Energibesparelse ved kondenserende kaskadeløsninger
|
|
- Gabriel Laugesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Energibesparelse ved kondenserende kaskadeløsninger Projektrapport September 1995 Dansk Gasteknisk Center a/s D r. Neergaards Vej SB 2970 Hørsholm Tlf Fax dgc@dgc.dk
2 Energibesparelse ved kondenserende kaskadeløsninger Allan Laursen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 1995
3 Titel Rapport kategori Forfatter Dato for udgivelse Copyright Energibesparelse ved kondenserende kaskadeløsninger Projektrapport Allan Laursen September 1995 Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer Sagsnavn Kaskadeløsninger ISBN For yclelser af enhver art udført af Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) gælder: at DGC er ansvarlig i henhold til "Almindelige bestemmelser for teknisk rddgivning & bistand {ABR 89)", som i øvrigt anses for vedtaget fot opgaven. - at erszatningsansvaret for fejl, forsømmelser eller sl«uler over for rejeviremen eller tredjemand gælder pr. ansvarspådragende fejl eller forsømmelse og altid begrænses tilloo% af dej vederlag. som DGC har modtaget for den pågældende ydelre. Rekvirenten holder DGC sl«ulesløs for alle tab, udgifter og erstatningskrav, det mdtte overstige DGC's hæftelse. - at DGC skal - uden begrænsning - arnlevere egne yclelser i forbindelse med fejl og forsømmelser i DGC 's materiale. Juni 1992
4 DG C-rapport 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE l Indledning Konklusion Beskrivelse og drift af det oprindelige naturgaskedelanlæg Beskrivelse og drift af nyt naturgasanlæg af kaskadetype Vurdering af anlæggenes energiforbrug l Vurdering ud fra målt energiforbrug Vurdering ud fra edb-beregninger Andre muligheder for energibesparelser end ved nyt anlæg Øvrige service- og driftsomkostninger ved to forskellige former for kedeldesign 22 8 Diskussion og forslag til det videre arbejde BILAG Litteraturliste Graddagekorrigerede energiforbrug Kaskadeløsninger h:\713.67\01 praala.crp september 1995
5 DGC~rapport 2 1 Indledning Det foreliggende udredningsarbejde er rekvireret af gasselskabernes FAU-2 og udført af Dansk Gasteknisk Center a/s. Eksemplet med ejendommen er valgt gennemgået for at afklare, om der herudfra er behov for efterfølgende at udarbejde en Teknisk Note. En boligejendom har fået udskiftet to traditionelle kedler med 18 stk. parallelkoblede kondenserej!de kedler ligeledes centralt placeret. Spørgsmålet er, om man ud fra de periodisk registrerede energiforbrug mv. på ejendommen kan godtgøre, om projektet energi- og totaløkonomisk var fornuftigt. Derudover er opgaven at afklare, i hvilke lignende projektsituationer det kunne være fornuftigt at vælge den samme løsning. Vi har også sammenlignet designet med de kondenserende kaskadekoblede kedler med en optimeringsløsning på de to oprindelige kedler, for at afklare om det egentligt ville have været mere fordelagtigt med en sådan videre udbygning. Der er ud fra oplysninger om det gamle anlægs design samt de tilsvarende oplysninger om det nye anlægs design foretaget teoretiske beregninger med DGC' s driftsoptimeringsberegningsprogram for at afdække, om beregningsprogrammet er velegnet til en sådan opgave.
6 DG C-rapport 3 2 Konklusion En opgørelse af naturgasforbruget før og efter ombygningen viser en årlig besparelse på ca m 3 Dette svarer til en besparelsesprocent på ca. 13.6% Årsagen til denne besparelse kan ikke angives med sikkerhed, men inde i billedet er: Den i fyringssæsonen mulige kondensation Merisoleringen af tage/brystninger Ændringen af centralvarmeanlægget i to selvstændige systemer Pumpestyringen af hovedpumper Kaskadekoblingen Uden målinger kan man ikke afgøre, om der optræder en kondensation i overgangs- og måske vinterperioderne (og dermed et varierende graddageuafhængigt forbrug hen over året), men både forbrugsreduktionen ved sammenligning af 1991/92 med senere år og de nævnte lavere anlægsreturtemperaturer (ca. 35 C) tyder på kondensation. Kedlerne fungerede (ved stikprøver i maj måned) som ikke-kondenserende, hvilket skyldes den "dårlige" funktion af hver kedelgruppes shuntforbindelse. Der skal etableres et andet rørdesign for at opnå den ønskede funktion. Ved sammenligning af sommerforbrugene før og efter etablering er der intet, der tyder på, at centralen arbejder mere effektivt. Sammenligning af forbrug i fyringssæsonen før og efter tyder derimod på en pæn besparelse. Det skal dog bemærkes, at det statistiske materiale på vinterforbruget inden ombygningen ikke er ret godt (kun en sæson).
7 DG C-rapport 4 Merisoleringen af tage og de nye brystninger skønnes at give anledning til en besparelse på m 3 naturgas, hvorimod der ikke kan siges noget om besparelsesfordelingen mellem de 4 andre "pinde". En eventuel ændring af de oprindelige to kedler til nye kaskadekoblede, ikke-kondenserende kedler skønnes ud fra ovennævnte til ikke at være et konkurrencedygtigt alternativ. DGC' s driftoptimeringsprogram egner sig ikke til at bedømme så små energiforbrugsforskelle, der-er tale om mellem den oprindelige og den nuværende central. Dette hænger sammen med vanskelighederne ved at indhente anlægsdata for så atypisk et anlæg. En ombygning af det oprindelige anlæg med en etablering af røggaskøler på den ene kedel ville oplagt have givet et bedre resultat, på grund af mere "kontant" kondenseringsfunktion billigere anlægsomkostninger. En forudsætning for denne ombygning ville dog have været, at de dengang eksisterende komponenter havde været i rimelig tilstand, og krav til renoveringsomfang var moderate.
