1. Uddannelsens formål

Transkript

1 Godkendt Katastrofe- og risikomanageruddannelsen Professionsbacheloruddannelse i beredskab, katastrofe- og risikomanagement samt Erhvervsakademiuddannelse i beredskabsteknik (beredskabstekniker AK) Studieordning Studiestart august 2015 Revideret 7. august 2015/4 rev 2014/3 rev

2 Indhold Katastrofe- og risikomanageruddannelsen... 1 Indhold Uddannelsens formål Formål Titular Uddannelsens profil Katastrofe- og risikomanagerens virksomhedsfelt og professionsområder Beredskabsteknikerens virksomhedsfelt og professionsområder Uddannelsens faglige og videnskabelige grundlag Uddannelsens struktur og opbygning ECTS-point Modulernes tematisering og progression Undervisnings- og arbejdsformer Den teoretiske undervisning Den praktiske undervisning Informationsteknologi (IT) Faglig vejledning Studievejledning Samarbejde mellem uddannelsesinstitution og praktiksteder Kriterier for godkendelse af praktiksteder Undervisningsplaner Internationale uddannelsesmuligheder Prøver og bedømmelser Oversigt over bedømmelser i uddannelsen Retningslinjer for bedømmelser Særlige prøvevilkår Almindelige bestemmelser Deltagelsespligt Fritagelse (Merit) Dispensation Moduler mål og indhold Modul 1 Beredskabsfaglig praksis Modul 2 Beredskabsplanlægning og Bygningskendskab Modul 3 Farlige stoffer og sygdomme i en beredskabsfaglig kontekst Modul 4 Organisation og ledelse i en beredskabsfaglig kontekst Modul 5 International indsats og udvikling Side 2

3 11.6 Modul 6 Internationalt samarbejde og praksiskendskab Modul 7 10 ugers tværprofessionelt modul Modul 8A Beredskabsfaglig Empiri og Metode (Professionsbachelormodul) Modul 8B Beredskabsfaglig Formidling og Metode - afsluttende modul på Beredskabsteknikeruddannelsen AK Modul 9 Beredskabsfaglig Projektledelse, forvaltning og udvikling Modul 10 Operativ ledelse og krisehåndtering Modul 11 Beredskabsfaglig analyse og forebyggelse Modul 12 Beredskabsfaglig innovation og risikoledelse i virksomheder Modul 13 Toningsmodul og Metode Modul 14 Professionsbachelorprojekt Side 3

4 1. Uddannelsens formål 1.1 Formål Professionsbacheloruddannelsen Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i beredskab, katastrofe- og risikomanagement er, at kvalificere den uddannede til på et teoretisk og metodisk grundlag selvstændigt at kunne tilrettelægge, udføre og udvikle komplekse operative, planlægnings- og ledelsesmæssige funktioner inden for det beredskabsfaglige felt. Disse kvalifikationer opnås med henblik på at varetage opgaver i relation til: Samfundssikkerhed Opbygning af et robust samfund lokalt, nationalt og internationalt Risikovurdering og styring Dette retter sig mod ansættelser i beredskabsfunktioner i kommunerne, regionerne eller staten, samt private virksomheder og organisationer, der arbejder med samfundssikkerhed, beredskab eller sikkerhed nationalt og internationalt. Den færdiguddannede professionsbachelors kvalifikationer bygger i øvrigt oven på kvalifikationer og kompetencer opnået på erhvervsakademiniveau (se umiddelbart herunder). Erhvervsakademiuddannelsen Formålet med erhvervsakademiuddannelsen i beredskabsteknik er, at kvalificere den uddannede til på et teoretisk og metodisk grundlag selvstændigt at kunne varetage praksisnære beredskabsfaglige funktioner, deltage i beredskabsfaglige planlægnings- og udviklingsopgaver, samt indgå i arbejdet med forebyggelse og begrænsning af ulykker og katastrofer. Dette retter sig mod ansættelser i beredskabsfunktioner i kommunerne, regionerne eller staten, samt private virksomheder, der arbejder med samfundssikkerhed, beredskab eller sikkerhed. 1.2 Titular Professionsbacheloruddannelsen Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen Professionsbachelor i beredskab, katastrofe- og risikomanagement eller Katastrofe- og risikomanager. Den engelske titel er Bachelor of Emergency and Risk Management eller Emergency and Risk Manager. Erhvervsakademiuddannelsen (AK) Erhvervsakademiuddannelsen i beredskabsteknik giver den uddannede ret til at anvende titlen Beredskabstekniker AK. Den engelske titel er Emergency Technician AP Graduate. 2. Uddannelsens profil Beredskabets praksisfelt betragtes som et komplekst samspil mellem samfundsmæssige, miljømæssige og menneskelige faktorer. Katastrofe- og risikomanageruddannelsen er derfor en tværfaglig uddannelse, der trækker på viden, forskning og udvikling fra samfundsvidenskaben, naturvidenskaben, de tekniske vidensområder samt humaniora. Uddannelsen er professions- og udviklingsbaseret. Professionsbasering indebærer, at uddannelsen har et professionsorienteret sigte og er orienteret mod beredskabets praksisfelt og den udvikling og de ændringer, som sker inden for det beredskabsfaglige felt. Dette er i særdeleshed inden for erhvervsfeltet for forebyggelse og afhjælpning af katastrofer og ulykker, herunder operativ ledelse, beredskabsfaglig planlægning, og evaluering. Udviklingsbasering indebærer, at der fokuseres på udviklings- og forskningsarbejde, som kan belyse aktuel faglig udvikling og behov herfor sammenholdt med erfaringer fra praksisfeltet. Side 4

