din børnenes by miljøets by kulturens by de unges by erhvervslivets by uddannelsens by de ældres by de svages by

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "din børnenes by miljøets by kulturens by de unges by erhvervslivets by uddannelsens by de ældres by de svages by"

Transkript

1 børnenes by miljøets by kulturens by din de unges by erhvervslivets by uddannelsens by de ældres by de svages by by Kommunalpolitisk program Århus Radikale Vælgerforening

2 Kommunalpolitisk politik Dette program vil Radikale Venstre arbejde for at gennemføre i byrådsperioden BØRNENE ER VORES FREMTID Det er vores fornemste pligt, at give børn de bedst mulige vilkår i livet. Derfor skal vi forbedre forholdene for institutioner, skoler, fritidstilbud og det sociale område. Der er brug for glæde, udvikling og kreativitet, så børn udvikler selvtillid, gåpåmod og udsyn, der bedst sker i en tryg og velfungerende hverdag for børn og forældre. Børnene skal have den bedste pasning, uddannelse, støtte og udvikling uanset deres kulturelle eller sociale baggrund. Derfor er det vigtigt, at pædagoger, lærer og alle, der har med børn at gøre, er fagligt rustet til tidens udfordringer, og at alle i fællesskab kæmper for mindre bureaukrati og mere tillid til borgere og ansatte i hele kommunen. MILJØ, BYUDVIKLING OG KULTUR HÆNGER SAMMEN Miljø, byudvikling og kultur hænger sammen og er afgørende nøgleord for radikal politik. Byudvikling er kun vellykket, hvis der samtidig bliver skabet et godt miljø og et velfungerende kulturliv. Miljø, byudvikling og kultur giver samtidig en stærk identitet i byen og gør, at uddannelser, erhvervsliv og det sociale liv kan blomstre. Derfor er kampen for et bedre miljø på alle niveauer afgørende. Fra den lokale fredsskov til den globale klimakrise har vi alle et ansvar. Vi skal tage hensyn til natur og mennesker i alle vores beslutninger, så vi skaber et sundt og levedygtigt miljø til gavn for alle. ET SKABENDE KULTURLIV ER NØDVENDIGT Århus skal investere målrettet i det producerende kultur- og kunstliv for at skabe en levende og anerkendt kulturby nu og i fremtiden. Et godt kulturliv gør Århus attraktiv for borgere og erhvervsliv og beriger mennesker kulturelt og kunstnerisk til gavn for hele byen. Det er med til at tiltrække og fastholde kulturelle talenter. En høj prioritering af kultur og kunst er samtidig en forudsætning for, at Århus kan blive en Europæisk kulturby i DET SOCIALE ANSVAR MÅ ALDRIG GLEMMES Man skal dømme et samfund på, hvordan de behandler sine svageste medborgere. Uanset om det handler om voldsramte børn eller utilpasset unge, har de krav på omsorg og at kommunen tager ansvar om deres situation, når forældrene ikke er i stand til det. På samme måde har vi et ansvar overfor misbrugere, prostituerede eller andre udsatte og undertrykte mennesker i vores by. De må aldrig glemmes. ØKONOMISK ANSVARLIGHED EN FORUDSÆTNING Det er vigtigt at understrege at alle vores politikområder og forslag skal vurderes ud fra et krav om økonomisk ansvarlighed. Mange forslag i dette program er finansieret, mens andre kræver en omprioritering af ressourcer, som vi er indstillet på at arbejde for at finde. DEMOKRATI ER SOM LIVSSTIL I et velfungerende demokrati diskuterer, samtaler og udvikler mennesker sig i fællesskab. Demokrati handler ikke bare om at flertallet bestemmer. Det er en proces, en tankegang, en livsstil, hvor vi må tale os frem til sandheden gennem dialog og kompromis. Alle mennesker skal kunne ytre sig og søge indflydelse. Derfor lægger Radikale Venstre stor vægt på borgerinddragelse, hvor alle bliver informeret og hørt som ligeværdige parter. Borgerne skal mødes med grundlæggende værdier som dialog, ligeværd, tillid og lige muligheder. Det kræver vilje, iderigdom og fælles fokus for at finde de bedste løsninger. Radikale Venstre går til valg for dig. Vi kæmper for dig, din familie og din fremtid. For vi tror på, at vi i fællesskab kan skabe en bedre hverdag, en bedre tid og en bedre verden til gavn for alle. Århus 9. februar 2008 Side 2 af 14