8 DGC-rapport 5 3 Beskrivelse og drift af det oprindelige naturgaskedelanlæg Ejendommen består af 2 afdelinger med hver sit centralvarmestik ud fra en fælles kedelcentral Kedlerne var oprindeligt tilkoblet parallelt med en fælles blandesløj fe, hvor der af besparelseshensyn kun blev monteret totrins gasbrænder (kombi) på den store kedel. Den lille kedel kunne kun køre på gasolie og blev af den grund ikke sat i drift sidenhen. Senere (uvist hvornår) blev den lille kedel også konverteret til gasdrift Ejendommens data i øvrigt: Fælles Lille etageareal Store etageareal Etageareal i m Etager Antal lejligheder Byggeår Isoleringsniveau BR82 BR82 BR72 Krævede fremløbstem so paraturer til radiatorer Resulterende retur- 47/35 47/35 Iea.) 47/35 (ca.) temperaturer fra radia- (ca.) to re r efter den foretagne supplerende isolering Den høje returtemperatur er sommertemperaturen, den lave er et stykke ind i fyringssæsonen. Varmtvandsproduktionen foregår ved decentralt placerede 100 l beholdere i de enkelte lejligheder. Beholderne har varmeflader med dårlig afkøling styret af returventiler. Radiatoranlæg er tostren g s med termostatventiler. Der er efter det oplyste ingen omløb.
9 DG C-rapport 6 I den store afdeling er der i sommerperioden 1992 sket en supplering af isoleringstykkelsen i taget fra ca. 100 til 200 mm mineraluld. Desuden er vinduer inklusive brystninger i den ene side samtidigt udskiftet med nye (fra to lags til to lags termoruder). Ejendommen er overalt i eet plan og består af hhv. enkelthuse og række-/kædehuse. Kedelcentralen har efter gaskonverteringen i 1984 følgende data (kedlerne var årgang Tasso og Danstoker). Kedel- Type Nominel Brænder- Faktisk indfyret fabrikat effekt type mængde i% af nominel effekt [kw] Trin 1 Trin 2 Tasso VH7 262 Weishaupt ca. 50 ca. 100 WG30 N/1-A Danstoker VB Weishaupt ca. 50 ca. 100 G5/1 Tabel l. Kedel- og brænderdata Oprindelig drift med Danstoker kedler var med let fuelolie og senere gasolie. I centralen var også trykekspansionsbeholdere for hele systemet. Endvidere var centralen forsynet med en form for vandbehandling. Begge brændere var totrins med følgende konstaterede typiske driftsdata for kedlerne (montørmålerapport).
10 DG C-rapport 7 02% t,.g C Røgtab dellast fuldlast dellast fuldlast dellast fuldlast Tasso 3,2 2, ,3 10,6 Danstoke r 2,7 2, ,3 8,0 Tabel 2. Driftsparametre for de to kedler i oprindelig kedelcentral De i tabel 2 nævnte dellast- og fuldlasttal refererer til faktisk indfyret mængde på trin l og 2, se tabel l. Efter det oplyste var Danstoker kedel og tilhørende skorsten i mindre god tilstand i 1991, og anlægget tabte via utætte kedler en hel del vand.
11 DGC-rapport 8 4 Beskrivelse og drift af nyt naturgasanlæg af kaskadetype Der blev i efteråret (pr. 8/10) 1992 foretaget en ombygning af centralen, hvor de eksisterende kedler/skorstene mv. blev fjernet. I stedet blev 18 stk. Nefit turbo kondenserende 32 kw kedler etableret. Kedlerne blev etableret i grupperinger af hhv. 8 stk. til den lille afdeling og 10 stk. til den store afdeling. Kedlerne er i hver gruppe koblet parallelt, og hver gruppe har sit eget "shuntrør" (fordelerrør). Der er et styringspanel for hver gruppe kedler. I hvert styringspanel er klimastatfunktion og natsænkningsfunktion, som dog ikke bliver brugt. Kedlerne styres derimod efter en fast fremløbstemperatur på ca. 60 C for den lille gruppe og ca. 70 C for den store gruppe. Det bemærkes, at de 32 kw kedelydelse er efter øvre brændværdi, hvor ydelsen for Danstoker og Tasso kedlerne var nedre brændværdi. De 32 kw er nominel ydelse (fuld kondensation), hvor reel ydelse med delvis kondensation nok snarere ligger på ca. 30 kw. Samlet kedelydelse bliver på 18 x 30 = 540 kw, hvoraf de 300 kw hører til den store afdeling, og de 240 kw hører til den lille afdeling.
12 DGC-rapport 9 For hver Nefit Turbo kedel kan optegnes følgende principdiagram for vand siden: Vannevaksler Kabinet \ ~ Flowsvitch -+~----~--~ ~-+.-- t j,. Fig Nefit turbo principkobling Kaskadekoblingen sikrer, at næste ikke-idriftværende kedel bliver koblet ind ved behov, således at alle kedler kommer til at køre nogenlunde lige meget. Pumpen i kabinettet starter, når kedlen er i drift og stopper med et valgfrit efterløbstidsrum. Ser vi på hele anlægget (her kun den ene bebyggelse) med de parallelt koblede kedler, fordelerrøret og hovedcirkulationspumpen (fig ) kan vi nævne, at et antal udkoblede kedler bliver styret efter fremløbsføleren. Således kan der ikke holdes ønsket temperatur, og der kobles en kedel mere ud.