5 I uddannelsen formidles og udvikles viden om professionens værdier, teorier, metoder og vilkår. Uddannelsens faglighed bygger på en veldokumenteret praksis samt udviklings- og forskningsarbejde, der afspejler aktuelle tendenser inden for professionen. Dette sikres gennem samarbejde med aftagere, forskningsinstitutioner og andre aktører. Nationale og internationale forskningsresultater inddrages i uddannelsen og bidrager til at kvalificere den beredskabsfaglige professionsudøvelse i praksis. I uddannelsen udvikles og formidles videnskabsteoretisk forståelse og forskningsmetodologisk indsigt på hhv. erhvervsakademiniveau og bachelorniveau. Uddannelsen er tilrettelagt, så professionelle, akademiske og innovative kvalifikationer udvikles i sammenhæng og dynamisk samspil mellem teori og praksis. 2.1 Katastrofe- og risikomanagerens virksomhedsfelt og professionsområder Katastrofe- og risikomanagerens virksomhedsfelt er Operativ og taktisk ledelse Beredskabsfaglig rådgivning og sagsbehandling Beredskabsfaglig planlægning og dimensionering Risikoanalyse Evaluering Kvalitetssikring Udvikling Kommunikation og formidling i staten og kommunerne samt i private og offentlige organisationer og virksomheder i relation til beredskabsfaglige opgaver, der har at gøre med forebyggelse, begrænsning og afhjælpning af skader på personer, ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer. Katastrofe- og risikomanageren har viden, færdigheder og kompetencer til at kunne: Rådgive og formidle om sårbarhed og samfundsmæssige risici Evaluere, kvalitetssikre og udvikle metoder, arbejdsgange og organisationsformer Arbejde innovativt i forhold til forebyggelse og håndtering og afhjælpning af risici Katastrofe- og risikomanageren har viden, færdigheder og kompetencer til at kunne løse komplekse problemstillinger og handle i en organisation i udvikling. Katastrofe- og risikomanageren har en social og kulturel forståelse og kan anvende sin viden og kompetencer i en international og flerkulturel sammenhæng. Katastrofe- og risikomanageren tager aktivt stilling og forholder sig kritisk til nye teknologier, ny viden og nye metoder samt medvirker til udvikling af effektive arbejdsgange og samarbejdsformer, som er rettet mod at forebygge, begrænse og afhjælpe skader ved ulykker og katastrofer. 2.2 Beredskabsteknikerens virksomhedsfelt og professionsområder Beredskabsteknikerens primære virksomhedsfelt er: praktisk ledelse, praksisnær formidling, praktisk planlægning, evaluering og kvalitetssikring instruktion i staten og kommunerne samt i private og offentlige organisationer og virksomheder i relation til beredskabsfaglige opgaver, der retter sig mod forebyggelse, begrænsning og afhjælpning af skader på personer, ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer. Side 5

6 Beredskabsteknikeren har viden, færdigheder og kompetencer til at kunne give praktisk rådgivning og hjælp til borgerne samt formidle viden om samfundsmæssige risici og sårbarhed i forhold til konkrete tiltag på området. Beredskabsteknikeren kan deltage i planlægning, udredning og udviklingsopgaver på specialområder indenfor praksisfeltet, samt varetage opgaver i forbindelse med forebyggelse og afhjælpning af risici. Beredskabsteknikeren kan anvende sin viden og sine færdigheder og kompetencer i en international og flerkulturel sammenhæng som team- eller gruppeleder Uddannelsens faglige og videnskabelige grundlag Uddannelsens faglige grundlag baseres på teoretiske og praktiske kundskaber fra det beredskabsfaglige viden- og erfaringsområde i samspil med samfundsvidenskabelige, natur- og sundheds- og teknisk videnskabelige samt humanistiske discipliner. Uddannelsen består af følgende fagområder: Samfundsvidenskabelige fag 1-point Det samfundsvidenskabelige område skal belyse forankringen af Katastrofe- og risikomanagerens/ Beredskabsteknikerens virksomhedsfelt i samfundet lokalt, nationalt og internationalt såvel organisatorisk som ansvarsmæssigt, samt give forståelse for de samfundsmæssige betingelser for professionens udøvelse. De enkelte fagdiscipliner bidrager til at opøve færdigheder og kompetencer i professionens arbejdsmetoder. De samfundsvidenskabelige discipliner bidrager yderligere med teori og metode, der udvikler den studerendes analytiske og organisatoriske kvalifikationer, samt klæder den studerende på til at kunne påtage sig et fremtidigt ledelsesansvar på forskellige niveauer inden for professionen. Endelig skal fagområdet give den studerende kendskab til videnskabsteori og forsknings- og udviklingsmetoder. I fagområdet indgår: Samfundssikkerhed Risiko- & sårbarhedsanalyse Forebyggelse, indsatstaktik & ressourcestyring Offentlig forvaltning, økonomi- og budgetstyring, Lovgrundlag Videnskabsteori & metode Analyse- & evalueringsmetodik Innovation & implementering Organisation, ledelse og samarbejde Kulturforståelse Internationalt katastrofesamarbejde. Natur-, sundheds- og teknisk videnskabelige fag 76 ECTS-point Natur-, sundheds og teknisk videnskabelige fag skal medvirke til, at den studerende opnår et tilstrækkeligt vidensgrundlag til at kunne erhverve sig de nødvendige kvalifikationer inden for den beredskabsfaglige profession. Det naturvidenskabelige fagområde skal især give den studerende grundlæggende viden om og forståelse af de miljømæssige betingelser for professionens udøvelse. De sundhedsvidenskabelige fag bidrager med viden om humanfysiologi, der især retter sig mod arbejdet med redning og beskyttelse af personer ved uheld med farlige stoffer. De teknisk videnskabelige fag bidrager især til en forståelse af brugen af teknologiske løsninger i forbindelse med indsatser og forebyggelsesforanstaltninger. Side 6

7 I fagområdet indgår: Brandteori & brandteknik Brandindsats Redningsteori & redningsteknik Miljøindsats & -beskyttelse Indsatsteknik CBRNE-beredskab Førstehjælp Bygningslære & -materialekendskab Natur- og sundhedsvidenskabelig basis. Humanistiske fag 19 ECTS-point Det humanistiske fagområde skal medvirke til, at den studerende udvikler kvalifikationer til at analysere, forstå og respektere menneskets tænkning, adfærd og reaktioner i krise- og katastrofesituationer. Desuden skal fagområdet kvalificere de studerende til at kunne kommunikere målrettet og professionelt med kolleger og andre fagprofessionelle samt med politikere, mandskab, ofre, pårørende og borgere i al almindelighed - blandt andet i forbindelse med forebyggende arbejde. De humanistiske discipliner medvirker yderligere til at udvikle den studerendes pædagogiske og formidlingsmæssige kvalifikationer. Det humanistiske fagområde bidrager igennem en toning i flere af de øvrige fag til at udvikle den studerendes formidlingsmæssige evner samt evne til etisk refleksion i forbindelse med beredskabets praksis. I fagområdet indgår: Krisekommunikation & - psykologi Kommunikation Pædagogik. 3. Uddannelsens struktur og opbygning Uddannelsen er opdelt i semestre og moduler. Et studieår er opdelt i to semestre. Et semester er opdelt i to moduler. Et modul er en afgrænset uddannelsesenhed centreret omkring et beredskabsfagligt tema, der har til hensigt, at den studerende udvikler en helhed af faglige kvalifikationer. Modulet indeholder teoretiske eller praktiske elementer eller en kombination heraf. Hvert modul har et omfang af point. Modul Beredskabstekniker Katastrofe og Risikomanager Modul 8 Afsluttende modul på Akademiuddannelsen Side 7 Fællesmoduler Modul 8 på professionsbacheloruddannelsen Sidste del af Professionsbacheloruddannelsen

