Punkt 1 Besøg på Center Sønderhaven, Bofællesskab

Transkript

1 Published on ( Hjem > Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget kl. 14:00 Center Sønderhaven, Søndergårds Allé 106, Måløv Deltagere Lolan Marianne Ottesen (A) - Deltog Jan Møller (A) - Deltog Charlotte Holtermann (A) - Deltog Irene Jørgensen (A) - Deltog Kåre Harder Olesen (V) - Deltog Marie Kielberg-Bæk (V) - Deltog Mette Vaaben Mortensen (direktør) - Deltog Eva Borg (centerchef for Social og Sundhed) - Deltog AFBUD/FRAVÆRENDE Birgitte Dahl (O) - Afbud Åben dagsorden Punkt 1 Besøg på Center Sønderhaven, Bofællesskab Tidligere behandling Social- og Sundhedsudvalget den 10. januar 2017 Punkt 1 Indhold Sammendrag Social- og Sundhedsudvalgets møder holdes på nogle af de institutioner, der ligger indenfor udvalgets område. Det er aftalt, at dette møde afholdes på Center Sønderhaven, Bofællesskab, Søndergårds Alle 106, 2760 Måløv.

2 Som indledning til mødet vil der være en kort rundvisning med introduktion til Bofællesskabet ved leder Sommer Nordbjærg. Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser Bilag 0 Bilag Beslutningen træffes af Social- og Sundhedsudvalget Indstilling Center for Social og Sundhed indstiller, at 1. Besøg på Center Sønderhaven, Bofællesskab tages til efterretning. Beslutning Taget til efterretning Punkt 2 Meddelelser 1. Social- og Sundhedsudvalget har ønsket at komme på besøg på plejecentrene i 2017 i forbindelse med de allerede planlagte beboer- og pårørendemøder. Der er lavet en oversigt over møderne, og de enkelte udvalgsmedlemmer kan deltage i de møder, hvor det er praktisk muligt under hensyntagen til andre gøremål. Formålet med deltagelse er at møde og være i dialog med beboere og pårørende og derved få et indtryk af trivslen og stemningen i de enkelte plejecentre. Ligeledes har beboere og pårørende mulighed for at komme med input og synspunkter om Ballerup Kommunes Ældrepolitik. Bilag 1 bilag

3 Beslutning Taget til efterretning Punkt 3 Overblik over klagesager i Hjælpemidler og Visitation Indhold Sammendrag Social- og Sundhedsudvalget har ønsket et overblik over Center for Social og Sundhed, Hjælpemidler og Visitations klagesager. Præsentationen er delt op i to en for hjælpemiddelområdet og en for visitationens område. Baggrund Registreringen af klagesager er for hjælpemiddelområdet gennemført siden 2011, og for visitationens område siden Klageregistreringen er gennemført i to kategorier: Klager over afgørelser Når en borger søger om en ydelse eller hjælpemiddel, får de afgørelse fra myndighedsfunktionen Hjælpemidler og Visitation. Borgeren har fire uger til at klage over afgørelsen i henhold til normal klageprocedure. Når afdelingen modtager en klage, skal afgørelsen inden for nye fire uger genvurderes ud fra borgers klagepunkter. Hvis der ved genvurderingen viser sig nye oplysninger til sagen, som er afgørende for afgørelsen, kan afgørelsen blive omgjort ved genvurdering. Det kan fx betyde, at borgers afgørelse bliver ændret fra et afslag til en bevilling, og dermed afsluttes borgers klagesag i kommunen med en omgørelse af afgørelsen. I de fleste tilfælde er der dog ikke nye oplysninger til sagen, som kan ændre på afgørelsen fra Hjælpemidler og Visitation. Afgørelsen bliver derfor fastholdt, og alle sagens akter bliver sendt til behandling i Ankestyrelsen. Som øverste klageinstans afgør Ankestyrelsen, om Ballerup

4 Kommunes afgørelse er korrekt i henhold til gældende lovgivning. Kommunens afgørelse kan blive stadfæstet, omgjort eller hjemsendt til uddybende sagsbehandling og ny afgørelse i kommunen. Administrative klager Klager der er rettet til borgmesteren, en politiker eller afdelingens leder, handler typisk om klager over en specifik medarbejder eller et konkret sagsbehandlingsforløb eller lignende. Disse klager kalder Hjælpemidler og Visitation samlet set administrative klager. Afdelingens ledelse og relevante medarbejdere undersøger altid borgernes klagepunkter til bunds, og borger får som udgangspunkt svar på sin klage ved en personlig opringning fra ledelsen (jævnfør central retningslinje for administrative klager). Efter behov besvares de administrative klager skriftligt eller ved eventuelt tilbud om møde med deltagelse af en ledelsesrepræsentant fra Hjælpemidler og Visitation. Sagsfremstilling I vedlagte bilag præsenteres udviklingen af klagesager i Hjælpemidler og Visitation for den tilgængelige dataperiode, sat i forhold til det samlede antal afsluttede ansøgninger og henvendelser. Hjælpemiddelteamet Som det fremgår af bilaget, tabel 1, er antallet af afsluttede ansøgninger på hjælpemiddelområdet stødt stigende gennem årene. For 2016 behandlede Hjælpemiddelteamet således ansøgninger fra borgerne (bemærk, at en ansøgning kan indeholde flere delansøgninger fra samme borger). Samtidig modtog og behandlede området 35 klager over afgørelser og 8 administrative klager i 2016 (tabel 2 og 3). Niveauet af klager over afgørelser er let faldende i antal gennem de sidste fire år, samtidig med at antallet af afsluttede ansøgninger er klart stigende. Det giver konkret et større fald i antallet af klagesager, end tabellerne i bilaget viser. Hjælpemiddelteamet får medhold i langt størstedelen af de klagesager, der bliver sendt til Ankestyrelsen, og med 10 åbne klagesager fra 2016 (sager der fortsat ikke er afgjort af Ankestyrelsen, tabel 2), er der indikation for en væsentlig stigning i antallet af stadfæstede sager for Bemærk, at kategorien Andet (lilla, tabel 2) udgør klagesager, hvor afgørelsen er ændret ved genvurderingen i Ballerup Kommune (nye oplysninger til sagen i borgers klage) eller klager der trækkes tilbage af borger dvs. klagesager der bliver lukket, uden at være relevante for behandling i Ankestyrelsen.