13 DGC-rapport 10 x stk. kedler ~ Forclelel"'mr Fig Kedelkoblinger for den ene gruppe Spørgsmålet er så, hvad sker der i fordelerrøret? Her er mulighed for flere uheldige forhold. Centralvarmereturen fra radiatoranlægget kan måske give anledning til dobbelt strømning, altså en opadgående strømning mellem retur og fremløb (radiatorer), samtidigt med at der foregår en shuntning mellem fremløb og retur fra kedler. Dette bevirker, at hovedfremløbet til radiatorer ikke holder temperaturen og herved evt. kobler for mange kedler ind. Pumperne i hvert kabinet sørger til gengæld for, at det varme kedelfremløbsvand bliver shuntet tilbage i dobbeltstrømningen, med en alt for høj kedelreturtemperatur til følge. Dette medfører, at udkondensationsgraden og kedlernes virkningsgrad bliver mindre end tilsigtet. Det blev i hvert fald konstateret på besøgsdagen , at: I gruppen med 8 kedler var 2 stk. indkoblet med max. fremløb på 60 C
14 DG C-rapport 11 Anlægsretur var ude fra bebyggelsen ca. 47 C Hver kedelretur var ca. 10 C højere, og der var ikke kondensering I gruppen med 10 kedler var 2 stk. indkoblet med max. fremløb på 70 C Anlægsretur var ude fra bebyggelsen ca. 4 7 o C Hver kedelretur var ca. 10 C højere, og der var ikke kondensering
15 DG C-rapport 12 5 Vurdering af anlæggenes energiforbrug 5.1 Vurdering ud fra målt energiforbrug Der er for ejendommen registreret de ved følgende figurer viste gasforbrug. Anvendte graddagskorrektionsfaktorer, og de til figurerne hørende talstørrelser er vedlagt som bilag. Den punkterede adskillelseslinie mellem graddageatbængigt og -uafhængigt forbrug er indtegnet ved at se på kurvernes placering. Graddagekorrektionerne er foretaget med udgangspunkt i denne linie som er placeret ved 7000 m 3 naturgas.
16 DGC-rapport E c p / l l ~ / / / / _, _, _, p-' -o- -- -~... _,... _,... ~.", ' 'o --o- Forbrug -x-korr. forbrug GUF ~ r r-----; ,_-----r ~ a pr maj jun jul au g se p ok t nov dec jan fe b mar Fig Månedligt gasforbrug ,.., E c --o- Forbrug -x-korr. forbrug -- GUF a pr maj jun jul a ug s ep okt nov d ae Jan fe b m ar Fig Månedligr gasforbrug
17 DG C-rapport , _-o "' E c o - Forbrug -x-karr. forbrug GUF ~~---r----~--~~---r----~--~~---r ~----~ a pr maj jun jul a ug s ep akt nav de c jan fe b mar Fig Månedligt gasforbrug E c -.o - Forbrug -x- Karr. forbrug GUF ~--~r----r----r ~----;---~r---~ apr maj jun jul aug se p akt nav dec jan fe b mar Fig Månedligt gasforbrug
18 DGC-rapport 15 Der fås følgende faktiske årsforbrug, hvor GAF betyder graddageafhængigt forbrug, og GUF graddageyatbængigt forbrug. Periode 91/92 92/93 93/94 94/95 GAF GUF Samlet Samlet - korrigeret Tabel 5.1 Årligt gasforbrug i rrr gas Bemærk at regnskabsåret løber fra Ombygningen af anlægget til kondenserende kaskadedrift blev foretaget i sommeren 1992 (nominelt pr. 8/10-92) "'" j ' l '"g i o Fig Årlige korrigerede gasforbrug
19 DG C-rapport 16 Ved at betragte forbrugene i sommermånederne juni, juli og august fås, når man sammenligner de forskellige år, det bedste udtryk for besparelsen ved ombygningen. Her ses, at der faktisk ikke er en forskel fra 1991 til 1994 på det månedlige sommerforbrugsniveau. Som det ses, er der ingen besparelse i GUF (tilsyneladende), hvorimod der er en stor kun delvist forklarlig besparelse i GAF. Hvis forbruget i er repræsentativt, har den årlige besparelse udgjort ca m 3 naturgas Heraf kan de m 3 forklares med loftisolering og udskiftning af brystninger. De resterende ca m 3 svarer til ca % besparelse og skal fordeles over delvis kondensation kaskadekobling andre ændringer af varmeanlæg De m 3 svarer til en gasudgift på ca. kr ,- inkl. moms, svarende til ca. 8 års tilbagebetalingstid. Energiforbruget består af følgende delforbrug: l. Tab i central 2. Tab i jordrør og varmerør i bygning 3. Produktion af varmt brugsvand 4. Rumvarme (afsat i radiatorer og radiatorstik) Med tilnærmelse kan man normalt sige, at pkt. 1-3 er graddageuafhængigt, og pkt. 4 er graddageafhængigt
20 DG C-rapport 17 For at kunne kommentere om ændringen af centralen har givet anledning til reduceret energiforbrug, eller om energiforbrugstaltene også er ændret af andre årsager, er det nødvendigt at se på alle de faktorer, som kan have indflydelse på forbrugsudviklingen. Hermed indgår følgende forhold: - Ændring af beboerklientel i bebyggelsen - Driftsform i central Ændring af forbrugsvaner (herunder varmtvandsforbrug) - Evt. ændring af det varmebevarende system for bygningerne (isoleringstilstand - tilbygning - nedrivning) - Evt. ændring af det varmefordelende system (herunder supplerende radiatorflader - etablering af termostatventiler, rørisolering mv.) Vi har forespurgt ejendommens VKO-konsulent om disse forhold og har fået svaret, at der ikke er nogen ændringer ud over de allerede nævnte med vinduesisolering og tagisolering. Hvilken forventning til besparelser kunne man have inden projektet med de kondenserende kedler blev gennemført? Med en gennemsnitsrøgtemperatur på ca. l60 C, se tabel 2, er der ud fra figur mulighed for en besparelse på en ca. 8,5%, idet røggassen forventes at have en temperatur på ca. 50 C efter kedlen.
