Hvorfor IT i skolens matematik?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor IT i skolens matematik?"

Transkript

1 INFA-Småtryk Hvorfor IT i skolens matematik? Til INFA-skolernes forældre

2 Indhold 1. Skolelov og læseplaner Skolens matematik i et IT-samfund Samspil mellem IT og matematik Elevernes arbejde med matematik Nye værktøjer nye faglige aktiviteter Matematik i brug IT og læring i skolens matematik Læremiljøer og pædagogisk differentiering Hvad med de basale regnefærdigheder? Nyt syn på matematik i skolen INFA-projektet: IT i skolens matematik

3 Hvorfor IT i skolens matematik? IT kan støtte undervisningen i matematik i skolen ved at være et hjælpemiddel ved opbygningen af faglige begreber, ved udviklingen af faglige metoder og ved arbejdet med at belyse matematikkens rolle i elevernes hverdag og i samfundet. Gennem IT kan skolens matematik inddrage nye arbejdsformer hvor undersøgelse og afprøvning indgår som væsentlige elementer i læreprocessen. I arbejdet med problemstillinger vil eleverne gennem anvendelsen af IT-værktøjer få lejlighed til at opleve matematikken som et åbent fag hvor fremgangsmåder og synspunkter af vidt forskellig art kan spille sammen. Med IT som hjælpemiddel vil der i matematikundervisningen kunne opbygges spændende og inspirerende læremiljøer hvor eleverne kan få faglige oplevelser og udfordringer der afpasses efter deres forudsætninger. 1. Skolelov og læseplaner Spørgsmålet Hvorfor IT i skolens matematik? kunne man tro var let at besvare. Man kan vel blot henvise til de gældende forordninger for skolen: Skoleloven af 1993 og de senere udsendte læseplaner og undervisningsvejledning. Så simpelt er det imidlertid ikke. I folkeskolelovens tekst finder vi ikke noget om IT eller edb, men i bemærkningerne til paragraffen om de obligatoriske fag anføres at edb skal optræde som en integreret del af alle fag: 3

4 Edb skal integreres i alle skolens fag. For alle fagene i de tre grupper gælder det, at man skal være opmærksom på, at edb skal integreres, som det er beskrevet i undervisningsvejledningen for gældende lovs obligatoriske emne edb og i de supplementer til fagenes læseplaner, der udsendes og er udsendt fra ministeriet i de seneste år. Integration af edb giver mulighed for en udvikling af fagenes emner, begreber og metoder, og eksempler herpå vil indgå i kommende undervisningsvejledninger. De supplementer der henvises til, er udsendt af undervisningsministeriet i årene Supplementet for matematik stammer fra 1991 og har titlen: Edb i folkeskolens fag. Regning/matematik og edb. Det er imidlertid ikke så kendt i lærerkredse. Når vi ved Lærerhøjskolens kurser beder kursusdeltagerne om at medbringe dette supplement, er det vor erfaring at de fleste har meget svært ved at fremskaffe et eksemplar. Og mange mener at de aldrig har stiftet bekendtskab med publikationen. Det er derfor ikke så mærkeligt at de gode intentioner i supplementet kun har båret sparsom frugt. Hvad finder vi i læseplanerne om edb? klasse I de nye læseplaner fra 1995 for matematik findes ikke mange henvisninger til inddragelsen af edb. Således findes i beskrivelserne for de første syv klassetrin blot følgende: Datamaskinen kan i en række tilfælde inddrages i en eksperimenterende arbejdsform (1.-3. klasse) Datamaskinen kan anvendes til tegning af og eksperimenter med geometriske figurer (3.-7. klasse), herunder indsamling af små datamængder og behandling af disse ved hjælp af datamaskine (3.-7. klasse) 4

5 Simulering af eksperimenter gennemføres ved hjælp af datamaskinen (3.-7. klasse). På klassetrinnene 7-9 findes under området Matematik i anvendelse disse beskedne bemærkninger: klasse Anvendelse af enkle matematiske modeller i forbindelse med brug af datamaskinen til undersøgelse og beskrivelse af samfundsmæssige forhold inddrages. Sandsynlighedsbegrebet indgår i forbindelse med behandlingen af datamaterialer. Vægten lægges på det statistiske sandsynlighedsbegreb. Simuleringer foretages ved hjælp af datamaskine. Under området Geometri i læseplanen for matematik nævnes edb og datamaskinen ikke med ét ord. Og i undervisningsvejledningen kan man kigge langt efter de lovede eksempler på hvordan integrationen af edb giver mulighed for en udvikling af fagenes emner, begreber og metoder. Folkeskolens afgangsprøver Når edb har så beskeden en rolle i læseplaner og undervisningsvejledning, kan det selvfølgelig heller ikke sætte noget præg på skolens afgangsprøver. Ved de skriftlige prøver forekommer anvendelsen af edb overhovedet ikke. De opgaver der blev stillet i sommeren 1999, kunne lige så godt have været fra tiden før computeren blev opfundet. De skriftlige prøver Edb har derimod en god mulighed for at optræde ved de mundtlige prøver i 9. og 10. klasse. 5