5 Det bemærkes i øvrigt til oversigten af klagesager, at Hjælpemiddelteamet i havde en række klagesager vedrørende afslag på kugledyner og andre kugle-/kædeprodukter til fx ADHD ramte borgere. Årsagen var, at afgrænsningen mellem lovgivningens definition af hjælpemidler (kommunen) contra behandlingsredskab (regionen) blev udfordret. Hjælpemiddelteamet så i den periode en stigning i antallet af omgjorte sager fra Ankestyrelsen (fem sager i 2015, tabel 2). Niveauet for bevilling af kugle-/kædeprodukter via kommunerne contra regionen har nu fundet sit leje. Registrering af administrative klager er først startet op i 2014 og er kun steget med 1 stk. fra 2015 til 2016 (figur 4). Visitationen Det fremgår af bilaget, at visitationen på samme måde har et lavt antal klagesager på årsbasis (i 2016: 9 klagesager over afgørelser og 21 administrative klager, tabel 6 og 7), ikke mindst set i forhold til det registrerede antal henvendelser/sager på området (2016: sager, tabel 5). Se desuden bemærkning til tabel 5 om, at antallet af Plejeforløbsplaner (PFP) samt henvendelser til Træning & Aktivitet samt borgervejleder ikke er med i opgørelsen. Antallet af klager over afgørelser er desuden faldet med 4 fra 2016 til 2015 (tabel 6). Det kan være et tilfældigt udsving, men det kan også være et udtryk for, at alle nye borgere, der henvender sig om behov for personlig eller praktisk hjælp (serviceloven 83), nu bliver tilbudt en rehabiliterende indsats, når visitationens fagpersonale vurderer, at de har et rehabiliteringspotentiale. For mange borgere er det en stor tilfredsstillelse at modtage træning og anden rådgivning, som ofte sikrer, at de igen selv (helt eller delvist) kan klare egen pleje og almindelige gøremål i boligen. På den måde er borgerne måske mere afklaret med den hjælp og støtte de i sidste ende får eller ikke får tilbudt af Ballerup Kommune. Antallet af administrative klager er steget med syv stk. fra 2015 og 2016 (tabel 7). Afdelingens registreringer viser herunder, at tre klageforløb hver har genereret to registreringer, idet borgerne har sendt deres klagepunkter af to omgange både til den politiske ledelse og til ledelsen i Hjælpemidler og Visitation. Det fremgår af registreringen, at de henvendelser, visitationen får under kategorien adminsitrative klager, ofte kommer fra pårørende, som har ønsker for deres ældres forhold. Økonomiske konsekvenser og finansiering

6 Ingen økonomiske konsekvenser Bilag 2 bilag Beslutningen træffes af Social- og Sundhedsudvalget Indstilling Center for Social og Sundhed indstiller, at 1. Orientering om klagesagernes udvikling for Hjælpemidler og Visitation tages til efterretning. Beslutning Taget til efterretning Punkt 4 Telefonkædeordning Indhold Sammendrag Ballerup Kommune har siden 1985 haft en kommunalt administreret telefonkæde. I sagen stilles forslag om at Social- og Sundhedsudvalget overdrager den kommunalt administrerede telefonkæde til en frivilligt drevet ordning under Røde Kors. Ordningen forventes at træde i kraft omkring april Baggrund Røde Kors henvendte sig i sommeren 2016 og fortalte, at man påtænkte at opstarte tryghedsopkald i Ballerup Kommune. Ballerup Kommune har allerede en kommunalt administreret telefonkæde, så derfor mødtes Ballerup Kommune og Røde Kors ultimo 2016 og drøftede, hvordan Ballerup Kommune på en hensigtsmæssig måde kan overdrage telefonkæden til Røde Kors og derved gøre tryghedskald til en opgave i det frivillige regi. Sagsfremstilling Ballerup Kommunes telefonkæde styres fra et plejecenter, og i de senere år har det været Plejecenter Kirstinehaven, der har haft opgaven. I praksis er det Kirstinehavens

7 afdelingssygeplejerske, der visiterer borgerne til kæden. Kirstinehaven får henvendelser fra de forebyggende hjemmebesøg, fra visitationen og fra Hjemmeplejen. Afdelingssygeplejersken tager på hjemmebesøg hos borgeren, inden der visiteres. På hjemmebesøget vurderer hun, om der er forhold i hjemmet, der udgør en faldrisiko for borgeren herunder spørges ind til medicinforbrug. Kriterierne for at komme med i telefonkæden er ikke entydigt defineret. Man skal have et sparsomt netværk, være bange for at falde og ikke kunne tilkalde hjælp, og man må ikke have anden daglig kontakt med Ballerup Kommune. Ordningen kan ses som et alternativ til at få bevilliget et nødkald, idet disse borgere ikke er berettiget til et sådant. Telefonkædeordningen som en kommunalt drevet ordning koster kr. pr. år til administration, og desuden skal det løftefirma, Ballerup Kommune benytter, have 850 kr. pr. gang de kører ud til borgerne, hvis der er brud på kæden, og 500 kr. pr. måned for administration og opbevaring af nøgler. De høje kommunale administrationsudgifter udgør bl.a. lønudgifter i forbindelse med besøg hos borgerne, udsendelse af nye telefonlister til alle borgere i en telefonkæde, hver gang der er ændringer, kørsel til løftefirmaet for personligt at aflevere og hente nøgler i forbindelse med tilgang og afgang osv. Aktuelt er der 18 borgere fordelt på 4 telefonkæder. Der er en enkelt borger, der ringes op fra Plejecenter Kirstinehaven, som ikke ringer videre, men støttes på denne individuelle måde. Røde Kors varetager tryghedsopkald i flere kommuner bl.a. i København. Ballerup Kommune vil gerne tilbyde det samme, så kommunen ikke længere behøver at varetage ordningen i kommunalt regi. Røde Kors beskriver sin ordning således: To minutter giver 24 timers tryghed! Tryghedsopkald henvender sig til ældre enlige borgere, der bor for sig selv, og som har et begrænset netværk. For at mindske de ældres frygt for eksempelvis at falde eller på anden måde komme til skade, uden nogen opdager det, tilbyder Røde Kors dem et dagligt tryghedsopkald. Tryghedsopkaldet varetages af en frivillig, og den ældre bliver ringet op på samme tidspunkt af morgenen eller formiddagen alle ugens syv dage. Ofte varer opkaldet kun et minut, og formålet er udelukkende at den ældre ved, at det vil blive opdaget, hvis der sker ham eller hende noget. Røde Kors har erfaring med, at det er nemt for dem at rekruttere frivillige til ordningen, da opgaven er ret begrænset: 2 minutters frivilligt arbejde om dagen. Røde Kors har ikke telefonkæder, men kontakter borgerne en til en. Røde Kors opstarter selv tryghedskaldet hos den enkelte borger. Opstarten sker på baggrund af henvendelse fra borgeren selv. Der foregår således ikke nogen kommunal visitering til ordningen. Der indledes med et besøg af en dertil uddannet teamleder fra Røde Kors, som altid kontakter kommunen, hvis det vurderes, at det er et andet tilbud end telefonkæden, der er brug for. Røde Kors deponerer nøgler hos ejendomsfunktionæren, borgerens familie eller en god nabo. Så også den del foregår i frivilligt regi.

8 Røde Kors har et bagvagtssystem, således at man altid kan køre ud til en borger, der ikke svarer telefonen som forventet. I disse tilfælde vil Røde Kors kontakte Hjemmeplejen for at sikre, at borgeren ikke er indlagt, inden man iværksætter aftale med låsesmed osv. Røde Kors handler på de forhold, man møder hos borgerne. Plan: Røde Kors begynder at annoncere efter frivillige i løbet første kvartal 2017 og forventer at kunne opstarte tryghedskald cirka omkring den 1. april Aftalen er, at Ballerup Kommune starter med at overføre de borgere, der er på den kommunale ordning til Røde Kors regi, hvorefter Røde Kors vil begynde at eksponere ordningen. Center for Social og Sundhed vil sikre, at der i samarbejde med Røde Kors bliver udarbejdet en skriftlig samarbejdsaftale, hvor det tydeliggøres, hvordan Røde Kors kontakter Ballerup Kommune og hvem de kontakter, i fald der opstår behov hos en borger, som kræver dette. Denne samarbejdsaftale vil være udarbejdet inden borgerne på den kommunale telefonkæde bliver overdraget til Røde Kors. Økonomiske konsekvenser og finansiering De administrative udgifter på kr., som vil bortfalde, når ordningen er implementeret, vil blive indarbejdet i de administrative besparelser på plejecentrene, jævnfør BDO-analysen fra Bilag 0 bilag Beslutningen træffes af Social- og Sundhedsudvalget Indstilling Center for Social og Sundhed indstiller, at 1. Det godkendes, at den kommunale telefonkædeordning overdrages til at blive varetaget af Røde Kors, samt at overdragelsen påbegyndes i april måned Beslutning Indstillingen godkendt med denne bemærkning: Social- og Sundhedsudvalget ønsker forud for budgetforhandlinger 2018 en oversigt over opgaver/indsatsområder inden for udvalgets ansvarsområder, der kunne vurderes i forhold til varetagelse af frivillige.

9 Punkt 5 Madklippekortet under værdighedspuljen Indhold Sammendrag Social- og Sundhedsudvalget skal drøfte hvordan der kan indføres en madklippekortsordning i Ballerup Kommune. Drøftelsen sker med udgangspunkt i to modeller. I den ene model, som ligner modellen i Københavns Kommune, vil borgere, der modtager madservice, få mulighed for, med samme tilskud fra kommunen, at købe mad i en lokal restaurant eller take-away. Den anden model giver mulighed for at bruge klippekortet til at få ekstra hjemmehjælpstimer til at få købt ind og lavet mad i eget hjem. Baggrund Madklippekortet er en indsats under værdighedspuljen. Det er et kriterium i værdighedspuljen, at pengene skal bruges til borgere over 65 år, der i forvejen modtager hjælp efter serviceloven. Formålet med et madklippekort er at give borgerne flere valgmuligheder end kommunens madservice. Idéen stammer fra Københavns Kommune. Der er afsat kr. i 2016 og kr. i 2017 til indsatsen. Sagsfremstilling Madklippekortet er tænkt som et alternativ for de borgere, der er visiteret til madservice i Ballerup Kommune. Madklippekortet er forbeholdt de 167 borgere over 65 år, der er visiteret til madservice i kommunen. Forskellig visitationspraksis i Københavns og Ballerup Kommuner: I Københavns Kommune er alle spisetilbud visiterede tilbud både pensionistcaféerne på plejecentrene og madservice (hvor maden leveres). I Ballerup Kommune er alle ældre og deres pårørende velkomne til at spise i pensionistcaféerne til samme pris, som madservice koster (50 kr.). Det er således kun den leverede mad, der er et visiteret tilbud. Visitationskriterierne er, at borgeren ikke selv kan lave mad og ikke regelmæssigt ved egen hjælp kan komme til den nærmeste pensionistcafé. Det betyder, at der er forskel på målgrupperne i de to kommuner. I Københavns Kommune er madklippekortet primært til de borgere, der er visiteret til et tilbud i pensionistcaféerne. Ballerup Kommune har ikke en tilsvarende gruppe.

10 Når der tages hensyn til kriterierne i værdighedspuljen, samt at tilbuddet skal henvende sig til borgere, der i forvejen er visiteret til madservice, er der to mulige modeller: Model 1 lægger sig op ad Københavns Kommunes model. Her kan borgerne bruge det kommunale tilskud i en lokal restaurant eller take-away, hvis de ønsker det. Model 2 er en model, hvor borgerne kan bruge klippene til at få hjælp til indkøb og få lavet et varmt måltid mad hjemme hos sig selv. Model 1 Restaurant eller take-away Alle 167 borgere, der er visiteret til madservice med levering, tilbydes et madklippekort, som de vil kunne bruge hos en nærliggende restaurant eller take-away. Borgerens udgift og kommunens tilskud Borgerens udgift til en varm hovedret i madservice er 50 kr. Ballerup Kommunes udgift er 8,85 kr, der gives i tilskud til leverandøren. Samme tilskud kan gives til de restauranter og takeaways, der ønsker at indgå i madklippekortsordningen. Restauranter En hurtig søgning på Google over restauranter og take-aways viser, at der er 35 restauranter eller take-aways i Ballerup Kommune. Alle restauranter skal kontaktes med orientering om ordningen. Målet er at indgå kontrakt med omkring 10 restauranter eller take-aways. Et par restauranter i henholdsvis Måløv, Skovlunde og Egebjerg samt fire restauranter i Ballerup. Borgeren er naturligvis velkommen til selv at indgå aftaler med andre restauranter, hvis de ønsker det. De skal i så fald give Ballerup Kommune besked, så der efterfølgende kan indgås kontrakt. Forventninger til brug af madklippekortet på restaurant eller take-away Det estimeres at ca. 30 borgere vil bruge ordningen. Mange af de 167 potentielle brugere af madklippekortet, vil have svært ved at benytte ordningen, da de af forskellige årsager har svært ved at komme ud for at hente maden selv. Erfaringerne fra Københavns Kommune er desuden, at interessen for tilbuddet er ret lille. Grundene er, at tilskuddet er forholdsvis lille, og at borgeren skal have et ID-kort og opgive sit CPR-nummer, så restauranten kan afregne med kommunen.

