Digital undervisning

Transkript

1 Digital undervisning på danske museer Af: Jacob Knudsen UP 2011_Nr. 1_2.korrektur.indd 85 24/02/

2 Side 86 // UNGE PÆDAGOGER // Nr Artiklen beskriver, hvordan danske museer har fornyet sig gennem brug af digitale undervisningsplatforme som fx web 2.0-tjenester og formidling via mobiltelefoner. Forfatteren belyser fornyelsen gennem en digital rundtur på en række danske museer. Fornyelser af denne art giver en vifte af tilbud om læring på en ny inkluderende, inddragende og interaktiv måde, der tager eleverne alvorligt og i sidste ende bidrager til deres demokratiske dannelse. Hey, pas lige lidt på, ik! En ung mand slentrer gennem gangene på Thorvaldsens Museum og er ved at gå ind en midaldrende herre med to kopper kaffe i hånden. Hør, det var vist dig, der gik og drømte, mon ikke! svarer den midaldrende herre igen. Det lyder som en hverdagssituation på et museum og det skal det da også forestille. Scenen er et af filmklippene fra Thorvaldsens Museums digitale undervisningsplatform Tilbygningen. Et andet sted omkring et bål i stenalderen sidder en voksen kvinde og nogle børn. Den voksne kvinde er ved at fortælle en historie færdig. Dette lyder også som endnu et hverdagsscenarie og er det også. Blot i stenalderen og vel at mærke i computerspillet Porten til Sarup, udviklet af Moesgård Museum sammen med sjette klasses elever fra Samsøgades Skole i Aarhus. Foran skulpturen af Holger Danske på Kronborg Slot svæver en lille fe, og hen over skulpturen ruller små filmklip. Til sammen forvandler det skulpturen til en slags installationskunstværk, der fortæller den dramatiske historie om Holger Danske. // En digital rundtur Gennem de sidste ti år har digitalformid- ling på danske museer flyttet sig fra at være traditionelle tekst- og billedbaserede websider til i dag at bestå af en bred og varieret vifte af tilbud. Det ene øjeblik handler det om brugerinddragende formidling for unge, det næste øjeblik om læringsspil, avancerede udstillingsinstallationer eller formidling med mobiltelefoner. Jeg vil gerne tage læserne med på en lille digital rundtur på de danske museer med udvalgte eksempler på at udnytte digitale medier til læring og forsøge at give et hurtigt kig i krystalkuglen for de kommende par års digitale formidling. // Tilbygningen, Thorvaldsens Museum Lad os starte med at vende tilbage til billedet fra Thorvaldsens Museum og deres digitale undervisningsplatform Tilbygningen (tilbygningen.dk). Projektet fik i 2008 Den danske Museumspris og er sammen med blandt andet Statens Museum for Kunsts U.L.K. og Museet for samtidskunsts Artlovers.dk et af de senere års bedste eksempler på danske museers forsøg på at komme i en tættere dialog med unge brugere. Thorvaldsens Museum havde et ønske om at UP 2011_Nr. 1_2.korrektur.indd 86 24/02/

3 // UNGE PÆDAGOGER // Nr Side 87 forny formidlingen af deres skulpturer og gøre dem vedkommende for et yngre publikum. Problemet var dog, at det var vanskeligt at gøre ret meget ved de eksisterende forhold. Både bygning, skulpturer og deres placering i bygningen er en del af kunstoplevelsen og placeringen på Slotsholmen gav heller ikke mulighed for en udvidelse. Det måtte i stedet blive til en digital tilbygning og i dette tilfælde en undervisningsplatform for målgruppen år. Tilbygningen er udviklet i samarbejde med kunst- og designgruppen Oncotype og henter bl.a. sin inspiration fra blogs og sociale tjenester som YouTube, Facebook og Flickr. Meningen er, at de unge brugere af Tilbygningen ikke skal være passive vidensmodtagere, men selv levere indhold til platformen, give deres egne bud på fortolkninger og sammenhænge og måske ligefrem være med til at lære museet og de andre brugere noget. Indtil videre består Tilbygningen af fire bygningsafdelinger : Korridorerne, Arkivet, Projektrummet og Værkstedet, der hver især dækker forskellige sider af at arbejde med museumsfaglig viden. // Fortællinger i korridorerne Korridorerne er i virkeligheden selve museet og dets kunstværker fortalt gennem 27 små filmsekvenser. Her møder vi en række gæster og museumsansatte i deres færden rundt på museet. Vi hører deres samtaler med hinanden, opsnapper deres personlige tanker og oplever, hvordan de påvirkes af den kunst, de møder. Filmene er små afsluttede sekvenser, men de kan kombineres på forskellige måder og dermed indgå i nye fortællemæssige kombinationer. Dette gøres ikke blot ved at afspille filmene efter hinanden, men også ved at klikke på de tags, der løbende popper op inde i filmene. De tags tager bl.a. udgangspunkt i museets historie, samlingen og nogle af de myter, som Bertel Thorvaldsen behandler i sine værker. // Tagging af viden Arkivet er en digitalisering af Thorvaldsens Museums samling og den viden, museet ligger inde med om værkerne. Det er ikke bygget op som en traditionel database, men benytter i stedet det fra blogs kendte taggingformat. I UP 2011_Nr. 1_2.korrektur.indd 87 24/02/