3 BØRNENES BY Vi vil skabe bedre vilkår for børnene. Der er brug for en ny og mere gennemgribende indsats over for socialt udsatte børn, ligesom der er brug for en forbedring af institutionerne og af skolerne. Forældrene skal i højere grad have mulighed for at blive inddraget i beslutninger og i demokratiet. Århus skal blive børnenes by, hvor kærligheden til børnene og de gode intentioner fremover skal vægtes højere end regler, bureaukrati og besparelser. FOLKESKOLEN De århusianske folkeskoler skal være rummelige, velfungerende og moderne. Det kræver flere ressourcer og en tankegang, der er baseret på mere tillid til lærerne, lederne og forældrene. Mere tillid og mindre bureaukrati vil være med til at frigive flere midler til folkeskolen. Vi ønsker en folkeskole, hvor der er plads til alle børn, uanset etnicitet, fagligt niveau og social status. Vi erkender samtidig, at nogle børn har særlige udfordringer, som vi har pligt til at hjælpe. Derfor skal folkeskolen også være en realistisk rummelig skole. Vi skal have anderledes rammer i skolen og i normalklasserne, mens den mere krævende gruppe af elever skal have et undervisningstilbud i et miljø, hvor deres særlige behov tilgodeses. I den århusianske folkeskole har vi en tradition for at gå på tre ben, hvor vi forsøger at give børnene både faglige, personlige og sociale kompetencer. Dette er en rigdom og ambition, som vi skal kæmpe for at bevare. Derfor ønsker vi en skole, der giver børnene kompetencer på både det faglige, så vel som det personlige og det sociale plan. Vi skal også have endnu mere tillid til de enkelte skoler og Radikale Venstre vil være garanten for et opgør med bureaukratiet og dokumentationskravet i folkeskolen. Vores skoler drives i det daglige af engagerede og dygtige folk, som fortjener bred anerkendelse, respekt og tillid. Den centrale kommunale indblanding skal derfor minimeres og den tredelte ledelsesstruktur skal fastholdes, fordi den frigør ressourcer til kompetent ledelse. Der er allerede planer om at ændre skolernes fysiske miljø og indretning. Det støtter vi og ønsker, at de gode intentioner fortsætter i mange år frem. For at forbedre vores skoler, foreslår vi blandt andet: Detailstyringen erstattes af langt mere selvstyre på de enkelte skoler med en langt større decentralisering af opgaverne. Det vil bidrage til mere arbejdsglæde og frigøre ressourcer til det pædagogiske skolearbejde, undervisning og andre kerneopgaver. Der skal etableres flere ordninger med to eller flere lærere, der kan tage hånd om de svagere elever. Der skal samtidig etableres flere specialklasser, tilbud og specialundervisning, der kan sikre, at disse børn ikke bliver svigtet. Styrke idrætsundervisningen i folkeskolen og børnenes mulighed for fysisk udfoldelse i skoletiden. Dette styrker evnen til at lære og giver bedre mulighed for at bekæmpe problemer som fx overvægt. Sikre at viden om børnene viderebringes fra institutioner til skolen. Alle børn skal have adgang til en sund og næringsrig kost. Minimum en frugtordning på alle skoler. Moderniseringsplan for skolematerialer og skolernes indkøbskonto skal følge prisudviklingen. Bedre forældredemokrati. Forældreråd, skolebestyrelser og andre demokratiske organer skal høres i sager, der berører deres børn. Krav om fair høringsfrister og tilgængeligt informationsmateriale. Der skal indføres lang svarfrist i forbindelse med større beslutninger og høringssvar, og materialet skal være tydeligt offentligt tilgængeligt. Århus 9. februar 2008 Side 3 af 14

4 Forbedring af videnscentrenes rolle og opgave. Centrene skal tættere på skolerne, der nemmere skal kunne trække på fagpersoner, kunne inspirere hinanden, fokusere på koordinering af viden og information. Videnscentrene skal gå fra kontrolrollen til konsulentrollen. Fokus på den enkelte skoles udfordringer og problemer i stedet for generelle initiativer. Lav ikke planer, hvor der ikke er behov for planer. Lav ikke kontrol for kontrollens skyld. Revision af virksomhedsmodeller og samarbejdsprocesser inden for folkeskoleområdet. Færre møder. Møder skal ligge på faste dage og være langtidsplanlagte, så det sikrer en stabil arbejdsdag for lærer og ledelse. Større mangfoldighed i undervisningstilbud til elever med særlig udfordringer, der kan fungere som pusterum i den daglige klasseundervisning. Bedre mulighed for undervisningsdifferentiering med lærerteams og hold på tværs af klasser, evt. med undervisningsassistenter. Kriserådgivning med mægler mellem udfordrede elever/ forældre og skole/lærer. Flere midler til efteruddannelse af lærere og ledere med udgangspunkt i den enkelte skoles behov. Forbedring af lærernes efteruddannelse fx med fokus på konfliktstyring, få egen undervisningserfaring og uddannelse i forældresamarbejde. Nytænkning af lærerens ledelsesansvar, identitets- og personlighedsudvikling i den moderne folkeskole. Fokus på introforløb, mentorordning, videreuddannelse og hensynsfuld indkøring i folkeskolen som nyuddannet lærer. Gratis lektiehjælp. Støtte til foreninger, der organiserer lektiehjælp. Aktivitetspulje på fem millioner årligt, der skal søges af skoler og bestyrelser til ekstra aktiviteter eller ekstraordinere forbedringer med særlig vægt på integration, kultur, kunst og miljø. Mere fokus på elevrådsarbejde. Dette skal sikre ejerskab af, og deltagelse i demokrati og egen udvikling. Skolerne skal have mulighed for variable efterårs- og vinterferie. Fx skal der være mulighed for at holde vinterferie i både uge 7 og 8, hvilket skal foregå med tilmeldelse og samme emneugeforløb i begge uger. Fokus på sikre skoleveje. DAGINSTITUTIONER Den nyeste forskning har vist, at daginstitutioner har en meget større betydning for børns udvikling end hidtil antaget. Vi ønsker derfor at indføre nye minimumsrammer for daginstitutionernes arbejde og en bedre normering. Rammerne skal fastsættes efter behov i den enkelte institution, ud fra kriterier som alder, sociale forhold, sprogbarrierer, personalet og forældrenes ønsker etc. De institutioner, der har mest behov, skal have flere ressourcer. Til gengæld ønsker vi frihed for personale og forældre til selv at indrette den enkelte institution inden for overordnede rammer, så kommunen mindst muligt detailregulerer. Nedlæg modulordningen. Indføringen af modulpasning har ikke fungeret, men har medført for store besparelser, givet mere bureaukrati og mindre fleksibilitet for forældre og institutioner. I stedet for modulordningen kunne man med fordel se på muligheden for forskellige åbningstider og deltidspladser i udvalgte institutioner. Mulighed for differentieret nominering i institutioner med særlige behov. Mål om en bedre nominering i alle dagsinstitutionerne. Århus 9. februar 2008 Side 4 af 14