11 Model 2 Indkøb og madlavning Alle 167 borgere, der er visiteret til madservice, vil være i stand til at indgå i denne ordning. Madklippekortet giver her muligheden for at få købt ind og lavet mad sammen med en hjemmehjælper. Der skal udsøges borgere via Hjemmeplejen. Hjemmeplejen har allerede gode erfaringer med det eksisterende klippekort og forholder sig positivt til at arbejde med at udvide ordningen med et madklippekort. Der er pt. 36 borgere, der både er visiteret til madservice og til den eksisterende klippekortsordning. Borgerens udgift og kommunens tilskud Borgeren skal i denne ordning selv afholde udgifter til indkøb af mad. Madklippekortet bruges til at give ekstra hjælpertimer. Ordningen er ikke et alternativ til madservice, men borgeren kan så afbestille madlevering de dage, hvor der bliver købt ind og lavet mad. Forventninger til brug af madklippekortet til indkøb og madlavning Ordningen forventes at ville være attraktiv for mange af de borgere, der modtager madservice. Med et budget på kr. vil det være muligt at tilbyde ordningen til 34 borgere hver 14. dag ved en timepris på 388 kr. Økonomiske konsekvenser og finansiering Både model 1 og model 2 er finansieret via midler fra værdighedsmilliarden. Ved model 1 forventes det ikke, at alle midlerne kan bruges. Der skal laves pjecer, skabes kontakt, aflægges besøg samt indgås kontrakter med minimum 10 leverandører, hvilket ikke kan gøres på under fem timer pr. restaurant. Model 1: Økonomi ved 30 borgere: kr. Model 2: Økonomi ved 34 borgere: kr. Bilag 1 bilag Beslutningen træffes af Social- og Sundhedsudvalget Indstilling

12 Center for Social og Sundhed indstiller, at 1. De to modeller og hvilke muligheder borgeren skal have i den madklippekortsordning, der skal etableres i Ballerup Kommune drøftes. Beslutning Indstillingen godkendt med denne bemærkning: Social- og Sundhedsudvalget ønsker forelagt forslag til madklippekortordning, der kombinerer modellerne og samtænker forslaget med klippekortordningeren for borgere, som modtager hjemmehjælp. Punkt 6 Status på plejecenterlæger Indhold Sammendrag Administrationen ønsker at orientere Social- og Sundhedsudvalget om status på ordningen for fast tilknyttede læger på plejecentrene. Baggrund Som en del af aftalen om satspuljen skal der gradvist indføres en landsdækkende ordning med fast tilknyttede læger til beboere på plejecentre. Der er nationalt afsat 100 mio. kr. i perioden til ordningen. PLO-Hovedstaden ( Praktiserende Lægers Organisation), kommunerne i hovedstaden og Region Hovedstaden har den 30. september 2016 indgået en aftale, som gør det muligt at knytte praktiserende læger til plejecentrene. Som plejecenterlæge forpligter man sig til at udføre to opgaver: At yde generel sundhedsfaglig rådgivning til personalet på plejecentret og bidrage med sin viden og kliniske erfaring. At yde almenmedicinsk lægehjælp til de beboere, der vælger lægen som deres nye praktiserende læge. Der er ikke noget nyt i den almenmedicinske lægehjælp, der vil foregå på samme måde som anden lægehjælp. Behandlingen sker i henhold til Overenskomst om almen praksis inkl. evt. lokalaftaler. Det anbefales at den enkelte plejecenterlæge ikke har mere end beboere tilknyttet. Den enkelte beboer kan fortsat frit vælge en anden læge inden for rammerne af reglerne om valg og skift af læge, og beboerne kan således ikke tvinges til lægeskift. Erfaringerne fra pilotprojekterne har vist, at der går en årrække før alle beboerne vælger den samme læge.

13 Administrationen vil løbende følge behovet for udvidelse af antallet af læger pr. plejecenter, samt give Social- og Sundhedsudvalget en status i medio Sagsfremstilling Ballerup Kommune har i efteråret 2016 arbejdet videre med at konkretisere aftalen i samarbejde med plejecentrene og Almen praksis (Lægekontaktudvalget LKU), så der er blevet taget højde for de lokale forhold og behov. Der iværksættes en række initiativer, der gerne skulle give så mange praktiserende læger som muligt lyst til at blive plejecenterlæge på et af Ballerup Kommunes syv plejecentre: Alle praktiserende læger bliver medio januar 2017 kontaktet direkte pr. brev med opfordring til at søge om at blive plejecenterlæge. Af brevet fremgår, hvor mange borgere lægen i forvejen har på de enkelte plejecentre (bilag). På det lokale PLO møde i februar 2017 vil sundhedschefen fra Center for Social og Sundhed fortælle mere om ordningen og svare på spørgsmål. Med inspiration fra Frederiksberg Kommune er der ved at blive lagt sidste hånd på en lokal samarbejdsaftale mellem plejecentrene og de praktiserende læger, der tilknyttes plejecentrene (bilag). Aftalen beskriver, hvem der gør hvad i forhold til fire særlige begivenheder for beboeren (indflytning, almindelige sygebesøg, kritisk forværring af almen tilstand, terminalt forløb). Det forventes, at der i primo 2017 bliver indgået kontrakter med interesserede læger. Målet er, at Ballerup Kommune i løbet af 2017 får fasttilknyttede læger på 40 pct. af plejecentrene. Økonomiske konsekvenser og finansiering Ballerup Kommune har i 2016 modtaget midler til ramme Sundheds- og forebyggelse svarende til kr. i 2016 og kr. i 2017, 2018 og midlerne er overført til 2017, idet indsatsen inden igangsættelsen skulle planlægges grundigt. Midlerne dækker den generelle sundhedsfaglige rådgivning af personalet på plejecentrene. Lægen honoreres månedsvist bagud med 908,75 kr. pr. time (1. oktober 2016-niveau) for det antal timer, som er aftalt med kommunen, at der hver måned skal bruges på rådgivningsfunktionen. Midlerne vedrører dermed ikke den kliniske behandling af plejehjemsbeboeren, der fortsat finansieres over sygesikringen. Midlerne tilføres kommunerne over det kommunale bloktilskud. Finansiering efter 2019 er endnu ikke afklaret. Bilag 2 bilag Beslutningen træffes af Social- og Sundhedsudvalget Indstilling Center for Social og Sundhed indstiller at,