6 Edb har en chance ved de mundtlige prøver Her kan edb inddrages hvis læreren ønsker det. Da de mundtlige prøver skal afspejle det arbejde der er foregået i klassen, vil der selvsagt være store forskelle fra klasse til klasse på indslaget af edb ved den afsluttende prøve. Det er mit indtryk at der ved de senest afviklede prøver kun har været anvendelse af edb i en beskeden del af klasserne. Er det ikke på denne baggrund forkert at bruge kræfter på at slå et slag for inddragelse af IT i skolens matematik? Kan vi ikke med læseplanen i hånden undgå en masse bøvl og besvær ved blot at sige at vi tager lidt regneark ind i 8. og 9. klasse, og så er integrationen af IT i undervisningen foretaget? En pionerindsats fra lærerne Men hvorfor er der mon lærere der gør meget mere ud af denne sag, og udfører et omfattende pionerarbejde med at tilrettelægge en undervisning som er støttet af hjælpemidler fra IT? De viger ikke tilbage for besværet, men bestræber sig på at opbygge en undervisning der viser hvordan matematik i skolen kan blomstre i et samspil med IT. Det følgende handler om undervisning af denne art. 2. Skolens matematik i et IT-samfund Med computeren har vi fået et fagligt og pædagogisk hjælpemiddel der giver den elementære undervisning mulighed for at opbygge læresituationer og læremiljøer som kendetegner en matematikundervisning der af eleverne opleves som spændende, vedkommende og udfordrende. Læremiljøerne i undervisningen danner ramme for elevernes beskæftigelse med de matematiske emner, og det er vigtigt at miljøerne giver gode udfoldelses- 6

7 muligheder for eleverne. Gennem aktiviteterne i læremiljøerne kan eleverne være med til at opbygge deres viden og kompetence med hensyn til matematiske emner og til matematikkens anvendelse ved løsning af virkelighedens problemer. Udformningen af undervisningens læremiljøer kan være helt afgørende for læringens vellykkede forløb, og det er en af lærerens vigtige opgaver at opbygge så gode og fleksible læremiljøer som muligt. Viden og kompetence opbygges i ITlæremiljøer Læremiljøerne i den IT-støttede matematik bygges op omkring computeren. De væsentligste konkrete ingredienser i et læremiljø af denne art er edb-programmer, tekster, eksempler, opgaver og supplerende materialer, heriblandt også materialer som kan hentes via datanet. Men dette er kun de rent fysiske hjælpemidler. Helt afgørende er den aktivitet der finder sted i form af samarbejde elever imellem og de drøftelser og diskussioner der foregår mellem elever indbyrdes og mellem elever og lærer. Gennem fortrolighed med arbejdet i sådanne læremiljøer vil eleverne føle sig trygge og sikre i læresituationer, og de vil kunne være med til at finde og videreudvikle deres egen personlige stil i arbejdet med læreprocesser. De får erfaring med at tackle nye og ukendte problemstillinger, og de kommer til at opleve deres egne muligheder i forhold til foreliggende læresituationer. Forhåbentlig vil de se det at lære som en udfordring de har lyst til at tage op også når det ikke drejer sig om matematik. at lære... Nye værktøjer nye arbejdsformer Vor måde at tænke på i problemløsningssituationer påvirkes af de værktøjer vi har til rådighed. Ved udviklingen af edb-programmer til brug i folkeskolen må vi være opmærksom på den virkning dette værktøj kan have på elevernes arbejdsform og tænkemåde. Vi må stille os spørgsmål som: 7

8 Hvad kan vi opnå med de nye værktøjer? Indfører vi med det udviklede edb-værktøj et hjælpemiddel som støtter eleverne i deres arbejde med at opnå indsigt i matematiske sammenhænge? Fremmer vi elevernes holdning til eksperimenterende og udforskende aktiviteter? Giver det nye værktøj dem mulighed for at nå frem til svar på egne faglige spørgsmål? Styrker det deres lyst til at gå på opdagelse i matematikkens verden? Arbejde med primtal (INFA-programmet TAL) Kreativitet i undervisningen Læremiljøer i skolens matematik De rette læremiljøer vil kunne styrke elevernes sans for faglig nysgerrighed, deres evner for omstilling og deres tillid til egne muligheder. Læremiljøerne skal give rammer til at eleverne kan udvikle deres kreativitet, ofte med udgangspunkt i det praktiske og aktivitets-orienterede. Men kreativitet er ikke nok i sig selv, den må udfolde sig i tilknytning til en faglighed og sættes ind i en sammenhæng. Kreativitet uden fagligt fundament vil let kunne blive til overfladiskhed i læremæssig henseende. 8

9 Arbejdsglæde og kreativ udfoldelse forekommer ikke kun i forbindelse med musiske områder, det går også godt i spænd med de matematiske læremiljøer. Matematik er i virkeligheden indbegrebet af et kreativt fag. Kreativ aktivitet er selve kernen i beskæftigelsen med matematik - såvel for fagfolk som for skoleelever. 3. Samspil mellem IT og matematik Med computerens indpas er matematikundervisningen i skolen ikke mere hvad den har været. Mange opfatter undervisningen i den elementære matematik som værende midt i en brydningstid hvor vi skal udvikle en matematikundervisning der har IT som en vigtig partner. Et lykkeligt samspil mellem IT og matematik er af afgørende betydning for kvaliteten af de læremiljøer der opbygges i forbindelse med skolens undervisning i faget. I en sådan undervisning udnyttes computerens muligheder som et hjælpemiddel i arbejdet med de matematiske begrebsdannelser. Og den indgår som et hjælpemiddel der i væsentlig grad kan bidrage til at give eleverne et nyt syn på hvad matematik er og hvordan arbejdet med matematiske emner kan foregå. Computerens muligheder Danmarks befolkning i 2025 (INFAprogrammet DEMOGRAFI) 9