8 Uddannelsen som Beredskabstekniker AK består af 8 moduler. Uddannelsen som Professionsbachelor i Katastrofe- og Risikomanagement består af 14 moduler. De første 7 moduler er ens for Beredskabsteknikeruddannelsen og for Katastrofe- og Risikomanagementuddannelsen. Modul 8 er det afsluttende modul på Beredskabsteknikeruddannelsen. Modulet er tilrettelagt som to moduler, der har en fælles del og to særforløb. Et for de der afslutter på Erhvervsakademiniveau som Beredskabstekniker og et for de der fortsætter på Professionsbacheloruddannelsens moduler. Modul 9 til 14 er 2. del af Katastrofe og Risikomanagementuddannelsen. Hvert modul har et omfang af - point. Modulerne påbegyndes i ugerne 6, 17, 35 og 46. Uddannelsesinstitutionen offentliggør de konkrete datoer for påbegyndelse af moduler. Uddannelsen er tilrettelagt med en faglig progression, således at det som hovedregel forventes at modulerne tages i den opstillede rækkefølge. Uddannelsens moduler afspejler centrale temaer inden for den beredskabsfaglige professionsudøvelse. Uddannelsens fagområder indgår i modulerne således, at den studerende tilegner sig fagindholdet i relation til de aspekter af professionen, som er i fokus på det pågældende modul. Fagenes indhold retter sig således også mod den udvikling og de ændringer, som foregår indenfor professionen og de fagområder, der berører professionen. Uddannelsen tilrettelægges med faglig og metodologisk progression fra det enkle til det komplekse ECTS-point Uddannelsen omfatter i alt 210 ECTS-point fordelt på teoretisk undervisning svarende til 150 ECTS-point og praktiske undervisningsdele svarende til 60 ECTS. Den teoretiske undervisning finder sted på uddannelsesinstitutionen og den praktiske undervisning på et, af uddannelsesinstitutionen, godkendt praktiksted. Et studenterårsværk er på 60 ECTS-point. Studenterårsværket omfatter hele den studerendes studieindsats før, under og efter deltagelse i både teoretisk og praktisk undervisning. Studieindsats omfatter selvstudier, opgaver, projekter, eksamensdeltagelse m.v Modulernes tematisering og progression Første studieår Uddannelsens progression er tilrettelagt således, at den studerende på første studieår opnår grundlæggende viden om de beredskabsfaglige kerneområder, med særlig fokus på den beredskabsfaglige profession i en national kontekst. Modul 1 giver den studerende grundlæggende indsigt i beredskabets grundlag og organisering og indgår i sammenhæng med de øvrige moduler på første studieår. Modulerne er tilrettelagt med henblik på en faglig progression, hvor kerneområderne risikoanalyse, sikkerhedsforståelse, brand, redning, håndtering af miljøforurenende og farlige stoffer samt grundlæggende ledelse og organisation studeres teoretisk og i praksis igennem de fire første moduler i det første studieår. Andet studieår Det andet studieår er tilrettelagt således at modul 5 og 6 fokuserer på det internationale beredskabsområde. Her får den studerende et videns- og forståelsesmæssigt grundlag for internationale og flerkulturelle problemstillinger. Modul 7 består af det Det tværprofessionelle 10 ugers modul som er et uddannelsesforløb, der skal gavne opgaveløsningen på tværs af sektorer og på fx skoler, hospitaler og i kommuner. Det tværprofessionelle10 ugers modul har forskellige temaer som offentliggøres fra gang til gang og som alle Side 8

9 sætter fokus på samarbejde på tværs af faggrænser. Studerende fra alle Metropols professionsuddannelser deltager i de tværprofessionelle temaer i naturlige arbejdsfællesskaber. Andet studieår afsluttes med modul 8, hvor der fokuseres på metoder til evaluering og kvalitetssikring af praksis inden for professionen. I slutningen af 2. studieår er der mulighed for - ved en afsluttende prøve efter et særligt tilrettelagt forløb i modul 8 - at afslutte uddannelsen med en Erhvervsakademiuddannelse som Beredskabstekniker. Uddannelsens sidste 1½ år Modulerne på uddannelsens sidste 1 ½ år er tilrettelagt således, at der arbejdes med en progression, hvor der bygges oven på allerede erhvervet viden, færdigheder og kompetencer til en højere grad af selvstændighed og refleksionsevne. Her behandles professionens kerneområder i mere komplekse sammenhænge med inddragelse af nye fagområder. Modul 9, 10 og 11 har fokus på beredskabsfaglig projektledelse, forvaltning og udvikling, operativledelse og stabsarbejde samt beredskabsfaglig analyse og forebyggelse. Her bygges videre på metoder til analyse og kommunikation af fagområdernes problemstillinger. Derefter følger modul 12, som har fokus på anvendelse af erhvervet viden, færdigheder og kompetencer til at arbejde innovativt og udviklingsorienteret på baggrund af videnskabelig analyse med udgangspunkt i beredskabsfaglige problemstillinger. Modul 13, der ligger umiddelbart før bachelorprojektet, består af en 10 ECTS valgdel, der giver den studerende mulighed for toning af uddannelsen gennem fordybelse eller inkludering af nye specialområder på et analytisk niveau med selvstændig refleksion. Dette modul kan fungere som eventuel inspiration eller forstudie til bachelorprojektet. Udover valgdelen består modul 13 af en 5 ECTS obligatorisk del, hvor fokus er på generel akademisk fremgangsmåde i forhold til selvstændig udarbejdelse af undersøgelser af beredskabsfaglige problemstillinger. Bachelorprojektet Uddannelsen afsluttes på professionsbachelorniveau med et individuelt bachelorprojekt, der er et selvvalgt udviklingsarbejde inden for professionens arbejdsområde. 4. Undervisnings- og arbejdsformer Gennem uddannelsen skabes læringsmæssige betingelser for, at den studerende kan udvikle professionelle kompetencer til at fungere både selvstændigt som katastrofe- og risikomanager/ beredskabstekniker og til at fortsætte i kompetencegivende videreuddannelse. Læreprocesser tilrettelægges med henblik på, at den studerende erhverver og udvikler selvstændighed, samarbejdsevner, evner til refleksion og faglig fornyelse. Dette sker i samspil med undervisere, praktikvejledere og medstuderende og kræver aktiv deltagelse fra den studerende. En udforskende indstilling til beredskab, beredskabets andel og vigtighed i samfundet samt i relation til andre arbejdsområder er gennemgående. Denne indstilling bidrager til at fremme den studerendes refleksion over egen viden, færdigheder, kompetencer, holdninger og relationer. Undervisningen tilrettelægges med henblik på faglig og pædagogisk progression og giver den studerende mulighed for at kombinere praktisk erfaring med teoretisk viden. Progressionen afspejler sig i modulernes læringsudbytte. Undervisnings- og arbejdsformer understøtter det faglige indhold og de læringsmål, der er opstillet for det enkelte modul. Variation i arbejdsformer, øvelser på de praktiske uddannelsessteder og på uddannelsesinstitutionen samt brug af relevante medier medvirker til, at den studerende oplever sammenhæng mellem uddannelsens enkelte fagområder og mellem den teoretiske og praktiske undervisning. Side 9

