Vurdering af indeklima AUH, Skejby Intensiv Afdeling. Frederik Brabrand Ditlev

Transkript

1 Vurdering af indeklima AUH, Skejby Intensiv Afdeling Frederik Brabrand Ditlev Juni 2013

2 Frederik Brabrand Ditlev Maskinmester uddannelsen Aarhus Maskinmesterskole 6. Semester (Tværfagligt) Vejleder: Hayati Balo Afleverings dato: Antal normalsider (af anslag): 42,3 Forside: Billede: Forfatters eget arkiv fra AUH, Skejby lokale F3.214E Figurer: (Arbejdstilsynet, u.d., e.); (Rockwool, u.d.); (Arbejdstilsynet, u.d., j.) og (Vrogum-Svarre A/S, u.d.) 1

3 Abstract This report has been compiled in relation to the final exam in the Technology Management and Marine Engineering education, at Aarhus School of Marine and Technological Engineering. The report summarizes a combination of theory and practice, which is relevant to the educa- tion. The topic of the project has been selected in combination with an internship at Aarhus University Hospital, Skejby and deals with studies of the indoor climate in the hospital's in- tensive care unit. The main issue in the project is to investigate the specific indoor climate conditions in the hospital's intensive care unit and to compare these conditions with current legislation and guidelines. To deal with the issues the following subjects, research, methods and results are presented. The report describes the use and arrangement of the rooms in the unit and the function of the technical systems regulating the indoor climate. It describes a number of theoretical factors fundamental to the assessment of the indoor cli- mate. To examine some of these factors, concrete recommendations and rules of specific building regulations ( Bygningsreglementet ) are taken into consideration. To assess the satisfaction with the indoor climate, questionnaires are elaborated and com- pleted by the staff of the intensive care unit. Furthermore a number of measurements are made necessary to evaluate specific factors. The measurements are made on the basis of theory, the specific requirements and the results of the questionnaires. The measurements include temperatures, velocities, flow measurements and air pollution. The measurements are used among others to calculate significant conditions, which subse- quently are compared with current recommendations and regulatory requirements. 2

4 The report demonstrates several parameters that are unacceptable and causes problems to the comfort of the indoor climate. Among the problems are a too low air exchange, cold draughts as well as problems with the adjustment of the indoor climate not being able to low- er the temperature. All this inconveniences the staff. 3

5 Indholdsfortegnelse Normenklaturliste... 7 Forord... 8 Rapportens formål... 8 Læsevejledning Indledning Problemstilling Problemformulering Afgrænsning Metode Fysiske referencerammer Reguleringens overordnede grundfunktion Betjeningspanel Centralvarmesystemet Ventilation Ventilationssystem Ventilationsprincip Bygningens indretning og anvendelse Lokaleoversigt Indretning og anvendelse af intensive sengeafsnit Teoretiske referencerammer Grundlæggende teori om indeklima Det termiske miljø Det atmosfæriske miljø Øvrige begreber Normkrav og anbefalinger til intensivstuer

6 3.2.1 Litteratur om indeklimaforhold, lovkrav og vejledninger Generelle krav og anbefalinger til indeklimaet på Intensivafdeling Opsummering af anbefalede værdier Dataindsamling og bearbejdning Undersøgelse af brugernes opfattelse af indeklimaet Metode og udarbejdelse af spørgeskemaer Analyse af besvarelser Målinger Parametre der påvirker det termiske miljø Parametre der påvirker det atmosfæriske miljø Yderligere målinger Funktionstests Beregninger Middelstrålingstemperatur Operativ temperatur Optimal operativ temperatur Lodrette temperaturforskelle Luftskifte Analyse og diskussion Målinger og beregninger Termiske forhold Atmosfæriske forhold Funktionstests Test af reguleringens grundfunktion Test af temperaturstyring Sammenligning af resultater og spørgeskemaundersøgelse Temperaturforhold

7 5.3.2 Funktion af temperaturstyring/betjeningspanel Trækgener Luftkvalitet Sammenfatning af analyse Konklusion Perspektivering Kilder Litteraturliste Figurliste Bilag: 1. E- mail fra Bygningsinspektoratet i Aarhus 2. E- mail fra Arbejdstilsynet 3. E- mail fra Energistyrelsen 4. Spørgeskema 5. Besvarelser af spørgeskemaer 6. Statistik for spørgeskemabesvarelser 7. Temperaturmålinger 8. Måleresultater af lufthastigheder 9. Måleresultater af luftflows, samt angivelse af luftskifte 10. Sammenligning af anbefalinger og måleresultater af termiske forhold 11. Sammenligning af anbefalinger og måleresultater af atmosfæriske forhold 6

8 Normenklaturliste Forkortelser AT - Arbejdstilsynet AUH Aarhus Universitetshospital CTS Central Tilstandskontrol og Styring DNU Det Nye Universitetshospital DS Dansk Standard IBI Intelligente Bygnings Installationer SBI Statens Byggeforskningsinstitut SEL- værdi Specifikke Elforbrug SP- værdi Setpunktsværdi VAV Variable Air Volume Symboler, betegnelser og enheder Symbol Betegnelse SI- enhed A Areal m 2 h Højde m I!" Fulde beklædnings varmeisolans clo I!"# Specifik beklædningsdels varmeisolans clo M Metabolisme - Aktivitetsniveau met n Luftskifte h (gange i timen) q! Volumenflow - luftflow m 3 /h t! Lufttemperatur C t! Operativ temperatur C t! Middelstrålingstemperatur C V Volumen m 3 7

9 Forord Emnet til nærværende rapport er valgt i forbindelse med min afsluttende bachelorpraktik på Aarhus Universitetshospital, Skejby. Bachelorpraktik og projekt ligger som de to sidste mo- duler på Maskinmesteruddannelsen, og ligger således op til, at vi som studerende skal ud og prøve at arbejde som maskinmester i en virksomhed. Jeg har allerede fra introduktionen til ventilation og indeklima på 5. semester haft en interesse for dette område. Så da jeg, i løbet af mit praktikforløb, kunne konstatere en masse problemer og fornemme en del utilfredshed med netop indeklimaet og reguleringen af dette, blev min opmærksomhed hurtigt rettet i denne retning. Jeg ville egentligt gerne have beskæftiget mig mere med de tekniske anlægs- mæssige udfordringer, samt de mulige reguleringsformer, men grundet projektets varighed måtte jeg skære ned i omfanget, og afgrænse opgaven. Resultatet er efter min egen mening blevet godt. Jeg har fået en større viden til de forskellige indeklimatiske faktorer og i det hele taget, hvordan en udredningsproces foregår. Jeg vil gerne sige tak til alle, der har været behjælpelige med udarbejdelse til projektet. Det gælder bl.a. min vejleder og undervisere fra Aarhus Maskinmesterskole, personalet i Teknisk afsnit på Aarhus Universitetshospital, Skejby, samt øvrigt personel fra bl.a. Schneider Electric og Bravida. Rapportens formål Formålet med bachelorprojektet er, at synligøre den studerendes evner til anvende de igen- nem uddannelsen lærte færdigheder, som er vigtige for maskinmesterprofessionen. Der skal således udvises teoretisk forståelse indenfor et specifikt emne, samtidig med, at generelle problemstillinger skal kunne defineres, analyseres og bearbejdes. Det skal bevises, at den studerende målrettet og udviklingsorienteret er i stand til at drage sammenhæng imellem teori og praksis. Hele denne arbejdsproces skal dokumenteres i en rapport, som skal danne grundlag for den studerendes afgangseksamen. 8