21 DG C-rapport 18 R gtemperatur 'C ; r-~ NATURGAS! 11~ C so r---r l..--f-~ 100 r----r---~~-~--~ % Fig Røgtab inkl. kondenseringstab sat i forhold til nedre brændværdi Har det årlige forbrug af naturgas til opvarmning på ejendommen inden ombygning udgjort ca. 160.()()() m 3 Vil dette svare til en årsregning på godt kr inkl. moms 9% besparelse inklusive forskel i kedelradiatortab svarer dermed til ca. kr. 60.()()().- inkl. moms hvilket kunne bære en investering på ca. kr ,- med 8 års tilbagebetalingstid.
22 DG C-rapport Vurdering. ud fra edb-beregninger Ved gennemførsel af beregninger med DGC's driftoptimeringsprogram med talværdier fra før og efter ombygningen har det vist sig, at programmet kræver større viden om det eksterne rør- og radiatoranlæg for at kunne beregne et korrekt energiforbrug der skal gives nogle særlige forudsætninger for at skille en kondenserende og en ikke-kondenserende central ad.
23 DG C-rapport 20 6 Andre muligheder for energibesparelser end ved nyt anlæg Som det vil fremgå af røgtemperaturerne i tabel 2 er der besparelsespotentiale i et forslag med at nedsætte de indfyrede mængder, således at røgtemperaturerne på lav last udgør omkring C. Begge oprindelige gasbrændere skulle kunne fungere rimeligt med disse lavere laster. Besparelsespotentialet skønnes til ca. 2-3% af det årlige energiforbrug. En anden mulighed for besparelse ville have været at udføre forbedret teknisk isolering af centralen herunder forøgelse af rørisoleringstykkelsen og forsyning af varme kedelforplader og ventiler mv. med isoleringsafdækning og pladekapper. Hvorvidt gennemførelsen af denne merisolering ville have været hensigtsmæssig, kan der ikke siges noget om på nuværende tidspunkt, men der er selvfølgelig besparelsesmulighed på op til 0,5% af det årlige energiforbrug. Omkostningerne til fornyet indregulering skønnes at beløbe sig til omkring kr ,- ekskl. moms. Omkostningerne til den tekniske isolering ville måske have udgjort kr ,- ekskl. moms. Et andet forslag til besparelser kunne have været at forsyne den store kedel med en røggaskøler. En forventet årlig besparelse ventes at kunne ligge på 5-6%. At tallet ikke bliver højere, skyldes at nedreguleringen af kedler mv. som nævnt tager sig af de første ca. 2-3%.
24 DG C-rapport 21 Et fornuftigt gennemført projekt med kondenskøler skønnes at kunne udføres for omkring kr ekskl. moms inklusive flytning af kedel og kobling af køleren til centralvarmesystem. Hertil kommer så i dette tilfælde udgifter til renovering/udskiftning af den store kedel og tilhørende skorsten m.v. Hvor stort dette renoveringsbeløb ville være blevet, kan der ikke siges noget om på nuværende tidspunkt, idet der ikke blev foretaget en nærmere undersøgelse, men som groft skøn ud fra det oplyste formentligt i nærheden af kr ekskl. moms.
25 DGC-rapport 22 7 Øvrige service- og driftsomkostninger ved to forskellige former for kedeldesign Følgende enkeltkomponenter i den forhenværende og i den nuværende central burde antages at være nogenlunde ens med hensyn til service og drift (lige omkostningstungt) - VKO ordning - Skorsten/aftræk - Trykekspansion - Rør - El til pumper/brændere De enkelte komponenter, hvor der skønnes at være en væsentlig forskel på serviceudgifteme, er - Gasblæseluftbrændere/kedler Det er altså specielt serviceringen af de 18 nye, mere følsomme kedler/brændere i forhold til de to gamle, som er blevet mere kostbar og kompliceret. Med hensyn tillevetider må de forhenværende kedler, hvis de var i en god tilstand, da de blev gaskonverteret, normalt antages at have længere levetider end kondenserende højtbelastede kedler. Brænderudstyret antages at have nogenlunde samme levetider. På årsbasis skønnes den forøgede serviceudgift til kr ekskl. moms
26 DG C-rapport 23 8 Diskussion og forslag til det videre arbejde Baggrunden for kedeludskiftningen var den skønnede dårlige tilstand af kedel( er) og den ene skorsten. Ekstraisoleringen af taget og brystningerne i den ene afdeling er gennemført for at reducere de trækgener, der kom fra disse bygningsdele. Årsagen til længere tilbagel!etalingstid end opnåeligt er primært, at anlægget ikke udkondenserer i den udstrækning, det var tiltænkt pga. l. for høje returtemperaturer fra anlægget, specielt på grund af små varmeflader i varmtvandsbeholderne 2. shuntkoblingen, hvor muligheden for tilbagestrømningen af varmt kedelvand er til stede Vi kender ikke radiatoranlæggenes indreguleringstilstand og drift, men der er os bekendt ikke foretaget andet end ekstraisoleringen for at sikre et lavt temperaturniveau på centralvarmereturen. Indregulering af vandstrømme er ikke eftergået samtidigt. I selve centralen kan man ved de nye kedler risikere at have fået et større gennemtrækstab pga. de åbne kedler. På den anden side skulle de kedelenheder, der standser (ved nedsat behov), hurtigt blive kolde, så det kun er luft af rummets temperatur, der forsvinder i aftrækshullerne. Ved en umiddelbar betragtning har der i det gamle kedelrum nok været lidt varmere, specielt pga. dårligere isolerede kedelforplader og bagplader, men til gengæld har luftskiftet sikkert ikke været så stort. Med hensyn til at etablere udstyr som kan få røggassen til at kondensere, mener vi, at for dette anlæg er mulighederne til stede, idet centralvarmetemperatursættet for en gang skyld nærmer sig det lave parcelhusniveau.
27 DGC-rapport 24 Forslaget med røggaskøler på den ene kedels røgrør, nævnt i kapitel 6, kunne have været værd at overveje. Vi tror ikke, at man generelt opnår fuld kondensation i disse kaskadekoblede kedler af de nævnte årsager, men det kunne være en god ide at teste l. Det fra leverandørens side forlangte rørdesign omkring kedlerne for indflydelse på returtemperaturen. 2. Hvor god veksleren i hver kedel er med hensyn til udkondensering. Når man får styr på kedelshuntforbindelseme, kunne man måske som forsøg overvej at hæve fremløbstemperaturerne for at opnå lavere returtemperaturer. Centralvarmeanlæggene er egnet til det, og kunne man så få beboerne til at skrue ned for returventilerne på varmtvandsbeholderne, er der en større chance for kondensering. Forsøget skal vise, om dette bliver tilfældet i praksis. Der burde nok udarbejdes noget vejledningsmateriale, som beskriver, hvilke muligheder der findes, hvis man overvejer modemisering af en naturgasfyret central, eventuelt i form af en Teknisk Note.
28 DG C-rapport 25 Bilag 1 Litteraturliste /1/ Nefit Turbo Brochuremateriale /2/ Fremtidig naturgasanvendelse i industrien. Røggaskøling, materialevalg og røgafkast, dk-teknik, Oktober 1990
29 Måned Totalforbrug u korrigeret Naturgasforbrug i m 3 Graddageafhængigt Graddagefaktor Graddageafhængigt forbrug - ukorrigeret forbrug - korrigeret (-7000) Totalforbrug - korrigeret 1 l l o G) (),... Dl "O "O o... r-+ April , Maj , Juni , Juli , August , September , l Oktober , November , December ,1 o Januar , Februar , Marts , ÅRET to ~ ~ 1\l 1\.) m
30 MAn ed Totalforbrug ukorrigeret Naturgasforbrug i m 3 Graddageafhængigt Graddagefaktor Graddageafhængigt forbrug - ukorrigeret forbrug - korrigeret ( Totalforbrug - korrigeret o G) n l... Q) 'O 'O o April Maj , Juni Juli August September l Oktober November December Januar Februar l J i Marts l ÅRET ~ ;:::,: ~ ~ l\.)...
31 Måned Totalforbrug u korrigeret Naturgasforbrug i m 3 Graddageafhængigt Graddagefaktor Graddageafhængigt forbrug - ukorrigeret forbrug - korrigeret (-7000) Totalforbrug - korrigeret l l a C) n l..., Q) 'O 'O o...,... April , Maj , Juni , Juli , August , September , l Oktober , November , December , Januar , Februar , Marts , ÅRET ~ ;:::.: ~ 1\) 1\) 00
32 Måned Totalforbrug ukorrigeret Naturgasforbrug i m 3 Graddageafhængigt Graddagefaktor Graddageafhængigt forbrug - ukorrigeret forbrug - korrigeret ( Totalforbrug - korrigeret o G') () l... Dl "C "C o April , l Maj Juni l i l Juli August September ' Oktober November l December l Januar Februar Marts l ÅRET to ~ ~ N ~ CO
Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003
Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for
Læs mereDen gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH
Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Tab i varme- og varmt brugsvandsanlæg Kondensgevinst Kedelsynsordninger Regelmæssige eftersyn: - Oliefyrede og fastbrændselskedler
Læs mereGasfyrede Varmecentraler
Gasfyrede Varmecentraler.Et 2009/2010 måleprojekt. DSM og FAU-GI projekt Jan de Wit (jdw@dgc.dk) Dansk Gasteknisk Center A/S www.dgc.dk Disposition 1 : Baggrund for projektet 2 : Hvem har deltaget og finansieret
Læs mereEfterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998
Efterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998 "Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonoxid fra gasmotorer og gasturbiner" Projektrapport
Læs mereNOTAT. Virkningsgrader der er mange af dem. Notat December 2015
Virkningsgrader der er mange af dem Notat December 2015 NOTAT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Virkningsgrader der er mange af dem Jan
Læs mereBrænderhoveders indflydelse på kedlers holdbarhed. Projektrapport November 1998
Brænderhoveders indflydelse på kedlers holdbarhed Projektrapport November 1998 Brænderhoved.efs indflydelse p.åked1ers holdbarhed Paw Andersen & Niels Bjarne Rasmussen Dansk Gasteknisk Cent~ 1JIS' Børsbofm
Læs mereKend dit fjernvarmeanlæg
Kend dit fjernvarmeanlæg Kend dit fjernvarmeanlæg Et fjernvarmanlæg består af en primær og sekundær del Den primære del er de rør før varmeveksleren Den sekundære del er radiatoranlægget Kend dit fjernvarmeanlæg
Læs mereVARME C.2.1 Tjekliste - Gasfyrede kedelcentraler i etageboliger 1/6
VARME C.2.1 Tjekliste - Gasfyrede kedelcentraler i etageboliger 1/6 Ejeren (brugeren) af enhver gasinstallation er ansvarlig for, at der bliver udarbejdet en drifts- og vedligeholdelsesplan (D&V-plan)
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Jernbanealle 4B 3050 Humlebæk BBR-nr.: 210-001691 Energikonsulent: Ole Søndergaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RIOS
Læs mereEffektiv afkøling betaler sig
Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,
Læs mereRef.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse
Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler
Læs meredriftsjournal for gas- eller olieopvarmede ejendomme AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08
AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08 driftsjournal for gas- eller olieopvarmede ejendomme VEJLEDNING til varmemesteren Generelt: Driftsjournalen
Læs mere10. Bestemmelse af kedelstørrelse
. Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger
Læs mereMilton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N. E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60
Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60 Milton EcomLine en intelligent kedelinstallation I 1981 introducerede Nefit den første kondenserende kedel
Læs mereDet kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.
SIDE 1 AF 7 Adresse: Kløverprisvej 87 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-043631-001 Energikonsulent: Tom Kjørnæs Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereBeslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF
Beslutning 10 kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Gas 24 Gaskedler / Udskiftning af gaskedel Standardhus for gasopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. gaskedler Forudsætninger for den
Læs mereGasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi. af Brian Nielsen Robert Bosch A/S
DGF Gastekniske Dage 2011 Gasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi af Brian Nielsen Robert Bosch A/S 1 DGF Gastekniske Dage 2011 Markedet ønsker grønne og
Læs mereEnergiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mærket gaskedel.
Læs mereLavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær
SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen
Læs mereEfterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede
Læs mereEnergiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET APRIL 2017 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mær ket gaskedel.
Læs mereNOTAT. 1. Baggrund for notat. 2. Rumopvarmning
NOTAT Projekt Stevns Rådhus Kunde Stevns kommune Notat nr. 1 Dato 2017-10-02 Til Flemming Andersen, Stevns kommune Fra Rune Meier Sørensen, Projektleder Rambøll Kopi til - 1. Baggrund for notat Udfordringer
Læs mereJensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om
Læs mereVarmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog
Varmepumper nye værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP 54 Varmepumper / Konvertering fra biomasse til varmepumpe der opfylder kravene i BR15 Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Kedelanlæg 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Kedelanlæg 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG KEDELANLÆG Kedelanlæg Energikonsulenten kan gennemføre energimærkning ved at anvende standardværdier for kedlens egenskaber
Læs mereKontrol af rumtemperatur
1 Små gode ideer Når temperaturen i et rum er lavere end i de tilstødende rum, bør døren være lukket. Det koldere rum vil nemlig trække varme fra de andre - og det kan bevirke, at der bliver fodkoldt.
Læs mereAdministrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører)
DGC-notat 10.11.2006 1/5 Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) Dette notat beskriver rammerne for, hvordan en kedelleverandør
Læs mereKontrol af rumtemperatur
1 Små gode ideer Når temperaturen i et rum er lavere end i de tilstødende rum, bør døren være lukket. Det koldere rum vil nemlig trække varme fra de andre - og det kan bevirke, at der bliver fodkoldt.
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rosenbakken 25 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-008838 Energikonsulent: Knud Midtgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Knud
Læs mereEnergimærkning af gaskedler - Status og erfaringer
DGF årsmøde den 12. november 2004 i Nyborg Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer Karsten Vinkler Frederiksen, DGC Energimærke for gasfyrede villakedler Energi Mærke Logo Model Lavt forbrug
Læs mereRenovering af naturgasfyret varmecentral
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 - REVIDERET DECEMBER 2015 Renovering af naturgasfyret varmecentral Det anbefales at renovere en naturgasfyret varmecentral, hvis der i ejendommen er:
Læs mereProduktguide. Valg af oliekedel. Indholdsfortegnelse:
Produktguide UDGIVET september 2011 Valg af oliekedel Kedlers energieffektivitet afhænger ikke alene af produktets egenskaber, men også af det varmeanlæg den installeres i forbindelse med. I denne guide
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder
SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Frejasvej 11 Postnr./by: 4640 Fakse BBR-nr.: 320-006490 Energikonsulent: Ejvind Endrup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Murbyg ApS
Læs mereBlandepotter og blanderør hvor godt fungerer de på gaskedelanlæg?
