Ledelse af den nye folkeskole

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ledelse af den nye folkeskole"

Transkript

1 Ledelse af den nye folkeskole Syv ledelsesfelter til skoleledelser og forvaltninger Ledelse af den nye folkeskole 1

2 2 Ledelse af den nye folkeskole

3 Ledelse af den nye folkeskole Syv ledelsesfelter til skoleledelser og forvaltninger

4 Ledelse af den nye folkeskole Produktion: Undervisningsministeriet, Kommunikation Design: BGRAPHIC Fotografi: Lars Skaaning Ulrik Jantzan Tryk: Rosendahls Printed in Denmark udgave, 1. oplag: 600 stk. ISBN: Elektronisk publikation: Udgivet af Undervisningsministeriet Ledelse af den nye folkeskole

5 Indhold Forord 6 Ledelse af læringsmiljøer med udgangspunkt i vision og mål for skolen 8 Ledelse af strategi og forandringsprocesser 12 Ledelse af videns- og resultatbaseret udvikling af skolens undervisning med henblik på at øge elevernes læring og trivsel 16 Ledelse af kapacitets- og kompetenceudvikling af det pædagogiske personale i skolen 20 Ledelse af fag- og tværprofessionelt samarbejde med fokus på elevernes læring og trivsel 24 Ledelse af trivsel, motivation og engagement hos det pædagogiske personale, elever og forældre 28 Ledelse med fokus på involvering af skolens omverden 33 Ledelse af den nye folkeskole 5

6 Forord Forskning viser, at skoleledelsen har stor betydning for elevernes læring og trivsel, men der er også behov for, at den kommunale forvaltning understøtter skoleledelsen, så skolen kan ledes med fokus på elevernes læring og trivsel. En dygtig forvaltning og skoleledelse er kendetegnet ved at besidde kompetencer inden for syv ledelsesfelter: Ledelse af læringsmiljøer Ledelse af strategi og forandringsprocesser Ledelse af videns- og resultatbaseret udvikling af skolens undervisning Ledelse af kapacitets- og kompetenceudvikling Ledelse af fag- og tværprofessionelt samarbejde Ledelse af trivsel, motivation og engagement Ledelse af den åbne skole De syv ledelsesfelter er identificeret af Styregruppen for Skoleledelse, som består af Undervisningsministeriet, KL, Børne- og Kulturchefforeningen og Skolelederforeningen sammen med det Nationale Dialogforum for Skoleledelse, som består af relevante vidensmiljøer og udbydere af kompetenceudvikling. Udarbejdelsen af de syv ledelsesfelter er udarbejdet i forlængelse af folkeskoleaftalen, hvori der blev afsat en statslig finansieret pulje på i alt 60 millioner kroner til at styrke ledelse af skolen. Midlerne er udmøntet efter indstilling fra Styregruppen for Skoleledelse. 40 millioner af de 60 millioner går til aktiviteter, der tager udgangspunkt i de syv ledelsesfelter. 6 Ledelse af den nye folkeskole

7 Ledelsesfelterne er suppleret af kompetencemål, som er bygget op efter samme princip som de forenklede Fælles Mål. For hvert ledelsesfelt er der derfor knyttet kompetence-, videns- og færdighedsmål, som er målrettet henholdsvis skoleledelser og forvaltninger. Kompetencemålene kan anvendes både i forbindelse med tilrettelæggelse af kompetenceudvikling og til dialog i kommuner og på skoler, herunder som udgangspunkt for supervision, sparring mellem forvaltningen og skoleledelse og til selvevaluering. I denne publikation finder du derudover en række refleksionsspørgsmål, som forhåbentligt kan bidrage til, at forvaltninger, skolebestyrelser og skoleledelser kan diskutere og reflektere over, hvordan man handler i forhold til ledelsesfelterne. Refleksionsspørgsmålene kan endvidere danne udgangspunkt for supervision, sparring mellem forvaltning og skoleledelse og til selvevaluering. Oversigt over Det Nationale Dialogforum for Skoleledelse: Aarhus Universitet Aalborg Universitet Center for Offentlig Kompetenceudvikling Copenhagen Business School Danmarks Evalueringsinstitut KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning Professionshøjskolerne SFI Det Nationale Forskningscenter for Udvikling Syddansk Universitet Ledelse af den nye folkeskole 7

8 Ledelse af læringsmiljøer med udgangspunkt i vision og mål for skolen Omdrejningspunktet for skolens organisering og aktiviteter skal være elevernes læring og trivsel. Forvaltningen og skoleledelsen skal have en klar vision, mål og handlingsplan for den enkelte skoles udvikling med et vedvarende fokus på den enkelte elevs læring og trivsel. Det indebærer blandt andet, at der på skolen skal være en kultur og praksis, der udtrykker høje forventninger til elevernes læring og trivsel, samt at skoleledelsen er tæt på kerne- opgaven og sætter rammen for en varieret og motiverende skoledag, herunder sætter de faglige og organisatoriske rammer for målstyret undervisning. Som led heri bør forvaltningen være med til at opbygge gode styrings-, kvalitets- og incitamentsstrukturer, der sikrer skoleledelsen relevant støtte i deres strategiske overvejelser og beslutninger. 8 Ledelse af den nye folkeskole

9 SKOLELEDELSE Kompetencemål Skoleledelsen kan: Lede og organisere skolens læringsmiljøer på en måde, der tydeligt fremmer alle elevers læring og trivsel, og sikre inddragelse af elevernes perspektiv på dette. Kompetencemål Forvaltningen kan: Understøtte lokale skolers ledelse og personale med at sætte faglige og organisatoriske rammer for målstyret undervisning samt i samarbejde med ledelser og personale sætte rammer for en varierende og motiverende skoledag, der sætter den enkelte elevs læring og trivsel i centrum. Ledelse af den nye folkeskole 9

10 SKOLELEDELSE Vidensmål Skoleledelsen skal have viden om: Hvilke faglige og didaktiske tiltag, der giver størst effekt på elevernes læring som grundlag for at skabe effektive læringsmiljøer. Inklusion, undervisningsdifferentiering og skolens muligheder for at bryde negativ social arv samt at udvikle alle elevers fulde potentiale. Færdighedsmål Skoleledelsen skal kunne: Sikre et vedvarende fokus på den enkelte elevs læring og trivsel, fx ved kontinuerligt i alle skolens fora at synliggøre og holde fast i skolens formål og mål. Skabe en kultur og en praksis, der udtrykker høje forventninger til elevers læring og trivsel, fx ved at ledelsen udtrykker høje forventninger til medarbejderne, som udtrykker høje forventninger til eleverne. Sætte rammer for en varieret og motiverende skoledag, der sætter den enkelte elevs læring og trivsel i centrum med inddragelse af elevernes perspektiv på gode læringsmiljøer. Sætte de faglige og organisatoriske rammer for målstyret undervisning, fx ved at drøfte kvalitet og udfordringer i målarbejdet med lærerne på teammøde, PR-møde mv. Rammesætte og facilitere målrettede læringsog trivselsrettede dialoger horisontalt og vertikalt i organisationen. Vidensmål Forvaltningen skal have viden om: Optimale læringsmiljøer, herunder viden om betydningen af: Målstyret undervisning og læring. Klasseledelse. Inklusion og undervisningsdifferentiering. En mere alsidig skoledag, der tilbyder flere veje til læring. Undervisningens læringseffekter. Et trygt og velfungerende undervisningsmiljø, såvel ressourcemæssigt og fysisk som kulturelt og socialt. Færdighedsmål Forvaltningen skal kunne: Opbygge gode styrings-, kvalitets- og incitamentsstrukturer, der sikrer skoleledelsen relevant støtte i deres strategiske refleksioner, beslutninger og handlinger i forhold til organisationens udvikling og styring. Facilitere læringsfælleskaber på tværs af skoler og derigennem understøtte et fagligt stærkt og sammenhængende skolevæsen. Bidrage til, at kvalitetsarbejdet i skolevæsnet planlægges, gennemføres og følges op på måder, som styrker et skabende samspil mellem politik, administration, profession, forskning, brugere og borgere i det samlede skolevæsen. 10 Ledelse af den nye folkeskole