4 Side 88 // UNGE PÆDAGOGER // Nr Arkivet kan eleverne fordybe sig i viden om værker, emner, personer, m.v. og i de enkelte artikler linkes videre til andre relevante artikler for det emne, man har slået op under, ligesom der linkes til film fra Korridorerne og ikke mindst elevernes egne fortolkninger af emnet. // Eleverne producerer egne fortolkninger Projektrummet er elevernes egen museumsfløj. Her kan man se elevernes egne bud på, hvordan Thorvaldsens værker kan fortolkes. Fortolkningerne skabes i forbindelse med UP 2011_Nr. 1_2.korrektur.indd 88 24/02/

5 // UNGE PÆDAGOGER // Nr Side 89 undervisningsforløb på museet, hvor eleverne arbejder sammen med professionelle kunstnere og museets egne undervisere. Nogle gange er det personlige portrætter af eleverne med Thorvaldsens værker som baggrund og inspiration, og hvor eleverne fortæller om baggrunden for deres portræt. Andre gange rettes blikket ind på særlige detaljer på værkerne, der så beskrives og fortolkes af eleverne. Udvalget af værker udskiftes løbende i takt med nye elevbesøg, og på den måde er man som elev med til at sætte sit meget synlige præg på indholdet af Tilbygningen. Et eksempel på elevproduceret indhold på Tilbygningen. De to elevers beskrivelse af portrættet lyder: Vi sidder smilende over for hinanden. Billedet afpejler, at vi holder sammen. Rummet er forholdsvis mørkt, men for enden er der lys. Man kan ikke se vores ansigter så godt, men på vores kropsholdning kan man se, at vi er afslappede. Billedet skal vise, at man går igennem»mørke«tider, men hvis man har venner, finder man til sidst»lyset«. // Hjælp til selvhjælp Værkstedet er stadig under udbygning og skal indeholde en række forskellige online værkstedsaktiviteter. Det første tilbud er dog allerede på plads og er et skulpturanalyseredskab til gymnasiet, kaldet Skulpturstudier. Skulpturanalyseredskabet består af dels en artikelsamling om skulpturer, et leksikon og et 3-D-zoomværktøj, så man kan nærstudere museets værker. Med disse redskaber som hjælp kan man lave sine egne online analyser af de enkelte værker, stille spørgsmål til værkerne og få det uploadet til Tilbygningen. // Men hvorfor digitale medier og hvorfor brugerinddragelse? De digitale medier og sociale tjenester er elevernes hjemmebane. De forstår deres opbygning og udnytter den viden, når de selv skal producere materiale. Og spørger man Thorvaldsens Museum selv, er relation et nøgleord. hvis de unge ikke oplever, at de står i en form for meningsfyldt relation til værkerne, hvis de ikke kan finde en åbning eller en indgang til dem, så vil der ikke finde megen læring sted. 1 Dette underbyggedes af et mindre forskningsprojekt, som museet gennemførte sammen med lektor Lars Birch Andreasen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Ifølge den undersøgelse følte eleverne sig taget alvorligt og respekteret for deres personlige bidrag til formidlingen i Tilbygningen, og at det var motiverende, at deres egne produkter blev vist frem i direkte sammenhæng med faglig formidling. 2 Når Thorvaldsens Museum selv skal sammenfatte, lyder konklusionen: Brugerinddragelse i formidlingen kan give mulighed for en dialogform, som kan berige både museumsinstitutionen og de besøgende. Men den gode dialog kræver lydhørhed, og at vi giver hinanden det bedste, vi har museet al den viden og erfaring med kunsten som huset rummer, og eleverne deres engagement og ærlige og personlige oplevelse af museet og kunsten. 3 // Porten til Sarup og Fortiden under lup to spil om oldtiden Porten til Sarup Umiddelbart er der et stykke vej fra Thorvaldsens Tilbygningen til Moesgårds online spil Porten til Sarup ( dk). Men så alligevel ikke. Porten til Sarup er også et eksempel på brugerinddragelse. I dette tilfælde har brugerinddragelsen ligget i selve udviklingen af spillet og det tilknyttede undervisningsmateriale. Spillet er udviklet i samarbejde med sjette klasses elever fra Samsøsgade Skole i Aarhus. Og ligesom med Tilbygningen bruger man fiktion som greb i formidlingen. Hvor det hos Tilbygningen drejede sig om små novellefilm, drejer det sig hos Porten til Sarup om en dramatiseret fortælling om en dreng og en pige i jernalderen omsat til spil. // Myten om den store moder Vi er ca år tilbage i tiden, nærmere betegnet bondestenalderen eller neolitikum, som perioden også kaldes. Stedet er Sarup ved Helnæsbugten på Sydfyn. Rundt om et bål sidder en gruppe børn og lytter til fortællingen om Den store moder. Den store moder er en mytologisk fortælling og et billede på, hvordan verden hænger sammen. Det er vigtigt for børnene, at de hører godt efter. Om lidt skal de starte på det forløb, der skal føre dem ind i de voksnes rækker. UP 2011_Nr. 1_2.korrektur.indd 89 24/02/

