International kommunikation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "International kommunikation"

Transkript

1 International kommunikation projekt Klaus Fuglsang, Mariya Deyneka & Morten Steg Fag: Vejleder: Dorthe Simonsen Tegn: Dato:15/4 2013

2 Forord Vi er tre jordbrugsteknologstuderende, som begyndte et samarbejde i efteråret 2012 omkring et markedsanalyseprojekt. Idet den ene af os er fra Ukraine, blev der leget med tanken om på et senere tidspunkt, at lave et projekt omhandlende Ukraine. Efterfølgende kunne vi ikke lægge ideen fra os, og valgte derfor, at vores obligatoriske studietur skulle omhandle landbrug i Ukraine. Vi gik derfor i gang med at planlægge turen. Turen skulle opfylde læringsmål vedrørende international kommunikation, så det handlede om at besøge en del jordbrugsvirksomheder, for at kommunikere både på ukrainsk og engelsk, samt få gjort sig nogle notater, således at det kunne udmunde i en rapport. Vi har navngivet vores projektteam: Ristdanuk. Første stavelse Rist betyder vækst på Ukrainsk, anden stavelse dan er de tre første bogstaver i Danmark, og sidste stavelse uk, er de to første bogstaver i Ukraine. Vi har opnået særdeles god synergi i vores samarbejde, og forventer at fortsætte dette samarbejde studietiden ud. Tak for samarbejde Vi vil gerne sige tak til Kiev-Atlantic, fordi vi måtte komme på besøg og se produktionen. En særlig tak til Danosha, som gav os meget brugbar viden, og tak til Per Knudsen som brugte meget tid sammen med os. Også en stor tak til Knud Rasmussen og driftsleder Bogdan. Tak til Græskkatolsk kirke i Gajvorivka, fordi vi måtte bo og spise der samt rundvisning på Kvæggård og kildevandsproduktion. En stor tak til Mariya s forældre for deres store gæstfrihed og bidrag til kulturforståelse.

3 Excusive summary English After the fall of the USSR, there were major changes in Ukraine. All of the land that the state owned was dissolved and land and machines were distributed to employees. But to operate farming was economically almost an impossible task for the Ukrainians, because they had no access to funds. After the year 2000, foreigners were allowed to farm in Ukraine. A number of large foreign agricultural enterprises were established, including the American-owned Kiev- Atlantic and Danosha, which is a Danish owned company with approx. 650 employees. The report highlights potential challenges and impact of deploying foreign agricultural business in Ukraine, including the economy, climate, soils, culture, corruption and safety / security preparedness. The report is the result of the authors' tour of Central, South and West Ukraine, through observations, interviews and pictures documenting the content. Dansk Efter Sovjetunionens fald, skete der store forandringer i Ukraine. Statsbrugene blev opløst, og jord og maskiner blev fordelt til de ansatte. Men at drive et landbrug blev økonomisk set næsten en umulig opgave for ukrainere, idet de ikke havde adgang til økonomiske midler. Efter år 2000 fik udlændinge lov til at drive landbrug i Ukraine. En række af store udenlandske jordbrugsvirksomheder blev etableret, heriblandt amerikansk ejet Kiev-Atlantic og Danosha, som er et dansk ejet selskab med ca. 650 ansatte. Rapporten belyser potentiale, udfordring og konsekvens ved etablering af udenlandsk jordbrugsvirksomhed i Ukraine, herunder økonomi, klima, jordtyper, kultur, korruption og sikkerhed/vagtberedskab. Rapporten er et resultat af forfatternes rundrejse i Central-, Syd- og- Vestukraine, som via observationer, interviews og billedmateriale dokumenterer indholdet. 1

4 Українськ Після роспаду Радянського Союзу відбулися великі переміни в Україні.Сільське господарарство стало не прибутковим и занепадало.після 2000 отримали іноземні громадяни законі права на сільськогосподарську діяльність в Україні.Було створено ряд великих іноземних сільськогосподарських підприємств.наприклад "Даноша" що є дацьким підприємством з кількістю працівників приблизно 650 чоловік. В звіті підкреслюються потенційні проблеми і наслідки розвитку іноземного сільськогосподарського бізнесу в Україні в тому числі економіка, клімат, грунти, культура корупція і безпека. Через поїзку Центральною, Південною та Західною Україною, методом спостережень, інтерв^ю та фотоматеріалів автороми були розкриті питання звіту. 2

5 Indhold Forord... 2 Excusive summary... 1 English... 1 Dansk... 1 Українськ Indledning Problemstilling Problemformulering Afgrænsning Metode Billeder & video Besøg Kiev Atlantic Grøntsags produktion ved Sortehavet Uanmeldt kvægbesøg Danosha Knud Rasmussen/Bogdan Græskkatolsk kirke i Zarvanytsya Modsætning til dansk landbrug/virksomhed Virksomhedsstruktur Vagter/hegn-tyverisikring Lønniveau Jordbrugsøkonomi

6 5.5 Valuta/kurser Klima/jordtype Forskning/viden Politik Kultur Infrastruktur Konklusion Perspektivering Kildeliste Bilag

7 1. Indledning Ukrainsk landbrug har fra sovjet tiden været drevet som Kolkhoz 1 statsdrevet landbrug, og havde mange ansatte. Der var en Selo 3 og Sovkhoz 2, hvilket var tilknyttet til hvert brug. De ansatte havde deres eget lille landbrug ved siden, hvor de dyrkede kartofler og grøntsager til eget forbrug og korn til en ko og et par grise. Efter Berlinmurens fald i 1989 skete der en forskydning i magtbalancen i det gamle Sovjetunionen, som i 1991 gik i opløsning. Ukraine blev selvstændig med kaotiske tilstande til følge, de gamle Kolkhoz og Sovkhoz faldt fra hinanden, og de ansatte mistede deres arbejde. I begyndelsen af selvstændigheden blev statsbrugene, som blev omdøbt til Kooperativere dog drevet videre, med den ledelse der var, og de ansatte fik deres løn udbetalt i naturalier, fordi der ikke var økonomiske midler tilbage. Men efterhånden faldt det helt fra hinanden, idet der ikke var penge til drift og vedligeholdelse. Der fulgte en meget svær og uklar periode i kølvandet på sammenbruddet, idet Ukraine nogle år efter ikke havde nogen valuta, og handlede med hinanden via værdikuponer og byttehandler. Ukrainere af den ældre generation synes, at det var bedre i Sovjet tiden, fordi det trods alt var en stabil tid, og de havde deres arbejde, som også var en stor del af deres tilværelse. Der var heller ikke stor forskel på rig og fattig, hvorimod der i dag er masser af korruption med bestikkelse til følge, og stor utryghed/uvished i befolkningen. 4 Billederne herover viser et forfalden Sovkhoz. 1 Kolkhoz betyder mindre kollektivt statslandbrug 2 Sovkhoz betyder stort kollektivt statslandbrug 3 Selo betyder landsby på ukrainsk (Mariya s viden som ukrainer) 4 Mariya s mor (Galina) beretninger 5

8 blev nogle skelsættende år, hryvnia 5 blev indført, og der blev lavet en ny landbrugslov. Den Ukrainske regering besluttede at dele al jord og bygninger fra Kolkhozy og Solkhozy mellem de ansatte i landsbyerne (Sela) 6. De resterende gamle maskiner fik de ansatte som kompensation for den manglende løn udbetaling igennem en lang periode. Men det var ikke uproblematisk, da mange hverken havde råd eller mulighed for at opdyrke det tildelte areal. Det var og er næsten ikke muligt for almindelige ukrainer at låne penge til landbrug, så konsekvensen blev at det lå u- dyrket hen. Det er der nu med tiden rådet bod på, fordi udlændinge har fået lov til at investere i Ukrainsk landbrug. Udlændinge kan købe bygninger, men ikke den jord de ligger på, jorden kan forpagtes. Der ligger imidlertid stadig en del u-dyrkede arealer med mægtige potentialer. 2. Problemstilling Verden er i konstant udvikling, befolkningstallet stiger med personer hver dag. Store lande som f.eks. Kina begynder at få bedre levestandarder og efterspørger større og større mængder vestlige produkter. Samtidig er der andre lande f.eks. Afrika, der har mange sultende mennesker. Der er brug for flere fødevarer og finde nye muligheder til fødevareproduktion. Vestlige lande, f.eks. Danmark har ikke en større efterspørgsel på fødevarer, men udviklingen påvirker Danmark på andre måder. Danmark er interesseret i at følge udviklingen og producere varer til hele verden. Dansk landbrug er i dag udnyttet fuldt ud, det er et af de lande, som har størst udnyttelse af landbrugsjord. Landbruget har gennemgået en voldsom effektivisering igennem de sidste halvtreds år, hvilket har medført færre jobs i dansk landbrug. Det vil sige Danmark har to problemstillinger, mangel på arbejdspladser og mangel på udvikling, der kan medføre økonomisk vækst. Danmark er nødt til at finde nye veje. 5 Hryvnia er den nuværende ukrainske valuta (Mariya s viden som ukrainer) 6 Sela er flertal af Selo (Mariya s viden som ukrainer) 6