10 Der anvendes undervisningsformer og -metoder, der søger at fremme innovative kompetencer og selvstændighed i læringsprocessen. Variation i undervisnings- og arbejdsformer imødekommer forskelle i den enkelte studerendes læringsprofil Den teoretiske undervisning De læringsmæssige aktiviteter i den teoretiske undervisning tilrettelægges således, at undervisningens form understøtter det faglige indhold, der arbejdes med og de kompetencer den studerende skal udvikle. Undervisnings- og arbejdsformerne omfatter en bred vifte af aktiviteter, som kan variere mellem: Forelæsninger, foredrag, workshops og temadage. Holdbaseret undervisning, som kan rumme: studenteroplæg, teoretiske øvelser og opgaver, praktiske øvelser, dialogbaseret undervisning, problembaseret undervisning, casebaseret undervisning, samt projektorganiseret undervisning med variation i fremstilling og formidling af arbejdets resultat og produkt. Vejledning, som foregår i forbindelse med individuelle og fælles arbejdsopgaver herunder i tilknytning til projektarbejde. Brug af forskellige former for computermedieret og virtuel læring. Læsegrupper og studiekredse Den praktiske undervisning En del af uddannelsen foregår på praktiksteder, der har relation til den beredskabsfaglige praksis i en dansk og international kontekst. Læring på praktikstedet foregår i form af deltagelse i praktiktstedets arbejdsområder og projekter, supervision fra aktører på praktikstedet samt opgaver, der stilles af praktikstedet og af uddannelsesinstitutionen. De læringsforløb de studerende skal igennem i forbindelse med praktikken tilrettelægges i samarbejde med uddannelsesinstitutionen for derigennem at sikre, at den studerende kommer gennem modulernes læringsmål Informationsteknologi (IT) Gennem uddannelsen arbejdes der med IT, dels som redskab til læring, dels som genstand for læring. Som redskab i undervisningen medvirker integrering af IT til at opbygge studierelevante kompetencer, der kan udvide den studerendes muligheder for aktivt at deltage, kommunikere, videndele og samarbejde i forskellige uddannelsesmæssige sammenhænge Faglig vejledning Formålet med faglig vejledning er at tage hensyn til forskellige studerendes faglige forudsætninger og behov, således at uddannelsen kan tilrettelægges med varierede undervisningsformer, der tilgodeser den studerendes læringsstil og motivation samt understøtter gennemførelse af uddannelsen. Den faglige vejledning har til formål at støtte den enkelte studerende og differentierede studentergrupper gennem eksempelvis strukturerede samtaler i forhold til modul, fag, metode, praktisk og teoretisk undervisning, individuel studieplan, kontaktlærerfunktion m.m Studievejledning Studievejledning skal støtte den studerende i uddannelsesforløbet fra valg af uddannelse til gennemførelse af studiet. Side 10

11 Hensigten med studievejledning er at hjælpe den studerende til at skabe gennemsigtighed i studiet og øge muligheden for at træffe begrundede valg i forhold til egen læring og trivsel. Studievejledning har endvidere fokus på at hjælpe den studerende i forbindelse med: studiestart og uddannelsens første moduler, sammenhæng mellem praktisk og teoretisk undervisning samt læring i forskellige kontekster studie- og arbejdsvaner, overblik og optimal udnyttelse af tiden Formålet med studievejledning er: at give saglig information og vejledning, således at den studerende selvstændigt kan foretage kvalificerede valg i faglige og studierelaterede forhold. at informere og vejlede om optagelse, studiestart, gennemførelse af studiet og karriereplanlægning. Vejledningen tilrettelægges af uddannelsesinstitutionen som individuel og kollektiv vejledning, der gensidigt støtter og supplerer hinanden. Vejledningsindsatsen er rettet mod studieteknik, studieredskaber, studie- og arbejdsvaner samt studiemiljø med henblik på at øge den studerendes bevidsthed om læring, studiekrav og gennemførelse. Herunder indgår at hjælpe den studerende til at lære at studere i såvel teoretiske som praktiske læringsrum. Det vil sige at planlægge egen tid, vælge læringsmetoder og undervisningsformer samt udvikle læringsstil og etablere studiegrupper. Studievejledere og studerende gør aktivt og systematisk brug af erfaringer og evalueringer/selvevalueringer med henblik på at øge muligheden for læring og kvalitetsudvikling i såvel teoretisk som praktisk undervisning. Karriereplanlægning er rettet mod tilrettelæggelse af lærings- og uddannelsesforløb, information og vejledning om jobsøgning, efter- og videreuddannelsesmuligheder, studieskift og internationalt udvekslingsophold. 5. Samarbejde mellem uddannelsesinstitution og praktiksteder Uddannelsesinstitutionen og praktikstederne samarbejder omkring rammer og vilkår for den studerendes læring og sammenhæng mellem teoretisk og praktisk uddannelse. Dette skal ske i overensstemmelse med den viden og de færdigheder og kompetencer, den studerende skal opnå i uddannelsen. Der indgås aftaler om: antallet af praktikpladser opnåelse af målsætningerne for den læring, der foregår på praktikstedet samarbejde mellem den studerende, praktikvejlederen og uddannelsesinstitutionen, procedurer for evaluering og kvalitetssikring af den læring, der er fundet sted i praktikforløbet Samarbejdet er formaliseret på tre niveauer: mellem ledelsen af uddannelsesinstitutionen og ledelsen på praktikstederne med henblik på at drøfte, evaluere og videreudvikle uddannelsens indhold samt de indgåede aftaler mellem uddannelsesinstitutionen og praktikstederne. I dette samarbejde indgår ligeledes en løbende proces med evaluering og kvalitetsudvikling af undervisningen. Side 11

