Visionen for Den gode digitale skole. Skole og Familie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Visionen for Den gode digitale skole. Skole og Familie"

Transkript

1 Visionen for Den gode digitale skole Skole og Familie

2 Indhold Visionen:... 2 Temperaturmåling: IT i skolerne i Rudersdal i dag?... 5 Børns læring og potentialet i at anvende IT... 7 IT som fagdidaktisk løftestang digitalisering og det professionelle miljø... 9 Inklusion muligheder for at arbejde inkluderende Den Gode inklusion Indsatsområder- de fem grundsten i forandringen Fundamentet: Adgang til egen digital enhed og trådløst netværk Lærernes kompetencer: Udbredt viden om IT-didaktik og digitale læremidler Fælles digitalt skrivebord og læringsplatform Kultur: Styrket videndelingskultur Implementering: Processtøtte Spørgsmål til fælles eller individuel refleksion på skolerne

3 Digitalisering kan øge elevernes læring, men også bidrage til at ændre tilgangen til læring, måden at organisere undervisningen på og bidrage til at nytænke lærerrollen. I arbejdet med at skabe en overordnet digitaliseringsstrategi for skolerne i Rudersdal Kommune, er der taget afsæt i Den gode skole og de hovedområder, som fremmer børns læring. Den gode skole er et politisk vedtaget kvalitetsgrundlag for skolerne i Rudersdal og danner ramme for andre skolepolitiske tiltag og målsætninger. I arbejdet med at skabe en overordnet digitaliseringsstrategi har det været vigtigt at sætte fokus på de udfordringer og muligheder, som digitalisering giver, men også signalere, at strategien er en del af Den Gode Skole og sker indenfor et kendt ledelsesredskab, som omfatter hele skolens virksomhed. På den baggrund arbejder digitaliseringsprojektet under titlen Den Gode Digitale Skole. Den Gode Digitale Skole er kendetegnet ved, at IT ikke er et supplement til undervisningen, men en integreret del af den måde, man tænker pædagogik og didaktik. IT og digitalisering er ikke veldefinerede begreber, og omgangen med IT er ikke udelukkende en færdighed. IT er ikke noget, der ligger uden for den faglige undervisning, men en del af faget og fagdidaktikken. Digitalisering er i Rudersdal ikke kun et hjælperedskab i læringssituationer, men skal derimod være grundlag for udvikling af nye læringsformer. I det følgende beskrives mere om visionen for Den Gode Digitale Skole, de fokusområder og indsatser, der skal bidrage til at indfri visionen samt de principper og mål, som er pejlemærker. Den Gode Digitale Skole skal dels anvendes som ramme om udrulningen af digitaliseringen på skolerne og som ledelsesredskab og dialogværktøj på den enkelte skole, hvor den enkelte skole efterfølgende skal udarbejde egen digitaliseringsstrategi. Målgruppen for Den Gode Digitale Skole er politikere, skoleledelsen herunder skolebestyrelser og naturligvis lærere, elever og deres forældre. Visionen: Den digitale tilgang er et naturligt valg for elever, lærere og pædagoger i Rudersdal Kommune, hver gang det understøtter elevernes læring, dannelse og alsidige udvikling Udgangspunktet er, at børn og unge vokser op i et digitaliseret samfund, og at de derfor skal lære at begå sig i et digitaliseret samfund. Elevens læring skal understøttes gennem mange veje, og IT er én tilgang af flere. Visionen er, at IT og arbejdet med medier 2

4 anvendes som naturligt valg, hver gang det fremmer læringen. Mere konkret betyder det, at undervisningen forberedes, gennemføres, evalueres og rammesættes med brug af IT hver gang det fremmer læring, dannelse og den alsidige udvikling. IT er ikke udelukkende en færdighed. IT er ikke noget, der ligger uden for den faglige undervisning, men en del af faget og fagdidaktikken, og digitalisering skal skabe grundlag for udvikling af nye læringsformer. IT som fagdidaktisk løftestang, styrket undervisningsdifferentiering og øget inklusion er centrale temaer. Rammerne for arbejdet med Den Gode Digitale Skole er dels Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi , hvor målet er, at alle daginstitutioner og skoler anvender teknologi til at øge børns og unges læring og dermed skaber mere kompetente børn og unge til at imødegå fremtidens udfordringer. Derudover er det målet, at ledere og medarbejdere har viden om og kompetence til at udnytte teknologien på deres fagområde, og at vi får udnyttet de læringspotentialer, som teknologien giver os. Skolereformen vil være en vigtig faktor i understøttelsen af reformens mål om digital understøttelse - både i forhold til lærerens tilrettelæggelse og gennemførsel af undervisningen og i forhold til elevens læreprocesser. Arbejdet med IT er derudover en lovbunden opgave. IT skal integreres i alle fag. De læringsmæssige aspekter af denne udvikling er beskrevet i faghæfterne for de enkelte fag Fælles Mål samt Faghæfte 47 (Elevernes alsidige udvikling) og Faghæfte 48 (Elevernes It- og mediekompetencer). 3

5 Nationale ramme Fælles offentlig digitaliseringsstrategi Faghæfte 48 som beskriver mål for IT -og mediekompetencer i folkeskolen Den Gode Digitale Skole i Rudersdal Kommunale ramme "Digitalisering - fra vision til virkelighed" "Balanceret digital strategi " "Den Gode inklusion" "Den gode skole- brikker til en god skole" Den enkelte skoles digitaliseringsstrategi Den enkelte skoles udviklingsplan og indsatsområder Figuren viser centrale rammevilkår. Den Gode Digitale Skole hænger sammen med såvel den nationale digitaliseringsindsats på skoleområdet, den kommunale inklusionsstrategi og kommunens samlede digitaliseringsindsats, og på sigt de enkelte skolers egne digitaliseringsstrategier. 4