10 Vore erfaringer fra INFA-projektet har givet mange eksempler på hvordan computeren kan berige de matematiske læremiljøer i en elementær undervisning. Der er fx tale om at der med anvendelse af edb vil kunne indføres et nyt handlingspræget aspekt i undervisningen. Matematik i skolen er aktiviteter Matematik er ikke mere en stillestående foreteelse hvor hver elev i ensom majestæt sidder og arbejder med matematikbogens opgaver. Med brug af IT kan eleverne være aktive, enkeltvis eller i samarbejde, de kan eksperimentere og gå på opdagelse, og resultaterne herfra kan danne udgangspunkt for nye faglige undersøgelser. Med computeren som hjælpemiddel kan der tilrettelægges små matematikverdener hvor eleverne kan hente faglige oplevelser. Sådanne oplevelser kan være et indledende trin i deres opbygning af matematiske begreber. Dette arbejde går ikke i stedet for de traditionelle beskæftigelser i undervisningen med konkrete materialer af forskellig art, men giver en ekstra facet i repertoiret af muligheder i det pædagogiske arbejde. Computeren som et faglig-pædagogisk værktøj Når computeren anvendes som et faglig-pædagogisk værktøj, er det ikke primært dens egenskab som regnemaskine og problemløsningsredskab der er inde i billedet. Den skal ikke kun aflaste arbejdet med beregninger og tegninger, men først og fremmest give eleven støtte i beskæftigelsen med at udvikle og opbygge faglige begreber, med at få indsigt i matematikkens emner og at få kendskab til den rolle matematikken spiller ved løsning af virkelighedens problemer. Den skal tillige bidrage til at give eleverne mulighed for at opleve glæden ved at arbejde med matematiske problemstillinger. 10

11 Det er med udgangspunkt i disse erfaringer fra INFAprojektet at der i det følgende gives eksempler på hvorledes der i en IT-støttet matematikundervisning kan opbygges spændende og udfordrende læremiljøer hvor elevaktiviteter, fagligt engagement og samarbejde er afgørende ingredienser. 4. Elevernes arbejde med matematik Med IT vil eleverne kunne arbejde med de matematiske emner på en ny måde. De vil kunne stille spørgsmål og kunne undersøge og udforske faglige sammenhænge ved hjælp af de edb-programmer der er til deres rådighed. Nye opgaveformer De rutineprægede processer udføres let ved brug af edb, og eleverne vil kunne fokusere på de mere interessante faser i arbejdet. De vil få et større materiale til at gøre iagttagelser på, og de vil kunne afprøve alternative fremgangsmåder. Selve problemløsningen - der ofte opfattes som kernen i beskæftigelsen med matematik vil fremtræde i ny iscenesættelse. Eleverne vil i undervisningen blive fortrolige med IT-værktøjer i form af edb-programmer, de vil vide hvad værktøjet kan anvendes til, og de vil få en ny facet i deres forhold til arbejdet med matematiske problemer. De vil opleve de matematiske metoder som noget man gør brug af, og ikke som noget man søger at undgå fordi de er besværlige at anvende. Alt besværet er overtaget af computeren, nu er det eleven der sidder i førersædet og bestemmer hvad der skal afprøves og undersøges. Matematik er noget der bruges Med IT til rådighed bliver det muligt at nærme sig den målsætning der er udtrykt for skolens matematik i Centrale kundskabs- og færdighedsområder : 11

12 Eleverne skal opnå et handleberedskab over for problemer, der ikke er af rutinemæssig art, og de skal være fortrolige med eksperimenterende arbejdsformer. Men vi vil gerne kunne gøre det endnu bedre: Med IT kan vi fremme arbejdsformer som giver eleverne en eksperimenterende og udforskende holdning til de faglige emner: Med IT som værktøj bliver de vænnet til at undre sig, at stille spørgsmål og at gå på opdagelse. Hvornår bliver der kø i supermarkedet? (INFA-programmet MARKED) 5. Nye værktøjer nye faglige aktiviteter Med IT til rådighed vil nye faglige emner og problemstillinger kunne tages op. I det nævnte edb-supplement fra 1991 læser vi: I en undervisning, hvor datamaskinen indgår som et naturligt hjælpemiddel, vil begrebet matematisk kunnen få en ny facet. Kunnen betyder nu ikke nødvendigvis, at eleven mestrer alle de beregningsmæssige 12

13 og tegnemæssige opgaver, der indgår i arbejdet. Det kan også betyde, at eleven har kendskab til de hjælpemidler, der er til rådighed, at eleven ved, hvilke muligheder og begrænsninger disse hjælpemidler har, og at eleven er i stand til at anvende dem med indsigt og kyndighed. Matematisk kunnen har fået nyt indhold Der kan i matematikken arbejdes med edb-værktøjer som bygger på matematik der ikke har fået nogen teoretisk behandling i skolens undervisning. Det afgørende er at eleverne har indsigt i hvad værktøjernes muligheder og begrænsninger er, og at de behandlede problemsituationer i øvrigt fremtræder for eleverne i meningsfyldte sammenhænge. 33º Hvor høj er flagstangen? Brug INFA-programmet: TRIGONOM 1,70 20 Derfor vil lærer og elever kunne boltre sig med anvendelsessituationer fra et omfattende repertoire. Det afgørende er at problemstillingen kan gøres forståelig og meningsfyldt for eleverne, og at der findes lettilgængelige og letanvendelige edb-værktøjer til håndtering af sagen. Meningsfyldte aktiviteter Det er denne holdning vi har lagt til grund for arbejdet i INFA. Her introduceres et fagligt emne ofte gennem anvendelsen af et edb-værktøj. Eleverne går på fag- 13

