International kommunikation

Transkript

1 International kommunikation projekt Klaus Fuglsang, Mariya Deyneka & Morten Steg Fag: Vejleder: Dorthe Simonsen Tegn: Dato:15/4 2013

2 Forord Vi er tre jordbrugsteknologstuderende, som begyndte et samarbejde i efteråret 2012 omkring et markedsanalyseprojekt. Idet den ene af os er fra Ukraine, blev der leget med tanken om på et senere tidspunkt, at lave et projekt omhandlende Ukraine. Efterfølgende kunne vi ikke lægge ideen fra os, og valgte derfor, at vores obligatoriske studietur skulle omhandle landbrug i Ukraine. Vi gik derfor i gang med at planlægge turen. Turen skulle opfylde læringsmål vedrørende international kommunikation, så det handlede om at besøge en del jordbrugsvirksomheder, for at kommunikere både på ukrainsk og engelsk, samt få gjort sig nogle notater, således at det kunne udmunde i en rapport. Vi har navngivet vores projektteam: Ristdanuk. Første stavelse Rist betyder vækst på Ukrainsk, anden stavelse dan er de tre første bogstaver i Danmark, og sidste stavelse uk, er de to første bogstaver i Ukraine. Vi har opnået særdeles god synergi i vores samarbejde, og forventer at fortsætte dette samarbejde studietiden ud. Tak for samarbejde Vi vil gerne sige tak til Kiev-Atlantic, fordi vi måtte komme på besøg og se produktionen. En særlig tak til Danosha, som gav os meget brugbar viden, og tak til Per Knudsen som brugte meget tid sammen med os. Også en stor tak til Knud Rasmussen og driftsleder Bogdan. Tak til Græskkatolsk kirke i Gajvorivka, fordi vi måtte bo og spise der samt rundvisning på Kvæggård og kildevandsproduktion. En stor tak til Mariya s forældre for deres store gæstfrihed og bidrag til kulturforståelse.

3 Excusive summary English After the fall of the USSR, there were major changes in Ukraine. All of the land that the state owned was dissolved and land and machines were distributed to employees. But to operate farming was economically almost an impossible task for the Ukrainians, because they had no access to funds. After the year 2000, foreigners were allowed to farm in Ukraine. A number of large foreign agricultural enterprises were established, including the American-owned Kiev- Atlantic and Danosha, which is a Danish owned company with approx. 650 employees. The report highlights potential challenges and impact of deploying foreign agricultural business in Ukraine, including the economy, climate, soils, culture, corruption and safety / security preparedness. The report is the result of the authors' tour of Central, South and West Ukraine, through observations, interviews and pictures documenting the content. Dansk Efter Sovjetunionens fald, skete der store forandringer i Ukraine. Statsbrugene blev opløst, og jord og maskiner blev fordelt til de ansatte. Men at drive et landbrug blev økonomisk set næsten en umulig opgave for ukrainere, idet de ikke havde adgang til økonomiske midler. Efter år 2000 fik udlændinge lov til at drive landbrug i Ukraine. En række af store udenlandske jordbrugsvirksomheder blev etableret, heriblandt amerikansk ejet Kiev-Atlantic og Danosha, som er et dansk ejet selskab med ca. 650 ansatte. Rapporten belyser potentiale, udfordring og konsekvens ved etablering af udenlandsk jordbrugsvirksomhed i Ukraine, herunder økonomi, klima, jordtyper, kultur, korruption og sikkerhed/vagtberedskab. Rapporten er et resultat af forfatternes rundrejse i Central-, Syd- og- Vestukraine, som via observationer, interviews og billedmateriale dokumenterer indholdet. 1

4 Українськ Після роспаду Радянського Союзу відбулися великі переміни в Україні.Сільське господарарство стало не прибутковим и занепадало.після 2000 отримали іноземні громадяни законі права на сільськогосподарську діяльність в Україні.Було створено ряд великих іноземних сільськогосподарських підприємств.наприклад "Даноша" що є дацьким підприємством з кількістю працівників приблизно 650 чоловік. В звіті підкреслюються потенційні проблеми і наслідки розвитку іноземного сільськогосподарського бізнесу в Україні в тому числі економіка, клімат, грунти, культура корупція і безпека. Через поїзку Центральною, Південною та Західною Україною, методом спостережень, інтерв^ю та фотоматеріалів автороми були розкриті питання звіту. 2

5 Indhold Forord... 2 Excusive summary... 1 English... 1 Dansk... 1 Українськ Indledning Problemstilling Problemformulering Afgrænsning Metode Billeder & video Besøg Kiev Atlantic Grøntsags produktion ved Sortehavet Uanmeldt kvægbesøg Danosha Knud Rasmussen/Bogdan Græskkatolsk kirke i Zarvanytsya Modsætning til dansk landbrug/virksomhed Virksomhedsstruktur Vagter/hegn-tyverisikring Lønniveau Jordbrugsøkonomi

6 5.5 Valuta/kurser Klima/jordtype Forskning/viden Politik Kultur Infrastruktur Konklusion Perspektivering Kildeliste Bilag

7 1. Indledning Ukrainsk landbrug har fra sovjet tiden været drevet som Kolkhoz 1 statsdrevet landbrug, og havde mange ansatte. Der var en Selo 3 og Sovkhoz 2, hvilket var tilknyttet til hvert brug. De ansatte havde deres eget lille landbrug ved siden, hvor de dyrkede kartofler og grøntsager til eget forbrug og korn til en ko og et par grise. Efter Berlinmurens fald i 1989 skete der en forskydning i magtbalancen i det gamle Sovjetunionen, som i 1991 gik i opløsning. Ukraine blev selvstændig med kaotiske tilstande til følge, de gamle Kolkhoz og Sovkhoz faldt fra hinanden, og de ansatte mistede deres arbejde. I begyndelsen af selvstændigheden blev statsbrugene, som blev omdøbt til Kooperativere dog drevet videre, med den ledelse der var, og de ansatte fik deres løn udbetalt i naturalier, fordi der ikke var økonomiske midler tilbage. Men efterhånden faldt det helt fra hinanden, idet der ikke var penge til drift og vedligeholdelse. Der fulgte en meget svær og uklar periode i kølvandet på sammenbruddet, idet Ukraine nogle år efter ikke havde nogen valuta, og handlede med hinanden via værdikuponer og byttehandler. Ukrainere af den ældre generation synes, at det var bedre i Sovjet tiden, fordi det trods alt var en stabil tid, og de havde deres arbejde, som også var en stor del af deres tilværelse. Der var heller ikke stor forskel på rig og fattig, hvorimod der i dag er masser af korruption med bestikkelse til følge, og stor utryghed/uvished i befolkningen. 4 Billederne herover viser et forfalden Sovkhoz. 1 Kolkhoz betyder mindre kollektivt statslandbrug 2 Sovkhoz betyder stort kollektivt statslandbrug 3 Selo betyder landsby på ukrainsk (Mariya s viden som ukrainer) 4 Mariya s mor (Galina) beretninger 5