5 På længere sigt skal forældrebetalingen nedsættes i alle institutioner. Ambitionen må være et maksimum på kr. for en institutionsplads med kostordning. Sund og næringsrig kostordning, hvor børnene inddrages i madlavningen. Aktivitetspulje på fem millioner årligt, der kan søges af institutioner, pædagoger, forældreråd og bestyrelser til ekstra aktiviteter eller ekstraordinere forbedringer med særlig vægt på integration, kultur, kunst og miljø. Flere midler til efteruddannelse og kompetenceudvikling. Institutionerne skal selv råde over midler og prioritere efter behov. Unødvendige regler og administration skal identificeres og bekæmpes jf. den kommunale tillids- og afbureaukratiseringsreform. Forældrebetaling for dagsinstitution og SFO skal falde yderligere ved barn nr. 3. Yderligere børn skal være gratis for forældrene. UDSATTE BØRN OG UNGE Udsatte børn kommer fra udsatte familier, men ingen familie fungerer dårligt med vilje. Det er ikke nok med en isoleret indsats for et barn eller en ung for derefter at sende dem tilbage til den samme svære livssituation. En indsats, der hjælper hele familien, er til gavn for alle. Utilpassede børn og unge skal hjælpes før situationen er fastlåst. Den unge skal tilbydes ro og stabilitet, som ofte er en mangelvare hos udsatte børn og unge. Hvis det ikke er muligt i familien eller netværket, skal det kunne findes i nærmiljøet, skolen eller fritidstilbud. Ingen indberetninger fra barnet eller den unges omgivelser må blive overhørt. Der skal følges op med hjælp til barnet/den unge. Anbringelser kan være nødvendige og skal bruges, når de varetager barnets tarv, ikke omgivelsernes. Århus bør åbne et børnehus, hvor børn kan gå hen og få hjælp akut hos specialuddannede voksne. Sikre at alle medarbejdere med børnesager har den bedst mulige uddannelse. Alle skoler bør have socialrådgiver tilknyttet. Kommunen har et ansvar for mængden af børnesager pr. sagsbehandler. Der skal være et loft. Socialrådgiverne anbefaler maksimum til en medarbejder. Lokal indsats mod tvangsægteskaber og æreskriminalitet med oplysningskampagne og lignende. Indsats for at styrke netværk og videndeling for frivillige, ildsjæle og organisationer. Fokus på uddannelse af integrationskonsulenter i Århus. Arbejde for at få uddannelsen af integrationskonsulenter til Århus. Akut indsats overfor børn i krisecentre for langt tidligere at kunne forebygge psykiske og sociale problemer. Når barn og mor sendes hjem, skal der ske en opfølgende indsats. Efteruddannelse for sundhedsplejersker og daginstitutioner, som i særlig grad har kontakt med de udsatte børn. De overtager den rolle som blandt andet skolelægerne havde tidligere med at identificere og forebygge sociale og sundhedsproblemer. Styrke sundhedsplejen med særlig indsats overfor socialt udsatte familier med hyppigere besøg og besøg helt op til 2 og 3 års alderen. Unødvendige regler og administration skal identificeres og bekæmpes jf. den kommunale tillids- og afbureaukratiseringsreform. Århus 9. februar 2008 Side 5 af 14

6 Forebyggelse af unødvendige magtanvendelser ved bedre uddannelse af personale og en forbedring af rammerne i institutionerne. Dette gælder f.eks. for børn med ADHD eller autisme. MIJLØETS BY DEN BÆREDYGTIGE BY Miljø, byudvikling og kultur hænger sammen og er afgørende nøgleord for radikal politik. De handler om forskellige politiske ansvarsområder, men i den radikale optik, er der en tæt, nærmest organisk sammenhæng mellem dem. Byudvikling er kun vellykket, hvis der samtidig bliver skabet et godt miljø og et velfungerende og differentieret kulturliv. Det gode byliv skabes ved gode boliger, et godt trafiksystem for kollektiv såvel som private transport. Byens gode liv betyder også, at man skal have adgang til et bredt og kunst- og kulturliv. Samlet set giver det en stærk identitet i byen og gør, at uddannelser, erhvervsliv og det sociale liv kan blomstre. Derfor er kampen for et bedre miljø på alle niveauer afgørende. Fra den lokale fredsskov til den globale klimakrise har vi alle et ansvar. Vi skal tage hensyn til natur og mennesker i alle vores beslutninger, så vi skaber et sundt og levedygtigt miljø til gavn for alle. Det giver til tider svære valg, som vi må træffe efter en åben debat. Sandheden er ikke i mennesker eller bevægelser, men mellem mennesker og derfor er samtalen og dialogen så vigtig for Radikale Venstre før enhver beslutning. Vi vil derfor også søge at videreudvikle Århus modellen for borgerinddragelse så vi på den måde sikre borgernes mulighed for indflydelse på de beslutninger, som byrådet tager. I en kommune lægges de vigtigste målsætninger for miljøet, når kommunens Planstrategi og efterfølgende Kommuneplan med Miljøhandlingsplan vedtages i sidste del af en byrådsperiode. CO2 NEUTRAL BY I VÆKST I Århus har vi lagt sporene ud til en mere bæredygtig kommune ud med en klar målsætning om, at kommunen skal være CO2-neutral i år 2030 samtidig med at vi skaffer plads til flere århusianere. Det opnår vi blandt andet ved: Byen skal vokse ved byfortætning, lavenergibyggeri, udvikling af den kollektive transport, letbane, bedre forhold for cyklister, cykelhandlingsplan, miljøzoner, bæredygtig fjernvarme, der går fra kul til vedvarende energi, aftaler om lavere energiforbrug etc. Århus har med radikal ledelse fået en helt enestående CO2-kortlægning, så vi kan tage de rigtige valg. Her har vi førertrøjen på, idet vi som en af de eneste kommuner har udviklet dette redskab. Det skal vi fortsat udvikle på. Det er afgørende, at vi altid handler på baggrund af den til enhver tid bedste viden. Derfor har vi også i byrådsarbejdet arbejdet for, at vi får mere samarbejde med relevante forskningsinstitutioner og virksomheder, så ny viden sikres til gavn for alle parter. Samtidig giver det studierelevant arbejde til nogle af vores bys studerende og potentielt nye dygtige medarbejdere i kommunen. Når der arbejdes med byfortætning, er det vigtigt at fastslå, at byens lunger i form af parker, små naturområder etc. ikke reduceres, snarere tværtimod. Ved byforøgelse og fortætning må der ikke tages fra eksisterende og kendte naturarealer. Århus 9. februar 2008 Side 6 af 14