14 lige opdagelser ved hjælp af edb-programmet og de afprøver dets muligheder i problemløsningssituationer. Den faglige behandling kan derefter suppleres med teoretiske overvejelser efter lærerens afgørelse. Fortrolighed med edb-programmet Men edb-programmerne må ikke blive noget som eleverne anvender kritikløst og uden omtanke. Hvis den matematiske kunnen skal opbygges og udvikles på den skitserede måde, er det helt afgørende at eleverne opnår fuld fortrolighed med deres nye matematik-værktøj, og at det bliver et hjælpemiddel som de har mod på og lyst til at bruge. Det må fremtræde som et lettilgængeligt edb-program der direkte lader sig anvende. Og de må indføres i dets muligheder gennem et rigt varieret repertoire af eksempler fra vidt forskellige anvendelsessituationer. Programmet bør for eleverne blive et naturligt hjælpemiddel ved problemløsning i det faglige område, ganske som lommeregneren er det i matematikundervisningens og i hverdagens talberegninger. 6. Matematik i brug Interesse gennem anvendelser Det er vigtigt at matematikundervisningens læremiljøer giver eleverne gode muligheder for at arbejde med eksempler på hvordan matematikken finder anvendelse ved løsning af virkelighedens problemer. Netop dette aspekt ved matematikken kan være stærkt motiverende for elevernes beskæftigelse med faget. De ser her at læringen ikke blot sker for fagets egen skyld, men at matematik er noget der kan finde anvendelse inden for problemstillinger fra mange af virkelighedens områder. 14

15 En sådan indføring i matematikkens anvendelsesmuligheder vil ofte kunne tage sit udgangspunkt i elevernes erfaringer. Der vil da kunne knyttes an til situationer som de kender fra deres hverdag eller som er behandlet i andre fag i skolens undervisning. Gennem arbejdet med eksempler på Matematik i anvendelse vil eleverne få mulighed for at se nye sammenhænge mellem fagområder, og de vil kunne få kendskab til styrken og fleksibiliteten i de faglige grundbegreber de har mødt i matematikundervisningen. Hvad bliver bremselængden? (INFAprogrammet BILER) I matematikundervisningen vil man ofte med fordel kunne tage udgangspunkt i at bruge matematikken som et værktøj i forbindelse med løsning af problemer: Indsigt opnås gennem anvendelse. Og elevernes indsigt og forståelse for sammenhænge kan opbygges og udvikles gennem et rigt arbejde med varierede eksempler på anvendelser. Eleverne kan på denne måde få kendskab til de matematiske metoders muligheder og begrænsninger. Derefter kan undervisningen vende tilbage til en mere Anvendelse - indsigt - teori 15

16 teoretisk undersøgelse af værktøjet og lade eleverne - eller nogle af dem - gå dybere ind i de matematiske sammenhænge. Anvendelser af matematikken består ikke blot i at benytte et edb-program på nogle forelagte data. Netop anvendelsessituationer giver god lejlighed til at tage spørgsmål op vedrørende matematikkens rolle ved beskrivelse og løsning af virkelighedens problemer. Nyt indhold i undervisningen i skolen Computeren har givet matematikundervisningen en række muligheder for at berige det matematiske stof med nye inciterende eksempler på anvendelser af matematik. Repertoiret af emner er blevet udvidet på en måde som ikke er set tidligere i matematikundervisningens historie. Også i den elementære undervisning i folkeskolen kan nye emneområder inddrages, selv om de bygger på teoretiske begrebsdannelser som ligger uden for elevernes rækkevidde. I mange tilfælde er der nemlig ingen vanskeligheder i at give eleverne indsigt i den forelagte problemstilling og i de faglige metoder der benyttes ved arbejdet med problemet. At eleverne ikke mestrer alle detaljer, og at de ikke kan følge de teoretiske udledninger fra ende til anden, er mindre vigtigt. Det afgørende er at de begrebsmæssigt kan se hvad den faglige situation indeholder. Ved hjælp af computeren vil de da kunne arbejde med de forelagte problemer, kunne undersøge og afprøve, og gennem aktiviteter af denne art få et mere og mere nuanceret billede af de faglige hjælpemidlers rækkevidde. 7. IT og læring i skolens matematik Ved hjælp af IT kan der arbejdes på en ny måde med de matematiske begreber, med fagets metoder og dets anvendelser. 16

17 Særlig vigtigt er det at der i matematiktimerne er tid til at arbejde med de grundlæggende begreber. Det kan være et arbejde med tallene og de forskellige talområder, med funktioner og deres grafiske afbildning, eller det kan være arbejdet med de geometriske begreber: punkt, linie, vinkel, trekant, cirkel, areal osv.. Det kan også være et arbejde med de mere fremmedartede begreber fra sandsynlighed og statistik. De grundlæggende begreber Med IT vil der kunne varieres og eksemplificeres i en grad som ikke ville være mulig uden dette hjælpemiddel. Arbejdet vil for eleverne få en langt mere dynamisk karakter. En variabel er ikke blot et tegn der er skrevet på papir i matematikbogen, det bliver nu en konkret størrelse som indgår som et element i arbejdet med de matematiske aktiviteter. Eleverne kan selv indføre variable, give dem navne og give dem indhold. Og funktioner bliver ikke blot et teoretisk emne som har sit afsnit i matematikbogen. Eleverne skaber selv matematiske sammenhænge der kan udtrykkes ved funktioner. De undersøger funktionernes egenskaber og de benytter dem som værktøjer i deres problemløsning. Geometriens mange begreber kan udfolde sig i aktiviteter på computerskærmen. Og arbejdet her kan videreføre de erfaringer eleverne har fra omgangen med de geometriske elementer i den virkelige virkelighed. Geometri skal selvfølgelig ikke være noget der kun foregår på en computerskærm. Men ved et rigt eksempelmateriale som belyser forekomsten af geometri i vor hverdag og geometriens mange anvendelser, vil der kunne komme den rette balance i elevernes geometriske begrebsverden. Geometri på skærmen og i virkeligheden 17