14 1. Orienteringen om status på plejecenterlæger tages til efterretning. Beslutning Taget til efterretning Punkt 7 Status projekt "Sammen om Sundhed" Tidligere behandling Social- og Sundhedsudvalget den 5. januar 2016 Punkt 11 Indhold Sammendrag Social- og Sundhedsudvalget forelægges hermed status på Ballerup Kommunes projekt Sammen om Sundhed, der går ind i det sidste projektår. Der har i 2016 været organisatoriske forhold, der har påvirket projektet, men trods det er der fortsat god opbakning til de planlagte aktiviteter og positiv respons fra de deltagende borgere, hvilket også afspejler sig i projektets foreløbige resultater ved midtvejsevalueringen. På baggrund af interesse for aktiviteterne blandt borgere tilknyttet Socialpsykiatrien i alderen år, har projektet udvidet målgruppen. I 2017 vil der være fokus på at afvikle de beskrevne aktiviteter i projektet, arbejde med den fremadrettede forankring og kompetenceudvikle nye medarbejdere. Baggrund Ballerup Kommune deltager i satspuljen Sundhedsfremme for mennesker med psykiske lidelser i perioden Projektet afvikles i regi af Socialpsykiatrien i samarbejde med Forebyggelsesenheden og har til formål at fremme sundhed, trivsel og netværksdannelse samt forebygge somatisk sygdom hos mennesker med en psykisk lidelse. Sagsfremstilling Projekt "Sammen om Sundhed" har i 2016 været udfordret af dels skift i projektleder, dels af afskedigelser i Socialpsykiatrien, som har betydet, at flere aktiviteter i projektet ikke har

15 kunnet afholdes planmæssigt. Socialpsykiatriens situation har også overordnet haft en indvirkning på projektet i forhold til engagement og fokus fra borgernes side, hvorfor enkelte aktiviteter, der var planlagt for 2016 er blevet flyttet til afholdelse i Dette har været drøftet med de ansvarlige medarbejdere. En aktivitetsplan for 2017, der sikrer, at projektet lever op til projektbeskrivelsen, er godkendt i styregruppen den 14. december Projektet har skabt grobund for et tættere samarbejde mellem Socialpsykiatrien og Forebyggelsesenheden også ud over projektspecifikke aktiviteter. Bl.a. indgår besøg og introduktion til tilbud i SundhedsHuset som en fast del af 85 gruppetilbuddet i Socialpsykiatrien. Flere borgere i alderen år har vist interesse for aktiviteterne i projektet. Derfor har projektet anmodet Sundhedsstyrelsen om at måtte udvide målgruppen, og dette er blevet imødekommet. Anmodningen sker primært med baggrund i et forebyggelsesperspektiv og for at kunne imødekomme borgere, der er motiveret for livsstilsændringer - uagtet alder. Men også de organisatoriske ændringer, der sker i Socialpsykiatrien, hvor skillelinjen mellem borgere over/under 30 år nedbrydes, inviterer til, at målgruppen nu udvides. I 2016 er den planlagte kompetenceudvikling i projektet gennemført i Socialpsykiatrien, og der har været stor tilfredshed hos medarbejderne. Der er dog stadig midler i projektet til kompetenceudvikling, hvilket gør det muligt at tilbyde kurset Motivation til sundhedsfremme til nye medarbejdere i Socialpsykiatrien, således at denne del af den sundhedsfaglige kompetenceudvikling kommer til at gælde for hele Socialpsykiatriens personalegruppe. I løbet af projektet skal deltagerne vurdere sig selv på flere parametre bl.a. deres helbred alt i alt, deres trivsel og livskvalitet samt deres udbytte af forløbet. Projektets foreløbige resultater viser, at deltagerne generelt vurderer deres helbred og trivsel til at være bedre efter deltagelse i aktiviteter i projektet. Henholdsvis 48 pct. og 44 pct. er meget enig eller enig i, at udbyttet af forløbene i projektet har været stort. For 2017 er de planlagte aktiviteter for henholdsvis Opgangsfællesskabet Skolehaven og Støberiet: Køkkenskole Livsstilscafé Træning og kropsbevidsthed Rygestopkurser Sundhedstjek Udvikling af kost, motions- og sundhedspolitik. Der arbejdes ligeledes i 2017 med den fremadrettede forankring af aktiviteterne:

16 Livsstilscafé - Forventes at fortsætte som et samarbejde mellem socialpsykiatrien samt Sundhed og Forebyggelse. Sundhedstjek Videreføres på halvårlig basis og foretages af sygeplejerske fra Sundhed og Forebyggelse. Køkkenskole Forventes videreført som en fast del af aktiviteterne i Støberiet. Motion i det fri Der skal arbejdes med en større kobling mellem Støberiet og det tilbud, der allerede i dag eksisterer i SundhedsHuset. Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser Bilag 0 bilag Beslutningen træffes af Social- og Sundhedsudvalget Indstilling Center for Social og Sundhed indstiller, at 1. Status på projekt Sammen om Sundhed tages til efterretning. 2. Næste/afsluttende status på projektet præsenteres i januar Beslutning Indstillingen godkendt Punkt 8 Afrapportering af Socialtilsyn Hovedstadens anmeldte tilsyn i bofællesskaberne under Center for voksne med særlige behov - Klakkebjerg, Hold-an Vej, og Egebjerg Bygade i Ballerup for Tidligere behandling Indhold Sammendrag Det er socialtilsynets samlede konklusion, at Bofællesskaberne Klakkebjerg, Hold-an vej og Egebjerg Bygade i Ballerup har den fornødne kvalitet. Tilbuddenes pædagogiske indsats

17 tager afsæt i at understøtte og styrke borgernes selvstændighed og sociale relationer, både i og udenfor borgernes hjem. Samlet set har tilbuddenes medarbejdere og ledelse relevant kompetence, erfaring og viden om målgruppen. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddene har et klart formål med indsatsen og at metoderne medvirker til at sikre borgernes trivsel og resulterer i en positiv udvikling for borgerne. Afrapporteringen fremlægges til orientering. Baggrund Tilsynet med kommunernes aflastnings- og botilbud varetages af socialtilsynet. Socialtilsyn Hovedstaden har gennemført et anmeldt tilsyn på de tre bofællesskaber i Center for voksne med særlige behov, den 26. september Tilsynsrapporten er modtaget den 23. november De tre bofællesskaber i Center for voksne med særlige behov har i alt 21 pladser til voksne med udviklingshæmning. Borgerne har selvstændig bolig med egen lejekontrakt og støtten leveres efter servicelovens 83 (personlig og praktisk hjælp) og 85 (socialpædagogisk vejledning). Sagsfremstilling Det er socialtilsynets samlede konklusion, at bofællesskaberne har den fornødne kvalitet målt i forhold til de syv temaer i socialtilsynets kvalitetsmodel. Tilbuddenes pædagogiske indsats tager afsæt i at understøtte og styrke borgernes selvstændighed og sociale relationer, både i og udenfor borgernes hjem. Socialtilsynet vurderer, at bofællesskaberne understøtter borgerne i at være i beskæftigelse, i det omfang det er relevant for den enkelte. Borgerne mødes med respekt og anerkendelse af deres selvbestemmelsesret, hvilket løbende drøftes i medarbejdergruppen. Desuden sikres borgerinddragelse, både på individuelt og på det kollektive niveau. Samlet set har tilbuddenes medarbejdere og ledelse relevant kompetence, erfaring og viden om målgruppen. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddene har et klart formål med indsatsen, og at metoderne medvirker til at sikre borgernes trivsel og resulterer i en positiv udvikling for borgerne. Desuden vurderes det, at tilbuddene tager afsæt i relevante tilgange og metoder, hvor den neuropædagogiske tilgang danner et fælles fagligt fundament. Det konkluderes, at bofællesskabernes medarbejdere, i varierende grad har præsent viden om tilbuddets metoder. Der er da også fastlagt en plan for efteruddannelse af medarbejderne, i forhold til dette.