7 DET ÅBNE LAND Kommunerne har ansvaret for skovrejsning. Vi vil have fordoblet kommunens skovareal til gavn for CO2 balancen, grundvandet og ikke mindst borgernes mulighed for tæt adgang til rekreative miljøer. Vi vil have klare skel mellem by og land, og vi vil have begrænset landbrugets næringsbelastning af naturen. Landbruget er et produktionserhverv og skal ligesom andre erhvervsvirksomheder medvirke til at reducere vores udledning af drivhuskasser og anden forurening til naturen. Fredning vil vi bruge, der hvor det er nødvendigt for ansvarsfuld sikring af udsat natur. Vi vil arbejde for flere vådområder som søer og moser til gavn for natur, grundvand og vandmiljø, gerne i bynære områder. BY OG LAND By og Land skal spille bedre sammen, så vi passer på vores ressourcer. I stedet for at klistre nye byområder uden på gamle, skal vi hellere lave nye byer, der planlægges fra grunden, så mangfoldigheden, bæredygtighed og helheden sikres. Vi skal have flere nye bysamfund, hvor vi via planlægning sørger for, at de kommer til at bestå af mange for skellige boligtyper, ejer/lejer, parcelhuse/etageejendomme, erhverv/privat. Det skal sikre en mangfoldighed sammensætning af beboere i de enkelte bysamfund og samtidig undgå risikoen for et område bliver en social ghetto. Vi skal have boligområder, hvori mennesker trives og kan leve et helt liv, hvis de ønsker det. Disse nye bysamfund skal på sigt sikres en kollektiv betjening med letbanen. Den samlede planlægning er en mulighed for at minimere borgeres transportbehov til og fra arbejde og indkøb samtidig med, at de får et bæredygtigt alternativ til bilen. Veje, cykelstier, kollektiv trafik, fjernvarme, vandledninger, kloaker, affaldshåndtering etc. Infrastruktur er for samfundet, hvad kredsløbet er for organismen. Hvis vi har mangler på dette område, fungerer samfundet tilsvarende dårligt. Samfundet skal på alle niveauer have en god infrastruktur, for det er en forudsætning for et sundt samfund. Lige fra den enkelte borgers lige ret til rent vand til hele byens mulighed for at tiltrække ressourcestærke økonomier og dermed et sundt erhvervsliv. En god miljøpolitik, naturpolitik, byplanlægning, borgerinddragelse, viden, økonomi og infrastruktur skal altid tænkes i sammenhæng. MILJØ, TRANSPORT OG UDVIKLING Radikale Venstre arbejder målrettet på at få letbaner til Århus hurtigst muligt. Markedsføre cykler, busser og tog som alternativer til biler. Forsøg med gratis transport for at øge motivationen for at bruge offentlig transport. Mølleparken fase 2 skal igangsættes, og fortsættelsen af den rekreative vision for Århus Å skal fastholdes. Fredning af Tåstrup Mose. Ren by indsats skal fortsætte med oplysning og kampagne. Vi vil arbejde for endnu flere cykelstier og renovering af eksisterende. Radikale Venstre vil arbejde for øgede midler til grøn pleje (græsslåning, ukrudt). Århus 9. februar 2008 Side 7 af 14

8 Århus Brandvæsens behov for ressourcer skal vi fortsat have fokus på, så vi sikrer et godt og sikkert beredskab, især med henblik på sikkerheden på havnen. Århus Havn skal være sikker for alle. Derfor arbejder vi på en samlet klassificering og risikovurdering for hele havnen, så vi kan få det rette beredskab og indrette området bedst muligt med hensyn til sikkerhed og miljø. Radikale Venstre vil arbejde hårdt for, at der bliver en times rejsetid til København, herunder muligheden for at oprette en fast forbindelse over Kattegat. Vi er positive for, at der på sigt bygges en multihal i Århus. Vi arbejder for, at jernbanen bliver elektrificering, fx fra Fredericia til Århus. På længere sigt også gerne videre til Aalborg. Vanddragen står ikke optimalt på Store Torv og en anden placering er at ønske. Gerne i forbindelse med vurdering af hele Store Torvs nye indretning. I forbindelse med gentænkning af Store og Lille Torv, vil vi arbejde for en genplacering af Christian X et egnet sted, hvor den enestående statue kan komme til sin ret. Århus som CO2 neutral i 2030, og om muligt gerne før. Århus bør være central i energi- og miljøspørgsmål i dialog med stat og region. Fx omkring store satsninger. Også i forbindelse med placeringen af VESTAS, NRGi, Energitjenesten, universitet og andre uddannelser i byen. Vi skal arbejde på at få borgerne med i et personligt engagement, for at nå CO2 målsætningen, fx via initiativer som Grønne Diplomer, der både skaber fokus på adfærd og forbedringsmuligheder. Sikre at samtlige kommunens bygninger får gennemført alle relevante energisparetiltag (også dem med en lidt længere tilbagebetalingstid). Sørge for at der klarhed om placeringsmuligheder for vindmøller. Fokus på lokale energi- og miljødemonstrationsprojekter, hvor lokale aktører kunne gå sammen og vise fx renoveringstiltag for husstande. Installer solfangere på alle kommunale bygninger, hvor dette giver mening. Incitamentsordninger for ansatte ved kommunen, der ikke bruger bil til arbejde. Ny vinge til den Permanente. Tid-til-næste-bus -skilte ved alle busstoppesteder. Offentlige cykelpumper på centrale steder, på Universitetets områder og på kollegier. Bilfri midtby. Flere sivegader, større parkeringsmuligheder uden for centrale midtby, grønt område ved Klosterport, hvor p-plads sløjfes. Shuttlebus på cirkelruten; Banegården, Havnen, Nørre Alle, Vesterport, Thorvaldsensgade. Forbud mod knallerter uden partikelfilter. Forsøg med gåzoner med nedsat hastighedsbegrænsning i beboede områder, hvor parkering stadig er tilladt. Århus 9. februar 2008 Side 8 af 14

