opdateret 1. november 2018 MEB+JT+NP Side 1 af 18 Undersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed Dansk Socialrådgiverforening (DS) gennemførte i 2017 en undersøgelse blandt vore medlemmer
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereI en atmosfære af luksus i Odense
I en atmosfære af luksus i Odense Stilen er enkel og minimalistisk, men Majse Hansen er en farverig pige, og det går igen på de multistribede vægge, der giver The Hair Company i Odense masser af personlighed.
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereOverlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011
Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Læs mereDET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN
Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både
Læs mereArbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø
Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer
Læs mereFORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ
16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.
Læs mereGiv nattevagten et servicetjek
Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning
Læs mereVIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom
VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,
Læs mereSeniorjobberen. 28 januar 2016. Endestationen ved afslutningen af arbejdslivet. Seniorjobberen Nyhedsbrev. Nr. 1. Nyhedsbrev
28 januar 2016 Nr. 1-28. januar 2016. Nr. 1 Endestationen ved afslutningen af arbejdslivet har været på besøg på Toilettet med opsyn ved Nørreport Station og talt med seniorjobber Steen Erik Svendsen.
Læs mereSpørgsmål til APV og Trivsel 2013
Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold
Læs mereOM FeLtaRBeJDet OG UDsKÆNKNINGs- stedet
bag bar Medierne har ofte fokus på den danske ungdoms alkoholforbrug og de risici, de unge udsætter sig for, når de fester igennem fra torsdag til lørdag. Et aspekt ved nattelivet, som sjældent bliver
Læs mereHER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI
HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt
Læs mereGuide: Sådan tackler du stress
Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress
Læs mereHvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Hvordan virker rusmidler på en ADHD-hjerne?
ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 06 Hvordan virker rusmidler på en ADHD-hjerne? 08 Brug og misbrug 10 Ungdomsliv 12 Hvem taler man med? 14 04 ADHD er en forstyrrelse i hjernens
Læs mereMotiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse
1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge
Læs mereRollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor
Læs mereTips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe
Spørgeguide til praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kliniske tandteknikere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, alternative behandlere, praktiserende psykologer, jordemødre og dyrlæger
Læs mereJa, i nogen grad. i meget ringe grad. I mindre grad. Ja, i høj grad ,3 4,0 4,3 5,0 4,2 3, ,3 4,1 3,3 5,0 4,2 4,1
DETALJER Tabellerne viser svarfordeling for hvert underspørgsmål (spredning) samt den gennemsnitlige score for hvert underspørgsmål for egen og øvrige afdelingsledere Susanne Nielsen 5 4 3 2 1 Antal besvarelser
Læs mereUnge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser
Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.
Læs mereInformation til pårørende. Lavt blodsukker (hypoglykæmi) Hvad du bør vide som familiemedlem til en person med type 1-eller type 2-diabetes
Information til pårørende Lavt blodsukker (hypoglykæmi) Hvad du bør vide som familiemedlem til en person med type 1-eller type 2-diabetes 2 Forord Når du lever sammen med en person, som har diabetes, kan
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereHvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord
Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Emotionernes betydning VREDE Konfliktskala Umiddelbare konfrontation Bygget op over kortere tid Bygget op over længere tid Du
Læs mereProtection Training Academy. Kvinder, hverken spørger efter, inviterer til eller fortjener, at blive overfaldet og voldtaget.
Protection Training Academy SAFE INSTINCT Selvforsvar for Kvinder Kvinder, hverken spørger efter, inviterer til eller fortjener, at blive overfaldet og voldtaget. Langt de fleste kvinder er sjældent bevidste
Læs mereKort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer
2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet
Læs mereKommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):
Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til
Læs mereI det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.
Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din
Læs mereLåsby skole ANTIMOBBESTRATEGI april 2016 Formål. Dækningsområde Alle skolens elever. Det vil sige i afdeling A, B, C, D og E.
Låsby skole ANTIMOBBESTRATEGI april 2016 Formål At sikre bedst mulig trivsel og udvikling for alle skolens elever. Herunder forebyggelse af og strategi for mobning. Ifølge: Bekendtgørelse om foranstaltninger
Læs mereArbejdsmiljø og arbejdsvilkår for privatansatte 2017
5. oktober 2017 Arbejdsmiljø og arbejdsvilkår for privatansatte 2017 Undersøgelsen er gennemført fra den 19. til 31. januar 2017. Alle privatansatte medlemmer med en kendt e-mailadresse blev inviteret
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Camping Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle
Læs mereEt af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend.
Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. 1 Under samtale med Selmas mor observerer du, at Selmas mor har et tydeligt blåt mærke
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereEN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK
EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7
Læs mereUNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland
UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe
Læs mereStresshåndteringsværktøjer fokus på psyken
Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter
Læs mereStop farligt arbejde
Stop farligt arbejde Vores virkelighed 5 drab på 4 år 33 %(66 % psykiatri)har inden for de seneste 12 måneder oplevet trusler om vold på deres arbejdsplads. For alle lønmodtagere er tallet 8,4 %. 25
Læs mereBaggrundsnotat: Knive i nattelivet
Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Nærværende notat skal forud for DKR s knivkampagne 2012-13 præsentere den foreliggende viden om knive i nattelivet. For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive
Læs mereAPV & TRIVSELSUNDERSØGELSE 2018 Spørgsmål
# Emner til den fysiske del af APV en 1 FYSISKE FORHOLD Jeg har generelt et godt fysisk arbejdsmiljø 2 FYSISKE FORHOLD 3 FYSISKE FORHOLD 4 FYSISKE FORHOLD 5 FYSISKE FORHOLD 6 FYSISKE FORHOLD 7 FYSISKE
Læs mereVoldspolitik Korskildeskolen
Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi
Læs mereTre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver
Tolkning - udfordringer og muligheder Projektleder, antropolog Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Tre er et umage par Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver
Læs mereHvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Ungdomsliv. Hvem taler. Hvordan virker. Brug og misbrug. man med? ADHD-hjerne?
ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 05 Brug og misbrug 07 Hvordan virker usunde stimulanser på en ADHD-hjerne? 08 Ungdomsliv 10 Hvem taler man med? 11 04 ADHD er en forstyrrelse
Læs mereMed Pigegruppen i Sydafrika
Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania
Læs mereVold og trusler om vold
Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig
Læs mereFaktaark: Ledelseskvalitet
Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer
Læs mereKonflikthåndtering uden konfrontation
Konflikthåndtering uden konfrontation - en rogivende tilgang Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Konflikter Konflikter handler tit om løsningers vekselspil - Jeg har ett problem som jeg løser - Min
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dentallaboratorier Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereTEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK
TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Praktiserende læger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mere