11 Forskning viser, at Skoler, der har læring, læringsmuligheder og faglig trivsel som omdrejningspunkt for skolens virke, er de bedste til at sikre eleverne gode faglige resultater. Skoleledelser, der opstiller klare og anvendelige mål for fremdriften i elevernes faglige udvikling, har en positiv effekt på elevernes faglige resultater. Elevernes faglige resultater kan styrkes, når skoleledelsen rykker helt tæt på læringssituationen og involverer sig i udviklingen af undervisningens indhold, metoder og praksis. SKOLELEDELSE Refleksionsspørgsmål Refleksionsspørgsmål Hvordan leder og organiserer I skolen med vedvarende fokus på at understøtte et læringsmiljø, der tydeligt fremmer elevers læring og trivsel? Hvordan sikrer I, at I har relevant viden om, hvilke faglige og didaktiske tiltag, der giver den største effekt på elevernes læring? Hvordan rammesætter og skaber I en kultur, der sætter den enkelte elevs læring og trivsel i centrum? Hvordan understøtter I skolernes ledelse i forbindelse med fastsættelse af faglige og organisatoriske rammer for målstyret undervisning? Hvordan sikrer I, at I har relevant viden om målstyret undervisning, inklusion, klasserumsledelse, undervisningsmiljø mv.? Hvordan sikrer I styrings-, kvalitets- og incitamentsstrukturer, der giver skoleledelsen relevant støtte? Ledelse af den nye folkeskole 11

12 Ledelse af strategi og forandringsprocesser Skoleledelsen skal formulere en vision og strategiske målsætninger for skolens pædagogiske arbejde og resultater baseret på nationale og kommunale målsætninger, samt rammer fast sat af skolebestyrelsen. Vision og målsætninger skal være baseret på skolens ståsted, herunder skolens potentiale, udfordringer og udviklings-/forandringsbehov. Som led heri skal skoleledelsen prioritere ressourcer og kompetencer, som flugter med de overordnede mål, samt udarbejde handlingsplaner med specifikke mål for skolens pædagogiske arbejde og resultater med henblik på at ændre praksis og vaner på skolen. Udviklingen af vision og målsætninger skal ske i tæt samarbejde med skolebestyrelsen. For at kunne indfri skolens vision og målsætninger er det helt centralt, at der skabes opbakning og ejerskab til vision og mål blandt skolens medarbejdere på tværs af funktioner og professioner. Det kræver blandt andet, at skoleledelsen med støtte fra forvaltningen formår at oversætte de strategiske målsætninger, ind i det pædagogiske personales fagprofessionelle forståelse. 12 Ledelse af den nye folkeskole

13 SKOLELEDELSE Kompetencemål Skoleledelsen kan: Strategisk rammesætte, organisere og prioritere skolens overordnede rammer i forhold til en vision for egen skoles virke og definerede målsætninger med et klart fokus på styrkelse af elevernes læring og trivsel. Vidensmål Skoleledelsen skal have viden om: Strategisk ledelsesadfærd med fokus på at skabe processer i hverdagen, hvor de overordnede mål løbende oversættes til konkrete mål for progression for læring og trivsel i den enkelte børnegruppe. Hvordan der kan formuleres en bærende vision og meningsfulde mål i fagprofessionelle organisationer. Kommunikativ ledelsesadfærd i komplekse organisationsmiljøer, hvor der løbende skal skabes mening, meningsforstyrrelser og broer mellem forskellige erfaringer. Men også arbejdsro og fokus i organisationen. Kompetencemål Forvaltningen kan: Motivere og engagere skoleledelse, skolens øvrige personale, elever og omgivelser og skabe opbakning til omstillingen og kulturforandringen. Vidensmål Forvaltningen skal have viden om: Tillidsskabende dialoger/dialogbaseret ledelse og styring. Strategisk kompetenceudvikling. Strategisk skoleledelse. Ledelse af forandringer i skolen. Affektiv ledelse. Ledelse af fagprofessionelle og fagog tværprofessionelle teams. Ledelse af den nye folkeskole 13

14 SKOLELEDELSE Færdighedsmål Skoleledelsen skal kunne: Analysere politiske og institutionelle forudsætninger for udviklingen af skolens rammer og ressourcer i forhold til styrkelse af elevernes læring og trivsel, fx ved i ledelsesteamet at undersøge koblingen mellem politiske målsætninger og skolens egen målsætninger for udvikling af elevernes læring og trivsel. Oversætte politikker og styringstiltag, så de bliver understøttende for skolens praksis ved at bidrage til en dialog både opadtil og nedadtil, herunder sikre et tæt samarbejde med skolebestyrelsen. Designe og gennemføre forandringsprojekter i organisationen med udgangspunkt i visioner og målsætninger rettet mod styrkelse af elevernes læring og trivsel. Kommunikere strategi og forandringsprocesser på en engagerende og mobiliserende måde, fx ved at sikre inddragelse og medejerskab til visioner og målsætninger. Følge op på implementeringen og effekten af forandringstiltag, fx ved løbende at evaluere og følge op på de tiltag, der sættes i gang i forhold til målsætningerne. Færdighedsmål Forvaltningen skal kunne: Understøtte formuleringen af målsætninger for den enkelte skole, der effektivt og meningsfuldt gør det muligt for skolens ledelse/skolens personale at styrke elevernes læring og trivsel. Understøtte kobling af skolepolitikken til kommunens samlede børne- og ungepolitik/ kommunens øvrige politikker på børne- og ungeområdet. Understøtte skoleledelsen i at identificere skolens potentialer, udfordringer og forandringsbehov samt sætte mål for udvikling. Opbygge gode styrings-, kvalitets- og incitamentsstrukturer, der sikrer skoleledelsen relevant støtte og sparring ift. deres strategiske refleksioner samt praktiske/faktiske handlinger i forhold til organisationens udvikling og styring. Opbygge tillid imellem skoler (ledere og fagprofessionelle), forældre og omgivelser. Opbygge og understøtte faglige og meningsfyldte arbejds- og læringsfælleskaber på tværs af skoler og på tværs af skoler og forvaltning. Motivere og engagere ledere og øvrige medarbejdere til at deltage i og udvikle skolen mhp. at højne elevernes trivsel, udvikling og læring. 14 Ledelse af den nye folkeskole