9 KULTURENS BY Århus skal investere målrettet i det producerende kultur- og kunstliv for at skabe en levende og anerkendt kulturby nu og i fremtiden. Et godt kulturliv gør Århus attraktiv for borgere og erhvervsliv og beriger mennesker kulturelt og kunstnerisk til gavn for hele byen. Det er med til at tiltrække og fastholde kulturelle talenter. En høj prioritering af kultur og kunst er samtidig en forudsætning for, at Århus kan blive en Europæisk kulturby i I fremtidens kulturpolitik vil vi lægge stor vægt på lokale samarbejder på tværs af kunstretninger med nye partnerskaber, men også via internationale relationer. Det er vigtigt at kulturlivet bliver stimuleret og inspireret fra flere sider for at skabe ny inspiration og nye muligheder. Ved at udnytte rammerne for produktion i hele byen vil det være med til at løfte lokale produktioner og udnytte de kulturelle ressourcer mere optimalt. Kulturlivet skal styrkes løbende for at Århus kan blive europæisk kulturby i Århus skal kunne løfte sit lokale kulturliv til højere niveauer og sikre kvaliteten og nødvendige ressourcer. Målet er at opnå international anerkendelse ved at bruge hele forløbet omkring kulturbyen til at stå stærkere end nogensinde på kulturområdet i tiden derefter. Der skal øget fokus på, at kulturinstitutioner har en sund økonomi og en velfungerende virksomhed. Vi skal samtidig sikre den kunstnerisk ytringsfrihed og hylde armslængdeprincippet, hvor vi viser fuld tillid til, at kulturlivet kan levere den rette kunstneriske kvalitet. Kommunen skal sikre rammerne, mens kulturlivet skal sikre indholdet. KULTUR- OG KUNSTPRODUKTION Kulturudviklingspuljen skal have øgede midler, der skal prioriteres samarbejdsprojekter mellem primært kulturinstitutioner i Århus, sekundært internationale institutioner, men også med mulighed for andre danske partnerskaber. Børnekulturpuljen skal udvides med henblik på at århusianske kulturinstitutioner kan søge tilskud til forestillinger og aktiviteter, der henvender sig til børn og gerne samarbejdsproduktioner med andre institutioner, også internationalt. Øgede midler til rytmisk og elektronisk musik. Flere øvelokaler til rytmisk musik. Århus Musikskole skal overtage Officersbygningen for at afhjælpe ventelister. Børnekultur på Brobjergskolen med kulturskoler, landsforeninger på børnekulturområdet og et oplevelseshus. Forbedre og øge dynamikken i de kulturelle netværk, herunder Kultursamvirket. En opblomstring er nødvendig for at øge samarbejdet i kulturlivet og styrke de sociale og faglige relationer. Styrke Godsbanen som et produktionscenter for scenekunst, dans, billedkunst, alternative udstillingsmuligheder og litteratur m.m. Husets værksteder og Kulturhus Århus integreres i en ny selvejende kulturinstitution. Teateret Katapult er i den forbindelse oplagt til at indgå som selvstændig enhed. Godsbanen skal henvende sig både til vækstlag, talentudvikling og det professionelle kunstmiljø. Godsbanen skal hjælpe det kulturelle vækstlag med fundraising, enten direkte eller som sparringspartner. Styrke litteratur- og kunstproduktionen med en forfatter- og dramaskole samt en litteraturkoordinator for at styrke talentudviklingen (med statslig finansiering.) Århus Festuge og Kulturhus Århus skal ikke lægges sammen, fordi de har forskellige målsætninger og fokus. Århus 9. februar 2008 Side 9 af 14

10 Udbygning af Århus Symfoniorkester til fuldt orkester med 90 musikere. Øget driftsstøtte til Kunstbygningen, herunder til udstillingsvirksomhed, også til lokale billedkunstnere. Øget driftsstøtte til Entrescenen, Katapult og Svalegangen. Øget driftsstøtte til Danseværket og Kvindemuseet. FRITID OG IDRÆT Opprioritering af renovering af idrætsanlæg så standarden hæves. For mange anlæg forfalder og bliver ikke vedligeholdt tilfredsstillende. Eksisterende faciliteter forbedres med henblik på at udnytte energiforbruget for at få en bedre økonomi i anlæggene og dermed bedre forhold for idrætten. Anlæg flere fodboldbaner, udvide arealerne hvor muligt. Århus skal dække behovet for anlæg til idræt generelt. Skolesport efter Skive-modellen. Man stiller skolens faciliteter og en smule læretimer til rådighed sådan at de største børn og frivillige kan koordinere noget boldspil, gymnastik, dans etc. for de mindste børn. Kunne også være aktiviteter på skolen som drama, musik etc. Det kan også tage presset fra ventelister og gavne belastede områder. Fritidstilbud opprioriteres generelt. Specielt i udsatte områder som Gellerup, Toveshøj og Bispehaven så svage børn og unge kan få tilbud, der sikrer dem et aktivt fritidsliv. De udsatte områder halter efter i aktiviteter pr. barn. Støtte til folkeoplysningskurser til at fremme unge menneskers møde med kunst- og kulturlivet, som klassisk musik, rytmisk musik, filmproduktion, manuskriptarbejde etc. Arbejde på at folkeoplysningen styrker sin rolle med at borgerinddragelse i byens demokratiske og udviklingsmæssige processer. UNGDOMSKULTUR OG SELVORGANISERING Styrke og anerkende street- og selvorganiseringskulturen og arbejde på at skabe bedre rammer herfor. Arbejde på at folkeoplysningsmidlerne i højere grad anerkender idræts- og fritidsformer uden traditionelle træningsmønstre og foreningsopbyggelse. GENEREL Byarkivet for Århus Midtby skal igangsættes nu med frivillig arbejdskraft og en mindre økonomisk og faglig støtte. Bedre samspil og samarbejde mellem kultur og erhverv. Vi skal arbejde for, at Kvindemuseet opnår statsligt driftstilskud. Folkeskolerne opfordres til i højere grad at prioritere at formidle kultur og kunst til at styrke børns møde med kultur. Radikale Venstre vil følge udviklingen omkring det nye hovedbibliotek (multimediehuset) på havnen tæt, og i den forbindelse være åben overfor at reformere og nytænke bibliotekernes rolle i det moderne samfund. Sikre at Kunstrådets evalueringer tages alvorlige og får konsekvenser. Dette indebærer en styrkelse af Kunstrådet. Århus 9. februar 2008 Side 10 af 14

11 DEN SOCIALT ANSVARLIGE BY UDSATTE MENNESKER Der er mange århusianere, der har en svær hverdag. Dem skal der gøres noget for. Vi kan ikke acceptere at nogle borgere ikke får mulighed for selv at påvirke deres liv og fremtid. Gruppen er forskelligartet og derfor er der tale om forskellige indsatser, alle med det fælles mål at forbedre udsatte borgeres livssituation. Forvaltningen på socialområdet er tit bundet af skemaer, tidsplaner og andre skriveopgaver, som er langt fra kerneydelsen, at servicere borgerne. Vi ønsker at medarbejderne sættes fri, og at der fokuseres på ledelsesansvaret. Interne og eksterne sociale projekter med tæt borgerkontakt og anden social entrepreneurship skal ikke udsultes, men forøges. Gode tiltag foranstaltet af ildsjæle kan gøre en stor forskel. Øget fokus på hjemløse og prostituerede, herunder menneskehandel. Vagthunde for de svage institutioner, overtaget fra amtet. Arbejdet med misbrugere skal styrkes ved, at man også gør en indsats for de dobbeltdiagnosticerede, dvs. de misbrugere, som også har en psykisk lidelse. Gruppen er vanskelig at hjælpe, da lidelserne er komplekse, og derfor skal indsatserne ikke være afhængig af støtte fra år til år, men have længere tidsperspektiv. BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsen har i flere år været noget med at finde nogle ledige. Nu stiger ledigheden igen, og vi skal sætte alt ind for at de indvundne sociale forbedringer ikke tabes igen. Der skal flere mennesker i kommunale uddannelseskontrakter for at dække behovet for faglært arbejdskraft, ikke mindst på social- og sundhedsområdet. Århus Kommune skal blive bedre til at skabe fleks- og skånejobs. At man har nedsat erhvervsevne burde ikke forhindre, at man kan få lov til at bidrage til fællesskabet. Flere mentorordninger til svage ledige. Et mere stabilt samarbejde om de unge, som ikke er umiddelbart uddannelsesparate. En håndholdt indsats, der inkluderer ungdomsuddannelsesrådgivning, produktionsskoler og andre aktører, skal forhindre at de unge mister perspektivet på arbejdsmarkedet. Århus 9. februar 2008 Side 11 af 14

12 DE ÆLDRES BY I det Radikale Venstre vil vi gerne gøre op med tendensen til at se ældre som én stor ensartet gruppe. Vi ser de ældre som en mangfoldig gruppe med rigtig mange ressourcer. Vi vil gerne sørge for, at ældre får deres forskellige behov dækket, og at de ligesom enhver anden befolkningsgruppe tilbydes fysiske, sociale og kulturelle aktiviteter. Kulturen og tankgangen på ældreområdet skal udvikles (ændres), således at respekt for de ældre og deres ret til selvbestemmelse sættes i centrum. Det vil vi gøre ved at skabe rum til forskellighed og kreative løsninger på ældreområdet. Vi vil gøre det nemmere for de ældre at hjælpe hinanden i Århus Kommune og forbedre rammerne for frivilligt arbejde. Det vil vi gøre ved at forbedre mulighederne for at etablere flere ældreboliger og ved at styrke bestyrelsernes indflydelse på de ældres dagligdag. Vi vil understøtte en tradition, hvor de ressourcestærke ældre eller pårørende har mulighed for at påvirke lokalcentrene i en positiv retning, med arrangementer, flere besøg, arbejdsdage, m.m. Bedre information om og mulighed for transport til arrangementer som seniorbio, ældresvømning mv. Ældrecentrene skal gøres mere hjemlige og hyggelige. De skal fungere som små enheder, hvor de ældre har mulighed for at indgå og have indflydelse på de daglige aktiviteter. Institutionspræget skal afskaffes, og mængden af detailregler skal minimeres. De ældre skal have indflydelse på deres kost. Derfor vil vi arbejde for forsøg med at lave maden på lokalcentrene. Større tillid til ansatte på ældreområdet tiden der bruges på at skrive notater i mapper, skal bruges sammen med borgerne. Vi vil gerne sætte fokus på det livsbekræftende i ældreplejen, som i vid udstrækning overses i en stresset og minuttyranisk hverdag. Mere sammenhæng mellem planlægningen i ældreplejen og visitering af tid og hjælpemidler der skal være nemmere adgang til at justere tiden hos en borger og behandlingstiden på anskaffelse af hjælpemidler skal forkortes. Efteruddannelse af ansatte på ældreområdet i demens, depression og hukommelsestab Storstilede kampagner for at skaffe uddannet personale til Århus ældrepleje samt nye elever til social og sundhedsskolen samt flere integrationsprogrammer og danskkurser i forbindelse med ældreplejen. Ældreboliger skal kunne selvfinansieres af velhavende ældre og samtidig have tilknyttet et kommunalt tilbud. Det vil frigøre ressourcer til flere svage ældre. Bedre og billigere mad til de ældre. Århus 9. februar 2008 Side 12 af 14

13 ERHVERVSLIVETS OG UDDANNELSERNES BY Århus skal være en attraktiv by for såvel erhvervslivet som de studerende. Det er vigtigt at sikre et frugtbart klima for bedre samspil mellem uddannelser, erhvervsliv og kulturliv for at sikre udvikling, innovation og dynamik. Således skal man heller ikke være bange for at tænke visionært og ud af boksen, når det gælder både uddannelsernes, de studerendes eller virksomhedernes muligheder for udfoldelse og udvikling. For at nå målet om et blomstrende erhvervsliv og et endnu bedre studiemiljø og gerne et frodigt sammenspil, er det nødvendigt at stille de ideelle politiske rammer op for dette. Derfor ønsker Radikale Venstre, at Århus støver sin profil af på området og tænker nyt. Sikre Århus bliver en vækstby inden for den grønne økonomi. En opsøgende indsats skal sikre, at vi tiltrækker virksomheder, der beskæftiger sig med bæredygtighed og vedvarende energi. En mere offensiv og opsøgende erhvervspolitik, der skal have fokus på at tiltrække nye virksomheder som iværksættere og virksomheder inden for oplevelsesøkonomi, design, arkitektur, kultur, mode, medier og andre kreative fag. Når et nyt erhvervsråd skal sammensættes skal kommunen lægge vægt på også at invitere repræsentanter fra de kreative erhverv og yngre iværksættere for at større bredde og mangfoldighed. Hidtil har det fortrinsvis været direktører fra traditionelle erhverv og store virksomheder, samt repræsentanter for fagbevægelsen, der har udgjort erhvervskontaktudvalget. Flere innovationsmiljøer og fysiske, netværksbaserede og økonomiske vækstrammer. Styrke iværksætterkultur inden for alle erhverv, ikke kun teknologitunge. Gennemgang af gebyrer for erhvervslivet for at sikre retfærdighed og fairness i forhold til størrelse og ressourceforbrug. En fortsat dækningsafgift skal øremærkes til investeringer til gavn for erhvervslivet. Afbureaukratisering af administrative krav og byrder for virksomheder. Sammenkørsel af registre evt. som Brønnøysund-registeret i Norge, hvor ingen myndigheder må forstyrre virksomhederne med krav om nye oplysninger, før de har undersøgt, om oplysningerne allerede ligger i Brønnøysund-registret. Skabe rum til at den såkaldte tredje sektor (oplysningsforbund og lignende) udvikler sig, fordi den har en vigtig rolle med at få folk i arbejde med kurser, undervisning etc. Sikre praktikjob, så unge på uddannelse ikke er nødt til at stoppe, fordi de ikke kan få praktikjob. Kommunen skal gå forrest med praktikophold, for eksempel til bachelor, specialestuderende og Ph.D. i forhold til specifikke projekter. Udvikling det nære kultur-, by- og cafeliv for at gøre byen mere attraktiv for turister. Bedre forhold for internationale studerende og et mere internationalt studiemiljø. Støtte til oprettelse af et internationalt gymnasium. Fx Katedralskolen. Bedre udfoldelsesmuligheder for unge handicappede (det kan ikke passe de skal være hjemme kl. 22 for at få hjælp). Salg af Skjoldhøjkollegiet og byg et nyt miljørigtigt, lavenergi, bæredygtigt og CO2- neutralt kollegium tættere på byen evt. på havnen. Fortsat udvikling af Studenterhuset. Århus 9. februar 2008 Side 13 af 14

14 DEN UDVIKLENDE BY Tillids- og afbureaukratiseringsreform i kommunen skal følges tæt. Fokus på demokrati, ligeværd og borgerinddragelse på alle instanser. Århus Kommune skal lave en handlingsplan mod politisk vold og hate crimes i Århus. Uddannelseskontrakter med ansatte for at de kan kompetenceudvikle. Penge fra centrale til decentrale områder, bedre styringskultur. Mindre generel kontrol, stikprøver i stedet for. Kontrol først efter dårlige tilfredshedsrapporter. Alle institutioner skal ikke behandles ens, der skal differentieres. Sygefraværet skal ned. Tænk nye metoder til at løse problemer. Frivillighed. Støtte til frivillige løsninger: sport, kultur, børn/unge, lektiecafeer mv. Århus Kommune skal følge prisudviklingen på alle områder. Radikale Venstre er åben overfor øget videoovervågning, hvor politiet finder det gavner. Lokaldemokrati, borgerinddragelse, oplysning og uddannelse er vigtige for en by i udvikling. Tv-mediet har en kæmpe rolle, og der skal Århus kommune være med, både tv-nettet og på internettet. Derfor skal Mediehusets rolle styrkes i samarbejde med andre aktører, som universiteter, folkeoplysningsforbund, tv-kanaler og lignende. Fordelen ved internet-tv er samtidig, at man kan se tv on-demand, som ydereligere er med til at styrke formidlingen til borgerne, når borgerne har tid og lyst til at se tv. Århus Byråd skal være bedre til at kommunikere til borgerne, der samtidig skal have langt lettere adgang til information og viden om byrådets arbejde, herunder direkte tv fra byrådsmøder, som minimum sendt via internettet. Århus 9. februar 2008 Side 14 af 14

Miljøets by Børnenes by Kulturens by Fremtidens by. Din guide til en bedre by. Din by. www.radikaleaarhus.dk mail@radikaleaarhus.

Miljøets by Børnenes by Kulturens by Fremtidens by. Din guide til en bedre by. Din by. www.radikaleaarhus.dk mail@radikaleaarhus. Din guide til en bedre by Miljøets by Børnenes by Kulturens by Fremtidens by Din by Århus Guiden O B Miljøets by: Klima og trafik»» Århus som CO2-neutral by i 2030.»» Letbane til Århus og Østjylland hurtigst

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Det kreative Århus Frihed Omsorg Kreativitet Kommunalpolitiske visioner 2005-2009 Århus Radikale Vælgerforening

Det kreative Århus Frihed Omsorg Kreativitet Kommunalpolitiske visioner 2005-2009 Århus Radikale Vælgerforening Det kreative Århus Frihed Omsorg Kreativitet Kommunalpolitiske visioner 2005-2009 1 Det kreative Århus I fremtiden skal vi tænke kreativt for at fastholde og udvikle vores samfund. Det gør vi allerede

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018

Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018 Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018 I en række år har det været en vanskelig opgave at lægge budget her i Aarhus. For vi har hvert år skullet finde store besparelser. Sidste

Læs mere

Vi bygger fremtidens Skive Kommune

Vi bygger fremtidens Skive Kommune Vi bygger fremtidens Skive Kommune Socialdemokraterne vil, at der sættes gang i Skive Kommune igen. Vores vision er et helt Skive hvor der er plads til alle og brug for alle. Vi er 48.000 borgere med en

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

Vi finder det overordentligt vigtigt, at der er pasnings- og skoletilbud så tæt på, hvor man bor som muligt.