10 Læsevejledning Rapportens opbygning tager udgangspunkt i Aarhus Maskinmesterskoles vejledning Rap- portskrivning (Kerstens & Andreasen, 2012). Den er opbygget med henblik på at skabe den bedst mulige sammenhæng og forståelse af projektet, og er derfor inddelt i seks overordnede kapitler med fortløbende numre fra 1 til 6. Hvert kapitel er inddelt i et antal relevante afsnit, som er markeret med endnu et fortløbende nummer, således at både kapitel- og afsnitsnum- mer fremgår. Yderligere underafsnit er ligeledes nummererede efter samme princip. Således kan der opstå en markeret nummerering på op til tre cifre. I indholdsfortegnelsen ses en ind- rykning, for hver gang et nyt underliggende afsnit optræder. Eks. 1. Kapitel 1.1 Afsnit 1.2 Afsnit Underafsnit Yderligere udspecificerende dele til et underafsnit, markeres med kraftigt fermhævet skrift. De seks hovedkapitlers rækkefølge har følgende titel, formål og indhold: Kapitel 1. Indledning : Fortæller om rapportens specifikke omdrejnings punkt. Altså hvilket emne der arbejdes med, og hvordan opgaven løses. Kapitlet indeholder derfor bl.a. problem- formulering, afgræsning og metodevalg. Kapitel 2. Fysiske referencerammer : Har til formål at fortælle læseren om de fysiske ram- mer, der vedrører projektet. Der beskrives således, hvilke omgivelser opgaven udføres i, samt hvordan anlæg og systemer, der berør emnefeltet, er opbygget og fungerer. Kapitel 3. Teoretiske referencerammer : Indeholder teori omkring emnefeltet, samt kon- krete lovkrav og anbefalinger, som opgaveløsningen skal tage højde for og udarbejdes efter. Kapitel 4. Dataindsamling og bearbejdning : Som titlen antyder indhentes og bearbejdes alle nødvendige data her. Dataene indhentes på baggrund af de foregående 3 kapitler, og byg- ger således på de valgte metoder i de beskrevne omgivelser ud fra de teoretiske forudsæt- ninger. 9

11 Kapitel 5. Analyse og diskussion : Her sammenfattes alle kapitler, for at give et samlet bil- lede af, om dataindsamlingen kan føre til et helt billede af emnefeltets problemstilling. Resul- taterne vurderes og diskurteres, så eventuelle unøjagtigheder eller lignende, der kan skabe tvivl, fremtræder. Kapitel 6. konklusion : Besvarer de i problemformuleringen opstillede spørgsmål, som dan- ner udgangspunkt for projektet, ud fra rapportens bearbejdede kapitler. Konklusionen kan således læses i forlængelse af indledningen, og på den måde danne et helt billede af rapporten. Dokumenter der har bidraget til opgavens løsning, samt dennes resultater, findes som bilag bagest i rapporten. Bilagene optræder i den rækkefølge de nævnes i løbet af rapporten, for at lette eventuelle opslag i forbindelse med gennemlæsning af rapporten. 10

12 1. Indledning I 2011 blev, det der førhen hed, Aarhus Sygehus og Skejby Sygehus lagt sammen til en samlet enhed under navnet Aarhus Universitetshospital, AUH. Enheden er for øjeblikket beliggende på fire forskellige adresser i Aarhus- området, samt på Samsø, men skal i løbet af de kommen- de år alle flyttes ud til Skejby i det, der kommer til at hede Det Nye Universitetshospital, DNU (Aarhus Universitetshospital). I forbindelse med etableringen af DNU, samt renovering og ombygning af de eksisterende bygninger på AUH Skejby, bliver der projekteret, opført og ombygget et stort antal tekniske anlæg. Det er alle anlæg, der dækker en lang række af forskellige og vigtige områder inden for sygehusområdet, f.eks. køling, opvarmning, ventilation o.l.. De her nævnte områder spiller alle ind i det som nærværende rapport omhandler, nemlig termisk indeklima. Til at skabe god komfort af indeklimaet i sygehusets bygninger er der ved hjælp af et CTS- anlæg lavet en samlet regulering. CTS- anlægget bygger dermed ventilations- og centralvar- meanlæg sammen, således at disse arbejder funktions- og energimæssigt korrekt sammen, ud fra de ønsker som sygehusets brugere stiller. Ønsker en bruger en anden temperatur i et loka- le, kan denne indstilles via et betjeningspanel. Ønskeværdien omsættes via CTS- anlægget til nye udgangssignaler, som regulerer åbningsgrader og leverede mængder for de før nævnte anlæg. Er der således et varmebehov, mindskes ventilationsmængden til et minimum og sik- rer en grundventilation, mens radiatorventilernes åbningsgrader øges for at tilføre større varme mængde. Er der modsat et kølebehov, øges ventilationsmængden til et maksimum og fungerer således som køleventilation, mens radiatorventilernes åbningsgrader lukkes mod et minimum. 1.1 Problemstilling Sygehusets personale har i flere tilfælde ytret, at indeklimaet ikke er tilfredsstillende ved flere af de nyere anlæg. Det drejer sig bl.a. om bygningerne F1, G, G1, H1 og I, som alle styres efter stort set samme principper. Klagerne over klimaforholdene i de nævnte bygninger er mange og generelt meget enslyden- de. I nogle tilfælde klages der over rumtemperaturerne, der enten er for høje eller for lave. I 11

13 andre tilfælde føles træk og kuldebroer. Og i enkelte bygninger er der observeret støj fra ven- tilationsanlæg og banken i radiatorer. Ved nærmere overvågning af enkelte anlæg og målte reguleringsværdier er det iagttaget, at brugerne hyppigt stiller meget forskellige krav til specielt rumtemperaturen. Hvis den ønske- de SP- værdi ændres fra en høj til en lavere, er det registreret, at f.eks. ventilationsanlægget regulerer sig ind efter den, i situationen, ønskede indstilling, men uden en særlig indflydelse på den målte rumtemperatur. Køleventilationen fungerer således ikke som tiltænkt, hvorfor der i øvrigt kan sås tvivl om, hvorvidt de leverede luftmængder er tilstrækkelige. Der ses, i alle de nævnte bygninger, umiddelbart samme tendenser og de mange forskellige udsagn omkring indeklimaet, samt analyser af problemstillingerne tyder på, at der er noget galt med regule- ringerne, som dermed bør undersøges nærmere. Det er i øvrigt vigtigt for opgaven at nævne, at størstedelen af de berørte bygninger anvendes af det der kaldes Anæstesiologisk- Intensiv Afdeling I. Det formodes således, at der kan være særlige krav til indeklimaet, som ikke er gældende ved andre typer af lokaler og bygninger på sygehuset, idet en intensiv afdeling må antages at have store og svingende belastninger af in- deklimaet fra både patienter og personale. 1.2 Problemformulering For at få klarlagt om indeklimareguleringerne fungerer, vil følgende spørgsmål blive forsøgt klarlagt igennem rapporten: Hvordan er de konkrete indeklimaforhold på sygehusets intensivafdeling, og hvorledes er forholdene sammenholdt med aktuelle lovkrav og vejledninger? Ud fra ovenstående problemformulering stilles følgende hypotese: Luftskiftet i bygningerne er for små i forhold til gældende anbefalinger. 12