Blandepotter og blanderør hvor godt fungerer de på gaskedelanlæg? Dansk Gasteknisk Center (DGC) har gennemført et lille måleprogram på tre mellemstore gaskedelanlæg i kaskadeinstallation udstyret med såkaldte
Læs mereBBR-nr.: 740-003550 Energimærkning nr.: 200020254 Gyldigt 5 år fra: 11-09-2009 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Høghgårdsvej 9A Postnr./by: 8641 Sorring BBR-nr.: 740-003550 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,
Læs mereInstallationer - besparelsesmuligheder
Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe
Læs mereVarde Kommune Att: Henrik Oxenvad. DONG Gas Distribution A/S fremsender hermed høringssvar til projektforslag for fjernvarmeforsyning af Oksbøllejren.
From: Kristian Nielsen Sent: 25 Nov 2015 17:00:35 +0100 To: Henrik Oxenvad Cc: Christian Bruun Subject: Høringssvar Oksbøllejren Attachments: Bilag 1 forbrugs og kedeloplysninger Oksbøl.xlsx, Bilag 2 kedelpriser
Læs mereDet kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.
SIDE 1 AF 7 Adresse: Mikkels Banke 17 Postnr./by: 4736 Karrebæksminde BBR-nr.: 370-028162-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen
Læs mereEnergimærkning efter oplyst forbrug. Først lidt regler
Energimærkning efter oplyst forbrug Først lidt regler Hvilke bygninger kan energimærkes efter oplyst forbrug 1. Flerfamiliehuse hvor der foreligger en driftsjournal 2. Erhverv hvor der foreligger en driftsjournal
Læs mereMilton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER Milton TopLine 80/100
Milton TopLine - kondenserende kedler Milton TopLine GASKEDLER Milton TopLine 80/100 4 stk. Milton TopLine 100 monteret på Ejby Skole. Ny generation af kompakte I særklasse til opvarmning af industri-
Læs mereAfprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler. Projektrapport April 2003
Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Projektrapport April 2003 Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2003 Titel : Afprøvning
Læs mereBBR-nr.: 580-003419 Energimærkning nr.: 100120457 Gyldigt 5 år fra: 14-05-2009 Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jaruplundvej 14 Postnr./by: 6330 Padborg BBR-nr.: 580-003419 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereEfterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010, REV. OKTOBER 2011 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum Efterisolering af rør, ventiler m.m. giver hurtigt tilbagebetalte energibesparelser. Hvis
Læs mereEnergihandlingsplan for Nordsøenheden
for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene
Læs mereRAPPORT. Større gasfyrede kedlers virkningsgrad Resultater fra feltmålinger. Projektrapport Maj 2012
Større gasfyrede kedlers virkningsgrad Resultater fra feltmålinger Projektrapport Maj 2012 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk
Læs mereBBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nørrekrogen 1 Postnr./by: 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-003588 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tunderup Strandvej 14 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-024367 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 240 m³ Naturgas, 380 kwh el
SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Resdal Bakke 11A 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-013007 Energikonsulent: Niels Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: OBH
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kløvervænget 001 Postnr./by: 4863 Eskilstrup BBR-nr.: 376-013843 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 28 kwh el 0,71 Ton træpiller, i pose
SIDE 1 AF 8 Adresse: Ballevej 8 Postnr./by: 8560 Kolind BBR-nr.: 706-017577-001 Energikonsulent: Aage Hjortshøj Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.
Læs mereDen gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen
Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:
Læs mereVP 1-53, reviderede værdier. Dokumentation standardværdikatalog
VP 1-53, reviderede værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP1 Varmepumper / Skift af radiatorventiler Standardhus for elopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. varmepumper/ Skift af radiatorventiler
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 for følgende ejendom: Adresse: Ådalsvej 8 Postnr./by: 7980 Vils BBR-nr.: 773-095892 nr.: 100185772 Energikonsulent: Peter Frilund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Grontmij Carl
Læs mereKonvertering af rumvarme i erhvervsejendomme. Notat Marts 2000
Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/8 Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme Opvarmning via radiatoranlæg eller kaloriferer René Thiemke,
Læs mereUdskiftning af varmtvandsbeholder
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 214 - REVIDERET DECEMBER 215 Udskiftning af varmtvandsbeholder En varmtvandsbeholder, der er utæt på grund af tæringer, bør udskiftes med en ny og velisoleret
Læs mereTeknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31.
Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs Teknologisk Institut skyggegraddage For kalenderåret 2014 Periode 1. januar 31. december 2014 Faktuelt om graddagetal udregnet fra 1. januar 2014 indtil
Læs mereDet kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.
SIDE 1 AF 7 Adresse: Blomstervænget 60 Postnr./by: 4550 Asnæs BBR-nr.: 306-010756-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig
Læs mereDS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder
DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg og Morten Torp Hendricks Industries 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore
Læs mereEnergimærkning for følgende ejendom: Beregnet varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering
Í ÜÛ ï ßÚ ë Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Gåsebanken 32 A Postnr./by: 4681 Herfølge BBR-nr.: 259-115396 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.
Læs mereBeslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel
Beslutning 5 Træpillekedler - dokumentation for er Ref.: Bio 1 Træpillekedler / Konvertering fra olie til træpillekedel olieopvarmede huse ved konvertering fra olie til træpillekedel oliekedler og træpillekedler
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Viaduktvej 6 Postnr./by: 6360 Tinglev BBR-nr.: 580-015339 Energikonsulent: Knud Midtgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Knud Midtgaard
Læs mereDet kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.
SIDE 1 AF 7 Adresse: Greve Alle 7 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-023231-001 Energikonsulent: Ejvind Endrup Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.
Læs mereGod Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper
God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kildeagervej 14 Postnr./by: 2690 Karlslunde BBR-nr.: 253-051639 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:
Læs mereHadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy
Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...
Læs mereIndregulering af gasblæseluftbrændere
Indregulering af gasblæseluftbrændere Gasblæseluftbrændere Kippunktmetoden. 7000 Weishaupt G5, CO-emission korrigeret til 0%-vol. O 2 fuld last CO [ppm] 6000 5000 4000 3000 2000 1000 co 0 0 2 4 6 8 10
Læs mereBBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Snoghøjvej 43 Postnr./by: 7000 Fredericia BBR-nr.: 607-098611 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.
Læs mereRenovering af naturgasfyret varmecentral
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 - REVIDERET JUNI 2018 Renovering af naturgasfyret varmecentral Det anbefales at renovere en naturgasfyret varmecentral, hvis der i ejendommen er: Et
Læs mereHejrevangens Boligselskab
Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet
Læs mereVejledning Stop cirkulationspumpen
Vejledning Stop cirkulationspumpen til varmt brugsvand uden for arbejdstid Konstant cirkulation af det varme brugsvand er unødvendigt i langt de fleste kontorbygninger, fordi bygning erne ikke bliver brugt
Læs mereEnergiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand.
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Konvertering til gas Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en kondenserende gaskedel. Det gælder i områder, hvor der er naturgas,
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbroparken 63 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-022583 Energikonsulent: Jens Kierstein Programversion: EK-Pro, Be06
Læs mereBBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjarkesvej 15 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereForudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand
Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger
Læs mereFordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand
Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.
Læs merePåklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme
Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Rådmandshaven 20 4700 Næstved DONG Gas Distribution A/S Teknikerbyen 25 2830 Virum Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 01 www.dongenergy-distribution.dk
Læs mereBeholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter
Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen er isoleret med mindre
Læs mereStandardværdikatalog for energibesparelser
Standardværdikatalog for energibesparelser maj 2013 Indholdfortegnelse Belysning Cirkulationspumper EL-besparelser diverse Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Gaskedler KlimaKlimaskærm - vinduer,
Læs mereBBR-nr.: 580-002422 Energimærkning nr.: 100120522 Gyldigt 5 år fra: 14-05-2009 Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Trækobbel 8A Postnr./by: 6330 Padborg BBR-nr.: 580-002422 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Dyrlæge Jürgensensgade 6-8 og 1630 Dyrlæge Jürgensensgade 6 3740 Svaneke Bygningens energimærke: Gyldig fra 22. maj 2013 Til
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder
SIDE 1 AF 7 Adresse: Bakkedraget 17 Postnr./by: 6040 Egtved BBR-nr.: 621-262482-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.
Læs mereJensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvadbrovej 34 Postnr./by: 8920 BBR-nr.: 730-017574 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om bygningens
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vesterkærsvej 16 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-112870 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå
Læs mereRAPPORT. Gas og vedvarende energi. Solvarme, gaskedel og stor akkumuleringstank. Projektrapport Juni 2013
Gas og vedvarende energi Solvarme, gaskedel og stor akkumuleringstank Projektrapport Juni 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr.
SIDE 1 AF 52 Adresse: Fiskenes Kvarter 153 Postnr./by: 6710 Esbjerg V BBR-nr.: 561-273456-001 Energikonsulent: Mona Alslev Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå
Læs mereHer er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned.
Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned. Afkøling af fjernvarme Generelt Forskellen mellem fjernvarme- vandets fremløbs- og retur- løbstemperatur kaldes afkølingen. Jo koldere fjernvarme-
Læs mereRenovering af fjernvarmeforsynet
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering af fjernvarmeforsynet varmecentral Det anbefales at renovere en fjernvarmeforsynet varmecentral, hvis der er: Et højt varmeforbrug Dårlig
Læs mereLavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 7 Adresse: Vollsmose Alle 16 Postnr./by: 5240 Odense NØ BBR-nr.: 461-514359-003 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig
Læs mereblandeanlæg og varmtbrugsvandsanlæg AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08
AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08 blandeanlæg og varmtbrugsvandsanlæg VEJLEDNING til varmemesteren Generelt: Driftsjournalen udfyldes 4 gange
Læs mereBEREGNINGSVÆRKTØJ vedr. varmegenvinding
Vejledning til BEREGNINGSVÆRKTØJ vedr. varmegenvinding Projekt ELFORSK 248-033 INDHOLD 1 Indledning 3 1.1 Formål med beregningsværktøjet 3 2 Opbygning 4 2.1 Fane 1 Forsiden 5 2.2 Fane 2 Varmekilden 7 2.3
Læs mereM I L T O N TopLine. Milton TopLine. Milton introducerer en ny generation af kondenserende gaskedler, som bygger på en patenteret ny flow teknologi.
Milton TopLine 80 og 100 - en ny generation af gaskedler M I L T O N TopLine Milton TopLine Milton introducerer en ny generation af kondenserende gaskedler, som bygger på en patenteret ny flow teknologi.
Læs mereDet kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.
SIDE 1 AF 7 Adresse: Liljevej 1 Postnr./by: 4500 Nykøbing Sj BBR-nr.: 306-012220-001 Energikonsulent: Ejvind Endrup Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereEnergiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand.
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2010 - REVIDERET APRIL 2017 Konvertering til gas Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en kondenserende gaskedel, som udnytter energien betydeligt mere
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv
Læs mereBBR-nr.: 580-007128 Energimærkning nr.: 200012225 Gyldigt 5 år fra: 02-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Smedevænget 1 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-007128 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bistrupgårdsvej 25 Postnr./by: 3460 Birkerød BBR-nr.: 230-013397 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå
Læs mere