Hospitalsledelsen er ansvarlig for hensigtsmæssig planlægning og organisering af hospitalernes samlede virksomhed.

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Opvågningsafsnit O25 og Dagkirurgisk afsnit Afsnittet har en afdelingssygeplejerske, der har ansvar for O25, som er døgnåben, samt et dagkirurgisk 5 døgns opvågningsafsnit. Desuden har afdelingssygeplejersken ansvar for et opvågningsafsnit hos tandlægen, beliggende ved siden af patienthotellet i Viborg. Afdelingssygeplejersken er ansvarlig overfor afdelingsledelsen. Afsnit 025 og O05 er en del af anæstesi- og operationsafdelingen beliggende på regionshospitalet i Viborg, som er en del af. Anæstesiologisk- og operationsafdelingen: Afdelingen ledes af en ledende overlæge og en oversygeplejerske. Afdelingsledelsen har i fællesskab ansvaret for den overordnede ledelse af afdelingens patientbehandling, patientpleje og drift indenfor de rammer, der er fastlagt af hospitalsledelsen. : Hospitalet ledes af en hospitalsledelse bestående af chefsygeplejerske, cheflæge og hospitalsdirektør. Hospitalsledelsen forestår i fællesskab den overordnede ledelse af patientplejen, patientbehandlingen og hospitalsdriften. Hospitalsledelsen er ansvarlig for hensigtsmæssig planlægning og organisering af hospitalernes samlede virksomhed. Se s hjemmeside, under afdelinger vælg Anæstesiologisk- og operationsafdelingen. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle På opvågningsafsnittene, er de faste personalegrupper: sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og portører. Afsnittet har medansvar for uddannelse af sygeplejestuderende, redder elever og nye læger. Andre grupper, der dagligt færdes i afsnittet er anæstesilæger og -sygeplejersker, sekretærer og bioanalytikere. Patienter på opvågningsafsnit O25 har altid en stamafdeling, som er et sengeafsnit med et speciale, f.eks. organkirurgisk afdeling. Patienter på Dagkirurgisk afsnit udskrives fra afsnittet direkte til hjemmet. Der er tæt samarbejde med specialets/stamafdelingens læger og plejepersonale, sekretærer, portører, servicepersonale, bioanalytikere, herunder klinisk immunologisk afdeling og billeddiagnostisk afdeling. Plejeformen er tildelt patientpleje med fokus på korttidskontakt. Afsnittet arbejder sammen med alle hospitalets specialer. Afdelingens koordinator (en af afdelingssygeplejerskerne enten på I 25 eller O 25)er i afsnittet om morgenen for at danne sig et overblik over antallet af patienter i afsnittet. Koordinatoren kan således planlægge, hvor akutte patienter kan modtages. Anæstesi forvagten (en læge) kommer om morgenen og udskriver de patienter, der har Januar 2014 Side 1 af 11

2 overnattet på O25, og som er klar til overflytning til stamafdelingen. Hos evt. øvrige patienter bliver der gået stuegang, hvor sygeplejersken, der har fået patienten tildelt, deltager. Stamafdelings læger kommer og tilser de patienter, der har overnattet. I tilfælde af komplikationer efter operation kan kirurgen tilkaldes. Der er et tæt samarbejde med stamafdelingerne. Når patienten er klar til at blive flyttet fra opvågnings afdeling, ringer sygeplejersken til stamafdelingen og giver rapport til sygeplejersken. I nogle tilfælde følger sygeplejersken patienten op på stamafdelingen og giver rapport om forløbet. Anæstesipersonalet er der ligeledes et tæt samarbejde med. Når patienten kommer fra operationen, er det en anæstesisygeplejerske eller læge, der følger patienten for at give besked om operationen og den videre behandling/pleje. Bioanalytikerne kommer ved behov i løbet af dagen. Blodprøverne bestilles elektronisk. Klinisk immunologisk afdeling leverer blod og blodprodukter, og dette bestilles telefonisk. Billeddiagnostisk afdeling kommer i afsnittet og tager røntgenbilleder når der er behov. I nogle tilfælde kan patienten følges til undersøgelser i billeddiagnostisk afdeling. Undersøgelserne bestilles elektronisk. Intensiv- operation - opvågnings / afsnittet har tilknyttet en portør, som deltager i forflytninger af patienterne, og desuden sørger for at bestille steril- og depotvarer. Portøren kontaktes via personsøger. Patientkategorier/borgerkategorier På O25 modtages akutte og elektive patienter hele døgnet rundt med behov for tæt observation i de første timer efter operation, samt patienter, der har behov for ekstra observation, pleje og behandling i anden sammenhæng. På O25 modtages ind imellem patienter med behov for intensiv terapi i lettere grad, således at der kan ydes respiratorbehandling indtil der er en plads ledig på afsnit I 25. På O25 modtages traumepatienter til observation, pleje og behandling i kortere eller længere perioder, indtil evt. overflytning til andet hospital eller indtil overflytning til stamafdeling. PÅ O25 modtages patienter til observation efter f.eks. forgiftninger. På O25 modtages patienter til klargøring før operation, hvor det er nødvendigt med ekstra observation og f.eks. blodtransfusion, samt til anlæggelse af diverse katetre. På Dagkirurgisk afsnit modtages patienter i et accelereret patient forløb. På Dagkirurgisk afsnit modtages patienten, vejledes og klargøres til operation. Modtages fra operation til postoperativ observation / sygepleje samt vejledning til udskrivelse til hjemmet. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger O25 modtager hovedsageligt patienter efter planlagte operationer og undersøgelser. Desuden modtages en del patienter akut. Januar 2014 Side 2 af 11

3 Dagkirurgisk afsnit modtager patienter fra hjemmet og forbereder dem til anæstesi, operation og udskrivelse. Kliniske problemstillinger er: Korttidssygepleje med fokus på observation og smertebehandling. Sygepleje til patienter i opvågningsfasen. Monitorering af patienter i opvågningsfasen Observation af patienten de første timer efter operation. Observation af dræn, sår og forbinding. Sygepleje til patienter med smerter og kvalme i opvågningsfasen. Postoperativ sygepleje til patienter efter operation indenfor alle hospitalet specialer: organkirurgi, karkirurgi, ortopædkirurgi, urologi, gynækologi, mammakirurgi, tandbehandling, medicinsk speciale og pædiatri. Observation og sygepleje til patienter med respiratoriske svigt. Observation og sygepleje til patienter med kredsløbsmæssige svigt. Sygepleje til patienter og pårørende i krise. Postoperativ sygepleje til børn og deres medfølgende forældre. Korttidssygepleje med fokus på kommunikation. Udskrivelse af patienten til stamafdeling eller hjemmet. Kortidssygepleje til patienter i accelereret patientforløb. I sygeplejen er der fokus på, at patienten opretholder/genvinder sin egenomsorgskapacitet. Præ og post- operativ information Typiske kliniske sygeplejeopgaver Modul 11 er rettet mod kompleks klinisk virksomhed relateret til patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme og mod samarbejde med den enkelte patient og grupper af patienter og dennes/deres netværk med fokus på sammenhængende patientforløb. Der er fokus på filosofiske, religiøse og etiske aspekter, samt sygdomslære og farmakologi relateret til den aktuelle sygepleje. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed. Der er primært fokus på at udføre og formidle sygepleje, men der indgår også elementer af at lede og udvikle sygepleje. Herunder er de sygeplejeopgaver den studerende skal arbejde med på afsnittet for at opnå viden, færdigheder og kompetencer i forhold til læringsudbyttet for modul 11: Patientperspektiv At inddrage, reflektere og handle i forhold til; Patientens livssituation, familiære og sociale forhold. Patientens forståelse af sin aktuelle situation. Patientens livsstil set i forhold til helbredstilstand. Sygeplejeperspektiv Identificere sygeplejebehov ud fra sygeplejeanamnese og indlæggelsesstatus. Virginia Hendersons behovstænkning lægges til grund for identifikationen. Selvstændigt kunne modtage patienter efter operation og kunne identificere patienternes behov for sygepleje. Januar 2014 Side 3 af 11

4 Selvstændigt kunne foretage dataindsamling Analysere og konkludere på konkrete sygeplejefaglige problemstillinger og drøfte mulige sammenhænge, årsager og konsekvenser knyttet til disse. Anvende sygeplejeprocessen. Være i stand til at se årsagssammenhænge i forbindelse med patientens sygeplejebehov. Opstille mål for og tilrettelægge sygeplejen ud fra planlagte mål. Modtage og yde postoperativ sygepleje til patienter efter planlagt og akut kirurgi. Vurdere og handle i forhold til patientens smerter ud fra gældende standarder for smertebehandling. Vurdere og handle i forhold til patientens kvalme ud fra gældende standard for kvalmebehandling. Tilrettelægge sygeplejen, koordinere ud fra faglighed og udføre sygeplejen ud fra anvendte retningslinjer. Planlægge og udføre opvågningssygepleje til 1-3 patienter Anvende kliniske retningslinjer, instrukser i E-dok og håndbøger i planlægningen af sygeplejen. Fagligt vurdere, prioritere og justere sygeplejeopgaver for at sikre et godt patientforløb for udvalgte patienter. Observere og reagere på ændringer i patientens tilstand. Prioritere egen sygepleje til udvalgte patienter Planlægge, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte patienter og/eller pårørende under hensyntagen til patientens ønsker, ressourcer eller risici. Anvende viden om det at være patient Inddrage patientens og de pårørendes erfaring og reaktion på anæstesi Anvende erhvervede kommunikationserfaringer Inddrage og yde omsorg for pårørende efter behov Anvende viden om og arbejde ansvarligt ud fra standarder og kliniske retningslinjer i relation til patientsikkerhed Kendskab til procedurer omkring indberetning af utilsigtede hændelser. Informere og vejlede patienten og dennes netværk om helbredsmæssige aspekter samt mestring af aktuelle eller kroniske heldbreds problemer. Informere og vejlede om handlemuligheder i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse af sygdom. Mundtlig og skriftlig formidle sygepleje. Give en fyldestgørende rapport Formidle sygeplejen skriftlig i dokumentationssystemerne Give rapport til stamafdelingen om nyopererede patienter, således at stamafdelingen kan fortsætte den planlagte pleje. Formidle oplysninger til og vejlede patienter og pårørende. Formidle information således patienten er velforberedt til udskrivelse. Anvende et tydeligt fagsprog Anvende fagsprog og medicinske termer i samarbejdet med kolleger og andre Januar 2014 Side 4 af 11

5 personalegrupper Dokumentere sygeplejeresultat i det anvendte dokumentationsredskab. Bruge observationsskemaet dokumentation af udført sygepleje. Anvende EPJ til dokumentation. Beherske udvalgte instrumentelle sygeplejehandlinger. Udføre personlig pleje hos sengeliggende patienter. Anvende infusions- og sprøjtepumper. Udføre forbindingsskift, herunder anvende sterilteknik. Udtage, analysere og vurdere arterieprøver. Betjene og aflæse overvågningsskærme. Anvende blærescanner. Anlægge engangskateter og kateter a' demeure. Assistere lægen ved anlæggelse af div. katetre. Administration og opsætning af i.v. væsker og blodprodukter Kendskab til den akupunktur, som gives i henhold til instruks for kvalmebehandling. Søge, vurdere og sortere viden med henblik på relevante sygeplejefaglige interventionsmuligheder. Herunder at inddrage relevante retningslinjer. Anvende kliniske retningslinjer, instrukser, håndbøger og E-dok. Udviser initiativ til at søge relevant viden, bl.a. Intranet, internettet og div. søgemaskiner. Kendskab til Den danske Kvalitetsmodel. Argumentere for sygeplejefaglige iagttagelser, handlinger og vurderinger ud fra faglige begreber. I samarbejds- og rapportsituationer I refleksion med vejleder og medstuderende Er ansvarsbevidst og har overblik over udvalgte patientforløb. Kender og overholder sit kompetenceområde. Er i stand til at uddelegere arbejdsopgaver til kolleger. Er i stand til at planlægge og udføre plejen, således at opgaverne bliver udført til patientens bedste, herunder prioritering af opgaverne. Samarbejde mono-og tvær- professionelt om kontinuitet i patientforløb internt og på tværs af afdelinger og sektorer. Udføre omsorg under hensyntagen til patientens medbestemmelse og autonomi. Medvirke til at bevare patientens autonomi i opvågningsfasen under hensyntagen til at patienten stadig kan være under påvirkning af narkosen. Kender og overholder tavshedspligten i forhold til nyopererede patienter. Forsøger at imødekomme patientens ønsker, hvis det er fagligt og praktisk muligt. Identificerer og reflekterer over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i sygeplejen. Anvender eportfolio til refleksion om oplevede dilemmaer. Er bevidst om, hvornår der sker magtanvendelse i sygeplejen. Inddrager sygeplejeetiske retningslinjer i sine overvejelser og argumentation Formidle viden under hensyntagen til patientens ret til medinddragelse. Er bevidst om at medinddrage patienten og de pårørende i plejen. Januar 2014 Side 5 af 11

6 Anvender et sprog, der er forståeligt for patienten og dennes pårørende. Er bevidst om forskellige kommunikationsteorier. Er bevidst om hvilke faktorer der spiller ind i forbindelse med information af nyopererede patienter. Anvender pædagogiske og didaktiske overvejelser i forbindelse med information og vejledning af patienter og evt. pårørende. Argumentere for vurdering og handling ud fra praksis, udviklings og forskningsbaseret viden. Avende nationale og lokale strategier. Handle moralsk ansvarlig under hensyntagen til den enkelte patient. Er bevidst om at udvise respekt for patienten og er bevidst om at tage hensyn til patienten integritet og blufærdighed. Deltager i etiske refleksioner og samtaler med det øvrige personale Handler ud fra afdelingens værdigrundlag Udføre sygepleje under hensyntagen til patientens religiøse overbevisning og/eller eksistentielle behov. Er bevidst om, at patienterne kan have specifikke religiøse behov og i videst mulig omfang tages hensyn til disse. Har viden om afsnittets mest almindelige somatiske sygdomme, og kan anvende denne viden i relation til udvalgte patienter Patientforløbene på opvågningsafsnittet er præget af, at forløbene er kortvarige og den største del har været under anæstesi. Der er dog fælles fokusområder for samtlige patienter: Har omfattende viden om respirationsanatomi/fysiologi og patofysiologi i forhold til patienter i opvågningsfasen. o Respirationsinsufficiens o KOL Har omfattende viden om hjertekredsløbsfysiologi/anatomi og patofysiologi. o Hjerteinsufficiens o Kredsløbssvigt o Væsketerapi og udskillelse af affaldsprodukter. Har omfattende viden om mavetarmsystemets anatomi/fysiologi og patofysiologi. o Faste o Kvalme/opkastning o Immob ilise ring o Observationer i forhold til patientens grundlidelse. Har omfattende viden om centralnervesystemet. o Smertebehandling; anatomi/fysiologi o Vurdering af bevidsthedsniveau. o Vurdering af patienten opvågningsfasen. Har viden om specifikke forhold i forbindelse med de enkelt operative indgreb. Planlægge, tilrettelægge og medvirke ved afsnittets mest almindelige diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer. F.eks. anlæggelse af arteriekanyle, centralvene- og dialysekateter, epiduralkateter, og diverse blokader. Anvende blærescanner og anlæggelse af blærekateter. Januar 2014 Side 6 af 11

7 Anvende afdelingens overvågningsudstyr og kunne observere og dokumentere ud fra dette. Beherske medicinadministration korrekt til udvalgte patienter Kendskab til medicinrummets opdeling, ACT-koden Har viden om anvendte lægemidlers: styrke, dosis, mængde, interaktion, virkning og bivirkning, halveringstid Korrekt effektuering af lægemiddelordination Patientidentifikation og dokumentation Lægemiddeldispensering Lægemiddeladministration pr. os. og af I.V. medicin, herunder observation af patienten. Beherske lægemiddelregning ved afsnittets anvendte præparater ved tildelte patienter. Anvender afdelingens procedurer for medicinberegning. Observere og vurdere medicinens virkning og bivirkning samt evt. interaktion og reagere på disse hos tildelte patienter. Anæstesimidler Analgetika Antidot Undervise den udvalgte patient/borger i dennes medicinhåndtering Overholder hygiejniske principper og sikkerhedsforanstaltninger. Håndhygiejne ved ophældning Sikre mod berøring / kontakt med medicin (allergi) Opbevaring Holdbarhed Kassation Søge information om lægemidler i Lægemiddelkataloget / Medicin.dk Typiske patientforløb/borgerforløb Indlæggelsesforløb på opvågningsafsnittet varierer fra få timer til et par dage, hvoraf den overvejende del er kort tid. Alle patienter har behov for overvågning i form af EKG, blodtryk og pulsoxymeter. Følgende patientforløb kan den sygeplejestuderende få mulighed for at deltage i: Postoperativ sygepleje i form af observation af blodtryk, puls, saturation og respirationsfrekvens, samt smerte- og kvalmebehandling, observation af sår, dræn, udskillelse og væskebalance. Postoperativ sygepleje tilknyttet de enkelte specialer, herunder lejring, specielle observationer og procedurer. Pleje og observation til patienter, der får anlagt epidural kateter og div. blokader, samt assistere lægen til anlæggelserne. Pleje og observation af traumepatienter; glascow coma score, pleje af patient i krise Januar 2014 Side 7 af 11

8 og kontakt til pårørende. Patienter med forlænget opvågning med behov for hjælp til personlig pleje, ernæring og lejring samt kontakt til pårørende. Akut sygepleje til patienter med komplikationer enten i relation til anæstesiforløbet eller i relation til operationen, herunder tæt samarbejde med læger og bestilling af diverse prøver. Sygepleje til patienter med respiratoriske problemstillinger. Cpap, iltbehandling og i enkelte tilfælde respiratorbehandling. Overflytning til stamafdeling efter opvågningen. Modtage patienten på Dagkirurgisk afsnit, informere/klargøre til operation. Information til og udskrivelse af den dagkirurgiske patient til hjemmet. Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, f.eks. VAS-score kvalme- og smerte score samt glascow coma score. EPJ (elektronisk patientjournal - til dokumentation af og information om sygeplejen og behandlingen) Sygeplejefagligt møde. Observationsskema til dokumentation. Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølg nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde ( Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient, mikroorganismer og miljø Sygeplejefaglig refleksion. Undervisning og vejledning kollegialt. Morgenundervisning. Tværfagligt samarbejde. Didaktisk metode, herunder vurdering af patienters/borgeres læringsbehov, forudsætninger og motivation samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På hospitalsenhed Midt arbejdes kontinuerligt med at udvikle patientforløbene såvel monosom tværfagligt. Der udarbejdes således løbende nye instrukser, som opdateres på e-dok. Til stadighed arbejdes der med dokumentation og den danske kvalitets model. Opvågningsafsnittet arbejder løbende med udvikling af sygeplejen. Udarbejdelse af instrukser for sygeplejen i e-doc Løbende implementering af kliniske retningslinjer. Certificering af apparatur og procedurer. Akkreditering Intern survey Januar 2014 Side 8 af 11

9 Fokus-uger med fokus på sygeplejefaglige emner. Morgen undervisning. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I afsnittet har vi et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet og deltage i afsnittets fælles opgaver og rutiner. Vi anerkender og tager hensyn til den studerendes læreproces og inddrager den studerendes faglige viden og undren i sygeplejefaglige drøftelser og i patientplejen. Klinisk undervisning foregår på alle tidspunkter af døgnet og ugen, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. Den kliniske periode kan være opdelt på O05 og O25. Klinisk vejleder planlægger og koordinerer den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Alle sygeplejersker og evt. social- og sundhedsassistenter kan indgå som daglig vejledere. På hospitalsenheden er der ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Se hospitalets hjemmeside, vælg uddannelse og find sygeplejerskeuddannelsen. Her findes bl.a. navne på de kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige. Den studerende modtager en velkomstmail senest 14 dage før modulet starter, som bl.a. indeholder navn på klinisk vejleder, mødetider og pensumliste. Fælles introduktion til modulet varetages af de uddannelsesansvarlige den første dag i forløbet og indeholder bl.a. introduktion til modulets læringsudbytte og orientering om praktiske forhold som uniformer og omklædningsrum. Introduktion til afsnittet varetages af klinisk vejleder eller daglig vejleder ifølge afsnittets introduktionsprogram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den foregår i autentiske patientsituationer i relation til patientforløb og tværfagligt samarbejde, evt. suppleret med fælles undervisning i færdighedscenter tilrettelagt af de uddannelsesansvarlige. Klinisk vejleder tilrettelægger vejledning og undervisning, der lever op til Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje for Region Midtjylland og samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutionen. Sidstnævnte i form af: Vejlednings- og evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i eportfolio. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte Januar 2014 Side 9 af 11

10 evalueringsskema Før-, under- og eftervejledning: Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder og den daglige vejleder. Planlagte og fastlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i form af seminar foregår forud for den fastlagte studieaktivitet og er med til at kvalificere den studerendes læreproces i forhold til den fastlagte studieaktivitet. Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2 i modulbeskrivelsen). Fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod en udvalgt klinisk metode. Den studerende: o vælger en patient med komplekse, akutte og/eller kroniske sygdomme (i samarbejde med klinisk vejleder) o arbejder med patientforløb (se værkstøjskassen i eportfolio) og en klinisk metode (Se Sygeplejemetoder ovenfor) Forventninger til den studerende Vi forventer, at den studerende: er studieaktiv jf Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser tager ansvar for egen uddannelse og læring har sat sig ind i modulbeskrivelsen og generel klinisk studieplan anvender og ajourfører e-portfolio, herunder uddannelsesmæssig præsentation, individuel klinisk studieplan og ugeplaner overholder aftaler og møder velforberedt til diverse vejledningssamtaler og studieaktiviteter deltager aktivt i sygeplejen udviser initiativ ved behov for vejledning er nysgerrig, opsøgende, kritisk, analyserende og reflekterende reflekterer mundtligt og skriftligt ift den udførte pleje læser litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted finder, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur repeterer relevant litteratur fra de foregående moduler Overholder tavshedspligten Deltager aktivt i sygeplejen og i arbejdsfællesskabet for at der ved opleve samarbejdets betydning for et afsnits trivsel og udvikling. Er bevidst om sine sygeplejefaglige ansvars- og kompetenceområder. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Har pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum 10 ECTS-point Har erfaring inden for det kliniske felt Har et indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Januar 2014 Side 10 af 11

11 Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage, møder og supervision med bl.a. uddannelsesansvarlige sygeplejersker Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på sider pr. ECTS-point, svarende til sider. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives fortløbende i eportfolio og færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan og følger op på samt ajourfører denne deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan har afviklet fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres fysiologiske tilstand har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio. Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se bilag 1). Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlig og klinisk vejleder O25/O05 Ledelsesansvarlig: Afdelingssygeplejerske Ann Bruun Herling Rev. Januar 2014 Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted januar 2014 Januar 2014 Side 11 af 11