Beskrivelse af praktikken på semester 2: Organisation og ledelse

Transkript

1 Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen Beskrivelse af praktikken på semester 2: Organisation og ledelse 1. Generelt om praktikken på KRM Katastrofe og Risikomanageruddannelsen er en professionsbacheloruddannelse på 3½ år. På en professionsbacheloruddannelse skal de studerende ud og arbejde i den profession, som de senere bliver en del af, således at de efter endt uddannelse både har et godt teoretisk fundament og et indgående praksiskendskab. A. Målet med praktikken 2. Kort beskrivelse af semestret og dets formål og indhold ://phmetropol-my.sharepoint.com/personal/laun_phmetropol_dk/documents/semester 2/Praktik/Beskrivelse af semester 2 praktik.docx Omdrejningspunktet i faget Organisation og ledelse i en beredskabsfaglig kontekst er undervisning i ledelse, organisation, motivation, kommunikation og kultur i organisationer eller afdelinger, der arbejder med beredskab, sikkerhed eller sikring. Teorien operationaliseres efterfølgende i praktik. Praktikken kan foregå i en privat eller offentlig virksomhed, eller i en afdeling af en privat eller offentlig virksomhed, der arbejder med det beredskabsfaglige felt, herunder forebyggelse, afhjælpning, risikomanagement, sikring og sikkerhed. 3. Undervisningen på semestret og forholdet mellem undervisning og praktik Semestret er tilrettelagt således at den teoretiske undervisning går forud for praktikken, herefter er der 9 ugers praktik og en afsluttende eksamen. 4. Hvad er målet med praktikken på modulet (læringsmål)? Viden om organisationsformer, organisationsdesign, arbejdsdeling og koordinering Viden om motivationsteorier Viden om kommunikationsteorier og forskellige typer af kommunikation Viden om organisationskultur, herunder faktorer som påvirker kulturen Viden om forskellige ledelses- og samarbejdsteorier Viden om organisatoriske fortællingers betydning for ledelsens, medarbejdernes og organisationens identitet Viden om taksonomiske niveauer Viden om refleksion, herunder refleksions betydning for individuelle og kollektive læreprocesser Page 1 of 8

2 Færdigheder til at kunne benytte teori i relation til at analysere rammer og muligheder for ledelsesrummet Færdigheder til at kunne vurdere fordele og ulemper ved forskellige initiativer til motivation af medarbejdere Færdigheder til at kunne gennemføre en grundlæggende kulturanalyse Færdigheder til at kunne analysere beredskabsorganisationens forskellige former for kommunikation Færdigheder til at kunne analysere taksonomiske og refleksionsniveauer i relation til egne og andres skriftlige produktioner Kompetencer til at vurdere beredskabsprofessionens organisation og ledelse samt operative praksis Kompetencer til at vurdere egen læring i relation til beredskabsprofessionens organisation og ledelse. B. Rammerne for praktikken 5. Praktiske forhold herunder praktikkens længde og placering Praktikopholdet varer 9 uger. Praktikken ligger i: uge for studerende der er startet på uddannelsen i aug/sep. uge (med indlagt juleferie) for studerende der er startet på uddannelsen i jan/feb. 6. Beskrivelse af processen (før, under og efter) Såfremt en studerende ønsker at finde sin egen praktikplads skal man som udgangspunkt have praktikaftalen på plads senest 8 uger før praktikstart, og: 1. kontakte den praktikansvarlige og spørge, om det er ok at kontakte den påtænkte virksomhed uddannelsen kontakter nogle virksomheder, som ikke ønsker at blive kontaktet af individuelle studerende. 2. kontakte virksomheden og aftale praktikforløbet, herunder udarbejde en skriftlig praktikaftale jf. uddannelsens retningslinjer. 3. alle aftaler skal som nævnt være på plads senest 8 uger før praktikstart. 4. den studerende indgår så ikke i fordelingen af de praktikpladser uddannelsen skaffer. De studerende kan i Praktikportalen se en oversigt over mulige praktiksteder senest fire uger før praktikstart. På den bagrund prioriterer de studerende de steder, hvor de helst vil i praktik. Page 2 of 8

3 Senest tre uger før praktikstart tildeles de studerende en praktikplads i Praktikportalen. For nogle praktiksteder kan det være nødvendigt at tildele praktikpladser tidligere. Herefter sender uddannelsen en mail til praktikstedet med oplysninger om, hvilken praktikant de skal have, og kontaktoplysninger på praktikantetn. Herefter kontakter praktikanten praktikstedet og præsenterer sig. Den studerende følger flowet (praktikforløbet), der er sat op i Praktikportalen. Praktikstedet har en dialog med den/de studerende, fx om praktiske oplysninger om mødetidspunkt og mødested. Endvidere kan det aftales med den studerende, hvis der i forbindelse med praktikopholdet er mødetidspunkter uden for almindelig arbejdstid. 7. Økonomi (herunder transport, indkvartering) og forsikringsforhold De studerende får SU i praktikforløbet, og der er således ingen lønomkostninger forbundet med at have den studerende i praktik. De studerende skal selv stå for omkostninger i forbindelse med eventuel indkvartering og transport under praktikforløbet. Ifølge Undervisningsministeriet er studerende, der er ude i praktik, omfattet af arbejdsgiverens forsikring, det vil i dette tilfælde sige praktikstedets forsikring. Vi opfordrer desuden de studerende til selv at tegne en ulykkes- og ansvarsforsikring. C. Hvad kan praktikstedet forvente/hvad forventes af de studerende? 8. De studerendes forudsætninger Når de studerende ankommer til praktikstedet, er de et år inde i deres uddannelse. De har været igennem semester 1 og halvdelen af semester2, og har færdiggjort teoridelen af organisation og ledelse, som praktikken hører til. På semester 1 har de studerende lært om: Teori, metode og analyse Samfundssikkerhed Beredskabsaktør / Sektoransvar Risikobaseret dimensionering Været i et praktikophold på et af Beredskabsstyrelsens 5 beredskabscentre. Page 3 of 8

4 Brandsyn i henhold til driftsmæssige forskrifter Byggesager efter BR10 med tilhørende eksempelsamling Eurocode Lovgivninger, bekendtgørelser og forskrifter vedrørende byggesager og brandsyn Konstruktion og tegningsforståelse Fået en kort orientering om tekniske forskrifter Derudover har de haft et forløb, der blandt andet omfatter terrorsikring af bygninger. På semester 1 har de studerende lavet et projekt, hvor emnet er valgfrit, men med en problemstilling inden for det nationale beredskab. På semester 2 har de studerende gennemført faget CBRNE, hvor de blandt andet lært om: Kemisk, biologisk og fysisk fagteori som grundlag for forståelse af beredskaberne ved CBRNE hændelser Kemiske stoffer og produkter samt biologiske, radiologiske og nukleare materialer der forekommer ved uheld og katastrofer Tiltag i forbindelse med uheld med farlige stoffer over for forurening med biologisk, radiologisk og nukleart materiale De har også gennemført teoridelen af faget Organisation og Ledelse på semester 2 Viden om forskellige organisationsformer, organisationsdesign, arbejdsdeling og koordinering Viden om forskellige motivationsteorier herunder såvel behovsteorier som procesteorier Viden om forskellige kommunikationsteorier og forskellige typer af kommunikation Viden om organisationskultur, herunder faktorer som påvirker kulturen, samt hvordan disse påvirker organisationens fortælling og identitet. Viden om forskellige ledelses- og samarbejdsteorier herunder den systemiske og konstruktivistiske leder. Have viden om hvordan organisatoriske fortællinger og fortolkninger tilfører ledelsen, medarbejderne og organisationen betydning og identitet indadtil i organisationen og udadtil i forhold til omverdenen. Page 4 of 8

5 9. Generelle og særlige aftaler om fortrolighed Forud for praktikforløbet udarbejdes en praktikkontrakt mellem praktikstedet og den studerende, som afleveres til uddannelsen. Studerende har tavshedspligt om sit arbejde på praktikstedet, ligesom deling eller udsendelse af oplevelser fra praktikken på sociale medier som Facebook, Twitter og andre tjenester ikke accepteres. 10. De studerendes tilstedeværelse på praktikstedet Praktikken er berammet til 30 timer per uge, i alt 270 timer. Det forventes som udgangspunkt, at den studerende er til stede alle hverdage. Sygdom eller andet fravær af mere end et par dages varighed skal meddeles til uddannelsen. D. Hvad forventes af praktikstedet? 11. De fysiske og arbejdsmæssige rammer De studerende skal selv stå for eventuel indkvartering og transport under praktikforløbet. Øvrige praktiske forhold aftales med praktikstedet. 12. Vejledning og supervision Praktikstedet stiller en kontaktperson til rådighed for supervision under praktikforløbet. E. Indholdet af praktikken 13. Hvad skal de studerende lave i praktikperioden? Gennem praktikopholdet skal de studerende observere eller deltage i ledelsesopgaver eller observere organisationer, for derigennem at blive i stand til at reflektere over det ledelsesmæssige rum. Eksempler fra praksis på, hvad de studerende kan lave i praktikken: Gennem praktikken ved Odsherred Kommune arbejder de studerende tæt sammen med medarbejderne i klimatilpasningsgruppen. De studerende får i begyndelsen af Page 5 of 8

6 praktikforløbet udpeget en faktisk case, der indeholder en række beredskabsfaglige problemstillinger i forhold til kommunens kapacitet ved oversvømmelser. Opgaven kredser eksempelvis om, hvordan kommunen, i samarbejdet med de relevante grundejere, kan forebygge skader på ejendom og infrastruktur. Foruden medarbejderne i klimatilpasningsgruppen arbejder de studerende også tæt sammen med andre relevante aktører i kommunen eksempelvis det kommunale redningsberedskab. De studerende får derved mulighed for at arbejde med relevante områder, der støder op til Beredskabsloven, og får endvidere et indgående indblik i den kommunale sagsbehandling i relation til klimaområdet. Gennem praktikken ved Z-Hotels udarbejder de studerende scenarie- og kapacitetsanalyser for de enkelte hoteller. De studerende rejser i den forbindelse rundt til hoteller i hele Danmark, og foretager interviews med de lokale medarbejdere. Foruden opgaverne knyttet til risikoanalyser og beredskabsplanlægning, arbejder de studerende også med at analyse hotellernes kapacitet i forhold til særlige hændelser. Disse analyser er primært rettet mod de hoteller, der grundet deres placering ved siden af knudepunkter, som eksempelvis Hovedbanegården, må forventes at være eksponeret for særlige risici. Gennem praktikken ved Greve Vandværk er de studerende knyttet op omkring vandværkschefens virke, og indgår i den daglige drift af vandværket med særligt fokus på beredskabsrelaterede opgaver. En sådan opgave kan eksempelvis være at indgå i analysearbejdet knyttet til at forebygge oversvømmelse af de vandværker, der ligger i særligt eksponeret områder. De studerende udarbejder i den forbindelse scenarieanalyser og diskuterer disse med relevante medarbejdere i forhold til at afdække organisationens egne kapaciteter samt eksterne behov. Gennem praktikken ved Frederiksborg Brand og Redning bliver de studerende knyttet op på nationale såvel som relevante EU-beredskabsprojekter. Disse projekter vil ofte have fokus på forebyggelsesinitiativer rettet mod eksempelvis sårbare sociale grupper samt læring. Foruden fokus mod EU-projekterne arbejder de studerende også med operative planer knyttet til særlige risikovirksomheder, og kommer derigennem aktivt til at anvende deres færdigheder og kompetencer i relation til forebyggelse i en kommunal optik. Gennem praktikken ved Nordsjællands Brandvæsen er de studerende forankret tæt på beredskabets ledelse, og arbejder med projekter knyttet til organisation og ledelse herunder udvikling af personalehåndbøger, leasingaftaler etc. De studerende deltager endvidere i et vist omfang i de operative opgaver, men arbejder primært med organisationsrelateret opgaver som eksempelvis opgaver relateret til den risikobaserede dimensionering eksempelvis forhold vedrørende vandforsyning Page 6 of 8

7 Gennem praktikken ved KIBO Sikring arbejdede de studerende med sikringsløsninger og sikringssystemer til KIBOs kunder. De studerende opnår forståelse for sikkerhed og får kendskab til forskellige sikringsprodukter og anvendelsen af certificeringer i sikkerhedsbranchen. arbejder med konkrete cases om løsninger og systemer til de faglige standarder som gælder for kunden, herunder for eksempel ISPS kode (International Ship and Port Facility Security) for havnes sikkerhed og standarder for adgangskontrol mv. i fødevareproduktion eller medicinalbranchen. Andre forslag til projekter, som de studerende kan gennemføre i forbindelse med praktikopholdet: Undersøgelser i relation til igangværende samt nye projekter/delprojekter. Eksempelvis som led i forundersøgelser til nye indtægtsgivende projekter Forberedelse af kurser om beredskab/beredskabsplanlægning Deltage i at udarbejde klimatilpasningsplaner og beredskab ved klimahændelser Deltage og udarbejde evalueringer Udarbejde indhold til manualer, personalehåndbøger mv. Deltage i beredskabets løbende opgaver (festivaler, kræmmermarked, 112-dag mfl.) Gennemføre undersøgelser omkring eksempelvis rekruttering og fastholdelse af deltidsbrandfolk eller personale med de rette faglige kompetencer, herunder kompetenceafklaring 14. Opgaver fra uddannelsen i praktikperioden Foruden de aktiviteter som praktikstedet ønsker, at de studerende skal deltage i, har de studerende også en række opgaver med fra uddannelsen, som de skal løse gennem praktikopholdet. Formålet med disse opgaver er at øve de studerende i at koble teori og praksis. Det er hensigten, at de studerende løser disse opgaver sideløbende med deres praktik. Det enkelte praktiksted forventes i forbindelse med de studerendes opgaveløsning ikke at afsætte tid til vejledning. F. Opfølgning og evaluering 15. Hvordan sikres kontakten med uddannelsen undervejs i forløbet? Page 7 of 8

8 Praktikansvarlig Laurits Rauer Nielsen er kontaktperson på uddannelsen for de studerende under deres praktikforløb. 16. Hvordan vil praktikken blive evalueret? Praktiksteder og studerende opfordres til at evaluere praktikforløbet sammen inden praktikken slutter. Uddannelsen gennemfører løbende praktikbesøg på udvalge praktiksteder og evaluerer de konkrete praktikforløb gennem denne kontakt og den løbende dialog med praktikstedet. Endvidere evaluerer den studerende praktikforløbet igennem uddannelsens ordinære afsluttende semesterevaluering. Page 8 of 8