Vi finder det overordentligt vigtigt, at der er pasnings- og skoletilbud så tæt på, hvor man bor som muligt. Valgprogram 2009 Det Radikale Venstre i Vordingborg Kommune I et velfungerende demokrati diskuterer, samtaler og udvikler mennesker sig i fællesskab. Demokrati handler ikke bare om, at flertallet bestemmer.

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Socialdemokraterne i Syddjurs

Socialdemokraterne i Syddjurs Tryghed. Handlekraft. Visioner. Socialdemokraterne i Syddjurs Er du klar til valget? Livskraftige børn og unge Vi vil sammen med forældrene skabe helhed, tryghed og sammenhæng i børns og unges opvækst.

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

K o m m u n a l v a l g e t 2 0 0 9

K o m m u n a l v a l g e t 2 0 0 9 E r f a r i n g o g F o r n y e l s e 1. Jan Ferdinandsen Udvalgsformand Skibsmægler Politikerne skal styre beslutningsprocessen i kommunen. Min målsætning er at få opgraderet organisationen, for derigennem

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Er du frivillig i Thisted Kommune? Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

33l. Folkeoplysningspolitik

33l. Folkeoplysningspolitik 33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter

Læs mere

Frederikssund, én by for alle - en politik for alle borgere i Frederikssund

Frederikssund, én by for alle - en politik for alle borgere i Frederikssund Frederikssund, én by for alle - en politik for alle borgere i Frederikssund 1 Indledning I Frederikssund ønsker vi, at borgere med handicap på linje med alle andre borgere skal opleve at være værdsatte

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN Københavns Kommunes Folkeoplysningspolitik FORMÅL Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag og debat sikrer de københavnske borgere

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Konkrete input fra dagen:

Konkrete input fra dagen: Og en appel til forældrene: Kære forældre. Vær jeres rolle voksen. Tag ansvar for dit barn, dets opdragelse, dannelse og værdier. Stå fast, vær konsekvent og fralæg dig ikke ansvaret ved at lægge det over

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Notat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra:

Notat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra: Notat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra: Oplæg til handleplan Forslag til handleplaner for Kunstrådet i 2012 2013 Billedskole / Kulturskole / Kreativ skole Som et supplement til Musikskolen foreslår Kunstrådet,

Læs mere

Politisk struktur og ansvarsfordeling

Politisk struktur og ansvarsfordeling November 2014 Politisk struktur og ansvarsfordeling Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 Indhold Når forandringen blev sat i gang... 3 Det politiske fokus... 3 De politiske udvalg... 4 De stående

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Valgprogram 2013-2017

Valgprogram 2013-2017 Valgprogram 2013-2017 Sammen om forandring Vi mærker det allerede nu, men også efter krisen vil meget forandre sig. Forudsætningerne for kommunens virke vil blive anderledes. Måden, kommunen skal arbejde

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer. A. Fritidsordningen skal danne rammen om et trygt og stimulerende miljø, hvori pædagogerne søger at tilgodese det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab (social udvikling) gennem skole/hjemsamtaler

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

VALGPROGRAM KOMMUNALVALG AALBORG FOR FREMTIDEN

VALGPROGRAM KOMMUNALVALG AALBORG FOR FREMTIDEN VALGPROGRAM KOMMUNALVALG 2005 AALBORG FOR FREMTIDEN 1 Indhold KVALITET I VELFÆRDSYDELSERNE...4 BØRN OG UNGE...4 ÆLDRE OG HANDICAPPEDE...4 SUNDHED...5 BESKÆFTIGELSE TIL ALLE...6 ET AKTIVT KULTUR, FORENINGS-

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Det vil vi konservative i Esbjerg Kommune

Det vil vi konservative i Esbjerg Kommune Gruppebilledet viser fra venstre: Laila Poulsen, Ole Jacobsen, Johnny Nim, Charlotte Würtz Lund, Johnny Holst, Jørgen Elsted Hansen, Jakob Duhn, Leif Runge-Schmidt, Henrik Vallø, Finn J. Bruun, Kim Damsgaard,

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 BLAND DIG BLAND I DIG BYEN I MED BYEN BORGER SKAB + INKLU KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 SION »Der skal være nogen, der tager hånden, når man rækker den frem.«bajram Fetai fodboldspiller og

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Idéer og input fra dialogmøder

Idéer og input fra dialogmøder Idéer og input fra dialogmøder december 2014. På fire dialogmøder i efteråret 2014 mødtes borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere for at fylde den nye visionen ud med konkrete eksempler på de mange

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Budgetoplæg ved 1. behandling af Odense Kommunes budget for 2014 den 18. september 2013

Budgetoplæg ved 1. behandling af Odense Kommunes budget for 2014 den 18. september 2013 Enhedslisten Odense Byrådsgruppen Per Berga Rasmussen Egilsvej 54, 5210 Odense NV. Tlf. 20 97 32 55 E-mail: pbra@odense.dk Budgetoplæg ved 1. behandling af Odense Kommunes budget for 2014 den 18. september

Læs mere

Ringsted hjertet ligger i midten

Ringsted hjertet ligger i midten VISION Ringsted hjertet ligger i midten Ringsted er en attraktiv bosætningskommune. Vi udnytter den centrale placering, de mange muligheder og de trygge rammer til at være det foretrukne sted at bo og

Læs mere