8 blev nogle skelsættende år, hryvnia 5 blev indført, og der blev lavet en ny landbrugslov. Den Ukrainske regering besluttede at dele al jord og bygninger fra Kolkhozy og Solkhozy mellem de ansatte i landsbyerne (Sela) 6. De resterende gamle maskiner fik de ansatte som kompensation for den manglende løn udbetaling igennem en lang periode. Men det var ikke uproblematisk, da mange hverken havde råd eller mulighed for at opdyrke det tildelte areal. Det var og er næsten ikke muligt for almindelige ukrainer at låne penge til landbrug, så konsekvensen blev at det lå u- dyrket hen. Det er der nu med tiden rådet bod på, fordi udlændinge har fået lov til at investere i Ukrainsk landbrug. Udlændinge kan købe bygninger, men ikke den jord de ligger på, jorden kan forpagtes. Der ligger imidlertid stadig en del u-dyrkede arealer med mægtige potentialer. 2. Problemstilling Verden er i konstant udvikling, befolkningstallet stiger med personer hver dag. Store lande som f.eks. Kina begynder at få bedre levestandarder og efterspørger større og større mængder vestlige produkter. Samtidig er der andre lande f.eks. Afrika, der har mange sultende mennesker. Der er brug for flere fødevarer og finde nye muligheder til fødevareproduktion. Vestlige lande, f.eks. Danmark har ikke en større efterspørgsel på fødevarer, men udviklingen påvirker Danmark på andre måder. Danmark er interesseret i at følge udviklingen og producere varer til hele verden. Dansk landbrug er i dag udnyttet fuldt ud, det er et af de lande, som har størst udnyttelse af landbrugsjord. Landbruget har gennemgået en voldsom effektivisering igennem de sidste halvtreds år, hvilket har medført færre jobs i dansk landbrug. Det vil sige Danmark har to problemstillinger, mangel på arbejdspladser og mangel på udvikling, der kan medføre økonomisk vækst. Danmark er nødt til at finde nye veje. 5 Hryvnia er den nuværende ukrainske valuta (Mariya s viden som ukrainer) 6 Sela er flertal af Selo (Mariya s viden som ukrainer) 6

9 I østlige lande, f.eks. Ukraine er der meget landbrugsjord. Det siges at Ukraine er verdens kornkammer, pga. af den gode sorte muld i det centrale Ukraine og det milde klima med megen nedbør. Østlige lande spiller derfor en stor rolle i verdens udfordring med mangel på fødevarer, fordi de er store producenter. Ukraine har som nævnt været igennem nedgang med Sovjetunionens fald. Det er derfor et land med mangel på økonomiske midler, hvor store dele af landbruget er ineffektivt, og der er en del u-dyrket landbrugsjord. Hvis man kan udnytte disse arealer optimalt, vil det kunne bidrage til den stigende efterspørgsel af fødevarer. 7

10 2.1 Problemformulering Verdens befolkningstal stiger og fødevareproduktionen skal følge med. Danmark har svært ved at udvide deres produktioner, mens Ukraine har et stort potentiale for udvidelse og effektivisering. Er det muligt at etablere et ukrainsk/dansk landbrug med dansk know how og dansk kapital, som er rentabel og respekteret i landet? Til overnævnte hovedspørgsmål har vi stillet følgende underspørgsmål: 1. Hvilke produktionsgrene inden for landbrugssektoren er rentable/anvendes? 2. Priser på landbrugsprodukter? 3. Jordpriser? 4. Infrastruktur/service? 5. Politiske og kulturelle påvirkninger(herunder korruption)? 6. Ledelse, arbejdskraft -ukrainsk/dansk og hvilke lønninger? 2.2 Afgrænsning Størstedelen af opgaven er afgrænset til landbrug i Vestukraine. Danosha er der lagt mest vægt på, fordi den er dansk relateret, og det derved har været muligt, at få de fleste informationer. Idet der er stor variation i priser (jordleje m.m.) i Ukraine, er der et talmaterialet begrænset. Beskrivelse af observationer herunder politisk og kulturelt er afgrænset til landsbyer og landområder 8

11 3. Metode Indsamling af viden før studietur er foregået via hjemmesider, telefonsamtaler og . Vi har inden afrejsen besøgt og interviewet en dansk landmand (Knud Rasmussen), som driver ha i Ukraine. Vi lejede bil til transport rundt i Ukraine, for at kunne komme rundt så mange steder som muligt. Det har givet os et meget nuanceret billede af landet. Vores lejede bil 3.1 Vi har via vores besøg over 12 dage og kørsel rundt i Ukraine på km interviewet forskellige mennesker, som har haft at gøre med relevante fagområder. Vi har derudover også interviewet private mennesker i forhold til kultur og værdigrundlag. Vi har under vores forskellige besøg præsenteret os, og fortalt i hvilket øjemed vi er kommet på besøg, samt fortalt om dansk landbrug både på engelsk og ukrainsk. Vores besøg på Kiev-Atlantic foregik på ukrainsk og engelsk Uanmeldt besøg hos lille hvidkålsproducent ved Sortehavet foregik på ukrainsk Uanmeldt besøg på stor ukrainsk mælkeproduktion foregik på ukrainsk Vores planlagte besøg på Danosha blev der talt dansk, engelsk samt ukrainsk Dansk planteavl med ukrainsk driftsleder foregik på engelsk og ukrainsk 9

12 Vores uforberedte besøg hos græskkatolsk kirke med malkekøer og produktion af kildevand foregik på engelsk og ukrainsk. I nogle mindre landsbyer, var det kun muligt at kommunikere på ukrainsk med Mariya som tolk. Billedet til venstre viser samtale med Bogdan, som er driftsleder for et ha planteavlsbrug i Ukraine, ejet af danskeren Knud Rasmussen i Ørbæk på Fyn. 3.2 Billeder & video Vi har under vores besøg og ophold i Ukraine taget mange billeder og videooptagelser, som dokumenterer vores iagttagelser. Billederne er kommunikeret ud og offentliggjort via Dalum Landbrugsskoles Facebook-side 7. Klaus er altid klar med videoen, Morten og Mariya med kniv skarpe foto af alt fra vildtsvin til sovende politi. 7 hjemmesidehttp:// &l=88434c2aaa 10

13 4. Besøg 4.1 Kiev Atlantic D besøgte vi Kiev- Atlantic, og blev vist rundt af produktionslederen (Igor Petrovuitz) 8. Kiev-Atlantic er en stor Jordbrugsvirksomhed, som blev grundlagt i 1994 af amerikaneren David Sweere. Virksomheden var kort efter etableringen igennem meget svære tider, især årene 1995 til 1998, hvor de politiske vinde bølgede frem og tilbage, hvorved de tabte mange penge. I August 1998 kollapsede økonomien i Ukraine, meget mistede sin handelsværdi, og Kiev-Atlantic gik teknisk konkurs. De formåede at rejse sig igen, og der kom igen gang i handelen i regionen. I 2006 begyndte de et samarbejde med et dansk foderselskab- brødrene Ewers fra Sønderjylland. Kiev-Atlantic begyndte at producere foder under navnet Multigain, al foder er 100 % økologisk, og i dag producerer de foder til stort set alle husdyr. Deres store force er produktion af foder i små portioner/sække til mindre husdyrsproduktioner og hobbyfolk, men de sælger også i løs vægt. De opkøber råmaterialer fra forskellige planteavlsbrug, som dernæst renses, tørres og kontrolleres i eget laboratorier, derudover opbevarer, tørrer og renser de korn for andre. Der produceres også Soyaolie, rapsolie og solsikkeolie på Hollandske oliemøller i fabrikken, produktionen er på tons om året. I 2008 begyndte de produktion af hvede mel, og producerer i dag tons om året. Kiev-Atlantic foderproduktion har lagerkapacitet til tons og beskæftiger ca. 500 mennesker, de har ca. 60 autoriserede distributionskanaler, som leverer til over butikker i Ukraine. De har egen jernbane, som har forbindelse til hovedåren Kiev- Odessa til transport af Deres produkter. Målet er at kunne levere til hver enkelt region i hele Ukraine. 8 Produktionslederens beretning under besøg. 11

14 Billederne herover viser deres laboratorium, nogle af deres siloer og en af deres lastbiler. Der drives også maskinhandel fra foderproduktionsmatriklen, som er på ca. 40 hektar 9. Billederne herover viser nogle af de maskiner, der er til salg fra matriklen på Kiev-Atlantic Kiev-Atlantic driver også datterselskabet Atlantic farms, som blev grundlagt i år 2000 de dyrker ha med moden majs, soyabønner, hvede, ærter, byg, triticale, roer, lupiner, raps.. En yderligere produktion i Kiev-Atlantic er LLC Atlantic Farms II, hvor de driver ha bl.a. med grovfoderproduktion af majs og græs samt opdrætter over stk. kødkvæg

15 4.2 Grøntsags produktion ved Sortehavet D. 4/ besøgte vi uanmeldt en grøntsags producent i Veleki Kopanki i Sydukraine. Han havde 0,2 ha med hvidkål, som han solgte på det lokale marked. Han kunne dyrke op til tre forskellige slags grøntsager på samme areal på en sæson. Han brugte lidt kemi og kunstgødning for at opnå gode resultater, og ham og hans kone levede af den produktion. For indeværende sæson begyndte de at plante hvidkål sidst i februar, det er meget normalt i Sydukraine. I dette område dyrker alle, hvad de har lyst til, der er ikke aftaler mellem producenterne om hvilke slags grøntsager, der skal dyrkes. Opfattelsen er, at alle kan sælge deres grøntsager til en rimelig pris. Han var en meget atypisk ukrainsk mand, han var slank og pæn at se på, han røg ikke og drak ikke alkohol. 10 Billederne herover viser grøntsags-producentens marker med overdækkede hvidkål 10 Ifølge mundtligt interview (ukrainsk) se Youtube klip: 13

16 4.3 Uanmeldt kvægbesøg D , kørte vi fra Odessa mod Ternopil, hvor vi pludselig så nogle store grønne bygninger. Vi tog hurtigt en beslutning, vi ville køre ind, og se hvad det var, og om vi eventuelt måtte se nærmere på de spændende bygninger. Det viste sig, at det var en stor kvægejendom. Det var søndag, og måske var det derfor, at der ikke var vagter ved indgangen. Vi valgte at gå ind, for at se om vi kunne finde nogle personer. Vi fandt nogle yngre medarbejdere, som ikke var tryg ved, at vi pludselig stod der. De tøede op og ville gerne vise os rundt efter lidt snak. Billederne herover viser de lange fodergange igennem staldene, der er tre af sådanne stalde. Ejendommen bliver drevet og passet af ukrainere. De har 23 ansatte som i gennemsnit får 3650 kr./mdr., hvilket er meget i Ukraine. De har 1000 malkekører og 500 andre kvier, kalve osv. Deres kører laver i gennemsnit liter mælk pr. ko. De fodrer med græs og majsensilage, plus tilskudsfoder, eks. soya, solsikke skrå osv. Anlægget er 5 år gammelt og har 2 x 24 malkegrave, som bliver betjent af to kvinder. Der malkes 3 gange dagligt. Vi fik øje på en afdækket majsstak, og spurgte hvorfor den var det? Det var en dårlig majsstak, hvorfor ved vi ikke, evt. manglende sammentrykning af majstakken inden afdækning. 14

17 På det første billede herover, ses den ødelagte majsensilagestak. Billedet i midten viser foderbordet hos kørerne, det var meget fint foder af god kvalitet. Det viser at de ikke giver deres kører noget foder, som ikke lever op til standarderne. Det sidste billede viser fodervognen, hvor foderet blandes, der tilføres ud over kraftfoder også melasse, som er biprodukt fra sukkerproduktion. Det første billede herover viser malkegraven, som er et godt gammelt system. Billedet i midten viser mellemgangen mellem staldene, hvor kørerne skal gå igennem for at blive malket. Det sidste billede viser kalvestalden med kalvehytter. Generelt er det store fine stalde og systemer, som er effektive og giver god udnyttelse Besøget var uanmeldt, men alligevel fik vi meget ud af det. Vi blev bekræftet i at ukrainere selv kan være store producenter, med høj effektivitet uden udlandsstøtte. Det var en positiv oplevelse dels at se farmen, og den kontrol der var over driften, dels at opleve, hvor motiverede medarbejderne var, hvilket nok til dels skyldes, at de fik en bedre løn end gennemsnittet Ifølge interview med yngre medarbejdere på Farmen (ukrainsk med Mariya som tolk) (se dagbog bilag 1) 15

18 4.4 Danosha D besøgte vi Danosha 12, hvor vi blev modtaget og rundvist af Per Knudsen, som er produktionsdirektør for deres svineproduktion og fodermølle. Danosha er et datterselskab af moderselskabet Axzon A/S, som også ejer datterselskaberne Poldanor, Prime Food og Sevel slagteri. Axzon A/S blev etableret af store danske landbrug med Tom Axelgaard som direktør. Danosha blev etableret i 2004, og Kristian Brokop er administrerende direktør. Danosha er en stor ukrainsk svineproducent med søer og producerede i 2012 ca svin. Konceptet er: fra jord til bord. Produktionsapparatet er fordelt over 5 farme, hvor der er søer, klimagrise og slagtesvin. Virksomheden beskæftiger i dag ca. 650 personer. Danosha har været under stor udvikling siden etableringen i 2004, hvor et gammelt sovkhoz (Kopanky) 13 blev købt, som så siden er blevet renoveret. Dette sovkhoz er i dag deres hovedsæde, hvor koordinering og planlægningen finder sted. Der er på denne matrikel tilladelse til hoveder.(søer, slagtesvin og klimagrise). De bruger tons korn om året, og af denne mængde er tons indkøbt. Danosha driver en effektiv og optimeret svineproduktion 14 fra hovedsædet Kopanky. Derudover driver de farmene: Luka, Vylky, Tustan og Lany, hvor max afstande er 61 km. Danosha er en produktiv virksomhed med en god drift. På trods af deres beliggenhed i Ukraine, kører de 100 procent efter danske standarder. De driver deres virksomhed efter standarder, som tilgodeser miljøet, dyrevelfærd, respekt, fair play, åbenhed, innovation og antikorruption 15. Ud over deres politik for virksomheden, tager de et stort ansvar for det lokale område. De har en fond der giver penge til forskellige ting, f.eks. nye vinduer til skoler. De benytter samtidig meget arbejdskraft fra det lokale område, for at tilgodese og motivere befolkningen i området Danosha s hovedsæde hedder Kopanky. 14 Produktions resultater (bilag 2) 15 Procestiderne med myndigheder er lange, fordi Danosha afstår fra bestikkelse. (ifølge Per Knudsen) 16

19 Billederne herover stammer fra Danosha s hovedsæde Kopanky, billederne viser nogle af staldende, samt omklædningsbygningen på det sidste billede. De gør meget ud af hygiejne, medarbejderne skal i bad hver gang de skal ind i besætningen. Billederne herover er fra venstre løbestalden, midterste er os i en af farestaldene med 300 farebokse, og sidste billede er drægtighedsstalden med over 1000 søer. Danosha har mange produktioner på deres lokaliteter, de driver over ha, hvor de fleste arbejdsopgaver foregår med egne maskiner. De har jordleje-kontrakter på jord, som løber over 2-10 år. Deres udbytte er ca. 7-8 t/ha for hvede og ca. 3 t/ha for raps. Det skal siges, at der først opnås gode udbytter efter ca. 4 års drift. Marker der har stået u-dyrket hen, har mistet deres næringsstofpuljer, og skal derfor først opbygges. Maskinerne står ved hovedsædet og flyttes efter markarbejdet. Der ønskes mindst mulig landevejskørsel. Alle køretøjer er udstyret med GPS, dvs., der en høj effektivitet i markbruget. GPS-systemet har også til formål at kunne kontrollere traktorens placering og effektivitet. Dieseltankene er ligeledes udstyret med et måleværktøj, der giver alarm ved tyveri. 17

20 Al service og reparation sker på eget værksted. I sæsonen er der tilknyttet supervisor 16 maskiner, det betyder igen god effektivitet og mindst mulig tid, hvor maskiner står stille. til Billederne herover viser høj-effektive landbrugsmaskiner. På det første billede ses store gylleslanger, hvor gyllen pumpes igennem, ud til marken i buffertanke. Det er for at spare transport og unødvendig slid på gyllevogne. Det midterste billede viser store trailersprøjter, de kører med 24 meter sprøjtespor. På det sidste billede ses en af deres store traktorer, hvilket er meget usandsynligt at se i Danmark. Danosha udvider deres produktion meget for tiden. Virksomheden har eget betonstøberi til spalter, bjælker osv. De bygger stalde og inventar til eget brug. Virksomheden har ca. 250 ansatte i deres byggeafdeling, der producerer og opstiller stalde til eget brug. Billedet herover viser et støbekar til betonspalter, det næste billede viser stativer med spalter, der står til hærdning. Det sidste billede viser deres svejseværksted, hvor der produceres inventar til svin. 16 En person som har ansvaret for vedligeholdelse, opsyn & support af et vist antal maskiner. 18

21 Som nævnt, er Danosha en veldrevet virksomhed med danske standarder. Et eksempel på dette er deres nye projekt med biogas. De er netop nu ved at bygge et 1 MW anlæg, der skal omdanne gyllen fra svineproduktionen til el, varme og effektiv gødning 17. Anlægget reducerer CO2-udslip, giver mindre lugtgener, samt giver strøm og varme til svineproduktionen. Anlægget har en kapacitet på kubikmeter gylle/dag. (Der produceres ca kubikmeter gylle/dag). Anlægget koster 40 mil. kr. 18 På det første billede, herover, ses tanken, hvor der tilføres majsensilage, som blandes med gyllen for at få en stor overflade til bakterierne. Det midterste billede viser en af tankene, hvor blandingen befinder sig i, det er i disse tanke at kuldioxid og metangas dannes. Det sidste billede viser den nye V12 gasmotor, som skal køre på den dannede metangas, hvilket producere strøm af generatoren. På Kopanky har de eget renseri og tørring af korn. De bruger kornet til fodring af svinene. Kornet kommer igennem kværne og pressere, og der tilføres mineraler og olie, som resulterer i pelleteret foder til alle dyregrupper. Der produceres 1500 tons om ugen. Danosha har en stor kornopbevaringskapacitet i stålsiloer og i store plansiloer, der er en lagerkapacitet på tons. Kapaciteten bliver større denne høst, fordi der er en silo under konstruktion netop nu. Kapaciteten når op på ca tons Gylle separeres til en tør og flydende del 18 Ivan Kalkovets Master of biogas (Danosha) 19 Ifølge interview med (Per Knudsen-Produktionsdirektør på Danosha) 19

22 Billederne herover viser plansiloer med aflæsningsrist/pålæsning. Det midterste billede viser en plansilo, den kan rumme tons korn. De er ved at bygge en lignende plansilo, dog større. Det sidste billede viser nogle stålsiloer, på samme område, hvor kornet tørres og renses. 4.5 Knud Rasmussen/Bogdan D besøgte vi Knud Rasmussens 20 farm i Vest-ukraine. Han driver i dag 1200 ha med planteavl. Forinden besøget havde vi et møde/interview med Knud Rasmussen i Danmark. Mødet foregik i hans personlige hjem, hvor vi fik kaffe med ukrainsk sukker. Knud havde mange gode historier og facts. Hans projekt begyndte tilbage i 2002, hvor hans tidligere ukrainske medhjælper flyttede tilbage til Ukraine. Hans tidligere medhjælper hedder Bogdan, og det er i dag ham, som har ansvaret for den daglige drift og styring i Ukraine. Knud og Bogdan fik et meget godt forhold til hinanden i Danmark, der gjorde at Knud Rasmussen turde etablere et landbrug i Bogdans hjemland. De begyndte med at leje ca. 300 ha og importere nogle danske maskiner, alt finansieret af Knud Rasmussens overskud fra Danmark. Det var u-dyrkede marker de lejede, hvilket resulterede i meget dårlig økonomi de første 3-4 år. Han fortalte, at der var store udgifter til maskiner, fældning af træer, udsæd, meget kunstgødning, jordleje osv., mens udbytterne var meget ringe, grundet nedbrudt nærringstofbalance og dårlig udsæd. Han fortalte mange historier, som virkede meget uvirkelige for danskere som os. Et eksempel var, da Knud Rasmussen skulle ned til Ukraine med varebil læsset med en 1.000kg såsædssæk bag i bilen. Han blev stoppet ved grænsen, og fik klar besked om, at det ikke var tilladt at indføre såsæd. 20 Knud Rasmussen Regissevej Ørbæk 20

23 Knud Rasmussen vendte derfor om, men fandt hurtigt nogle personer, som kunne få det over grænsen for et beskedent beløb 21. Det blev placeret i en kødtransport, gemt bag kødkasser og kørt ind i landet. Han fortalte ligeledes en historie, om dengang han skulle køre en traktor og to vogne ned til Ukraine, det er en tur på 3 dage og eventuelt en dags ventetid ved grænsen. Han har kørt denne tur fire gange. Ved grænsen blev han naturligvis stoppet, og de skulle måle køretøjets længde og bredde. Politimanden holdte den ene ende af målebåndet og Knud den anden. Køretøjet var for langt, men Knud styrede den ene ende af målebåndet, og kunne derfor selv styre målene, dog med et lille pengebeløb til politimanden. På samme måde, har han oplevet at blive stoppet af politiet, som opdigtede historier for at kræve penge. Af dette har Knud Rasmussen lært, at præsentere hans VISA-kort, det er de ikke interesserede i, fordi de kun er interesseret i kontanter til egen lomme. På de første to billeder herover, ses et par af de traktorer, som Knud Rasmussen har transporteret til Ukraine. Det sidste billede viser deres kornrenseri. Generelt er det ældre materiel de bruger, det ses på billederne. Det er som Knud Rasmussen siger: der gror ikke mere på markerne, fordi der kører en traktor til 1,5 million. Han fortalte om drift, priser, problemer osv., men henviste til hans driftsleder 22 i Ukraine. Vores besøg hos Bogdan var meget spændende, fordi det er en landbrugskultur, som vi ikke er vant til at se i Danmark. De driver i dag 1200 ha og det indebærer 300 jordleje kontrakter, hvor prisen ligger på kr./ha. Det er kontrakter med 20 års varighed. De har 15 ansatte der laver alt fra jordarbejde, vagt, vedligehold og reparation. 21 Bestikkelse 22 Knud Rasmussens driftsleder (Bogdan) 21

24 De har mange afgrøder for at få et godt sædskifte, det kan dog aldrig gå helt op, fordi de har så store marker. De dyrker vinterhvede, raps, sukkerroer, byg, majs, soya og rug. Raps giver den største indtjening, de dyrker 200 ha med raps hvert år. Billederne herover viser værkstedet, hvor medarbejderne udfører alt vedligehold og reparation på maskiner. Medarbejderne skal kunne lidt af hvert, fordi service udefra er næsten umuligt i Ukraine. Bogdan forklarede hvilke problemer de stod overfor lige nu. De har taget nye marker i brug, og de arbejdede derfor med at få gjort dem frugtbare. De har haft store problemer med mus i markerne dette år, fordi arealerne har været snedækket, musene har kunnet løbe under sneen og spise store mængder korn. De benytter pløjefrit dyrkning, dvs. de kun harver mellem afgrøderne. Der er dog problemer ved denne dyrkningsmetode, de har svært ved at styre flerårige ukrudtsarter i markerne. De er derfor begyndt med pløjning hvert tredje år. Bogdan siger de generelt sprøjter mere i Ukraine end Danmark. Det sidste problem er lave sukkerpriser. De har ca. seks tons sukker stående på lager og med den lave sukkerpris, ville det ikke give meget indtjening. Sukkerprisen ligger ca. på 3,4 kr. nu, hvilket er dårligt. Bogdan holder øje med priserne på markedet, og er klar til at sælge ved gode priser. Det er typisk ukrainsk maner at lagre produkter, man skal kunne klare sig selv og håndtere sine produkter på egen hånd Ifølge interview med Bogdan (se evt. bilag 1) 22

25 På det første billede herover ses storsække med kunstgødning, som er den eneste nærringstofkilde på deres planteavlsproduktion. Billedet i midten viser deres lager af sukker, Bogdan afventer stigende sukkerpris. Det sidste billede viser deres plansiloer til opbevaring af korn. Det er muligt at tørre kornet i disse siloer. 4.6 Græskkatolsk kirke i Zarvanytsya Det aftalte besøg hos Knud Rasmussens driftsleder, gav en ekstra oplevelse, læring og international kommunikation. Han har et samarbejde med den lokale græskkatolske kirke, der også driver 1200 ha planteavl, samt mælkeproduktion, svineproduktion, kildevandsproduktion og præsteskole. Bogdan og præsten 24 havde arrangeret overnatning i en af kirkens hytter med fuld kost og logi. Det var en fantastisk oplevelse at se en kirke på den måde. Vi fik rundvisning i kirken, hvor vi fik meget at vide om historien, kirken og deres projekter. Billederne herover viser en del af kirken, ude fra og indvendigt. Det sidste billede viser et af kirkens hytter, der bliver brugt til besøgende og til os. 24 Volodemir Firman (Volodemir Firman er både præst og har noget landbrugsuddannelse, hvilket kræves ifølge den ukrainske landbrugslov) 23

26 Kirken har fået mange penge fra udenlandske interesser 25, men tjener nu også selv penge. De har 120 præsteelever, uddannelsen tager 7 år. Kirken ligner ikke en dansk kirke, kirken hjælper med mange sociale projekter, og bruger folk fra lokalområdet til deres job i deres produktioner. Derudover støtter de med mange andre ting, f.eks. det lokale museum og børnehave Vi fik en rundvisning på deres kvæggård, de har 40 malkekøer og 150 kvæg i alt, inkl. kødkvæg. De havde en ny race, gammel ukrainsk race til kødproduktion. Kvæggården var et gammel kolkhoz. På billederne herover ses kirkens kvægstald. Det midterste billede viser en helt ny ukrainsk race. Der sidste billede viser en gammel ukrainske race 26. Ud over kvægstalden, var vi inde og se deres kildevandproduktion, hvilket de var meget stolte af. Derudover besøgte vi også deres landbrugskontor med fire mand, som ordner kontrakter, tilladelser osv. 27 På billederne herover ses kildevandsproduktion Det første billede viser, hvordan flaskerne bliver fremstillet ved opvarmning og trykluft. Billedet i midten viser på-skruning af låg efter påfyldning af vand. Det sidste billede viser en palle med kildevand. 25 Græsk katolske katolikker fra forskellige lande 26 En race som anses for at producere særdeles sundt kød (får horn op til 1 meter) 27 Volodemir Firman (præsten) 24

27 5. Modsætning til dansk landbrug/virksomhed 5.1 Virksomhedsstruktur Kendetegnene for Ukrainsk landbrug/virksomheder er, at de er nød til, at være selvhjulpet med alt, og have rigeligt lager, fordi levering, service, kvalitet og betaling er meget svingende. Man får nødvendigvis ikke leveret til det aftalte tidspunkt. Infrastruktur er også et kæmpe problem, fordi vejnettet er dårligt vedligeholdt. Når Kiev-Atlantic og Danosha producerer alt selv, leverer alt selv, reparerer alt selv, er det fordi man ønsker forsyning/leveringssikkerhed til en stabil produktion. 5.2 Vagter/hegn-tyverisikring Alle landbrug og virksomheder i Ukraine er indhegnet og forsynet med vagter i døgndrift, idet tyveri er et stort problem, da mange generelt er fattige, og en af måderne at overleve, er ved berigelses kriminalitet. Ved besøg på Danosha oplevede vi, at de fik tappet en af deres traktorer for diesel. Det registrerede de via deres GPS system på traktoren, der var forbundet til tankmåleren. De kunne registrere fra kontoret, at niveauet i tanken svandt hurtigt. De skyndte at sende en vagt ud til området, men kom for sent, tyven var over alle bjerge. Tyverisikring er en økonomisk faktor, som der budgetteres med i Ukraine. Billederne herover viser en vagtpost ind til en af Danosha s svineproduktioner. Det sidste billede viser et højt hegn rundt om hele produktionsanlægget. 5.3 Lønniveau Lønninger i Ukraine er meget lave, en nystartet landbrugsmedhjælper tjener det der svarer til 6 kr.pr. time plus pension, i DK ligger det på omkring 120 kr. 25

28 5.4 Jordbrugsøkonomi Udlændinge kan købe bygninger i Ukraine, men ikke den jord de er bygget på. Byggegrunden som bygninger er placeret på, lejes af staten til en rente af jordværdien, som varierer fra kommune til kommune. Landbrugsjord til stordrift lejes typisk af private små husmænd på langtidskontrakter på omkring 20 år, da de ikke har likviditet til at dyrke den selv. Ved at sammenlægge små jordparceller, opstår store sammenhængende arealer. Det er således ikke ualmindeligt med kontrakter til 1000 ha, det i sig selv er en voldsom administrativ byrde. Jordlejeprisen ligger på kr. pr. ha., og er derved væsentlig billigere en i DK, hvor den ligger på kr kr. pr. ha., alt afhængig af jordtype og udbud/efterspørgsel, I Danmark køber man også ofte jorden, hvor prisen for tiden er ca kr. pr. ha. I Ukraine er der ikke noget der hedder EU-støtte, da det ikke er et EU land. Ukrainsk landbrug er generelt fritaget for skatter og afgifter, dog er der afgifter på brændstof, som ikke kan fradrages 28. Dræning af marker er ikke tilladt i Ukraine, så det vil aldrig indgå i overvejelserne for optimering af dyrkningsmulighederne. Priserne for svinekød ligger væsentlig højere i Ukraine end i DK. I 2012 lå kg prisen for slagtesvin 1 kr. højere end i DK, og for Danosha s vedkommende var det den afgørende faktor for indtjeningen, idet de præsterede et overskud på ca. 140 mil. 29 Moderselskabets Axzon A/S regnskab Mht. kvægbesætninger er mælkeafregningsprisen ca. 2,50 kr. 31 mælkepris, som ligeledes er ca. 2,50 kr.pr. kg. pr.kg., den ligger for tiden på linje med den danske Generelt er der bedre afregningspriser på landbrugsprodukter i Ukraine en i DK. Billedet til højre, viser alle de små jordparceller, der er sammenlagt til et stort areal. Manden på billedet er den græsk katolske præst, som er nævnt tidligere. 28 Ifølge interview med Bogdan 29 Ifølge Per Knudsen Ifølge den Græsk katolske præst 26

29 5.5 Valuta/kurser Den Ukrainske valuta hedder hryvnia og kursen er pt. 0,71 danske kroner til 1 hryvnia. Kursen er meget svingende (10-20 % på et år), og det er derfor en afgørende faktor, at man forstår at agere i det, idet man let kan påføres store tab ved fejlvurderinger. Det er således ikke ualmindeligt at udenlandske virksomheder opererer med forskellige valutaer som Euro og Dollar. Renten i Ukrainske pengeinstitutter ligger fra % 32 i valutaen hryvnia. Udenlandske landbrugsvirksomheder begrænser derfor deres låneoptagelser i Ukrainske pengeinstitutter. Dansk landbrug eksisterer under en stabil kronekurs og lave renter 2-5 % for langfristede lån og 6-10 % på en kassekredit. 5.6 Klima/jordtype Ukraine varierer meget i klima. Det nordlige Ukraine har kolde og lange vinter, temperaturen daler ned til -20 til-30 grader C, og sommeren byder på temperaturer fra graders C, og specielt Nordvestukraine har meget skov, ca. 80 % er skov og jorden er sandet. Centralukraine har mildere klima med vintertemperaturer ned til ca. -20 grader C. Landbrugsjorderne her er generelt flade marker, har meget sort jord med 1 til 1,5 meter muld. Sydukraine ved Sortehavet har varmt klima med kortere vinter med temperaturer på ca. -15 grader i kun 1,5 måned og sommertemperaturer på over 25 grader. Det er derfor muligt at dyrke vin og grøntsager på friland. Grøntsager kan endda dyrkes flere gange på en sæson. Mod syd bliver jorden mere brun og rød. Vestukraine ligner meget den fine løse muld i DK. Jorden i Ukraine er generelt helt uden sten. Mange steder pløjes der kun hver tredje til fjerde år, for at dæmpe ukrudtstrykket. Det er meget svært at pløje disse jordtyper, da de er meget følsomme over for vand, og i Vest- Ukraine regner det dobbelt så meget som i DK ca millimeter pr. år. Jorderne i Vestukraine optager hurtigt vand og omvendt tørrer de hurtigt ud, så der skal reageres hurtigt ved vejrskifte. Ukraine kaldes for Europas kornkammer, pga. den gode jord Ifølge Per Knudsen (Danosha) 33 Ifølge Bogdan (Knud Rasmusens driftsleder) 27

30 5.7 Forskning/viden Der er beregninger der viser, at der er fire gange mindre slid på maskiner i Ukraine end i DK 34, fordi det er jordtyper, som er uden sten og generelt lettere at arbejde med. Billedet til højre viser en typisk ukrainsk mark, uden sten. 5.8 Politik Politik er også en afgørende faktor for etablering af udenlandsk landbrug i Ukraine. Kiev-Atlantic tabte mange penge i årene , fordi der skete politiske ændringer, og derved gik alt handel næsten i stå. 35 I år 2001 kom der en ny landbrugslov, hvorved det blev nemmere for udlændinge at købe bygninger og leje jord i Ukraine. 5.9 Kultur Den ukrainske kultur på landet kan sammenlignes med den danske for år siden. Kvinderne sørger for børnene, laver mad, vasker tøj og er med til at passe dyrene i stalden. Mændene passer dyr, marker, bygger og reparere. I landsbyer i Ukraine snakkes der meget med naboer, og alle hjælper alle. De deler ud af det de har og samarbejder, nogen har en sav, andre boremaskiner og andet værktøj. Efter Sovjet opløsningen blev næsten alle i de små landsbyer arbejdsløse, sidenhen er det kun nogle få fra landsbyerne, der har formået at finde et godt arbejde. Der er således kun små 34 Per Knudsen (Danosha)

31 indtægter i landsbyerne, så næsten ingen har bil og traktor, næsten alt foregår med hest og vogn, og de lever at det, de selv dyrker, men ingen er sultne. Ukrainerne i landsbyerne bor beskedent med lokum bag stalden, men det som adskiller sig fra 1920 i Danmark, er at der har flettet sig moderne ting ind i deres tilværelse, fx Kan en hestevogn godt have monteret hjul fra en russisk Lada, og en hestevogn kan være spændt efter en Lada.. På billederne herover ses eksempler på hestevogn med Lada fælge og hestevogn spændt efter Lada. Ukrainer spiser mange grøntsager, intet går til spilde, der syltes og konserveres, dyrene får resterne. De spiser alt kød og fedt fra dyrene og mest svinekød. Mændene drikker forholdsvis meget alkohol (hjemmelavet vodka), idet der er en bekymring og rastløshed i deres tilværelse, som udspringer i manglende arbejde og identitetsfølelse, og heraf en usikker fremtid. Ukrainere er generelt meget religiøse, og hver landsby har forskellige trosretninger, og derfor ser man adskillige kirker i samme by. Den kristne tro er mest udbredt, og herunder den russisk ortodokse kirke. 36 Korruption er også en opgave i Ukraine, myndighederne tager sig ofte kontant betalt for hvad som helst, det er dog værst i Central- og Øst-Ukraine. Det bremser udviklingen, og reelle sagsbehandlinger tager meget lang tid. 37 Ledelse af medarbejdere, er en stor udfordring ved etablering af virksomheder med vestlig tankegang i Ukraine, idet de har været vant til en autoritær ledelsesstil fra sovjettiden. Arbejdet 36 Mariya s forældre har fortalt om kulturen, samt egne iagttagelser. 37 Ifølge Per Knudsen (Danosha) 29

32 går simpelthen i stå, hvis ledelsen ikke er til stede 38. I Danmark bruger vi demokratisk ledelsesstil, hvor vi på arbejdsmarkedet træffer selvstændige beslutninger, og har et mere dynamisk flow. På Danosha forsøger de at overføre den danske ledelseskultur. De uddanner og træner deres personale fra bunden, så de vokser deres vej op igennem organisationen. De ønsker at medarbejderne skal sende et signal til de øvrige, at hvis der ydes en indsats, kommer belønningen som stigende ansvar og løn Infrastruktur Infrastrukturen er et kæmpe problem i Ukraine, vejene er meget hullede, og transporttiderne er ufattelig lange. Der skal i den grad planlægges, når der er brug for transport. Billederne herover viser de hullede veje på landet og i byen. Det sidste billede er et eksempel på ukrainernes kreativitet til markering af hul i vejen. 38 Ifølge Bogdan, og egne observationer under turen. 39 Ifølge Per Knudsen (Danosha) 30

33 6.Konklusion Ukraine er mulighedernes land til etablering af landbrug. Finansieringen skal være i orden, da der skal bruges meget opstarts kapital. Ved planteavl skal der typisk gå 2-4 år, inden der dyrkes nok til et fornuftigt overskud. Bedrifterne skal være store, og det kræver mange ansatte og meget administration, fordi Ukraine har mange regler for reglernes skyld. Når der ansættes ukrainsk arbejdskraft, skal man have forståelse for Deres tankegang, dansk demokratisk ledelsesstil kan ikke nødvendigvis direkte overføres. Lønniveauet er lavt, det kompensere for den ekstra arbejdskraft, der er behov for. Det er også nødvendigt, at have vagter ansat. Der skal tages højde for beliggenhed i forhold til transporttider pga. den ringe infrastruktur. Den bedste landbrugsjord findes i Central-Ukraine, men pga. meget korruption i området, prioriterer vestlige jordbrugsvirksomheder Vestukraine, hvor jorden også er god. Svineproduktion er en god forretning, da priserne for svin er gode i Ukraine. Den politiske scene er en afgørende spiller i udviklingen af udenlandske landbrug i et land som Ukraine, da ændringer kan trække tæppet væk under iværksættere, som det fx skete med Kiev-Atlantic i Perspektivering Ukrainsk landbrug spiller en stor rolle i et globalt fødevaremarked. Det store potentiale der er i landet, indbyder eventyrlystne iværksættere. Det vil på sigt øge priserne på jorden, og lønningerne vil stige i takt med udviklingen. Ukraine vil sandsynligvis kræve en større bid af kagen, så udfordringen for de ukrainske myndigheder vil være at styre økonomien, sådan at der fortsat er et incitament til at drive og udvikle ukrainsk landbrug. Det har betydning for Danmark, fordi Danmark som landbrugsland har et stort know-how, men ringe udviklingsmuligheder. Dem som vil landbrugserhvervet i dag og vækst, kan bl.a. søge til lande som Ukraine, men er selvfølgelig også udfordret af konkurrencen fra andre vestlige landes iværksættere. 31

34 9.Kildeliste Kildeliste Ukraine historie Sidst besøgt 12/ Mariya s mor (Galina) interviewet under turen (Mariya s viden som ukrainer) Klaus Fuglsang facebook side &type=1&l=88434c2aaa Sidst besøgt 14/ Kiev- Atlantic hjemmeside Sidst besøgt 12/ Hvidkålsproduktion Youtube klip Interview optaget d. 4/

35 Danosha hjemmeside Sidst besøgt 12/ Per Knudsen Productions Derektor Mobile +45(20) Home Knud Rasmussen Regissevej Ørbæk Vi besøgte ham d. 12/ Axzon A/S Regnskab Sidst besøgt d. 12/ Præst ved græsk katolsk kirke Volodemir Firman Tlf Besøgt d. 9/