6 Der er udpeget fem indsatsområder, som er afgørende for at visionen kan indfris: 1. Adgang til egen digital enhed for både lærere og elever og tilstrækkeligt trådløst netværk på skolerne 2. Kompetenceudvikling i forhold til IT-didaktik og digitale læremidler 3. Udvikling og anvendelse af et digitalt skrivebord og læringsplatform 4. Styrket videndelingskultur blandt lærere 5. Processtøtte under implementeringen af forandringen For hvert af de fem indsatsområder er opstillet konkrete mål. Men indledningsvis beskrives kort, hvordan der i dag i Rudersdal arbejdes med it i skolerne, og potentialer i at anvende IT i forhold til børns læring beskrives. Temperaturmåling: IT i skolerne i Rudersdal i dag? Samfundet har de seneste år bevæget sig med stor hastighed på det digitale område. Tal fra KMD Analyse 1 viser, at skolebørn i Danmark i stor stil i deres hverdag har adgang til digitale værktøjer. På trods af gode intentioner og indkøb af it de senere år, sakker folkeskolen generelt dog agterud. Analysen viser, at der i dag er en kløft mellem det ITniveau mange børn oplever derhjemme og i skolen. Undersøgelserne peger desuden på, at der er store forskelle i lærernes brug af IT og medier, og der er hos elever og forældre samtidig et stort ønske om mere anvendelse af IT og digitale læremidler i undervisningen. Der er ingen grund til at antage, at Ruderdal Kommune adskiller sig fra andre af landets kommuner med hensyn til ovenstående konklusioner. Rudersdal er i samarbejde med Gentofte, Metropol og DPU gået ind i et fælles samarbejde om et phd. forskningsprojekt ved Simon Skov Fought om udvikling af læreres digitale kompetencer. Projektet har til formål at undersøge, hvordan praksisnære kompetenceudviklingsformer hjælper lærere i gang med at integrere digitalisering i undervisningen. Projektet løber over skoleårene Som indledning til projektet er gennemført en totalundersøgelse blandt lærerne vedrørende deres digitale praksis. Ud fra en kvantitativ, webbaseret spørgeskemaundersøgelse, gennemført i septemberoktober 2012 blandt alle folkeskolelærere i Gentofte og Rudersdal Kommune, har Simon Skov Fougt undersøgt lærernes syn på bl.a. 2 : 1 KMD Den digitale folkeskole - Vurderinger og holdninger fra elever og forældre August 2012 Folkeskolens digitale tilstand - Udfordringer og muligheder Januar Gentofte- Ruderdal Undersøgelsen Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse om lærere, IT og læring i folkeskolen i Gentofte og Rudersdal Kommune Afsluttende rapport maj 2013 Ph.d stipendiat Simon Skov Fougt 5

7 adgang til og brug af II hjemme og på skolen egne IT-kompetencer brug af og syn på IT i undervisningen syn på IT s betydning i undervisningen syn på samarbejde og videndeling omkring IT på den enkelte skole syn på ledelsens opbakning omkring IT på den enkelte skole. Et par hovedkonklusioner fra undersøgen viser, at: 61,5 % af lærerne angiver, at de i undervisningen i ringe - eller nogen grad har den nødvendige adgang til IT men adgang til It synes at have mindre betydning for brug af IT i undervisningen end lærerens egen brug. Lærerne anvender generelt IT meget i forberedelsen, mens de i mindre grad anvender IT i undervisningen Der er stærk, signifikant sammenhæng mellem lærerens (IT-)faglige og - didaktiske ajourføring og brug af IT i undervisningen. Jo mere opdateret faglighed, desto mere brug af IT i undervisningen (og/eller omvendt). Der er stærk, signifikant sammenhæng mellem lærernes samarbejde om IT og brug af IT i undervisningen. Jo mere samarbejde om IT, desto mere brug af IT i undervisningen (og/eller omvendt). Der er stærk, signifikant sammenhæng mellem skolens opbakning til lærerne og brug af IT i undervisningen. Jo mere opbakning, desto mere brug af IT i undervisningen (og/eller omvendt). IT anvendes markant mere i undervisningen, desto senere i skoleforløbet man kommer (altså mindst i indskolingen, mest i udskolingen). Undersøgelsen gentages i efteråret 2015, som afslutning på forløbet for at afdække evt. forandringer som følge af projektet. Materialet giver samtidig Rudersdal et solidt videns grundlag for kommunens og de enkelte skolers strategiske udvikling på området. Der er på alle skoler i Rudersdal lærere, der har høj grad af professionsfaglighed i forhold til at integrere it i fagene, de eksperimenterer med ny teknologi og digitale læremidler, de har fagdidaktiske kompetencer og kan omsætte dem i god praksis med eleverne. Det er også åbenlyst, at den faglighed ikke er til stede hos den samlede lærergruppe som helhed i kommunen. Skoleledelserne i Rudersdal har på et temamøde om digitalisering beskrevet bl.a. skolernes største digitale udfordringer således: 6

8 Manglende netværksdækning og tidskrævende synkron adgang til netværket den mentale udfordring en anden forståelse af lærerrollen fra viden til facilitering..bredden i medarbejdernes kompetencer stor afstand ml. eksperter og novicer mangler viden om muligheder mangel på gode digitale læremidler Børns læring og potentialet i at anvende IT Den læring, Rudersdal Kommune ønsker at støtte børnene i, fordeler sig på 3 områder, nemlig udvikling af: Kundskaber og færdigheder Sociale og personlige kompetencer Metodekompetencer Elevernes læring skal forstås bredt. Faglige, personlige, sociale og metodiske kompetencer er områder, der udvikles optimalt i et lærende fællesskab med andre. De kundskaber og færdigheder, børnene vil tilegne sig, skal kunne anvendes i en ukendt fremtid, og dannelsesbegrebet skal pege frem mod det ukendte...' 3 I Rudersdal har vi fokus på, at læring sker i samspil med andre. Ud fra et inkluderende og differentieret ståsted handler det i høj grad om at være aktivt deltagende for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, som skal kunne anvendes i en ukendt fremtid. Læring i et forandringsperspektiv udfordrer skolen i at imødekomme elevernes individuelle tilgang til skolen. Læringsprocesser må organiseres på en måde, så eleverne kan være medskabende og tage ansvar for at nå individuelle læringsmål i samvær med andre. En skoledag hvor hver elev og lærer har adgang til egen digitale enhed kan fremme en skoledag, som tager udgangspunkt i elevernes egne behov. Det er dog ikke teknologien isoleret set, der forandrer praksis og skaber læring, det er den didaktiske brug af teknologien, der er afgørende. 3 Den Gode Skole 7