15 Forskning viser, at Skoleledelsen skal fastsætte vision og retning for skolen, da det har en positiv effekt på elevernes læring. Skoleledelsen skal sætte mål og forventninger for undervisningen, da det har en positiv effekt på elevernes læring. Skoleledelsen skal anvende skolernes ressourcer strategisk med fokus på elevernes læring og trivsel. SKOLELEDELSE Refleksionsspørgsmål Refleksionsspørgsmål Hvordan rammesætter, organiserer og prioriterer I skolens overordnede rammer i forhold til visionen for skolens virke og definerede målsætninger? Hvordan sikrer I, at I har den relevante viden om meningsskabelse hos skolens interessenter? Hvordan sikrer I, at I har den relevante viden om gennemførelse af forandringsprocesser med fokus på skolens kerneopgave? Hvordan analyserer og oversætter I de politiske styringstiltag? Hvordan gennemfører og følger I op på forandringstiltag med udgangspunkt i skolens vision og målsætninger? Hvordan motiverer og engagerer I skoleledelsen og omgivelser samt skaber opbakning til omstillingen og kulturforandringen? Hvordan sikrer I, at I har den relevante viden om strategisk kompetenceudvikling, tillidsskabende dialog, ledelse af forandringer i skolen, ledelse af fagprofessionelle mv.? Hvordan understøtter I skoleledelsen i at identificere skolens potentialer, udfordringer og forandringsbehov samt i at sætte mål for udviklingen? Hvordan understøtter I skoleledelsen i arbejdet med formuleringen af målsætninger for den enkelte skole og med at sikre tilslutning til disse hos medarbejderne? Hvordan understøtter I, at der opbygges tillidsfulde relationer skolerne imellem og mellem skole og omverden? Ledelse af den nye folkeskole 15

16 Ledelse af videns- og resultatbaseret udvikling af skolens undervisning med henblik på at øge elevernes læring og trivsel For at skabe de bedste betingelser for læring og sikre det største læringsudbytte for eleverne er det centralt, at undervisningen foregår på den bedst tilgængelige viden og baseres på relevante data og resultater fra undervisningen. For at understøtte dette skal forvaltningen og skoleledelsen holde fokus på, hvad eleverne skal lære og løbende forholde sig analytisk og undersøgende til metoder og tilgange på vej mod målene. Som led heri skal der inddrages relevant viden og erfaringer, og de indsatser, der skal gennemføres for at forbedre skolens resultater, skal identificeres og prioriteres. Skoleledelsen skal blandt andet kontinuerligt arbejde for at fremme og understøtte en stærk evalueringspraksis og feedbackkultur, mens forvaltningen blandt andet skal fremme og understøtte en stærk vidensinformeret faglig dialog mellem skole og forvaltning. Ledelse af videns- og resultatbaseret udvikling af skolens undervisning gælder såvel for de målbare som de ikke umiddelbart målbare områder. På baggrund heraf bør der udarbejdes en handlingsplan samt gennemføres relevant opfølgning herpå, blandt andet igennem observation, supervision og faglig sparring og feedback. 16 Ledelse af den nye folkeskole

17 SKOLELEDELSE Kompetencemål Skoleledelsen kan: Lede og organisere skolen med afsæt i systematisk viden om undervisningens læringseffekt(er) og progression i elevernes læring. Kompetencemål Forvaltningen kan: Lede og organisere kommunens skoler med afsæt i systematisk viden om skolernes aktuelle udfordringer, muligheder og stabiliseringsog forandringsbehov. Ledelse af den nye folkeskole 17

18 SKOLELEDELSE Vidensmål Skoleledelsen skal have viden om: Gennemførelse og anvendelse af forskellige evaluerings- og analysetilgange egnet til undervisning og læringsudbytte. Hvordan skolens brug af forskellige typer af videnkilder kan understøtte den professionelle dialog og pædagogiske/didaktiske praksis i forhold til at fremme elevernes læringsudbytte. Færdighedsmål Skoleledelsen skal kunne: Fremme og understøtte en stærk evalueringspraksis og -kultur for at give og modtage feedback, fx ved at gøre dialogen om evaluering af elevernes progression fra det eksisterende til det ønskede til en naturlig del af det pædagogiske indhold i skolens mødefora. Fremme inddragelse af relevant forskning i skolens arbejde. Opbygge og vedligeholde professionelle arbejdsog læringsfællesskaber med fokus på analyse af pædagogisk praksis og fremadrettede didaktiske valg, fx ved at udforske de logikker og praksisser, der (nu) præger teamsamarbejdet som afsæt for at udvikle en stærk fælles læringsdagsorden. Give klare tilbagemeldinger på og anerkende faglige resultater og sikre en systematisk opfølgning på elevernes resultater og udvikling. Vidensmål Forvaltningen skal have viden om: Brug af pædagogiske data (tolkning, analyse, opfølgning). Tillids- og dialogbaseret ledelse med henblik på at udvikle et fælles sprog om progression og brug af data på en måde, der er meningsfuld for både forvaltningen, skolerne og politikerne. Forandringsledelse med fokus på at drive forandring og udvikling af en vidensinformeret praksis. Politisk målstyring (forvaltningen får en afgørende rolle med at binde de politiske og faglige mål sammen med den enkelte skoles og det samlede skolevæsens resultater). Den politiske tilsynsopgave. Færdighedsmål Forvaltningen skal kunne: Fremme og understøtte en stærk vidensinformeret faglig dialog mellem skole og forvaltning, fx ved at efterspørge viden om elevernes progression som grundlag for vægtning og valg af indsatsområder og målrettet kompetenceudvikling. Analysere data og resultater og iværksætte relevant opfølgning herpå. Give tilbagemelding på og anerkende faglige resultater på kommunens skoler. Understøtte processen med at fastsætte kommunale mål for forældresamarbejdet, skolebestyrelsen, den åbne skole, elevernes trivsel, og overgangen til ungdomsuddannelserne (95-procents-målsætningen). Efterspørge den enkelte skoleledelses analyse af skolens egen praksis og udfordringer mhp. at kvalificere en dialog om fremadrettet fokus og mål for skolerne, fx via arbejdet med kvalitetsrapporten. 18 Ledelse af den nye folkeskole

19 Forskning viser, at På skoler, hvor skoleledelsen følger op på elevernes resultater, klarer eleverne sig signifikant bedre end skoler, der ikke gør dette. Undervisningspraksis og elevernes faglige progression forbedres, når skoleledelsen sætter mål for elevernes læring, følger op på elevernes resultater og sikrer en generel tilgang til og prioritering af evalueringsaktiviteter i klasseværelset. Kommuner med højtpræsterende skoler tilser skolernes fremskridt og giver dem feedback, så skolerne har mulighed for at udvikle deres dataindsamling og -fortolkning. Samtidig gør kommunen det muligt at indhente ekstern ekspertise til de skoler, der har brug for det. SKOLELEDELSE Refleksionsspørgsmål Refleksionsspørgsmål Hvordan sikrer I, at skolen ledes og organiseres med afsæt i systematisk viden om undervisningens læringseffekt(er) og progression i elevernes læring? Hvordan sikrer I, at I har den relevante viden om forskellige evaluerings- og analysetilgange? Hvordan sikrer I, at I har relevant viden, som kan understøtte den professionelle dialog om den pædagogiske/didaktiske praksis? Hvordan arbejder I med at fremme og understøtte evalueringspraksis i skolen? Hvordan leder og organiserer I skoler med afsæt i systematisk viden om skolernes aktuelle udfordringer, muligheder, stabiliserings- og forandringsbehov? Hvordan sikrer I, at I har den relevante viden om brug af pædagogisk data, forandringsledelse, dialogbaseret ledelse, politisk målstyring mv.? Hvordan arbejder I for at understøtte den vidensinformerede dialog mellem skole og forvaltning? Hvordan anvender I relevant data og resultater fra skolerne samt iværksætter relevant opfølgning herpå? Ledelse af den nye folkeskole 19