12 mellem undervisere på uddannelsesinstitutionen og praktikvejledere fra praktikstedet med henblik på, at nyeste viden om centrale tendenser i professionen, forskning og pædagogik inddrages i den teoretiske og praktiske undervisning samt i udviklingsprojekter. mellem den studerende, praktiskvejlederen og undervisere fra uddannelsesinstitutionen med henblik på, at den enkelte studerendes praktikforløb skal leve op til uddannelsen og modulets læringsmål. 6. Kriterier for godkendelse af praktiksteder Et praktiksted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for beredskabsområdet eller et tilsvarende område med et beredskabsfagligt arbejdsfelt, som af uddannelsesinstitutionen er godkendt til at have ansvar for praktikundervisning af studerende. Praktikstedets ledelse er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår for den læring, der foregår i praktikperioden. I vurderingen af, om et praktiksted kan godkendes, indgår følgende: at der er tilknyttet praktikvejledere, der er beredskabsprofessionelle at praktikstedet vil kunne hjælpe de studerende til at kunne opfylde de læringsmål, der er gældende for det pågældende modul at der på praktikstedet er afsat ressourcer til vejledning og til at hjælpe den studerende til at opnå relevante læringsmål Grundlaget for godkendelse af praktikstederne er en kontrakt, der i fællesskab udarbejdes af uddannelsesinstitutionen og praktikstedet på baggrund af et oplæg, som er lavet af uddannelsesinstitutionen. Godkendelse af et praktiksted gælder for tre år med en gensidig opsigelsesfrist på et år. Godkendelsen er skriftlig. Hvis der i godkendelsesperioden sker ændringer, som får væsentlige konsekvenser for den studerendes læring i praktikforløbet og modtagelsen af nye studerende, skal praktikstedet orientere uddannelsesinstitutionen herom. 7. Undervisningsplaner Undervisningen og bedømmelsen inden for et modul tilrettelægges på grundlag af studieordningens modulbeskrivelser og en generel undervisningsplan, der beskriver undervisningsforløbet på henholdsvis uddannelsesinstitutionen og det konkrete praktiksted. Undervisningsplanen indeholder information om tidspunkter for undervisning og vejledning, undervisningens indhold og form, studieaktiviteter, herunder aflevering af og tilbagemelding på opgaver o. lign., samt tidspunkter for evaluering og bedømmelse. 8. Internationale uddannelsesmuligheder Formålet med internationale uddannelsesmuligheder i uddannelsen er at uddanne de studerende til at agere professionelt inden for Katastrofe- og Risikomanagerens/Beredskabsteknikerens virksomhedsområde i en globaliseret verden. Uddannelsen sigter derfor imod, at de studerende opnår faglig viden på internationalt plan samt interkulturelle og internationale kompetencer. Disse kompetencer forudsætter viden om og respekt for andre kulturer, evne til at reflektere over egne kulturelle værdier, samt en forståelse for, hvordan disse værdier kan influere på den beredskabsfaglige praksis. Side 12

13 Internationaliseringen indgår i den daglige undervisning på tværs af uddannelser inden for beredskabet nationalt eller på en uddannelsesinstitution i udlandet, som er godkendt af uddannelsesinstitutionen. Den studerende har mulighed for at tage dele af den teoretiske og praktiske uddannelse i udlandet. Uddannelsesinstitutionen kan, hvis betingelserne herfor, er til stede, give tilsagn om forhåndsmerit. Uddannelsesinstitutionen indgår aftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner om udveksling af studerende. Aftalerne, ansøgningsprocedure, godkendelse samt økonomiske støttemuligheder er beskrevet på uddannelsesinstitutionens hjemmeside. 9. Prøver og bedømmelser 1 Der foretages udprøvning af modulerne enkeltvis. Bedømmelsen kan være en ekstern eller en intern prøve. Eksterne prøver bedømmes af eksaminatorer og censorer, hvor censorer er beskikket af Undervisningsministeriet. Interne prøver bedømmes af mindst en eksaminator fra uddannelsesinstitutionen. Uddannelsesinstitutionen kan fastsætte regler om prøveforudsætninger i de enkelte moduler, der alene finder anvendelse på den pågældende institution. Ved prøveforudsætninger forstås, at fx aflevering af opgaver og projekter mv. samt opfyldelse af evt. deltagelsespligt i den teoretiske og i den praktiske undervisning er en forudsætning for deltagelse i en prøve. Prøveforudsætningerne er nærmere bestemt i beskrivelsen af de enkelte moduler (tillæg til studieordningen) I de praktiske prøver er det desuden en forudsætning, at den studerende har udvist den studieaktivitet, der er beskrevet i den studerendes individuelle praktikstudieplan. 1 Jf. den til enhver tid gældende eksamensbekendtgørelse for professionsbacheloruddannelser. Side 13

14 9.1. Oversigt over bedømmelser i uddannelsen I uddannelsen bedømmes 210 ECTS-point i henhold til nedenstående oversigt. Modul Intern Ekstern 1 X 2 X 3 X 4 X 5 X 6 X 7 X 8 X 9 X 10 X 11 X 12 X 13 X 14 X 9.2. Retningslinjer for bedømmelser Den studerende kan indstille sig til den samme prøve tre gange. Beståede prøver kan ikke tages om. Begyndelse på et modul er samtidig tilmelding til de tilhørende prøver. Ved tilmelding bruges en prøvegang. Dette gælder dog ikke, hvis den studerende bliver forhindret i at deltage i prøven på grund af dokumenteret sygdom og barsel. Den studerende skal inden udgangen af det andet studieår efter studiestart have bestået den eller de prøver, der ligger i studiets første år, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. De eksterne og interne prøver, der ligger i studiets tre første år, skal være bestået, før den studerende kan afslutte bachelorprojektet Særlige prøvevilkår Studerende, der opfylder betingelserne herfor, kan tilbydes særlige prøvevilkår efter lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser. Side 14

15 10. Almindelige bestemmelser Deltagelsespligt Den studerende deltager i de planlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod modulets tema og centrale fagområder med henblik på at opnå det for modulet beskrevne læringsudbytte. Det fremgår af undervisningsplanen i hvilke moduler, der er deltagelsespligt i den teoretiske undervisning. Det fremgår ligeledes af undervisningsplanen, hvilke krav der stilles til dokumentation af deltagelsespligt i den teoretiske undervisning. Den studerendes deltagelsespligt i praktikundervisningsperioderne har et omfang på gennemsnitligt 30 timer om ugen. Praktikvejlederen på praktikstedet attesterer, at den studerende har opfyldt deltagelsespligten. Attestationen fra praktikstedet er en forudsætning for, at den studerende kan indstilles til prøve i det pågældende modul Fritagelse (Merit) Det er muligt at opnå fritagelse for dele af uddannelsen på baggrund af allerede opnåede kvalifikationer. Fritagelsen gives på baggrund af dokumenteret gennemført undervisning eller beskæftigelse, der står mål med den del af uddannelsen, der søges fritagelse for. Fritagelse sker på baggrund af uddannelsesinstitutionens vurdering af, hvorvidt tidligere gennemførte undervisningsforløb svarer til teoretiske dele af uddannelsen, samt hvorvidt kvalifikationer opnået gennem beskæftigelse svarer til de mål, der er fastsat for de praktikforløb, der indgår i uddannelsen. Vurderingen foretages på grundlag af dokumenteret gennemført undervisning og beskæftigelse. Dokumentation for gennemført undervisning vil være formelle prøve- og eksamensbeviser samt kursus- og uddannelsesbeviser. I relation til beskæftigelse vil dokumentation herfor almindeligvis være ansættelsesbeviser, udtalelser og lignende. Fritagelse gives som egentlig tidsmæssig afkortning af uddannelsen eller som fritagelse for dele af uddannelsen. Afgørelse om fritagelse træffes af uddannelsesinstitutionen Dispensation Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra studieordningens bestemmelser, såfremt der foreligger usædvanlige forhold, og i det omfang Undervisningsministeriets bekendtgørelser og vejledninger giver mulighed for det. Der henvises her særligt til eksamensbekendtgørelsens 4 stk.3, hvoraf det fremgår, at institutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen. Side 15

