1. Uddannelsens formål

Transkript

1 Godkendt Katastrofe- og risikomanageruddannelsen Professionsbacheloruddannelse i beredskab, katastrofe- og risikomanagement samt Erhvervsakademiuddannelse i beredskabsteknik (beredskabstekniker AK) Studieordning Studiestart februar 2014 Revideret 1. februar 2014/3 rev

2 Indhold... 1 Katastrofe- og risikomanageruddannelsen... 1 Indhold Uddannelsens formål Formål Titular Uddannelsens profil Katastrofe- og risikomanagerens virksomhedsfelt og professionsområder Beredskabsteknikerens virksomhedsfelt og professionsområder Uddannelsens faglige og videnskabelige grundlag Uddannelsens struktur og opbygning ECTS-point Modulernes tematisering og progression Undervisnings- og arbejdsformer Den teoretiske undervisning Den praktiske undervisning Informationsteknologi (IT) Faglig vejledning Studievejledning Samarbejde mellem uddannelsesinstitution og praktiksteder Kriterier for godkendelse af praktiksteder Undervisningsplaner Internationale uddannelsesmuligheder Prøver og bedømmelser Oversigt over bedømmelser i uddannelsen Retningslinjer for bedømmelser Særlige prøvevilkår Almindelige bestemmelser Deltagelsespligt Fritagelse (Merit) Dispensation Moduler mål og indhold Modul 1 Beredskabsfaglig praksis Modul 2 Bygningskendskab - konstruktion og praktisk byggesagsbehandling Modul 3 Kemisk, Biologisk, Radiologisk, Nukleart & Eksplosivt beredskab Modul 4 Organisation og ledelse Side 2

3 11.5 Modul 5 International Praksis og Samarbejde Modul 6 International Indsats og udvikling Modul Modul 8A Beredskabsfaglig Formidling og Metode (Professionsbachelormodul) Modul 8B Beredskabsfaglig Formidling og Metode - afsluttende modul på Beredskabsteknikeruddannelsen AK Modul 9 Beredskabsfaglig Projektledelse, forvaltning og udvikling Modul 10 Operativ ledelse og krisehåndtering Modul 11 Beredskabsfaglig analyse og forebyggelse Modul 12 Beredskabsfaglig innovation Modul Modul 14 Professionsbachelorprojekt Side 3

4 1. Uddannelsens formål 1.1 Formål Professionsbacheloruddannelsen Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i beredskab, katastrofe- og risikomanagement er at kvalificere den uddannede til på et teoretisk og metodisk grundlag selvstændigt at kunne tilrettelægge, udføre og udvikle komplekse operative, planlægnings- og ledelsesmæssige funktioner inden for det beredskabsfaglige felt med henblik på at varetage opgaver i relation til samfundssikkerhed, opbygning af et robust samfund lokalt, nationalt og internationalt samt risikovurdering og -styring som ansat i offentlige og private virksomheder og organisationer eller i beredskabet i kommunerne eller staten. Den færdiguddannede professionsbachelors kvalifikationer bygger i øvrigt oven på kvalifikationer og kompetencer opnået på erhvervsakademiniveau (se umiddelbart herunder). Erhvervsakademiuddannelsen Formålet med erhvervsakademiuddannelsen i beredskabsteknik er at kvalificere den uddannede til på et teoretisk og metodisk grundlag selvstændigt at kunne varetage praksisnære beredskabsfaglige funktioner, deltage i beredskabsfaglige planlægnings- og udviklingsopgaver samt indgå i arbejde med forebyggelse og begrænsning af ulykker og katastrofer som ansat i offentlige og private virksomheder eller i beredskabet i kommunerne eller staten. 1.2 Titular Professionsbacheloruddannelsen Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen Professionsbachelor i beredskab, katastrofe- og risikomanagement eller Katastrofe- og risikomanager. Den engelske titel er Bachelor of Emergency and Risk Management eller Emergency and Risk Manager. Erhvervsakademiuddannelsen Erhvervsakademiuddannelsen i beredskabsteknik giver den uddannede ret til at anvende titlen Beredskabstekniker AK. Den engelske titel er Emergency Technician AP Graduate. 2. Uddannelsens profil Beredskabets praksisfelt betragtes som et komplekst samspil mellem samfundsmæssige, miljømæssige og menneskelige faktorer, og katastrofe- og risikomanageruddannelsen er derfor en tværfaglig uddannelse, der trækker på viden, forskning og udvikling fra samfundsvidenskaben, naturvidenskaberne og de tekniske vidensområder samt humaniora. Uddannelsen er professionsbaseret og udviklingsbaseret. Professionsbasering indebærer, at uddannelsen har et professionsorienteret sigte og er orienteret mod beredskabets praksisfelt og den udvikling og de ændringer, som sker inden for det statslige og kommunale beredskab i særdeleshed og inden for erhvervsfeltet for katastrofeledelse og risikoanalyse mere generelt. Udviklingsbasering indebærer, at der fokuseres på udviklings- og forskningsarbejder, som kan belyse aktuel faglig udvikling og behov herfor sammenholdt med erfaringer fra praksisfeltet. I uddannelsen formidles og udvikles viden om professionens værdier, teorier, metoder og vilkår. Uddannelsens faglighed bygger på en veldokumenteret praksis og på udviklings- og forskningsarbejder, der afspejler aktuelle tendenser inden for professionen. Dette sikres gennem samarbejde med aftagere, forskningsinstitutioner og andre aktører. Side 4