9 I østlige lande, f.eks. Ukraine er der meget landbrugsjord. Det siges at Ukraine er verdens kornkammer, pga. af den gode sorte muld i det centrale Ukraine og det milde klima med megen nedbør. Østlige lande spiller derfor en stor rolle i verdens udfordring med mangel på fødevarer, fordi de er store producenter. Ukraine har som nævnt været igennem nedgang med Sovjetunionens fald. Det er derfor et land med mangel på økonomiske midler, hvor store dele af landbruget er ineffektivt, og der er en del u-dyrket landbrugsjord. Hvis man kan udnytte disse arealer optimalt, vil det kunne bidrage til den stigende efterspørgsel af fødevarer. 7

10 2.1 Problemformulering Verdens befolkningstal stiger og fødevareproduktionen skal følge med. Danmark har svært ved at udvide deres produktioner, mens Ukraine har et stort potentiale for udvidelse og effektivisering. Er det muligt at etablere et ukrainsk/dansk landbrug med dansk know how og dansk kapital, som er rentabel og respekteret i landet? Til overnævnte hovedspørgsmål har vi stillet følgende underspørgsmål: 1. Hvilke produktionsgrene inden for landbrugssektoren er rentable/anvendes? 2. Priser på landbrugsprodukter? 3. Jordpriser? 4. Infrastruktur/service? 5. Politiske og kulturelle påvirkninger(herunder korruption)? 6. Ledelse, arbejdskraft -ukrainsk/dansk og hvilke lønninger? 2.2 Afgrænsning Størstedelen af opgaven er afgrænset til landbrug i Vestukraine. Danosha er der lagt mest vægt på, fordi den er dansk relateret, og det derved har været muligt, at få de fleste informationer. Idet der er stor variation i priser (jordleje m.m.) i Ukraine, er der et talmaterialet begrænset. Beskrivelse af observationer herunder politisk og kulturelt er afgrænset til landsbyer og landområder 8

11 3. Metode Indsamling af viden før studietur er foregået via hjemmesider, telefonsamtaler og . Vi har inden afrejsen besøgt og interviewet en dansk landmand (Knud Rasmussen), som driver ha i Ukraine. Vi lejede bil til transport rundt i Ukraine, for at kunne komme rundt så mange steder som muligt. Det har givet os et meget nuanceret billede af landet. Vores lejede bil 3.1 Vi har via vores besøg over 12 dage og kørsel rundt i Ukraine på km interviewet forskellige mennesker, som har haft at gøre med relevante fagområder. Vi har derudover også interviewet private mennesker i forhold til kultur og værdigrundlag. Vi har under vores forskellige besøg præsenteret os, og fortalt i hvilket øjemed vi er kommet på besøg, samt fortalt om dansk landbrug både på engelsk og ukrainsk. Vores besøg på Kiev-Atlantic foregik på ukrainsk og engelsk Uanmeldt besøg hos lille hvidkålsproducent ved Sortehavet foregik på ukrainsk Uanmeldt besøg på stor ukrainsk mælkeproduktion foregik på ukrainsk Vores planlagte besøg på Danosha blev der talt dansk, engelsk samt ukrainsk Dansk planteavl med ukrainsk driftsleder foregik på engelsk og ukrainsk 9

12 Vores uforberedte besøg hos græskkatolsk kirke med malkekøer og produktion af kildevand foregik på engelsk og ukrainsk. I nogle mindre landsbyer, var det kun muligt at kommunikere på ukrainsk med Mariya som tolk. Billedet til venstre viser samtale med Bogdan, som er driftsleder for et ha planteavlsbrug i Ukraine, ejet af danskeren Knud Rasmussen i Ørbæk på Fyn. 3.2 Billeder & video Vi har under vores besøg og ophold i Ukraine taget mange billeder og videooptagelser, som dokumenterer vores iagttagelser. Billederne er kommunikeret ud og offentliggjort via Dalum Landbrugsskoles Facebook-side 7. Klaus er altid klar med videoen, Morten og Mariya med kniv skarpe foto af alt fra vildtsvin til sovende politi. 7 hjemmesidehttp://www.facebook.com/media/set/?set=a &type=1 &l=88434c2aaa 10

13 4. Besøg 4.1 Kiev Atlantic D besøgte vi Kiev- Atlantic, og blev vist rundt af produktionslederen (Igor Petrovuitz) 8. Kiev-Atlantic er en stor Jordbrugsvirksomhed, som blev grundlagt i 1994 af amerikaneren David Sweere. Virksomheden var kort efter etableringen igennem meget svære tider, især årene 1995 til 1998, hvor de politiske vinde bølgede frem og tilbage, hvorved de tabte mange penge. I August 1998 kollapsede økonomien i Ukraine, meget mistede sin handelsværdi, og Kiev-Atlantic gik teknisk konkurs. De formåede at rejse sig igen, og der kom igen gang i handelen i regionen. I 2006 begyndte de et samarbejde med et dansk foderselskab- brødrene Ewers fra Sønderjylland. Kiev-Atlantic begyndte at producere foder under navnet Multigain, al foder er 100 % økologisk, og i dag producerer de foder til stort set alle husdyr. Deres store force er produktion af foder i små portioner/sække til mindre husdyrsproduktioner og hobbyfolk, men de sælger også i løs vægt. De opkøber råmaterialer fra forskellige planteavlsbrug, som dernæst renses, tørres og kontrolleres i eget laboratorier, derudover opbevarer, tørrer og renser de korn for andre. Der produceres også Soyaolie, rapsolie og solsikkeolie på Hollandske oliemøller i fabrikken, produktionen er på tons om året. I 2008 begyndte de produktion af hvede mel, og producerer i dag tons om året. Kiev-Atlantic foderproduktion har lagerkapacitet til tons og beskæftiger ca. 500 mennesker, de har ca. 60 autoriserede distributionskanaler, som leverer til over butikker i Ukraine. De har egen jernbane, som har forbindelse til hovedåren Kiev- Odessa til transport af Deres produkter. Målet er at kunne levere til hver enkelt region i hele Ukraine. 8 Produktionslederens beretning under besøg. 11

14 Billederne herover viser deres laboratorium, nogle af deres siloer og en af deres lastbiler. Der drives også maskinhandel fra foderproduktionsmatriklen, som er på ca. 40 hektar 9. Billederne herover viser nogle af de maskiner, der er til salg fra matriklen på Kiev-Atlantic Kiev-Atlantic driver også datterselskabet Atlantic farms, som blev grundlagt i år 2000 de dyrker ha med moden majs, soyabønner, hvede, ærter, byg, triticale, roer, lupiner, raps.. En yderligere produktion i Kiev-Atlantic er LLC Atlantic Farms II, hvor de driver ha bl.a. med grovfoderproduktion af majs og græs samt opdrætter over stk. kødkvæg

15 4.2 Grøntsags produktion ved Sortehavet D. 4/ besøgte vi uanmeldt en grøntsags producent i Veleki Kopanki i Sydukraine. Han havde 0,2 ha med hvidkål, som han solgte på det lokale marked. Han kunne dyrke op til tre forskellige slags grøntsager på samme areal på en sæson. Han brugte lidt kemi og kunstgødning for at opnå gode resultater, og ham og hans kone levede af den produktion. For indeværende sæson begyndte de at plante hvidkål sidst i februar, det er meget normalt i Sydukraine. I dette område dyrker alle, hvad de har lyst til, der er ikke aftaler mellem producenterne om hvilke slags grøntsager, der skal dyrkes. Opfattelsen er, at alle kan sælge deres grøntsager til en rimelig pris. Han var en meget atypisk ukrainsk mand, han var slank og pæn at se på, han røg ikke og drak ikke alkohol. 10 Billederne herover viser grøntsags-producentens marker med overdækkede hvidkål 10 Ifølge mundtligt interview (ukrainsk) se Youtube klip: 13