14 1.3 Afgrænsning Da problemstillingerne gør sig gældende i flere af sygehusets bygninger og dermed også flere forskellige, men ensartede, anlæg, afgrænses rapportens indhold til kun at beskæftige sig med en enkelt bygning. Til formålet er bygning F1 udvalgt. Dette skyldes, at et helt sengeafsnit i denne bygning står tomt. Der er således mulighed for at foretage målinger uden at forstyrre personale eller patienter. Der er dog ulemper ved dette valg, som vil blive diskurteret efter- hånden som de optræder i forbindelse med forskellige videnskabsteoretiske metoder. Det tomme sengeafsnit ventileres af ventilationsanlæggets zone 4. Da hovedanlægget skal dække flere typer af rum som f.eks. kontorer, teknikrum o.l., vil der i størst muligt omfang kun blive undersøgt og vurderet på forhold i zone 4. Der er dog parametre, som skal måles ved personbelastning. I disse tilfælde vil fordele og ulemper ved de enkelte målemetoder og de valg, der er truffet blive diskurteret. Opgaven vil primært beskæftige sig med indeklimaet og de hertil hørende lovkrav og vejled- ninger. Da en stor del af de parametre, der har været overvåget, samt de udsagn der er hentet, har drejet sig om for høje temperaturer, træk og problemer med luftskiftet, vil fokus ligge på de indeklimaforhold, der vedrører ventilationen. Det vil sige det termiske- og atmosfæriske indeklima. Da centralvarmeanlægget og CTS- anlæggets overordnede funktion af indeklimareguleringen tilsyneladende fungerer efter hensigt, berøres disse områder ikke dybdegående, men en kor- tere beskrivelse findes relevant for en samlet forståelse. Ligeledes forklares bygningens ind- retning og brug af samme grund. I det der altså ikke kigges mere dybdegående på alle anlæg, og formålet er at undersøge for- holdene i indeklimaet, vil der ikke blive foretaget beregninger og undersøgelser af energi- mæssige karakterer. 1.4 Metode Som en indledning vil bygningsindretning, anlægsopbygning og - funktion blive kortlagt for at opnå en forståelse for reguleringens grundlæggende funktion og virkemåde. Dette sker ved en mindre gennemgang af de væsentligste funktioner i anlæggene, samt ved hjælp fra skitser og 13

15 funktionsbeskrivelser fra CTS- anlægget, der dækker den pågældende regulering af zone 4 i bygning F1. Til at underbygge opgavens problemstilling vil der blive foretaget en primær dataindsamling i form af kvantitative undersøgelser. Disse undersøgelser vil i første omgang gøre det ud for et simpelt spørgeskema, der skal dokumentere brugernes vurdering af indeklimaet i bygning F1. Efterfølgende vil der blive foretaget en række målinger af forskellige indeklimatiske paramet- re, som senere skal sammenholdes med besvarelserne af spørgeskemaerne, samt de konkrete lovkrav og anbefalinger. Denne sammenligning skulle gerne kunne danne grundlag for en samlet analyse af problemstillingen. Målingerne vil omfatte: Rumtemperaturer, lodrette temperaturvariationer i lokaler, luftstrømninger i lokaler, lufthastigheder, tilførte luftflows, luftfugtigheder og CO2 koncentrationer. Hvor de direkte målte parametre ikke er nok til at vurdere specifikke områder, vil der yderli- gere blive foretaget relevante beregninger til at belyse disse. Det gælder bl.a. luftskifte til loka- lerne ved begge tilstande af ventilationsanlægget grundventilation og køleventilation. Yderligere vil der blive foretaget en undersøgelse, som skal redegøre for de gældende krav og vejledninger, der gælder for indeklimaet på intensive sengestuer. Litteratur som tidligere er blevet anvendt på Aarhus Maskinmesterskole, samt ny erhvervet litteratur, igennem en litteratursøgning, vil danne grundlag for valgte målemetoder, beskrevet teori, og gældende lovkrav og vejledninger. Blandt andet vil Arbejdstilsynets hjemmeside bli- ve anvendt til at finde vejledninger indenfor det pågældende område. 14

16 De metoder der anvendes, vil blive forklaret i forbindelse med præsentationen af hver enkelt område. Fordele, ulemper og øvrige overvejelser vil blive uddybet yderligere, når de enkelte metoder beskrives i de relevante afsnit. 15

17 2. Fysiske referencerammer Dette kapitel skal give et indtryk af, hvordan indeklimaet styres og reguleres i bygningen. Den samlede indeklimaregulering, samt ventilationssystemets opdeling og princip, beskrives der- for. Ligeledes beskrives bygningens indretning og brug, for at give et samlet indtryk af even- tuelle problemstillinger på dette område. 2.1 Reguleringens overordnede grundfunktion Indeklimaet justeres ud fra brugernes eget ønske til temperatur. Ud fra de forskellige ønsker reguleres ventilationsmængde og opvarmning af radiatorer som en samlet styring. I det føl- gende beskrives de vigtigste detaljer omkring reguleringens virkemåde Betjeningspanel Hvert lokale er tildelt sin egen IBI- zone. Til styring af komforten af indeklimaet, i hver enkelt zone, kan brugerne selv justere temperaturen vha. et betjeningspanel med indbygget termo- stat. Igennem CTS- anlægget er der indstillet en fast SP- værdi på 21 C, som samtlige betjeningspa- neler regulerer efter. Via panelerne kan den enkelte bruger justere et offset i forhold til SP- værdien. Offsettet kan tilpasses med op til +/- 3,0 C, med et interval på 0,1 C. Brugerne har således mulighed for at vælge temperaturer på mellem 18 og 24 C Centralvarmesystemet Radiatorernes formål er at tilføre varme til bygningen. Hvert lokale er således udstyret med radiatorer, der vha. en reguleringsventil justerer på gennemslippet af varmt vand. Hvis offsettet på et betjeningspanel ændres, vil CTS- anlægget løbende regulerer gennem- strømningen af varmt vand og medfører en øget eller mindsket mængde varmeenergi til loka- let. I lokaler med ydervægge har der omkring vinduer været problemer med kuldenedfald. Dette problem har man forsøgt at afhjælpe ved at indføre kuldenedfaldsbegrænsninger, der sikrer, 16