18 Det konkluderes, at bofællesskaberne er godt igang med en proces, hvor der er fokus på at målrette og kvalificere dokumentationen, til gavn for borgernes udvikling og trivsel. Socialtilsynet vurderer fortsat, at de fysiske rammer generelt fungerer godt som ramme både om borgernes hverdagsliv og om den pædagogiske indsats, personalet yder. De fysiske rammer tilgodeser borgernes behov og rettigheder i forhold til at sikre deres trivsel, ret til privatliv og mulighed for fællesskab med bofællerne. Det vurderes dog, at de fysiske rammer ikke i tilstrækkelig grad kan imødekomme øget plejebehov og brug af tekniske hjælpemidler, grundet små badeværelser. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddene er økonomisk bæredygtige og gennemskuelige for socialtilsynet og de visiterende kommuner. Udviklingspunkter Socialtilsynet vurderer, at Tilbuddene kan have mere fokus på at opstille mål for alle borgere i relation til deres dagbeskæftigelse. Tilbuddet kan forbedre dokumentationen af den indsats, der ydes borgerne i henhold til valgte tilgange og metoder. Det vil være en fordel for tilbuddet at opsætte konkrete, målbare og operationelle mål for og med borgerne og at have fokus på evaluering af det pædagogiske arbejde, alt til egen læring for forbedring af indsatsen. Ledelsen med fordel kan sikre drøftelse af pårørendes rolle i tilbuddet. Ledelsen med fordel kan udarbejde en strategi for, hvorledes den neuropædagogiske tilgang skal implementeres i organisationen, og hvilke succeskriterier der er for implementeringen. Afrapporteringen har været i høring i Handicaprådet, og høringssvar vedlægges sagen som bilag. Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser Bilag 3 bilag Beslutningen træffes af Kommunalbestyrelsen Indstilling Center for Social og Sundhed indstiller, at

19 1. Tilsynsrapporten fra Socialtilsyn Hovedstaden vedrørende Bofællesskaberne Klakkebjerg, Hold-an Vej og Egebjerg Bygade i Ballerup under Center for voksne med særlige behov for 2016 tages til efterretning. 2. Handleplan for Bofællesskaberne Klakkebjerg, Hold-an vej og Egebjerg Bygade i Ballerup under Center for voksne med særlige behov tages til efterretning. Beslutning Indstilles til godkendelse Punkt 9 Afrapportering af Socialtilsyn Hovedstadens anmeldte tilsyn på Botilbuddet Sønderhaven i Måløv 2016 Indhold Sammendrag Socialtilsynets konklusion er, at Botilbuddet Sønderhaven i Måløv fortsat har den relevante kvalitet, der sikrer, at borgerne får den hjælp og støtte de har brug for. De faglige tilgange og metoder der anvendes er relevante og fører til positive resultater for borgerne. Respekten for borgernes selv- og medbestemmelse er fortsat et helt grundlæggende element i Sønderhavens tilgang til borgerne. Det er socialtilsynets vurdering, at borgerne trives i Botilbuddet Sønderhaven, at de inddrages i beslutninger omkring deres egen tilværelse og i beslutninger der vedrører hele botilbuddet. Afrapporteringen fremlægges til orientering. Baggrund Tilsynet med kommunernes aflastnings- og botilbud varetages af Socialtilsynet. Socialtilsyn Hovedstaden gennemførte et anmeldt tilsyn på Botilbuddet Sønderhaven den 10. oktober Botilbuddet Sønderhaven er et tilbud oprettet efter almenboliglovens 105, hvor borgerne modtager støtte efter servicelovens 83 (personlig og praktisk hjælp) og 85 ( socialpædagogisk vejledning). Botilbuddet har 12 døgnpladser og har derudover to dagtilbudspladser, som er oprettet efter Servicelovens 103 (beskyttet beskæftigelse).

20 Tilbuddets målgruppe er voksne udviklingshæmmede borgere med differentierede psykiatriske overbygninger (delvis selvhjulpne) samt kørestolsbrugere med multiple handicap. Sagsfremstilling Socialtilsynet vurderer, at Botilbuddet Sønderhaven anvender relevante faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne. Sønderhaven kunne med fordel have fokus på en evaluering af den pædagogiske indsats og metode, der benyttes. Formålet skulle være at fremme en fælles læring og en forbedring af den i forvejen gode indsats. Sønderhaven kunne desuden med fordel anvende de pædagogiske planer til at beskrive, hvilke konkrete handlinger der skal føre til opfyldelse af målet samt definition af, hvilke kriterier målets succes skal måles på. Socialtilsynet anerkender, at tilbuddet er i proces med dette. Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet ledes kompetent og professionelt, og at medarbejderne har de nødvendige og opdaterede kompetencer til at imødekomme målgruppens behov. Respekten for borgernes selv- og medbestemmelse er fortsat et helt grundlæggende element i Botilbuddet Sønderhavens tilgang til borgerne. Det er socialtilsynets vurdering, at borgerne trives i botilbuddet, at de inddrages i beslutninger omkring deres egen tilværelse, og i beslutninger der vedrører hele botilbuddet. Botilbuddet Sønderhaven understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Socialtilsynet vurderer, at Botilbuddet Sønderhaven forebygger og håndterer eventuelle magtanvendelser og bemærker, at der er udarbejdet en procedure for håndtering af disse. Socialtilsynet vurderer, at Sønderhavens pædagogiske indsats forebygger overgreb borgerne imellem. Der er ikke udarbejdet retningslinjer eller beredskab, i forhold til forebyggelse af overgreb borgerne imellem, men medarbejderne kan redegøre for, hvordan de forhindrer eventuelle overgreb borgerne imellem. Det fremgår af tilsynsrapporten, at økonomien i tilbuddet ikke har været behandlet, da tilbuddet ikke har indsendt budget til socialtilsynet. Det skyldes, at Botilbuddet Sønderhaven som kommunalt tilbud ikke er forpligtet til at indsende økonomioplysninger. Oplysningerne er i stedet lagt på Tilbudsportalen, hvilket socialtilsynet har noteret sig. Socialtilsynet har ikke rejst egentlige kritik- eller udviklingspunkter i forbindelse med tilsynet, men ledelsen på Botilbuddet Sønderhaven har udarbejdet en handleplan på baggrund af rapporten.

21 Afrapporteringen har været i høring i Handicaprådet og høringssvar vedlægges sagen som bilag. Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser Bilag 3 bilag Beslutningen træffes af Kommunalbestyrelsen Indstilling Center for Social og Sundhed indstiller, at 1. Afrapporteringen af socialtilssynets tilsyn på Botilbuddet Sønderhaven i Måløv 2016 tages til efterretning. 2. Handleplan for Botilbuddet Sønderhaven ti Måløv tages til efterretning. Beslutning Indstilles til godkendelse Punkt 10 Afrapportering af Socialtilsyn Hovedstadens anmeldte tilsyn på Opgangsfællesskabet Skolehaven i Ballerup 2016 Indhold Sammendrag Socialtilsynets konklusion er, at Opgangsfællesskabet Skolehaven i Ballerup fortsat har den faglige relevante kvalitet, og at der er tale om et velfungerende tilbud til målgruppen. De faglige tilgange og metoder, der anvendes, er relevante i forhold til målgruppens behov og forudsætninger, og socialtilsynet vurderer at medarbejderne har den rette uddannelse og erfaring i forhold til at arbejde med målgruppen.

22 Afrapporteringen fremlægges til orientering. Baggrund Tilsynet med kommunernes aflastnings- og botilbud varetages af socialtilsynet. Socialtilsyn Hovedstaden har gennemført et anmeldt tilsyn på Opgangsfællesskabet Skolehaven den 26. oktober Opgangsfællesskabet Skolehaven er et socialpsykiatrisk opgangsbofællesskab med plads til 18 beboere mellem 18 til 85 år. Målgruppen er præget af angst, depression, forandret virkelighedsopfattelse og personlighedsforstyrrelse. Opgangsfællesskabet Skolehaven er et tilbud oprettet efter almenboliglovens 105, hvor borgerne modtager støtte efter servicelovens 83 (personlig og praktisk hjælp) og 85 ( socialpædagogisk vejledning). Sagsfremstilling Socialtilsynet vurderer samlet set, at Opgangsfællesskabet Skolehaven fortsat har den fornødne kvalitet i forhold til kvalitetsmodellens temaer, og at der er tale om et velfungerende tilbud til målgruppen. Opgangsfællesskabet Skolehavens faglige tilgange er kognitiv, miljøterapeutisk, recoveryunderstøttende, rehabilterende og sociallæring. Metoderne er kognitiv, ressourcefokuserende og anerkendende pædagogik, socialfærdighedstræning, jeg-støttende-samtale og motiverende samtaler. Det er socialtilsynets vurdering, at Opgangsfællesskabet Skolehaven anvender faglige tilgange og metoder, som er relevante i forhold til målgruppens behov og forudsætninger. Samlet set har medarbejderne uddannelse og erfaring, som modsvarer målgruppens behov. Socialtilsynet vurdrer desuden, at tilbuddets indsats tager udgangspunkt i individuelle mål, som opstilles i samarbejde med borgerne. Socialtilsynet er opmærksom på, at ikke alle borgere har fået udarbejdet en kommunal handleplan i henhold til servicelovens 141 (serviceloven omkring handleplaner og indsatser). Det er korrekt og det skyldes hovedsageligt, at der i forbindelse med overgangen til nyt dokumentationssystem nu udarbejdes indsatsplaner i Nexus. Disse planer har samme formål som handleplanerne. Der er aktuelt en beboer, som hverken har handleplan eller indsatsplan, hvilket der følges op på.

23 Socialtilsynet vurderer, at der på Opgangsfællesskabet Skolehaven er en indarbejdet faglig kultur, som betyder at især de yngre borgere motiveres til at søge relevant uddannelse og aktiviteter som alternativ til førtidspension. Det vurderes, at Skolehaven understøtter, at borgerne i meget høj grad indgår i sociale relationer og lever et selvstændigt liv i overensstemmelse med egne ønsker og behov. Opgangsfællesskabet Skolehaven er i gang med at implementere nyt dokumentationssystem, og socialtilsynet vurderer, at tilbuddet aktuelt kun til en vis grad systematisk kan dokumentere indsats, evaluering opsamling og faglig refleksion, til gavn for egen læring og forbedring af indsatsen og for alle borgere i tilbuddet. Socialtilsynet vurderer, at de interviewede borgere trives i tilbuddet. Der er en god tone mellem borgere og medarbejdere, og socialtilsynet observerer under tilsynsbesøget, at medarbejderne fremstår reflekterende og begejstret fortæller om dagligdagen i tilbuddet. Socialtilsynet er i den forbindelse opmærksom på, at de personalemæssige ressourcer i tilbuddet er tilrettet tilbuddets økonomiske rammer, og at denne proces har afstedkommet ledelsesmæssige udfordringer i forhold til at understøtte tilbuddets drift og udvikling. Det er Socialtilsynets vurdering, at der fortsat skal være et ledelsesmæssigt fokus på at håndtere denne situation. Socialtilsynet godkender tilbuddets budget for Opmærksomhedspunkter Opgangsfællesskabet Skolehaven har tidligere været godkendt med vilkår omkring en tydeliggørelse af tilbuddets juridiske konstruktion. Socialtilsynet opstiller i den forbindelse som opmærksomhedspunkt, at alle borgerne snarest revisiteres i henhold til servicelovens 85 (socialpædagogisk støtte). Handicap og Psykiatri har gjort socialtilsynet opmærksom på, at samtlige beboere, som er Ballerup-borgere, er revisiteret, samt at de to kommuner, som har borgere på Opgangsfællesskabet Skolehaven, er opfordret til at revisitere "deres" borger, hvilket den ene kommune har gennemført. Ballerup Kommune har på ny rettet henvendelse til den kommune, som mangler at gennemføre revisitationen. Socialtilsynet opstiller som opmærksomhedspunkt, at tilbuddets ledelse tager initiativ til at undersøge og iværksætte, hvordan tilbuddets netopkobling til brug for dokumentationen kan sikres. Socialtilsynet observerede under tilsynsbesøget, at PC'ere, opkoblet på Ballerup

24 Kommunes net, reagerede temmelig langsomt og sprang af nettet. Dette giver en uhensigtsmæssig platform for dokumentation samt tager unødige ressourcer fra medarbejderne. Socialtilsynet anbefaler Opgangsfællesskabet Skolehaven Socialtilsynet ser, at tilbuddet med fordel kan dokumentere metodevalg og resultater til brug for den faglige læring og forbedring af indsatsen. Socialtilsynet anbefaler, at tilbuddets ledelse tager initiativ til at opdatere tilbuddets oplysninger under fanerne "Faggrupper" og "Normering"på Tilbudsportalen, så de korrekte tal fremgår. Ledelsen på Opgangsfællesskabet Skolehaven har udarbejdet en handleplan for det arbejde, der skal igangsættes på baggrund af socialtilsynets anbefalinger og opmærksomhedspunkter. Afrapporteringen har været i høring i Handicaprådet, og høringssvar vedlægges sagen som bilag. Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser Bilag 3 bilag Beslutningen træffes af Kommunalbestyrelsen Indstilling Center for Social og Sundhed indstiller, at 1. Tilsynsrapporten fra Socialtilsyn Hovedstaden 2016 vedrørende Opgangsfællesskabet Skolehaven i Ballerup tages til efterretning. 2. Handleplan for Opgangsfællesskabet Skolehaven i Ballerup tages til efterretning. Beslutning

25 Indstilles til godkendelse Punkt 11 Temadrøftelse og borgermøder om integration 2017 Tidligere behandling Kommunalbestyrelsen den 30. maj 2016 Punkt 7 Indhold Sammendrag I sagen skal der tages stilling til temaet for Social- og Sundhedsudvalgets temadrøftelse i relation til integrationsområdet i Herudover skal der besluttes forslag til mulige temaer for borgermøder omhandlende integration og medborgerskab. Baggrund I Ballerup Kommunes politiske aftale for budget 2016 fremgår det, at integrationsindsatsen omlægges, så den bliver stærkere og bredere forankret. I forbindelse med samme budgetaftale blev Integrationsrådet nedlagt, og der blev afsat kr. til støtte til integrationsfremmende initiativer fra foreninger, borgere og erhvervslivet. Den 30. maj 2016 besluttede Kommunalbestyrelsen, at de kr. skulle udmøntes således, at kr. afsættes til en pulje til at fremme integration og medborgerskab, mens de resterende kr. afsættes til afvikling og facilitering af borgermøder samt temadrøftelser med fagudvalgene, herunder oplægsholdere. Det forventes, at der årligt vil være to åbne borgermøder samt minimum én temadrøftelse vedrørende integration i hvert fagudvalg. Sagsfremstilling Det blev i forbindelse med budget 2016 besluttet at omlægge integrationsindsatsen, så den bliver stærkere og bredere forankret. Udmøntningen skal ske gennem tre initiativer: Afviklingen af to årlige borgermøder med fokus på integration. Minimum én temadrøftelse årligt i hvert fagudvalg. Etableringen af en pulje med fokus på integrationsfremmende initiativer.

26 Borgermøder Et væsentligt element i at sikre en stærk integrationsindsats er foreningslivets, erhvervslivets og civilsamfundets rolle, da god integration og det aktive medborgerskab udfoldes i dagligdagen ude i lokalsamfundet. For at sikre en bred forankring, hvor flest mulige engageres og får mulighed for at bidrage, skal der iværksættes to åbne borgermøder hvert år. Overordnet skal borgermøderne hver gang handle om integration og medborgerskab, men hvert møde skal have et mere specifikt tema, fx Integration i skolen, og belyses med lokale fakta-oplysninger og gerne med deltagelse af særlige videnspersoner udefra. Formålet med møderne skal være at højne vidensniveauet, danne netværk og inspirere til nye løsninger. Det første borgermøde afholdes i første halvår i 2017 og har fokus på integration og medborgerskab i relation til ældre. Borgermøderne er ikke knyttet til ét politisk fagudvalg, men kan emnemæssigt gå på skift mellem de forskellige fagudvalg. Derfor bedes samtlige politiske fagudvalg byde ind med temaer i relation til udvalgets fagområde samt integrationsområdet. Administrationen samler alle inputs, hvorefter Økonomiudvalget, som har det overordnede og koordinerende ansvar for integrationsopgaven, beslutter, hvilke af temaerne, som skal danne rammen for efterårets borgermøde. Det er det enkelte fagsekretariat, som understøtter afviklingen af borgermøderne, eventuelt med sparring fra integrationsteamet i Center for Arbejdsmarked. Temadrøftelser Politisk har Økonomiudvalget fortsat det overordnede og koordinerende ansvar for integrationsopgaven for at sikre en bred forankring, men hvert fagudvalg skal løbende tænke integration ind i opgaveløsningen. I forlængelse af ovenstående og i erkendelse af, at integration er en opgave, der ikke kan løses isoleret fra Ballerup Kommunes daglige drift, men i stedet skal integreres i den daglige opgaveløsning inden for alle fagområder, er det også hvert eneste fagudvalg, der har til opgave løbende at overveje og indtænke eventuelle integrationsmæssige vinkler eller problemstillinger i sager på udvalgets fagområde. For at sikre tilstrækkelig viden og kvalificerede drøftelser i den løbende udvalgsbehandling skal hvert fagudvalg minimum én gang årligt afholde en temadrøftelse om integration i relation til udvalgets fagområde(r). Forud for drøftelsen udarbejder administrationen i de respektive centre en integrationsstatus for det pågældende område, eventuelt med sparring fra integrationsområdet i Center for Arbejdsmarked. Statussen skal dels beskrive tilgængelige fakta i form af eksempelvis systemudtræk, og dels give et overblik over initiativer af såvel kommunal som privat/frivillig karakter. På udvalgsmødet bedes Social- og Sundhedsudvalgets drøfte og beslutte dagsordenen og datoen for udvalgets temadrøftelse i 2017.

27 Integrationspulje Ud over ovenstående initiativer, som er forankret bredt i Ballerup Kommune, er der nedsat en pulje til fremme af medborgerskab og integration, som uddeles af Kultur- og Fritidsudvalget. Særligt prioriteres opstart af nye indsatser eller videreudvikling af eksisterende aktiviteter. Kriterierne for puljen er: Aktiviteten eller arrangementet primært retter sig mod borgere i Ballerup Kommune. Aktiviteten har til formål enten at fremme/styrke borgernes kendskab til lokalområdet, skabe relationer/netværk eller skabe nye fællesskaber. Projekter for egne midler i udgangspunktet skal kunne drives videre efter projektperiodens udløb. Det må ikke være et kommercielt arrangement. Indtil videre har administrationen modtaget tre ansøgninger, hvoraf én har været forelagt Kultur- og Fritidsudvalget og er blevet tildelt tilskud, mens to afventer supplerende oplysninger, før de kan forelægges Kultur- og Fritidsudvalget. Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser Bilag 0 bilag Beslutningen træffes af Social- og Sundhedsudvalget Indstilling Direktionen indstiller, at 1. Forslag til temaer for borgermøderne om integration i relation til Social- og Sundhedsudvalgets fagområde besluttes. 2. Temaet for Social- og Sundhedsudvalgets temadrøftelse vedrørende integration i 2017, samt dato herfor, besluttes. Beslutning Indstillingen godkendt med denne bemærkning: Indstillingens punkt 1: Social- og Sundhedsudvalget ønsker at afholde borgermøde i april/maj