16 4.3 Uanmeldt kvægbesøg D , kørte vi fra Odessa mod Ternopil, hvor vi pludselig så nogle store grønne bygninger. Vi tog hurtigt en beslutning, vi ville køre ind, og se hvad det var, og om vi eventuelt måtte se nærmere på de spændende bygninger. Det viste sig, at det var en stor kvægejendom. Det var søndag, og måske var det derfor, at der ikke var vagter ved indgangen. Vi valgte at gå ind, for at se om vi kunne finde nogle personer. Vi fandt nogle yngre medarbejdere, som ikke var tryg ved, at vi pludselig stod der. De tøede op og ville gerne vise os rundt efter lidt snak. Billederne herover viser de lange fodergange igennem staldene, der er tre af sådanne stalde. Ejendommen bliver drevet og passet af ukrainere. De har 23 ansatte som i gennemsnit får 3650 kr./mdr., hvilket er meget i Ukraine. De har 1000 malkekører og 500 andre kvier, kalve osv. Deres kører laver i gennemsnit liter mælk pr. ko. De fodrer med græs og majsensilage, plus tilskudsfoder, eks. soya, solsikke skrå osv. Anlægget er 5 år gammelt og har 2 x 24 malkegrave, som bliver betjent af to kvinder. Der malkes 3 gange dagligt. Vi fik øje på en afdækket majsstak, og spurgte hvorfor den var det? Det var en dårlig majsstak, hvorfor ved vi ikke, evt. manglende sammentrykning af majstakken inden afdækning. 14

17 På det første billede herover, ses den ødelagte majsensilagestak. Billedet i midten viser foderbordet hos kørerne, det var meget fint foder af god kvalitet. Det viser at de ikke giver deres kører noget foder, som ikke lever op til standarderne. Det sidste billede viser fodervognen, hvor foderet blandes, der tilføres ud over kraftfoder også melasse, som er biprodukt fra sukkerproduktion. Det første billede herover viser malkegraven, som er et godt gammelt system. Billedet i midten viser mellemgangen mellem staldene, hvor kørerne skal gå igennem for at blive malket. Det sidste billede viser kalvestalden med kalvehytter. Generelt er det store fine stalde og systemer, som er effektive og giver god udnyttelse Besøget var uanmeldt, men alligevel fik vi meget ud af det. Vi blev bekræftet i at ukrainere selv kan være store producenter, med høj effektivitet uden udlandsstøtte. Det var en positiv oplevelse dels at se farmen, og den kontrol der var over driften, dels at opleve, hvor motiverede medarbejderne var, hvilket nok til dels skyldes, at de fik en bedre løn end gennemsnittet Ifølge interview med yngre medarbejdere på Farmen (ukrainsk med Mariya som tolk) (se dagbog bilag 1) 15

18 4.4 Danosha D besøgte vi Danosha 12, hvor vi blev modtaget og rundvist af Per Knudsen, som er produktionsdirektør for deres svineproduktion og fodermølle. Danosha er et datterselskab af moderselskabet Axzon A/S, som også ejer datterselskaberne Poldanor, Prime Food og Sevel slagteri. Axzon A/S blev etableret af store danske landbrug med Tom Axelgaard som direktør. Danosha blev etableret i 2004, og Kristian Brokop er administrerende direktør. Danosha er en stor ukrainsk svineproducent med søer og producerede i 2012 ca svin. Konceptet er: fra jord til bord. Produktionsapparatet er fordelt over 5 farme, hvor der er søer, klimagrise og slagtesvin. Virksomheden beskæftiger i dag ca. 650 personer. Danosha har været under stor udvikling siden etableringen i 2004, hvor et gammelt sovkhoz (Kopanky) 13 blev købt, som så siden er blevet renoveret. Dette sovkhoz er i dag deres hovedsæde, hvor koordinering og planlægningen finder sted. Der er på denne matrikel tilladelse til hoveder.(søer, slagtesvin og klimagrise). De bruger tons korn om året, og af denne mængde er tons indkøbt. Danosha driver en effektiv og optimeret svineproduktion 14 fra hovedsædet Kopanky. Derudover driver de farmene: Luka, Vylky, Tustan og Lany, hvor max afstande er 61 km. Danosha er en produktiv virksomhed med en god drift. På trods af deres beliggenhed i Ukraine, kører de 100 procent efter danske standarder. De driver deres virksomhed efter standarder, som tilgodeser miljøet, dyrevelfærd, respekt, fair play, åbenhed, innovation og antikorruption 15. Ud over deres politik for virksomheden, tager de et stort ansvar for det lokale område. De har en fond der giver penge til forskellige ting, f.eks. nye vinduer til skoler. De benytter samtidig meget arbejdskraft fra det lokale område, for at tilgodese og motivere befolkningen i området Danosha s hovedsæde hedder Kopanky. 14 Produktions resultater (bilag 2) 15 Procestiderne med myndigheder er lange, fordi Danosha afstår fra bestikkelse. (ifølge Per Knudsen) 16

19 Billederne herover stammer fra Danosha s hovedsæde Kopanky, billederne viser nogle af staldende, samt omklædningsbygningen på det sidste billede. De gør meget ud af hygiejne, medarbejderne skal i bad hver gang de skal ind i besætningen. Billederne herover er fra venstre løbestalden, midterste er os i en af farestaldene med 300 farebokse, og sidste billede er drægtighedsstalden med over 1000 søer. Danosha har mange produktioner på deres lokaliteter, de driver over ha, hvor de fleste arbejdsopgaver foregår med egne maskiner. De har jordleje-kontrakter på jord, som løber over 2-10 år. Deres udbytte er ca. 7-8 t/ha for hvede og ca. 3 t/ha for raps. Det skal siges, at der først opnås gode udbytter efter ca. 4 års drift. Marker der har stået u-dyrket hen, har mistet deres næringsstofpuljer, og skal derfor først opbygges. Maskinerne står ved hovedsædet og flyttes efter markarbejdet. Der ønskes mindst mulig landevejskørsel. Alle køretøjer er udstyret med GPS, dvs., der en høj effektivitet i markbruget. GPS-systemet har også til formål at kunne kontrollere traktorens placering og effektivitet. Dieseltankene er ligeledes udstyret med et måleværktøj, der giver alarm ved tyveri. 17

20 Al service og reparation sker på eget værksted. I sæsonen er der tilknyttet supervisor 16 maskiner, det betyder igen god effektivitet og mindst mulig tid, hvor maskiner står stille. til Billederne herover viser høj-effektive landbrugsmaskiner. På det første billede ses store gylleslanger, hvor gyllen pumpes igennem, ud til marken i buffertanke. Det er for at spare transport og unødvendig slid på gyllevogne. Det midterste billede viser store trailersprøjter, de kører med 24 meter sprøjtespor. På det sidste billede ses en af deres store traktorer, hvilket er meget usandsynligt at se i Danmark. Danosha udvider deres produktion meget for tiden. Virksomheden har eget betonstøberi til spalter, bjælker osv. De bygger stalde og inventar til eget brug. Virksomheden har ca. 250 ansatte i deres byggeafdeling, der producerer og opstiller stalde til eget brug. Billedet herover viser et støbekar til betonspalter, det næste billede viser stativer med spalter, der står til hærdning. Det sidste billede viser deres svejseværksted, hvor der produceres inventar til svin. 16 En person som har ansvaret for vedligeholdelse, opsyn & support af et vist antal maskiner. 18

21 Som nævnt, er Danosha en veldrevet virksomhed med danske standarder. Et eksempel på dette er deres nye projekt med biogas. De er netop nu ved at bygge et 1 MW anlæg, der skal omdanne gyllen fra svineproduktionen til el, varme og effektiv gødning 17. Anlægget reducerer CO2-udslip, giver mindre lugtgener, samt giver strøm og varme til svineproduktionen. Anlægget har en kapacitet på kubikmeter gylle/dag. (Der produceres ca kubikmeter gylle/dag). Anlægget koster 40 mil. kr. 18 På det første billede, herover, ses tanken, hvor der tilføres majsensilage, som blandes med gyllen for at få en stor overflade til bakterierne. Det midterste billede viser en af tankene, hvor blandingen befinder sig i, det er i disse tanke at kuldioxid og metangas dannes. Det sidste billede viser den nye V12 gasmotor, som skal køre på den dannede metangas, hvilket producere strøm af generatoren. På Kopanky har de eget renseri og tørring af korn. De bruger kornet til fodring af svinene. Kornet kommer igennem kværne og pressere, og der tilføres mineraler og olie, som resulterer i pelleteret foder til alle dyregrupper. Der produceres 1500 tons om ugen. Danosha har en stor kornopbevaringskapacitet i stålsiloer og i store plansiloer, der er en lagerkapacitet på tons. Kapaciteten bliver større denne høst, fordi der er en silo under konstruktion netop nu. Kapaciteten når op på ca tons Gylle separeres til en tør og flydende del 18 Ivan Kalkovets Master of biogas (Danosha) 19 Ifølge interview med (Per Knudsen-Produktionsdirektør på Danosha) 19