18 at der ud fra bestemte udendørs temperaturer kompenseres for kuldenedfaldet fra vinduerne. Er temperaturen i det fri således lavere end 5 C, vil radiatorventilens minimumsåbningsgrad være 15 % åben. Den mængde centralvarmevand, der tilføres radiatorerne sikrer dermed, at den tilførte varmeenergi opblandes med det kolde nedfald fra vinduerne og trækfornemmel- sen elimineres. Hvis den udendørs temperatur stiger mod 12 C, vil ventilens åbningsgrad, via en lineær kur- ve, gå mod 0 %. Overstiger temperaturen således 12 C anses kuldenedfaldet altså for at være forsvundet. Figur 1: Kurve for kuldenedfaldsbegrænsning - viser åbningsgrad som funktion af udetemperatur Ventilation Ventilationsanlæggets formål er dels at skifte forurenet luft, men ligeledes at bidrage til køling i tilfælde, hvor en lavere temperatur ønskes i et lokale. Ventilationen fungerer således modsat af centralvarmeanlægget. Indstilles et højere offset, vil reguleringen sørge for, at der indblæ- ses et minimum af luft, alt imens radiatorerne opvarmer lokalet. Denne minimumsventilering betegnes i den resterende del af rapporten som grundventilation. I CTS- anlæggets styring er grundventilationen indstillet til en værdi på 40 % af det maksimalt mulige. Sænkes offsettet mod en lavere værdi, vil reguleringen skrue op for VAV- spjældene og sikrer en øget ventilationsmængde og dermed et større luftskifte. Dette skal ligeledes sikre god kom- fort ved stor belastning af lokalet. Når belastning og aktivitet stiger, vil temperatur og person- 17

19 forurening ligeledes stige og dermed vokser behovet for luftudskiftning. Personforurening i form af CO2 anvendes dog ikke som reguleringsfaktor. 2.2 Ventilationssystem Et hovedanlæg står for behandlingen af frisk luft indtaget fra det fri. Hovedanlægget genvin- der varme fra udsugningsluften vha. en krydsvarmeveksler. Er der behov for yderligere op- varmning af luften kan dette ske igennem en varme flade. Hvis der i stedet for opvarmning er behov for køling af luften, er der ligeledes en køleflade placeret i hovedkanalen. Anlægget re- guleres ud fra et ønsket tryk i kanalsystemet, der medfører, at omdrejningstallet for ventilato- ren justeres efter det ønskede behov. Denne type ventilation kaldes VAV Variable Air Volu- me. Hovedanlægget leverer luft til i alt syv forskellige zoner, som er fordelt på bygningens 3 eta- ger. Hver zone forsyner således et antal lokaler med frisk luft. Nedenstående plantegning vi- ser en oversigt over 1. sal i bygning F1. Figur 2: Fordeling af ventilationszoner på 1. sal i bygning F1 Tegningen er hentet fra CTS- anlæggets brugerflade, hvor det er muligt at vælge en specifik zone at overvåge, justere på eller lignende. Det ses, at der på 1. sal anvendes 4 zoner til eta- 18

20 gens lokaler. Det bør bemærkes, at zonerne anvendes til flere forskellige typer af lokaler, f.eks sengestuer og gangarealer (zone 3) eller sengestuer og kontorer (zone 5). En mere nøjagtig beskrivelse af lokalernes anvendelse findes i afsnittet om 2.3 Bygningens indretning og an- vendelse. Zonerne er udstyret med yderligere en køleflade, der gør det muligt at sænke den lufttempe- ratur som hovedanlægget leverer. De er ikke udstyret med en varmeflade. Endvidere kan det nævnes, at hver zone er styret af et zonereguleringsspjæld, der sikrer et konstant tryk i kanalsystemet. Indblæsningsluften til de enkelte lokaler justeres ved hjælp af VAV- spjæld Ventilationsprincip Der ventileres i bygningens lokaler efter opblandingsprincippet. Opblandingsventilation fun- gerer på den måde, at den indblæste luft leveres af et eller flere loftarmatur. Ved indblæsning klæber luften sig til loftet, og spredes på denne måde ud over loftets areal. Den friske og køli- gere luft vil dale ned i lokalet, mens den opvarmede og forurenede rumluft vil stige til vejrs og blive suget ud ved udsugningsarmaturerne. Figur 3: Principskitse for opblandingsventilation. 19

21 2.3 Bygningens indretning og anvendelse Der ses i beskrivelsen bort fra kælder og stueetage, da indeklimaet udelukkende måles og vurderes i lokaler placeret på bygningens 1. sal Lokaleoversigt For lettere at beskrive etagens indretning kan den inddeles i tre sektioner, som adskilles af gangarealer. Sektionerne er markeret med tre forskellige farver på nedenstående plantegning. Tegningen viser lokalernes placering, størrelse og anvendelse, men indretningen stemmer ikke fuldstændigt overens med den faktiske. Figur 4: Plantegning for 1. sal i bygning F1. 20

22 Den første sektion (rød) er anbragt i den nordlige del af ende gavlen, og består af 3 kontorrum, der anvendes til siddende kontorarbejde af henholdsvis afdelingssygeplejersker og overlæger. Kontorrummene indgår ikke i de undersøgelser der er foretaget, så disse vil ikke blive be- skrevet yderligere. Den anden sektion (blå) ligger i bygningens nordvestlige del. Sektionen udgør primært et intensivt sengeafsnit. Afsnittet består af et overvågningslokale med 4 tilstødende intensive sengestuer. De 4 sengestuer, anvendes for tiden ikke til patienter, men benyttes i stedet til undervisning og mindre foredrag for personalet. Det er disse lokaler, der står til rådighed i forbindelse med udarbejdelse af målinger og lignende observationer. Sidste sektion (grøn) udgør hele den sydlige del af bygningen, og dækker, som den anden sek- tion, over et intensivt sengeafsnit. Dette afsnit består af 6 sengestuer og 1 overvågningslokale, samt yderligere en sengestue, med tilstødende badefaciliteter, til isolationspatienter Indretning og anvendelse af intensive sengeafsnit Intensivstuer og kontrolrum er sammenhængende og kun adskilt af lette skillevægge med store vinduespartier, samt store skydedøre, så personalet let kan iagttage de forskellige pati- enter fra overvågningslokalet. I alle sengestuer er der placeret en arbejdsplads ved en PC. Herfra føres der notater og lig- nende om den pågældende patient på stuen. I nogle lokaler er disse arbejdspladser er placeret meget tæt ved et vindue. Stuer der er placeret ind i bygningen er udstyret med ovenlysvindu- er over arbejdspladsen. Foran samtlige vinduer, der er placeret på en ydervæg, sidder der en radiator, som er styret af CTS- anlægget. Ved ovenlysvinduerne er der ligeledes ført et radiatorrør omkring vindues- rammen. Ovenlysvinduernes radiatorer styres ikke af CTS- anlægget, men af en manuelt ind- stillet radiatortermostat. Betjeningspaneler er i hvert rum placeret så de er let tilgængelige. De sidder således ikke i umiddelbar nærhed af den egentlige arbejdsplads eller tæt ved patienten. I nogle tilfælde sid- 21

23 der panelerne op af en dør, i andre under et ovenlysvindue. Yderligere placeres der ind imel- lem forskellige typer af elektrisk udstyr under panelerne. Der sås derfor tvivl om, hvorvidt placeringen af panelerne er fornuftig, da de udsættes for temperaturpåvirkninger fra andre lokaler, apparater samt kuldenedfald fra ovenlysvinduer. Hver sengestue er beregnet til én patient, som passes af én sygeplejer. Sygeplejeren arbejder størstedelen af tiden på stuen hos patienten. I løbet af dagen kan der forekomme mere end en sygeplejerske i lokalet, F.eks. til at vende patienter eller lignende mere fysiske opgaver. Desu- den er der i perioder belastning i form af pårørende til patienten. Antallet af pårørende, samt varigheden af deres besøg er varierende, og et egentligt mønster kan ikke tegnes. Umiddelbart forekommer der altså ikke stor personbelastning af sengestuerne i længere perioder. I overvågningslokalet arbejder en sygeplejerske, der fungerer som gruppeleder for hele det intensive sengeafsnit. Gruppelederen har udsyn til samtlige stuer og kan bidrag med assi- stance om nødvendigt. Overvågningslokalet anvendes til samling af personalet i forbindelse med formidling af infor- mationer. Dette sker f.eks. ved vagtskifte, hvor informationer om patienter bringes videre til næste vagthold. Ved et vagtskifte kan der således opholde sig det dobbelte antal personer i forhold til normal drift, hvor gruppelederen og samtlige sygeplejere fra de enkelte sengestuer kan ske at være til stede i lokalet. Dagligt forekommer der et vagtskifte tre gange, hvor dette lokale altså belastes hårdt, men kun i en kort periode. Overvågningslokalerne indeholder arbejdspladser med PC er svarende til antallet af senge- stuer, der er tilknyttet lokalet, samt yderligere en arbejdsplads til gruppelederen. Sygeplejer- ne har således både en arbejdsplads i overvågningslokalet og i den pågældende sengestue, hvor deres patient befinder sig. De mange PC er i lokalet kan risikere at bidrage til en utilsig- tet varmetilførsel. Foruden PC er, anvendes der i sengestuerne ofte andet medicotekniskudstyr, som kan have påvirkning på rumtemperaturen. Apparaterne anvendes til behandling af patienterne og kan derfor ikke fjernes fra lokalerne. Det er meget forskelligt, hvilke typer af udstyr der benyttes, men f.eks. kan nævnes dialysemaskiner, som blandt andet skal kunne opvarme det blod, der føres igennem maskinen, dermed er der risiko for, at et utilsigtet bidrage til rumopvarmning. 22

24 Frederik Brabrand Ditlev Studienummer: A10076 Klasse A10-2 (A6) Vurdering af indeklima AUH, Skejby Intensiv Afdeling Bachelorprojekt modul 31 Yderligere bør det nævnes, at sengestuerne er udstyret forskellige loftsinstallationer, der kan udgøre et problem for ventilationens indblæsningsluft. Dette udstyr består af skinner til en loftslift, samt en arbejdssøjle (Modutec service unit), der anvendes til medicinsk udstyr o.l. på begges sider af patienten. På det nedenfor viste billede ses både indblæsningsarmatur, loft- skinne og arbejdssøjle i lokale F3.214E. Figur 5: Sengestue på Intensiv Afdeling. Bemærk inventar i loft samt indblæsningsarmatur. Typisk er ikke alle sengestuer i brug, men dette afhænger naturligvis af antallet af patienter. Der er dog givet udsagn om, at der typisk anvendes 4-5 stuer i det sydlige sengeafsnit, mens det nordlige som nævnt ikke anvendes. 23

25 3. Teoretiske referencerammer Her beskrives grundlæggende teori og parametre der spiller ind på indeklimaet. Endvidere beskrives baggrunden for de valgte kilder, der ligger til grund for de indhentede lovkrav og anbefalinger, som ligeledes angives i kapitlet. 3.1 Grundlæggende teori om indeklima Ifølge Henning Hørup Sørensen (2012, s. 71) kan de primære faktorer, der påvirker menne- skets oplevelse af indeklimaet inddeles i 4 hovedgrupper: Termisk-, atmosfærisk-, akustisk- og optisk miljø. Som nævnt i afgrænsningen kigges der i rapporten kun på de faktorer, som har med ventilationsmæssige forhold at gøre. Da der ifølge udarbejdede spørgeskemaer gene- relt ikke er klaget over støj fra ventilationsanlægget, kigges der ikke nærmere på det akusti- ske miljø. Ligeledes udelades det optiske miljø, da dette ikke omfatter de problemer, der un- dersøges Det termiske miljø Overordnet dækker det termiske miljø over, hvordan temperaturforholdene i et lokale opfat- tes. Hvis forholdene sikrer, at en person hverken ønsker det varmere eller koldere, kan denne siges at være i termisk neutralitet (ibid., s. 71). Selv om personen er i termisk neutralitet bør det dog bemærkes, at vedkommende fortsat kan risikere at blive udsat for faktorer, der påvir- ker denne på en utilfredsstillende måde. Når personen udtrykker generel tilfredshed med omgivelserne, og dermed ikke umiddelbart påvirkes af parametre, der giver fornemmelse af ubehag på nogen måde, er denne i termisk komfort (Dansk Standard, 1993, s. 11). Ved regule- ring af indeklimaet søges det dermed at opnå en situation, hvor alle brugere ikke bare er i termisk neutralitet, men hvor de er i termisk komfort. Dette kan dog aldrig lade sig gøre, fordi opfattelsen af klimaet er forskelligt fra person til person. Derfor stræbes der efter at gøre in- deklimaet mest muligt tilfredsstillende for alle. Der skal dermed sikres, at mere end 80% af en større gruppe personer finder forholdende tilfredsstillende (ibid., s. 11). Til vurdering af, hvor mange procent der er utilfredse, anvendes PMV og PPD- indeks. PMV dækker over en forven- tet middelvortering for, hvordan de termiske omgivelser opfattes på en 7- punkt skala, der løber fra - 3 (koldt) til +3 (hedt). Ved 0 opfattes forholdene som neutrale, hvilket er det der 24

26 stræbes efter. PPD- indekset viser herefter, den forventede procent utilfredse, som altså øn- skes holdt under 20 % (ibid., s. 23). De faktorer, der spiller ind på opfattelsen af det termiske miljø, samt øvrige begreber der har med området at gøre, beskrives i det følgende. Beklædningens varmeisolans [clo] Angiver hvor godt det anvendte tøj isolerer. Hvis der bæres et stort tykt lag tøj, isoleres der godt imod omgivelserne, og en lavere operativ temperatur kan anvendes. Des mere tøj der anvendes, des højere bliver clo- værdien. 1 clo = 0,155 m! C W 1 clo svarer ifølge Henning Hørup Sørensen (2012, s. 75) til almindelig vinterbeklædning. Værdier ved forskellige typer af påklædning kan aflæses eller beregnes ved hjælp af tabel- værdier, som opgives af DS. Aktivitetsniveau [met] Alt efter hvilket arbejde der udføres, ændres stofskiftet hos den person, der udfører arbejdet. Des højere aktivitet, des højere stofskifte. Hvis der arbejdes hårdt, kan en lavere operative temperatur anvendes, end hvis der blev arbejdet mere roligt. 1 met = 46 W m! 1 met svarer til, at en person er afslappet og stillesiddende (Dansk Standard, 1993, s. 27). Vær- dier ved forskellige typer af aktivitet opgives af DS. Lufttemperatur [ C] Lufttemperaturen er den temperatur som luften har. Denne er ikke nødvendigvis den tempe- ratur som opfattes, i det den sammen med andre parametre kan føles anderledes. 25

27 Middelstrålingstemperatur [ C] Kan forstås som den ensartede temperatur, som de omgivende fladers temperaturer resulte- rer i (ibid., s. 10). Operativ temperatur [ C] Den operative temperatur er en sammenhæng imellem overflade temperaturer og lufttempe- ratur, der ved opblanding giver en samlet fornemmelse af de termiske forhold for brugerne (ibid., s. 10). Det er ifølge Henning Hørup Sørensen (2012, s. 75) gennemsnittet af lufttempera- turen og middelstrålingstemperaturen, der udmunder i den operative temperatur. Denne skal sikre termisk neutralitet og evt. komfort. t! = t! + t! 2 Optimal operativ temperatur [ C] Om dén optimale operative temperatur skriver DS (1993, s. 10) følgende: Den operative temperatur, som medfører at flest mulige personer er i termisk neu- tralitet ved en given kombination af aktivitet og beklædning. Til at finde denne anvendes der kurver, som viser den optimale operative temperatur som funktion af aktivitet og beklædning. Kurverne kan udvælges efter hvor stor en procentdel util- fredse der må være (PPD- værdier). I Norm for specifikation af termisk indeklima (Dansk Standard, 1993, s. 26) vises eksempler på kurver ved 6, 10 og 15% utilfredse. Ved at slække på kravet, ændres den acceptable afvigelse fra den optimale operative temperatur. Lodret temperaturforskelle [ C] Temperaturerne i lokalet kan variere som følge af luftstrømningerne i lokalet. Personer er følsomst overfor disse variationer ved ankler og nakke (ibid., s. 19). Derfor måles variationer- ne i definerede højder alt efter, om arbejdet er stående eller siddende. 26

28 Gulv temperatur [ C] Selve gulvoverfladens temperatur. Denne spiller primært ind på steder, hvor der bæres let fodtøj (Arbejdstilsynet, u.d., k.). Lufthastighed [m/s] Lufthastigheden spiller ind på personers oplevelse af træk. Det er variationer i rummets tem- peraturer, der sætter luften i bevægelse. F.eks. kan kolde vinduer, lave indblæsningstempera- turer, høje indblæsningshastigheder eller kortslutning mellem luftstrømme være skyld i ople- velsen af træk (Arbejdstilsynet, u.d., e.). Opholdszone De nævnte parametre der skal sikrer et godt indeklima bør overholdes indenfor opholdszo- nen. Denne ligger i det område af lokalet, hvor det primære ophold foregår. Normalt er dette 0,1 m fra indervægge, 0,6 m fra ydervægge og 1,8 m fra gulv. Uden for disse områder behøver parametrene ikke være opfyldt (Petersen, 2005, s. 11) Det atmosfæriske miljø Det atmosfæriske miljø kan betegnes som luftens kvalitet, og dækker bl.a. over de følgende Lugte Lugte kan ikke måles, men de menneskelige sanser registrerer dem. Ud over ubehaget ved en dårlig lugt, kan de bevirke irritation af bl.a. slimhinder (Arbejdstilsynet, u.d., i.). Lugte udledes af menneskelige aktiviteter og andre processer (Sørensen, 2012, s. 81). Støv og fibre Dette kan være almindelige husstøvmider, pollen og lignende (ibid., s. 81). 27

29 Gasarter og dampe [ppm] Personers udånding indeholder bl.a. CO2. Hvis der ikke ventileres ordentligt vil koncentratio- nen af CO2 vokse over tid, hvilket kan føre til ubehag, samt sløve de personer der opholder sig i lokalet (Petersen, 2005, s. 7). Af andre gasarter kan nævnes kulilte, som typiske stammer fra udendørs trafikforurening (Arbejdstilsynet, u.d., c.), Ozon, som f.eks. udledes fra kopimaskiner (Arbejdstilsynet, u.d., f.) og formaldehyd, der primært afgives fra bygningsmaterialer (Arbejdstilsynet, u.d., a.). Luftfugtighed [%] Den relative luftfugtighed afhænger primært af udetemperaturen. Des varmere temperatur, des større mængde vand kan luften indeholde. Når udeluften opvarmes igennem ventilations- anlægget, øges den mængden af vand, som luften kan indeholde. Forholdet imellem hvad luf- ten faktisk indeholder, og hvad den kan indeholde, svarer til den relative luftfugtighed. En lav fugtighed giver oplevelsen af en tør luft, mens en høj fugtighed giver en trykkende op- levelse (Arbejdstilsynet, u.d., d.) Øvrige begreber Foruden de nævnte indeklimaparametre nævnes her en faktor der spiller ind i behandlingen af de klimatiske forhold. Luftskifte [h - 1 ] Et lokales luftskifte angiver forholdet imellem den tilførte volumenstrøm af luft og lokalets rumvolumen. Luftskiftet har stor betydning for både luftkvalitet og temperaturforholdene i lokalet. Des større luftskiftet er, des flere partikler og lugte kan fjernes. Ligeledes skal der også et større luftskifte til at fjerne varme fra lokaler med megen varmetilførsel, hvis denne skaber uønsket temperaturtilvækst (Petersen, 2005, s. 7-8). 3.2 Normkrav og anbefalinger til intensivstuer For at kunne arbejde med indeklimaet og vurdere forholdene på AUH Skejby Intensivafdeling fremvises her nogle generelle lovkrav og anbefalede vejledninger. Der er søgt efter specifikt 28

