Internationaliseringen der blev væk. Forslag til styrkelse af grundskolens internationalisering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Internationaliseringen der blev væk. Forslag til styrkelse af grundskolens internationalisering"

Transkript

1 Internationaliseringen der blev væk Forslag til styrkelse af grundskolens internationalisering Rådet for Internationalisering af Uddannelserne Maj 2010

2 Rådet for Internationalisering af Uddannelserne Rådet for Internationalisering af Uddannelserne rådgiver videnskabsministeren, undervisningsministeren og kulturministeren samt Styrelsen for International Uddannelse om fremme af internationalisering af de danske uddannelser. Rådet rådgiver om internationalisering på alle niveauer af uddannelsessystemet. Rådet skal overordnet bidrage til, at internationale udviklingstendenser bringes ind i udviklingen og formuleringen af uddannelsespolitikken i Danmark. Samtidig skal Rådet medvirke til, at internationaliseringen af uddannelsespolitikken både bidrager til samfundets konkurrencedygtighed og vækst og til at øge den mellemfolkelige forståelse. Rådets medlemmer er: Hans Peter Jensen (formand), tidligere rektor for Danmarks Tekniske Universitet Charlotte Mark, Managing Director, Microsoft Development Center Copenhagen Dorte Salskov-Iversen, Institutleder for Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse samt Vice President på CBS Gunn Mangerud, Institutleder for Institutt for Geovitenskap, Universitetet i Bergen Hans Siggaard Jensen, Prodekan for uddannelse, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet Henrik Sveidahl, Rektor for Rytmisk Musikkonservatorium John Edelsgaard Andersen, Kontorchef ved Københavns Universitet Lisa Holden Christensen, Skoleleder på Rugkobbelskolen René van Laer, Direktør for Erhvervsakademiet København Nord Vibeke Thornvig Johnsen, Uddannelsesforstander HTX, Erhvervsskolen Nordsjælland Rådet blev nedsat i 2007 og genbeskikket i Det sekretariatsbetjenes af Styrelsen for International Uddannelse.

3 Indhold 1. En folkeskole i verdensklasse 4 2. Baggrund for initiativet 7 Styrkelse af fremmedsprog 26 IT og den internationale dimension 27 Nationalt videncenter for internationalisering Hvorfor internationalisering? 8 4. Muligheder og udfordringer for internationalisering i grundskolen 11 Empiri 11 Politiske tiltag 14 Den sproglige dimension 16 Den informationsteknologiske dimension 17 Ressourcer Rådets anbefalinger vedrørende det centrale niveau 21 Ændring af Folkeskolens formålsparagraf 21 Obligatorisk projektopgave i den internationale dimension 22 Tværgående vejledning til den internationale dimension 24 Ressourcer til internationalisering og den internationale dimension Anbefalinger vedrørende det kommunale niveau 29 Ballerup-modellen 30 Fredericia-modellen 32 Rådets anbefalinger til kommunerne Resumé af Rådets anbefalinger 35 Samlet liste over kilder 36 Appendiks 1. Rådets forslag til kilder og baggrundslitteratur til vejledende tekst 37 Appendiks 2. Rådets forslag til efteruddannelse for lærere 37 Appendiks 3. Rådets forslag til evalueringsspørgsmål 38 Appendiks 4. Oversigt over Ballerup Kommunes internationale handlingsplan 38

4 1. En folkeskole i verdensklasse 4 Alle er enige om, at vi skal have en folkeskole i verdensklasse, men måden, hvorpå vi når dertil, er til diskussion 1. Rådet for Internationalisering af Uddannelserne ønsker med denne rapport at bidrage til debatten om verdens bedste folkeskole og er af den overbevisning, at verden skal lukkes ind, hvis vi skal have en skole af højeste kvalitet. Det er der flere grunde til. tager til udlandet. Uddannelse er således grundlaget for vækst og velfærd både for den enkelte, for erhvervslivet og for samfundet. Dette perspektiv blev for alvor bragt i fokus med regeringens globaliseringsstrategi i Ét af indsatsområderne her var folkeskolen. Viden om andre lande, sprogfærdigheder og international kultur- og samfundsforståelse fremhæves som grundlæggende kompetencer, de unge skal erhverve allerede i skolealderen: Vi lever i en foranderlig verden. Det danske samfund er i stigende grad flerkulturelt, og størstedelen af danskerne skal i løbet af deres uddannelses- og/eller arbejdsliv interagere med folk i andre lande og med anden kulturel baggrund. Det er vigtigt, at vores børn og unge evner at forholde sig til nutidens og ikke mindst fremtidens vilkår. De skal kunne forstå og handle i det samfund, de indgår i, hvilket indbefatter at indgå aktivt i interkulturelle sammenhænge. Derfor skal undervisningen i folkeskolen have et globalt perspektiv. Engelskundervisningen skal styrkes. Og alle børn skal i deres skoletid deltage i mindst ét internationalt projekt. 2 Uddannelsens betydning er blevet yderligere understreget med offentliggørelsen af regeringens arbejdsprogram Danmark 2020 Viden > vækst > velstand > velfærd i februar Her fremgår det, at Ud fra et samfundsmæssigt perspektiv afhænger Danmarks konkurrenceevne i stigende grad af, hvorvidt borgerne har kvalifikationer og kompetencer til at klare sig i en global kontekst, hvad enten de bliver i Danmark eller Danmarks muligheder for vækst afhænger af menneskelig formåen og uddannelser af absolut topklasse. Det er afgørende for Danmarks muligheder for vækst, at vi har et uddannelsessystem, som kan måle sig med 1 Folkeskolen er den oftest benyttede betegnelse for det primære uddannelsesniveau i det danske uddannelsessystem. Når betegnelsen grundskolen benyttes i rapporten, er det fordi, vi ønsker at inddrage alle skoleformer på det primære niveau, inklusiv privat- og friskoler, specialskoler samt efterskoler. Afsnittet vedrørende anbefalinger til det kommunale niveau vedrører imidlertid kun folkeskoler, da de øvrige skoleformer ligger uden for kommunalt regi. 2 Fremgang, fornyelse og tryghed. Strategi for Danmark i den globale økonomi, 2006, Regeringen.