6 Side 90 // UNGE PÆDAGOGER // Nr Som spiller kan man vælge mellem drengen Frost eller pigen Tegn. Jeg vælger i første omgang drengen Frost og følger med ind i spillet. Herfra følger en række opgaver, som jeg, spilleren, skal hjælpe Frost med at løse. Opgaverne er små klassiske minispil omfortolket og knyttet op på elementer fra fortællingen. Et af spillene går ud på at dirigere en båd ned ad en å, et andet er et slags huskespil, hvor Frost skal holde øje med fem køer og den rækkefølge, spillet markerer dem i. Kan han følge den rækkefølge op til ti gange i træk, er han god nok til at passe køerne fremover. Til sammen forsøger spillet at give et indblik i det at blive voksen i bondestenalderen og den hverdag med arbejde, håndværk, mad og religiøse ritualer, som børnene derefter bliver en del af. Frosts udfordringer tager udgangspunkt i mandens rolle, mens hvis man følger pigen Tegn, skifter opgaverne karakter og passer med kvindens rolle i samfundet. For at understøtte fortællingen i spillet har websiden ligeledes informationssider om forskellige dele af bondestenalderen, samt links til andre sider vedrørende emnet. // Fortiden under lup Nationalmuseet er en af de flittige producenter af webbaserede læringsspil. Ud over Fortiden under lup (fortidenunderlup.natmus.dk), som vi ser på her, kan også nævnes Mysteriet om Jelling, Mellem Stjerner og planeter og Landsbyen. Fortiden under lup tager ligesom Porten til Sarup fat i Danmarks oldtid. Målgruppen er tredje til sjette klasse, og som spiller har vi denne gang ikke rollen som dreng eller pige fra bondestenalderen, men befinder os i stedet i nutiden som arkæolog, hvor vi har fået til opgave at udgrave en jernalderboplads. Emnet for spillet er altså ikke kun oldtiden, men også den videnskabelige proces, som det arkæologiske arbejde består af. Spillet starter på en kommunal mark, der skal sælges som byggegrund. Men først skal den undersøges for mulige fortidsminder, og det er spillerens opgave. Som i rigtig arkæologi stilles forskellige udgravningsredskaber til rådighed, lige fra rendegraver og spade til pensel og genstandspose. Bruges de på den UP 2011_Nr. 1_2.korrektur.indd 90 24/02/