22 Billederne herover viser plansiloer med aflæsningsrist/pålæsning. Det midterste billede viser en plansilo, den kan rumme tons korn. De er ved at bygge en lignende plansilo, dog større. Det sidste billede viser nogle stålsiloer, på samme område, hvor kornet tørres og renses. 4.5 Knud Rasmussen/Bogdan D besøgte vi Knud Rasmussens 20 farm i Vest-ukraine. Han driver i dag 1200 ha med planteavl. Forinden besøget havde vi et møde/interview med Knud Rasmussen i Danmark. Mødet foregik i hans personlige hjem, hvor vi fik kaffe med ukrainsk sukker. Knud havde mange gode historier og facts. Hans projekt begyndte tilbage i 2002, hvor hans tidligere ukrainske medhjælper flyttede tilbage til Ukraine. Hans tidligere medhjælper hedder Bogdan, og det er i dag ham, som har ansvaret for den daglige drift og styring i Ukraine. Knud og Bogdan fik et meget godt forhold til hinanden i Danmark, der gjorde at Knud Rasmussen turde etablere et landbrug i Bogdans hjemland. De begyndte med at leje ca. 300 ha og importere nogle danske maskiner, alt finansieret af Knud Rasmussens overskud fra Danmark. Det var u-dyrkede marker de lejede, hvilket resulterede i meget dårlig økonomi de første 3-4 år. Han fortalte, at der var store udgifter til maskiner, fældning af træer, udsæd, meget kunstgødning, jordleje osv., mens udbytterne var meget ringe, grundet nedbrudt nærringstofbalance og dårlig udsæd. Han fortalte mange historier, som virkede meget uvirkelige for danskere som os. Et eksempel var, da Knud Rasmussen skulle ned til Ukraine med varebil læsset med en 1.000kg såsædssæk bag i bilen. Han blev stoppet ved grænsen, og fik klar besked om, at det ikke var tilladt at indføre såsæd. 20 Knud Rasmussen Regissevej Ørbæk 20

23 Knud Rasmussen vendte derfor om, men fandt hurtigt nogle personer, som kunne få det over grænsen for et beskedent beløb 21. Det blev placeret i en kødtransport, gemt bag kødkasser og kørt ind i landet. Han fortalte ligeledes en historie, om dengang han skulle køre en traktor og to vogne ned til Ukraine, det er en tur på 3 dage og eventuelt en dags ventetid ved grænsen. Han har kørt denne tur fire gange. Ved grænsen blev han naturligvis stoppet, og de skulle måle køretøjets længde og bredde. Politimanden holdte den ene ende af målebåndet og Knud den anden. Køretøjet var for langt, men Knud styrede den ene ende af målebåndet, og kunne derfor selv styre målene, dog med et lille pengebeløb til politimanden. På samme måde, har han oplevet at blive stoppet af politiet, som opdigtede historier for at kræve penge. Af dette har Knud Rasmussen lært, at præsentere hans VISA-kort, det er de ikke interesserede i, fordi de kun er interesseret i kontanter til egen lomme. På de første to billeder herover, ses et par af de traktorer, som Knud Rasmussen har transporteret til Ukraine. Det sidste billede viser deres kornrenseri. Generelt er det ældre materiel de bruger, det ses på billederne. Det er som Knud Rasmussen siger: der gror ikke mere på markerne, fordi der kører en traktor til 1,5 million. Han fortalte om drift, priser, problemer osv., men henviste til hans driftsleder 22 i Ukraine. Vores besøg hos Bogdan var meget spændende, fordi det er en landbrugskultur, som vi ikke er vant til at se i Danmark. De driver i dag 1200 ha og det indebærer 300 jordleje kontrakter, hvor prisen ligger på kr./ha. Det er kontrakter med 20 års varighed. De har 15 ansatte der laver alt fra jordarbejde, vagt, vedligehold og reparation. 21 Bestikkelse 22 Knud Rasmussens driftsleder (Bogdan) 21

24 De har mange afgrøder for at få et godt sædskifte, det kan dog aldrig gå helt op, fordi de har så store marker. De dyrker vinterhvede, raps, sukkerroer, byg, majs, soya og rug. Raps giver den største indtjening, de dyrker 200 ha med raps hvert år. Billederne herover viser værkstedet, hvor medarbejderne udfører alt vedligehold og reparation på maskiner. Medarbejderne skal kunne lidt af hvert, fordi service udefra er næsten umuligt i Ukraine. Bogdan forklarede hvilke problemer de stod overfor lige nu. De har taget nye marker i brug, og de arbejdede derfor med at få gjort dem frugtbare. De har haft store problemer med mus i markerne dette år, fordi arealerne har været snedækket, musene har kunnet løbe under sneen og spise store mængder korn. De benytter pløjefrit dyrkning, dvs. de kun harver mellem afgrøderne. Der er dog problemer ved denne dyrkningsmetode, de har svært ved at styre flerårige ukrudtsarter i markerne. De er derfor begyndt med pløjning hvert tredje år. Bogdan siger de generelt sprøjter mere i Ukraine end Danmark. Det sidste problem er lave sukkerpriser. De har ca. seks tons sukker stående på lager og med den lave sukkerpris, ville det ikke give meget indtjening. Sukkerprisen ligger ca. på 3,4 kr. nu, hvilket er dårligt. Bogdan holder øje med priserne på markedet, og er klar til at sælge ved gode priser. Det er typisk ukrainsk maner at lagre produkter, man skal kunne klare sig selv og håndtere sine produkter på egen hånd Ifølge interview med Bogdan (se evt. bilag 1) 22

25 På det første billede herover ses storsække med kunstgødning, som er den eneste nærringstofkilde på deres planteavlsproduktion. Billedet i midten viser deres lager af sukker, Bogdan afventer stigende sukkerpris. Det sidste billede viser deres plansiloer til opbevaring af korn. Det er muligt at tørre kornet i disse siloer. 4.6 Græskkatolsk kirke i Zarvanytsya Det aftalte besøg hos Knud Rasmussens driftsleder, gav en ekstra oplevelse, læring og international kommunikation. Han har et samarbejde med den lokale græskkatolske kirke, der også driver 1200 ha planteavl, samt mælkeproduktion, svineproduktion, kildevandsproduktion og præsteskole. Bogdan og præsten 24 havde arrangeret overnatning i en af kirkens hytter med fuld kost og logi. Det var en fantastisk oplevelse at se en kirke på den måde. Vi fik rundvisning i kirken, hvor vi fik meget at vide om historien, kirken og deres projekter. Billederne herover viser en del af kirken, ude fra og indvendigt. Det sidste billede viser et af kirkens hytter, der bliver brugt til besøgende og til os. 24 Volodemir Firman (Volodemir Firman er både præst og har noget landbrugsuddannelse, hvilket kræves ifølge den ukrainske landbrugslov) 23

26 Kirken har fået mange penge fra udenlandske interesser 25, men tjener nu også selv penge. De har 120 præsteelever, uddannelsen tager 7 år. Kirken ligner ikke en dansk kirke, kirken hjælper med mange sociale projekter, og bruger folk fra lokalområdet til deres job i deres produktioner. Derudover støtter de med mange andre ting, f.eks. det lokale museum og børnehave Vi fik en rundvisning på deres kvæggård, de har 40 malkekøer og 150 kvæg i alt, inkl. kødkvæg. De havde en ny race, gammel ukrainsk race til kødproduktion. Kvæggården var et gammel kolkhoz. På billederne herover ses kirkens kvægstald. Det midterste billede viser en helt ny ukrainsk race. Der sidste billede viser en gammel ukrainske race 26. Ud over kvægstalden, var vi inde og se deres kildevandproduktion, hvilket de var meget stolte af. Derudover besøgte vi også deres landbrugskontor med fire mand, som ordner kontrakter, tilladelser osv. 27 På billederne herover ses kildevandsproduktion Det første billede viser, hvordan flaskerne bliver fremstillet ved opvarmning og trykluft. Billedet i midten viser på-skruning af låg efter påfyldning af vand. Det sidste billede viser en palle med kildevand. 25 Græsk katolske katolikker fra forskellige lande 26 En race som anses for at producere særdeles sundt kød (får horn op til 1 meter) 27 Volodemir Firman (præsten) 24

27 5. Modsætning til dansk landbrug/virksomhed 5.1 Virksomhedsstruktur Kendetegnene for Ukrainsk landbrug/virksomheder er, at de er nød til, at være selvhjulpet med alt, og have rigeligt lager, fordi levering, service, kvalitet og betaling er meget svingende. Man får nødvendigvis ikke leveret til det aftalte tidspunkt. Infrastruktur er også et kæmpe problem, fordi vejnettet er dårligt vedligeholdt. Når Kiev-Atlantic og Danosha producerer alt selv, leverer alt selv, reparerer alt selv, er det fordi man ønsker forsyning/leveringssikkerhed til en stabil produktion. 5.2 Vagter/hegn-tyverisikring Alle landbrug og virksomheder i Ukraine er indhegnet og forsynet med vagter i døgndrift, idet tyveri er et stort problem, da mange generelt er fattige, og en af måderne at overleve, er ved berigelses kriminalitet. Ved besøg på Danosha oplevede vi, at de fik tappet en af deres traktorer for diesel. Det registrerede de via deres GPS system på traktoren, der var forbundet til tankmåleren. De kunne registrere fra kontoret, at niveauet i tanken svandt hurtigt. De skyndte at sende en vagt ud til området, men kom for sent, tyven var over alle bjerge. Tyverisikring er en økonomisk faktor, som der budgetteres med i Ukraine. Billederne herover viser en vagtpost ind til en af Danosha s svineproduktioner. Det sidste billede viser et højt hegn rundt om hele produktionsanlægget. 5.3 Lønniveau Lønninger i Ukraine er meget lave, en nystartet landbrugsmedhjælper tjener det der svarer til 6 kr.pr. time plus pension, i DK ligger det på omkring 120 kr. 25

28 5.4 Jordbrugsøkonomi Udlændinge kan købe bygninger i Ukraine, men ikke den jord de er bygget på. Byggegrunden som bygninger er placeret på, lejes af staten til en rente af jordværdien, som varierer fra kommune til kommune. Landbrugsjord til stordrift lejes typisk af private små husmænd på langtidskontrakter på omkring 20 år, da de ikke har likviditet til at dyrke den selv. Ved at sammenlægge små jordparceller, opstår store sammenhængende arealer. Det er således ikke ualmindeligt med kontrakter til 1000 ha, det i sig selv er en voldsom administrativ byrde. Jordlejeprisen ligger på kr. pr. ha., og er derved væsentlig billigere en i DK, hvor den ligger på kr kr. pr. ha., alt afhængig af jordtype og udbud/efterspørgsel, I Danmark køber man også ofte jorden, hvor prisen for tiden er ca kr. pr. ha. I Ukraine er der ikke noget der hedder EU-støtte, da det ikke er et EU land. Ukrainsk landbrug er generelt fritaget for skatter og afgifter, dog er der afgifter på brændstof, som ikke kan fradrages 28. Dræning af marker er ikke tilladt i Ukraine, så det vil aldrig indgå i overvejelserne for optimering af dyrkningsmulighederne. Priserne for svinekød ligger væsentlig højere i Ukraine end i DK. I 2012 lå kg prisen for slagtesvin 1 kr. højere end i DK, og for Danosha s vedkommende var det den afgørende faktor for indtjeningen, idet de præsterede et overskud på ca. 140 mil. 29 Moderselskabets Axzon A/S regnskab Mht. kvægbesætninger er mælkeafregningsprisen ca. 2,50 kr. 31 mælkepris, som ligeledes er ca. 2,50 kr.pr. kg. pr.kg., den ligger for tiden på linje med den danske Generelt er der bedre afregningspriser på landbrugsprodukter i Ukraine en i DK. Billedet til højre, viser alle de små jordparceller, der er sammenlagt til et stort areal. Manden på billedet er den græsk katolske præst, som er nævnt tidligere. 28 Ifølge interview med Bogdan 29 Ifølge Per Knudsen Ifølge den Græsk katolske præst 26

29 5.5 Valuta/kurser Den Ukrainske valuta hedder hryvnia og kursen er pt. 0,71 danske kroner til 1 hryvnia. Kursen er meget svingende (10-20 % på et år), og det er derfor en afgørende faktor, at man forstår at agere i det, idet man let kan påføres store tab ved fejlvurderinger. Det er således ikke ualmindeligt at udenlandske virksomheder opererer med forskellige valutaer som Euro og Dollar. Renten i Ukrainske pengeinstitutter ligger fra % 32 i valutaen hryvnia. Udenlandske landbrugsvirksomheder begrænser derfor deres låneoptagelser i Ukrainske pengeinstitutter. Dansk landbrug eksisterer under en stabil kronekurs og lave renter 2-5 % for langfristede lån og 6-10 % på en kassekredit. 5.6 Klima/jordtype Ukraine varierer meget i klima. Det nordlige Ukraine har kolde og lange vinter, temperaturen daler ned til -20 til-30 grader C, og sommeren byder på temperaturer fra graders C, og specielt Nordvestukraine har meget skov, ca. 80 % er skov og jorden er sandet. Centralukraine har mildere klima med vintertemperaturer ned til ca. -20 grader C. Landbrugsjorderne her er generelt flade marker, har meget sort jord med 1 til 1,5 meter muld. Sydukraine ved Sortehavet har varmt klima med kortere vinter med temperaturer på ca. -15 grader i kun 1,5 måned og sommertemperaturer på over 25 grader. Det er derfor muligt at dyrke vin og grøntsager på friland. Grøntsager kan endda dyrkes flere gange på en sæson. Mod syd bliver jorden mere brun og rød. Vestukraine ligner meget den fine løse muld i DK. Jorden i Ukraine er generelt helt uden sten. Mange steder pløjes der kun hver tredje til fjerde år, for at dæmpe ukrudtstrykket. Det er meget svært at pløje disse jordtyper, da de er meget følsomme over for vand, og i Vest- Ukraine regner det dobbelt så meget som i DK ca millimeter pr. år. Jorderne i Vestukraine optager hurtigt vand og omvendt tørrer de hurtigt ud, så der skal reageres hurtigt ved vejrskifte. Ukraine kaldes for Europas kornkammer, pga. den gode jord Ifølge Per Knudsen (Danosha) 33 Ifølge Bogdan (Knud Rasmusens driftsleder) 27

30 5.7 Forskning/viden Der er beregninger der viser, at der er fire gange mindre slid på maskiner i Ukraine end i DK 34, fordi det er jordtyper, som er uden sten og generelt lettere at arbejde med. Billedet til højre viser en typisk ukrainsk mark, uden sten. 5.8 Politik Politik er også en afgørende faktor for etablering af udenlandsk landbrug i Ukraine. Kiev-Atlantic tabte mange penge i årene , fordi der skete politiske ændringer, og derved gik alt handel næsten i stå. 35 I år 2001 kom der en ny landbrugslov, hvorved det blev nemmere for udlændinge at købe bygninger og leje jord i Ukraine. 5.9 Kultur Den ukrainske kultur på landet kan sammenlignes med den danske for år siden. Kvinderne sørger for børnene, laver mad, vasker tøj og er med til at passe dyrene i stalden. Mændene passer dyr, marker, bygger og reparere. I landsbyer i Ukraine snakkes der meget med naboer, og alle hjælper alle. De deler ud af det de har og samarbejder, nogen har en sav, andre boremaskiner og andet værktøj. Efter Sovjet opløsningen blev næsten alle i de små landsbyer arbejdsløse, sidenhen er det kun nogle få fra landsbyerne, der har formået at finde et godt arbejde. Der er således kun små 34 Per Knudsen (Danosha)

31 indtægter i landsbyerne, så næsten ingen har bil og traktor, næsten alt foregår med hest og vogn, og de lever at det, de selv dyrker, men ingen er sultne. Ukrainerne i landsbyerne bor beskedent med lokum bag stalden, men det som adskiller sig fra 1920 i Danmark, er at der har flettet sig moderne ting ind i deres tilværelse, fx Kan en hestevogn godt have monteret hjul fra en russisk Lada, og en hestevogn kan være spændt efter en Lada.. På billederne herover ses eksempler på hestevogn med Lada fælge og hestevogn spændt efter Lada. Ukrainer spiser mange grøntsager, intet går til spilde, der syltes og konserveres, dyrene får resterne. De spiser alt kød og fedt fra dyrene og mest svinekød. Mændene drikker forholdsvis meget alkohol (hjemmelavet vodka), idet der er en bekymring og rastløshed i deres tilværelse, som udspringer i manglende arbejde og identitetsfølelse, og heraf en usikker fremtid. Ukrainere er generelt meget religiøse, og hver landsby har forskellige trosretninger, og derfor ser man adskillige kirker i samme by. Den kristne tro er mest udbredt, og herunder den russisk ortodokse kirke. 36 Korruption er også en opgave i Ukraine, myndighederne tager sig ofte kontant betalt for hvad som helst, det er dog værst i Central- og Øst-Ukraine. Det bremser udviklingen, og reelle sagsbehandlinger tager meget lang tid. 37 Ledelse af medarbejdere, er en stor udfordring ved etablering af virksomheder med vestlig tankegang i Ukraine, idet de har været vant til en autoritær ledelsesstil fra sovjettiden. Arbejdet 36 Mariya s forældre har fortalt om kulturen, samt egne iagttagelser. 37 Ifølge Per Knudsen (Danosha) 29

32 går simpelthen i stå, hvis ledelsen ikke er til stede 38. I Danmark bruger vi demokratisk ledelsesstil, hvor vi på arbejdsmarkedet træffer selvstændige beslutninger, og har et mere dynamisk flow. På Danosha forsøger de at overføre den danske ledelseskultur. De uddanner og træner deres personale fra bunden, så de vokser deres vej op igennem organisationen. De ønsker at medarbejderne skal sende et signal til de øvrige, at hvis der ydes en indsats, kommer belønningen som stigende ansvar og løn Infrastruktur Infrastrukturen er et kæmpe problem i Ukraine, vejene er meget hullede, og transporttiderne er ufattelig lange. Der skal i den grad planlægges, når der er brug for transport. Billederne herover viser de hullede veje på landet og i byen. Det sidste billede er et eksempel på ukrainernes kreativitet til markering af hul i vejen. 38 Ifølge Bogdan, og egne observationer under turen. 39 Ifølge Per Knudsen (Danosha) 30

33 6.Konklusion Ukraine er mulighedernes land til etablering af landbrug. Finansieringen skal være i orden, da der skal bruges meget opstarts kapital. Ved planteavl skal der typisk gå 2-4 år, inden der dyrkes nok til et fornuftigt overskud. Bedrifterne skal være store, og det kræver mange ansatte og meget administration, fordi Ukraine har mange regler for reglernes skyld. Når der ansættes ukrainsk arbejdskraft, skal man have forståelse for Deres tankegang, dansk demokratisk ledelsesstil kan ikke nødvendigvis direkte overføres. Lønniveauet er lavt, det kompensere for den ekstra arbejdskraft, der er behov for. Det er også nødvendigt, at have vagter ansat. Der skal tages højde for beliggenhed i forhold til transporttider pga. den ringe infrastruktur. Den bedste landbrugsjord findes i Central-Ukraine, men pga. meget korruption i området, prioriterer vestlige jordbrugsvirksomheder Vestukraine, hvor jorden også er god. Svineproduktion er en god forretning, da priserne for svin er gode i Ukraine. Den politiske scene er en afgørende spiller i udviklingen af udenlandske landbrug i et land som Ukraine, da ændringer kan trække tæppet væk under iværksættere, som det fx skete med Kiev-Atlantic i Perspektivering Ukrainsk landbrug spiller en stor rolle i et globalt fødevaremarked. Det store potentiale der er i landet, indbyder eventyrlystne iværksættere. Det vil på sigt øge priserne på jorden, og lønningerne vil stige i takt med udviklingen. Ukraine vil sandsynligvis kræve en større bid af kagen, så udfordringen for de ukrainske myndigheder vil være at styre økonomien, sådan at der fortsat er et incitament til at drive og udvikle ukrainsk landbrug. Det har betydning for Danmark, fordi Danmark som landbrugsland har et stort know-how, men ringe udviklingsmuligheder. Dem som vil landbrugserhvervet i dag og vækst, kan bl.a. søge til lande som Ukraine, men er selvfølgelig også udfordret af konkurrencen fra andre vestlige landes iværksættere. 31

34 9.Kildeliste Kildeliste Ukraine historie Sidst besøgt 12/ Mariya s mor (Galina) interviewet under turen (Mariya s viden som ukrainer) Klaus Fuglsang facebook side &type=1&l=88434c2aaa Sidst besøgt 14/ Kiev- Atlantic hjemmeside Sidst besøgt 12/ Hvidkålsproduktion Youtube klip Interview optaget d. 4/

35 Danosha hjemmeside Sidst besøgt 12/ Per Knudsen Productions Derektor Mobile +45(20) Home Knud Rasmussen Regissevej Ørbæk Vi besøgte ham d. 12/ Axzon A/S Regnskab Sidst besøgt d. 12/ Præst ved græsk katolsk kirke Volodemir Firman Tlf Besøgt d. 9/

36 10.Bilag Bilag Vi kørte fra Bøghøjvej klokken og ankom til Lübeck 06.15, hvor der var meget koldt. Det er en enkelt lufthavn med en enkelt check ind, vi fløj Klokken ankom vi til Kiev, hvor vores første udfordring kom ved at Budget, vores billejningsfirma, ikke mente vores forsikring til selvrisiko gældte igennem hjemmesiden vi har benyttet til reservation. Efter to timers diskussion og spærring af dankort kom vi videre til den sindssyge by, hullernes og forvirringens by. Vi fandt en Bila, hvor vi fik handlet nogle forskellige ting. Herefter fandt vi lejligheden, som er fin, men dog brugt! Til aften har vi været ude og finde internet stik og spist traditionelt ukrainsk mad Klaus starter med at lave Klaus special morgenmad. Afregning af lejligheden blev ordnet, hvorefter vi kørte ud af byen, lidt langsom pga. lada er der var brudt sammen. Vi ankom til Kiev Atlantic ved middagstid, hvor vi blev vist rundt, dog uden fotografering indendørs. Det er bygget for 16 år siden og beskæftiger i dag 500 mand, eksklusiv de andre virksomheder. Lagerkapaciteten er på tons i dette anlæg. Toget kører jævnligt forbi og henter varer. Kornet bliver fragtet med lastbil og andre transportmidler til fabrikken. De producerer foder til mange slags dyr, både store og små, det meste af foderet kommes i sække til små husbrug. De har eget laboratorier, til analyse af foder. Moderfirmaet har en kvægfarm, planteavl og foderfabrikken. Under foderfabrikken hører der olieproduktion (100 tons soyaolie pr. dag, hollandske maskiner), renseri/tørring, foderproduktion og maskinhandel. Alle maskiner var amerikanske. Om eftermiddagen var vi på besøg på et Kolhosp, nedlagt kvægbrug med lade, vandtårn osv. Undervejs har vi set noget markarbejde (majssåning, harvning, sprøjtning) Til aften fandt vi et billigt hotel Malaja viska, ca. 250 km fra Kiev. Det kostede 180 gr. Til aftensmad fik vi ukrainsk mad med et par øl, hvor mig og Klaus skulle bestille. (international kommunikation) Dagen startede med at handle og søge efter et spritapparat. Vi spiste morgenmad i vejgrøften, uvidende om bagsiden af vores spisebord Vi kørte sydpå, hvor temperaturen steg til 17 grader. Samtidig ændrede jorden sig fra sort til brun, rød og sand. Vi så en masse veje med huller, store marker, lapning af veje og små landsbyer hvor de lokale gik ture med deres køer. I et område oplevede vi en meget stærk lugt af gas, sikkert et hul på en gasledning. På en losseplads spiste vi middagsmad. Vi ankom til en lille by, ca. 550 km fra Kiev. Vi fandt et lille hotel og gik en tur i byen, hvor vi så de lokale dyrke grøntsager. Vi besøgte en lokal bonde der dyrkede 0,2 ha med hvidkål. Han bruger sprøjtemiddel og kunstgødning. Ham og hans kone dyrker afgrøder og sælger dem på det lokale marked. De planter sidst i feb. I maj sælges de. Derefter plantes der nye grøntsager. De hverken drikker eller ryger. Til aftensmad fandt vi et større hotel, mad og drikkevarer kostede 152 gr Mig og Klaus fik købt mælk som vi fik til morgenmad på vores værelse. 34

37 På vores tur i dag forsøgte vi at besøge en gård der producere grøntsager, det lykkedes dog ikke fordi direktøren ikke var til stede. Herefter kørte vi videre og stoppede ved en vandingsmaskine, her fik vi besøg af en flink vagt som fik en kaffe. På den anden side af vejen var der en vingård, de ville ikke vise os rundt men kun snakke med os, fordi det ikke var sæson på gården. Vi fandt ud af hvad de runde cirkler var på google. Efter kort tid ankom vi til den store dæmning der producerer strøm, her tog vi masser af billeder, selvom det dog var forbudt, men det ville Mariya ikke fortælle til os Vi har i dag forsøgte at komme på besøg på et nedlagt kolhosp hvor der er i dag var kvægbrug, vi kunne ikke komme ind, fordi ingen ville tage ansvar og direktøren var der ikke. Videre på vejen fandt vi et andet nedlagte kolhosp som vi kørte ind og kigge på, uden nogle mennesker. Vi var på vej mod Odessa og ville køre langs vandet, pludselig kom en tæt tåge og temperaturen faldt med ca. 5 grader. Vi kørte forkert på et tidspunkt, men vi så da et vildsvin Til aften fandt vi et luksushotel, 20 km fra Odessa. Det koster 750 gr. for overnatning og mad. Vi bor på 4 sal med udsigt ud over Sorte havet Vi startede dagen med en morgendukkert i Sortehavet, hvilket var meget forfriskende. Herefter tog vi morgenmad på hotellet. Det var ca. 12 grader i lufttemperatur. Vi kørte derefter mod nord på E58/E50 hvor vi mødte cykler osv. De første veje var fine, men det sidste stykke var meget hullede. Efter et stykke tid, trængte vi til en gåtur, det tog vi i en lille landsby hvor vi så kvæghandler som hjemis i DK, lokale mennesker, nybygget kirke, ældre russiske plov osv. De lokale mente Klaus var ukrainer. Området har ændret sig, der er kommet mere løvskov, temperaturen er faldet til ca. 1,5 grader, der ligger sne og markerne er meget våde. Vi har i dag ca. kørt 500 km fra Odesa. Vi har set mange gamle Kolhosp. Klokken ankom vi til et lille lusket hotel hvor mig og Klaus fik et værelse sammen og Mariya måtte sove selv Vi forlod hotellet og købte mælk. Vi spiste morgenmad i bilen, fordi det kun var 0,5 grader. Vi havde planlagt at køre helt op til Danosha som vi skal besøge i morgen. Undervejs så vi en stor gård som vi kørte ind og besøgte. Det var en kvæggård. De havde 23 ansatte som i gennemsnit får 5000 gr/mdr. De har 1000 malkekører og 500 andre kvier osv. Deres kører laver i gennemsnit liter mælk pr. ko. De fodre med græs og majsensilage, plus en masse tilskuddsfoder, eks. Soya, solsikke skrå osv. Anlægget er 5 år gammelt og har 2 x 24 malkekrav som bliver anvendt at to kvinder. Der malkes 3 gange dagligt. De havde en dårlig majsstak, hvilket vi ikke ved hvorfor, evt. manglende tryk ved etablering. Der var ingen vagt, det var yngre mennesker på pladsen, de var mere åbne for at vise frem. Efter besøget kørte vi videre til Ternopil, hvor vi spiste og var på nettet. Der var is på en stor sø. Her snakkede vi med Per Knudsen der er produktionsdirektør hos Danosha. Vi aftalte at han booket hotel og hentede os der, tæt på gården. Vi ankom til hotellet, hvilket var meget fint, det kostede 300 at bo der og 180 for spisen Vi blev hentet ved hotellet klokken ni, og vi kørte til Danosha. Vi startede med at få kaffe og snakke om alt løst fra hoften. Efter fik vi en rundvisning ved maskiner, biogas, siloanlæg og svineproduktion. Derefter tog vi lidt mere kaffe og snakkede igen. Halv tre tog vi Kalush og fik pizza. Vi blev rundvist af Per Knudsen som er produktionsdirektør for svineproduktionen og fodermøllen. Det er købt i 2004, et gammelt solhosp med tilladelse til hoveder. I dag er der søer, i 2012 producerede de svin. Der er 5 farme, Kopanky(hovedfarm), Luka, Vylky, Tustan og Lany. 35

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Hvad lærte vi om Large Scale Farming i Rusland 6-12. oktober. v. Ted Kallehave og Knut Langeteig

Hvad lærte vi om Large Scale Farming i Rusland 6-12. oktober. v. Ted Kallehave og Knut Langeteig Hvad lærte vi om Large Scale Farming i Rusland 6-12. oktober v. Ted Kallehave og Knut Langeteig Rusland Tambov- Lipetsk - Voronezh 06.10: Trafikken i Moskva 07:10: Fog Agroteknik v. Jens L. Rasmussen Fog

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrugv Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

Tummelsbjerg, gråsten. Baggrund for handelsstrategi. Årligt overblik: Instrumenter

Tummelsbjerg, gråsten. Baggrund for handelsstrategi. Årligt overblik: Instrumenter Sådan arbejder jeg med indkøbsstrategi med foder (Sådan har jeg indledt arbejdet) Hans Wildenschild SI-centeret Tummelsbjerg, gråsten Dorthe og Hans Wildenschild Etableret 1987 1000 søer salg af 9 kg grise

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

PÅ STENSBØLGÅRD. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge

PÅ STENSBØLGÅRD. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge D. 1. April 015 Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 1-4070 Kirke Hyllinge Email: siv.kirsten@gmail.com Tlf. Johan: 0 40 - Tlf. Kirsten 46 715 www.stensbolgaard.dk 1 4 5 Køerne lukkes

Læs mere

ØKODAG. Den 17. April 2016 Stensbølgård. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge

ØKODAG. Den 17. April 2016 Stensbølgård. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge ØKODAG Den 17. April 016 Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 1-070 Kirke Hyllinge Email: kontakt@stensbolgaard.dk Tlf. Johan: 0 0 - Tlf. Kirsten 6 71 #stensbølgård www.stensbolgaard.dk

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret Foto: Inger Bertelsen, Videncentret Der produceres 16-17.000 slagtesvin i de ejede stalde 15.000 købes ved nabo 2.000 købes ved bror Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort

Læs mere

16 tons trækkraft. Sådan laver I aftale: Ring til Kjeld Holm på mobil 20 23 40 48. Så finder Kjeld tid og sted, hvor der er mest at se for jer.

16 tons trækkraft. Sådan laver I aftale: Ring til Kjeld Holm på mobil 20 23 40 48. Så finder Kjeld tid og sted, hvor der er mest at se for jer. dyr i Ørsted 16 tons trækkraft Der er tyngde i landbruget i dag. Kjeld og Charlotte Holm driver en toptunet planteavlsgård. Ikke bare egen jord, men også dyrkningsaftaler med andre landmænd i området,

Læs mere

Slovakiet Mælkeproduktion Staldbyggeri Markbrug Køb af Mlyn Zahorie A/S

Slovakiet Mælkeproduktion Staldbyggeri Markbrug Køb af Mlyn Zahorie A/S Årsrapport 2007 Hovedpunkter i 2007 I regnskabsperioden er der realiseret en omsætning på 58,8 mio. kr., et EBITresultat på -3,8 mio. kr. og et resultat før skat på 6,3 mio. kr. Resultatet før skat er

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 I forbindelse med mine to svinefaglige indlæg den 24 og 28 maj for DSM Nutritional products, omkring foderoptimering og brug af enzymer i dansk

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 50 meter væk,

Læs mere

International driftsleder

International driftsleder International driftsleder med traineeforløb i Østeuropa VEJLBY LANDBRUGSSKOLE - centret for moderne landbrugsuddannelse I Slovakiet bliver ideerne til virkelighed Jonas Juhl Kristensen blev i foråret spurgt,

Læs mere

Crimpning/Valsning Med Murska crimpere

Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Generel vejledning i crimpning og ensilering af afgrøder! Af : Helge Laursen, Bulldog Agri Vores baggrund! Bulldog Agri har lige siden firmaet blev startet i 1997

Læs mere

HBL Markbrug I/S. Få maskinomkostningerne ned! Mandag d. 26 juni

HBL Markbrug I/S. Få maskinomkostningerne ned! Mandag d. 26 juni HBL Markbrug I/S Få maskinomkostningerne ned! Mandag d. 26 juni V/ Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland Tlf. (dir.) 74 36 50 87 eller mobil 30 56 00 25 HBL Markbrug

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt 19.09.12 kl.16.50. Hvem har aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl

Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl V/ Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland Peberlyk 2, 6200 Aabenraa Tlf. 74 36 50 87 / mobil 30 56 00 25 Vejen til Lave omkostninger

Læs mere

Udleveringsrampe på Svinefarm i Kina. Præsenteret af :Bjarne Vest POLDANOR S.A. POLEN

Udleveringsrampe på Svinefarm i Kina. Præsenteret af :Bjarne Vest POLDANOR S.A. POLEN Når der skal bygges stort og der skal produceres mange sunde grise så billigt som muligt. Udleveringsrampe på Svinefarm i Kina Præsenteret af :Bjarne Vest POLDANOR S.A. POLEN DEFINATIONEN AF STORT I FØLGENDE

Læs mere

Risikostyring på svinebedrifter

Risikostyring på svinebedrifter Risikostyring på svinebedrifter v/ Trine Leerskov, Driftsøkonomikonsulent Og Niels Sloth Larsen Svineproducent Hvad er risiko Risiko er forhold der kan hindre realiseringen af bedriftens strategiske mål

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13.