16 11. Moduler mål og indhold 11.1 Modul 1 Beredskabsfaglig praksis Tema Modulet er tilrettelagt som en bred introduktion til Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen og beredskabsprofessionen. Med udgangspunkt i de problemtyper og genstandsfelter, den beredskabsfaglige profession arbejder med, præsenteres uddannelsen og den kommende professionsudøvelse. I modulperioden indgår en praktikperiode på et af Beredskabsstyrelsens centre. I modulet introduceres den studerende desuden til studieformer samt de krav, der stilles til den enkelte studerende. Læringsudbytte Ved modulets afslutning har den studerende: Førstehjælp - Kompetence til at yde førstehjælp Teori, metode og analyse - Viden om bestanddelene i en rapport, herunder progressionen fra beskrivende, analyserende og vurderende niveau. - Færdigheder til på et grundlæggende niveau at arbejde problemorienteret med udgangspunkt i en afgrænset problemstilling, der inkluderer teori såvel som empiriske data - Kompetencer til at forankre teori, metode og analyse på et grundlæggende niveau i en rapport, der indeholder en praksisnær problemstilling Samfundssikkerhed, Sektoransvar og Beredskabsaktører - Viden om risikoforståelse, samfundssikkerhed og risikoanalyse herunder centrale begreber, metoder og teorier - Viden om den lovgivning som redningsberedskabet bygger sit virke på - Viden om centrale aktører inden for beredskabsområdet - Viden om løsning af opgaver indenfor det statslige operative beredskab - Færdigheder til at gennemføre risikoidentifikation og risikoanalyse - Færdigheder til at færdes på et skadested - Kompetencer til at gennemføre risikoidentifikation og risikoanalyse i relation til dimensionering af beredskabet Fordeling af fag ECTS-point Teoretisk undervisning Praktik undervisning I alt 12 ECTS 3 ECTS Afprøvning og bedømmelse Modul 1 afsluttes med en intern prøve. Den studerendes læringsudbytte bedømmes efter 7-trins-skalaen. For at bestå skal den studerende mindst opnå karakteren 02. Forudsætningerne for deltagelse i prøven (prøveforudsætningerne) - fx aflevering af opgaver og projekter mv. samt opfyldelse af evt. deltagelsespligt i den teoretiske og i den praktiske undervisning - fremgår af tillægget til studieordningen (modulbeskrivelsen) Side 16

17 11.2 Modul 2 Beredskabsplanlægning og Bygningskendskab Tema Modulet er tilrettelagt som en introduktion til sikring af og sikkerhed på lokaliteter, herunder materialer og konstruktioners funktion og virkemåde i forhold til belastninger, stabilitet og sammenstyrtningsformer. Planlægning vil blive inddraget som en faktor af betydning for forebyggelse. Der arbejdes med sikring af lokaliteter, brandkrav samt arbejdsmiljø herunder lovgrundlag og APV. Udgangspunktet for undervisningen vil være traditionelt dansk byggeri suppleret med kendskab til byggeri og konstruktionsmæssige forhold i en international kontekst. På modulet indgår en praktikperiode, hvor de studerede blandt andet får mulighed for at arbejde med brandsyn og sikkerhedsgennemgang ud fra gældende lovgivning. Læringsudbytte - Viden om gældende lovgivning og normer inden for byggeri, konstruktion og arbejdsmiljømæssige forhold navnlig i relation til brandtekniske, sikkerheds- og arbejdsmiljømæssige forhold. - Viden om brandtekniske installationer og brandstrategier - Viden om den brandtekniske byggesagsbehandling i kommunerne - Viden om bygningsmaterialer herunder statik og påvirkning under ekstraordinære forhold - Viden om sikring af og sikkerhed på lokaliteter - Viden om kommunernes forebyggende aktiviteter på beredskabsområdet - Viden om arbejdsmiljøsystemets overordnede opbygning og funktion - Viden om krav til organisering af virksomheders arbejdsmiljøarbejde - Viden om overordnede arbejdsmiljøforhold i projektering af om- og nybygninger - Færdigheder i at varetage sikkerhedsgennemgang og brandsyn af bygninger - Færdigheder i at anvende Bygningsreglementet, Eksempelsamling om brandsikring af byggeri samt Driftsmæssige forskrifter for hoteller mv. i relation til brandtekniske forhold - Færdigheder i at søge relevant viden og ekspertise indenfor arbejdsmiljøet - Færdigheder i at anvende redskaber indenfor planlægning af arbejdsmiljø i forbindelse med omog tilbygninger - Kompetence til at vurdere forhold der vedrører sikring af og sikkerhed på lokaliteter Teori, metode og analyse - Viden om fremstilling af kvantitativ empiri ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser. - Viden om fremstilling af deskriptive analyser af kvantitativ empiri, eksempelvis ved hjælp af krydstabuleringer, figurer og diagrammer mv. - Færdigheder til, under vejledning, på et grundlæggende niveau at fremstille kvantitativ empiri ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser. - Færdigheder til, under vejledning, på et grundlæggende niveau at fremstille simple deskriptive analyser af kvantitativ empiri, eksempelvis ved hjælp af krydstabuleringer, figurer og diagrammer mv. Fordeling af ECTS-point Teoretisk undervisning Praktik undervisning I alt 12 ECTS 3 ECTS Afprøvning og bedømmelse Modul 2 afsluttes med en intern prøve. Den studerendes læringsudbytte bedømmes efter 7-trins-skalaen. For at bestå skal den studerende mindst opnå karakteren 02. Side 17

18 Forudsætningerne for deltagelse i prøven (prøveforudsætningerne) - fx aflevering af opgaver og projekter mv. samt opfyldelse af evt. deltagelsespligt i den teoretiske og i den praktiske undervisning - fremgår af tillægget til studieordningen (modulbeskrivelsen) 11.3 Modul 3 Farlige stoffer og sygdomme i en beredskabsfaglig kontekst Tema Modulet giver de studerende viden om kemiske, biologiske, radiologiske, nukleare samt eksplosive stoffers opbygning og virkning. Den opnåede viden sættes i relation til hændelser nationalt og internationalt, hvor sygdomme eller uheld med farlige stoffer har været til fare for mennesker, dyr eller miljøet. I modulet undervises der ligeledes i kortlære og webbaserede kortværktøjer, som anvendes som værktøj til risikoidentifikation og risikoanalyse. Læringsudbytte Ved modulets afslutning har den studerende: - Viden om CBRNE-ekspertberedskabernes koordinerende og rådgivende rolle ved kemiske, biologiske, radiologiske, nukleare samt eksplosive (CBRNE)-hændelser - Viden om sikkerhedsforanstaltninger og forebyggende tiltag mod CBRNE-hændelser - Viden om kemisk, biologisk og fysisk fagteori som grundlag for forståelse af beredskaberne ved CBRNE-hændelser - Viden om kemiske stoffer og produkter samt biologiske, radiologiske og nukleare materialer der forekommer ved CBRNE-hændelser - Viden om beskyttelse af personer og miljø samt indsats i forbindelse med uheld med farlige kemiske stoffer og produkter samt biologisk, radiologisk og nukleart materiale - Viden om kortlære og udvalgte webbaserede kortværktøjer - Viden om transport af farligt gods - Viden om natur- eller menneskeskabte epidemier og pandemier - Færdigheder til at udarbejde en analyse med fokus på forebyggelse, risiko og konsekvens inden for CBRNE-hændelser - Færdigheder til at søge og anvende informationer, som er relevant for CBRNE-hændelser - Færdigheder til at anvende kort og udvalgte webbaserede kortværktøjer til risikoidentifikation og risikoanalyse. - Kompetencer til at kunne forebygge CBRNE-hændelser Fordeling af ECTS-point Teoretisk undervisning Praktik undervisning I alt 0 ECTS Afprøvning og bedømmelse Modul 3 afsluttes med en intern prøve. Den studerendes læringsudbytte bedømmes efter 7-trins-skalaen. For at bestå skal den studerende mindst opnå karakteren 02. Forudsætningerne for deltagelse i prøven (prøveforudsætningerne) - fx aflevering af opgaver og projekter mv. samt opfyldelse af evt. deltagelsespligt i den teoretiske og i den praktiske undervisning - fremgår af tillægget til studieordningen (modulbeskrivelsen) Side 18

19 11.4 Modul 4 Organisation og ledelse i en beredskabsfaglig kontekst Tema Omdrejningspunktet i modulet er organisation og ledelse i en beredskabsfaglig kontekst. Modulet består af undervisning i ledelse, organisation, motivation, kommunikation, kultur som efterfølgende operationaliseres i praktik. Praktikken kan foregå i en beredskabsfunktion i en offentlig eller privat virksomhed, der arbejder med samfundssikkerhed, beredskab eller sikkerhed. I praktikken får de studerende mulighed for at anvende den læring de har fra undervisningen i praksis. Læringsudbytte - Viden om organisationsformer, organisationsdesign, arbejdsdeling og koordinering - Viden om motivationsteorier herunder såvel behovsteorier som procesteorier - Viden om kommunikationsteorier og forskellige typer af kommunikation - Viden om organisationskultur, herunder faktorer som påvirker kulturen, samt hvordan disse påvirker organisationens fortælling og identitet. - Viden om forskellige ledelses- og samarbejdsteorier herunder den systemiske og konstruktivistiske leder. - Viden om hvordan organisatoriske fortællinger og fortolkninger tilfører ledelsen, medarbejderne og organisationen betydning og identitet indadtil i organisationen og udadtil i forhold til omverdenen. - Færdigheder til at kunne benytte teori i relation til at analysere rammer og identificere mulighederne for ledelsesrummet i en beredskabsorganisation - Færdigheder til at kunne vurdere fordele og ulemper ved forskellige initiativer til motivation af medarbejdere i en beredskabsorganisation - Færdigheder til at kunne gennemføre en grundlæggende kulturanalyse - Færdigheder til at kunne analysere beredskabsorganisationens forskellige former for kommunikation - Kompetencer til at vurdere beredskabsprofessionens organisation og ledelse samt operative praksis - Kompetencer til at vurdere egen læring i relation til beredskabsprofessionens organisation og ledelse. Teori, metode og analyse - Viden om observationsmetoder - Færdigheder til at anvende observationsmetoder Fordeling af ECTS-point Teoretisk undervisning Praktik undervisning I alt 3 ECTS 12 ECTS Afprøvning og bedømmelse Modul 4 afsluttes med en ekstern prøve. Den studerendes læringsudbytte bedømmes efter 7-trins-skalaen. For at bestå skal den studerende mindst opnå karakteren 02. Forudsætningerne for deltagelse i prøven (prøveforudsætningerne) - fx aflevering af opgaver og projekter mv. samt opfyldelse af evt. deltagelsespligt i den teoretiske og i den praktiske undervisning - fremgår af tillægget til studieordningen (modulbeskrivelsen) Side 19

20 Side 20

21 11.5 Modul 5 International indsats og udvikling Tema I dette modul opnår de studerende viden, færdigheder og kompetencer til at kunne agere i en international beredskabsrelateret humanitær og udviklingsorienteret kontekst. Udgangspunktet for temaer i undervisning vil være forebyggelse af katastrofesituationer, katastrofeberedskab og indsats, herunder nødhjælp og slutteligt genopbygning. Derudover arbejdes der med de regelsæt, der gør sig gældende i forbindelse med internationalt katastrofe og udviklingsarbejde, samt aktører på området. Læringsudbytte - Viden om typer af natur- eller menneskeskabte katastrofer - Viden om humanitære principper, standarder, etik og rettigheder - Viden om de centrale humanitære aktører, herunder nationale myndigheder, Cluster systemet, FN systemet, Røde Kors bevægelsen, NGOer, Beredskabsstyrelsen, etc. deres opbygning, indsatsområde og mandater. - Viden om koordination mellem lokale og nationale myndigheder og internationale aktører i nødhjælpssituationer samt forskellige perspektiver af interkulturel ledelse/samarbejde - Viden om operativ praksis og faser med fokus på FN s operative funktioner og Beredskabsstyrelsen i humanitære indsatsområder. - Viden om camp management, logistiske arbejdsmetoder og centrale aktører ved levering af akut nødhjælp - Viden om genopbygning med fokus på hvordan "hændelser" influerer på et samfund på mikro - meso - og makroniveau - Viden om behovs- og risikoanalyser i relation til design og implementering af internationale humanitære projekter og indsatser - Viden om katastrofe- og krisepsykologi herunder post traumatisk stress syndrom (PTSD) i forhold til de hyppigste reaktionsmønstre samt introduktion til aktiv kollegastøtte og personsikkerhed. - Færdigheder til at anvende relevante standarder, humanitære principper og rettigheder jf. clustersystemet. - Færdigheder til at udarbejde behovs- og risikoanalyser i relation til design og implementering af internationale humanitære indsatser. - Færdigheder til at inddrage relevante ledelsesmæssige, politiske og etiske overvejelser i henhold til samarbejde og koordineringen i en tværprofessionel international kontekst - Kompetencer til på et teoretisk og kvalitativt metodisk grundlag at bearbejde og formidle en praksisnær problemstilling i relation til natur- eller menneskeskabte katastrofe i international kontekst Teori, metode og analyse - Viden om kvalitative metoder - Færdigheder til at anvende kvalitative metoder Fordeling af ECTS-point Teoretisk undervisning Praktik undervisning I alt 0 ECTS Side 21

22 Afprøvning og bedømmelse Modul 5 afsluttes med en ekstern prøve. Den studerendes læringsudbytte bedømmes efter 7-trins-skalaen. For at bestå, skal den studerende mindst opnå karakteren 02. Forudsætningerne for deltagelse i prøven (prøveforudsætningerne) - fx aflevering af opgaver og projekter mv. samt opfyldelse af evt. deltagelsespligt i den teoretiske og i den praktiske undervisning - fremgår af tillægget til studieordningen (modulbeskrivelsen) Side 22

23 11.6 Modul 6 Internationalt samarbejde og praksiskendskab Tema Modulet er et praktikmodul. Fokus for modulet er de opgaver, som aktører inden for det nationale og internationale beredskab varetager. Opgaverne omfatter forberedende, forebyggende, afhjælpende og genopbyggende aktiviteter Praktikken vil give de studerende et grundlæggende kendskab til udfordringer og muligheder, der er i forbindelse med internationalt arbejde og internationale problemstillinger inden for katastrofe- og risikomanagerens virkeområde. Praktikopholdet på Modul 6 kan gennemføres hos internationale praktikaftagere, eller nationale praktikaftagere med et internationalt fokus. Læringsudbytte - Viden om praktikstedets organisationsopbygning - Viden om problemstillinger og barrierer i forhold til koordinationen med lokale myndigheder, statslige eller andre institutioner - Viden om ledelsesmæssige udfordringer og muligheder i forbindelse med internationalt arbejde inden for katastrofe- og risikomanagerens virkefelt - Viden om beredskabsudfordringer, risikoforhold og sikkerhedshensyn, der bør overvejes i forbindelse med praktikstedets virke og opgavehåndtering - Færdigheder til at kunne operationalisere relevante teorier fra tidligere moduler i forhold til den praksis der møder de studerende under deres praktikophold - Færdigheder til at vurdere de beredskabsfaglige udfordringer, der gør sig gældende i forbindelse med de opgaver den studerendes arbejder med i praktikken - Færdigheder til at vurdere de beredskabsfaglige udfordringer, der gør sig gældende i forbindelse med praktikstedets virke og opgavehåndtering - Færdigheder til at kunne anvende kvalitativ empiriindsamling - Kompetencer til at vurdere de særlige udfordringer og muligheder, der er i internationalt arbejde og opgavehåndtering i en international kontekst. - Kompetencer til med vejledning eller i anden struktureret sammenhæng at tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer og identificere egne læringsbehov Fordeling af ECTS-point Teoretisk undervisning Praktik undervisning I alt 0 ECTS Afprøvning og bedømmelse Modul 6 afsluttes med en intern prøve. Den studerendes læringsudbytte bedømmes efter 7-trins-skalaen. For at bestå, skal den studerende mindst opnå karakteren 02. Forudsætningerne for deltagelse i prøven (prøveforudsætningerne) - fx aflevering af opgaver og projekter mv. samt opfyldelse af evt. deltagelsespligt i den teoretiske og i den praktiske undervisning - fremgår af tillægget til studieordningen (modulbeskrivelsen) Side 23

24 11.7 Modul 7 10 ugers tværprofessionelt modul Tema Det tværprofessionelle 10 ugers modul er et uddannelsesforløb, der vil gavne opgaveløsningen på tværs af sektorer og på fx skoler, hospitaler og i kommuner. Modulet bygger på viden og erfaring opsamlet gennem systematiske evalueringer af tidligere tværprofessionelle aktiviteter og moduler. 10 ugers tværprofessionelt modul har forskellige temaer som offentliggøres fra gang til gang og som alle sætter fokus på samarbejde på tværs af faggrænser. Studerende fra alle Metropols professionsuddannelser deltager i de tværprofessionelle temaer i naturlige arbejdsfællesskaber og altid med udgangspunkt i konkrete problemstillinger fra praksis. Læringsudbytte Den studerende har ved modulets afslutning opnået Viden om - Aktuelle udfordringer og forandringer i professioner og professionsidentitet - Professionens opgaver, roller og ansvar og samspillet med andre professioner i tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhæng - Juridiske rammer og etiske aspekter i samarbejdet mellem professioner og sektorer Færdigheder til at - Arbejde helhedsorienteret på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden - Identificere og kritisk vurdere en relevant tværprofessionel problemstilling samt planlægge og koordinere indsatser eller forløb i forhold hertil - Kommunikere målrettet og reflekteret i tværprofessionelle sammenhænge, og i relationer med borgere/brugere/patienter Kompetencer til at - Planlægge og koordinere forløb/indsatser på tværs af professioner og sektorer - Indgå i et tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen og andres professionsansvar - Reflektere over rammer, muligheder og barrierer i det tværprofessionelle samarbejde. Fordeling af fag ECTS-point Teoretisk undervisning Praktik undervisning I alt 0 ECTS Afprøvning og bedømmelse Modul 7 afsluttes med en intern prøve. Den studerendes læringsudbytte bedømmes efter 7-trins-skalaen. For at bestå skal den studerende mindst opnå karakteren 02. Forudsætningerne for deltagelse i prøven (prøveforudsætningerne) - fx. aflevering af opgaver og projekter mv. samt opfyldelse af evt. deltagelsespligt i den teoretiske og praktiske undervisning - fremgår af tillægget til studieordningen (modulbeskrivelsen) Side 24