36 10.Bilag Bilag Vi kørte fra Bøghøjvej klokken og ankom til Lübeck 06.15, hvor der var meget koldt. Det er en enkelt lufthavn med en enkelt check ind, vi fløj Klokken ankom vi til Kiev, hvor vores første udfordring kom ved at Budget, vores billejningsfirma, ikke mente vores forsikring til selvrisiko gældte igennem hjemmesiden vi har benyttet til reservation. Efter to timers diskussion og spærring af dankort kom vi videre til den sindssyge by, hullernes og forvirringens by. Vi fandt en Bila, hvor vi fik handlet nogle forskellige ting. Herefter fandt vi lejligheden, som er fin, men dog brugt! Til aften har vi været ude og finde internet stik og spist traditionelt ukrainsk mad Klaus starter med at lave Klaus special morgenmad. Afregning af lejligheden blev ordnet, hvorefter vi kørte ud af byen, lidt langsom pga. lada er der var brudt sammen. Vi ankom til Kiev Atlantic ved middagstid, hvor vi blev vist rundt, dog uden fotografering indendørs. Det er bygget for 16 år siden og beskæftiger i dag 500 mand, eksklusiv de andre virksomheder. Lagerkapaciteten er på tons i dette anlæg. Toget kører jævnligt forbi og henter varer. Kornet bliver fragtet med lastbil og andre transportmidler til fabrikken. De producerer foder til mange slags dyr, både store og små, det meste af foderet kommes i sække til små husbrug. De har eget laboratorier, til analyse af foder. Moderfirmaet har en kvægfarm, planteavl og foderfabrikken. Under foderfabrikken hører der olieproduktion (100 tons soyaolie pr. dag, hollandske maskiner), renseri/tørring, foderproduktion og maskinhandel. Alle maskiner var amerikanske. Om eftermiddagen var vi på besøg på et Kolhosp, nedlagt kvægbrug med lade, vandtårn osv. Undervejs har vi set noget markarbejde (majssåning, harvning, sprøjtning) Til aften fandt vi et billigt hotel Malaja viska, ca. 250 km fra Kiev. Det kostede 180 gr. Til aftensmad fik vi ukrainsk mad med et par øl, hvor mig og Klaus skulle bestille. (international kommunikation) Dagen startede med at handle og søge efter et spritapparat. Vi spiste morgenmad i vejgrøften, uvidende om bagsiden af vores spisebord Vi kørte sydpå, hvor temperaturen steg til 17 grader. Samtidig ændrede jorden sig fra sort til brun, rød og sand. Vi så en masse veje med huller, store marker, lapning af veje og små landsbyer hvor de lokale gik ture med deres køer. I et område oplevede vi en meget stærk lugt af gas, sikkert et hul på en gasledning. På en losseplads spiste vi middagsmad. Vi ankom til en lille by, ca. 550 km fra Kiev. Vi fandt et lille hotel og gik en tur i byen, hvor vi så de lokale dyrke grøntsager. Vi besøgte en lokal bonde der dyrkede 0,2 ha med hvidkål. Han bruger sprøjtemiddel og kunstgødning. Ham og hans kone dyrker afgrøder og sælger dem på det lokale marked. De planter sidst i feb. I maj sælges de. Derefter plantes der nye grøntsager. De hverken drikker eller ryger. Til aftensmad fandt vi et større hotel, mad og drikkevarer kostede 152 gr Mig og Klaus fik købt mælk som vi fik til morgenmad på vores værelse. 34

37 På vores tur i dag forsøgte vi at besøge en gård der producere grøntsager, det lykkedes dog ikke fordi direktøren ikke var til stede. Herefter kørte vi videre og stoppede ved en vandingsmaskine, her fik vi besøg af en flink vagt som fik en kaffe. På den anden side af vejen var der en vingård, de ville ikke vise os rundt men kun snakke med os, fordi det ikke var sæson på gården. Vi fandt ud af hvad de runde cirkler var på google. Efter kort tid ankom vi til den store dæmning der producerer strøm, her tog vi masser af billeder, selvom det dog var forbudt, men det ville Mariya ikke fortælle til os Vi har i dag forsøgte at komme på besøg på et nedlagt kolhosp hvor der er i dag var kvægbrug, vi kunne ikke komme ind, fordi ingen ville tage ansvar og direktøren var der ikke. Videre på vejen fandt vi et andet nedlagte kolhosp som vi kørte ind og kigge på, uden nogle mennesker. Vi var på vej mod Odessa og ville køre langs vandet, pludselig kom en tæt tåge og temperaturen faldt med ca. 5 grader. Vi kørte forkert på et tidspunkt, men vi så da et vildsvin Til aften fandt vi et luksushotel, 20 km fra Odessa. Det koster 750 gr. for overnatning og mad. Vi bor på 4 sal med udsigt ud over Sorte havet Vi startede dagen med en morgendukkert i Sortehavet, hvilket var meget forfriskende. Herefter tog vi morgenmad på hotellet. Det var ca. 12 grader i lufttemperatur. Vi kørte derefter mod nord på E58/E50 hvor vi mødte cykler osv. De første veje var fine, men det sidste stykke var meget hullede. Efter et stykke tid, trængte vi til en gåtur, det tog vi i en lille landsby hvor vi så kvæghandler som hjemis i DK, lokale mennesker, nybygget kirke, ældre russiske plov osv. De lokale mente Klaus var ukrainer. Området har ændret sig, der er kommet mere løvskov, temperaturen er faldet til ca. 1,5 grader, der ligger sne og markerne er meget våde. Vi har i dag ca. kørt 500 km fra Odesa. Vi har set mange gamle Kolhosp. Klokken ankom vi til et lille lusket hotel hvor mig og Klaus fik et værelse sammen og Mariya måtte sove selv Vi forlod hotellet og købte mælk. Vi spiste morgenmad i bilen, fordi det kun var 0,5 grader. Vi havde planlagt at køre helt op til Danosha som vi skal besøge i morgen. Undervejs så vi en stor gård som vi kørte ind og besøgte. Det var en kvæggård. De havde 23 ansatte som i gennemsnit får 5000 gr/mdr. De har 1000 malkekører og 500 andre kvier osv. Deres kører laver i gennemsnit liter mælk pr. ko. De fodre med græs og majsensilage, plus en masse tilskuddsfoder, eks. Soya, solsikke skrå osv. Anlægget er 5 år gammelt og har 2 x 24 malkekrav som bliver anvendt at to kvinder. Der malkes 3 gange dagligt. De havde en dårlig majsstak, hvilket vi ikke ved hvorfor, evt. manglende tryk ved etablering. Der var ingen vagt, det var yngre mennesker på pladsen, de var mere åbne for at vise frem. Efter besøget kørte vi videre til Ternopil, hvor vi spiste og var på nettet. Der var is på en stor sø. Her snakkede vi med Per Knudsen der er produktionsdirektør hos Danosha. Vi aftalte at han booket hotel og hentede os der, tæt på gården. Vi ankom til hotellet, hvilket var meget fint, det kostede 300 at bo der og 180 for spisen Vi blev hentet ved hotellet klokken ni, og vi kørte til Danosha. Vi startede med at få kaffe og snakke om alt løst fra hoften. Efter fik vi en rundvisning ved maskiner, biogas, siloanlæg og svineproduktion. Derefter tog vi lidt mere kaffe og snakkede igen. Halv tre tog vi Kalush og fik pizza. Vi blev rundvist af Per Knudsen som er produktionsdirektør for svineproduktionen og fodermøllen. Det er købt i 2004, et gammelt solhosp med tilladelse til hoveder. I dag er der søer, i 2012 producerede de svin. Der er 5 farme, Kopanky(hovedfarm), Luka, Vylky, Tustan og Lany. 35