7 // UNGE PÆDAGOGER // Nr Side 91 rigtige måde og i den rigtige rækkefølge, dukker oldtiden op af mulden. Først kommer sporene af et hus, og graver vi videre, finder vi knoglerester, træ, keramik og meget mere. Fundene skal bruges i spillets anden del, laboratoriet, og det er først her, vi for alvor får et overblik over, hvor meget vi har fundet, og hvad det kan fortælle os om denne jernalderboplads. Har man held med at få undersøgt alle funddelene, får man til sidst adgang til at gå på opdagelse i den landsby, man udgravede, samt muligheden for at printe et særligt arkæologi-diplom ud. Man er hermed veluddannet i det arkæologiske arbejde. // Mulighederne i spil Spil har været et yndet mål for danske museer, og det er for så vidt ikke noget at sige til. Spil er sjove og appellerer til børn og unge. Spil giver mulighed for indlevelse og overraskelser. Og ikke mindst giver de mulighed for at definere en personlig rolle til deltagerne og lade dem være med til fortælle deres egne historier. Det spændende bliver dog, om de danske museer formår at udvide spilbegrebet og ikke mindst spillerens mulighed for interaktion og reel påvirkning af historien i kraft af de valg, spilleren træffer undervejs. // Den digitaliserede udstilling Digitale udstillingsinstallationer er for alvor begyndt at holde sit indtog på de danske museer. De er dog ofte ret dyre at producere, og man ser derfor endnu ikke mange udviklet direkte til undervisningsbrug. Til gengæld er målgruppen ofte børn og børnefamilier og kan måske derfor alligevel være interessante i undervisningssammenhænge. // Laguthewas togt Et af de nyere eksempler er Moesgårds jernalderoplevelsesrum Laguthewas togt (www. arkaeologi.dk/iland), tilknyttet Illerup Ådaludstillingen Fjendens ansigt. Laguthewas togt er bygget op omkring et interaktivt bord indbygget i en tre meter lang jernalderskibs- Nationalmuseet og Monsun UP 2011_Nr. 1_2.korrektur.indd 91 24/02/

8 Side 92 // UNGE PÆDAGOGER // Nr stævn. På bordet kan man aktivere 18 små film og animationer om livet i jernalderen, det store slag ved Illerup Ådal og den efterfølgende ofring af de mange våben. Krigeren Laguthewa var blandt de mænd, der blev slået af østjyderne, og hans historie fortælles også ved bordet og i hørespilsinstallationen Manden i Gryden. Derudover giver rummet mulighed for at udklæde sig som jernalderdreng eller pige og mærke tyngden af jernalderens sværd og skjolde. // Holgers rejse Et andet nyt eksempel er Kronborgs helt nye udstilling, der ud over en lang række interaktive informationsskærme også indeholder en helt speciel iscenesættelse af Holger Danske liv og rejseoplevelser. Ved hjælp af 3-D-videoprojiceringer tages de besøgende med på en rejse i nogle af de historier, der knytter sig til legenden Holger Danske. I glimt fortælles nogle af de oplevelser, som Holger Danske ifølge fortællinger havde. Eksempelvis hans kamp mod kæmpen Burmand, tabet af sønnen Balduin efter et skakspil mod Karl den Stores søn Karlotto og historien om de seks feer, som gav Holger Danske en række særlige egenskaber. Statuen er interaktiv, og historien startes ved, at man som publikum træder hel tæt på, ligesom man vil opleve en sjov reaktion, hvis man eksempelvis tager et fotografi med blitz. Projektet er et eksempel på, hvordan museer stadig oftere indgår i tværfaglige samarbejdskonstruktioner, og er skabt i et samarbejde med CAVI (Center for Avanceret Visualisering og Interaktion), DUL (Digital Urban Living), TEKNE Produktion og Aarhus Universitet. // Billigere digital teknologi giver nye muligheder Andre af den slags projekter er på vej, dels fordi en del danske museer i takt med publikums stigende krav til oplevelser satser på at udvikle spektakulære digitale oplevelser i deres udstillinger. Dels fordi den teknologiske udvikling stille og roligt gør udviklingen af den slags projekter billigere. Hvor det førhen var teknikken, der var det dyreste, er det i dag udviklingen af indholdet, der koster de fleste penge. Dermed er det ikke længere en umulig drøm for et museum at udvikle smarte digitale udstillingsinstallationer med særlig fokus på undervisning. UP 2011_Nr. 1_2.korrektur.indd 92 24/02/

9 // UNGE PÆDAGOGER // Nr Side 93 // Et kig i krystalkuglen web 2.0 og mobiltelefoner To af de tendenser, der netop nu præger den digital formidling på danske museer, er brugen af web 2.0-tjenester og formidling via mobiltelefoner. Det giver sig bl.a. til udtryk ved et stigende brug af tjenester som Google Maps, YouTube og Flickr. En solid repræsentation af danske museer på Facebook og et mindre antal eksperimenterende formidlingsprojekter til mobiltelefoner. Når det gælder Facebook, bruges det for det meste som nyhedsportal, men enkelte eksperimenter har der dog været med formatet. Bl.a. oprettede Nationalmuseet som en del af Golden Days-festivalen en fiktiv ung 1700-tals-pige ved navn Ida Charlotte Finnelstrup, der ivrigt fortalte om hendes liv i 1700-tallets København. Twitter har ikke helt fået den samme udbredelse, som man kender det fra eksempelvis engelske og amerikanske museer, men har dog også budt på et kort eksperiment i stil med Ida Charlotte Finnelstrup. Her dog med en virkelig historisk person som udgangspunkt, nemlig 1800-tals-politikeren Orla Lehmann ( der blev brugt til at fortælle om Vejles historie i midten af 1800-tallet. // De 23 kranier Lige nu smelter web 2.0-tjenester og mobiltelefoner mere og mere sammen, hvilket giver spændende muligheder for museerne til selv at udvikle projekter til mobiltelefoner. I øjeblikket er jeg selv i gang med et projekt, der søger at udnytte dette. Projektet hedder De 23 kranier og er et lokationsbaseret krimispil med mobiltelefoner om Vejles historie. En lokal museumsinspektør er pludselig forsvundet efter at have forsøgt at løse en mystisk gåde omkring 23 kranier indemuret i Sct. Nicolai Kirke i Vejle. Han er nu gået under jorden og har brug for hjælp fra spillets deltagere (elever i ottende og niende klasse). Desværre kan han indtil videre kun give nogle UP 2011_Nr. 1_2.korrektur.indd 93 24/02/

10 Side 94 // UNGE PÆDAGOGER // Nr vage beskeder om en stor konspiration knyttet til de 23 kranier, og som forbinder sig til forskellige steder i byen, til magtfulde institutioner og mennesker og markante hændelser i Vejle bys historie. Resten skal eleverne forsøge at finde ud af. // En hjem-ude-hjem-model Eleverne starter i klasselokalet, hvor de introduceres til spillet, mobilteknikken og deres rolle i spillet som journalister, der skal opklare et konspirationsmysterium. Efter introduktionen sendes de ud i byen, der gennem smartphone-applikationen Layar forvandles til en slags spilleplade, hvor huse og pladser er spillefelter og hvor virkeligheden tilføjes et virtuelt lag bestående af tekst, lyd, billeder og film. Laget ses ved at holde telefonen og dets indbyggede kamera op foran den virkelige verden, og spillerne skal nu ud og finde de forskellige felter samt ikke mindst fortolke på det, de oplever undervejs. Mobilen er også spillernes arbejdsredskab og bruges til at sende tekst og billeder tilbage til redaktionen. // Spilleren skaber selv sin historie Spillet har ikke kun én rigtig løsning. I princippet er der lige så mange løsninger, som der er spillere. Tilbage i klasselokalet præsenteres spillerne for en hjemmeside indeholdende fem bud på, hvordan de kan arbejde videre med det materiale, de har indsamlet undervejs i spillet. Bl.a. kan de vælge mellem at lave et tominutters videoindslag, skrive en historie eller lave en audiofortælling om, hvad de selv synes, var det vigtige på turen rundt i byen. Slutprodukterne offentliggøres på en blog, som de selv har oprettet til lejligheden. Alt i spillet er bygget op af lettilgængelige gratis tjenester.umiddelbart lyder dette som en kompliceret og dyr teknologi at arbejde med. Det har det også været, men er det ikke længere. I vores projekt stykker vi det sammen ved udelukkende at kombinere forskellige gratis web 2.0-tjenester som YouTube, Flickr og Iwebkit og samle det hele i programmet Layar, der i øvrigt også er gratis at oprette. Det spændende med dette projekt er ikke kun spillet og brugerinddragelsesprincippet. Allerede på nuværende tidspunkt kan de fleste af enkeltdelene i projektet laves inden for de personalemæssige kompetencer, helt almindelige museerne har, og udviklingen vil gøre, at det i fremtiden bliver endnu lettere. På den måde synes jeg, at vores projekt er et godt billede på, at udviklingen inden for web 2.0 og mobiltelefoner giver mulighed for museerne at øge fokusset på det pædagogiske indhold. De er ikke længere afhængige af dyre webbureauer, men kan lave tingene selv og virker det ikke første gang, kan de bare lave tingene om. // Men hvorfor egentlig digital formidling? Hvad kan digitale medier, som andre undervisningsformer ikke kan? Og hvilke fag kan med fordel udnytte de digitale medier? Det sidste spørgsmål er hurtigt overstået. De fleste fag vil kunne have glæde af at arbejde med digitale UP 2011_Nr. 1_2.korrektur.indd 94 24/02/

11 // UNGE PÆDAGOGER // Nr Side 95 medier i undervisningen. Bl.a. ud fra de nedenstående overvejelser. For mig at se er der fire centrale grunde til at arbejde med digitale medier i forhold til børn og unge. Den første grund er, at det giver mulighed for at udnytte nogle af børnene og de unges spidskompetencer. De kender de digitale medier ind og ud, lærer hurtigt, hvordan de nye muligheder fungerer, og så har de ikke mindst deres referenceramme på plads. De forstår ikke alene, hvordan der formidles gennem de forskellige medier, de evner også at medbringe den viden, når de selv skal producere information. Den anden er, at de digitale medier har flyttet sig fra at være statisk og envejskommunikerende projekter lavet af specialister til at være inddragende, aktiverende og noget, de fleste kan lave på et eller andet plan. Eksempelvis giver udviklingen inden for web 2.0-tjenester eleverne mulighed for selv at producere digitalt undervisningsmateriale på et fornuftigt teknisk niveau Thorvaldsens Museums Tilbygningen er et godt eksempel på dette. Læringsprocessen vendes på hovedet, eleverne lærer gennem selv at skabe og får et helt andet ejerskab af den viden, der formidles i undervisningen. Museerne og lærerne har også glæde af denne udvikling. De vil kunne producere deres eget undervisningsmateriale med brug af film, billeder og lyd. Alt sammen hurtigt og billigt og tilpasset lige præcis deres undervisningsforløb. Mine egne erfaringer fra arbejdet med De 23 kranier og de muligheder, der demonstreres i det projekt, er blot begyndelsen på dette. Den tredje grund er muligheden for at motivere eleverne ved at bevæge sig væk fra den traditionelle undervisningssituation og ud i mere uformelle scenarier men stadig have adgang til et stort informationsmateriale. De digitale læringsspil er ét eksempel, hvor elevernes naturlige interesse for leg og gode historier udnyttes til at motivere eleverne. Men ellers ligger en af de store styrker ved digital formidling i at være on location. Det vil sige at være der, hvor tingene foregik, eller der hvor kunstværket er placeret og så tilføje det for undervisningen nødvendige ekstra lag af information. Gerne i form af spil og leg, der understøtter det mere uformelle i læringssituationen. Den fjerde grund er muligheden for at genskabe ting, der ikke findes længere, og puste liv i genstande og kunstværker, der nok er originale, men som ikke længere er en del af den kontekst, de opstod i. Læringsspillene, der tager eleverne med tilbage til historisk tid, er et eksempel på dette. Men det gælder også de avancerede udstillingsinstallationer. Holger Danske er ikke længere blot en skulptur, der kræver en vis historisk paratviden at forstå. Den er nu en skulptur, der er sat ind i sin fortællemæssige kontekst. Og den store våbensamling i Moesgård Museums udstilling Illerup Ådal Fjendens ansigt får med Laguthewas togt rent faktisk sat ansigt på. Med et er det ikke længere blot en enorm samling af våben, men en barsk fortælling om jernalderen og nogle af de mennesker, der levede der. Med de digitale medier åbnes op for mange muligheder, men det vigtigste er, at børnene og de unge tages alvorligt. De er ikke bare modtagere af viden, men kompetente medspillere, der hurtigt opdager, at de kan noget. Og dermed handler det om mere end blot at blive klogere. Det handler om muligheden for at være en aktiv og bidragende medborger. // NOTER 1 Line Esbjørn: Ung digital dialog, s Artikel i Digital Museumsformidling i brugerperspektiv. Antologi fra Kulturarvsstyrelsen Ibid. s.51 3 Ibid. s. 53 Illustrationerne er bragt med tilladelse fra de implicedrede museer. Jacob Knudsen er museumsinspektør på Vejle Museum. UP 2011_Nr. 1_2.korrektur.indd 95 24/02/