20 Ledelse af kapacitetsog kompetenceudvikling af det pædagogiske personale i skolen Skolens pædagogiske personale er afgørende for elevernes læring og trivsel. Skoleledelsen skal derfor med støtte fra forvaltningen sikre, at skolens medarbejdere har de relevante fagdidaktiske kompetencer, samt at skolen samlet set har kapaciteten og de relevante kompetencer, så den kan fungere som et lærende arbejdsfællesskab med fokus på mål og resultater knyttet til elevernes læring og trivsel. Det indebærer, at forvaltning og skoleledelse arbejder strategisk og systematisk med kompetenceopbygning. En af de afgørende forudsætninger for udvikling af skoler og pædagogisk praksis er formel og uformel kompetenceudvikling, hvor ledelsen direkte sætter fokus på elevernes læring i den pædagogiske udvikling, undervisningssupervision mv. For at sikre et stærkt fagligt og læringsorienteret miljø bør skoleledelsen prioritere strategisk kompetenceudvikling af skolens medarbejdere. Det indebærer blandt andet, at skoleledelsen forud for kompetenceudviklingsindsatsen foretager en strategisk analyse af skolens kapacitets- og kompetenceudviklingsbehov, samt at forvaltningen understøtter ud viklingen af skolernes samlede kapacitet i kommunen. 20 Ledelse af den nye folkeskole

21 SKOLELEDELSE Kompetencemål Skoleledelsen kan: Arbejde strategisk og systematisk med kapacitetsog kompetenceopbygning med det formål at understøtte skolens mål og resultater i arbejdet med elevernes læring og trivsel. Kompetencemål Forvaltningen kan: Sikre og understøtte den ledelsesmæssige og personalemæssige kapacitet til at drive forandring og udvikling af en forsknings- og vidensinformeret praksis i overensstemmelse med kommunens mål for folkeskolen. Ledelse af den nye folkeskole 21

22 SKOLELEDELSE Vidensmål Skoleledelsen skal have viden om: Kapacitets- og kompetenceudviklingsstrategier til styrkelse af fagprofessionelle miljøer. Hvilke former for organisatorisk kapacitet og faglige kompetencer, der er væsentlige for at skabe læring og trivsel hos eleverne. Viden om effektive kompetenceudviklingsindsatser. Herunder betydningen af organisatorisk forankring, transfer mv. Færdighedsmål Skoleledelsen skal kunne: Foretage en strategisk analyse af skolens kapacitets- og kompetenceudviklingsbehov, foretage prioriteringer og udarbejde en konkret plan for kompetenceudviklingen. Motivere og forberede ledelse og medarbejdere til deltagelse i relevant kompetenceudvikling. Understøtte anvendelse af det tillærte i skolens praksis, fx ved at målsætte og synliggøre forventninger til videndeling og omsætning af kompetenceudvikling i skolens praksis. Gennemføre strategisk rekruttering og sikre optimal tilpasning af personaleressourcer, fx ved at skabe overblik over fastholdelse og udvikling af skolens behov for fagdidaktiske kompetencer inden for de forskellige fag. Vidensmål Forvaltningen skal have viden om: Strategisk kompetenceudvikling. Strategisk ledelse. Formel og uformel kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling og transfer. Færdighedsmål Forvaltningen skal kunne: Formidle og facilitere konstruktive dialoger om strategisk kompetenceudvikling gennem hele skolens styringskæde. Understøtte udvikling af skolernes samlede kapacitet i kommunen. Samle ledelsesindsatsen på tværs af skoler om fælles mål og resultater og fælles faglige standarder i opgaverne. Understøtte skoleledelsen i at analysere, identificere og prioritere de indsatser, der skal gennemføres for at forbedre skolens resultater og udarbejde en handlingsplan for forandring. Udvælge og lede skoleledelser i et samlet skolevæsen. Rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere, spotte (ledelses)talenter og udvikle medarbejdere. 22 Ledelse af den nye folkeskole

23 Forskning viser, at Lærerne er den enkeltfaktor på skolen, som har størst betydning for elevernes læring. To af forudsætningerne for udvikling af skoler og pædagogisk praksis er formel og uformel kompetenceudvikling og en ledelse, der meget direkte sætter fokus på elevernes læring i den pædagogiske udvikling, undervisningssupervision mv. Pædagogisk ledelse er mest effektivt, hvis ledelsen løbende udvikler skolens professionelle kapacitet igennem bl.a. opkvalificering og efteruddannelse. Kommunalbestyrelser, der understøtter og udfordrer skoleledelsen til at udvikle praksis og gennemføre kompetenceudvikling af medarbejderne, har større succes med ledelsesinitiativer. SKOLELEDELSE Refleksionsspørgsmål Refleksionsspørgsmål Hvordan sikrer I, at skolen arbejder strategisk og systematisk med kapacitets- og kompetenceopbygning? Hvordan sikrer I, at I har den relevante viden om, hvilke former for organisatorisk kapacitet og faglige kompetencer, der er væsentlige i forhold til at skabe læring og trivsel hos eleverne? Hvordan sikrer I, at I har relevant viden om effektive kompetenceudviklingsindsatser samt kapacitets- og kompetenceudviklingsstrategier til at styrke fagprofessionelle miljøer? Hvordan analyser I skolens kapacitetsog kompetenceudviklingsbehov? Hvordan prioriterer I kompetenceudviklingsindsatsen? Hvordan forbereder I ledelsen og det pædagogiske personale på kompetenceudviklingen samt sikrer, at de opnåede kompetencer bringes i spil på skolerne? Hvordan motiverer og engagerer I skoleledelsen og skolens omgivelser samt skaber opbakning til omstillingen og kulturforandringen? Hvordan sikrer I, at I har den relevante viden om strategisk kompetenceudvikling, tillidsskabende dialog, ledelse af forandringer i skolen, ledelse af fagprofessionelle mv.? Hvordan understøtter I skoleledelsen i at identificere skolens potentialer, udfordringer og forandringsbehov samt i at sætte mål for skolens udvikling? Hvordan understøtter I skoleledelsen i arbejdet med formuleringen af målsætninger for den enkelte skole og sikring af tilslutning til disse hos medarbejderne? Hvordan understøtter I, at der opbygges tillidsfulde relationer skolerne imellem og mellem skole og omverden? Ledelse af den nye folkeskole 23

24 Ledelse af fag- og tværprofessionelt samarbejde med fokus på elevernes læring og trivsel Forvaltningen og skoleledelsernes påvirkning af elevernes læring og trivsel sker hovedsageligt gennem det pædagogiske personale. Det er derfor vigtigt, at forvaltningen og skoleledelsen i tilstrækkeligt omfang rammesætter det fagprofessionelle samarbejde, herunder på tværs af professioner, så samarbejdet har den største effekt på elevernes læringsudbytte og på undervisningspraksis. Det gælder både i forhold til fagenes indhold, herunder anvendelsen af forenklede Fælles Mål, og i forhold til det pædagogiske personales pædagogiske og didaktiske praksis. Undervisningen skal planlægges, gennemføres og evalueres. Et centralt element i ledelsen af det fag- og tværprofessionelle er, at skoleledelsen understøtter teamsamarbejde, herunder sparring om undervisningspraksis og brug af supervision i undervisning. Sparring og supervision kan både ske det pædagogiske personale imellem og mellem den enkelte medarbejder og en repræsentant fra ledelsen, fx en ressourceperson udvalgt af ledelsen. Forvaltningen bør understøtte skoleledelsen igennem blandt andet etableringen af professionelle videndelingsnetværk og ved sikring af de organisatoriske betingelser for fagprofessionelle læringsfælleskaber i kommunen mv. 24 Ledelse af den nye folkeskole

25 SKOLELEDELSE Kompetencemål Skoleledelsen kan: Lede og organisere fag- og tværprofessionelt samarbejde (på den enkelte skole, på tværs af skoler, sektorer og professioner), så disse er befordrende for den professionelle læring med det formål at øge elevernes læring og trivsel på skolen. Kompetencemål Forvaltningen kan: Rammesætte fag- og tværprofessionelt samarbejde (på den enkelte skole, på tværs af skoler, sektorer og professioner), så disse er befordrende for den professionelle læring med det formål at øge elevernes læring og trivsel på skolen. Understøtte og bidrage til at skabe synergi mellem tværsektorielle indsatser og aktiviteter, fx understøtte fælles læring, deling af viden, fælles opbygning af bærerende (tvær-) faglige relationer og ledelsesfællesskaber med det formål at øge elevernes læring og trivsel. Ledelse af den nye folkeskole 25

26 SKOLELEDELSE Vidensmål Skoleledelsen skal have viden om: Organisering og understøttelse af velfungerende fagprofessionelle samarbejder med elevernes læring og trivsel som omdrejningspunkt. Organisering og understøttelse af velfungerende inddragelse og anvendelse af ressourcepersoner med elevernes læring og trivsel som omdrejningspunkt. Kulturelle og organisatoriske dynamikker, der understøtter den samarbejdende skole. Færdighedsmål Skoleledelsen skal kunne: Organisere og understøtte fag- og tværprofessionelt samarbejde gennem forskellige former for teamsamarbejde med fokus på elevernes læring og trivsel, fx ved at kommunikere forventninger til udbytte af samarbejdet og ved at synliggøre teamets samlede kompetencemasse. Sikre inddragelse og anvendelse af relevante ressourcepersoner/vejledere, fx ved at synliggøre gode vejledningsprocesser på skolen med fælles forståelse af, hvilken merværdi ressourcepersoner kan tilføre undervisningen. Udfordre eksisterende dynamikker og understøtte etableringen af nye kulturelle dynamikker i teamet, der ser elevernes læring som bærende objekt for samarbejdet, fx gennem teamsamtaler. Sikre at det fag- og tværprofessionelle inddrager og omsætter relevant forskningsbaseret viden som supplement til den erfaringsbaserede tilgang og viden, fx ved at fremme anvendelse af referencer mv. som en del af det faglige og didaktiske arbejde i teamene. Vidensmål Forvaltningen skal have viden om: Ledelse af (udvikling af) netværk. Herunder viden om organisatoriske og kulturelle forudsætninger for velfungerende samarbejder på tværs af fx fagprofessionelle identiteter, organisationer og ledelsesniveauer. Ledelse af (udvikling af) ledelsesteam. Ledelse af ressourcepersoner. Ledelse af professionelle læringsfællesskaber i det samlede skolevæsen. Færdighedsmål Forvaltningen skal kunne: Understøtte professionelle videndelingsnetværk, herunder læringsfællesskaber og videndelingsfora på tværs af skoler/organisationer. Skabe organisatoriske rammer og betingelser for fagprofessionelle læringsfællesskaber i kommunen, fx gennem kommunale ressourcepersoner (læsevejledere, læringskonsulenter, PPR m.fl.). 26 Ledelse af den nye folkeskole

27 Forskning viser, at Lærerne er den enkeltfaktor på skolen, som har størst betydning for elevernes læring. Det har en positiv effekt på elevernes præstationer, læring og trivsel, hvis skolens pædagogiske personale diskuterer undervisning og metoder med hinanden. På højtpræsterende skoler indgår skoleledelsen aktivt i de kollegiale diskussioner om undervisningen. Velfungerende (tvær)professionelle fællesskaber øger medarbejdernes mulighed for at opdage nye læringspotentialer hos eleverne og for at udvikle og implementere nye befordrende undervisningspraksisser. Det understreges endvidere, at ledelsen skal sikre en arbejds- og læringskultur, der ikke kun fokuserer på eleverne, men også på de professionelles (fælles) læring. Et godt samarbejde mellem skolens lærere, pædagoger og andre ressourcepersoner er kendetegnet ved en skoleledelse, der bakker op om og sætter rammerne for samarbejdet samt giver klare procedurer og retningslinjer, så faggrupperne er bevidste om deres rolle og ansvar i samarbejdet. Kollektive, praksisnære, evidensinformerede kompetenceudviklingsindsatser i skolen udgør et vigtigt fundament for at opnå stærke fag- og tværprofessionelle læringsfællesskaber. SKOLELEDELSE Refleksionsspørgsmål Refleksionsspørgsmål Hvordan leder og organiserer I arbejdet blandt og mellem de forskellige faggrupper med fokus på elevernes læring og trivsel samt medarbejdernes faglige udvikling? Hvordan sikrer I, at I har den relevante viden om, hvordan fag- og tværprofessionelt samarbejde organiseres og understøttes? Hvordan sikrer I en kultur, der ser på elevernes læring som bærende fundament for samarbejdet? Hvordan rammesætter og understøtter I fagog tværprofessionelt samarbejde på den enkelte skole samt på tværs af skoler, sektorer og professioner? Hvordan sikrer I, at I har den relevante viden om ledelse af netværk, ledelsesteam, ledelse af fagprofessionelle samarbejder mv.? Hvordan understøtter og bidrager I til at skabe synergi mellem tværsektorielle indsatser og aktiviteter med henblik på at fremme fælles læring, videndeling mv.? Ledelse af den nye folkeskole 27

28 Ledelse af trivsel, motivation og engagement hos det pædagogiske personale, elever og forældre Det pædagogiske personales opbakning er essentiel, når forvaltning og skoleledelse gennemfører tiltag i folkeskolen med henblik på at sikre de optimale rammer for både elevernes og det pædagogiske personales læring, trivsel, motivation og fortsatte udvikling. Forvaltning og skoleledelse skal ved gennemførelsen af relevante tiltag sikre både opbakning, engagement og deltagelse hos det pædagogiske personale og hos elever, forældre og den øvrige omverden. Succesfuld læringscentreret skoleledelse handler i dette ledelsesfelt om at lede med fokus på trivsel, motivation og engagement blandt elever, medarbejdere og ledere på en produktiv, balanceret og etisk forsvarlig måde. Trivsel, motivation og engagement hos det pædagogiske personale er dels bundet til arbejdsopgaven og muligheden for at løse den på en meningsfuld og tilfredsstillende måde, herunder de organisatoriske betingelser for trivsel, motivation og engagement, dels er det en effekt af kvaliteten af organisationens mere overordnede stemning og energiniveau og den generelle trivsel. Forvaltning og skoleledelse skal derfor generelt og særligt ved forandringer have fokus på at skabe de rette organisatoriske betingelser og i den forbindelse involvere og indgå i dialog med det pædagogiske personale, elever og forældre. 28 Ledelse af den nye folkeskole

29 SKOLELEDELSE Kompetencemål Skoleledelsen kan: Lede skolen på en måde, der fremmer trivsel, motivation og engagement blandt medarbejdere, elever og forældre med omdrejningspunkt i arbejdet med elevernes læring og trivsel og med henblik på en generel omstilling og kulturforandring. Vidensmål Skoleledelsen skal have viden om: Ledelse af organisationskultur- og identitetsforandring med særligt fokus på skolen som en fagprofessionel institution. Ledelse af trivsel, motivation og engagement i organisatoriske lærings- og forandringsprocesser med særligt fokus på fagprofessionelle læringsmiljøer, herunder hvordan de fagprofessionelle perspektiver inddrages som ressourcer. Ledelse af trivsel, motivation og engagement med henblik på at øge elevers læringsudbytte. Kompetencemål Forvaltningen kan: Motivere og engagere skoleledelse, skolens øvrige personale, elever og omgivelser og skabe opbakning til omstillingen og kulturforandringen. Vidensmål Forvaltningen skal have viden om: Tillidsskabende dialoger/dialogbaseret ledelse og styring. Strategisk kompetenceudvikling. Strategisk skoleledelse. Ledelse af forandringer i skolen. Affektiv ledelse. Ledelse af fagprofessionelle og fagog tværprofessionelle teams. Ledelse af den nye folkeskole 29

30 SKOLELEDELSE Færdighedsmål Skoleledelsen skal kunne: Skabe mening med og opbakning til forandringerne blandt medarbejdere, forældre og elever, fx gennem involvering, kommunikation og dialog. Skabe og lede de organisatoriske betingelser for trivsel, motivation og engagement i den samlede ledelsesgruppe og blandt elever og lærere, fx gennem etablering af forpligtende (kollegiale) læringsfællesskaber og hensigtsmæssig forvaltning af organisationens økonomiske og humane ressourcer. Skabe et trygt og velfungerende arbejds- og læringsmiljø præget af trivsel samt involvering af og respekt for forskellige medarbejdere, elever og forældre, fx ved at prioritere dialogen og være tydeligt rammesættende om beslutningsprocesser mv. Fastholde og udvikle egne og medarbejdernes fokus på iværksatte forandringer, fx ved at have veldefinerede processer til opfølgning på og evt. justeringer af forandringstiltag. Færdighedsmål Forvaltningen skal kunne: Understøtte formuleringen af målsætninger for den enkelte skole, der effektivt og meningsfuldt gør det muligt for skolens ledelse/skolens personale at styrke elevernes læring og trivsel. Understøtte kobling af skolepolitikken til kommunens samlede børne- og ungepolitik/ kommunens øvrige politikker på børne- og ungeområdet. Understøtte skoleledelsen i at identificere skolens potentialer, udfordringer og forandringsbehov samt sætte mål for udvikling. Opbygge gode styrings-, kvalitets- og incitamentsstrukturer, der sikrer skoleledelsen relevant støtte og sparring ift. deres strategiske refleksioner samt praktiske/faktiske handlinger i forhold til organisationens udvikling og styring. Opbygge tillid imellem skoler (ledere og fagprofessionelle), forældre og omgivelser. Opbygge og understøtte faglige og meningsfyldte arbejds- og læringsfælleskaber på tværs af skoler og på tværs af skoler og forvaltning. Motivere og engagere ledere og øvrige medarbejdere til at deltage i og udvikle skolen mhp. at højne elevernes trivsel, udvikling og læring. 30 Ledelse af den nye folkeskole

31 Forskning viser, at Elevernes trivsel og læring hænger naturligt sammen. Skoleledelser forbedrer undervisning og læring indirekte og mest effektivt gennem indflydelse på medarbejdernes motivation, engagement og arbejdsforhold. Lærernes motivation er en væsentlig faktor for elevernes resultater. Lærerne trives bedst på skoler, hvor der er en høj faglig kultur, og hvor de kan diskutere pædagogiske metoder med hinanden samt på skoler, hvor skoleledelsen involverer sig meget i pædagogiske spørgsmål. Forskning om transformativ skoleledelse (forandringsledelse) retter sig mod begreber som motivation, tillid, engagement, energi og samarbejde som centrale for elevernes læringsudbytte. SKOLELEDELSE Refleksionsspørgsmål Refleksionsspørgsmål Hvordan sikrer I, at skolen ledes på en måde, der fremmer trivsel, motivation og engagement blandt medarbejdere, elever og forældre? Hvordan sikrer I, at I har tilstrækkelig viden om ledelse af kulturforandring og ledelse af trivsel, motivation og engagement? Hvordan inddrager I de fagprofessionelles perspektiv ved forandringsprocesser? Hvordan skaber I mening med og opbakning til forandringer blandt medarbejdere, forældre og elever? Hvordan motiverer og engagerer I skoleledelsen og omgivelser samt skaber opbakning til omstillingen og kulturforandringen? Hvordan sikrer I, at I har den relevante viden om strategisk kompetenceudvikling, tillidsskabende dialog, ledelse af forandringer i skolen, ledelse af fagprofessionelle mv.? Hvordan understøtter I skoleledelsen i arbejdet med målsætninger for den enkelte skole og med at sikre tilslutning til disse hos medarbejderne? Hvordan understøtter I skoleledelsen i at identificere skolens potentialer, udfordringer og forandringsbehov samt i at sætte mål for skolens udvikling? Hvordan understøtter I, at der opbygges tillidsfulde relationer skolerne imellem og mellem skole og omverden? Ledelse af den nye folkeskole 31

32 32 Ledelse af den nye folkeskole

33 Ledelse med fokus på involvering af skolens omverden Ved at mobilisere ressourcerne i lokalsamfundet kan elevernes læringsrum udvides og styrkes. Med henblik på at understøtte elevernes læring og trivsel skal skoleledelsen blandt andet analysere behov og potentialer ved inddragelse af eksterne faglige miljøer, mens forvaltningen skal skabe forudsætninger og incitamenter til, at omverdenen indgår i skolen. Den åbne skole skal søge at forpligte det lokale samfund, herunder ungdoms- og musikskoler, foreninger, kulturinstitutioner, ungdomsuddannelser og erhvervsvirksomheder, til skolens målsætninger om læring og trivsel. Omvendt skal skolen også forpligte sig på sit lokalsamfund. Grænserne for folkeskolen bliver på den måde mere åbne og udfordrende, både for skolens ledelse, det pædagogiske personale, skolens elever og elevernes forældre. En sådan åbning af skolen kræver særlige ledelseskompetencer, hvor skoleledelsen og forvaltningen rammesætter og understøtter skolens partnerskaber med institutioner og virksomheder i at udvikle meningsfulde, integrerende og udfordrende læringsmiljøer for eleverne. Skoleledelsen skal indgå i en form for kollaborativ ledelse, der kan forstås som en netværksskabende og -baseret ledelsestilgang. Tilgangen bygger på evnen til at overskride hierarkier, formelle organisationer, institutionelle logikker og professionelle erfaringer for at skabe merværdi i læringsmiljøet for skolens elever. Ledelse af den nye folkeskole 33

34 SKOLELEDELSE Kompetencemål Skoleledelsen kan: Skabe relationer med et fagligt indhold til aktører i omverdenen med henblik på at udvikle værdiskabende læringsmiljøer for skolens elever. Vidensmål Skoleledelsen skal have viden om: Hvordan et lokalsamfund bestående af institutioner og virksomheder kan understøtte læringsmiljøer for skolens elever. Forskellige styringsrationaler, der styrer driften og udviklingen i de omkringliggende institutioner. Herunder ledelsens evne til at forstå og udnytte de forskellige lokale institutioners kontekster og målsætninger. Modeller for partnerskaber mellem skolen, institutioner og virksomheder. Modeller for netværksledelse og -organisering, både for at kunne lede på og understøtte udviklingen af faglige relationer på tværs af organisatoriske grænser. Kompetencemål Forvaltningen kan: Understøtte partnerskaber og samarbejder i og omkring skolerne med fx lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, kunst- og kulturskoler, de kommunale og kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler mhp. at bidrage til opfyldelsen af folkeskolens overordnede formål og dens mål for fag og obligatoriske emner. Vidensmål Forvaltningen skal have viden om: Forskellige styringsrationaler, der styrer driften og udviklingen i de omkringliggende institutioner, herunder ledelsens evne til at forstå og udnytte de forskellige lokale institutioner, kontekster og målsætninger. Modeller for partnerskaber mellem skolen, institutioner og virksomheder. Modeller for netværksledelse og -organisering, både for at kunne lede på og understøtte udviklingen af faglige relationer på tværs af organisatoriske grænser. Viden om juridiske aspekter i forhold til den åbne skole. 34 Ledelse af den nye folkeskole

35 SKOLELEDELSE Færdighedsmål Skoleledelsen skal kunne: Analysere behov og potentialer for at integrere eksterne faglige miljøer og praksisser i skolens egne læringsmiljøer i målet om at styrke elevernes læring og trivsel. Herunder skabe opbakning blandt skolens medarbejdere at arbejde med at integrere understøttende læringsmiljøer. Indgå i forpligtende og tillidsbaserede partnerskaber med andre typer af institutioner og organisationer baseret på udnyttelsen og udviklingen af potentialerne for integrerende læringsmiljøer på tværs af institutionelle og organisatoriske grænser. Kommunikere skolens vision og målsætninger for styrkelsen af elevernes læring og trivsel ind i andre erfarings- og praksissammenhænge, fx ved at gå i dialog om skolens faglige og pædagogiske målsætninger med lokale samarbejdspartnere med det formål at gøre samarbejdet specifikt understøttende for skolens mål for elevernes læring og trivsel. Prioritere, udvikle og allokere de nødvendige ressourcer og kompetencer, der kan understøtte skolens partnerskaber og samarbejde med andre institutioner og organisationer, fx ved at foretage en kritisk vurdering af, hvad der faktisk kræves af skolen for at understøtte og få udbytte af samarbejdet. Færdighedsmål Forvaltningen skal kunne: Skabe forudsætninger for og incitamenter til at lokalsamfundets øvrige institutioner og organisationer kan forstå værdien i og nødvendigheden af samt muligheden for at indgå i læringsmiljøer for skolernes elever. Bidrage med at etablere fora, hvori der løbende kan afsøges og undersøges nye muligheder for etableringen af værdiskabende læringsmiljøer. Rådgive skoleledelsen og aktører i lokalområdet om juridiske aspekter af samarbejdet om den åbne skole. Ledelse af den nye folkeskole 35

36 Forskning viser, at En åben og inddragende skole, hvor lærere, forældre og lokalsamfund i fællesskab understøtter elevernes læring og udvikling er medvirkende til at give eleverne et fagligt løft. Skoleledelsens facilitering af samarbejdsrelationer mellem forskellige faggrupper internt på skolen og mellem skole og eksterne samarbejdspartnere i lokalsamfundet kan bidrage til at fremme elevernes læring. SKOLELEDELSE Refleksionsspørgsmål Refleksionsspørgsmål Hvordan arbejder I med at skabe relationer med et fagligt indhold til aktører i omverdenen med henblik på at udvikle værdiskabende læringsmiljøer for skolens elever? Hvordan sikrer I, at I har tilstrækkelig viden om, hvordan og hvilke af lokalsamfundets institutioner og virksomheder, der kan understøtte læringsmiljøet for eleverne? Hvordan analyserer I behovet og potentialer ved inddragelse af eksterne miljøer? Hvordan indgår I i dialog med omverdenen om skolens vision og etablerer forpligtende partnerskaber? Hvordan understøtter I partnerskaber og samarbejder mellem skoler og eksterne aktører såsom idræts- og foreningsliv, kunst- og kulturskoler mv.? Hvordan sikrer I, at I har tilstrækkelig viden om modeller for netværksledelse, modeller for partnerskaber mellem skoler, institutioner og virksomheder, de juridiske aspekter ift. den åbne skole mv.? Hvordan skaber I forudsætninger for den åbne skole? Hvordan skaber I incitamenter til, at lokalsamfundets øvrige institutioner og organisationer kan se værdien i at indgå i læringsfællesskaber med skolerne? 36 Ledelse af den nye folkeskole

37 Ledelse af den nye folkeskole 37

38 Læs mere om den nye folkeskole på uvm.dk/den-nye-folkeskole 38 Ledelse af den nye folkeskole

39 Ledelse af den nye folkeskole 39

Den gode skole. Brikker til en god skole

Den gode skole. Brikker til en god skole Den gode skole Brikker til en god skole 1 Grafisk tilrettelægning og illustrationer: PUNKT og PRIKKE a:s - www.prikke.dk En model for arbejdet med kvaliteten i folkeskolerne i Rudersdal Kommune 2009 Indhold

Læs mere

Børn og Unge. De 9 strategier

Børn og Unge. De 9 strategier Børn og Unge Børn og Unge De 9 strategier Århus Kommune Senest revideret februar 2010 Børn og Unge DE NI STRATEGIER Børn og Unge har opstillet ni strategier, der tilsammen skal sikre, at vi arbejder målrettet

Læs mere

Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu bedre.

Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu bedre. Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen 7. juni 2013 1. Indledning Danmark har en god folkeskole,

Læs mere

KODEKS TIL EFTERTANKE...