5 Nationale og internationale forskningsresultater inddrages i uddannelsen og bidrager til at kvalificere den beredskabsfaglige professionsudøvelse i praksis. I uddannelsen udvikles og formidles videnskabsteoretisk forståelse og forskningsmetodologisk indsigt på hhv. erhvervsakademiniveau og bachelorniveau. Uddannelsen er tilrettelagt, så professionelle, akademiske og innovative kvalifikationer udvikles i sammenhæng og i et dynamisk samspil mellem teori og praksis. 2.1 Katastrofe- og risikomanagerens virksomhedsfelt og professionsområder Katastrofe- og risikomanagerens virksomhedsfelt er ledelse, sagsbehandling, planlægning, analyse, evaluering, kvalitetssikring, udvikling og formidling i staten og kommunerne samt i private og offentlige organisationer og virksomheder i relation til opgaver, der har at gøre med forebyggelse, begrænsning og afhjælpning af skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. Katastrofe- og risikomanageren har viden, færdigheder og kompetencer til at kunne rådgive og formidle om sårbarhed og samfundsmæssige risici, evaluere, kvalitetssikre og udvikle metoder, arbejdsgange og organisationsformer, samt arbejde innovativt i forhold til forebyggelse og håndtering og afhjælpning af risici. Katastrofe- og risikomanageren har viden, færdigheder og kompetencer til at kunne løse komplekse problemstillinger og handle i en organisation i stadig udvikling. Katastrofe- og risikomanageren udfører, formidler, leder og udvikler professionen selvstændigt som medlem af professionelle og tværfaglige teams. Katastrofe- og risikomanageren har social og kulturel forståelse til at kunne anvende sin viden og sine færdigheder og kompetencer i en international og flerkulturel sammenhæng. Katastrofe- og risikomanageren tager aktivt stilling og forholder sig kritisk til nye teknologier, ny viden og nye metoder samt medvirker til udvikling af arbejdsgange, organisering og ledelses- og samarbejdsformer, der er effektive og rettet mod at forebygge, begrænse og afhjælpe skader ved ulykker og katastrofer. 2.2 Beredskabsteknikerens virksomhedsfelt og professionsområder Beredskabsteknikerens primære virksomhedsfelt er praktisk ledelse, praksisnær formidling, praktisk planlægning, evaluering og kvalitetssikring samt instruktion i staten og kommunerne samt i private og offentlige organisationer og virksomheder i relation til opgaver, der har at gøre med forebyggelse, begrænsning og afhjælpning af skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. Beredskabsteknikeren har viden, færdigheder og kompetencer til at kunne give praktisk rådgivning og hjælp til borgerne og formidle viden om samfundsmæssige risici og sårbarhed i forhold til konkrete tiltag på området. Beredskabsteknikeren kan deltage i planlægning, udredning og udviklingsopgaver på specialområder indenfor praksisfeltet, samt varetage opgaver i forbindelse med forebyggelse og afhjælpning af risici. Beredskabsteknikeren kan anvende sin viden og sine færdigheder og kompetencer i en international og flerkulturel sammenhæng som team- eller gruppeleder Uddannelsens faglige og videnskabelige grundlag Uddannelsens faglige grundlag baseres på teoretiske og praktiske kundskaber fra det beredskabsfaglige viden- og erfaringsområde i samspil med samfundsvidenskabelige, natur- og sundheds- og teknisk videnskabelige samt humanistiske discipliner. Side 5

6 Uddannelsen består af følgende fagområder: Samfundsvidenskabelige fag 1-point Det samfundsvidenskabelige område skal belyse forankringen af Katastrofe- og risikomanagerens/ Beredskabsteknikerens virksomhedsfelt i samfundet lokalt, nationalt og internationalt såvel organisatorisk som ansvarsmæssigt - og give forståelse for de samfundsmæssige betingelser for professionens udøvelse. De enkelte fagdiscipliner bidrager til at opøve færdigheder og kompetencer i professionens arbejdsmetoder til forvaltning. De samfundsvidenskabelige discipliner bidrager yderligere med teori og metode, der er med til at udvikle den studerendes analytiske og organisatoriske kvalifikationer, samt klæder den studerende på til at kunne påtage sig et fremtidigt ledelsesansvar på forskellige niveauer inden for professionen. Endelig skal fagområdet give den studerende kendskab til videnskabsteori og forsknings- og udviklingsmetoder. I fagområdet indgår: Samfundssikkerhed, risiko- & sårbarhedsanalyse, forebyggelse, indsatstaktik & ressourcestyring, offentlig forvaltning, økonomi- og budgetstyring, lovgrundlag, videnskabsteori & metode, analyse- & evalueringsmetodik, innovation & implementering, organisation, ledelse og samarbejde, kulturforståelse samt internationalt katastrofesamarbejde. Natur-, sundheds- og teknisk videnskabelige fag 76 ECTS-point Natur-, sundheds og teknisk videnskabelige fag skal medvirke til, at den studerende opnår et tilstrækkeligt vidensgrundlag for at kunne erhverve de nødvendige kvalifikationer inden for den beredskabsfaglige profession. Det naturvidenskabelige fagområde skal især give den studerende grundlæggende viden til forståelse af de miljømæssige betingelser for professionens udøvelse. De sundhedsvidenskabelige fag bidrager med viden om humanfysiologi, der især relateres til arbejdet med redning og beskyttelse af personer ved uheld med farlige stoffer. De teknisk videnskabelige fag bidrager især til en forståelse af brugen af teknologiske løsninger i forbindelse med indsatser og forebyggelsesforanstaltninger. I fagområdet indgår: Brandteori & brandteknik, brandindsats, redningsteori & redningsteknik, miljøindsats & -beskyttelse, indsatsteknik, CBRNE-beredskab, førstehjælp, bygningslære & -materialekendskab samt natur- og sundhedsvidenskabelig basis. Humanistiske fag 19 ECTS-point Det humanistiske fagområde skal medvirke til, at den studerende udvikler kvalifikationer til at analysere, forstå og respektere menneskets tænkning, adfærd og reaktioner i krise- og katastrofesituationer. Desuden skal fagområdet kvalificere de studerende til at kunne kommunikere målrettet og professionelt med kolleger og andre fagprofessionelle samt med politikere, mandskab, ofre, pårørende og borgere i al almindelighed - blandt andet i forbindelse med forebyggende arbejde. De humanistiske discipliner medvirker yderligere til at udvikle den studerendes pædagogiske og formidlingsmæssige kvalifikationer. Det humanistiske fagområde bidrager igennem en toning i flere af de øvrige fag til at udvikle den studerendes formidlingsmæssige evner samt evne til etisk refleksion i forbindelse med beredskabets praksis og til at oparbejde et fagetisk handleberedskab i forbindelse med kontakten til mandskab, ofre, pårørende og borgere i al almindelighed for eksempel i forbindelse med det forebyggende arbejde. I fagområdet indgår: Krisekommunikation & - psykologi, kommunikation samt pædagogik. Side 6