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Omkring 30 biavlere var mødt frem til SDE s indtil videre sidste møde i 2006, og de fik en spændende tur gennem virksomheden hos Knud

Læs mere

Fritid d job h o s e n l a n d m a n d?

Fritid d job h o s e n l a n d m a n d? Fritid d job j Nog et for dig? h o s e n landma nd? Martin Thomsen, 14 år, i gang med at fodre kalve. HAR DU LYST TIL ET FRITIDSJOB... med udfordringer? der giver mening? som er varieret? hvor du kan bruge

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af

Læs mere

Kvægøkonomi aften efterår 2011

Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomiaften KHL. 30. november 2011 Driftsøkonomi v. Ulrik Simonsen Målet for i aften Prognoser / budgetter 2012 Udfordringer i tiden der kommer Kritiske faktorer Beslutninger

Læs mere

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover.

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Nord-LB Bankens udlån til landbrug er ca. 2,5 mia - med 10% årlig vækst. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Målgruppen

Læs mere

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Runde 2 1. Hvilket af de nedennævnte problemer vil normalt være det mindste for landsbykvinder i mange u-lande? A) Der er for langt til indkøbsmuligheder.

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Bjarne Vest. COO Axzon A/S

Bjarne Vest. COO Axzon A/S Herning Svinekongres : Bjarne Vest Oktober 2015 1 Introduktion 51 år, polsk gift, har 2 børn på 7 og 13 år. Bjarne Vest COO Axzon A/S Har det grønne bevis fra Nordisk Landbrugsskole i Odense. Har boet

Læs mere

LEAN og logistik på foderlager og ved fodring

LEAN og logistik på foderlager og ved fodring LEAN og logistik på foderlager og ved fodring Fodringsdagen 7.9.2010 Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup Tlf.. +45 3026 1500 post@susannepejstrup.dk LEAN Slank trimmet Samlebåndet effektiviserer på den

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

FAGBOG til klas MAD FRA LANDET

FAGBOG til klas MAD FRA LANDET FAG BO til 1.-3. kla G sse MAD FRA LANDET MAD FRA LANDET af Kristina Froulund Ladekarl Skole, Landbrug & Fødevarer 2016 Design og grafisk tilrettelæggelse: Trine Lomholt Bruun Redaktør: Peter Bejder Produktionsledelse:

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Landmænds erfaringer med omlægningstjek

Landmænds erfaringer med omlægningstjek Landmænds erfaringer med omlægningstjek I 2011 valgte 20 konventionelle landmænd at få deres bedrift undersøgt for muligheden for omlægning til økologisk drift. Efter omlægningstjekket fik hver landmand

Læs mere

Landbrugets Arbejdsmiljøpris

Landbrugets Arbejdsmiljøpris LANDBRUGETS ARBEJDSMILJØPRIS 2012 1 Landbrugets Arbejdsmiljøpris 2012 vfl.dk 2 ARBEJDSMILJØPRIS 2010 LANDBRUGETS ARBEJDSMILJØPRIS 2012 3 Årets prismodtager Søren Madsen har drevet Salsbjerggård siden 2005.

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

AgroMarkets LandboThy Okt. 2015. v/jens Schjerning

AgroMarkets LandboThy Okt. 2015. v/jens Schjerning AgroMarkets LandboThy Okt. 2015 v/jens Schjerning Kontakt: Jens Schjerning Chef Economist jens@agromarkets.dk 21 42 56 20 Landbrugets udfordring Økonomi svineproduktion Akkumuleret underskud 10 år minus

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål til bilag 1 med de tilskudsberettigede elementer: Sp. Tilskud til mælkekøling; er der kun tilskud til isbank, eller kan der vælges

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Tema 5 Udfordringer og muligheder for kvægbedrifterne Driftsøkonom Jens Norup LandboFyn Muligheder for kvægbedriften

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 Danske landbrugspriser (ejendomme) Kraftigt stigende

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Livsgrundlag og produktion. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt efter, hvor

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

Erfagruppen som motivator. Af Lau Lindholm Christiansen og Louise Helmer

Erfagruppen som motivator. Af Lau Lindholm Christiansen og Louise Helmer Erfagruppen som motivator Af Lau Lindholm Christiansen og Louise Helmer Dagsorden Hvad er en erfagruppe? Hvorfor være i en gruppe? Hvad kræves? Den gode gruppe! Hvordan får du det fulde udbytte? Hvad er

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program 10-06-2013 Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013 Handels Rådgiver John Jensen John Jensen Telefon 0045-9624-1889

Læs mere

Konference i Danish Farmers Abroad.

Konference i Danish Farmers Abroad. Konference i Danish Farmers Abroad. Dato: Torsdag 19. juni 2014 Sted: Hotel, Pejsegården, Søndergade 112, 8740 Brædstrup - - Mødet holdes i Teatersalen www.pejsegaarden.dk Program: Kl. 09:00-09:30: Ankomst,

Læs mere

SEGES P/S seges.dk PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) TOTALDØDELIGHED, % -1. STATUS PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) HVAD SER VI... HVAD SER VI...

SEGES P/S seges.dk PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) TOTALDØDELIGHED, % -1. STATUS PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) HVAD SER VI... HVAD SER VI... PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) April September LEDER I LANDBRUGET - PATTEGRISELIV Dorthe Poulsgård Frandsen, SEGES, VSP Bygholm Landbrugsskole 15. september 2015 2... Rød management model I Blå ledelse

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights Økonomisk analyse 4. oktober 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Danskerne og grænsehandel T +45 3339 4000 E info@lf.dk F +45 3339 4141 W www.lf.dk Highlights Nye tal fra Landbrug & Fødevarer viser,

Læs mere

3-9. Udsigt fra pladsen

3-9. Udsigt fra pladsen 3-9 Dagen i dag er en transport dag hvor vi bare skal til næste Campingplads så der sker ikke noget under turen. Da vi ankommer til Camping Covelo bliver vi noget overrasket da vi henvendte os til damen

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL På vej mod en samarbejdsmodel SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL INDLEDNING Fællesskabet er vigtigt for at skabe vækst. Når vi står sammen er vi stærkere og kan formå mere. Det

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

Transport og logistikanalyse

Transport og logistikanalyse Flemming Grysbæk Sørvadvej 26 7500 Holstebro Transport og logistikanalyse 1. Mål for transportanalysen Det primære mål er at vurdere den nuværende transport på ejendommen. Det har ligeledes fokus at se

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Udvikling af ejendommen indenfor rammerne Indre vækst

Udvikling af ejendommen indenfor rammerne Indre vækst Udvikling af ejendommen indenfor rammerne Indre vækst Årsmøde for svineproducenter på Gefion. 25. februar 2015 F R I I S & P A R T N E R S ApS Virksomhedsrådgivning. Forretningsudvikling. Turnaround. Turn

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

til 1.-3. klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN

til 1.-3. klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN FAGBOG til 1.-3. klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN 1 MAD FRA LANDET TIL ELEVEN Indhold Elevark 2: Før - Hvor kommer maden fra? 4 Elevark 3: Efter- Hvor kommer maden fra? 5 Elevark 4: Dyr hos landmanden

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH Spis bæredygtigt mad til eftertanke NOAH INDLEDNING På vej mod bæredygtighed Denne guide handler om mad og miljø, men også om penge og politik. Guiden giver gode råd om, hvordan du ved at gøre en lille

Læs mere

Idéer og inspiration. Mangler du en idé? Vi har samlet en række aktiviteter fra tidligere værter ved gårdbesøg.

Idéer og inspiration. Mangler du en idé? Vi har samlet en række aktiviteter fra tidligere værter ved gårdbesøg. økologisk Idéer og inspiration Mangler du en idé? Vi har samlet en række aktiviteter fra tidligere værter ved gårdbesøg. Tanken er, at I som værter kan gøre brug af hinandens erfaringer med aktiviteter

Læs mere

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer November 2011 N O T A T Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer på græs I forbindelse med GUDP-projektet Teknik til afgræsning har Økologisk Landsforening interviewet

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013.

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013. Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013. Mit navn er Helle Maria Geertsen og fra den 4 marts til den 15 marts, var jeg sammen med, min hold kammeret Line Hansen, i Baskerlandet i praktik. Vi var 2 dage

Læs mere

Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences

Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences BA ØKONOMI HA (JUR.) I SKAT, 2. DEL Sommereksamen 2014 Ordinær eksamen Skriftlig prøve: 4621010087 Told- og afgiftsret Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle herunder høretelefoner Vægtningen af opgave 1,

Læs mere