18 Geometri på skærmen (INFAprogrammet GeomeTricks) I arbejdet med statistik og sandsynligheder vil computeren være et fremragende hjælpemiddel. Med edbprogrammer kan skabes chancesituationer som vanskeligt vil kunne opbygges på anden måde, og disse situationer vil kunne undersøges og afprøves af eleverne uden at der bliver behov for store teoretiske oplæg. De matematiske aktiviteter med de vigtige grundlæggende begreber vil ofte kunne foregå i små faglige læremiljøer, matematik-verdener. Matematiske verdener Når der kan opbygges inciterende spil som kan fænge børn og unge i hundredvis af timer, vil der også kunne laves matematiske læremiljøer som kan fremlægges for eleverne i spændende multimedie-udgaver. Et Regnemiljø, et Chanceland eller et Geometrika hvor eleverne kan boltre sig i arbejde og leg med de faglige elementer, og hvor de sættes i udfordrende problemsituationer tilpasset den enkeltes baggrund og interesser. Og ikke mindst: Hvor de får et fagligt udbytte af de mange aktiviteter, og hvor de ser de matematiske emner i en iscenesættelse der inddrager hverdagens og 18

19 samfundets brug af faget. Gennem faglige oplevelser kommer eleverne frem til faglige udfordringer. 8. Læremiljøer og pædagogisk differentiering Med veltilrettelagte læremiljøer til rådighed er det muligt at tilgodese forskelle i elevernes lærestil og forskelle i deres behov for og evner for at fordybe sig i det faglige stof. Hvor vægten lægges på læring gennem aktiviteter og handlinger vil de fleste elever kunne være med og gøre en indsats i arbejdet med de forelagte emner. En nutidig undervisning må forlade ideen om at give samme faglige udfordring til alle, og må i stedet være tilrettelagt efter princippet den bedst mulige udfordring til hver enkelt elev. Bedst mulig udfordring til den enkelte Man vil efter vore erfaringer kunne nå et godt stykke ad denne vej i matematikundervisningen gennem etablering af læremiljøer efter de retningslinier der er skitseret ovenfor. De mange faglige og pædagogiske virkemidler der spilles på i de IT-støttede læremiljøer, tilgodeser en stor del af de krav der kan stilles til en undervisning hvor den enkelte elev kan udfolde sig mest muligt og alligevel deltage i et arbejdsmæssigt fællesskab. I undervisningen vil man kunne arbejde med fælles faglige oplevelser i bestræbelsen på at nå et fælles mål, men man kan gennem de foreliggende aktiviteter og hjælpemidler nå målene ad mange forskellige veje og med forskellig grad af detaljering og gåen-i-dybden undervejs. At arbejde i skolens matematikundervisning med 24 individuelle målsætninger i en skoleklasse er ikke realistisk. Hvis undervisningsdifferentiering derfor skal tages alvorligt, må der være en praktisk mulighed for at 19

20 realisere den i skolens hverdag. Det er vor erfaring fra INFA at der gennem veltilrettelagte IT-læremiljøer kan tilbydes en række af de kvaliteter der indgår i begrebet undervisningsdifferentiering. Der vil kunne tages hensyn til elevernes faglige og personlige forudsætninger, til deres foretrukne arbejdsformer, til deres forskelle i måden at lære på, og til deres behov for at arbejde sammen med andre om fælles opgaver. 9. Hvad med de basale regnefærdigheder? Det er meget godt at eleverne kan arbejde kvalificeret med de mange matematiske begreber, vil nogen sige. Men hvad med deres paratviden, hvad med deres færdigheder inden for helt almindelig regning med tal? Træning og test gennem IT Også her vil læreren have et nyt værktøj til rådighed. Med IT kan opbygges programmer til træning og test af de grundlæggende færdigheder. INFA-projektet har udviklet en serie bestående af en halv snes programmer af denne art. Her kan eleverne træne med tal og med regneoperationer, med brøker, med procent og decimaltal, med praktisk regning på lommeregneren, med ligninger og med liniers afbildning i koordinatsystemer. Programmerne i træning og test indeholder ikke nogen undervisende modul. Man bliver altså ikke indført i hvad brøker er og hvordan man regner med dem. Programmerne er alene til opøvelse af færdigheder og til en efterfølgende test af opnåede færdigheder. Programmerne kan derfor kun anvendes i tilknytning til en tidligere eller sideløbende undervisning. Det siger sig selv at der i anvendelsen af disse programmer er tale om individuelt elevarbejde, opøvelse af færdig- 20

21 heder og paratviden passer ikke rigtigt sammen med gruppearbejde. Træning af regning med brøker (INFAprogrammet Regnetest A) Eleverne kan benytte programmerne i skolen eller de kan tage dem med hjem til deres egen computer. De kan træne lige så meget de ønsker og orker, programmet leverer hele tiden nye opgaver inden for et antal af opgavetyper. Eleverne kan arbejde helt i det tempo der passer dem bedst, og de kan undervejs få kontrol på deres arbejde. Programmer til hjemmebrug Når de føler træningen er afsluttet, kan de gå ind i en test hvor de afprøver deres færdigheder. Når den er gennemført og resultatet er studeret nærmere, kan de eventuelt fortsætte med træning af udvalgte opgavetyper, for så igen at afslutte med en test som nu indeholder andre opgaver end før. Programmerne til træning og test kan tages frem når der er behov for dem. Der kan være en elev der har brug for lidt fornyet brøk-træning, eller der kan være en anden der skal have lidt ekstra træning af ligninger. Arbejdet behøver ikke at tage mere end en minutter, så der er tale om et hjælpemiddel som på smidig måde kan doseres af læreren. 21

22 10. Nyt syn på matematik i skolen Matematik - et åbent fag Gennem brugen af IT kan eleverne arbejde på en ny måde med matematik. Der er ikke tale om et statisk fag hvor emnerne og problemerne er givet én gang for alle. Det er tværtimod et åbent fag hvor nye problemstillinger og anvendelser kan indgå, helt efter elevers og lærers interesse. Fra dagens debat kan der være eksempler på anvendelse af matematik, måske i form af statistik eller med overvejelser over chancer og risikoer. Sådanne emner vil kunne tages op i undervisningen hvor de vil kunne drøftes og behandles i en faglig sammenhæng. Matematik er ikke et lille lukket system hvor man kun beskæftiger sig med problemer for matematikkens egen skyld. Det er ikke et fag hvor det kun drejer sig om udenadlærte formler og færdigtilrettelagte procedurer. Nej, det er et fag som er åbent over for nye problemstillinger og faglige fremgangsmåder, og det er et fag som man kan arbejde med på mange forskellige måder og med brug af vidt forskellige hjælpemidler. Hvad er chancen? (INFA-programmet TRÆ) 22

23 Matematik er et fag der kan gives udfordringer på alle niveauer til dets udøvere. Elever kan let stille spørgsmål som deres lærer ikke har noget svar på. Men eleverne kan selv eller i fællesskab med deres lærer - undersøge problemerne nærmere og gennem eksperimenter og afprøvninger komme frem til et foreløbigt svar. Hvad med fagligheden i en matematikundervisning der inddrager IT. Betyder dette hjælpemiddel at man går på akkord med det faglige? Bliver elevernes møde med matematik til en overfladisk skøjten hen over alt det svære hvor alt det faglige overtages af computeren? Hvor er fagligheden? Nej, på ingen måde. Hvis man måler undervisningens faglighed ved hjælp af elevernes indsigt i matematiske sammenhænge og anvendelser, så er der ingen risiko for at det faglige lider skade ved brugen af IT. Eleverne vil få en mere omfattende og nuanceret forståelse af hvad matematik kan bruges til og hvordan matematikken anvendes. Og de vil opleve at IT giver dem mulighed for at opbygge en ny kompetence, en kompetence hvor de har fået et redskab som de kan og tør anvende. De har fået en holdning til problemløsning hvor problemer ikke er blot er irriterende hjemmeopgaver som nu engang skal løses på det pågældende klassetrin, og som er blevet gennemtygget år efter år i skolens undervisning. De vil se problemløsning i et nyt lys hvor de selv kan bidrage kreativt med forslag og hvor intet er givet på forhånd. De vil opleve arbejdet med problemer som spændende, og for nogle elever vil de faglige udfordringer der kan gives gennem inciterende matematikproblemer være en læremæssig oplevelse af en ganske særlig kvalitet. 23

24 INFA-projektet: IT i skolens matematik Et faglig-pædagogisk forskningsprogram ved Danmarks Lærerhøjskole. INFA udvikler edb-programmer og elektroniske materialer til brug for undervisningen i matematik i skolen. Skoler kan få adgang til INFAs programmer gennem medlemskab af INFA-Klubben. INFAs programmer (ca. 50) dækker alle klassetrin og alle faglige områder i skolens matematik: Begyndermatematik Tal, funktioner og regneprocesser Geometri Sandsynlighed og statistik Matematiske modeller Familieøkonomi Træning og test Andre aktiviteter i INFA : Faglig-pædagogiske rapporter vedrørende IT i skolens matematik Fagdidaktiske småtryk om IT og matematik Kurser over datanet i IT og matematik Teksthæfter til brug for lærere og elever Elektroniske materialer til matematik i skolen 500 danske skoler er medlem af INFA-Klubben hvor de har adgang til INFAs edb-programmer og tekster. Se i øvrigt INFAs hjemmeside: 24

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Matematik på Humlebæk lille Skole

Matematik på Humlebæk lille Skole Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Årsplan for 2.kl i Matematik

Årsplan for 2.kl i Matematik Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal

Læs mere

M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE:

M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE: M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE: Udgangspunktet for Hareskovens Lilleskoles matematikundervisning er vores menneskesyn: det hele menneske. Der lægges

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Årsplan 8. Klasse Matematik Skoleåret 2016/17

Årsplan 8. Klasse Matematik Skoleåret 2016/17 Hovedformål Der arbejdes med følgende 3 matematiske emner: 1. tal og algebra, 2. geometri samt 3. statistik og sandsynlighed. Derudover skal der arbejdes med matematik i anvendelse samt de matematiske

Læs mere

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole Læseplan for matematik på Aalborg Friskole LÆSEPLAN FOR MATEMATIK PÅ AALBORG FRISKOLE 1 1. FORLØB 1.-3. KLASSETRIN 2 ARBEJDET MED TAL OG ALGEBRA 2 ARBEJDET MED GEOMETRI 2 MATEMATIK I ANVENDELSE 3 KOMMUNIKATION

Læs mere

Fagplan for Matematik

Fagplan for Matematik Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Samtalen

Læs mere

Undervisningsplan for matematik

Undervisningsplan for matematik Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-35 Kendskab og skriftligt arbejde At finde elevernes individuelle niveau samt tilegne mig kendskab til deres

Læs mere

Årsplan 2012/2013. 9. årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013. 9. årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 9. årgang: Matematik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Matematik Delmål og slutmål

Matematik Delmål og slutmål Matematik Delmål og slutmål Ferritslev friskole 2006 SLUTMÅL efter 9. Klasse: Regning med de rationale tal, såvel som de reelle tal skal beherskes. Der skal kunne benyttes og beherskes formler i forbindelse

Læs mere

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering MULTI 4 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning undersøgende arbejde Eleven kan læse og skrive enkle tekster med og om matematik

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere

Matematika rsplan for 5. kl

Matematika rsplan for 5. kl Matematika rsplan for 5. kl 2015-2016 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet

Læs mere

Vejledende karakterbeskrivelser for matematik

Vejledende karakterbeskrivelser for matematik Vejledende karakterbeskrivelser for matematik Folkeskolens Afgangsprøve efter 9. klasse Karakterbeskrivelse for matematiske færdigheder. Der prøves i tal og algebra geometriske begreber og fremgangsmåder

Læs mere

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering MULTI 5 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning Opmærksomhedspunkt Eleven kan anvende ræsonnementer i undersøgende arbejde

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for matematik. Formål for faget matematik Formålet med

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Ringsted Lilleskole, Uffe Skak Årsplan for 5. klasse, matematik Som det fremgår af nedenstående uddrag af undervisningsministeriets publikation om fælles trinmål til matematik efter 6. klasse, bliver faget

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Klasse: 1. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer

Læs mere

Formål for faget Matematik

Formål for faget Matematik Formål for faget Matematik Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Vejledende læseplan Matematik

Vejledende læseplan Matematik 2008 Vejledende læseplan Matematik Fjordskolen Matematik Om faget Ifølge folkeskoleloven 5stk. 2 omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole faget matematik for alle elever på alle klassetrin. På

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Fagplan for matematik

Fagplan for matematik Fagplan for matematik Formål Undervisningen i matematik skal give eleverne lyst til, forståelse for og teoretisk baggrund for at analysere, vurdere, kontrollere og argumentere, når de i deres dagligdag

Læs mere

Allan C. Malmberg ET IT-LÆREMILJØ. Del 1: Sandsynlighed i skolen

Allan C. Malmberg ET IT-LÆREMILJØ. Del 1: Sandsynlighed i skolen Allan C. Malmberg CHANCE ET IT-LÆREMILJØ Del 1: Sandsynlighed i skolen INFA 2002 FORORD CHANCE er et it-læremiljø til brug for arbejdet med sandsynlighed i en indledende undervisning. Ideerne der ligger

Læs mere

Grundlæggende færdigheder

Grundlæggende færdigheder Regnetest A: Grundlæggende færdigheder Træn og Test Niveau: 7. klasse Uden brug af lommeregner 1 INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-36 Geometri 1 Indlæring af geometriske navne Figurer har bestemte egenskaber Lære at måle vinkler med vinkelmåler

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers

Læs mere

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

MaxiMat og de forenklede Fælles mål MaxiMat og de forenklede Fælles mål Dette er en oversigt over hvilke læringsmål de enkelte forløb indeholder. Ikke alle forløb er udarbejdet endnu, men i skemaet kan man se alle læringsmålene også de,

Læs mere

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Udgangspunktet bliver en blød screening, der skal synliggøre summen af elevernes standpunkt. Det betyder i realiteten, at der uddeles 4 klasses

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2

Læs mere

I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske objekter og begreber:

I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske objekter og begreber: INTRO Efter mange års pause er trigonometri med Fælles Mål 2009 tilbage som fagligt emne i grundskolens matematikundervisning. Som det fremgår af den følgende sides udpluk fra faghæftets trinmål, er en

Læs mere

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Ræsonnement og tankegang. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Ræsonnement og tankegang. Modellering MULTI 6 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning og skrivning Eleven kan anvende forskellige strategier til matematisk problemløsning

Læs mere

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner Regnetest B: Praktisk regning Træn og Test Niveau: 9. klasse Med brug af lommeregner 1 INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag Et forskningsprogram

Læs mere

Matematik i 5. klasse

Matematik i 5. klasse Matematik i 5. klasse Igen i år benytter vi os af Faktor i femte. Systemet indeholder en grundbog, hvortil der er supplerende materiale i form af kopiark, som er tilpasset de gennemgåede emner. Grundbogen

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15

Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Klasse: 4. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 4(mandag, tirsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at

Læs mere

Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Matematik - undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9-10.

Matematik - undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9-10. Form Undervisningen vil veksle mellem individuelt arbejde, gruppearbejde og tavleundervisning. Materialer Undervisningen tager udgangspunkt i følgende grundbøger og digitale lærings- og undervisningsplatforme.

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Kompetencemål for Matematik, klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34

Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34 Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 33-34 Årsprøve og rettevejledledning 34-36 Årsprøven i matematik Talmængder og regnemetoder 37 Fordybelses uge 38-39 40 Termins-prøve 41 Studieturen 42 Efterårsferie

Læs mere

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Bog: Vi bruger grundbogssystemet Format, som er et fleksibelt matematiksystem, der tager udgangspunkt i læringsstile.

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden

Læs mere

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører

Læs mere

Allan C. Malmberg. IT-læremiljøer i matematik

Allan C. Malmberg. IT-læremiljøer i matematik Allan C. Malmberg IT-læremiljøer i matematik 1 Indhold 1. Læring i LEARN-miljøer... 7 2. Opbygning af LEARN-miljøer... 12 3. Arbejdet i LEARN-miljøerne... 17 1. Kend værtøjet... 17 2. Forståelse kommer

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik: TW 2011/12 Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Uddybning Undervisning form IT Færdigheds- og vidensmål

Uddybning Undervisning form IT Færdigheds- og vidensmål Årsplan 2016/17 Fag Matematik 9.kl Gymnastikefterskolen Stevns Lærer Christina Permin Caspersen Årgang 2016/17 Undervisningen opbygges således, at eleverne igennem deres daglige arbejde med matematikken

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter Fag: Matematik Hold: 26 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig gode matematiske færdigheder og at

Læs mere

Matematika rsplan for 8. kl

Matematika rsplan for 8. kl Matematika rsplan for 8. kl 2015-2016 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 9. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet

Læs mere

INFA-Småtryk 1996-1. Allan C. Malmberg. Matematisk kunnen gennem brug af edb

INFA-Småtryk 1996-1. Allan C. Malmberg. Matematisk kunnen gennem brug af edb INFA-Småtryk 1996-1 Allan C. Malmberg Matematisk kunnen gennem brug af edb INFA Matematik - 1996 1 INFA-Småtryk 1996-1 Allan C. Malmberg Matematisk kunnen gennem brug af edb Indholdsfortegnelse Matematisk

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik Periode Mål Eleverne skal: 32/33 Få kendskab til opgavetypen og få rutine.

Læs mere

Talregning. Aktivitet Emne Klassetrin Side. Indledning til VisiRegn ideer 1-7 2 Oversigt over VisiRegn ideer 1-7 3

Talregning. Aktivitet Emne Klassetrin Side. Indledning til VisiRegn ideer 1-7 2 Oversigt over VisiRegn ideer 1-7 3 VisiRegn ideer 1 Talregning Inge B. Larsen ibl@dpu.dk INFA juli 2001 Indhold: Aktivitet Emne Klassetrin Side Indledning til VisiRegn ideer 1-7 2 Oversigt over VisiRegn ideer 1-7 3 Vejledning til Talregning

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 4. klasse

Årsplan for natur/teknik 4. klasse Årsplan for natur/teknik 4. klasse Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge. At de udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik.

Læs mere

Hvordan vil vi regne den ud i 90 erne?

Hvordan vil vi regne den ud i 90 erne? Hvordan vil vi regne den ud i 90 erne? Ib Trankjær, Randers har följt diskussionen i Nämnaren om algoritmer och miniräknare. Han har sänt oss denna artikel, som också publicerats i danska Matematik 2/89.

Læs mere

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Matematiske kompetencer. Matematiske emner (tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed). Matematik i anvendelse. Matematiske arbejdsmåder. Tankegangskompetence

Læs mere

Årsplan for matematik

Årsplan for matematik Årsplan for matematik 2016-17 Uge Tema/emne Metode/mål 33 Brøker + talforståelse Matematiske arbejdsmåder(metode) 34 Brøker + procent 35 Excel 35 GeoGebra/Geometri 36 Geometri 37 Emneuge 38 Geometri 39

Læs mere

Årsplan i matematik for 9. klasse 2017/2018

Årsplan i matematik for 9. klasse 2017/2018 Årsplan i matematik for 9. klasse 2017/2018 Undervisningen generelt: Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets CKF er og forenklede fællesmål for faget. Undervisning bygges primært op ud fra emnerne

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne:

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne: Lærervejledningen giver supplerende oplysninger og forslag til scenariet. En generel lærervejledning fortæller om de gennemgående træk ved alle scenarier samt om intentionerne i Matematikkens Univers.

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Matematik - undervisningsplan

Matematik - undervisningsplan I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes

Læs mere

6. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

6. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK 2016-17 Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til matematik i 6. Klasse Vi skal arbejde hen imod følgende kompetencemål: Matematiske kompetencer: Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik.

Læs mere

Tavleundervisning og samarbejde 2 og 2. Eleverne arbejder selvstændigt med opgaver. Løbende opsamling ved tavlen.

Tavleundervisning og samarbejde 2 og 2. Eleverne arbejder selvstændigt med opgaver. Løbende opsamling ved tavlen. Fag: Matematik Hold: 21 Lærer: ASH 33-34 35-36 lære at læse og forstå en lønseddel samt vide hvordan deres skat bliver beregnet. Se i øvrigt fælles mål Arbejde med regnehieraki og regneregler. 36-38 Elevere

Læs mere

Aktivitetshjulet en model for aktivitetsinddragelse i matematikundervisningen

Aktivitetshjulet en model for aktivitetsinddragelse i matematikundervisningen Aktivitetshjulet en model for aktivitetsinddragelse i matematikundervisningen Aktivitet er et ord, som optræder 62 gange i Fælles Mål 2009 Matematik. Der er megen fokus på at elever skal være aktive og

Læs mere

Læseplan og fælles mål for matematik på Engskolen Januar 2005

Læseplan og fælles mål for matematik på Engskolen Januar 2005 Læseplan og fælles mål for matematik på Engskolen Januar 2005 (Fælles mål faghæfte 12 matematik 1.udgave, 1.oplag 2003 ) Indhold 1. Indledning 2. Formål for faget matematik 3. Fælles mål 4. Læreplan 5.

Læs mere

Klasseundervisning. Makkerpar. Individuelt arbejde. få forståelse for og erfaringer med, hvordan man regner med negative tal

Klasseundervisning. Makkerpar. Individuelt arbejde. få forståelse for og erfaringer med, hvordan man regner med negative tal Fagårsplan 13/14 Fag: Matematik Fagområde/ emne Tal og regning Regneregler Periode Mål Eleverne skal: Klasse: 8.a Lærer: LBJ få indblik i ligheder og forskelle mellem naturlige tal, hele tal, rationale

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere