UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

Transkript

1 UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

2 Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe debat om alkohol-og fester Debattere hvordan vi i fællesskab kan skabe rammerne for en (endnu mere) ansvarlig festkultur

3 Påden lange bane Ønsker vi at: Udsætte alkoholdebutalderen Reducere de unges forbrug af alkohol

4 Hvor mange herinde har været med til at arrangere fester for unge, hvor der sælges alkohol?

5 Hvorfor forebygge? Unges alkoholforbrug har mange konsekvenser både på kort og lang sigt: Unge, der drikker meget er oftere involveret i konflikter, trafikulykker og slagsmål, har oftere ubeskyttet sex og bliver oftere forgiftet. Unge der tidligt har et stort alkoholforbrug, får oftere et stort alkoholforbrug senere i livet og har dermed en forøget risiko for at udvikle et reelt misbrug med de dertil relaterede sygdomme.

6 Fakta om de unges alkoholforbrug Den europæiske ESPAD-og Skolebørnsundersøgelsen har igennem flere år dokumenteret, at de danske unge markerer sig som dem, der drikker allermest i Europa. Det store alkoholforbrug hører ikke kun ungdommen til. Når de unge drikker tidligt og meget, hænger det sammen med, at danskerne generelt har et højt forbrug, en alkoholkultur der smitter af påde unge. Danskerne drikker både ofte som sydeuropæerne og meget som nordeuropæerne Danske unges alkoholkultur er fuldskabsorienteret

7 Hvor går de unge oftest til fester eller i byen? Fordelt påalder Alder årige årige Private hjem 86 % 71 % Skoler/Uddannelsesinstitutioner 18 % 35 % Foreninger og sportsklubber 5 % 5 % Diskoteker/Natklubber 19 % 68 % Barer/Cafeer 8 % 36 % Værtshuse 5 % 23 % Spillesteder med livemusik 10 % 17 % Koncerter 15 % 18 % Halfester/byfester 22 % 12 % Andre typer fester 12 % 7 % Antal unge i aldersgruppen Der kunne sættes kryds flere steder (Fra Unge, vold og utryghed i nattelivet, Rådgivende sociologer 2008: 49)

8 De nyeste tal fra den europæiske Skolebørnsundersøgelse 56 %af de danske 15-årige har drukket sig fulde mindst to gange (i deres liv) Dette er cirka dobbelt såmange som i Norge og Sverige! I de fleste vesteuropæiske lande drikker de unge mindre og mindre

9 Kan vi påvirke alkoholkulturen? Den danske alkoholkultur er præget af nem adgang til alkohol Men forskningen viser, at man kan reducere forbruget ved at begrænse tilgangen hæve priser og aldersgrænser, regulere lukketider, adgang mv. De unge vil gerne have klarere rammer og regler Derhjemme - og i festmiljøet! Forskning tyder påat klare regler kan udsætte debutalderen (fra 7. til 9. klasse!) og fåde unge til at drikke mindre Flere forældre synes i dag det er legitimt at sætte grænser og lave regler for de unges forbrug

10 Skolebørnsundersøgelsen 2010 Forandringer i de unges alkoholvaner? Blandt de 15-årige: Antallet af drenge, der drikker en gang om ugen er faldet fra 46 %til 28 %siden 1998 Hos pigerne ses et fald fra 38 %til 19 %! Senere debutalder -de unge starter lidt senere med at drikke alkohol (Rasmussen og Due 2010, Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet)

11 ESPAD 2011 De 15 og 16-årige drikker mindre fuldskabsorienteret 80%af drengene og 79%af pigerne har drukket alkohol indenfor den sidste måned. Samme niveau som i 2007 MEN 61%af drengene og 62%af pigerne har ikke været fulde den seneste måned -imod 49% af drengene og 53% af pigerne i 2007 Det er nu et klart flertal blandt de årige, der ikkehar været fulde -indenfor den seneste måned

12 Halveringi andelen af unge, der har drukket sig fulde mere end 1-2 gange indenfor den sidste måned? Fra 2007 til 2011 ses et fald fra 24%til 12%blandt de årige drenge og fra 16%til 7,5%blandt pigerne Sammenlignet med andre europæiske lande, har de danske unge dog stadig den højeste andel, der har været fuld mere end 1-2 gange indenfor den sidste måned, mens pigerne ligger på tredjepladsen

13 Hvad kan vi bruge denne viden til? Accelerere den positive udvikling understøtte forandringen Fremhæve flertallets positive adfærd, som vi ønsker at se mere af!

14 Forskning viser, at unge overvurderer jævnaldrendes risikoadfærd fx hvor mange der drikker Dette medfører, at mange begynder at drikke tidligere end de ellers ville!

15 Sociale overdrivelser Opstår når unge tror at en bestemt risikoadfærd er mere udbredt end den faktisk er

16 Sociale overdrivelser skaber et Falsk gruppepres Hvor unge instinktivt forsøger, at leve op til det de tror er normaladfærd De er ligefrem tilbøjelige til, at tilsidesætte viden, værdier og holdninger, for ikke at afvige for meget fra flertallet!

17 Forventninger skaber adfærd! De unge forventer at alkohol er en del af ungdomslivet Forældrene forventer at deres unge drikker sig i hegnet, som alle andre unge Voksne forventer generelt det værste af ungdommen

18 Så længe alkohol og fuldskab fremhæves som normaladfærdblandt de unge, vil en del unge drikke mere end de egentlig har lyst til! -Derfor er det vigtigt at vi har fokus påde unge som ikke drikker så meget!

19 Hvorfor drikker de unge? ifølge de unge selv 35 %drikker for at blive fulde 35 %mener det er sjovere at være sammen med andre når man er fuld Og 15 %svarer at de drikker for at være en del af flokken! Rasmussen og Due: Skolebørnsundersøgelsen 2010

20 Ungeprofilundersøgelsen Haderslev 2010 Lidt over 5 % af de unge på7. klassetrin har drukket mere end fem genstande påen dag i løbet af den sidste uge Ungeprofilundersøgelse Haderslev, Læborg 2010: 98

21 Kan vendes positivt: Næsten 95 % af de unge i 7. klasse har ikkedrukket mere end fem genstande påen aften, indenfor den sidste uge!

22 Knap 8 ud af 10 unge på9. årgang har ikkedrukket mere end fem genstande påen dag indenfor den sidste uge Ungeprofilundersøgelse Haderslev, Læborg 2010: 97

23 6 ud af 10 unge på10. klassetrin og 1. årgang påungdomsuddannelserne har ikke drukket mere end fem genstande påen dag indenfor den sidste uge Ungeprofilundersøgelse Haderslev, Læborg 2010: 99

24 Og hvad skal I såbruge dettil? Bruge denne viden om tendenserne i de unges alkohol-og festkultur når i arrangerer fester for de unge og Være med til at aflivede sociale overdrivelser som florerer omkring alkohol blandt de unge

25 Hvorfor skal foreninger og uddannelsessteder blande sig i de unges alkohol-og festkultur? Fordi I er med til at socialisere og danne de unge I har stor indflydelse påde unges normer og adfærd (hvad forventer I af de unge?) Fordi en aktiv politik for alkohol og fester, understøtter en sund livsstil blandt de unge -og medvirker aktivt til at understøtte den positive udvikling, som allerede er i gang

26 Hvad er en Alkohol- og festpolitik? Skal virke norm- og adfærdsregulerende på gæster/deltagere/medlemmer, ansatte, elever mv. Beskriver institutionens holdningertil alkohol og fester samt præciserer stedets regler hvad I forventer af de unge! Kan fx fremhæve, at det er underholdning, dans og fest ikkealkoholindtagelse, der er fokus for festerne. Formulerer klare retningslinjer for udskænkning af alkohol (til unge under 18 år)

27 Hvornår skal I søge lejlighedstilladelse i forbindelse med fester? 1. Hvis der ventes flere end 150 gæster 2. Hvis det er udendørs 3. Ved erhvervsmæssig udskænkning (udover øl og vin) 4. Hvis arrangementet er åbent for en større kreds Politiets konkrete vurdering!

28 Hvis I skal søge lejlighedstilladelse, såer det restaurationslovens regler der gælder dvs. ingen udskænkning til unge under 18 år!

29 Der skal en hel landsby til at opdrage en ung Indiansk ordsprog