5 de bedste i verden. Vi skal leve af menneskelig formåen. Og fundamentet for videre uddannelse bliver støbt i folkeskolen. Derfor er det regeringens mål, at danske skolebørn i 2020 skal være i top fem i verden til læsning, matematik, naturfag og engelsk. Samtidig har regeringen varslet et 360-graders serviceeftersyn, der skal munde ud i konkrete forslag til forbedringer af folkeskolen. I forhold til den internationale dimension er et sådant eftersyn stærkt tiltrængt. Den internationale dimension har status som tværgående dimension i Fælles Mål på linje med eksempelvis IT- og mediekompetencer. Så langt, så godt. Problemet er blot, at dimensionen ikke er bundet op på bindende mål, hvorfor det i høj grad forbliver et anliggende for sprogfagene og overladt til enkelte ildsjæle. I betragtning af hvor meget fokus på internationalisering der er i regeringens strategier, er det påfaldende, så lidt der er sket i praksis. Derfor har rapporten fået titlen Internationaliseringen der blev væk. Som bidrag til ovenstående politiske dagsorden ønsker Rådet at sætte fokus på, hvorfor det er så vigtigt, at grundskolen medtænker internationaliseringen og den internationale dimension i den aktuelle debat og ikke blot sigter mod en top fem placering internationalt. Hvis internationaliseringen skal komme alle til gode og ikke blot være forbeholdt de bogligt stærke, er der behov for en markant kursændring, så den internationale dimension for alvor bliver en naturlig del af skolens virke og elevernes hverdag. Rådet vil således give konkrete anbefalinger til, hvorledes internationalisering og den internationale dimension kan styrkes i grundskolen. I rapporten anvendes begreberne internationalisering og 5 Elever på Vestre Skole i Middelfart forbereder sig til afslutningen på deres Comenius Skolepartnerskab.

6 1. En folkeskole i verdensklasse 6 den internationale dimension. Med internationalisering henvises der til den organisatoriske forankring på skolerne, mens den internationale dimension refererer til den pædagogiske praksis i undervisningen, jf. Undervisningsministeriets Fælles Mål. Hvis det internationale skal være bæredygtigt, er det afgørende, at både det organisatoriske og pædagogiske niveau inddrages. Anbefalingerne i denne rapport vil derfor vedrøre begge niveauer. Den internationale dimension er et rummeligt pædagogisk begreb, der dels omfatter en tilrettelæggelse af undervisningen, så den fremmer elevernes udvikling af interkulturelle kompetencer, eksempelvis gennem projektsamarbejde og udvekslinger. Dels omfatter begrebet viden om andre lande og kulturer samt forståelse for globale forhold og sammenhænge. nationale aktiviteter i undervisningen og på skolen. På side beskrives nogle af de eksisterende ressourcer på området. Rapporten falder i to overordnede dele: en beskrivende del og en handlingsanvisende del med konkrete anbefalinger. I rapportens første del (kapitel 2, 3 og 4) introduceres selve arbejdet med rapporten. Herefter sættes en begrebsmæssig ramme for emnet efterfulgt af en beskrivelse af de aktuelle muligheder og udfordringer i tilknytning til internationalisering af grundskolen. Rapportens anden del (kapitel 5 og 6) består af et kapitel med anbefalinger til centrale beslutningstagere og et kapitel med anbefalinger til kommunale beslutningstagere. Rapporten henvender sig først og fremmest til beslutningstagere på centralt og kommunalt niveau. Baggrunden for dette er, at det er tvingende nødvendigt med klare krav og forventninger oppefra, hvis internationaliseringen og den internationale dimension skal nå ud til alle elever. Desuden er der behov for at supplere ildsjæletænkningen og begynde at se interkulturelle kompetencer som absolut nødvendige for både lærere og elever, hvad enten man bor i Nakskov eller i Nordsjælland. Rapporten afsluttes med en opsummering af anbefalingerne, en kildefortegnelse og appendikser. Rapporten er således ikke en anvisning til grundskolerne selv. Der eksisterer allerede adskillige nyttige vejledninger og redskaber til, hvordan skolerne kan inddrage inter-

7 2. Baggrund for initiativet Rådet for Internationalisering af Uddannelserne udgav i juni 2008 rapporten Læreruddannelse med internationalt perspektiv. Oprindeligt var tanken, at Rådet ville fokusere på grundskolen, da Rådet finder det afgørende, at internationale emner allerede introduceres i den tidlige skolealder, hvis internationaliseringen som helhed skal styrkes. Diskussionerne blev dengang ledt tilbage til læreruddannelsen, da kvaliteten af undervisningen i høj grad afhænger af lærernes kompetencer. Rådet fandt det således naturligt at begynde med lærerne selv. Nu er tiden imidlertid kommet til at beskæftige sig med grundskolen. Internationaliseringen af grundskolen er, som nævnt, blevet yderligere aktualiseret af de igangværende eftersyn, og Rådet ønsker at bidrage til en nuanceret debat om fremtidens skole. På den baggrund besluttede Rådet på et møde den 28. september 2009 at nedsætte en arbejdsgruppe med eksterne repræsentanter, der skulle belyse udfordringer og muligheder for internationalisering af grundskolen samt komme med forslag til, hvordan den internationale dimension kan styrkes yderligere. Arbejdsgruppen har afholdt 5 møder i alt og bestod af: Hans Peter Jensen (formand) tidligere rektor for Danmarks Tekniske Universitet Carsten Skjoldborg, Leder af Ungdomsbyen i Rødovre og national koordinator for UNESCO Associated Schools Project Netork Danièle Eychenne, Pædagogisk konsulent for fransk, tysk og den internationale dimension på Center for Undervisningsmidler, Afdeling Storkøbenhavn Katrine Dahl Madsen, Ph.d.-stipendiat på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Lisa Christensen, Skoleleder på Rugkobbelskolen og medlem af Rådet Tove Heidemann, Head of International Relations, UC Syddanmark Undervejs har arbejdsgruppen været i Fredericia og bl.a. besøgt Købmagergades Skole. Desuden har arbejdsgruppen haft besøg af blandt andre repræsentanter fra Ballerup Kommune. Vi har fået meget inspiration til arbejdet og takker for gode bidrag og det store engagement, vi har oplevet. Sekretariat Arbejdsgruppen blev betjent af Styrelsen for International Uddannelse ved: 7 Berit Krøyer Rasmussen, International rådgiver Malene Vangdrup, International rådgiver