KODEKS TIL EFTERTANKE... KODEKS TIL EFTERTANKE... 2 KODEKS FOR GOD SKOLELEDELSE god skoleledelse er... 1. at afklare sit ledelsesrum og påtage sig lederskabet 2. at påtage sig ansvar for, at skolen efterlever lokale, kommunale

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer

Læs mere

En effektiv beskæftigelsesindsats udsatte borgere

En effektiv beskæftigelsesindsats udsatte borgere En effektiv beskæftigelsesindsats for udsatte borgere New Insight A/S 1. udgave, 1. oplag 2013 Pjecen er udarbejdet af New Insight A/S Design: Kommuneforlaget A/S Fotos: Colourbox Sats: Kommuneforlaget

Læs mere

den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed

den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed forord Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige og

Læs mere

Børne- og Unge politik

Børne- og Unge politik Sammenhængende Børne- og Unge politik 2013-2017 1 Indhold Forord 3 Vision 4 Værdier 4 Tema 1 Læring og kompetencer 5 Tema 2 Fritid og kultur 7 Tema 3 Inklusion og fællesskab 8 Tema 4 Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Sammen gør vi en god skole bedre

Sammen gør vi en god skole bedre Sammen gør vi en god skole bedre 3 1 Danmark ligger i top i en international undersøgelse af, hvordan skolesystemer, skoler og lærere i hele verden forbereder eleverne på deres fremtidige liv som samfundsborgere.

Læs mere

Skole for alle. Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22

Skole for alle. Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22 Skole for alle Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22 Skole for alle Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22 Tekst: Marianne Klöcker sammen med Lene Zacharias,

Læs mere

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen - En vejledning i, hvordan læringsreformen kan blive til virkelighed på Hillerødsholmskolen 2. udgave oktober 2014 1 Indledning På de følgende sider kan du læse om,

Læs mere

KODEKS FOR GOD MELLEMLEDELSE. kodeks for god mellemledelse

KODEKS FOR GOD MELLEMLEDELSE. kodeks for god mellemledelse KODEKS FOR GOD MELLEMLEDELSE kodeks for god mellemledelse 2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Kodeksets brug... 4 2. Anbefalinger... 6 3. Mellemlederens udfordringer...12 4. at lede mennekser... 2 1 3

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Visionen for Den gode digitale skole. Skole og Familie

Visionen for Den gode digitale skole. Skole og Familie Visionen for Den gode digitale skole Skole og Familie Indhold Visionen:... 2 Temperaturmåling: IT i skolerne i Rudersdal i dag?... 5 Børns læring og potentialet i at anvende IT... 7 IT som fagdidaktisk

Læs mere

FORTÆLLINGER OM SKOLELEDELSE. Praksiskatalog om ledelse af forandringer

FORTÆLLINGER OM SKOLELEDELSE. Praksiskatalog om ledelse af forandringer 10 FORTÆLLINGER OM SKOLELEDELSE Praksiskatalog om ledelse af forandringer Indholdfortegnelse 1. Indledning 3 2. Ti skolelederfortællinger om ledelse af forandringer 5 Susanne Oxvig Håkansson, Grønnevang

Læs mere

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Arbejdspapir udarbejdet i forbindelse med Fremfærd Peter Hasle, Ole Henning Sørensen, Eva Thoft, Hans Hvenegaard, Christian Uhrenholdt Madsen Teamarbejdsliv

Læs mere

NATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET 2015-2018 APRIL 2015

NATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET 2015-2018 APRIL 2015 NATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET 2015-2018 APRIL 2015 1 Vision for fremtidens kvalitetsarbejde på sundhedsområdet Det er en hjørnesten i det danske velfærdssamfund, at vores fælles sundhedsvæsen

Læs mere

Ro og klasseledelse i folkeskolen

Ro og klasseledelse i folkeskolen Dorte Marie Søndergaard Helle Plauborg Thomas Szulevicz Tine Basse Fisker Torben Mørup Lene Tetzlaff-Petersen Mette With Hagensen Agnete V. Hansen Gitte Øgendal Helle Saabye Pedersen Pia Werborg Ro og

Læs mere

Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen

Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen 2 ffe-ye.dk Innovation og entreprenørskab Innovation og entreprenørskab (I&E) er gennem de seneste år blevet en større del af det samlede danske

Læs mere

Læring, motivation og deltagelse set fra elever og studerendes perspektiv

Læring, motivation og deltagelse set fra elever og studerendes perspektiv Læring, der rykker Læring, motivation og deltagelse set fra elever og studerendes perspektiv Udarbejdet af Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet i regi af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN

RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN Til Formandskabet for Rådet for Børns Læring Dokumenttype Rapport Dato Februar 2015 RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

Læs mere

Skoleledelse - en profession i sig selv. Lederforeningens ledelsesforståelse og syn på god skoleledelse

Skoleledelse - en profession i sig selv. Lederforeningens ledelsesforståelse og syn på god skoleledelse Skoleledelse - en profession i sig selv Lederforeningens ledelsesforståelse og syn på god skoleledelse Forord Lederforeningens hovedbestyrelse har efter længere tids debat blandt foreningens medlemmer

Læs mere

Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland.

Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland. Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland. Der har gennem tiderne hersket uenighed blandt forskere om, hvorvidt det var muligt at basere pædagogiske

Læs mere

Høringsudkast 2014 - Sundhedsaftale Administrative del

Høringsudkast 2014 - Sundhedsaftale Administrative del Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Organisering, implementering og opfølgning... 5 1.1 Den politiske og administrative organisering af samarbejdet om sundhedsaftalen... 5 1.2 Implementeringsplan og opfølgning

Læs mere

Niels Egelund, Jill Mehlbye & Ulf Hjelmar. Gymnasier der rykker. En kvalitativ undersøgelse af udvalgte gymnasier i Region Hovedstaden

Niels Egelund, Jill Mehlbye & Ulf Hjelmar. Gymnasier der rykker. En kvalitativ undersøgelse af udvalgte gymnasier i Region Hovedstaden Niels Egelund, Jill Mehlbye & Ulf Hjelmar Gymnasier der rykker En kvalitativ undersøgelse af udvalgte gymnasier i Region Hovedstaden Publikationen Gymnasier der rykker En kvalitativ undersøgelse af udvalgte

Læs mere

Ledere sammen og hver for sig

Ledere sammen og hver for sig Ledere sammen og hver for sig Få mere ud af områdeledelse lederweb.dk 2 Kolofon Ledere sammen og hver for sig Væksthus for Ledelse 2015 Projektledelse Sanne Brønserud Larsen, KL Susanne Hyldborg Jensen,

Læs mere

T eamsamarbejde. i de gymnasiale uddannelser

T eamsamarbejde. i de gymnasiale uddannelser T eamsamarbejde i de gymnasiale uddannelser p s y k i s k a r b e j d s m i l j ø p å s k o l e r K R O G H S F O R L A G Teamsamarbejde i de gymnasiale uddannelser 2005 Branchearbejdsmiljørådet Undervisning

Læs mere

Ligeværd nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser. En langsigtet plan

Ligeværd nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser. En langsigtet plan Ligeværd nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan Maj 2014 Ligeværd nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan 5 Indhold Forord...........................................................................................................................................................................

Læs mere

Udvikling af etniske minoritetsforeninger

Udvikling af etniske minoritetsforeninger Udvikling af etniske minoritetsforeninger - En guide til frivilligkonsulenter Er denne guide noget for dig? Arbejder du med at understøtte udvikling af etniske minoritetsforeninger? Vil du have inspiration

Læs mere