30 materiale omkring intensivområder, men det har kun i begrænset omfang været muligt at finde. Der er, foruden søgninger på internettet og i anden litteratur, taget kontakt til flere re- levante instanser for at indhente konkrete vejledninger og lignende, dog uden at dette har kunnet give et fuldstændigt sikkert indtryk af, hvordan en intensivstue skal betragtes. Til hvert enkelt forhold vil der i det følgende blive beskrevet, hvilke overvejelser og vurderin- ger der ligger til grunde for de endeligt valgte vejledninger. Først følger dog en beskrivelse af den litteratur der er anvendt, og evt. hvordan den er indhentet Litteratur om indeklimaforhold, lovkrav og vejledninger. Her beskrives hovedparten af de anvendte kilder, der ligger til grund for de værdier, som de indsamlede data holdes op imod. Dansk Standard nr. 474 Norm for specifikation af termisk indeklima Denne er den primære kilde til alt arbejdet der er udført i nærværende rapporten. Standarten er vejledende på flere af de relevante områder i det, dennes gyldighedsområde defineres som: Normen gælder for det termiske indeklima - i bygningers rum, - hvor mennesker opholder sig i længere tid, og - hvor de termiske omgivelser er moderate (Dansk Standard, 1993, s. 9). Normen gælder dog ikke, hvor der stilles særlige krav til indeklimaet, eller hvor der foregår særlig stor påvirkning af indeklimaet som følge af lokalets anvendelse (ibid., s. 10). Da det ik- ke har været muligt at finde en konkret definition på et intensivt lokale og brugen af et sådant, er det antaget, at der til trods for påvirkninger af lokalet fra f.eks. medicotekniskudstyr, ikke sker særlig stor påvirkning, hvorfor standarden dermed kan anvendes. Region Midtjylland - Designguide for hospitalsbyggeri i Region Midtjylland Somatisk Ensengs- stue Denne guide er blevet anbefalet som vejledning af Bygningsinspektoratet i Aarhus, som følge af en e- mail korrespondance jævnfør bilag 1. I bilaget oplyses det, at der ikke stilles særlige krav til forskellige typer af rum på et sygehus, men at bestemmelserne i Bygningsreglementet 29

31 skal overholdes. Der sås dog tvivl ved, hvorvidt Bygningsreglementet overholdes ved anven- delse af designguiden. Guiden beskriver nemlig, at en ensengsstue bl.a. har direkte adgang til eget toilet og bad, hvilket ikke er tilfældet for intensivstuerne. Ligeledes vurderes det, at der er stor forskel på den behandling og den aktivitet, der kan forekomme på en intensivstue i forhold til en almindelig ensengsstue. Guiden anvendes derfor i dokumentationen kun som en vejledning til, hvad der som et minimum bør overholdes, men at der dermed godt kan være yderligere anbefalinger som ligger ud over dennes. Danske Regioner Denne hjemmeside beskriver, hvordan de mange nye sygehusbyggerier i Danmark udføres. Der gives på siden inspiration til både indretning og dimensionering af specifikke lokaler bl.a. en intensivstue. De oplysninger der opgives på siden vurderes for gældende indenfor om- rådet, idet lignende tal er fundet i et bilag til en Teknisk Standard fra Kolding og Fredericia Sygehus (Region Syddanmark, 2012), samt at der på hjemmesiden henvises til DNU som kilde. AT- vejledninger Der er anvendt flere vejledninger fra AT. Jævnfør bilag 2 er vejledningerne dog af generel ka- rakter, hvorfor der kan forekomme særlige anbefalinger til intensivstuer. Forholdene vurde- res derfor i sammenligning med andre af de nævnte kilder ved beskrivelsen af krave- ne/anbefalingerne til hver enkelt indeklimaparameter. Henning Hørup Sørensen - Ventilation Ståbi Bogen indeholder eksempler på en del af de forhold, som beskrives i denne rapport. Ved en del forhold refererer denne til generelle vejledninger og reglementer. Der er dog sået tvivl ved bogens oplysninger om vejledende volumenstrømme i kapitel 8, da der ved bearbejdning af tallene er fremkommet tvivlsomme resultater. I kapitlet refereres der til bygningsreglementet, hvorfor der er taget kontakt til Energistyrelsen pr. e- mail. Det af Energistyrelsen frembragte svar bilag 3, har ikke kunne bekræfte tallene, hvorfor disse ikke anses for værende valide. De er dog fortsat beskrevet i rapporten, for at vise den bearbejdning, der har ligget til grunde for vurderingen af disse. 30

32 3.2.2 Generelle krav og anbefalinger til indeklimaet på Intensivafdeling I det følgende beskrives de forskellige forhold, der skal overholdes. Der gives i øvrigt en be- skrivelse af, hvordan værdierne valgt, samt hvilke vurderinger der ligger til grunde for valget. Indeklimakategori Indeklimakategorierne er lavet for at konkretisere, hvor godt indeklimaet kan forventes at være. Der er således 3 kategorier, hvor der skelnes imellem, hvor mange procent utilfredse der kan forventes at være. På intensivafdeling må det forventes, at indeklimaet skal ligge in- denfor kategori A. Kategorien anvendes i Designguide for hospitalsbyggeri (Region Midtjylland, 2012), hvorfor denne anses for, som minimum, at skulle overholdes på Intensivaf- deling. Kategori A svarer jævnfør Miljørigtigt Indeklima (Dansk energi, u.d.) til, at maksimalt 6 % må være utilfredse med det oplevede indeklima. Endvidere betegner kategorien rum, hvor der er høje forventninger til indeklimaet som følge af, at de anvendes af svage og sensitive personer (Region Midtjylland, 2012, s. 12). Temperatur Rumtemperaturerne ligger i alle fundene vejledninger indenfor nogenlunde samme interval. I DS (Dansk Standard, 1993, s. 13) opgives temperaturerne til at skulle ligge imellem C, mens de oplyses til C i henholdsvis Designguide for hospitalsbyggeri (Region Midtjylland, 2012, s. 13) og AT s Temperaturforhold (Arbejdstilsynet, u.d., k.). Til gengæld op- lyser AT også et interval på C i vejledningen Om varme og træk på hospitalet (Arbejdstilsynet, u.d., g.). I samme vejleding tillades dog temperaturer på op til 25 C. På bag- rund af disse anbefalinger, samt en beregning der følger senere i rapporten, er der som ud- gangspunkt valgt en værdi på 22 C +/- 1 C. Lodrette temperaturforskelle De vejledninger der nævner denne faktor, forholder sig kun til siddende arbejde. Det oplyses i AT- vejledning Temperaturforhold (Arbejdstilsynet, u.d., k.), at denne parameter er vigtigst for siddende arbejde. Variationerne fra hoved til fod angives af både AT (ibid.) og DS (1993, s. 13) til 3 C. Målingerne skal måles i højderne 0,1, 0,6 1,1 m over gulv ved siddende arbejde og 0,1, 31

33 1,1 og 1,7 m over gulv ved stående arbejde. Det er variationen mellem højeste og laveste må- lepunkt, der anvendes til at angive temperaturforskellen. Gulvtemperatur Denne oplyses af DS (ibid.) til at skulle ligge i intervallet C. AT præciserer dog, at tem- peraturen ikke bør være lavere end C (Arbejdstilsynet, u.d., k.). På baggrund af disse vejledninger er det valgt at præcisere temperaturen til, at skulle ligge mellem 21 og 26 C. Lufthastigheder I Bygningsreglementets kapitel , stk. 3 (Energistyrelsen, 2013) fremgår det, at luftha- stigheden ikke må overstige 0,15 m/s inden for opholdszonen. Værdien må dog gerne over- skrides, hvis temperaturen i lokalet er højere end 24 C (ibid.). I så fald må hastigheden iføl- ge Ventilation ståbi (Sørensen, 2012, s. 75) maksimalt opnå en værdi på 0,25 m/s. I og med, at temperaturerne, som tidligere nævnt, bør ligge lavere end 24 C, anvendes værdi- en på 0,15 m/s som anbefaling. Der bør måles som en gennemsnitsværdi over mindst 3 minutter med en ikke retningsbe- stemt føler (Dansk Standard, 1993, s. 20). Der bør ifølge DS (ibid.) måles ved de mest kritiske områder af lokalet ankler og nakke. For siddende arbejde måles der 0,1 og 1,1 m over gulv, mens der ved stående arbejde måles ved 0,1 og 1,7 m over gulv. CO 2 - koncentration Som en øvre værdi nævner AT en værdi på ppm (Arbejdstilsynet, u.d., h.). Det er dog ac- ceptabelt med værdier på op til ppm, hvis disse forekommer i meget korte perioder (ibid.). For at sikrer det bedst mulige resultat af indeklimavurderingen, anvendes her ppm som maksimal værdi. Ifølge Henning Hørup Sørensen (2012, s. 83) kan der findes grænseværdier for yderligere gas- ser i At- anvisning nr

34 Luftfugtighed Normale forekomster ligger mellem %, men bør holdes så lavt som muligt (Arbejdstilsynet, u.d., d.). Endvidere kan det nævnes, at det om vinteren bør tilstræbes at ligge på værdier under 45 % (ibid.). Luftskifte Der hersker tvivl om, hvad de konkrete anbefalinger er til luftskiftet, men ud fra en vurdering af flere kilder bør værdierne ligge på mellem 1,5 og 10 gange i timen. Helt konkret siger Bygningsreglementet kapitel omhandlende Andre bygninger end beboelsesbygninger, stk. 3 (Energistyrelsen, 2013): skal ventilationens dimensionering godkendes af kommunalbestyrelsen under hensyn til rummets størrelse og anvendelse. Ud fra denne paragraf sås der tvivl om, hvorvidt Designguide for hospitalsbyggeri (Region Midtjylland, 2012) kan anvendes, trods det at denne er anbefalet af Bygningsinspektoratet i Aarhus (bilag 1). Guiden opgiver værdier for luftskiftet på 1,5-5 h - 1. Da der ikke er fundet an- dre minimumsværdier, anses denne for som minimum at skulle overholdes på en intensivstue. Samtidig er der dog fundet andre maksimumsværdier, hvilket gør, at de 5 gange i timen ikke anvendes som maksimalværdi til vurdering af resultater i denne rapport. I henholdsvis bilag 2 til Kolding og Fredericia Sygehus Tekniske standard - Luftskifter og lydtryksniveauer (Region Syddanmark, 2012), og på (Danske Regioner, 2013) angives værdier på 10 h - 1. Endvidere fremgår det af Ventilation ståbi (Sørensen, 2012, s. 131), at der for intensivrum på sygehuse bør leveres en volumenstrøm på 28 l/s pr. m 2 gulvareal. Denne værdi svarer til et luftskifte på op til 37 gange i timen for de rum, der er foretaget målinger i (se afsnit 4.3 Be- regninger ). Denne værdi vurderes til at være for høj i forhold til typiske luftskifter. Ligeledes har Energistyrelsen ikke kunnet bekræfte de tal, som der refereres til i Ventilation ståbi (Bi- lag 3). Det er disse vurderinger og argumenter, der ligger til grund for de anslåede anbefalinger for et luftskifte på 1,5-10 gange i timen. 33

35 3.2.3 Opsummering af anbefalede værdier I nedestående tabel opsummeres, hvilke værdier der vurderes som gældende: Generelle1lovkrav1og1anbefalinger1til1indeklimaet1på1intensive1afdelinger Parameter Værdi Bemærkning Indeklimakategori A Under060%0utilfredse Temperatur 220 C0+/=01 C Dog020=24 C0acceptabelt Lodrette0temperaturforskelle 30 C Fra0hoved0til0fod Gulvtemperatur 21=260 C Dog0acceptabelt0fra0190 C Lufthastighed max.00,150m/s Dog0max.00,250m/s0ved0t>240 C CO2=koncentration max ppm Op0til i0korte0perioder Luftfugtighed 20=650% Dog0lavest0muligt Luftskifte 1,5=100h!1 Usikkerhed0omkring0minimumsværdi Tabel 1: Lovkrav og anbefalinger til indeklima på intensive afdelinger. 34

36 4. Dataindsamling og bearbejdning I dette kapitel fremstilles alle indhentede data i form af spørgeskemaundersøgelse og målin- ger. Ligeledes vises det, hvordan dataene er bearbejdet ved statistik og beregninger. 4.1 Undersøgelse af brugernes opfattelse af indeklimaet Opmærksomheden, på projektemnet i nærværende rapport, er vagt på bagrund af en række forskellige udsagn, samt efterfølgende mindre analyser af bl.a. ventilationsanlægget og den grundlæggende reguleringsfunktion. For at kunne danne et mere konkret billede af, hvordan brugernes opfattelse af indeklimaet på intensivafdelingen er, er der udført en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen skal dra- ge en sammenhæng mellem de parametre, der ifølge grundlæggende indeklimateori, vejled- ninger mm. kan spille ind på indeklimaet og brugernes egentlige opfattelse. I det følgende beskrives bl.a., hvordan skemaerne er udarbejdet, hvilke overvejelser der er gjort i forbindelse med opbygningen af skemaet og spørgsmålene, og til slut en mindre analy- se af besvarelserne Metode og udarbejdelse af spørgeskemaer Skemaet er udarbejdet således, at det skal ramme flest mulige af de faktorer, der har været givet udtryk for at være problematiske for indeklimaet. Disse forhold er: Temperaturforhold, funktion af regulering, træk, støj og luftkvalitet. Samtidig er skemaet begrænset til at indeholde så få spørgsmål som muligt. Dette skyldes, at mange spørgsmål i et skema vurderes til at kun- ne opfattes for tidskrævende for den enkelte bruger, så for at opnå en så høj svarprocent som muligt, er skemaet altså begrænset til at indeholde få spørgsmål. For at ramme bredest muligt blandt brugerne, er både patienter og sundhedspersonale blevet spurgt. De to grupper har forskelligt aktivitetsniveau og beklædning, så derfor anses begge grupper for relevante, da de kan ske at have forskellig opfattelse. Det har dog vist sig, at pati- enterne ikke er i stand til at besvare spørgsmålene, i det de ligger med meget kritiske syg- domme. Der er derfor kun besvarelser fra sundhedspersonalet. 35