9 SAMR modellen, der er udviklet af Ruben R. Puentedura, beskriver fire typiske måder, som teknologi anvendes på i undervisningen: 4 Substitution (Erstatning) Teknologi som direkte værktøjserstatning uden funktionelle ændringer. F.eks. hvis en interaktiv tavle anvendes som en traditionel kridttavle. Augmentation (Udvidelse) Teknologi som direkte værktøjserstatning med funktionelle forbedringer. F.eks. at anvendestave- og grammatikkontrol eller zoom- og annoteringsfunktioner på digitale kort. At bruge IT som en udvidelse betyder, at man bruger nogle af de digitale funktioner i teknologien til at gøre arbejdsprocessen lettere. Opgaven, eleverne arbejder med, er stadig den samme, det er bare blevet lettere og mere anvendeligt på grund af teknologien. Det to ovennævnte kategorier i modellen klassificeres som styrkelse af læreprocessen. De to næste kategorier klassificeres som transformation af læreprocessen. Modification (Ændring) Teknologi tillader betydeligt re-design af opgaven. Måden, hvorpå IT anvendes i denne kategori, indebærer, at den læringsaktivitet eller opgave, eleverne arbejder med, ændres i forhold til de aktiviteter og muligheder, der eksisterer uden inddragelse af IT. Redefinition (Omskabelse) Teknologien tillader design af nye opgaver, der tidligere ikke var mulige. At anvende IT på denne kategoris præmisser betyder, at eleverne bruger teknologien til læringsaktiviteter, der ikke kan lade sig gøre uden brug af IT. Det kunne f.eks. være brugen af kollaborative forfatterværktøjer, hvor eleverne uafhængigt at tid, sted og landegrænser kan samarbejde i realtid om samme produkt. Produktion af wikis med tilhørende diskussions- og refleksionsværktøjer, avancerede muligheder for kategorisering og tagging, og invitation af eksterne forfattere kunne være et andet eksempel. Et tredje eksempel kunne være brugen af blogs og andre sociale tjenester i procesorienterede forløb, hvor eleverne kan udgive og få respons på deres produkter fra hele verden, og hvor deres læringsproces kan dokumenteres med henblik på refleksion over egen læringsproces. Eller det kunne være videochat-tjenester, der muliggør, at faglige eksperter måske fra andre lande kan inviteres indenfor i klasseværelset og interagere med eleverne. Eller faglige skriveforløb med en rigtig forfatter på sidelinien, der har realtids redigerings- og kommenteringsadgang. Modellens pointe er, at undervisere må stræbe mod, at IT i undervisningen ikke kun begrænses til en erstatning af kendte værktøjer (med eller uden funktionelle forbedringer), 4 SAMR hvad bruger vi egentlig teknologien til? 25. april

10 men også anvendes til at transformere læreprocessen til nye undervisnings- og læringsformer - det er her potentialet ligger. 5 IT som fagdidaktisk løftestang digitalisering og det professionelle miljø Al pædagogisk forskning peger på, at den afgørende faktor for børnenes læring er læreren og pædagogen. Derfor er lærerens og pædagogens tilgang til deres kerneopgave og til deres samarbejde om opgaven central for kvaliteten i skolen. Det professionelle miljø rummer de værdier og tilgange, medarbejderne har til løsningen af deres fælles opgave. Det professionelle miljø er altså ikke en struktur, men snarere en kultur, der er præget af nogle bestemte værdier eller professionsidealer 6 Hvordan understøtter det professionelle miljø i Rudersdals skoler, at IT bliver en integreret del af skolens fag med afsæt i faglige og fagdidaktiske overvejelser? Fagteam på skolerne er et vigtigt forum til at sætte digitalisering på dagsordenen. IT udfordrer hvad der skal undervises i, men også hvordan. I fagteam diskuteres netop didaktiske problemstillinger, og herunder er det naturligt også at inddrage den digitale didaktik. Undervisnings- og IT-vejledere tager i dag nogle steder et stort ansvar for at udbrede IT didaktik. Men det kræver fortsat udvikling af undervisningsvejledernes kompetencer indenfor It didaktik, hvis de skal gå forrest i dannelsen af en fagkultur på skolerne. Kun enkelte lærere tænker over hvordan IT kan hjælpe eleverne til at lære at forstå en konkret opgave og til at nå de faglige mål; oftest ser lærerne IT som noget ekstra snarere end som noget, der er integreret i faget 7. Det kræver evne og vilje til at se sin praksis dybt i øjnene, hvis man vil arbejde med at integrere IT i skolens fag. En traditionel professionskultur, hvor man lukker dørene om sin undervisning (den privatpraktiserende lærer) trives stadig nogle steder og er ikke forenelig med en kultur hvor man deler viden og udvikler praksis i forpligtende samarbejde. 5 SAMR hvad bruger vi egentlig teknologien til? 25. april Den Gode skole 7 It som faglig løftestang Bragt i fagbladet Undervisere september Af Sanya Gertsen Pedersen, evalueringskonsulent, Danmarks Evalueringsinstitut 9

11 Inklusion muligheder for at arbejde inkluderende Den Gode inklusion Digitaliseringen som grundlag for inkluderende praksis ITog digitale enheder er i dag så stor en del af samfundet og dermed også af børnenes fællesskab og kommunikation, og i den inkluderende praksis er digitale læringsmidler derfor et naturligt redskab, da det både pædagogisk og didaktisk favner alle børns læringspotentiale, lige fra børn med særlige forudsætninger, til børn med særlige udfordringer og/eller behov. Inklusion er for alle børn, og det er digitaliseringen også. Gennemgribende udviklingsforstyrrelser, indlæringsvanskeligheder, fysiske og psykiske handicaps Digitale læremidler er et absolut must for børn med særlige udfordringer og/eller behov, da det både didaktisk og pædagogisk har en inkluderende effekt. For børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser kan digitale enheder både pædagogisk og didaktisk være et redskab til at skabe mulighed for øget fokusering, motivation og læring, da et stort udvalg af programmer og software netop er udviklet så disse børns koncentration, læring og evne til at fastholde disse understøttes og øges. Også for børn med indlæringsvanskeligheder som fx dysleksi er den digitale skole et inkluderende miljø. Her findes programmer som cd-ord, Intowords eller AppWriter Skole m.fl. Disse programmer giver børnene mulighed for at arbejde selvstændigt uden brug af voksenstøtte hele tiden og samtidigt øges indlæringen. Det er ligeledes en naturlig måde at differentiere undervisningen på, uden at ekskludere børnene udenfor klassefællesskabet. Dette betyder, at disse børn får en platform at arbejde på, som deles med deres klassekammerater og som udover at øge indlæringen også øger virkningen og fornemmelsen af fællesskab. Digitalisering gør eleven i stand til at arbejde uafhængigt af tid og sted. Det betyder, at elever med eksempelvis psykiske og/eller fysiske handicaps ikke nødvendigvis behøver at være fysisk til stede i klassen hele tiden for at deltage i klassens undervisning og deltage i samarbejde med andre elever i klassen. Samarbejdet kan fx forgå via Skype, ved hjælp af sms, ved at benytte en fælles platform, hvor videoer, billeder, dokumenter og andre former for produkter og hjælpemidler er tilgængelige. Med disse muligheder kan en elev, der fx på grund af sit handicap må være væk fra klassen i kortere eller længere tid, stadig følge klassens arbejde og være en del af det sociale fællesskab. Lærerens faglige selvforståelse I inklusionsarbejdet er det narrative, relationelle og kontekstuelle vigtige perspektiver og derfor bliver lærerens og pædagogens evne til at se på egen praksis en vigtig faktor. Her er digitale midler et vigtigt redskab for de professionelle fx i forbindelse med at arbejde med klasserumsledelse og ICDP (International Child Development Programme) der handler om at få et bedre samspil med og relation til børn). 10

12 Digitale enheder Kommunens læsekonsulent, tosprogskonsulent og den pædagogiske konsulent for specialområdet mener, at øget digitalisering, fx i form af en en til en løsning for alle elever, vil have en afgørende betydning. Elever med særlige behov og/eller udfordringer vil opleve, at de i højere grad er en del af fællesskabet, hvor almindelig omgang og kommunikation drejer rundt om mange forskelligartede digitale enheder. Det er helt afgørende, at digitale enheder til elever med særlige behov bliver personlige, da der skal installeres særlige programmer på disse. Programmerne kan også ligge på elevens private mobiltelefon eller Ipad. Kompetencer Eleven, læreren, pædagogen og forældrene skal have adgang og kendskab til de IThjælpemidler og dertil hørende programmer, der bedst kan kompensere for et særligt behov hos en elev, og de skal have viden om, hvordan hjælpemidlet og programmerne anvendes. Indsatsområder- de fem grundsten i forandringen Processtøtte til den enkelte skole Udbredt viden om it-didaktik og digitale læremidler Der er en udbredt videndelingskultur blandt lærere Tilstrækkelig netværk alle steder på skolerne og adgang til egen digital enhed VISION Den digitale tilgang er et naturligt valg for elever, lærere/pædagoger i Rudersdal Kommune, hver gang det understøtter børns læring, dannelse og alsidige udvikling Alle lærere og pædagoger anvender et fælles digitalt skrivebord Fundamentet: Adgang til egen digital enhed og trådløst netværk En velfungerende IT- infrastruktur samt adgang til nødvendigt og tilgængeligt iit-udstyr er i det moderne samfund lige så essentielt, som en stabil vandforsyning. Tillid til stabilitet og tilgængelighed for alle betragtes af medarbejderne som den væsentligste forudsætning for at prioritere kontinuerlig brug af IT og medier i såvel undervisningen som i planlægningen 11

13 af undervisningen. Elever og lærere skal kunne stole på, at teknologien fungerer hver eneste dag. Det stiller krav til robustheden i skolernes tekniske løsninger og adgang til digitale enheder. IT-infrastruktur Det forventes, at der sker en kraftig og hurtig vækst i brugen af cloudbaserede softwareløsninger, som betyder høj trafik til/ fra internettet, og skolernes internetforbindelser skal være i stand til at håndtere den trafik. Det trådløse netværk skal ligeledes dimensioneres til at kunne håndtere prøve-situationer, hvor der er mange elever samlet på et begrænset område. Enten i form af en permanent høj kapacitet i de områder, hvor der afholdes prøver, eller i form af mulighed for at opstille ekstra kapacitet på de relevante tidspunkter. Der er igennem 2012/13 gennemført to tekniske analyser af netværksdækningen på skolerne i Rudersdal 8 med henblik på at afdække kapaciteten. Der er ligeledes arbejdet med at undersøge skolernes oplevelse af netværksdækningen, herunder at fjerne lokale fejlkilder til netværksforstyrrelser og optimere arbejdsgangene mellem Rudersdal IT og skolerne i forhold til fejlkilder. Mål Der er på alle skoler i Rudersdal senest fra år 2014 kapacitet til, at hver elev og lærer (brugerne) ofte har to digitale enheder på nettet 9, typisk en tablet/pc og en telefon pr. bruger, og det er muligt at tilrettelægge undervisningen, så den ikke er afhængig af udvalgte lokaler. 1:1 Løsning - en digital enhed pr. elev Den korte beskrivelse af 1:1 er en situation, hvor der stilles en digital enhed til rådighed for hver elev. Rundt om i verden er der mange eksempler på skoler, kommuner eller (del)stater, der har indført denne måde at tilbyde adgang til IT i undervisningen 10. Nogle steder er løsningen effektueret ved, at der er stillet krav om, at eleverne køber et bestemt produkt, eller et produkt, der kan leve op til en nærmere beskrevet standard. I disse tilfælde ligner ordningen det, der betegnes Bring Your Own Device (=BYOD). Andre steder er udstyret stillet gratis til rådighed for eleverne. Dette kan yderligere gøres på mindst tre forskellige måder: 1) eleven får én enhed, der bliver personlig og kan hjemtages 2) eleven får en enhed, der bliver personlig, men den skal blive på skolen 3) eleven har adgang til en enhed, når der er behov for det, men ikke altid den samme. Erfaringerne ved 1:1 løsninger viser, at hvis udstyret personliggøres (10) falder behovet for teknisk service drastisk. 8 KMD analyserede Sjælsøskolens netværksdækning. På den baggrund udarbejdede Axcess et budgetestimat for etablering af trådløst netværk på alle skoler i Rudersdal (dec.2012) 9 Her henvisning til KL s anbefalinger i notat til kommunerne. 10 Maine, USA, MLTI, (samt besøgserfaringer)skotland, ipad Scotland Evaluation, University of Hull, 2012 En-till-En, Falkenbergs väg till Framtiden?, Göteborg Universitet, Falkenbergs kommune, 2010,Odder, Tablets i skolen, CELM og VIA University College, 2012,Sorø, besøg nov

14 Elever og lærere i Ruderdal har allerede i dag mulighed for at medbringe og bruge eget digitalt udstyr på skolens trådløse netværk. IT-afdelingen har i efteråret 2011 stikprøvevis konstateret, at denne mulighed bliver benyttet i udstrakt grad på alle kommunens skoler. Flere steder var op mod halvdelen af det tilsluttede udstyr af fremmed herkomst. Det betyder ikke, at det er konstateret, at det benyttes i undervisningen, men blot at eleverne medbringer smarte telefoner og andre enheder, der kan benytte et trådløst netværk, når det findes. Nedenfor argumenteres for, at skolens undervisning i dag ikke kan baseres på, at eleverne medbringer eget IT-udstyr, og at det derfor er nødvendigt, at kommunen sætter ind med fælles anskaffelser. På skolerne i Rudersdal råder rigtig mange af eleverne over en nyere digital enhed. Som grundlag for en udbredt anvendelse i den daglige undervisning og som alment skoleudstyr, er der dog i dag flere forhindringer med disse private enheder. For det første vil det udfordre lovgivningen at forvente, at eleverne medbringer digitale enheder. For det andet betyder udstyrets forskellighed, at det på nuværende tidspunkt for flertallet af lærere vil være en udfordring at skulle håndtere gennemførelsen af undervisningsforløb, hvor eleverne ikke har de samme værktøjer til rådighed. Det vil vanskeliggøre fælles instruktioner, og der vil være risiko for, at tekniske udfordringer vil afholde lærerne fra i tilstrækkelig omfang at anvende IT og medier i undervisningen. Mål Alle elever fra 4-10 klasse og alle lærere har senest primo 2015 en personlig digital enhed. Fra bh.kl.- 3 klasse har alle elever minimum adgang til digitale enheder svarende til minimum 1 enhed pr. 3-4 elev Lærernes kompetencer: Udbredt viden om IT-didaktik og digitale læremidler Der ligger for flertallet af lærere en markant omstilling i den pædagogiske praksis i forhold til: i højere grad at synliggøre og italesætte status - resultater, mål og evaluering i højere grad at opstille individuelle læringsmål og måle progression at gentænke didaktiske designs og giver plads til, at eleverne kan udvikle effektive læringsstategier med læreren som læringsvejleder eller facilitator at transformere læreprocessen i projekt-, proces- og problemorienterede læringsscenarier, hvor eleverne arbejder kollaborativt med problemstillinger eller temaer og hvor eleverne bl.a. oplever, at deres IT kompetencer og deres medievirkelig har betydning og værdi at lærerrollen ændrer sig bl.a. fordi eleverne typisk har større kompetencer i brugen af digitale medier end lærerne selv. 13

15 Modellen TPACK (Technological, Pedagogical And Content Knowledge) kan bidrage til at identificere tre kernekompetenceområder, der er nødvendige for at IT kan integreres i undervisningen. TPACK hedder i den danske oversættelse: TPFV (teknologisk, pædagogisk- og fagfaglig viden). Modellen viser det komplekse sammenspil mellem de tre områder, og hvordan de griber ind i hinanden, når der arbejdes med integration af IT i læringen. Udfordringen er at balancere kompetenceudviklingen, således at den enkelte lærer bliver fortrolig indenfor alle tre områder. I hjertet af modellen er alle vidensområder sammentænkt og spiller gensidigt sammen. Succesfuld integration af teknologi foregår her. For ofte implementeres IT på en måde, så det ikke har grundlæggende indflydelse på nye læringsformer, elevernes refleksion og læreproces. Teknologi i undervisningen bliver i det tilfælde betragtet som nogle programmer, der kan levere indhold på nye måder. 14

16 Det er vigtigt, at IT i langt højere grad også spiller en rolle i forhold til at kvalificere de processer, der er knyttet til elevernes læring og undervisningens form. Vidensområdet teknologisk, pædagogisk viden forsvinder derfor ikke og det bliver i stigende grad relevant at beherske. At have teknologisk/pædagogisk viden er ikke noget, man får uden at gøre en indsats og det vil derfor fortsat være behov for at styrke disse kompetencer. 11 Læremidler Man kan skelne mellem digitale læremidler, som ikke er didaktiserede og de fagspecifikke, hvor læremidlet er tænkt ind i en faglig kontekst. De ikke-didaktiserede læremidler kan f.eks. være webtjenester og apps til mobile enheder, som indeholder et stort potentiale for at styrke elevernes produktion af kreative udtryk og styrke samarbejds- og kommunikationsprocesser i undervisningen. Disse ressourcer skal også udnyttes ikke bare fordi det er smart men fordi brugen af de teknologier understøtter nogle af de læringsformer, der er brug for i dagens samfund. Det bør være en del af lærernes fagdidaktiske kompetence, at de kan se og omsætte netbaserede ikke-didaktiserede læremidler til et relevant fagligt læremiddel for en konkret elevgruppe. Mål Der skal i skoleåret gøres en særlig indsats for, at kompetenceudviklingen afspejler intensionerne i Den Gode Digitale Skole. Der skal senest i skoleåret gøres en særlig indsats i forhold til at styrke vejledernes viden om fagspecifikke digitale læremidler. Der er senest i skoleåret opstillet mål for øget anvendelse af IT i undervisningen på alle skolerne. Der er senest i skoleåret arbejdet med en ny organisering, der kan fremme og understøtte teknologisk pædagogisk viden blandt lærerne. Fælles digitalt skrivebord og læringsplatform Et andet centralt fokusområde for indfrielsen af Den Gode Digitale Skole er etablering af en digital platform, der skal fungere som lærernes samlede digitale arbejdsplads og en læringsplatform, der samler kommunikation mellem skole og hjem og giver mulighed for fortløbende feedback mellem elev og lærer. Rudersdal samarbejder med Gladsaxe, 11 TPACK teknologisk, pædagogisk og fagfaglig viden 20. april 2012http://www.laeringsteknologi.dk/?p=367 15

17 Gentofte og Lyngby Taarbæk Kommune om udvikling af en digital arbejdsplads og læringsplatform. Arbejdet har til formål at støtte eleverne i at blive medskabere af egen læring i samarbejde med hinanden og de voksne. Derudover er formålet at give et betydeligt kvalitetsløft til pædagogiske medarbejderes understøttelse af børns læring bl.a. ved at digitalisere, kombinere og udvide mængden af data om barnets udvikling på en måde, der styrker læring. Konkret handler det f.eks. om i langt højere grad, end det er muligt i dag at give lærerne og elev/ forældre et løbende overblik over den enkelte elevs læring via data fra f.eks. test og digitale læremidler, der automatisk genererer evalueringer og fra løbende dialoger og feedback på opstillede mål. Lærerskrivebordet skal understøtte muligheden for at dokumentere, at de opstillede mål opfyldes, og i praksis understøtter arbejdet med individuelle læringsmål og fokus på progression for den enkelte elev. Lærerne og andre pædagogiske medarbejdere skal fremover have én brugervenlig indgang til al viden ift. børnenes læreprocesser og kommunikation/administrations- og styringsopgaver. Mere konkret kan portalen indeholde digitale værktøjer til tilrettelæggelse af undervisningen (undervisningsplaner, forløb og daglig tilrettelæggelse af undervisningen), adgang til digitale læremidler, elevernes portefolio, elevregistrering, lokalebookning, kalenderstyring m.m. Succesfuld anvendelse af et fælles, digitalt skrivebord og læringsplatform afhænger af bl.a. lærernes kompetencer i forhold til at arbejde med undervisningsdifferentiering og med evaluering som grundlag for læring og deres motivation for at standardisere arbejdsgange og videndele f.eks. undervisningsforløb. Derfor er projektet også et organisations- og kompetenceudviklingsprojekt, som delvist udvikles i samarbejde med de tre andre kommuner. Mål Projektet har i 2016 ført til en ændret praksis i forhold til tilrettelæggelse, gennemførsel og evaluering af undervisningen, der udnytter de digitale muligheder. Projektet har i 2016 effektiviseret de administrative arbejdsgange for de pædagogiske medarbejdere. Projektet har i 2016 skabt et bedre grundlag for dialogen mellem ledelse og medarbejdere. Børnene oplever i 2016, at de i større omfang er medskabere af egne læreprocesser. 16

18 Kultur: Styrket videndelingskultur Styrket videndelingskultur er afgørende for at fremme visionen for Den Gode Digitale Skole. Potentialerne i at anvende et digitalt skrivebord kan ikke udeleves med mindre lærerne f.eks. ønsker at dele undervisningsforløb med hinanden, og med mindre alle medarbejdere omkring en elev ønsker at dele viden. Der findes på alle skoler i Rudersdal lærere, der har høj grad af professionsfaglighed i forhold til at integrere IT i fagene. De eksperimenterer med ny teknologi og digitale læremidler, de har fagdidaktiske kompetencer og kan omsætte dem i god praksis med eleverne. Hvordan har de lærere tilegnet sig den kompetence? Typisk ved at: - undersøge og eksperimentere selv - ved uformel kollegial videndeling på skolen Spørgsmålet er, hvordan deres viden spredes til alle kollegaer på skolen? Hvis visionen er, at IT skal anvendes hver gang, det understøtter læring, skal der arbejdes med mere formaliseret og forpligtende kollegial faglig videndeling. Måske skal det ske via netbaserede faglige fora, blogs, wikis og andre sociale tjenester, som er lærende fællesskaber om IT og fag på tværs af skole, kommune og evt. landegrænser? Måske skal der arbejdes med formidling af de gode eksempler på, hvor det lykkes godt? Måske skal der udvikles praksisfællesskaber omkring anvendelse af IT i fagene på de enkelte skoler, måske skal det ske centralt? Måske skal der opstilles krav og mere formelle rammer for forpligtende kollegial faglig videndeling om anvendelse af IT i fagene? Mål At der senest i skoleåret 2014 centralt er igangsat minimum tre indsatser, der vil være gældende for alle skoler i forhold til at fremme videndelingskulturen omkring anvendelse af IT i fagene. Dette vil indgå som et centralt element i den enkelte skoles digitaliseringsstrategi. Implementering: Processtøtte Visionen for Den Gode Digitale Skole er at undervisningen forberedes, gennemføres, evalueres og rammesættes med brug af IT hver gang det fremmer læringen, dannelse og den alsidige udvikling. Det er en ambitiøs vision og ejerskabet til forandringen skal i høj grad ligge på den enkelt skole derfor skal hver skole også lave egen strategi for hvordan de fremmer visionen. Men den enkelte skole vil få brug for centrale beslutninger og rammer, men også løbende processtøtte. 17

19 Mål Det er fra 2013 muligt for den enkelte skole at få sparring til udvikling og implementering af strategi. Der er i forbindelse med udrulningen af digitale enheder implementeret ny organisering og klare arbejdsgange for drift og support af IT- udstyr. 18

20 Spørgsmål til fælles eller individuel refleksion på skolerne De store spørgsmål! Hvordan udfordrer digitalisering jeres forståelse af læring og dannelse? F.eks. i forhold til nye måder at tilgå information på det, at man kan mødes uafhængig af geografi, fysiske rammer og tid, muligheder for at danne sociale relationer, virtuelle sociale netværk, muligheder for at indsamle og kombinere data om elevernes udvikling og dermed få øget fokus på individuelle læringsmål og progression. Hvordan udfordrer digitalisering lærerollen? Hvordan udfordrer digitale kommunikationsformer skole-hjem-kommune samarbejdet om børn og unges udvikling? Status spørgsmål: I hvor høj grad anvendes digitale værktøjer og platforme til at understøtte arbejdet i fagteams, årgangsteams og øvrige dele af det professionelle miljø? I hvor høj grad anvendes digitale værktøjer og platforme til videndeling blandt personalet? Arbejdes der med udviklingen af digital didaktik i det professionelle miljø (fagteams, årgangsteams m.v.)? Arbejdes der med digitale løsninger ikke kun som et mål i sig selv, men som et middel til at udvikle den didaktiske praksis og elevernes læring? I hvor høj grad videndeles der om digital didaktik og digital læring? Er ledelsen på skolen en aktiv medspiller, som formulerer mål og forventninger i forhold til anvendelse af digitale værktøjer og platforme? I hvor høj grad er lærerne på skolen villige til at dele egne undervisningsforløb? I hvor høj grad er medarbejderne på skolen parate til at acceptere en vis standardisering af praksis? Inklusion og undervisningsdifferentiering: Hvordan får inklusionsvejlederne og undervisningsvejledere viden om særlige digitale hjælpemidler? Hvordan kan vi på skolen have den nyeste viden om digitale hjælpemidler (både hardware og software) til brug i undervisningen af elever med særlige behov eller med særlige forudsætninger? Hvordan sørger vi for, at lærerne og pædagogerne kan udnytte disse særlige hjælpemidler optimalt? 19

Den gode skole. Brikker til en god skole

Den gode skole. Brikker til en god skole Den gode skole Brikker til en god skole 1 Grafisk tilrettelægning og illustrationer: PUNKT og PRIKKE a:s - www.prikke.dk En model for arbejdet med kvaliteten i folkeskolerne i Rudersdal Kommune 2009 Indhold

Læs mere

Gynther, at der må være fokus på såvel organisationsdidaktik som forandringsledelsesstrategi.

Gynther, at der må være fokus på såvel organisationsdidaktik som forandringsledelsesstrategi. Når it i skolen fremmer læring Af Anne Marie Vinther, forlagsredaktør Nr. 3 april 2014, 14. årgang Tema: It-didaktik Mere it har i mange år været svaret på en bedre folkeskole. I denne reformtid er der

Læs mere

Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune

Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune - rapport juni 2011 René B. Christiansen Karsten Gynther Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler 0 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forslag fra arbejdsgruppe 10:

Forslag fra arbejdsgruppe 10: 1 Forslag fra arbejdsgruppe 10: Digitalisering Februar 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Med folkeskolereformen

Læs mere

EFFEKTIV& INNOVATIV KOMMUNALE SEKTOR 2011-2015 DIGITALISERING AF DEN. Handlingsplan for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015

EFFEKTIV& INNOVATIV KOMMUNALE SEKTOR 2011-2015 DIGITALISERING AF DEN. Handlingsplan for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 EFFEKTIV& INNOVATIV DIGITALISERING AF DEN KOMMUNALE SEKTOR 2011-2015 Handlingsplan for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Side 1 af 32 FRA STRATEGI TIL HANDLING Digitalisering er et

Læs mere

DEBATOPLÆG OM DEN KOMMENDE FÆLLES- OFFENTLIGE STRATEGI FOR DIGITAL VELFÆRD DIGITAL VELFÆRD NYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET

DEBATOPLÆG OM DEN KOMMENDE FÆLLES- OFFENTLIGE STRATEGI FOR DIGITAL VELFÆRD DIGITAL VELFÆRD NYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET DEBATOPLÆG OM DEN KOMMENDE FÆLLES- OFFENTLIGE STRATEGI FOR DIGITAL VELFÆRD DIGITAL VELFÆRD NYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET REGERINGEN / KL / DANSKE REGIONER MARTS 2013 FORORD 3 DANSKERNE ER DIGITALE

Læs mere

RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN

RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN Til Formandskabet for Rådet for Børns Læring Dokumenttype Rapport Dato Februar 2015 RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

Læs mere

Skole for alle. Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22

Skole for alle. Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22 Skole for alle Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22 Skole for alle Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22 Tekst: Marianne Klöcker sammen med Lene Zacharias,

Læs mere

Læring, motivation og deltagelse set fra elever og studerendes perspektiv

Læring, motivation og deltagelse set fra elever og studerendes perspektiv Læring, der rykker Læring, motivation og deltagelse set fra elever og studerendes perspektiv Udarbejdet af Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet i regi af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer

Læs mere

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen - En vejledning i, hvordan læringsreformen kan blive til virkelighed på Hillerødsholmskolen 2. udgave oktober 2014 1 Indledning På de følgende sider kan du læse om,

Læs mere

Den pædagogiske effekt af ITiF-læremidlerne En analyse og vurdering af ti digitale læremidler og deres anvendelse i Københavns Kommune

Den pædagogiske effekt af ITiF-læremidlerne En analyse og vurdering af ti digitale læremidler og deres anvendelse i Københavns Kommune Den pædagogiske effekt af ITiF-læremidlerne En analyse og vurdering af ti digitale læremidler og deres anvendelse i Københavns Kommune Udarbejdet af: BJARNE KØBMAND PETERSEN ELSEBETH HURUP HENRIK MARXEN

Læs mere

Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu bedre.

Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu bedre. Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen 7. juni 2013 1. Indledning Danmark har en god folkeskole,

Læs mere

Sammen gør vi en god skole bedre

Sammen gør vi en god skole bedre Sammen gør vi en god skole bedre 3 1 Danmark ligger i top i en international undersøgelse af, hvordan skolesystemer, skoler og lærere i hele verden forbereder eleverne på deres fremtidige liv som samfundsborgere.

Læs mere

Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen December 2012 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 5 Indhold En endnu bedre

Læs mere

Den digitale erhvervsuddannelse. Inspirationskatalog

Den digitale erhvervsuddannelse. Inspirationskatalog Den digitale erhvervsuddannelse Inspirationskatalog Indhold Indledning 3 It-vokabularium 6 Ledelse og implementering af fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 8 Onlineundervisning og blended learning

Læs mere

Veje til et godt liv i egen bolig

Veje til et godt liv i egen bolig Veje til et godt liv i egen bolig Fokus på etik, værdigrundlag og kompetenceudvikling i botilbud for mennesker med handicap og sindslidelser m.fl. Man er ikke hjemme der, hvor man har sin bolig, men der,

Læs mere

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Arbejdspapir udarbejdet i forbindelse med Fremfærd Peter Hasle, Ole Henning Sørensen, Eva Thoft, Hans Hvenegaard, Christian Uhrenholdt Madsen Teamarbejdsliv

Læs mere

Folkebibliotekerne i vidensamfundet

Folkebibliotekerne i vidensamfundet S T Y R E L S E N F O R BIBLIOTEK OG MEDIER Folkebibliotekerne i vidensamfundet Rapport fra Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet Folkebibliotekerne i vidensamfundet Rapport fra Udvalget om

Læs mere

Børn og Unge. De 9 strategier

Børn og Unge. De 9 strategier Børn og Unge Børn og Unge De 9 strategier Århus Kommune Senest revideret februar 2010 Børn og Unge DE NI STRATEGIER Børn og Unge har opstillet ni strategier, der tilsammen skal sikre, at vi arbejder målrettet

Læs mere

DIGITAL VELFÆRD EN LETTERE HVERDAG

DIGITAL VELFÆRD EN LETTERE HVERDAG FÆLLESOFFENTLIG STRATEGI FOR DIGITAL VELFÆRD 2013-2020 DIGITAL VELFÆRD EN LETTERE HVERDAG REGERINGEN / KL / DANSKE REGIONER SEPTEMBER 2013 INDHOLD FORORD 3 NÅR VELFÆRDEN BLIVER DIGITAL 4 INITIATIVER I

Læs mere

En effektiv beskæftigelsesindsats udsatte borgere

En effektiv beskæftigelsesindsats udsatte borgere En effektiv beskæftigelsesindsats for udsatte borgere New Insight A/S 1. udgave, 1. oplag 2013 Pjecen er udarbejdet af New Insight A/S Design: Kommuneforlaget A/S Fotos: Colourbox Sats: Kommuneforlaget

Læs mere

Ro og klasseledelse i folkeskolen

Ro og klasseledelse i folkeskolen Dorte Marie Søndergaard Helle Plauborg Thomas Szulevicz Tine Basse Fisker Torben Mørup Lene Tetzlaff-Petersen Mette With Hagensen Agnete V. Hansen Gitte Øgendal Helle Saabye Pedersen Pia Werborg Ro og

Læs mere

Ledelse af den nye folkeskole

Ledelse af den nye folkeskole Ledelse af den nye folkeskole Syv ledelsesfelter til skoleledelser og forvaltninger Ledelse af den nye folkeskole 1 2 Ledelse af den nye folkeskole Ledelse af den nye folkeskole Syv ledelsesfelter til

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Internationaliseringen der blev væk. Forslag til styrkelse af grundskolens internationalisering

Internationaliseringen der blev væk. Forslag til styrkelse af grundskolens internationalisering Internationaliseringen der blev væk Forslag til styrkelse af grundskolens internationalisering Rådet for Internationalisering af Uddannelserne Maj 2010 Rådet for Internationalisering af Uddannelserne Rådet

Læs mere

Idékatalog. Praksisorienteret

Idékatalog. Praksisorienteret Idékatalog Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? 3 Indhold Forord...5 Praksisorienteret kompetenceudvikling... 6 Systematik til praksisorienteret

Læs mere

Det bliver. samme igen. Projekt UCsj læring har sat os i bevægelse - både teknologisk, didaktisk og kulturelt

Det bliver. samme igen. Projekt UCsj læring har sat os i bevægelse - både teknologisk, didaktisk og kulturelt Det bliver aldrig det samme igen Projekt UCsj læring har sat os i bevægelse - både teknologisk, didaktisk og kulturelt 3 University College Sjælland University College Sjælland er professionshøjskolen

Læs mere

At lære at blive lærer med en teknologi

At lære at blive lærer med en teknologi At lære at blive lærer med en teknologi Af Ann-Thérèse Arstorp & Tobias Heiberg UCC, januar 2014 Tak til KMD for deres støtte til DigiGuides! 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Undersøgelsesspørgsmål...

Læs mere

FORTÆLLINGER OM SKOLELEDELSE. Praksiskatalog om ledelse af forandringer

FORTÆLLINGER OM SKOLELEDELSE. Praksiskatalog om ledelse af forandringer 10 FORTÆLLINGER OM SKOLELEDELSE Praksiskatalog om ledelse af forandringer Indholdfortegnelse 1. Indledning 3 2. Ti skolelederfortællinger om ledelse af forandringer 5 Susanne Oxvig Håkansson, Grønnevang

Læs mere