7 3. Uddannelsens struktur og opbygning Uddannelsen er opdelt i semestre og moduler. Et studieår er opdelt i to semestre. Et semester er opdelt i to moduler. Et modul er en afgrænset uddannelsesenhed centreret omkring et beredskabsfagligt tema, der har til hensigt, at den studerende udvikler en helhed af faglige kvalifikationer. Modulet indeholder teoretiske eller praktiske elementer eller en kombination heraf. Hvert modul har et omfang af point. Modul Beredskabstekniker Katastrofe og Risikomanager Modul 8 Afsluttende modul på Akademiuddannelsen Fællesmoduler Modul 8 på professionsbacheloruddannelsen Sidste del af Professionsbacheloruddannelsen Uddannelsen som Beredskabstekniker AK består af 8 moduler. Uddannelsen som Professionsbachelor i Katastrofe- og Risikomanagement består af 14 moduler. De første 7 moduler er ens for Beredskabsteknikeruddannelsen og for Katastrofe- og Risikomanagementuddannelsen. Modul 8 er det afsluttende modul på Beredskabsteknikeruddannelsen. Modulet er tilrettelagt som to moduler, der har en fælles del og to særforløb. Et for de der afslutter på Erhversakademiniveau som Beredskabstekniker og et for de der fortsætter på Professionsbacheloruddannelsens moduler. Modul 9 til 14 er 2. del af Katastrofe og Risikomanagementuddannelsen. Hvert modul har et omfang af - point. Modulerne påbegyndes i ugerne 6, 17, 35 og 46. Uddannelsesinstitutionen offentliggør de konkrete datoer for påbegyndelse af moduler. Uddannelsen er tilrettelagt med en faglig progression, således at det som hovedregel forventes at modulerne tages i den opstillede rækkefølge. Uddannelsens moduler afspejler centrale temaer inden for den beredskabsfaglige professionsudøvelse. Uddannelsens fagområder indgår i modulerne således, at den studerende tilegner sig fagindholdet i relation til de aspekter af professionen, som er i fokus i modulet. Fagenes indhold retter sig således også mod den udvikling og de ændringer, som foregår inden for professionen og de fagområder, der berører professionen. Uddannelsen tilrettelægges med faglig og metodologisk progression fra det enkle til det komplekse. Side 7

8 3.1. ECTS-point Uddannelsen omfatter i alt 210 ECTS-point fordelt på teoretisk undervisning svarende til 150 ECTS-point og praktiske undervisningsdele svarende til 60 ECTS. Den teoretiske undervisning finder sted på uddannelsesinstitutionen og den praktiske undervisning på et af uddannelsesinstitutionen godkendt praktiksted. Et studenterårsværk er på 60 ECTS-point. Studenterårsværket omfatter hele den studerendes studieindsats før, under og efter deltagelse i både teoretisk og praktisk undervisning. Studieindsats omfatter selvstudier, opgaver, projekter, eksamensdeltagelse m.v Modulernes tematisering og progression Første studieår Uddannelsens progression er tilrettelagt således, at den studerende på første studieår opnår viden om de beredskabsfaglige kerneområder indenfor det nationale beredskab. Modul 1 giver den studerende grundlæggende indsigt i beredskabets grundlag og organisering og indgår i sammenhæng med de øvrige moduler. Modulerne er tilrettelagt med henblik på en faglig progression, hvor kerneområderne brand, redning, håndtering af miljøforurenende og farlige stoffer samt grundlæggende ledelse og organisation studeres teoretisk og i praksis igennem de fire første moduler i det første studieår. Andet studieår Det andet studieår er tilrettelagt således at modul 5 og 6 fokuserer på det internationale beredskabsområde, hvor den studerende får et videns- og forståelsesmæssigt grundlag for internationale og flerkulturelle problemstillinger. Det efterfølgende modul 7 består af en 10 ECTS valgdel, der giver den studerende mulighed for yderligere fordybelse i allerede behandlede emner eller mulighed for at udbrede sit uddannelsesgrundlag ved at inkludere yderligere et specialområde i studieforløbet. Udover valgdelen består modul 7 af en 5 ECTS obligatorisk del, der har som mål at give de studerende en række grundlæggende færdigheder inden for akademisk fremgangsmåde set i forhold til udarbejdelse af beredskabsfaglige undersøgelser. Andet studieår afsluttes med modul 8, hvor der studeres metoder til evaluering og kvalitetssikring af praksis inden for professionen. I slutningen af 2. studieår er der mulighed for - ved en afsluttende prøve efter et særligt tilrettelagt forløb i modul 8 - at afstige uddannelsen med en Erhvervsakademiuddannelse som Beredskabstekniker. Uddannelsens sidste 1½ år Modulerne på uddannelsens sidste 1 ½ år er tilrettelagt således, at der arbejdes med en progression, hvor der bygges oven på allerede erhvervet viden, færdigheder og kompetencer til en højere grad af selvstændighed og refleksionsevne, og hvor professionens kerneområder behandles i mere komplekse sammenhænge og med inddragelse af nye fagområder. Modul 9, 10 og 11 har fokus på beredskabsfaglig projektledelse, forvaltning og udvikling, operativledelse og stabsarbejde samt beredskabsfaglig analyse og forebyggelse. Heri bygges videre på metoder til analyse og kommunikation af fagområdernes problemstillinger. Derefter følger modul 12, som har fokus på anvendelse af erhvervet viden, færdigheder og kompetencer til at arbejde innovativt og udviklingsorienteret på baggrund af videnskabelig analyse og med udgangspunkt i beredskabsfaglige problemstillinger. Modul 13, der ligger umiddelbart før bachelorprojektet, består af en 10 ECTS valgdel, der giver den studerende mulighed for toning af uddannelsen gennem fordybelse eller inkludering af nye specialområder på et analytisk niveau og med selvstændig refleksion. Det kan på den måde fungere som eventuel inspiration eller forstudie til emnevalg for bachelorprojektet. Udover valgdelen består modul 13 af en 5 ECTS obligatorisk del, der har fokus på generel akademisk fremgangsmåde i forhold til selvstændig udarbejdelse af undersøgelser af beredskabsfaglige problemstillinger. Side 8

9 Bachelorprojektet Uddannelsen afsluttes på professionsbachelorniveau med et individuelt bachelorprojekt, der er et selvvalgt udviklingsarbejde inden for professionens arbejdsområde. 4. Undervisnings- og arbejdsformer Gennem uddannelsen skabes læringsmæssige betingelser for, at den studerende kan udvikle professionelle kompetencer til at fungere selvstændigt som katastrofe- og risikomanager/ beredskabstekniker til at fortsætte i kompetencegivende videreuddannelse. Læreprocesser tilrettelægges med henblik på, at den studerende erhverver og udvikler selvstændighed, samarbejdsevne, evne til refleksion og til at skabe faglig fornyelse. Dette sker i samspil med undervisere, praktikvejledere og medstuderende og kræver aktiv deltagelse fra den studerende. En udforskende indstilling til beredskab, beredskabets andel og vigtighed i samfundet samt i relation til andre arbejdsområder end beredskabet er gennemgående og bidrager til at fremme den studerendes refleksion over egen viden, færdigheder, kompetencer, holdninger og relationer. Undervisningen tilrettelægges med henblik på faglig og pædagogisk progression og giver den studerende mulighed for at kombinere praktisk erfaring med teoretisk viden. Progressionen afspejler sig i modulernes læringsudbytte. Undervisnings- og arbejdsformer understøtter det faglige indhold og de læringsmål, der er opstillet for det enkelte modul. Variation i arbejdsformer, praktiske øvelser på de praktiske uddannelsessteder og på uddannelsesinstitutionen samt brug af relevante medier medvirker til, at den studerende oplever perspektiv og sammenhæng mellem uddannelsens enkelte fag og fagområder og mellem den teoretiske og praktiske undervisning. Der anvendes undervisningsformer og -metoder, der søger at fremme innovative kompetencer og selvstændighed i læringsprocessen. Variation i undervisnings- og arbejdsformer imødekommer forskelle i den enkelte studerendes læringsprofil Den teoretiske undervisning De læringsmæssige aktiviteter i den teoretiske undervisning tilrettelægges således, at undervisningens form understøtter det faglige indhold, der arbejdes med og de kompetencer den studerende skal udvikle. Undervisnings- og arbejdsformerne omfatter en bred vifte af aktiviteter, som kan variere mellem: Forelæsninger, foredrag, workshops og temadage. Holdbaseret undervisning, som kan rumme: studenteroplæg, teoretiske øvelser og opgaver, praktiske øvelser, dialogbaseret undervisning, problembaseret undervisning, casebaseret undervisning, samt projektorganiseret undervisning med variation i fremstilling og formidling af arbejdets resultat og produkt. Vejledning, som foregår i forbindelse med individuelle og fælles arbejdsopgaver herunder i tilknytning til projektarbejde. Brug af forskellige former for computermedieret og virtuel læring. Læsegrupper og studiekredse Den praktiske undervisning En del af uddannelsen foregår på praktiksteder, der har relation til det danske og internationale beredskab. Læring på praktikstedet foregår i form af deltagelse i praktiktstedets arbejdsområder og projekter, supervision fra aktører på praktikstedet samt opgaver, der stilles af praktikstedet og af uddannelsesinstitutionen. Side 9

10 De læringsforløb de studerende skal igennem i forbindelse med praktikken tilrettelægges i samarbejde med uddannelsesinstitutionen for derigennem at sikre, at den studerende kommer gennem modulernes læringsmål Informationsteknologi (IT) Gennem uddannelsen arbejdes der med IT, dels som redskab til læring, dels som genstand for læring. Som redskab i undervisningen medvirker integrering af IT til at opbygge studierelevante kompetencer, der kan udvide den studerendes muligheder for aktivt at deltage, kommunikere, videndele og samarbejde i forskellige uddannelsesmæssige sammenhænge Faglig vejledning Formålet med faglig vejledning er at tage hensyn til forskellige studerendes faglige forudsætninger og behov, således at uddannelsen kan tilrettelægges med varierede undervisningsformer, der tilgodeser den studerendes læringsstil og motivation samt støtter gennemførelse af uddannelsen. Den faglige vejledning kan støtte den enkelte studerende og differentierede studentergrupper gennem eksempelvis strukturerede samtaler i forhold til modul, fag, metode, praktisk og teoretisk undervisning, individuel studieplan, kontaktlærerfunktion m.m Studievejledning Studievejledning skal støtte den studerende i uddannelsesforløbet fra valg af uddannelse til gennemførelse af studiet og forudsætter aktiv henvendelse fra både studievejleder, faglig vejleder og studerende. Hensigten med studievejledning er at hjælpe den studerende til at skabe gennemsigtighed i studiet og øge muligheden for at træffe begrundede valg i forhold til egen læring og trivsel. Studievejledning har endvidere fokus på at hjælpe den studerende i forbindelse med: studiestart og uddannelsens første moduler, sammenhæng mellem praktisk og teoretisk undervisning samt læring i forskellige kontekster, studie- og arbejdsvaner, planlægning af tid, overblik og optimal udnyttelse af tiden. Formålet med studievejledning er: at give saglig information og vejledning, således at den studerende selvstændigt kan foretage kvalificerede valg i faglige og studierelaterede forhold. at informere og vejlede om optagelse, studiestart, gennemførelse af studiet og karriereplanlægning. Vejledningen tilrettelægges af uddannelsesinstitutionen som individuel og kollektiv vejledning, der gensidigt støtter og supplerer hinanden. Vejledningsindsatsen er rettet mod studieteknik, studieredskaber, studie- og arbejdsvaner samt studiemiljø med henblik på at øge den studerendes bevidsthed om læring, studiekrav og gennemførelse. Herunder indgår at hjælpe den studerende til at lære at studere i såvel teoretiske som praktiske læringsrum. Det vil sige at planlægge egen tid, vælge læringsmetoder og undervisningsformer samt udvikle læringsstil og etablere studiegrupper. Studievejledere og studerende gør aktivt og systematisk brug af erfaringer og evalueringer/selvevalueringer med henblik på at øge muligheden for læring og kvalitetsudvikling i såvel teoretisk som praktisk undervisning. Karriereplanlægning er rettet mod tilrettelæggelse af lærings- og uddannelsesforløb, information og vejledning om jobsøgning, efter- og videreuddannelsesmuligheder, studieskift og internationalt udvekslingsophold. Side 10

11 5. Samarbejde mellem uddannelsesinstitution og praktiksteder Uddannelsesinstitutionen og praktikstederne samarbejder om rammer og vilkår for den studerendes læring og sammenhæng mellem teoretisk og praktisk uddannelse i overensstemmelse med den viden og de færdigheder og kompetencer, den studerende skal opnå i uddannelsen. Der indgås aftaler om: antallet af praktikpladser opnåelse af målsætningerne for den læring, der foregår på praktikstedet samarbejde mellem den studerende, praktikvejlederen og uddannelsesinstitutionen, procedurer for evaluering og kvalitetssikring af den læring, der er fundet sted i praktikforløbet Samarbejdet er formaliseret på tre niveauer: mellem ledelsen af uddannelsesinstitutionen og ledelsen på praktikstederne med henblik på at drøfte, evaluere og videreudvikle uddannelsens indhold samt de indgåede aftaler mellem uddannelsesinstitutionen og praktikstederne. I dette samarbejde indgår ligeledes en løbende proces med evaluering og kvalitetsudvikling af undervisningen. mellem undervisere på uddannelsesinstitutionen og praktikvejledere fra praktikstedet med henblik på, at nyeste viden om centrale tendenser i profession, forskning og pædagogik inddrages i den teoretiske og i den praktiske undervisning og i udviklingsprojekter. mellem den studerende, praktiskvejlederen og undervisere fra uddannelsesinstitutionen med henblik på den enkelte studerendes praktikforløb og bedømmelse i form af udarbejdelse af den individuelle studieplan. 6. Kriterier for godkendelse af praktiksteder Et praktiksted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for beredskabsområdet eller et tilsvarende område med et beredskabsfagligt arbejdsfelt, som af uddannelsesinstitutionen er godkendt til at have ansvar for praktikundervisning af studerende inden for beredskab. Praktikstedets ledelse er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår for den læring, der foregår i praktikperioden. I vurderingen af, om et praktiksted kan godkendes, indgår følgende: at der er tilknyttet praktikvejledere, der er beredskabsprofessionelle at praktikstedet vil kunne hjælpe de studerende til at kunne opfylde de læringsmål, der er gældende for det pågældende modul at der på praktikstedet er afsat ressourcer til vejledning og til at hjælpe den studerende til at opnå relevante læringsmål Grundlaget for godkendelse af praktikstederne er en kontrakt, der udarbejdes i fællesskab mellem uddannelsesinstitutionen og praktikstedet på baggrund af et oplæg, som er lavet af uddannelsesinstitutionen. Godkendelse af et praktiksted gælder for tre år med en gensidig opsigelsesfrist på et år. Godkendelsen er skriftlig. Hvis der i godkendelsesperioden sker ændringer, som får væsentlige konsekvenser for den studerendes læring i praktikforløbet og modtagelsen af nye studerende, skal praktikstedet orientere uddannelsesinstitutionen herom. Side 11

12 7. Undervisningsplaner Undervisningen og bedømmelsen inden for et modul tilrettelægges på grundlag af studieordningens modulbeskrivelser og en generel undervisningsplan, der beskriver undervisningsforløbet på uddannelsesinstitutionen henholdsvis det konkrete praktiksted. Undervisningsplanen indeholder information om tidspunkter for undervisning og vejledning, undervisningens indhold og form, studieaktiviteter, herunder aflevering af og tilbagemelding på opgaver o. lign., samt tidspunkter for evaluering og bedømmelse. 8. Internationale uddannelsesmuligheder Formålet med internationale uddannelsesmuligheder i uddannelsen er at uddanne de studerende til at agere professionelt inden for Katastrofe- og Risikomanagerens/Beredskabsteknikerens virksomhedsområde i en globaliseret verden. Uddannelsen sigter derfor imod, at de studerende opnår faglig viden på internationalt plan samt interkulturelle og internationale kompetencer, der indebærer viden om og respekt for andre kulturer samt evne til at reflektere over egne kulturelle værdier og til at forstå, hvordan disse kan influere på den beredskabsfaglige praksis. Internationaliseringen indgår i den daglige undervisning på tværs af uddannelser inden for beredskabet nationalt eller på en uddannelsesinstitution i udlandet, som er godkendt af uddannelsesinstitutionen. Den studerende har mulighed for at tage dele af den teoretiske og praktiske uddannelse i udlandet. Uddannelsesinstitutionen kan, hvis betingelserne herfor er til stede, give tilsagn om forhåndsmerit. Uddannelsesinstitutionen indgår aftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner om udveksling af studerende. Aftalerne, ansøgningsprocedure, godkendelse samt økonomiske støttemuligheder er beskrevet på uddannelsesinstitutionens hjemmeside. 9. Prøver og bedømmelser 1 Der foretages udprøvning af modulerne enkeltvis eller flere moduler sammen. Bedømmelsen kan være en ekstern eller en intern prøve. Eksterne prøver bedømmes af eksaminatorer og censorer, hvor censorer er beskikket af Undervisningsministeriet. Interne prøver bedømmes af mindst en eksaminator fra uddannelsesinstitutionen. Uddannelsesinstitutionen kan fastsætte regler om prøveforudsætninger i de enkelte moduler, der alene finder anvendelse på den pågældende institution. Ved prøveforudsætninger forstås, at fx aflevering af opgaver og projekter mv. samt opfyldelse af evt. deltagelsespligt i den teoretiske og i den praktiske undervisning er en forudsætning for deltagelse i en prøve. Prøveforudsætningerne er nærmere bestemt i beskrivelsen af de enkelte moduler (tillæg til studieordningen) I de praktiske prøver er det desuden en forudsætning, at den studerende har udvist den studieaktivitet, der er beskrevet i den studerendes individuelle praktikstudieplan. 1 Jf. den til enhver tid gældende eksamensbekendtgørelse for professionsbacheloruddannelser. Side 12

13 9.1. Oversigt over bedømmelser i uddannelsen I uddannelsen bedømmes 210 ECTS-point i henhold til nedenstående oversigt. Modul Intern Ekstern 1 X 2 X 3 X 4 X 5 X 6 X 7 X 8 X 9 X 10 X 11 X 12 X 13 X 14 X 9.2. Retningslinjer for bedømmelser Den studerende kan indstille sig til den samme prøve tre gange. Beståede prøver kan ikke tages om. Begyndelse på et modul er samtidig tilmelding til de tilhørende prøver. Ved tilmelding bruges en prøvegang. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage i prøven på grund af dokumenteret sygdom og barsel. Den studerende skal inden udgangen af det andet studieår efter studiestart have bestået den eller de prøver, der ligger i studiets første år, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. De eksterne og interne prøver, der ligger i studiets tre første år, skal være bestået, før den studerende kan afslutte bachelorprojektet Særlige prøvevilkår Studerende, der opfylder betingelserne herfor, kan tilbydes særlige prøvevilkår efter lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser. Side 13

14 10. Almindelige bestemmelser Deltagelsespligt Den studerende deltager i de planlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod modulets tema og centrale fagområder med henblik på at opnå det for modulet beskrevne læringsudbytte. Det fremgår af undervisningsplanen i hvilke moduler, der er deltagelsespligt i den teoretiske undervisning. Det fremgår ligeledes af undervisningsplanen, hvilke krav der stilles til dokumentation af deltagelsespligt i den teoretiske undervisning. Den studerendes deltagelsespligt i praktikundervisningsperioderne har et omfang på gennemsnitligt 30 timer om ugen. Praktikvejlederen på praktikstedet attesterer, at den studerende har opfyldt deltagelsespligten. Attestationen fra praktikstedet er en forudsætning for, at den studerende kan indstilles til prøve i det pågældende modul Fritagelse (Merit) Det er muligt at opnå fritagelse for dele af uddannelsen på baggrund af allerede opnåede kvalifikationer. Fritagelsen gives på baggrund af dokumenteret gennemført undervisning eller beskæftigelse, der står mål med den del af uddannelsen, der søges fritagelse for. Fritagelse sker på baggrund af uddannelsesinstitutionens vurdering af, hvorvidt tidligere gennemførte undervisningsforløb svarer til teoretiske dele af uddannelsen, samt hvorvidt kvalifikationer opnået gennem beskæftigelse svarer til de mål, der er fastsat for de praktikforløb, der indgår i uddannelsen. Vurderingen foretages på grundlag af dokumenteret gennemført undervisning og beskæftigelse. Dokumentation for gennemført undervisning vil være formelle prøve- og eksamensbeviser samt kursus- og uddannelsesbeviser. I relation til beskæftigelse vil dokumentation herfor almindeligvis være ansættelsesbeviser, udtalelser og lignende. Fritagelse gives som egentlig tidsmæssig afkortning af uddannelsen eller som fritagelse for dele af uddannelsen. Afgørelse om fritagelse træffes af uddannelsesinstitutionen Dispensation Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra studieordningens bestemmelser, såfremt der foreligger usædvanlige forhold, og i det omfang Undervisningsministeriets bekendtgørelser og vejledninger giver mulighed for det. Der henvises her særligt til eksamensbekendtgørelsens 4 stk.3, hvoraf det fremgår, at institutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen. Side 14

15 11. Moduler mål og indhold 11.1 Modul 1 Beredskabsfaglig praksis Tema Modulet er tilrettelagt som en bred introduktion til Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen og beredskabsprofessionen. Med udgangspunkt i de problemtyper og genstandsfelter, den beredskabsfaglige profession arbejder med præsenteres uddannelsen og den kommende professionsudøvelse. I modulet introduceres den studerende desuden til studieformer samt de krav, der stilles til den enkelte studerende. Læringsudbytte Ved modulets afslutning har den studerende: Førstehjælp Kompetence til at yde førstehjælp på højt niveau Teori, metode og analyse Viden om bestanddelene i en rapport, herunder progressionen fra beskrivende, analyserende og vurderende niveau. Færdigheder til på et grundlæggende niveau at arbejde problemorienteret med udgangspunkt i en afgrænset problemstilling, der inkluderer teori såvel som empiriske data På et grundlæggende niveau kompetencer til at forankre teori, metode og analyse i en rapport, der indeholder en praksisnær problemstilling Samfundssikkerhed, Sektoransvar og Beredskabsaktører Viden om samfundssikkerhed herunder centrale begreber, metoder og teorier Viden om den lovgivning som redningsberedskabet bygger sit virke på Viden om centrale aktører inden for beredskabsområdet. Færdigheder til at gennemføre risikoidentifikation og risikoanalyse på et grundlæggende niveau Kompetencer til at gennemføre risikoidentifikation, risikoanalyse herunder scenarieanalyse og kapacitetsanalyse i relation til dimensionering af redningsberedskabet Fordeling af fag ECTS-point Teoretisk undervisning Praktik undervisning I alt 12 ECTS 3 ECTS Afprøvning og bedømmelse Modul 1 afsluttes med en intern prøve. Den studerendes læringsudbytte bedømmes efter 7-trins-skalaen. For at bestå skal den studerende mindst opnå karakteren 02. Forudsætningerne for deltagelse i prøven (prøveforudsætningerne) - fx aflevering af opgaver og projekter mv. samt opfyldelse af evt. deltagelsespligt i den teoretiske og i den praktiske undervisning - fremgår af tillægget til studieordningen (modulbeskrivelsen) Side 15

16 11.2 Modul 2 Bygningskendskab - konstruktion og praktisk byggesagsbehandling Tema Modulet er tilrettelagt som en introduktion til bygninger, herunder materialer og konstruktioners funktion og virkemåde i forhold til trusler, belastninger, stabilitet og sammenstyrtningsformer. Fysisk planlægning vil blive inddraget som en faktor af betydning for forebyggelse. Der arbejdes med brandsikring af bygninger, herunder brandkrav og lovgrundlag. Udgangspunktet for undervisningen vil være traditionelt dansk byggeri suppleret med kendskab til byggeri og konstruktionsmæssige forhold i en international kontekst. Læringsudbytte Viden om gældende lovgivning og normer inden for byggeri og konstruktion i relation til brandtekniske forhold. Viden om brandtekniske installationer Viden om den brandtekniske byggesagsbehandling i kommunerne Viden om bygningsmaterialer herunder statik og påvirkning under brand Færdigheder til at varetage sikkerhedsgennemgang af bygninger Færdigheder i at kunne anvende byggereglementet, eksempelsamling samt driftsmæssige foreskrifter i relation til brandtekniske forhold Kompetence til at vurdere forhold der vedrører sikring og sikkerhed af bygninger. Fordeling af ECTS-point Teoretisk undervisning Praktik undervisning I alt 10 ECTS 5 ECTS Afprøvning og bedømmelse Modul 2 afsluttes med en intern prøve. Den studerendes læringsudbytte bedømmes efter 7-trins-skalaen. For at bestå skal den studerende mindst opnå karakteren 02. Forudsætningerne for deltagelse i prøven (prøveforudsætningerne) - fx aflevering af opgaver og projekter mv. samt opfyldelse af evt. deltagelsespligt i den teoretiske og i den praktiske undervisning - fremgår af tillægget til studieordningen (modulbeskrivelsen) Side 16

17 11.3 Modul 3 Kemisk, Biologisk, Radiologisk, Nukleart & Eksplosivt beredskab Tema Modulet giver de studerende viden om kemiske, biologiske samt radiologiske og nukleare stoffers opbygning og virkning. Den opnåede viden sættes i relation til hændelser nationalt og internationalt, hvor uheld med farlige stoffer har været til fare for mennesker, dyr og miljøet. Læringsudbytte Ved modulets afslutning har den studerende: Viden om CBRNE-ekspertberedskabernes koordinerende og rådgivende rolle ved CBRNEhændelser Viden om sikkerhedsforanstaltninger og personligt beskyttelsesudstyr Viden om kemisk, biologisk og fysisk fagteori som grundlag for forståelse af beredskaberne ved CBRNE-hændelser Viden om kemiske stoffer og produkter samt biologiske, radiologiske og nukleare materialer der forekommer ved uheld og katastrofer Viden om beskyttelse af personer og miljø samt indsats i forbindelse med uheld med farlige kemiske stoffer og produkter samt biologisk, radiologisk og nukleart materiale Viden om tiltag i forbindelse med uheld med farlige stoffer over for forurening med biologisk, radiologisk og nukleart materiale Viden om naturvidenskabelig arbejdsmetode Færdighed til under vejledning at søge og anvende relevant viden i relation til indsats over for forurening med kemiske stoffer og produkter samt biologisk, radiologisk og nukleart materiale Færdigheder i at søge og bearbejde informationer, som er relevante for indsats ved forurening med kemiske stoffer og produkter samt biologisk og radiofysisk materiale. Kompetence til at tage medansvar for egen læring samt vurdere egen uddannelsesindsats og eget udbytte Fordeling af ECTS-point Teoretisk undervisning Praktik undervisning I alt 0 ECTS Afprøvning og bedømmelse Modul 3 afsluttes med en intern prøve. Den studerendes læringsudbytte bedømmes efter 7-trins-skalaen. For at bestå skal den studerende mindst opnå karakteren 02. Forudsætningerne for deltagelse i prøven (prøveforudsætningerne) - fx aflevering af opgaver og projekter mv. samt opfyldelse af evt. deltagelsespligt i den teoretiske og i den praktiske undervisning - fremgår af tillægget til studieordningen (modulbeskrivelsen) Side 17

18 11.4 Modul 4 Organisation og ledelse Tema Omdrejningspunktet i modulet er beredskabets organisation og ledelse. De studerende vil i løbet af modulet arbejde indgående med ledelse, motivation, kommunikation, kultur etc. Den viden, de studerende tilegner sig, bliver operationaliseret ude i praktikken i et beredskab eller i en afdeling af en privat virksomhed eller organisation, der arbejder med beredskab, hvorved de studerende kombinerer empiriske undersøgelser med litteraturer forankret i ledelses- og organisationsteorien. Læringsudbytte Viden om forskellige organisationsformer, organisationsdesign, arbejdsdeling og koordinering Viden om forskellige motivationsteorier herunder såvel behovsteorier som procesteorier Viden om forskellige kommunikationsteorier og forskellige typer af kommunikation Viden om organisationskultur, herunder faktorer som påvirker kulturen, samt hvordan disse påvirker organisationens fortælling og identitet. Viden om forskellige ledelses- og samarbejdsteorier herunder den systemiske og konstruktivistiske leder. Have viden om hvordan organisatoriske fortællinger og fortolkninger tilfører ledelsen, medarbejderne og organisationen betydning og identitet indadtil i organisationen og udadtil i forhold til omverdenen. Færdigheder til at kunne benytte teori i relation til at analysere rammer og identificere mulighederne for ledelsesrummet i en beredskabsorganisation Færdigheder til at kunne vurdere fordele og ulemper ved forskellige initiativer til motivation af medarbejdere i en beredskabsorganisation Færdigheder til at kunne gennemføre en grundlæggende kulturanalyse Færdigheder til at kunne analysere beredskabsorganisationens forskellige former for kommunikation Have kompetence til at vurdere beredskabsprofessionens organisation og ledelse samt operative praksis Have kompetence til at vurdere egen læring i relation til beredskabsprofessionens organisation og ledelse. Fordeling af ECTS-point Teoretisk undervisning Praktik undervisning I alt 3 ECTS 12 ECTS Afprøvning og bedømmelse Modul 4 afsluttes med en ekstern prøve. Den studerendes læringsudbytte bedømmes efter 7-trins-skalaen. For at bestå skal den studerende mindst opnå karakteren 02. Forudsætningerne for deltagelse i prøven (prøveforudsætningerne) - fx aflevering af opgaver og projekter mv. samt opfyldelse af evt. deltagelsespligt i den teoretiske og i den praktiske undervisning - fremgår af tillægget til studieordningen (modulbeskrivelsen) Side 18

19 11.5 Modul 5 International Praksis og Samarbejde Tema I dette modul opnår de studerende viden og færdigheder til at kunne agere i en international beredskabsrelateret kontekst. Udgangspunktet for temaer i undervisning vil være Katastrofe Beredskab, Nødhjælp og Genopbygning. Modulet lægger således op til den senere internationalt orienterede praktik, der gennemføres i Modul 6, International Indsats og Udvikling. Læringsudbytte Viden om typer af natur- eller menneskeskabte katastrofer, herunder oversvømmelser, tsunami, jordskælv, epidemier, konflikter, krig, etc. Viden om humanitære principper og rettigheder - inklusiv kønsaspektet - og introduktion til Sphere håndbogen. Viden om de centrale humanitære aktører, herunder nationale myndigheder, FN systemet, Røde Kors bevægelsen, NGOer, Beredskabsstyrelsen, etc. deres opbygning, indsatsområde og mandater. Viden om koordination mellem lokale og nationale myndigheder og internationale aktører i nødhjælpssituationer. Viden om operativ praksis og faser med fokus på FN s operative funktioner og Beredskabsstyrelsen i humanitære indsatsområder. Viden om logistiske arbejdsmetoder og centrale aktører ved levering af akut nødhjælp Viden om camp management, herunder centrale forhold med fokus på vand, sanitet og hygiejne, husly, beskyttelse, og sikkerhed. Viden om genopbygning med fokus på hvordan "hændelser" influerer på et samfund på mikro - messo - og makroniveau Viden om behovs- og risikoanalyser i relation til design og implementering af internationale humanitære projekter og indsatser Viden om katastrofe- og krisepsykologi herunder post traumatisk stress syndrom (PTSD) i forhold til de hyppigste reaktionsmønstre samt grundig introduktion til aktiv kollegastøtte og personsikkerhed. Færdigheder til at anvende Sphere håndbogen i forhold til de humanitære principper og rettigheder. Færdighed til at deltage i udarbejdelsen af behovs- og risikoanalyser i relation til design og implementering af internationale humanitære projekter og indsatser. Færdighed til at kunne udøve aktiv kollegastøtte og udarbejde sårbarhedsanalyse for egen person. Fordeling af ECTS-point Teoretisk undervisning Praktik undervisning I alt 0 ECTS Afprøvning og bedømmelse Modul 5 afsluttes med en ekstern prøve. Den studerendes læringsudbytte bedømmes efter 7-trins-skalaen. For at bestå, skal den studerende mindst opnå karakteren 02. Forudsætningerne for deltagelse i prøven (prøveforudsætningerne) - fx aflevering af opgaver og projekter mv. samt opfyldelse af evt. deltagelsespligt i den teoretiske og i den praktiske undervisning - fremgår af tillægget til studieordningen (modulbeskrivelsen) Side 19

20 11.6 Modul 6 International Indsats og udvikling Tema Formålet med modulet er at give de studerende et grundlæggende kendskab til de strukturer og processer, som humanitære aktører i en international kontekst er underlagt. Fokus i modulet er rettet mod de administrative og forebyggende opgaver, som den enkelte Katastrofe- og Risikomanager kan varetage i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af internationale projekter. Modul 6. International Indsats og Udvikling har til formål at understøtte og operationalisere læringsmålene fra Modul 5. Praktikopholdet på Modul 6 kan gennemføres hos nationale - såvel som internationale praktikaftagere. Sideløbende med praktikken skal de studerende opfylde en række individuelle læringsmål, der alle relaterer sig til indsats og udvikling. Læringsudbytte Viden om praktikstedets organisationsopbygning, kampagnevirksomhed og funding. Viden om operative problemstillinger og barrierer i forhold til koordinationen med lokale myndigheder og statslige institutioner Viden om anvendelsen af Logical Framework Approach (LFA) eller lignende som ledelsesværktøj hovedsagelig i udformningen, monitoreringen og evalueringen af internationale nødhjælps- og udviklingsprojekter Viden om koordinationen med lokale og nationale myndigheder - herunder inddragelse af civilsamfund og statslige institutioner Viden om forskellige perspektiver af interkulturel ledelse/samarbejde Viden om de forskellige risikoforhold og diverse sikkerhedshensyn, der bør overvejes /efterleves ved arbejdet i internationale katastrofeområder Viden om udarbejdelse af individuelle læringsmål Færdigheder til at kunne foretage risikovurdering af en international indsats Færdigheder til at kunne udarbejde og evaluere på egne læringsmål og kompetenceudvikling Færdigheder til at indgå i en organisation i forhold til interkulturelt samarbejde Fordeling af ECTS-point Teoretisk undervisning Praktik undervisning I alt 3 ECTS 12 ECTS Afprøvning og bedømmelse Modul 6 afsluttes med en intern prøve. Den studerendes læringsudbytte bedømmes efter 7-trins-skalaen. For at bestå, skal den studerende mindst opnå karakteren 02. Forudsætningerne for deltagelse i prøven (prøveforudsætningerne) - fx aflevering af opgaver og projekter mv. samt opfyldelse af evt. deltagelsespligt i den teoretiske og i den praktiske undervisning - fremgår af tillægget til studieordningen (modulbeskrivelsen) Side 20

21 11.7 Modul 7 Modul 7 består af en valgdel (dvs. en del hvor der kan vælges mellem forskellige temaer/valgmoduler) på 10 ECTS og en obligatorisk del på 5 ECTS Tema Valgdelen på 10 ECTS tilrettelægges, så de udbudte temaer/valgmoduler afspejler aktuelle tendenser i den beredskabsfaglige profession og tilgodeser muligheder for faglig fordybelse. Modulet kan indeholde uddybning af temaer, der i forvejen indgår i uddannelsen eller være supplerende i forhold hertil. Den obligatoriske del på 5 ECTS har til formål at de studerende inden for udvalgte områder - tilegner sig grundlæggende færdigheder i akademisk fremgangsmåde set i forhold til udarbejdelse af beredskabsfaglige undersøgelser. Læringsudbytte valgdel (10 ECTS) Ved modulets afslutning har den studerende: Viden om og forståelse af udvalgte beredskabsfaglige problemstillinger Færdigheder i at planlægge og udføre og/eller begrunde og formidle udvalgte specialområder Færdigheder i at udvælge, diskutere og anvende videnskabelige tekster og forskningsresultater i relation til en beredskabsfaglig problemstilling Kompetence til at formidle en beredskabsfaglig problemstilling. Læringsudbytte obligatorisk del (5 ECTS) Færdigheder til under vejledning og på grundlæggende niveau at vælge undersøgelsestype og metodisk fremgangsmåde - sidstnævnte ud fra et videnskabsteoretisk udgangspunkt. Færdigheder til under vejledning på et grundlæggende niveau at fremstille kvantitativ empiri ved hjælp af simple spørgeskemaundersøgelser. Færdigheder til under vejledning på et grundlæggende niveau at fremstille simple deskriptive analyser af kvantitativ empiri, eksempelvis ved hjælp af krydstabuleringer, figurer og diagrammer mv. Færdigheder til under vejledning på et grundlæggende niveau at indsamle kvalitativ empiri eksempelvis ved hjælpe af interview, observation, empiriske artikler mv. Fordeling af ECTS-point Teoretisk undervisning Praktik undervisning I alt 0 ECTS Afprøvning og bedømmelse Modul 7 s valgdel afsluttes med en intern prøve. Den studerendes læringsudbytte bedømmes efter 7-trinsskalaen. For at bestå, skal den studerende mindst opnå karakteren 02. Forudsætningerne for deltagelse i prøven (prøveforudsætningerne) - fx aflevering af opgaver og projekter mv. samt opfyldelse af evt. deltagelsespligt i den teoretiske og i den praktiske undervisning - fremgår af tillægget til studieordningen (modulbeskrivelsen) Side 21

22 Modul 7 s obligatoriske indeholder en række øvelser som skal afleveres og bestås, for at kunne komme til eksamen på modul Modul 8A Beredskabsfaglig Formidling og Metode (Professionsbachelormodul) Tema I modulet får den studerende mulighed for at orientere sig i teorier om og metoder til evaluering og kvalitetssikring af professionsområdet. Der arbejdes med forståelse af sammenhæng mellem problemstilling, metode og udfaldet af en undersøgelse. Modulet har fokus på enkle undersøgelsesdesign med tilsvarende dataindsamling, bearbejdning og præsentation. Modulet bidrager til, at den studerende udvikler evne til at bearbejde og formidle en problemstilling på et teoretisk og metodisk funderet grundlag. Læringsudbytte Ved modulets afslutning har den studerende: Viden om evaluering, videndeling og implementering, der sætter den studerende i stand til at udvælge og anvende forskellige metoder og teknikker i en beredskabsfaglig sammenhæng på et videregående niveau Viden om evalueringsteori, designteori herunder brugen af kvantitative og kvalitative undersøgelser Viden om udvalgte evalueringer fra den beredskabsfaglige profession Viden om implementeringsteori og metoder, som sætter den studerende i stand til at opstille forslag til implementering af opfølgende tiltag inden for det forebyggende og afhjælpende arbejde Færdigheder i at planlægge og gennemføre kvantitative og kvalitative undersøgelser i forbindelse med evaluering af initiativer i den beredskabsfaglige profession Færdigheder i at opsøge og vurdere ny viden i relation til det beredskabsfaglige område Kompetence til på et teoretisk og metodisk grundlag at bearbejde og formidle en praksisnær problemstilling og opstille løsningsmuligheder herfor Fordeling af ECTS-point Teoretisk undervisning Praktik undervisning I alt 12 ECTS 3 ECTS Afprøvning og bedømmelse Modul 8A afsluttes med en ekstern prøve. Den studerendes læringsudbytte bedømmes efter 7-trinsskalaen. For at bestå skal den studerende mindst opnå karakteren 02. Forudsætningerne for deltagelse i prøven (prøveforudsætningerne) - fx aflevering af opgaver og projekter mv. samt opfyldelse af evt. deltagelsespligt i den teoretiske og i den praktiske undervisning - fremgår af tillægget til studieordningen (modulbeskrivelsen) Side 22