8 3. Hvorfor internationalisering? 8 Globaliseringen, forstået som en verdensomspændende samfundsøkonomisk og kulturel udvikling, har i stigende grad indflydelse på de kvalifikationer og kompetencer, som uddannelsessystemet skal levere. Det er derfor nødvendigt, at alle uddannelser, uanset niveau, beskæftiger sig med internationale og interkulturelle emner, kort sagt internationaliserer sig. Internationalisering kan beskrives som den måde, vi aktivt forholder os til globaliseringen på. Med afsæt i disse globale samfundsmæssige vilkår har Rådet udarbejdet følgende vision for internationalisering af uddannelserne: i pædagogik og didaktik, sprog, udvikling i fagudbud, udvikling i kompatibilitet med andre uddannelsesinstitutioner, udvikling i gensidig anerkendelse og gennemsigtighed, salg og markedsføring af uddannelser samt studenter- og lærermobilitet. Internationalisering af uddannelserne betegner det forhold, at uddannelsernes form og indhold udvikler sig i et samspil med udviklingen i de globale interessenters forventninger, bidrag og krav til uddannelserne. I alle uddannelser skal der ske en integrering af internationale, interkulturelle og globale dimensioner i mål, handling og organisering. De virkemidler, der kan tages i brug, omfatter en række elementer såsom curriculumudvikling, udvikling Eleverne besøgte et familiemejeri, specialiseret i parmesanoste, som led i en udveksling med deres partnerskole i Reggio Emilia, Italien. Glamsdalens Idrætsefterskole, Glamsbjerg.

9 Grundskolen har ofte været overset i internationaliseringssammenhænge. Det er imidlertid i grundskolen, at fundamentet for det videre uddannelsesmæssige forløb bliver lagt, og elevernes grundlæggende færdigheder bliver udformet, hvorfor det er vigtigt at sammentænke uddannelsesniveauerne, også når det gælder internationalisering. Historisk set har folkeskolens primære rolle været at danne gode, nationale borgere. Dernæst har skolen haft til opgave at forberede eleverne til videre uddannelse. Folkeskolens funktion har altså først og fremmest koncentreret sig om samfundslivets krav. vejledning på dette område. I det følgende giver vi en række bud på, hvad begrebet indeholder. Interkulturelle kompetencer kan siges at omfatte tre aspekter: viden, færdigheder og oplevelser/erfaringer 3. Viden består bl.a. i kendskab til andre kulturer, værdier, normer og levevilkår. Færdigheder er ikke blot at kunne kommunikere på fremmedsprog og at kunne bruge IT interaktivt, men også at kunne analysere og fortolke tekster og billeder fra andre lande med henblik på at kunne forstå andres værdier og grundlæggende opfattelser. Oplevelser og erfaringer kan eksempelvis opnås ved besøg af gæstelærere, virtuelt samarbejde, ekskursioner og udvekslinger. Selvom der i de seneste år har været øget fokus på faglighed og videre uddannelse, spiller skolen fortsat en afgørende rolle for at gøre børn og unge i stand til at forstå og agere i deres samtid. Samfundet ændrer sig markant og med det også kravene til grundskolen. Elever indgår i kulturelle udvekslinger i deres hverdag, hvad enten det er på skolen eller i lokalsamfundet. Disse dagligdags udfordringer kræver interkulturelle kompetencer både for elever og for lærere. Vi har brug for interkulturelle kompetencer, hvis vi skal nå ud over alle de stereotyper, som vi ofte bruger til at prøve at forstå inderen, kineseren eller østeuropæeren. De fører til generaliseringer og misforståelser. Det er nødvendigt, at skolen skaber ægte viden, forståelse og interesse for forskelligheder, hvis vi skal drage nytte af dem. 9 Der findes ikke nogen udtømmende definition af begrebet interkulturel kompetence, idet begrebet er sammensat af flere forskellige elementer. Interkulturel kompetence kan ikke læres på en enkelt undervisningstime, men er nærmere en kontinuerlig og individuel udviklingsproces. Det kan derfor være svært at håndtere og operationalisere for den enkelte lærer, hvorfor der er stort behov for Charlotte Mark, Adm. dir. Microsoft Development Center Copenhagen Europarådet har de seneste år sat fokus på interkulturel uddannelse ud fra et ønske om at støtte udviklingen af fredelige, sammenhængende samfund og bekæmpe 3 Begreberne er hentet fra EU-kommissionens Memorandum om livslang læring, 2000, men kan også findes i folkeskolens formålsparagraf.

10 3. Hvorfor internationalisering? 10 racisme og intolerance. Som væsentlige elementer i interkulturel uddannelse fremhæves respekt, tolerance, lighed, inklusion og dialog. Samtidig vægtes samhørighed på lokalt, nationalt og globalt niveau 4. Interkulturel uddannelse kræver således dannelsesmæssige og demokratiske aspekter i undervisningen. Tilsvarende har OECD 5 opstillet en række uddannelsesmæssige nøglekompetencer under overskrifterne: At kunne interagere i sociale heterogene grupper At kunne handle selvstændigt 6 At kunne bruge redskaber interaktivt De forskellige definitioner peger på, at interkulturelle kompetencer er af både dannelsesmæssig og uddannelsesmæssig karakter. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om et både-og. Det ene aspekt må altså ikke prioriteres på bekostning af det andet. Interkulturelle kompetencer har således både en social og en faglig side. Grundet kompetencernes sammensatte og komplekse karakter er der behov for at genere viden og erfaring på området samt at udvikle tilsvarende evalueringsmetoder, så kvaliteten kan sikres. Et krav til skolerne om at arbejde med interkulturelle kompetencer skal efterfølges af anvisninger til, hvordan dette skal implementeres i praksis, herunder hvordan elevernes opnåede interkulturelle kompetencer skal vurderes. I kapitel 5 følger Rådets anbefalinger til, hvordan dette område kan løftes. If you feel you are part of a union, if you feel fun and understanding for everyone, and all you get is love. That is all Europe is about. Sådan mener elever fra Polen, Holland, Italien og Danmark, som arbejdede med temaet My Europe. De danske elever kommer fra Øsby Skole i Haderslev. 4.coe.int. 5 An overarching conceptual frameork for assessing key competences in an international context. Lessons from an interdisciplinary and policy-oriented approach, 2004, Dominique Simone Rychen, Cedefop. 6 Redskaber omfatter symboler og tekst, viden og information samt teknologi.

11 4. Muligheder og udfordringer for internationalisering i grundskolen I dette kapitel vil vi gennemgå nyere empiriske undersøgelser og politiske tiltag og beskrive to aktuelle temaer i tilknytning til internationaliseringen, nemlig fremmedsprog og IT. Afslutningsvis vil vi beskrive nogle af de eksisterende ressourcer på området. Formålet med gennemgangen er at skabe fundament for Rådets anbefalinger i kapitel 5 og 6. Det er decideret bekymrende, at mange skoler tilsyneladende ikke ruster eleverne til de udfordringer, de står overfor, eller benytter sig af de ressourcer, der ligger lige for hånden. Herved er der en reel fare for, at de danske elever bliver delt i et A- og B-hold, mellem dem, der besidder interkulturelle kompetencer, og dem der ikke gør. Grunden til det manglende engagement er muligvis, at det internationale drukner blandt mange andre vigtige emner i grundskolen. I og med at der ikke er bindende mål for den internationale dimension, er den let at tilside- 11 Empiri Styrelsen for International Uddannelse har i foråret 2010 gennemført en kvantitativ undersøgelse af internationale aktiviteter i grundskolen 7. Formålet med undersøgelsen er at få indblik i, hvordan skolerne arbejder med internationalisering skoler har deltaget i undersøgelsen 8, hvilket svarer til halvdelen af alle grundskoler i Danmark. Eleverne på Vestre Skole, Middelfart, arbejder på deres præsentation af Wales i projektet Knoing me, knoing you. Undersøgelsen viser bl.a., at ca. en tredjedel af skolerne hverken har arbejdet med internationalisering eller med den internationale dimension i fagene. Dette til trods for, at den internationale dimension indgår i Fælles Mål og derfor bør inddrages i alle fag. 7 I undersøgelsen skelnes der mellem skolernes internationalisering, der vedrører skolen som organisatorisk enhed og den internationale dimension i fagene, som henviser til pædagogisk praksis og Fælles Mål Undersøgelsen med titlen Internationale aktiviteter i grundskolen findes på.iu.dk/publikationer, se under Undersøgelsen blev sendt direkte til skolelederne, og det må derfor antages, at det fortrinsvis er skoleledere, der har svaret på undersøgelsen.

12 4. Muligheder og udfordringer for internationalisering i grundskolen 12 sætte. Denne pointe understøttes af, at 52 % af skolelederne i undersøgelsen svarer, at manglende eller upræcise kompetencemål i høj eller nogen grad er en hindring for arbejdet med internationalisering af skolen. En nedprioritering af det internationale er dog tilsyneladende ikke udtryk for manglende interesse blandt skoleledere og lærere. Dette illustreres af, at 74 % af undersøgelsens skoleledere finder arbejdet med internationalisering vigtigt eller meget vigtigt. Tilsvarende mener 80 % af skolelederne, at det er meget vigtigt eller vigtigt, at inddrage den internationale dimension i undervisningen. Med den store interesse for internationalisering og inddragelse af den internationale dimension kan man undre sig over, at der ikke sker mere på området. Undersøgelsen viser endvidere, at kommunerne har stor indflydelse på skolernes internationalisering. I kommuner, der har fokus på skolernes internationalisering, vurderer 89 % af skolerne, at dette fokus i høj grad eller nogen grad fremmer skolens internationalisering. Ifølge undersøgelsen understøttes det kommunale fokus oftest af: Målsætninger og indsatsområder 56 % Netværk 39 % Omtale i kommunens kvalitetsrapport 37 % Konsulentbistand 35 % Kursusforløb, temadag etc. 29 % Kommunale støtteordninger 22 % Samtidig angiver skolerne, at de især savner økonomiske tilskud til internationaliseringen. Følgende forhold finder skolerne i høj grad eller nogen grad er en hindring for arbejdet med internationalisering af skolen: Fransk frokost under et forberedende møde. Lærere fra Højene Skole i Hjørring skal planlægge ansøgningen om et Comenius Skolepartnerskab med deres udenlandske partnere. Manglende økonomiske støtteordninger 83 % Manglende konsulentstøtte 64 % Manglende politisk bevågenhed fra kommunen 55 % Manglende eller upræcise kompetencemål for lærerne 52 % Ikke så overraskende udtrykker skolerne dermed ønske om, at mål og planer følges op med ressourcer enten

13 økonomisk eller i form af en international konsulent. Desuden efterspørges der mere kommunal bevågenhed på området. Rødgrød med fløde - en italiensk lærer prøver forgæves at efterligne de mærkelige danske lyde. Glamsdalens Idrætsefterskole, Glamsbjerg. Meget tyder altså på, at skolerne oplever et stort behov for fastere rammer fra beslutningstagere på både statsligt og kommunalt niveau. Behovet for mere præcise og forpligtende krav er også én af de mest centrale anbefalinger i rapporten Den internationale dimension i folkeskolen, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udgav i Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere aspekter med betydning for inddragelse og udvikling af den internationale dimension i undervisningen. 13 Rapporten konkluderer, at den internationale dimension i undervisningen i al for høj grad er overladt til tilfældighed og ildsjæle, bl.a. pga. tvivl om krav og forventninger. Derfor er hovedanbefalingerne i EVA-rapporten: at Undervisningsministeriet beskriver den internationale dimension i skolen med udgangspunkt i gældende trinmål og slutmål, og at Undervisningsministeriet præciserer et indsatsniveau for den internationale dimension i undervisningen. Sidstnævnte indbefatter bl.a. krav til kommunerne om at fastsætte mål og strategier for at sikre, at alle elever møder den internationale dimension. Desuden anbefales det, at kommuner og skoler samarbejder om at opstille fælles mål for den tværgående dimension.

14 4. Muligheder og udfordringer for internationalisering i grundskolen En tegning siger mere end 1000 ord. Et Comenius Skolepartnerskab med Øsby Skole, Haderslev. Med strategien Styrket internationalisering af uddannelserne - Redegørelse til Folketinget 9 blev det pointeret, at sproglige, kulturelle og kommunikative kompetencer er forudsætning for internationalisering. Følgende elementer blev nævnt som centrale for internationalisering: Den internationale dimension i uddannelsernes indhold Mobilitet blandt elever, studerende og lærere Brug af IT som et redskab til internationalisering Institutioners muligheder for at samarbejde og konkurrere internationalt Danmarks deltagelse i internationale samarbejdsfora for uddannelse herunder i internationale sammenligninger af uddannelsessystemerne Opfølgning og evaluering 14 På baggrund af den netop offentliggjorte undersøgelse fra Styrelsen for International Uddannelse konstaterer Rådet, at der ikke er sket de ønskede ændringer i arbejdet med den internationale dimension i de danske grundskoler siden Til trods for en revideret formålsparagraf og efterfølgende ændring af slutmål og trinmål hersker der fortsat tvivl om krav og forventninger til henholdsvis kommunerne og skolerne, hvad angår inddragelsen af den internationale dimension i undervisningen. Politiske tiltag På grundskoleniveau medførte redegørelsen et fokus på udvikling af sproglige og kulturelle kompetencer, bl.a. gennem tidlig sprogundervisning og øget brug af informationsteknologi. Fagenes læseplaner og undervisningsvejledninger skulle desuden lægge op til, at den internationale dimension blev medtænkt i den enkelte skoles planlægning. I løbet af de sidste årtier har internationaliseringen af grundskolen været til politisk debat i flere omgange og har afstedkommet en række forskellige initiativer og tiltag. Af mest aktuel karakter er strategien for internationalisering af uddannelserne i 2004 og den føromtalte globaliseringsstrategi fra I kølvandet på denne redegørelse fulgte regeringens globaliseringsstrategi: Fremgang, fornyelse og tryghed. I denne strategi var folkeskolen en brik i en større målsætning, nemlig at styrke Danmarks konkurrencekraft og medvirke til, at Danmark bliver Et land, hvor vi har et globalt udsyn og spiller en aktiv rolle i verdenssamfundet. 9 Styrket internationalisering af uddannelserne - Redegørelse til Folketinget, 2004, Undervisningsministeriet.

15 Universalmidlet er uddannelser af verdensklasse, og derfor medførte globaliseringsstrategien bl.a. en reformering af uddannelsessystemet og målsætningen om at skabe verdens bedste folkeskole. Udover målsætningen om at styrke det faglige peger globaliseringsstrategien på nødvendigheden af, at undervisningen får et globalt perspektiv. Denne anbefaling medførte en styrkelse af engelskundervisningen, ændring af folkeskolens formålsparagraf samt en gennemgang af fagenes slutmål og trinmål alt samme for at sikre, at alle unge får kundskaber og færdigheder, der kvalificerer dem til at deltage aktivt i en globaliseret verden. Der lå altså en række muligheder og potentialer i redegørelsen fra 2004 og globaliseringsstrategien fra 2006 for at styrke den internationale dimension i undervisningen. Fælles for dem er, at de begge har sat fokus på internationaliseringen, men at de ikke har medført forpligtende mål for den internationale dimension i undervisningen. Selv om den internationale dimension indgår som én af fire tværgående dimensioner, som skolerne forpligtes til at inddrage i undervisningen, så er det Rådets indtryk, at det internationale bliver nedprioriteret til fordel for prøvefagene. Det er Rådets holdning, at den internationale dimension kan og bør være en integreret del af alle fag. En gennemgang af Fælles Mål 2009 viser med al tydelighed, at det ofte er vilkårlighed og sporadiske nedslag, der kendetegner beskrivelserne af det internationale. Et eklatant eksempel er vejledningen til naturfag, et fag der i sagens natur er internationalt forankret og med fordel kunne inddrage internationale aspekter og aktiviteter. Ikke desto mindre er der få anvisninger på, hvordan man fx kan benytte internationale samarbejder til at belyse globale problemstillinger. 15 Med henblik på at finde samarbejdspartnere arrangerer landene såkaldte kontaktseminarer med faglige temaer. Her er lærere fra forskellige lande i gang med at løse en opgave.

16 4. Muligheder og udfordringer for internationalisering i grundskolen 16 Et eksempel på det modsatte er undervisningsvejledningen til sløjd, der dedikerer et særskilt afsnit til beskrivelse af, hvordan den internationale dimension kan inddrages i faget, så eleverne kan se nye perspektiver i forhold til deres personlige nære miljø og dagligdag. Bytte af identitet Undervisningseksempel fra vejledning til sløjd: Eleverne samarbejder med en venskabsklasse fra et andet land, hvor eleverne fra de involverede lande arbejder med fx en bestemt historisk periode og udvælger genstande til fremstilling i stedets naturmaterialer. De fremstillede produkter udveksles enten i virkeligheden eller virtuelt og beskrives ud fra eget ståsted med hensyn til mode, kultur m.m. 10 Samtidig er der med ændringen af folkeskolens formålsparagraf blevet et stærkere fokus på de uddannelsesmæssige aspekter i form af faglige kundskaber og videre uddannelse. Det er i denne forbindelse væsentligt at pointere, at den faglige styrkelse ikke må ske på bekostning af de interkulturelle kompetencer. Tværtimod mener vi, at fagligheden styrkes ved en øget inddragelse af den internationale dimension. Desuden er høj faglighed nytteløs uden en tilsvarende evne til at agere i det omkringliggende samfund og verden. Den sproglige dimension I de senere år har fremmedsprog været genstand for en del debat på det uddannelsespolitiske område. Det har gi- vet anledning til stærke meningsudvekslinger, især fordi fremmedsprogsdebatten har knyttet an til en diskussion om det danske sprogs fremtid. I tilknytning til grundskolen har de mest omdiskuterede emner været, hvornår i skoleforløbet fremmedsprogene skal introduceres, samt hvilke og hvor mange fremmedsprog der skal undervises i. Endelig har der også verseret en debat om Content and Language Integrated Learning, dvs. undervisning af ikke-sprogfag på fremmedsprog. Dette spørgsmål har ikke blot været forbeholdt universiteterne, men kom også til diskussion i grundskoleregi, da Fredericia Kommune oprettede en international linje med undervisning på engelsk i de ikke-kulturbærende fag 11. Uanset anskuelse kan det konstateres, at engelsk har vundet større indpas i uddannelserne i de senere år, mens fremmedsprogene som helhed er blevet svækkede. Det er der mange årsager til, nogle strukturelle, nogle ressourcemæssige og nogle holdningsmæssige. Men konklusionen er uomtvistelig, nemlig at størstedelen af grundskolens elever ikke bliver funktionelle i andet fremmedsprog, og kun få elever introduceres til tredje fremmedsprog. En konkret strukturel årsag er afstedkommet af, at andet fremmedsprog har status som tilbudsfag, hvilket betyder, at eleverne skal tage aktiv stilling til, hvorvidt de ønsker andre sprog end engelsk 12. I praksis er der således enkelte elever, der afslutter grundskolen med udelukkende engelsk som fremmedsprog Fælles Mål 2009: Undervisningsvejledning til sløjd. 11 Se kapitel 6 for en nærmere beskrivelse af de internationale linjer. 12 Første fremmedsprog (engelsk) er obligatorisk og starter fra 3. klassetrin. Tysk skal som andet fremmedsprog tilbydes fra 7. klassetrin. Fransk kan som andet frem medsprog tilbydes fra 7. klassetrin, hvis der er elevtilslutning. Tredje fremmedsprog er et valgfag og oprettes fra 8. klassetrin, hvis der er elevtilslutning.

17 Engelsk vinder indpas i verden som lingua franca, hvad enten der er tale om et arbejds- eller kommunikationssprog. Engelsk er således et vigtigt kompetencegivende redskab og som sådan betragtet et almentdannende fag. Mange grundskoler i dag har et stort antal tosprogede elever. Disse elever besidder både en kulturel og sproglig ressource, som er oplagt at drage nytte af i undervisningen. Sprog er ikke blot et kommunikationsredskab, men også en måde at sikre inklusion og forståelse af diversitet. I sproglærerforeningens forslag til sprogpolitik anbefales det, at engelsk også udvides til at omfatte flerkulturelle problemstillinger. Det fremgår endvidere af sprogpolitikken, at sproglige kompetencer og kulturel forståelse ikke kan reduceres til engelsk, idet der i en globaliseret verden er behov for flere sprog. Sprog er imidlertid ikke alene en færdighed, der muliggør kommunikation, men er også indlejret i kultur og derfor grundlag for at kunne indgå i interkulturelle sammenhænge. At kunne tale og få oplevelser med flere fremmedsprog er en nødvendighed for at kunne agere internationalt. Det gøres ikke med engelsk alene. Jo flere sprog man kan, jo nemmere er det at kommunikere med folk i andre lande, at forstå deres kultur og at bevæge sig på tværs af landegrænserne, hvad enten det er som turist, studerende, i arbejdssammenhænge eller i den virtuelle verden. Samtidig virker den kulturelle indsigt tilbage på egen kulturel selvforståelse og dermed evnen til at tage stilling til sit kulturelle grundlag. I Europarådets anbefalinger til sprog 15 bliver sprog set i regi af interkulturel uddannelse, hvis målsætning er at lære eleverne at indgå aktivt i samfund præget af diversitet i kultur, identitet og interesser. Den informationsteknologiske dimension Brug af IT i undervisningen er oplagt i forbindelse med inddragelsen af den internationale dimension. IT og medier er i sig selv internationalt forankrede og internationalt orienterede. Internettet giver en åbning til hele verden og mulighed for samarbejde med andre skoler i udlandet, uden at det nødvendigvis involverer tid og penge til udlandsrejser. Med IT som indfaldsvinkel er der desuden en oplagt mulighed for at indfange andre lærergrupper, end dem, der traditionelt arbejder med internationalisering. Relevante IT-ressourcer i internationaliseringsregi er eksempelvis portaler, som fordrer samarbejder mellem elever og lærere på tværs af landegrænser. Her kan nævnes de forskellige sociale medier som facebook eller titter, der kan danne ramme om en konkret udveksling, men også de portaler der oprettes med et pædagogisk formål for øje. Det drejer sig bl.a. om de adskillige internationale, virtuelle skolenetværk, der er opstået i løbet af de seneste årtier En rapport om andet fremmedsprog i folkeskolen foretaget af Institut for Sprog, Litteratur og Kultur ved Aarhus Universitet i 2008 viser, at 11 % af alle folkeskoleelever i 2007 fravalgte andet fremmedsprog. Ca. 78 % af eleverne valgte tysk og 11 % valgte fransk. Ved optagelse på gymnasiale uddannelser er der krav om to fremmedsprog. Elever, der fravælger andet fremmedsprog, vil derfor per automatik også have fravalgt en gymnasial uddannelse. 14,sproglaererforeningen.dk/indhold/nyheder/sprogpolitik_2009_sl.pdf. 15.coe.int/T/DG4/Linguistic/Default_en.asp.

18 4. Muligheder og udfordringer for internationalisering i grundskolen COMFU (Common Future) er et globalt fællesskab for unge, hvor omdrejningspunktet er løsningen af klimaudfordringerne lande er repræsenteret på portalen, der indeholder en medlemsguide, et informationscenter og en brugervejledning. Ligesom facebook er COMFU et socialt medie, der giver mulighed for at oprette profiler, danne grupper, skrive blogs, uploade materiale og skabe interaktion mellem brugerne. I modsætning til facebook er der indlagt forskellige læringselementer, og værterne fungerer som facilitatorer for udvekslingen. COMFU baserer sig på modellen situation >vision >aktion, idet de unge skal forholde sig aktivt og kritisk til en given problematik og herudfra tage handling. dets generelle indtryk, at teknologien findes på skolerne, bl.a. takket være Undervisningsministeriets store IT-indsats i årene , hvor der blev afsat knapt en mia. kroner til formålet. De kommunale netværksopkoblinger er dog ofte mangelfulde, idet kommunernes IT-afdelinger ikke afsætter tilstrækkeligt med ressourcer til at servicere skolerne. Ansvaret for IT-driften bør ikke hvile på lærerne, der generelt ikke har de fornødne tekniske forudsætninger, og undervisningstiden er for dyrebar til at vente på systemer, der ikke fungerer. 18 Fordelen ved disse online-fællesskaber er, at de kan fungere som pædagogisk motor for aktuelle nøgleproblemer såsom demokrati og klima. Samtidig sætter de eleverne i ægte kommunikationssituationer med elever i udlandet både skriftligt og mundtligt, hvilket giver en anderledes sproglig erfaring end ved traditionel klasseundervisning. Der kan dog være udfordringer forbundet med at inddrage sådanne portaler i undervisningen. Oftest fordi arbejdet med IT ikke umiddelbart lader sig integrere i læseplanerne, eller fordi selve undervisningsstrukturen i andre lande vanskeliggør tværfagligt arbejde. Brug af IT i internationaliseringsøjemed forudsætter naturligvis, at lærerne har de nødvendige IT-kompetencer, og at teknologien er til rådighed og fungerer. Det er Rå- Et fast element på kontaktseminarerne er European Market, hvor hvert land præsenterer sig selv med lokale specialiteter. Her Sverige. 16 Portalen blev lanceret i 2009 med støtte fra Tips & Lottomidlerne og UNESCO skolenetværk (Associated Schools Project).

19 etinning er en internetportal under EU-programmet for Livslang Læring, der har til formål at formidle kontakt mellem skoler, der søger europæisk samarbejde. Portalen fungerer som en elektronisk skolepartner-database og et samarbejdsforum. Skoler kan gennemføre større og mindre samarbejdsprojekter, og databasen stiller forskellige ressourcer til rådighed, bl.a. konkrete undervisningsmoduler og projektforslag. Databasen muliggør, at undervisere og elever kan lære af hinanden og styrke deres IT-færdigheder samtidig med at tilføre undervisningen en international dimension. Alle danske grundskoler og ungdomsuddannelser kan benytte portalen 17. Ressourcer Styrelsen for International Uddannelses overordnede målsætning er at styrke Danmarks position i det globale samfund ved at fremme uddannelsernes internationalisering, interkulturel forståelse, integration og globalt udsyn. Det indbefatter bl.a. rådgivning og vejledning i, hvordan uddannelsesinstitutioner kan internationaliseres og ved at være nationalt videncenter på området. Styrelsen fungerer som nationalt kontor for en række internationale uddannelsesprogrammer, herunder EU-programmet for Livslang Læring og Nordisk Ministerråds program Nordplus med underprogrammerne hhv. Comenius og Nordplus-junior rettet mod grundskolesektoren. Disse programmer giver tilskud til mange forskelligartede aktiviteter, bl.a. projektsamabejder, efteruddannelses- og prak- tikforløb i udlandet, individ- og klasseudvekslinger og større udviklingsprojekter, dog udelukkende i europæisk/ nordisk regi 18. På grundskoleområdet er tilskudsmuligheder og programmer, der peger uden for Europa, stadig en mangelvare. Derudover administrerer Styrelsen en række sektorspecifikke hjemmesider. Af relevans for grundskoleområdet er Skoleniverden.dk. Portalen er et resultat af den føromtalte redegørelse om internationalisering af uddannelserne fra I denne redegørelse blev det anbefalet at udarbejde et inspirationshæfte til kommuner og skoler om at arbejde internationalt. Inspirationshæftet blev udviklet som en hjemmeside med mulighed for løbende opdatering af nye redskaber og gode eksempler fra institutioner, der arbejder internationalt. Udover information om aktiviteter, links og redskaber giver portalen konkrete eksempler på undervisningsforløb, der kan gennemføres i de enkelte fag og på de forskellige trin. På undervisningsportalen.emu.dk er der etableret en særskilt indgang til det internationale. Her findes information om og inspiration til arbejdet med den internationale dimension i grundskolen og konkrete ideer til undervisningsforløb, kurser osv. Siden har også link til relevante portaler, bl.a. den føromtalte etinning-portal. Centre for Undervisningsmidler, CFU erne 19, har indgået et samarbejde med Styrelsen for International Uddannelse om information om tilskudsmuligheder og rådgivning angående internationalisering. Centrene har udpeget inter Databasen administreres af UNI-C og er tilgængelig via undervisningsportalen.emu.dk. 18 Information om programmerne kan findes på Styrelsens hjemmeside.iu.dk.

20 4. Muligheder og udfordringer for internationalisering i grundskolen 20 nationale konsulenter, der kan give støtte til den enkelte lærer og skole. De internationale konsulenter arrangerer også kurser med fokus på internationalisering. Som allerede nævnt eksisterer der en lang række danske og internationale portaler med rige muligheder for samarbejde og udveksling imellem klasser 20. Derudover har mange NGO er som Mellemfolkeligt Samvirke, IBIS og Red Barnet udarbejdet internationale projektforløb til brug i undervisningen. Ungdomsbyen tilbyder kurser for elever i udskolingen med fokus på internationale problemstillinger. Disse aktører udmærker sig alle ved at have særligt fokus på 3. verdenslande og de nye økonomier. Associated Schools Project er et netværk under UNESCO, der blev lanceret tilbage i I dag tæller netværket mere end institutioner i 175 lande og har til formål at få børn og unge til at styrke international forståelse, demokrati og tolerance. I dette regi samarbejder danske skoler med andre medlemsskoler på nationalt, regionalt eller internationalt niveau om at udvikle projekter, der bygger på fredsskabende virksomhed. Endelig udbyder en række kulturinstitutioner i Danmark og udlandet enkeltstående aktivitetsmuligheder såsom praktikforløb, jobsap og efteruddannelse for lærere. Der er dermed en række muligheder for at drage nytte af eksisterende ressourcer i forbindelse med undervisningen i grundskolen. Religion blev pludselig mere nærværende for eleverne på Odsherred Efterskole, da de besøgte Klippemoskeen i Jerusalem og andre steder, de kendte fra kristendomsundervisningen. 19 Centrene er forankret i seks professionshøjskoler med 16 fysiske afdelinger i hele landet. 20 På skoleniverden.dk findes links til mange af disse portaler.

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Den internationale dimension i din skole. en håndsrækning

Den internationale dimension i din skole. en håndsrækning Den internationale dimension i din skole en håndsrækning 6-byernes projektgruppe 1 vedrørende den internationale dimension vil gerne støtte arbejdet i skolen med en håndsrækning. Denne folder er et inspirationsmateriale

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune INDLEDNING I takt med at samfundet i stadig stigende grad bliver internationaliseret, stiger behovet for at sætte fokus på internationalisering

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Internationalt arbejde i lyset af den nye gymnasiereform

Internationalt arbejde i lyset af den nye gymnasiereform Internationalt arbejde i lyset af den nye gymnasiereform I disse foranderlige og stadigt mere globaliserede tider synes der på papiret at være en vis uddannelsespolitisk konsensus om det gode og hensigtsmæssige

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM

Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM Valgfag på C-niveau Kontaktpersoner: Theodor Willibald Harbsmeier (Kinesisklærer) th@thisted-gymnasium.dk, tlf. 61316543 Søren Christensen (Rektor) sch@thisted-gymnasium.dk,

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Nyhedsbrev 2/6 2015 Sctknud-gym.dk Besøg os på Facebook Rektors klumme Kære læser Sommerferien nærmer sig, og den særlige eksamensstemning har indfundet sig på skolen. Vi kan se tilbage på et skoleår med

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Mastergruppe for forenkling af Fælles Mål

Mastergruppe for forenkling af Fælles Mål Mastergruppe for forenkling af Fælles Mål 19. juni 2013 Master for forenkling af Fælles Mål Notatet beskriver mastergruppen for forenklingen af Fælles Måls anbefaling til børne- og undervisningsministeren

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Sønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1

Sønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1 Sønderborg Skoleåret 2015-16 https://www.facebook.com/10eren.sonderborg?ref=aymt_homepage_panel 10 eren på Sønderskov-Skolen er det fælles kommunale 10. klasses tilbud. Det er således Sønderskov- Skolens

Læs mere

3x3 Statusrapport 2007

3x3 Statusrapport 2007 Projekttitel Projektskole Projektansvarlig Journalnummer Projektperiode Dato for opstart og afslutning Projektpulje Pulje 1 a-e eller pulje 2 Støttebeløb i 2007 Antal høj/hh-skoler i projektet Antal elever

Læs mere

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål: International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner Code of Conduct for danske videregående uddannelsinstitutioner i Undervisningsministeriets regi Dansk udgave 31.05.10 Code of Conduct Page 1 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner... 3 2. Baggrund... 3 3.

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard

Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard Rektor for IBG siden 1989 IBG tilbyder 3 uddannelser: STX, Hf og IB Bæredygtighed Et sine qua non men hvordan gør man? Inden for uddannelse er bæredygtighed

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 127 Offentligt (03) 28. februar 2014 Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Pædagoguddannelsen,

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Norden en bæredygtig region med fokus på livslang læring

Norden en bæredygtig region med fokus på livslang læring Den danske UNESCOnationalkommission Invitation til nordisk konference Norden en bæredygtig region med fokus på livslang læring 11. november 2010, Odense, Danmark Baggrund Det danske formandskab for Nordisk

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

INTERNATIONALISERING PÅ GRUNDSKOLER, GYMNASIALE UDDANNELSER OG ERHVERVS- UDDANNELSER BILAGSRAPPORT

INTERNATIONALISERING PÅ GRUNDSKOLER, GYMNASIALE UDDANNELSER OG ERHVERVS- UDDANNELSER BILAGSRAPPORT Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilagsrapport Dato Juli 2014 INTERNATIONALISERING PÅ GRUNDSKOLER, GYMNASIALE UDDANNELSER OG ERHVERVS- UDDANNELSER BILAGSRAPPORT INTERNATIONALISERING PÅ GRUNDSKOLER,

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger 10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 27. juni 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 1. Statusbillede... 4 2. Visions- og pejlemærker... 5 3. Handlingsplan...

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere